L 69: Forslag til lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.

Lovforslaget har til formål at supplere og gennemføre de bestemmelser om et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag fra selskaber i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, der fremgår af artikel 14-16 i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (nødindgrebsforordningen). Det foreslås, at det midlertidige solidaritetsbidrag pålægges i indkomståret 2023. Det foreslås endvidere, at det midlertidige solidaritetsbidrag skal betales af selskaber med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, og at det som fastsat i nødindgrebsforordningen skal være en betingelse, at mindst 75 pct. af den skattepligtige omsætning i indkomståret 2023 hidrører fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter. Det foreslås, at det midlertidige solidaritetsbidrag skal svares med den i nødindgrebsforordningens fastsatte mindstesats på 33 pct. Beregningsgrundlaget skal efter forslaget som udgangspunkt være selskabets eller det faste driftssteds skattepligtige indkomst opgjort før eventuel sambeskatning i indkomståret 2023. Det midlertidige solidaritetsbidrag vil kun skulle svares af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger selskabets eller det faste driftssteds gennemsnitlige skattepligtige overskud før sambeskatning i de 4 første indkomstår påbegyndt den 1. januar 2018 eller senere med tillæg af 20 pct. Det foreslås, at kulbrinteindvindingsvirksomheder skal kunne modregne det midlertidige solidaritetsbidrag i kulbrinteskat, som de skal betale af den kulbrinteskattepligtige indkomst i indkomståret 2023. Det foreslås i tilknytning hertil, at de skal kunne bortse fra fremførbare underskud fra tidligere år ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten i indkomståret 2023 i det omfang, det er nødvendigt for at kunne udnytte adgangen til at modregne det midlertidige solidaritetsbidrag i kulbrinteskat vedrørende indkomståret 2023. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, M, SF, DD, Alex Vanopslagh (LA), KF, EL, RV, DF, ALT og SP), imod stemte 9 (LA), hverken for eller imod stemte 0. Ved en fejl stemte Alex Vanopslagh (LA) for forslaget.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2023-05-11T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2023-05-11T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2023-05-09T00:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

    Resultat: ikke vedtaget

  • Åbent samråd med skatteministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren om L 69 (Midlertidigt solidaritetsbidrag), jf. L 69 - samrådsspørgsmål A-D.
    2023-05-04T10:30:00.000Z

  • Betænkning
    2023-05-04T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2023-04-26T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2023-04-20T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2023-04-20T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2023-04-13T00:00:00.000Z

  • Noreco vedrørende solidaritetsbidrag, jf. L 69 (Midlertidigt solidaritetsbidrag) og L 69 – bilag 1 og L 69 - spm. 1. Se tillige L 69 - bilag 4 (internt bilag).
    2023-03-30T10:15:00.000Z

  • 1. behandling
    2023-03-30T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2023-03-22T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2023-03-22T00:00:00.000Z

Dokumenter

Ældre dokumenter vises muligvis ikke