Betænkning afgivet den 4. maj 2023
Tilhører sager:
Aktører:
Betænkning over L 69 afgivet den 4. maj 2023.pdf
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l69/bilag/11/2702295.pdf
Betænkning over L 69 afgivet den 4. maj 2023
https://www.ft.dk/samling/20222/lovforslag/l69/bilag/11/2702290.pdf
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. maj 2023 Betænkning over Forslag til lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag [af skatteministeren (Jeppe Bruus)] 1. Ændringsforslag Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget har stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. 2. Indstillinger Et flertal i udvalget (S, V, M, DD og KF) indstiller lov- forslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller lovfor- slaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag. Et tredje mindretal i udvalget (RV) indstiller lovforsla- get til vedtagelse med det under nr. 15 stillede ændringsfor- slag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1-14. Et fjerde mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovfor- slaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag. Et femte mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag. Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin- gen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 3. Politiske bemærkninger Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet Socialistisk Folkepartis, Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at det er nødvendigt og retfærdigt med politisk handling i perioder præget af meget høje prisstigninger på bl.a. energi og fødevarer, som rammer mange husholdninger utrolig hårdt. Derfor er det positivt, at der indføres et solidaritetsbidrag, for i ekstraordinære tider er det fornuftigt at sikre en mere fair økonomi og sikre om- fordeling ved at beskatte overnormale overskud og føre dem tilbage til borgerne. Derfor er det også kedeligt, at lovfor- slaget fra regeringen lægger op til at implementere en abso- lut minimumsversion af solidaritetsbidraget i EU-forordnin- gen. Regeringen har valgt ikke at lade solidaritetsbidraget omfatte andre brancher end råolie-, naturgas-, kul- og raffi- naderisektorerne, og ligeledes har regeringen valgt kun at lade loven omfatte året 2023. Det, til trods for at det særlig var i 2022, at der var stærkt stigende priser, og at det særlig var i 2022, hvor flere virksomheder tjente enormt store og ekstraordinære overskud på de stigende priser. Det er muligt at lave en mere omfattende implementering, end hvad dette lovforslag lægger op til. Det er beklageligt, at man ikke er gået længere for at beskatte de meget store overskud, som er tilvejebragt i særlig 2022. Ved at lade alle brancher blive omfattet af solidaritetsbidraget vil det være muligt at tilvejebringe et provenu på mindst 17 mia. kr. i de år, hvor solidaritetsbidraget indføres, jf. Skatteministeriets beregnin- ger i SAU alm. del – svar på spørgsmål 82. Det provenu vil være kærkomment at anvende til akut omfordeling og som finansieringsbidrag til tiltag for at nå vores nødvendige kli- mamålsætninger. Derfor har SF, EL og ALT stillet ændrings- forslag, der kan sikre, at både 2022 og 2023 omfattes af for- slaget, og ligeledes har partierne stillet ændringsforslag om en revisionsklausul, som vil sikre, at der fremsættes et nyt lovforslag indeholdende en beskatningsmodel, der pålægger alle sektorer, herunder mellemhandlere i energisektoren, der har opnået overnormal profit i indkomstårene 2022 og 2023, et solidaritetsbidrag. Sluttelig skal det bemærkes, at Danmark ikke vil gå ene- gang ved at gennemføre en mere vidtgående implementering af solidaritetsbidraget. F.eks. har Frankrig, Tyskland og Ir- land valgt at lade solidaritetsbidraget gælde i både 2022 og Til lovforslag nr. L 69 Folketinget 2022-23 (2. samling) AX028680 Offentligt L 69 - Bilag 11 Skatteudvalget 2022-23 (2. samling) 2023, og i f.eks. Portugal, Spanien og Kroatien har man valgt også at lade andre brancher blive omfattet. SF, EL og ALT stemmer for lovforslaget, men ønsker, at implementeringen af EU-forordningen sker på et mere ambitiøst niveau end dette minimumsniveau. 4. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (SF, EL og ALT): Til § 2 1) I 2. pkt. ændres »indkomståret 2023« til: »indkomståre- ne 2022 og 2023«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] Til § 3 2) I stk. 1, 1. pkt., ændres »er« til: »opgøres for hvert af indkomstårene 2022 og 2023 som«, og »i indkomståret 2023« udgår. [Det midlertidige solidaritetsbidrag pålægges både for ind- komståret 2022 og indkomståret 2023] 3) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »leverancer«: »efter udløbet af indkomståret 2023«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] 4) I stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »Indkomståret«: »2022 eller«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] 5) I stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »indkomståret«: »2022 eller«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] Til § 6 6) Før stk. 1 indsættes som nyt stykke: »Det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2022 svares efter reglerne for restskat i selskabsskattelovens § 30.« Stk. 1-4 bliver herefter stk. 2-5. [Forfaldstidspunkt og forrentning m.v. for det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2022] 7) I stk. 1, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., indsættes ef- ter »Det midlertidige solidaritetsbidrag«: »for indkomståret 2023«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 6] 8) I stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »de foreløbige beløb«: »efter stk. 2«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 6] 9) I stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »det fore- løbigt beregnede midlertidige solidaritetsbidrag«: »efter stk. 2«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 6] 10) I stk. 4. 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »efter stk. 1« til: »efter stk. 2«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 6] Til § 7 11) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »solidaritetsbidrag«: »for indkomståret 2023«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 6] Til § 8 12) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »det endeligt ansatte midlertidige solidaritetsbidrag«: »for indkomståret 2023«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2 og 6] Til § 12 13) I den under nr. 1 foreslåede § 27 D ændres i stk. 1, 1. pkt., »indkomståret 2023 til: »samme indkomstår«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] 14) I den under nr. 1 foreslåede § 27 D ændres i stk. 2, 1. pkt., »indkomståret 2023« til: »indkomstårene 2022 og 2023«. [Konsekvens af ændringsforslag nr. 2] Af et mindretal (SF, EL og ALT), tiltrådt af et mindretal (RV): Ny paragraf 15) Efter § 12 indsættes som ny paragraf: »§ 01. Skatteministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24.« [Revisionsklausul] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Efter lovforslagets § 2, 2. pkt., er det en betingelse for, at et selskab eller et fast driftssted har pligt til at svare det midlertidige solidaritetsbidrag, at mindst 75 pct. af den skattepligtige omsætning i indkomståret 2023 hidrører fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006. Ved ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at det midlertidige solidaritetsbidrag skal opkræves for både indkomståret 2022 og indkomståret 2023. Ved ændringsforslaget foreslås det som konsekvens heraf at ændre bestemmelsen i lovforslagets § 2, 2. pkt., således at den i bestemmelsen fastsatte betingelse skal være opfyldt i indkomstårene 2022 og 2023. 2 Til nr. 2 Efter lovforslagets § 3, stk. 1, er beregningsgrundlaget for det midlertidige solidaritetsbidrag selskabets eller det faste driftssteds skattepligtige overskud opgjort før eventuel sambeskatning efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og sel- skabsskattelovens afsnit III i indkomståret 2023. Ved ændringsforslaget foreslås det, at der opgøres et be- regningsgrundlag for det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomstårene 2022 og 2023. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Det skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 0,5 mia. kr. i 2022, at det midlertidige solidaritetsbidrag også pålægges for indkomståret 2022. Efter kompensationsaftalen, der blev indgået som led i Nordsøaftalen fra 2003, skal staten kompensere selskaberne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC) for nye og for- højede skatter, der specifikt rammer kulbrinteproducenterne i Nordsøen. Nye og forhøjede skatter, der skyldes bindende EU-regler, udløser dog ikke kompensation. Det er vurderingen fra Skatteministeriet, at det udløser kompensation til DUC-partnerne, at solidaritetsbidraget på- lægges i både 2022 og 2023. Det skyldes, at der ikke består en EU-retlig forpligtelse til at pålægge solidaritetsbidraget i mere end et enkelt år. Skatteministeriet forpligtes til at indhente en ekstern juridisk vurdering fra kammeradvokaten om, hvorvidt tiltaget udløser kompensation til DUC-partner- ne. Det skønnes af Skatteministeriet, at kompensationen til DUC-parterne vil udgøre ca. 0,3 mia. kr. Ændringsforslaget skønnes således samlet set at medføre et merprovenu for det offentlige på ca. 0,2 mia. kr. i 2022, når der korrigeres for den forventede kompensation. Det yderligere provenu, der vil skulle anvendes i over- ensstemmelse med reglerne i artikel 17 i nødindgrebsforord- ningen, når det midlertidige solidaritetsbidrag også pålæg- ges i indkomståret 2022, svarer til den umiddelbare prove- nuvirkning i 2022. Det bemærkes, at provenuskønnet er behæftet med bety- delig usikkerhed. Til nr. 3 Efter lovforslagets § 3, stk. 1, 2. pkt., skal der ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ikke ske medregning af nettogevinsten eller -tabet på finansielle kontrakter, der er indgået med henblik på at imødegå risikoen for prisuds- ving på selskabets leverancer, som ikke er realiseret ved ind- komstårets udløb, og som lagerbeskattes efter kursgevins- tlovens § 33, stk. 1. Forslaget har til hensigt at eliminere risikoen for, at store, midlertidige udsving i priserne på ener- gimarkederne i slutningen af 2023 medfører betydelige ure- aliserede kursgevinster eller -tab, der væsentligt vil kunne nedbringe eller øge provenuet fra solidaritetsbidraget, selv om disse gevinster eller tab ikke vedrører selskabernes leve- rancer i det indkomstår, som det midlertidige solidaritetsbi- drag gælder for. Ved ændringsforslaget foreslås det indføjet i bestemmel- sen, at den kun finder anvendelse på nettogevinsten eller -ta- bet på finansielle kontrakter, der er indgået med henblik på at imødegå risikoen for prisudsving på selskabets leverancer efter udløbet af indkomståret 2023. Ændringsforslaget er en konsekvens af, at det ved æn- dringsforslag nr. 2 foreslås, at der opgøres et beregnings- grundlag for det midlertidige solidaritetsbidrag for ind- komstårene 2022 og 2023. Urealiserede kursgevinster eller -tab på finansielle kontrakter, der er indgået med henblik på at imødegå risikoen for prisudsving på leverancer, som ikke er realiseret ved udløbet af indkomståret 2023, vil efter ændringsforslaget hverken skulle medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget i indkomståret 2022 eller indkomst- året 2023. Det bemærkes, at urealiserede kursgevinster eller -tab ved udgangen af indkomståret 2022 på finansielle kontrak- ter, der er indgået med henblik på at imødegå risikoen for prisudsving på leverancer i indkomståret 2023, efter ændringsforslaget skal medregnes ved opgørelsen af bereg- ningsgrundlaget for indkomståret 2022. I det omfang leve- rancerne realiseres i indkomståret 2023, vil der ske en en- delig opgørelse af gevinsten eller tabet på den finansielle kontrakt inden udløbet af den periode, som det midlertidi- ge solidaritetsbidrag opkræves for, og der vil derfor efter bestemmelsens formål ikke være grundlag for at undlade at medregne de urealiserede gevinster eller tab på de finansiel- le kontrakter i indkomståret 2022. Til nr. 4 og 5 Lovforslagets § 3, stk. 1, 3. pkt., fastsætter, at hvis ind- komståret 2023 er kortere eller længere end 12 måneder, omregnes beregningsgrundlaget for det midlertidige solida- ritetsbidrag, således at det kommer til at svare til beløbet i en 12-måneders periode. Lovforslagets § 3, stk. 2, 5. pkt., fastsætter, at det gen- nemsnitlige skattepligtige overskud før eventuel sambeskat- ning efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskatte- lovens afsnit III i de 4 første indkomstår påbegyndt den 1. januar 2018 eller senere reduceres forholdsmæssigt, hvis indkomståret 2023 er kortere end 12 måneder og der ikke skal ske en omregning af beregningsgrundlaget for det mid- lertidige solidaritetsbidrag, så det svarer til beløbet i en 12- måneders periode. Ved ændringsforslagene foreslås det, at bestemmelserne i lovforslagets § 3, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 5. pkt., også skal finde anvendelse ved opgørelsen af beregningsgrundla- get for det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2022. Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 om, at der opgøres et beregningsgrundlag for det mid- lertidige solidaritetsbidrag i både indkomståret 2022 og ind- komståret 2023. Til nr. 6 Efter lovforslagets § 6 skal det midlertidige solidaritetsbi- drag, der skal svares af det for indkomståret 2023 opgjorte beregningsgrundlag, svares med foreløbige beløb i to rater. Indkomståret 2022 er for selskaber, hvis indkomstår sva- rer til kalenderåret, allerede udløbet, og ved opkrævning af det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2022, 3 jf. ændringsforslag nr. 2, vurderes der derfor ikke at være grundlag for på tilsvarende vis at opkræve solidaritetsbidra- get som foreløbige rater. Det foreslås ved ændringsforslaget, at det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2022 skal opkræves efter de regler, der gælder for opkrævning af restskat efter sel- skabsskattelovens § 30. For selskaber, hvis indkomstår svarer til kalenderåret, vil det indebære, at det midlertidige solidaritetsbidrag, der skal svares for indkomståret 2022, forfalder til betaling den 1. november 2023. Da solidaritetsbidraget for indkomståret 2022 ikke vil skulle svares med foreløbige beløb, opkræves der ikke rest- skattetillæg. Til nr. 7 Efter lovforslagets § 6, stk. 1, 1. pkt., skal det midlertidi- ge solidaritetsbidrag svares med foreløbige beløb i to rater. Det foreslås ved ændringsforslaget, at det anføres, at det er det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2023, der skal svares med foreløbige beløb i to rater. Ændringsforslaget er en konsekvens af dels ændringsfor- slag nr. 2 om, at der opgøres et beregningsgrundlag for det midlertidige solidaritetsbidrag for både indkomståret 2022 og indkomståret 2023, dels ændringsforslag nr. 6 om, at det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2022 ikke skal opkræves som foreløbige rater, men i stedet efter de i selskabsskattelovens § 30 fastsatte regler om restskat. Til nr. 8-12 Efter lovforslagets § 6, stk. 2, 1. pkt., fastsætter Skatte- forvaltningen de foreløbige beløb, der så vidt muligt skal svare til det midlertidige solidaritetsbidrag, der fastsættes efter indkomstårets udløb. Efter lovforslagets § 6, stk. 3, skal der efter selskabets eller det faste driftssteds begæring herom ske hel eller delvis tilbagebetaling af første rate af det foreløbigt beregnede bi- drag, hvis det efter Skatteforvaltningens skøn må antages, at det foreløbigt beregnede midlertidige solidaritetsbidrag vil være væsentlig større end det endelige midlertidige solidari- tetsbidrag. Efter lovforslagets § 6, stk. 4, 1. pkt., skal selskabet eller det faste driftssted betale en rente i henhold til opkrævnings- lovens § 7, stk. 1, hvis et beløb, som den skattepligtige efter reglerne om foreløbige rater af det midlertidige solidaritets- bidrag skal indbetale til det offentlige, ikke er blevet betalt rettidigt. Efter lovforslagets § 7, 1. pkt., skal de selskaber og faste driftssteder, der er pligtige at svare det midlertidige solida- ritetsbidrag, til brug ved beregning og opkrævning af det foreløbige midlertidige solidaritetsbidrag give Skatteforvalt- ningen oplysning om det forventede beregningsgrundlag. Efter lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., skal der ske en efterbetaling eller tilbagebetaling af forskelsbeløbet, hvis det endeligt ansatte midlertidige solidaritetsbidrag afviger fra det foreløbigt beregnede midlertidige solidaritetsbidrag. Der foreslås ved ændringsforslagene sproglige ændringer, hvorved det præciseres, at de omhandlede bestemmelser kun gælder for det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomst- året 2023. Ændringsforslagene er en konsekvens af dels ændrings- forslag nr. 2 om, at der opgøres et beregningsgrundlag for det midlertidige solidaritetsbidrag for både indkomståret 2022 og indkomståret 2023, dels ændringsforslag nr. 6 om, at det midlertidige solidaritetsbidrag for indkomståret 2022 ikke opkræves som foreløbige rater, men i stedet efter de i selskabsskattelovens § 30 fastsatte regler om restskat. Til nr. 13 Efter den i lovforslagets § 12 foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 27 D, stk. 1, 1. pkt., kan det midler- tidige solidaritetsbidrag efter § 6 i lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag, der vedrører det skattepligtige overskud opgjort efter kulbrinteskattelovens kapitel 2, fradrages i kul- brinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, der er på- lignet i indkomståret 2023. Ved ændringsforslaget foreslås det, at henvisningen til den kulbrinteskat efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A, der er pålignet i indkomståret 2023, ændres, således at der i stedet anføres, at det midlertidige solidaritetsbidrag kan fradrages i den kulbrinteskat, der er pålignet i samme ind- komstår. Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 om, at der opgøres et beregningsgrundlag for det mid- lertidige solidaritetsbidrag for både indkomståret 2022 og indkomståret 2023. Til nr. 14 Efter den i lovforslagets § 12 foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 27 D, stk. 2, 1. pkt., kan der ved opgørelsen af den skattepligtige kulbrinteindkomst efter kul- brinteskattelovens kapitel 3 A for indkomståret 2023 bortses fra underskud fra tidligere indkomstår i det omfang, det er nødvendigt for at muliggøre fradrag for det midlertidige solidaritetsbidrag. Ved ændringsforslaget foreslås det, at bestemmelsen også skal gælde for indkomståret 2022. Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2 om, at der opgøres et beregningsgrundlag for det mid- lertidige solidaritetsbidrag for både indkomståret 2022 og indkomståret 2023. Til nr. 15 Bestemmelsen fastsætter, at skatteministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-24. Baggrunden for revisionsklausulen er, at det med lovfor- slaget ikke er lykkedes at finde en beskatningsmodel, der pålægger alle sektorer, herunder mellemhandlere, der har opnået overnormal profit i indkomstårene 2022 og 2023, et solidaritetsbidrag. Dertil pågår der, jf. aftalen om inflati- onshjælp, et tværministerielt arbejde for at afdække mulig- hederne for en særlig beskatningsmodel for mellemhandlere af el. Skatteministeren har endvidere i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 181 oplyst, at såfremt der identificeres over- normal profit eller mulighed herfor i et specifikt marked, er regeringen åben for at vurdere en mulig håndtering heraf, og 4 at han stiller sig til rådighed for en drøftelse med Skatteud- valget om mere generelt at se på beskatning af overnormal profit. 5. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2023 og var til 1. behandling den 30. marts 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 27. januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 40. Den 22. marts 2023 og den 29. marts 2023 sendte skatte- ministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10 bilag på lovfor- slaget. Skriftlig henvendelse Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget. Deputation Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa- tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor- slaget. Samråd Udvalget har stillet 4 spørgsmål til skatteministeren og klima,- energi- og forsyningsministeren til mundtlig besva- relse, som ministrene har besvaret i 1 åbent samråd den 4. maj 2023. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 19 spørgsmål til skatteministeren og 1 spørgsmål til klima-, energi- og for- syningsministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-18. Det forventes, at spørgsmål nr. 19 og 20 besvares inden 2. behandling af lovforslaget. Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Henrik Rejnholt Andersen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Signe Munk (SF) Trine Pertou Mach (EL) Samira Nawa (RV) Noah Sturis (ALT) Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 50 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 23 Moderaterne (M) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD) 14 Liberal Alliance (LA) 14 Det Konservative Folkeparti (KF) 10 Enhedslisten (EL) 9 Radikale Venstre (RV) 7 Dansk Folkeparti (DF) 7 Alternativet (ALT) 6 Nye Borgerlige (NB) 3 Siumut (SIU) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 5