Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. maj 2023

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 11. maj 2023
Forslag
til
Lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag1)
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
§ 1. Loven supplerer og gennemfører bestemmelserne om
et midlertidigt solidaritetsbidrag i kapitel III i Rådets forord-
ning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb
for at imødegå høje energipriser, jf. bilag 1 til denne lov.
§ 2. Pligt til at svare det midlertidige solidaritetsbidrag
påhviler selskaber med aktiviteter inden for råolie-, natur-
gas-, kul- og raffinaderisektorerne, der er skattepligtige efter
kulbrinteskatteloven eller selskabsskattelovens § 1 eller § 2,
stk. 1, litra a. Det er en betingelse, at mindst 75 pct. af den
skattepligtige omsætning i indkomståret 2023 hidrører fra
økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift,
raffinering af råolie eller fremstilling af koksovnsprodukter
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1893/2006.
Kapitel 2
Beregningsgrundlag og sats
§ 3. Beregningsgrundlaget for det midlertidige solidari-
tetsbidrag er selskabets eller det faste driftssteds skatteplig-
tige overskud opgjort før eventuel sambeskatning efter kul-
brinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskattelovens afsnit
III i indkomståret 2023. Ved opgørelsen af beregningsgrund-
laget medregnes dog ikke nettogevinsten eller -tabet på fi-
nansielle kontrakter, der er indgået med henblik på at imø-
degå risikoen for prisudsving på selskabets leverancer, som
ikke er realiseret ved indkomstårets udløb, og som lagerbe-
skattes efter kursgevinstlovens § 33, stk. 1. Er indkomståret
2023 kortere eller længere end 12 måneder, omregnes bereg-
ningsgrundlaget efter 1. og 2. pkt., således at det kommer
til at svare til beløbet i en 12-månedersperiode. Beregnings-
grundlaget for et indkomstår, der er kortere end 12 måneder,
omregnes ikke efter 3. pkt., hvis skattepligten kun har bestå-
et i en del af den 12-månedersperiode, der ellers ville have
udgjort indkomståret, og selskabets eller det faste driftssteds
aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderi-
sektorerne i resten af perioden har været ejet af et selskab
eller et fast driftssted, der er omfattet af § 2.
Stk. 2. Beregningsgrundlaget opgjort efter stk. 1 reduce-
res med selskabets eller det faste driftssteds gennemsnitli-
ge skattepligtige overskud før eventuel sambeskatning efter
kulbrinteskattelovens kapitel 2 og selskabsskattelovens af-
snit III i de 4 første indkomstår påbegyndt den 1. januar
2018 eller senere med tillæg af 20 pct. Udviser den skatte-
pligtige indkomst i et af de i 1. pkt. nævnte indkomstår
underskud, og er dette underskud helt eller delvis fratruk-
ket ved opgørelsen af selskabets eller det faste driftssteds
skattepligtige indkomst i et andet af de i 1. pkt. nævnte ind-
komstår, skal indkomsten i sidstnævnte indkomstår forhøjes
med det fratrukne underskudsbeløb ved opgørelsen efter
1. pkt. Udgør de i 1. pkt. nævnte indkomstår en periode,
der er kortere eller længere end 48 måneder, omregnes det
samlede skattepligtige overskud i de 4 indkomstår til en
periode på 48 måneder, før det gennemsnitlige skattepligti-
ge overskud opgøres. Beregningsgrundlaget reduceres ikke,
hvis det gennemsnitlige skattepligtige overskud opgjort efter
1.-3. pkt. er negativt. Er indkomståret 2023 kortere end 12
måneder, og skal der efter stk. 1, 4. pkt., ikke ske en omreg-
ning af beregningsgrundlaget, så det svarer til beløbet i en
12-månedersperiode, reduceres det gennemsnitlige overskud
forholdsmæssigt, før beregningsgrundlaget reduceres efter
1. pkt.
§ 4. Det midlertidige solidaritetsbidrag svares med 33 pct.
af beregningsgrundlaget efter § 3.
1) Som bilag er medtaget Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser, EU-Tidende 2022, nr.
L 261[I], side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Til lovforslag nr. L 69 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Skattemin., j.nr. 2022-13539
AX028692
Kapitel 3
Ansættelse og opkrævning m.v.
§ 5. Skattelovgivningens almindelige regler om afgivelse
af oplysninger til told- og skatteforvaltningen, skatteansæt-
telse, klage, kontrol og opkrævning m.v., herunder de til-
knyttede straffebestemmelser, finder tilsvarende anvendelse
med hensyn til det midlertidige solidaritetsbidrag med de
ændringer, der følger af denne lov.
§ 6. Det midlertidige solidaritetsbidrag svares med fore-
løbige beløb i to rater, som forfalder til betaling den 1.
oktober 2023 (første rate) og den 1. i den anden måned efter
fristen for afgivelse af oplysninger efter skattekontrollovens
§ 2 (anden rate). Sidste rettidige betalingsdag er den 20. i
forfaldsmåneden.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de fore-
løbige beløb, der så vidt muligt skal svare til det midler-
tidige solidaritetsbidrag, der fastsættes efter indkomstårets
udløb. Ved fastsættelsen af første rate af det foreløbige mid-
lertidige solidaritetsbidrag lægges selskabets eller det faste
driftssteds oplysninger efter § 7 til grund, i det omfang told-
og skatteforvaltningen finder oplysningerne tilstrækkeligt
sandsynliggjort. Første rate udgør halvdelen af det forven-
tede midlertidige solidaritetsbidrag. Anden rate fastsættes
på grundlag af oplysningerne, som er afgivet til told- og
skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, således at
summen af første og anden rate udgør det midlertidige soli-
daritetsbidrag. Hvis anden rate beregnet på dette grundlag er
større end første rate, betales et tillæg på 2 pct. af forskels-
beløbet mellem første og anden rate. Er anden rate mindre
end første rate, tilkommer der den skattepligtige en godtgø-
relse på 2 pct. af forskelsbeløbet. Tillæg eller godtgørelse
medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.
Stk. 3. Må det efter told- og skatteforvaltningens skøn an-
tages, at det foreløbigt beregnede midlertidige solidaritetsbi-
drag vil være væsentlig større end det endelige midlertidige
solidaritetsbidrag, skal der efter selskabets eller det faste
driftssteds begæring herom ske hel eller delvis tilbagebeta-
ling af første rate af det foreløbigt beregnede bidrag.
Stk. 4. Er et beløb, som den skattepligtige efter stk. 1
skal indbetale til det offentlige, ikke betalt rettidigt, skal
selskabet eller det faste driftssted betale en rente i henhold
til opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2. Rentebeløbet
tilfalder statskassen.
§ 7. Selskaber og faste driftssteder omfattet af § 2 skal
til brug ved beregning og opkrævning af det foreløbige
midlertidige solidaritetsbidrag give told- og skatteforvaltnin-
gen oplysning om det forventede beregningsgrundlag efter
§ 3. Told- og skatteforvaltningen udfærdiger skemaer, hvor-
på oplysningerne gives senest den 1. juli 2023. Foreligger
behørigt forskudsskema ikke inden den i 2. pkt. nævnte
frist, fastlægges det forventede beregningsgrundlag skøns-
mæssigt.
§ 8. Afviger det endeligt ansatte midlertidige solidaritets-
bidrag fra det foreløbigt beregnede midlertidige solidaritets-
bidrag, skal der ske en efterbetaling eller tilbagebetaling af
dette beløb. Beløbet tillægges en årlig rente, der svarer til
den til enhver tid fastsatte officielle diskonto med et tillæg
på 2 pct., beregnet fra forfaldsdagen for den anden foreløbi-
ge rate, jf. § 6, stk. 1, indtil efterbetalingsbeløbet forfalder
til betaling, eller indtil tilbagebetaling sker. Rentebeløbet
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Efterbetalingsbeløbet forfalder til betaling den 1.
i den anden måned, efter at der er givet underretning om
ansættelsen med betalingsfrist til den 20. i forfaldsmåne-
den. Reglerne i § 6, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Tilbagebetaling sker inden udgangen af den må-
ned, der følger nærmest efter, at der er givet underretning
om ansættelsen. Forinden udbetaling modregnes eventuelle
skatterestancer med påløbne renter.
Kapitel 4
Anvendelse af provenuet
§ 9. Det midlertidige solidaritetsbidrag tilfalder staten.
Stk. 2. Staten anvender provenuet fra det midlertidige
solidaritetsbidrag i overensstemmelse med reglerne i artikel
17 i Rådets forordning (EU) 2022/1854 af 6. oktober 2022
om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser.
Kapitel 5
Ikrafttræden
§ 10. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Kapitel 6
Ændringer i anden lovgivning
§ 11. I lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat
ved kulbrinteindvinding, jf. lovbekendtgørelse nr. 1886 af 1.
oktober 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 4, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »den skat«: »efter
eventuelt fradrag efter kulbrinteskattelovens § 27 D«.
§ 12. I kulbrinteskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1820 af 16. september 2021, foretages følgende ændring:
1. Efter § 27 C indsættes:
»§ 27 D. Det midlertidige solidaritetsbidrag efter § 6 i
lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag, der vedrører det
skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2, kan fradrages
i kulbrinteskat efter kapitel 3 A, der er pålignet i indkomst-
året 2023. Det midlertidige solidaritetsbidrag, der vedrører
det skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2, er den del
af det midlertidige solidaritetsbidrag, som skulle svares, hvis
beregningsgrundlaget efter § 3 i lov om et midlertidigt so-
lidaritetsbidrag var opgjort udelukkende på grundlag af sel-
skabets skattepligtige overskud opgjort efter kapitel 2. Beløb
fradraget efter 1. pkt. anses ved anvendelsen af § 20 E, stk.
3, for kulbrinteskat betalt i henhold til reglerne i kapitel 3 A.
Stk. 2. Der kan ved opgørelsen af den skattepligtige kul-
brinteindkomst efter kapitel 3 A for indkomståret 2023 uan-
set § 20 E, stk. 1, 2. pkt., bortses fra underskud fra tidligere
indkomstår, i det omfang det er nødvendigt for at muliggøre
2
fradrag efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, overføres i
stedet til senere indkomstår.«
Kapitel 7
Territorialbestemmelse
§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Folketinget, den 11. maj 2023
Søren Gade
/ Annette Lind
3
Bilag 1
RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1854
af 6. oktober 2022
om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 122, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der har været meget høje priser på elektricitetsmarkederne siden september 2021. Som anført i
den endelige vurdering fra EU᾽s Agentur for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder
(ACER), oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942(1), af udformningen
af Unionens engrosmarked for elektricitet i april 2022 skyldes dette hovedsagelig den høje pris på
den gas, der anvendes som input til produktion af elektricitet. Ofte er det nødvendigt med naturgas-
fyrede kraftværker for at dække efterspørgslen efter elektricitet, når den er på sit højeste niveau
i løbet af dagen, eller når den elektricitet, der produceres ved hjælp af andre teknologier såsom
atomkraft, vandkraft eller variable vedvarende energikilder, ikke er tilstrækkelig til at imødekomme
efterspørgslen. Ruslands optrapning af sin angrebskrig mod Ukraine, som er en kontraherende part
i energifællesskabstraktaten(2), siden februar 2022 har ført til et markant fald i gasforsyningen. Rus-
lands angrebskrig mod Ukraine har også skabt usikkerhed om forsyningen af andre råvarer såsom
stenkul og råolie, der anvendes i produktionsanlæg. Det har medført betydelige yderligere stigninger
og volatilitet i elpriserne.
(2) Den seneste tids betydeligt mindre gasleveringer og øgede afbrydelser af gasforsyningen fra Rusland
peger på en betydelig risiko for, at de russiske gasforsyninger i den nærmeste fremtid vil blive
fuldstændig indstillet. For at øge Unionens energiforsyningssikkerhed vedtog Rådet forordning (EU)
2022/1369(3), der indeholder bestemmelser om en frivillig reduktion af efterspørgslen efter naturgas
med mindst 15 % fra den 1. august 2022 til den 31. marts 2023, og som giver Rådet mulighed
for at erklære en EU-alarmsituation med hensyn til gasforsyningssikkerheden, hvilket udløser en
obligatorisk EU-omfattende reduktion af efterspørgslen efter gas.
(3) Sideløbende hermed har de usædvanligt høje temperaturer, der er blevet målt hen over sommeren
2022, øget efterspørgslen efter elektricitet til køling, hvilket har øget presset på elproduktionen,
samtidig med at elproduktionen fra visse teknologier har ligget betydeligt under de historiske niveau-
er på grund af tekniske og vejrafhængige omstændigheder. Dette skyldes hovedsagelig en usædvanlig
tørke, som har ført til: i) en knaphed i elproduktionen på atomkraftværker i flere medlemsstater som
følge af manglen på tilgængeligt kølevand; ii) lavere vandkraftproduktion og iii) lave vandstande
i større floder, hvilket har haft en negativ indvirkning på transporten af råvarer, der anvendes som
inputbrændsel til elproduktion. Denne situation uden fortilfælde betyder, at den mængde elektrici-
tet, der produceres på naturgasfyrede kraftværker, konstant har været høj, hvilket har bidraget til
ekstraordinært og unormalt høje engrospriser på elektricitet. På trods af den begrænsede produktions-
4
kapacitet i nogle medlemsstater har udvekslinger af elektricitet mellem medlemsstater bidraget til at
undgå problemer med forsyningssikkerheden og mindske prisudsvingene på Unionens markeder og
har dermed styrket de enkelte medlemsstaters modstandsdygtighed over for prischok.
(4) Den voldsomme prisstigning på engrosmarkederne for elektricitet har ført til kraftige stigninger i
detailpriserne på elektricitet, som forventes at vare frem til næste opvarmningssæson og gradvist
påvirke de fleste forbrugerkontrakter. Den kraftige stigning i gaspriserne og den deraf følgende
efterspørgsel efter alternative brændstoffer har også medført en stigning i priserne på andre råvarer,
som f.eks. råolie og kul.
(5) Alle medlemsstater er blevet negativt påvirket af den aktuelle energikrise, om end i forskelligt
omfang. Den kraftige stigning i energipriserne bidrager i væsentligt omfang til den generelle inflation
i euroområdet og bremser den økonomiske vækst i Unionen.
(6) Der er derfor behov for en hurtig og koordineret indsats på EU-plan. Indførelsen af et nødindgreb
vil gøre det muligt midlertidigt at afbøde risikoen for, at elpriserne og elomkostningerne for slutkun-
derne når endnu mindre holdbare niveauer, og at medlemsstaterne træffer ukoordinerede nationale
foranstaltninger, der kan bringe forsyningssikkerheden på EU-plan i fare og pålægge erhvervslivet og
forbrugerne i EU en yderligere byrde. I en ånd af solidaritet mellem medlemsstaterne er der behov
for en koordineret indsats fra medlemsstaternes side i vinteren 2022-23 for at afbøde virkningerne
af de høje energipriser og sikre, at den nuværende krise ikke fører til varig skade for forbrugerne og
økonomien, samtidig med at de offentlige finansers holdbarhed opretholdes.
(7) De nuværende afbrydelser af gasforsyningen, den begrænsede tilgængelighed for visse kraftværker
og de deraf følgende indvirkninger på gas- og elpriserne udgør en alvorlig forsyningsvanskelighed
med hensyn til gas- og elenergiprodukter som omhandlet i artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Der er en alvorlig risiko for, at situationen kan forværres
yderligere i vinteren 2022-23, hvis der forekommer flere afbrydelser af gasforsyningen, og en kold
vinter øger efterspørgslen efter gas og elektricitet. En sådan forværring kan være med til at presse
priserne på gas og andre energiråvarer op og som konsekvens have indvirkning på elpriserne.
(8) Afbrydelsen af energimarkedet fra en af de vigtigste markedsaktørers side, hvilket kunstigt har
reduceret gasforsyningen i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og den hybride krig,
der derved gennemføres, har skabt en krisesituation, der kræver vedtagelse af en række presserende,
midlertidige og ekstraordinære foranstaltninger af økonomisk art for at imødegå de uholdbare virk-
ninger for forbrugere og virksomheder. Hvis der ikke gribes hurtigt ind, kan krisesituationen have
alvorlige skadelige virkninger for inflationen, markedsoperatørernes likviditet og økonomien som
helhed.
(9) Der er behov for en fælles og velkoordineret indsats på EU-plan for at håndtere den kraftige stigning
i elpriserne og deres indvirkning på husholdningerne og erhvervslivet. Ukoordinerede nationale for-
anstaltninger kan påvirke måden, det indre energimarked fungerer på, bringe forsyningssikkerheden
i fare og føre til yderligere prisstigninger i de medlemsstater, der er hårdest ramt af krisen. Det er
derfor afgørende at sikre integriteten af det indre marked for elektricitet for at bevare og styrke den
nødvendige solidaritet mellem medlemsstaterne.
(10) Nogle medlemsstater kan være mere udsatte for virkningerne af en afbrydelse af de russiske gas-
forsyninger og de deraf følgende prisstigninger, men ved at træffe passende foranstaltninger til
5
reduktion af efterspørgslen kan alle medlemsstater bidrage til at begrænse den økonomiske skade,
som følger af en sådan afbrydelse. En reduktion af efterspørgslen efter elektricitet på nationalt plan
kan have en positiv indvirkning på elpriserne i hele EU, da elmarkederne er koblet sammen, og
besparelser i én medlemsstat således også kommer andre medlemsstater til gode.
(11) Ukoordinerede lofter over markedsindtægter fra elektricitet fra producenter med lavere marginalom-
kostninger, som f.eks. vedvarende energi, atomkraft eller brunkul (inframarginale producenter), kan
føre til væsentlige forvridninger mellem producenter i Unionen, da de konkurrerer i hele Unionen
på et sammenkoblet elmarked. En forpligtelse til et fælles EU-dækkende loft over markedsindtægter
for inframarginale producenter bør gøre det muligt at forhindre sådanne forvridninger. Desuden
kan ikke alle medlemsstater støtte forbrugerne i samme omfang på grund af begrænsede finansielle
ressourcer, mens nogle elproducenter fortsat har betydelige ekstraordinære indtægter. Solidariteten
mellem medlemsstaterne bør gennem det EU-dækkende loft over markedsindtægter generere ind-
tægter for medlemsstaterne til at finansiere foranstaltninger til støtte for elslutkunder, som f.eks.
husholdninger, små og mellemstore virksomheder (SMV᾽er) og energiintensive industrier, samtidig
med at prissignalerne på markederne i hele Unionen bevares, og den grænseoverskridende handel
opretholdes.
(12) I betragtning af den ekstreme stigning i detailpriserne på gas og elektricitet er statslige og offentlige
indgreb for at beskytte forbrugere af særlig betydning. Gasforsyningsknaphedens indvirkning på
elpriserne samt mulighederne for at finansiere støtteforanstaltninger over statsbudgettet varierer
imidlertid fra medlemsstat til medlemsstat. Hvis kun nogle medlemsstater med tilstrækkelige res-
sourcer kan beskytte kunder og leverandører, vil det føre til alvorlige forvridninger på det indre
marked. En ensartet forpligtelse til at lade ekstraordinære indtægter komme forbrugerne til gode gør
det muligt for alle medlemsstater at beskytte deres forbrugere. Den positive effekt på energipriserne
vil have en positiv indvirkning på det sammenkoblede EU-energimarked og vil også bidrage til at
dæmpe inflationen. Derfor bør foranstaltninger vedtaget i en medlemsstat på det indbyrdes forbundne
EU-marked i en ånd af solidaritet også have en positiv virkning i andre medlemsstater.
(13) I den aktuelle situation forekommer det hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på EU-plan ved at
indføre et solidaritetsbidrag fra EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-,
kul- og raffinaderisektorerne for at afbøde de direkte økonomiske virkninger af de stærkt stigende
energipriser for offentlige myndigheders budgetter, slutkunderne og virksomheder i hele Unionen. Et
sådant solidaritetsbidrag bør være ekstraordinært og strengt midlertidigt.
(14) Solidaritetsbidraget er et passende middel til at håndtere ekstraordinære overskud som følge af
uforudsete omstændigheder. De pågældende overskud svarer ikke til nogen normal fortjeneste, som
EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne
ville have opnået eller kunne have forventet at opnå under normale omstændigheder, hvis de ufor-
udsigelige begivenheder på energimarkederne ikke havde fundet sted. Derfor udgør indførelsen
af solidaritetsbidraget en fælles og koordineret foranstaltning, der i en ånd af solidaritet giver de
nationale myndigheder yderligere midler til at yde finansiel støtte til husholdninger og virksomheder,
der er hårdt ramt af de kraftigt stigende energipriser, samtidig med at der sikres lige vilkår i hele
Unionen. Denne foranstaltning bør anvendes parallelt med de almindelige selskabsskatter, som hver
medlemsstat opkræver af de pågældende virksomheder.
(15) For at sikre sammenhæng på tværs af energipolitiske områder bør de foranstaltninger, der er fastsat
i denne forordning, fungere som en indbyrdes afhængig pakke, hvori de styrker hinanden. Alle
6
medlemsstater bør være i stand til at støtte forbrugerne på en målrettet måde ved hjælp af de
ekstraordinære indtægter som følge af loftet over markedsindtægter, ved at reducere efterspørgslen
efter elektricitet, hvilket bidrager til at sænke energipriserne, og ved hjælp af midler fra et solidari-
tetsbidrag, der pålægges EU- selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul-
og raffinaderisektorerne. Samtidig bør en lavere efterspørgsel have en positiv virkning med hensyn til
at mindske risiciene for forsyningssikkerheden, jf. målene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/944(4).
(16) Medlemsstaterne bør derfor bestræbe sig på at reducere det samlede bruttoelforbrug hos alle forbru-
gere, også dem, der endnu ikke har intelligente målersystemer eller anordninger, der gør det muligt
for dem at overvåge deres forbrug på bestemte tidspunkter af dagen.
(17) For at bevare brændstoflagre til elproduktion og specifikt fokusere på timerne med den højeste pris
på eller det største forbrug af elektricitet, når gasfyret elproduktion har særlig indvirkning på margi-
nalprisen, bør hver medlemsstat reducere sit bruttoelforbrug i identificerede spidsbelastningstimer.
(18) Med udgangspunkt i den typiske elforbrugsprofil i spidsbelastningstimer vil et bindende mål for
reduktion af efterspørgslen på 5 % i spidsbelastningstimer sikre, at medlemsstaterne specifikt retter
sig mod de forbrugere, der kan give fleksibilitet gennem tilbud om reduktion af efterspørgslen på
timebasis, herunder gennem uafhængige aggregatorer. Derfor bør en aktiv reduktion af efterspørgslen
efter elektricitet på mindst 5 % i udvalgte timer bidrage til et lavere brændstofforbrug og en mere
gnidningsløs fordeling af efterspørgslen over flere timer, hvilket påvirker markedspriserne pr. time.
(19) Medlemsstaterne bør have mulighed for at vælge de foranstaltninger, som målene for reduktion
af efterspørgslen bedst kan nås med, så de kan afspejle særlige nationale forhold. Når medlemssta-
terne udarbejder foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter elektricitet, bør de sikre, at
foranstaltningerne udformes på en sådan måde, at de ikke underminerer Unionens elektrificeringsmål
som fastsat i Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 med titlen »Styrkelse af en klimaneutral
økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet«. Elektrificering er afgørende for at
mindske Unionens afhængighed af fossile brændstoffer og sikre Den Europæiske Unions langsigtede
strategiske autonomi, da det vil begrænse omfanget af den nuværende energikrise og forebygge
fremtidige energikriser. Foranstaltninger til reduktion af bruttoelforbruget kan omfatte nationale op-
lysningskampagner, offentliggørelse af målrettede oplysninger om den forventede situation i elsyste-
met, reguleringsmæssige foranstaltninger, der begrænser ikkevæsentligt energiforbrug, og målrettede
incitamenter til at reducere elforbruget.
(20) Når medlemsstaterne udvælger hensigtsmæssige foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen i
spidsbelastningstimer, bør de navnlig overveje markedsbaserede foranstaltninger såsom auktioner
eller udbudsordninger, hvorved de kan tilskynde til en reduktion af forbruget på en økonomisk
effektiv måde. For at sikre effektivitet og en hurtig gennemførelse kan medlemsstaterne benytte
eksisterende initiativer og udvide eksisterende ordninger for at skabe et fleksibelt elforbrug. De
foranstaltninger, der træffes på nationalt plan, kan også omfatte finansielle incitamenter eller kom-
pensation til de berørte markedsdeltagere, hvis der opnås en mærkbar reduktion af efterspørgslen ud
over det forventede normale forbrug.
(21) For at bistå og vejlede de medlemsstater, der leverer den nødvendige reduktion af efterspørgslen
som fastsat i denne forordning, bør Kommissionen lette udvekslingen af bedste praksis mellem
medlemsstaterne.
7
(22) I betragtning af den ekstraordinære og pludselige kraftige stigning i elpriserne og den overhængen-
de risiko for yderligere stigninger er medlemsstaterne nødt til omgående at træffe de fornødne
foranstaltninger for at opnå reduktioner i bruttoelforbruget og således muliggøre hurtige prisfald og
minimere anvendelsen af fossile brændstoffer.
(23) På day-ahead-engrosmarkedet reguleres de billigste kraftværker først, men den pris, alle markedsdel-
tagere opnår, fastsættes af det sidste kraftværk, der er behov for for at dække efterspørgslen, som
er det kraftværk, der har de højeste marginalomkostninger, når markedet er i ligevægt. Den seneste
tids kraftige prisstigning på gas og stenkul har resulteret i en ekstraordinær og varig stigning i de
priser, som gas- og kulfyrede kraftværker byder på day-ahead-engrosmarkedet. Dette har igen ført til
usædvanligt høje priser på day-ahead-markedet i hele Unionen, eftersom det ofte er disse kraftværker
med de højeste marginalomkostninger, der er behov for for at imødekomme efterspørgslen efter
elektricitet.
(24) I betragtning af den rolle, som prisen på day-ahead-markedet spiller som reference for prisen på
andre engrosmarkeder for elektricitet, og det forhold, at alle markedsdeltagere opnår ligevægtsprisen,
har teknologier med betydeligt lavere marginalomkostninger siden Ruslands militære aggression
mod Ukraine i februar 2022 konsekvent givet høje indtægter, der ligger et godt stykke over det ved
investeringsbeslutningen forventede niveau.
(25) I en situation, hvor forbrugerne er udsat for ekstremt høje priser, som også skader Unionens økono-
mi, er det nødvendigt midlertidigt at begrænse de ekstraordinære markedsindtægter for producenter
med lavere marginalomkostninger ved hjælp af loftet overmarkedsindtægter fra salg af elektricitet i
Unionen.
(26) For at undgå omgåelse af anvendelsen af loftet over markedsindtægter bør medlemsstaterne indføre
effektive foranstaltninger til at sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i situationer,
hvor producenterne indgår i en koncern.
(27) Det niveau, som loftet over markedsindtægter fastsættes på, bør ikke bringe de producenter, som det
finder anvendelse på, herunder producenter af vedvarende energi, i fare for ikke at få dækket deres
investerings- og driftsomkostninger og bør opretholde og tilskynde til fremtidige investeringer i den
kapacitet, der er nødvendig for et dekarboniseret og pålideligt elsystem. Loftet over markedsindtæg-
ter, der er et ensartet loft i hele Unionen, er bedst egnet til at bevare et velfungerende indre marked
for elektricitet, da det opretholder den prisbaserede konkurrence mellem elektricitetsproducenter
baseret på forskellige teknologier, navnlig for vedvarende energikilder.
(28) Selv om lejlighedsvise og kortvarige prisstigninger kan betragtes som en normal tendens på et elmar-
ked og kan være nyttige for nogle investorer til at genvinde deres produktionsinvestering, adskiller
den ekstreme og vedvarende prisstigning siden februar 2022 sig markant fra en normal markedssitua-
tion med lejlighedsvise spidslastpriser. Loftet over markedsindtægter bør derfor ikke ligge under
markedsdeltagernes rimelige forventninger til det gennemsnitlige niveau for elpriserne i de timer,
hvor efterspørgslen efter elektricitet var på sit højeste før Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Før
februar 2022 lå de gennemsnitlige spidslastpriser på engrosmarkedet for elektricitet betydeligt under
180 EUR pr. MWh i hele EU og forventedes konsekvent at ligge under det niveau i de seneste årtier
trods forskelle i elpriserne mellem regionerne i Unionen. Eftersom markedsdeltagernes oprindelige
investeringsbeslutning blev truffet på grundlag af en forventning om, at priserne i gennemsnit ville
8
være lavere end dette niveau i spidsbelastningstimer, er loftet over markedsindtægter på 180 EUR
pr. MWh et niveau, der ligger et godt stykke over de oprindelige markedsforventninger. Når der
efterlades en margen på den pris, som investorerne med rimelighed kunne have forventet, er det
nødvendigt at sikre, at loftet over markedsindtægter ikke modvirker den oprindelige vurdering af
investeringernes rentabilitet.
(29) Desuden er loftet over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh konsekvent højere, inklusive en
rimelig margen, end de nuværende normaliserede energiomkostninger (LCOE) for relevante produk-
tionsteknologier, hvilket gør det muligt for de producenter, som det finder anvendelse på, at dække
deres investeringer og driftsomkostninger. I betragtning af at loftet over markedsindtægter efterlader
en betydelig margen mellem den rimelige LCOE og loftet over markedsindtægter, kan det derfor ikke
forventes at hæmme investeringen i ny inframarginal kapacitet.
(30) Loftet over markedsindtægter bør lægges over markedsindtægter frem for samlede produktions-
indtægter (herunder eventuelle andre indtægter fra feed-in-præmier) for at undgå, at et projekts
oprindelige forventede rentabilitet påvirkes i væsentlig grad. Uanset under hvilken kontraktform
handelen med elektricitet finder sted, bør loftet over markedsindtægter kun gælde for realiserede
markedsindtægter. Dette er nødvendigt for at undgå at skade producenter, som rent faktisk ikke
drager fordel af de nuværende høje elpriser, fordi de har sikret deres indtægter mod udsving på
engrosmarkedet for elektricitet. I det omfang eksisterende eller fremtidige kontraktlige forpligtelser,
f.eks. VE-elkøbsaftaler og andre typer elkøbsaftaler eller risikoafdækning gennem forwardkontrak-
ter, fører til markedsindtægter fra elproduktion op til loftet over markedsindtægter, bør sådanne
indtægter forblive uberørt ved denne forordning. Foranstaltningen vedrørende indførelse af loftet
over markedsindtægter bør derfor ikke afholde markedsdeltagerne fra at indgå sådanne kontraktlige
forpligtelser.
(31) Selv om det kan være mere effektivt at anvende loftet over markedsindtægter på det tidspunkt, hvor
transaktionerne afvikles, er det måske ikke altid muligt, f.eks. på grund af forskelle i den måde,
hvorpå engrosmarkederne for elektricitet er organiseret i medlemsstaterne og på tværs af forskellige
tidsrammer. For at tage hensyn til særlige nationale forhold og lette anvendelsen af loftet over mar-
kedsindtægter på nationalt plan bør medlemsstaterne kunne beslutte, om de vil anvende loftet, enten
når udvekslingen af elektricitet afvikles eller senere. Medlemsstaterne bør også fortsat frit kunne
beslutte at forfinansiere støtteforanstaltninger for elslutkunder og opkræve markedsindtægterne på
et senere tidspunkt. Kommissionen bør give medlemsstaterne vejledning i gennemførelsen af denne
foranstaltning.
(32) Loftet over markedsindtægter bør gælde for teknologier med marginalomkostninger, der er lavere
end loftet over markedsindtægter, f.eks. vind- eller solenergi, atomkraft eller brunkul.
(33) Loftet over markedsindtægter bør ikke gælde for teknologier med høje marginalomkostninger i
forbindelse med prisen på det inputbrændsel, der er nødvendigt for at producere elektricitet, som
f.eks. gas- og stenkulfyrede kraftværker, da deres driftsomkostninger ville ligge betydeligt over loftet
over markedsindtægter, og anvendelsen heraf ville bringe deres økonomiske levedygtighed i fare. For
at bevare incitamenterne til et samlet fald i gasforbruget bør loftet over markedsindtægter heller ikke
gælde for teknologier, der konkurrerer direkte med gasfyrede kraftværker om at tilbyde fleksibilitet
til elsystemet, og som byder på elmarkedet ud fra deres offeromkostninger, som f.eks. fleksibelt
elforbrug og lagring af elektricitet.
9
(34) Loftet over markedsindtægter bør ikke gælde for teknologier, der anvender brændsel, der er alterna-
tiver til naturgas, som f.eks. biomethan, for ikke at bringe omdannelsen af eksisterende gasfyrede
kraftværker, der er i overensstemmelse med REPowerEU-målene, jf. navnlig Kommissionens med-
delelse af 18. maj 2022 om REPowerEU-plan (»REPowerEU-planen«), i fare.
(35) For at bevare incitamenterne til at udvikle innovative teknologier bør loftet over markedsindtægter
ikke gælde for demonstrationsprojekter.
(36) I nogle medlemsstater er der allerede fastsat et loft for visse producenters indtægter ved hjælp af
statslige og offentlige foranstaltninger, som f.eks. feed-in-tariffer og tovejsdifferencekontrakter. Disse
producenter drager ikke fordel af øgede indtægter som følge af den seneste tids stigning i elpriser-
ne. Derfor bør eksisterende producenter, der er omfattet af denne type statslig foranstaltning, som
ikke blev vedtaget som reaktion på den aktuelle energikrise, ikke være omfattet af anvendelsen
af loftet over markedsindtægter. På samme måde bør loftet over markedsindtægter ikke gælde for
producenter, hvis markedsindtægter er underlagt andre reguleringsmæssige foranstaltninger truffet af
offentlige myndigheder, hvorefter indtægterne overføres direkte til forbrugerne.
(37) For at sikre en effektiv håndhævelse af loftet over markedsindtægter bør producenter, mellemmænd
og relevante markedsdeltagere levere de nødvendige data til medlemsstaternes kompetente myndig-
heder og, hvor det er relevant, til systemoperatørerne og de udpegede elektricitetsmarkedsoperatø-
rer. I betragtning af det store antal individuelle transaktioner, for hvilke medlemsstaternes kompe-
tente myndigheder skal sikre håndhævelsen af loftet over markedsindtægter, bør de pågældende
myndigheder have mulighed for at anvende rimelige skøn til beregning af loftet over markedsindtæg-
ter.
(38) For at håndtere situationer, hvor anvendelsen af loftet over markedsindtægter kan påvirke markeds-
deltagernes incitamenter til at levere balanceringsenergi eller belastningsomfordeling og modkøb, bør
medlemsstaterne kunne beslutte ikke at anvende loftet over markedsindtægter fra salget af elektricitet
på balanceringsenergimarkedet og fra den økonomiske kompensation for belastningsomfordeling og
modkøb.
(39) For at tage højde for forsyningssikkerhedsproblemer bør medlemsstaterne have mulighed for at
fastsætte loftet over markedsindtægter på en måde, der giver elproducenterne mulighed for at tilbage-
holde 10 % af de ekstraordinære indtægter over loftet over markedsindtægter.
(40) Da produktionsmikset og omkostningsstrukturen for produktionsanlæg er meget forskellige fra med-
lemsstat til medlemsstat, bør medlemsstaterne have mulighed for at opretholde eller indføre nationale
kriseforanstaltninger på særlige betingelser.
(41) Navnlig bør medlemsstaterne fortsat have mulighed for yderligere at begrænse indtægterne for de
producenter, der er omfattet af loftet over markedsindtægter, og for at fastsætte et specifikt loft over
markedsindtægter fra salg af elektricitet, der produceres fra stenkul, hvis pris kan være betydeligt
lavere end prisen på marginale teknologier i nogle medlemsstater. For at sikre retssikkerheden bør
medlemsstaterne også have mulighed for at opretholde eller indføre nationale kriseforanstaltninger,
som begrænser markedsindtægterne for andre producenter end dem, der er omfattet af det EU-dæk-
kende loft over markedsindtægter.
10
(42) For at sikre forsyningssikkerheden bør medlemsstaterne kunne fastsætte et højere loft over markeds-
indtægter for producenter, der ellers ville være underlagt det EU-dækkende loft over markedsind-
tægter, når deres investerings- og driftsomkostninger er højere end det EU-dækkende loft over
markedsindtægter.
(43) De øgede handelsstrømme på tværs af budområder som følge af store kriserelaterede prisforskelle
mellem sådanne områder har ført til en markant stigning i flaskehalsindtægterne i nogle medlems-
stater. Flaskehalsindtægter bør fortsat tildeles med henblik på at opfylde de prioriterede mål, der
er fastsat i artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943(5). Med-
lemsstaterne bør dog undtagelsesvis i behørigt begrundede tilfælde og under deres regulerende
myndigheders kontrol have mulighed for at fordele de resterende ekstraordinære indtægter direkte til
elslutkunderne i stedet for udelukkende at anvende dem til de formål, der er omhandlet i artikel 19,
stk. 3, i nævnte forordning.
(44) Eftersom ikke alle medlemsstater kan støtte deres slutkunder i samme omfang ved hjælp af loftet
over markedsindtægter på grund af omstændigheder, der vedrører deres afhængighed af import
af elektricitet fra andre lande, er det nødvendigt, at medlemsstater med nettoimport af elektricitet
svarende til eller over 100 % har adgang til aftaler om at dele ekstraordinære indtægter med den
vigtigste eksportmedlemsstat i en ånd af solidaritet. Der tilskyndes navnlig også til sådanne solidari-
tetsaftaler for at tage hensyn til ubalancerede handelsforbindelser.
(45) Handelspraksis og de lovgivningsmæssige rammer i elsektoren adskiller sig markant fra sektoren for
fossile brændstoffer. Da loftet over markedsindtægter har til formål at efterligne det markedsresultat,
som producenterne kunne have forventet, hvis de globale forsyningskæder havde fungeret normalt
uden gasforsyningsafbrydelser siden februar 2022, er det nødvendigt, at foranstaltningen vedrørende
elproducenter finder anvendelse på indtægter fra elproduktion. Da det midlertidige solidaritetsbidrag
er rettet mod rentabiliteten for EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-,
kul- og raffinaderisektorerne, og hvis indtægter er steget betydeligt i forhold til tidligere år, er det
nødvendigt, at det finder anvendelse på deres overskud.
(46) Medlemsstaterne bør sørge for, at de ekstraordinære indtægter fra anvendelsen af loftet over mar-
kedsindtægter på elområdet går til elslutkunderne for at afbøde virkningerne af usædvanligt høje
elpriser. De ekstraordinære indtægter bør målrettes mod kunder, herunder både husholdninger og
virksomheder, der er særlig hårdt ramt af høje elpriser. Uden de foreslåede foranstaltninger er der
risiko for, at kun mere velstående medlemsstater har ressourcer til at beskytte sine forbrugere, hvilket
kan føre til alvorlige forvridninger af det indre marked.
(47) Indtægterne fra loftet bør hjælpe medlemsstaterne med at finansiere foranstaltninger såsom ind-
komstoverførsler, rabatter på regninger, kompensation til leverandører for at levere til priser, der er
lavere end omkostningerne, samt investeringer, der vil føre til en strukturel reduktion af forbruget,
navnlig af elektricitet produceret fra fossile brændstofkilder. Når der ydes støtte til andre kunder end
husholdninger, bør disse andre kunder arbejde hen imod investeringer i dekarboniseringsteknologier,
herunder vedvarende energi, f.eks. gennem elkøbsaftaler eller direkte investeringer i produktion af
vedvarende energi, eller hen imod investeringer i energieffektivitet.
(48) Offentlige indgreb i fastsættelsen af prisen for levering af elektricitet udgør i princippet en mar-
kedsforvridende foranstaltning. Et sådant indgreb kan derfor kun gennemføres som en offentlig
serviceforpligtelse og bør være underlagt særlige betingelser. I øjeblikket er det i henhold til direktiv
11
(EU) 2019/944 muligt at regulere priser for husholdninger og mikrovirksomheder, og det er også
muligt, herunder til et niveau, der er lavere end omkostningerne, for energifattige og sårbare kunder. I
lyset af den nuværende ekstraordinære stigning i elpriserne bør den værktøjskasse med tilgængelige
foranstaltninger, som medlemsstaterne har til rådighed for at støtte forbrugerne, dog forlænges
midlertidigt ved at give mulighed for at udvide de regulerede priser til at omfatte SMV᾽er og ved at
tillade regulerede priser, der er lavere end omkostningerne. En sådan forlængelse kan finansieres ved
hjælp af loftet over markedsindtægter.
(49) Det er vigtigt, at leverandører ikke forskelsbehandles eller pålægges urimelige omkostninger som
følge af regulerede detailpriser, der er lavere end omkostningerne. Leverandørerne bør derfor kom-
penseres rimeligt for de omkostninger, de pådrager sig i forbindelse med levering til regulerede
priser, uden at dette berører anvendelsen af statsstøttereglerne. De omkostninger, der er forbundet
med regulerede priser, der er lavere end omkostningerne, bør finansieres ved hjælp af loftet over
markedsindtægter. For at undgå, at sådanne foranstaltninger øger efterspørgslen efter elektricitet,
samtidig med at de stadig opfylder forbrugernes energibehov, bør regulerede priser, der er lavere end
omkostningerne, kun dække en begrænset mængde forbrug. Ordninger vedrørende forsyningspligtige
leverandører og medlemsstaternes valg af forsyningspligtig leverandør bør ikke berøres af denne
forordning.
(50) EU-selskaber og faste driftssteder, der genererer mindst 75 % af deres omsætning med aktiviteter
i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, har uden i væsentlig grad at ændre deres omkost-
ningsstruktur eller øge deres investeringer oplevet en stigning i deres overskud på grund af de
pludselige og uforudsigelige omstændigheder i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine,
reduceret energiforsyning og stigende efterspørgsel som følge af rekordhøje temperaturer.
(51) Det midlertidige solidaritetsbidrag bør fungere som en omfordelingsforanstaltning til sikring af, at
de pågældende virksomheder, som har opnået ekstraordinære overskud som følge af de uventede
omstændigheder, bidrager forholdsmæssigt til at afhjælpe energikrisen på det indre marked.
(52) Grundlaget for beregningen af det midlertidige solidaritetsbidrag er det skattepligtige overskud i de
selskaber og faste driftssteder, der er skattemæssigt hjemmehørende i Unionen, i råolie-, naturgas-,
kul- og raffinaderisektorerne som fastsat i bilaterale aftaler eller medlemsstaternes nationale skattelo-
ve for det regnskabsår, der begynder den 1. januar 2022 eller derefter og/eller den 1. januar 2023
og i hele deres respektive varighed. Medlemsstater, der kun beskatter udloddet selskabsoverskud,
bør anvende det midlertidige solidaritetsbidrag på det beregnede overskud uanset udlodningen. Regn-
skabsåret fastsættes under henvisning til reglerne i medlemsstaternes nationale ret.
(53) Kun overskud i 2022 og/eller 2023, som overstiger en stigning på 20 % i det gennemsnitlige
skattepligtige overskud i de fire regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter, bør være
omfattet af solidaritetsbidraget.
(54) Med denne tilgang kan det sikres, at en del af fortjenstmargenen, som ikke skyldes den uforudsige-
lige udvikling på energimarkederne efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine, kan anvendes af de
berørte EU-selskaber og faste driftssteder til fremtidige investeringer eller til at sikre deres finansielle
stabilitet under den aktuelle energikrise, herunder også for så vidt angår den energiintensive indu-
stri. Med denne tilgang til fastlæggelse af beregningsgrundlaget kan det sikres, at solidaritetsbidraget
i forskellige medlemsstater er forholdsmæssigt. Samtidig bør fastsættelsen af en minimumssats sikre,
at solidaritetsbidraget er både retfærdigt og forholdsmæssigt. Medlemsstaterne bør fortsat frit kunne
12
anvende en sats, der er højere end 33 % for så vidt angår deres solidaritetsbidrag. Dette bør gøre det
muligt for medlemsstaterne at fastsætte den foretrukne sats, som de finder acceptabel og passende
efter deres nationale retssystemer.
(55) Medlemsstaterne bør træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre fuld anvendelse af det soli-
daritetsbidrag, der er fastsat ved denne forordning, og bør sørge for de nødvendige tilpasninger i
national ret, navnlig for at sikre rettidig opkrævning af solidaritetsbidraget, herunder på grundlag af
nettoindtægter, hvori solidaritetsbidraget kan modregnes, tage højde for, om solidaritetsbidraget er
fradragsberettiget, eller tage hensyn til behandlingen af tab i tidligere regnskabsår, til en konsekvent
behandling af afkortede regnskabsår for virksomheder, der er stiftet i 2022 og/eller 2023, eller til
omstrukturering eller fusion af virksomheder med henblik på beregning af solidaritetsbidraget.
(56) Solidaritetsbidraget bør anvendes til i) finansielle støtteforanstaltninger for energislutkunder, og
navnlig sårbare husholdninger, for at afbøde virkningerne af de høje energipriser, ii) finansielle
støtteforanstaltninger, der skal bidrage til at reducere energiforbruget, iii) finansielle støtteforanstalt-
ninger til støtte for virksomheder i energiintensive industrier og iv) finansielle støtteforanstaltninger
til videreudvikling af Unionens energiuafhængighed. Medlemsstaterne bør også kunne afsætte en del
af midlerne fra det midlertidige solidaritetsbidrag til fælles finansiering. De pågældende foranstalt-
ninger forudsætter betydelig fleksibilitet for at tage højde for medlemsstaternes budgetprocesser.
(57) Anvendelsen af overskud til disse formål afspejler solidaritetsbidragets ekstraordinære og midlertidi-
ge karakter som en foranstaltning, der skal mindske og afbøde de skadelige virkninger af energikr-
isen for husholdninger og virksomheder i hele Unionen med det formål at beskytte det indre marked
og forebygge risikoen for yderligere fragmentering. De kraftigt stigende energipriser påvirker alle
medlemsstater. På grund af forskelle i energimikset påvirkes medlemsstaterne imidlertid ikke på
samme måde, og de har ikke alle det samme finanspolitiske råderum til at træffe de nødvendige
foranstaltninger til at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder. Uden en EU-foranstaltning
såsom et solidaritetsbidrag er der stor risiko for forstyrrelser på og yderligere fragmentering af det in-
dre marked, hvilket vil være til skade for alle medlemsstater, da energimarkederne og værdikæderne
er integrerede. Bekæmpelse af energifattigdom og håndtering af energikrisens sociale konsekvenser,
navnlig for at beskytte arbejdstagere i udsatte industrier, er også et spørgsmål om solidaritet mellem
medlemsstaterne. For at maksimere virkningen bør indtægterne fra solidaritetsbidraget anvendes på
en koordineret måde og/eller via EU-finansieringsinstrumenter i en ånd af solidaritet.
(58) Medlemsstaterne bør navnlig målrette finansielle støtteforanstaltninger mod de mest sårbare hushold-
ninger og virksomheder, som er hårdest ramt af de kraftigt stigende energipriser. Det vil bevare pris-
incitamentet til at reducere energiefterspørgslen og spare energi. Desuden vil en målretning mod de
mest sårbare og likviditetspressede husholdninger have en positiv indvirkning på det samlede forbrug
ved at forhindre overdreven fortrængning af udgifter til andre produkter end energi i betragtning af
den høje forbrugstilbøjelighed i denne gruppe af husholdninger. Desuden bør indtægterne fra solida-
ritetsbidraget anvendes til at fremme en reduktion af energiforbruget. I denne henseende bør sådanne
indtægter anvendes til f.eks. auktioner eller udbudsordninger til reduktion af efterspørgslen, sænkelse
af energislutkunders omkostninger i forbindelse med energikøb for bestemte energiforbrugsmængder
eller fremme af energislutkunders — både sårbare husholdningers og virksomheders — investeringer
i vedvarende energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier. Indtægterne fra soli-
daritetsbidraget bør også anvendes til finansiel støtte til virksomheder i energiintensive industrier og
i regioner, der er afhængige af disse industrier. Omkostningerne i energiintensive industrier, f.eks.
gødningsindustrien, er skyhøje som følge af den kraftige udvikling i energipriserne. Finansielle støt-
13
teforanstaltninger skal gøres betingede af investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet eller
andre dekarboniseringsteknologier. Ydermere bør foranstaltninger, der bidrager til at gøre Unionen
mere uafhængig på energiområdet, støttes med investeringer i overensstemmelse med de mål, der er
fastsat i Kommissionens meddelelse af 8. marts 2022 om REPowerEU: En fælles europæisk indsats
for mere sikker og bæredygtig energi til overkommelige priser (»den fælles europæisk REPowerEU-
indsats«) og i REPowerEU-planen, navnlig for projekter, der har et grænseoverskridende aspekt.
(59) Medlemsstaterne kan også beslutte at afsætte en del af indtægterne fra solidaritetsbidraget til den
fælles finansiering af foranstaltninger, der har til formål at mindske de skadelige virkninger af
energikrisen, herunder støtte til beskyttelse af beskæftigelsen og omskoling og opkvalificering af
arbejdsstyrken, eller til at fremme investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi, herunder
gennem grænseoverskridende projekter. Det fælles finansieringsaspekt dækker både projektbaseret
deling af omkostninger mellem medlemsstater og medlemsstaternes frivillige kanalisering af midler
via et EU-instrument til EU-budgettet i en ånd af solidaritet.
(60) Regelmæssig og effektiv overvågning og rapportering til Kommissionen er afgørende for vurderin-
gen af medlemsstaternes fremskridt med hensyn til at nå målene for reduktion af efterspørgslen,
gennemførelsen af loftet over markedsindtægter, anvendelsen af ekstraordinære indtægter og brugen
af regulerede priser.
(61) Medlemsstaterne bør rapportere til Kommissionen om anvendelsen af solidaritetsbidraget på deres
respektive områder samt om eventuelle ændringer, de foretager i deres nationale retlige rammer med
henblik herpå, herunder supplerende lovgivning, der kan være nødvendig for at sikre en konsekvent
national gennemførelse af solidaritetsbidraget.
(62) Medlemsstaterne bør også rapportere om anvendelsen af indtægterne fra solidaritetsbidraget. Dette
skal navnlig sikre, at medlemsstaterne anvender indtægterne i overensstemmelse med denne forord-
ning.
(63) Medlemsstaterne bør anvende det solidaritetsbidrag, der er fastsat ved denne forordning, på deres
respektive områder, medmindre de har vedtaget tilsvarende nationale foranstaltninger. Formålet med
den nationale foranstaltning bør anses for at svare til det overordnede mål for det solidaritetsbidrag,
der er fastsat ved denne forordning, når det består i at bidrage til rimelige energipriser. En national
foranstaltning bør anses for at være underlagt tilsvarende regler som solidaritetsbidraget, hvis den
omfatter aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, fastlægger et grundlag,
fastsætter en sats og sikrer, at indtægterne fra den nationale foranstaltning anvendes til formål
svarende til formålene med solidaritetsbidraget.
(64) Solidaritetsbidraget og Unionens retlige ramme for det bør have midlertidig karakter for at imøde-
gå den ekstraordinære nødsituation, der er opstået i Unionen med hensyn til de kraftigt stigende
energipriser. Solidaritetsbidraget bør finde anvendelse på ekstraordinære overskud, der genereres i
2022 og/eller 2023, for at imødegå og afbøde de skadelige virkninger af den aktuelle energikrise for
husholdninger og virksomheder. Anvendelsen af solidaritetsbidraget for hele regnskabsåret bør gøre
det muligt i den relevante periode at anvende ekstraordinære overskud i offentlighedens interesse til
at afbøde konsekvenserne af energikrisen, samtidig med at de berørte virksomheder får en passende
del af fortjenesten.
14
(65) Solidaritetsbidraget bør kun finde anvendelse for regnskabsåret 2022 og/eller 2023. Senest den 15.
oktober 2023 og senest den 15. oktober 2024, når de nationale myndigheder har overblik over
opkrævningen af solidaritetsbidraget, bør Kommissionen evaluere situationen og forelægge Rådet en
rapport.
(66) Skulle en medlemsstat have vanskeligheder med anvendelsen af denne forordning og navnlig med
det midlertidige solidaritetsbidrag, bør den, hvor det er relevant, høre Europa-Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
(67) På grund af deres strukturelle sociale og økonomiske situation samt deres fysiske karakteristika
kan regionerne i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF ikke tilsluttes Unionens
elmarkeder. De bør derfor ikke forpligtes til at anvende bestemmelserne om reduktion af bruttoelfor-
brug i spidsbelastingstimerne og loftet over markedsindtægter. Derudover bør medlemsstaterne have
mulighed for at udelukke anvendelsen af disse bestemmelser på elektricitet, der produceres i små
isolerede systemer eller små forbundne systemer som defineret i direktiv (EU) 2019/944. Cypern og
Malta anvender på grund af deres særlige karakteristika ikke gældende EU-ret vedrørende energimar-
kedet fuldt ud. Cypern er fuldstændig isoleret fra de transeuropæiske energimarkeder, mens Malta
kun har begrænset tilslutning til dem. Eftersom en differentieret tilgang for disse medlemsstater kun
har begrænset virkning for det indre energimarked, bør Cypern og Malta på frivillig basis kunne
anvende bestemmelserne om reduktion af deres bruttoelforbrug i spidsbelastingstimerne og loftet
over markedsindtægter. Derudover bør Cypern, hvis det beslutter at anvende bestemmelserne om
loftet over markedsindtægter, og for at sikre landets elsystems stabilitet, ikke være forpligtet til at
anvende loftet over markedsindtægter på elektricitet produceret fra råolieprodukter.
(68) De underliggende gasprisers volatilitet skaber vanskeligheder for de energiselskaber, der er aktive
på terminsmarkederne for elektricitet, navnlig med hensyn til adgangen til passende sikkerhed. Kom-
missionen er i samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed i færd med at vurdere spørgsmål vedrørende egnethed af sikker-
hed og marginer og mulige måder at begrænse overdreven daglig volatilitet på.
(69) Der er desuden sammenhæng mellem de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, og
Kommissionens supplerende og igangværende arbejde vedrørende markedsudformningen på længere
sigt som bebudet i dens meddelelse af 18. maj 2022 om indgreb på energimarkedet på kort sigt
og forbedringer af elmarkedets udformning på længere sigt, der blev offentliggjort sammen med
REPowerEU-planen.
(70) I betragtning af energikrisens omfang, dens sociale, økonomiske og finansielle konsekvenser og
behovet for at handle så hurtigt som muligt bør denne forordning hurtigst muligt træde i kraft dagen
efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
(71) I betragtning af den ekstraordinære karakter af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning,
og behovet for navnlig at anvende dem i vinteren 2022-23, bør denne forordning finde anvendelse
indtil den 31. december 2023.
(72) Målene for denne forordning, nemlig at indføre et nødindgreb for at afbøde virkningerne af høje
energipriser, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlin-
gens omfang eller virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportiona-
15
litetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå disse mål —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
Genstand og definitioner
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Ved denne forordning indføres der et nødindgreb for at afbøde virkningerne af høje energipriser ved
hjælp af ekstraordinære, målrettede og tidsbegrænsede foranstaltninger. Disse foranstaltninger har til
formål at reducere elforbruget, indføre et loft over de markedsindtægter, som visse producenter modta-
ger fra produktionen af elektricitet, og omfordele dem til elslutkunderne på en målrettet måde, give
medlemsstaterne mulighed for at anvende foranstaltninger i form af offentlige indgreb i prisfastsættelsen
for elektricitetsforsyning til husholdninger og SMV᾽er og fastsætte regler for et obligatorisk midlertidigt
solidaritetsbidrag fra EU-selskaber og faste driftssteder, der har aktiviteter inden for råolie-, naturgas-,
kul- og raffinaderisektorerne, for at disse kan bidrage til overkommelige energipriser for husholdninger og
virksomheder.
Artikel 2
Definitioner
Ved anvendelsen af denne forordning finder de definitioner, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU)
2019/943 og i artikel 2 i direktiv (EU) 2019/944, anvendelse. Desuden forstås ved:
1) »små og mellemstore virksomheder« eller »SMV᾽er«: virksomheder som defineret i artikel 2 i
bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF(6)
2) »bruttoelforbrug«: den samlede elektricitetsforsyning til elforbrugende aktiviteter på en medlemsstats
område
3) »referenceperiode«: perioden fra den 1. november til den 31. marts i de fem på hinanden følgende år
forud for datoen for denne forordnings ikrafttræden, begyndende med perioden fra den 1. november
2017 til den 31. marts 2018
4) »spidsbelastningstimer«: de enkelte timer på dagen, hvor engrospriserne for day-ahead-elektricitet
ifølge transmissionssystemoperatørernes og, hvor det er relevant, udpegede elektricitetsmarkedsope-
ratørers prognoser forventes at være de højeste, bruttoelforbruget forventes at være det højeste, eller
bruttoforbruget af elektricitet produceret fra andre kilder end vedvarende energikilder, jf. artikel 2, nr.
1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001(7), forventes at være det højeste
5) »markedsindtægter«: realiserede indtægter, som en producent modtager til gengæld for salg og leve-
ring af elektricitet i Unionen, uanset i hvilken kontraktform en sådan udveksling finder sted, herunder
energiforsyningsaftaler og andre former for risikoafdækning mod prisudsving på engrosmarkedet for
elektricitet, og med undtagelse af enhver form for støtte ydet af medlemsstater
16
6) »afregning«: en betaling, der foretages og modtages mellem modparter mod levering og modtagelse
af elektricitet, hvor det er relevant, til opfyldelse af modparternes respektive forpligtelser i henhold til
en eller flere clearingtransaktioner
7) »kompetent myndighed«: en myndighed som defineret i artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/941(8)
8) »mellemmænd«: enheder på engrosmarkederne for elektricitet i medlemsstater, der består af en
ø, som ikke er forbundet med andre medlemsstater, med enhedsbaseret budafgivelse, hvor den
regulerende myndighed har givet disse enheder tilladelse til at deltage på markedet på producentens
vegne, med undtagelse af enheder, der overfører ekstraordinære indtægter direkte til elslutkunderne
9) »ekstraordinære indtægter«: en positiv forskel mellem producenternes markedsindtægter pr. MWh
elektricitet og loftet over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh elektricitet, jf. artikel 6, stk. 1
10) »affald«: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er
forpligtet til at skille sig af med, som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98/EF(9)
11) »nettoimportafhængighed«: for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 forskellen
mellem den samlede import af elektricitet og den samlede eksport af elektricitet som en procentdel af
den samlede bruttoproduktion af elektricitet i en medlemsstat
12) »regnskabsår«: et skatteår, et kalenderår eller enhver anden passende skatteperiode som defineret i
national lovgivning
13) »energislutkunde«: en kunde, der køber energi til eget forbrug
14) »elslutkunde«: en kunde, der køber elektricitet til eget forbrug
15) »EU-selskab«: et selskab etableret i en medlemsstat, som i henhold til denne medlemsstats skattelov-
givning anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, og som i
henhold til dobbeltbeskatningsaftaler indgået med tredjelande ikke anses for at være skattemæssigt
hjemmehørende uden for Unionen
16) »fast driftssted«: et fast forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvorigennem aktiviteterne i et
selskab etableret i en anden stat udføres helt eller delvis, for så vidt dette forretningssteds overskud er
skattepligtigt i den medlemsstat, hvor det er beliggende
17) »EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderi-
sektorerne«: EU-selskaber eller faste driftssteder, som genererer mindst 75 % af deres omsætning
fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding, minedrift, raffinering af råolie eller fremstil-
ling af koksovnsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1893/2006(10)
17
18) »ekstraordinært overskud«: skattepligtigt overskud som fastsat i henhold til nationale skatteregler i
regnskabsåret 2022 og/eller regnskabsåret 2023 og i hele deres varighed, fra aktiviteter, der udøves i
EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisek-
torerne, som ligger over en stigning på 20 % i det gennemsnitlige skattepligtige overskud i de fire
regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller derefter
19) »solidaritetsbidrag«: en midlertidig foranstaltning, der har til formål at håndtere ekstraordinære
overskud fra EU-selskabers og faste driftssteders aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne for at afbøde den ekstraordinære prisudvikling på energimarkederne for med-
lemsstater, forbrugere og virksomheder
20) »ekstraordinære flaskehalsindtægter«: de resterende indtægter, der forbliver uudnyttede efter tildelin-
gen af flaskehalsindtægter i overensstemmelse med de prioriterede formål, der er fastsat i artikel 19,
stk. 2, i forordning (EU) 2019/943
21) »vedtaget tilsvarende national foranstaltning«: en lovgivningsmæssig, reguleringsmæssig eller admi-
nistrativ foranstaltning, der er vedtaget og offentliggjort af en medlemsstat senest den 31. december
2022, og som bidrager til rimelige energipriser.
KAPITEL II
Foranstaltninger vedrørende elektricitetsmarkedet
Afdeling 1
Reduktion af efterspørgslen
Artikel 3
Reduktion af bruttoelforbrug
1. Medlemsstaterne bestræber sig på at gennemføre foranstaltninger til at reducere deres samlede måned-
lige bruttoelforbrug med 10 % i forhold til det gennemsnitlige bruttoelforbrug i de tilsvarende måneder af
referenceperioden.
2. Når medlemsstaterne beregner reduktionen i bruttoelforbruget, kan de tage hensyn til det øgede brutto-
elforbrug som følge af opfyldelse af målene for reduktion af efterspørgslen efter gas og den generelle
elektrificeringsindsats med henblik på at udfase fossile brændstoffer.
Artikel 4
Reduktion af bruttoelforbruget i spidsbelastningstimerne
1. Hver medlemsstat identificerer spidsbelastningstimer svarende til i alt mindst 10 % af alle timer i
perioden mellem den 1. december 2022 og den 31. marts 2023.
2. Hver medlemsstat reducerer sit bruttoelforbrug i de identificerede spidsbelastningstimer. Der skal i de
identificerede spidsbelastningstimer opnås en reduktion på mindst 5 % i gennemsnit pr. time. Reduktions-
målet beregnes som forskellen mellem det faktiske bruttoelforbrug i de identificerede spidsbelastningsti-
mer og det bruttoelforbrug, som transmissionssystemoperatørerne prognosticerer i samarbejde med den
regulerende myndighed, hvis det er relevant, uden at der ved prognosen tages hensyn til virkningen af de
18
foranstaltninger, der er truffet for at nå det mål, der er fastsat i denne artikel. Transmissionssystemoperatø-
rernes prognoser kan omfatte historiske data fra referenceperioden.
3. Medlemsstaterne kan beslutte at sigte mod en anden procentdel af spidsbelastningstimer end den, der er
fastsat i stk. 1, så længe mindst 3 % af spidsbelastningstimerne er dækket, og så længe den sparede energi
i disse spidsbelastningstimer mindst svarer til den, der ville være blevet sparet med de parametre, der er
fastsat i stk. 1 og 2.
Artikel 5
Foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen
Medlemsstaterne har frihed til at vælge passende foranstaltninger til reduktion af bruttoelforbruget med
henblik på at opfylde målene i artikel 3 og 4, herunder forlængelse af allerede indførte nationale foran-
staltninger. Foranstaltningerne skal være klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, målrettede,
ikkediskriminerende og kontrollerbare, og skal navnlig opfylde alle følgende betingelser:
a) når der udbetales økonomisk kompensation ud over markedsindtægterne, skal kompensationsbeløbet
fastsættes gennem en åben udbudsprocedure
b) kun omfatte økonomisk kompensation, når en sådan kompensation betales for en mængde elektrici-
tet, der ikke forbruges sammenlignet med det forventede forbrug i den pågældende time uden det
åbne udbud
c) ikke uretmæssigt forvride konkurrencen eller hindre et velfungerende indre marked for elektricitet
d) ikke unødigt begrænses til bestemte kunder eller kundegrupper, herunder uafhængige aggregatorer, i
overensstemmelse med artikel 17 i direktiv (EU) 2019/944 og
e) ikke unødigt hindre omstillingen fra fossile brændselsteknologier til teknologier, der anvender elek-
tricitet.
Afdeling 2
Loft over markedsindtægter og fordeling af ekstraordinære indtægter og ekstraordinære flaske­
halsindtægter til elslutkunderne
Artikel 6
Obligatorisk loft over markedsindtægter
1. Producenternes markedsindtægter fra produktion af elektricitet fra de kilder, der er omhandlet i artikel
7, stk. 1, må ikke overstige 180 EUR pr. MWh produceret elektricitet.
2. Medlemsstaterne sikrer, at loftet over markedsindtægter dækker alle markedsindtægter for producenter
og, hvis det er relevant, mellemmænd, der deltager på engrosmarkederne for elektricitet på producenters
vegne, uanset inden for hvilken markedstidsramme transaktionen finder sted, og uanset om elektriciteten
handles bilateralt eller på et centralt marked.
3. Medlemsstaterne træffer effektive foranstaltninger for at forhindre, at producenternes forpligtelser i
henhold til stk. 2, omgås. De skal navnlig sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i
19
tilfælde, hvor producenterne kontrolleres eller delvis ejes af andre virksomheder, navnlig når de er en del
af en vertikalt integreret virksomhed.
4. Medlemsstaterne afgør, om loftet over markedsindtægter fra energitransaktioner skal anvendes ved
transaktionens afregning eller derefter.
5. Kommissionen giver medlemsstaterne vejledning i gennemførelsen af denne artikel.
Artikel 7
Anvendelse af loftet over markedsindtægter på elektricitetsproducenter
1. Det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, finder anvendelse på markedsindtægter fra salg
af elektricitet, der produceres fra følgende kilder:
a) vindkraft
b) solenergi (solvarme og solceller)
c) geotermisk energi
d) vandkraft uden reservoir
e) biomassebrændsel (fast eller gasformigt), undtagen biomethan
f) affald
g) atomkraft
h) brunkul
i) råolieprodukter
j) tørv.
2. Det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på demonstrati-
onsprojekter eller på producenter, hvis indtægter pr. MWh produceret elektricitet allerede er begrænset
som følge af statslige eller offentlige foranstaltninger, der ikke er vedtaget i henhold til artikel 8.
3. Medlemsstaterne kan, navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen af det loft over markedsindtægter, der er
fastsat i artikel 6, stk. 1, medfører en betydelig administrativ byrde, beslutte, at loftet over markedsind-
tægter ikke finder anvendelse på producenter, der producerer elektricitet på produktionsanlæg med en
installeret effekt på op til 1 MW. Medlemsstaterne kan, navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen af det loft
over markedsindtægter, som er fastsat i artikel 6, stk. 1, indebærer en risiko for at øge CO2-emissionerne
og mindske produktionen af vedvarende energi, beslutte, at loftet over markedsindtægter ikke finder
anvendelse på elektricitet produceret i hybridanlæg, som også anvender konventionelle energikilder.
20
4. Medlemsstaterne kan beslutte, at loftet over markedsindtægter ikke finder anvendelse på indtægterne
fra salg af elektricitet på balanceringsenergimarkedet og fra kompensation for belastningsomfordeling og
modkøb.
5. Medlemsstaterne kan beslutte, at loftet over markedsindtægter kun finder anvendelse på 90 % af de
markedsindtægter, som overstiger det loft over markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1.
6. Producenter, mellemmænd og relevante markedsdeltagere samt systemoperatører, hvis det er relevant,
skal give medlemsstaternes kompetente myndigheder og, hvor det er relevant, systemoperatørerne og ud-
pegede elektricitetsmarkedsoperatører alle data, der er nødvendige for anvendelsen af artikel 6, herunder
om den producerede elektricitet og de dermed forbundne markedsindtægter, uanset inden for hvilken
markedstidsramme transaktionen finder sted, og uanset om denne elektricitet handles bilateralt, inden for
samme virksomhed eller på et centralt marked.
Artikel 8
Nationale kriseforanstaltninger
1. Medlemsstaterne kan:
a) opretholde eller indføre foranstaltninger, der yderligere begrænser markedsindtægterne hos produ-
center, der producerer elektricitet fra de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1, herunder muligheden
for at differentiere mellem teknologier, samt markedsindtægterne hos andre markedsdeltagere, herun-
der dem, der er aktive inden for handel med elektricitet
b) fastsætte et højere loft over markedsindtægter for producenter, der producerer elektricitet fra de
kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1, forudsat at deres investeringer og driftsomkostninger overstiger
det maksimum, der er fastsat i artikel 6, stk. 1
c) opretholde eller indføre nationale foranstaltninger for at begrænse markedsindtægterne for producen-
ter, der producerer elektricitet fra kilder, der ikke er omhandlet i artikel 7, stk. 1
d) fastsætte et specifikt loft over markedsindtægter fra salg af elektricitet, der produceres fra stenkul
e) lade de vandkraftværker, der ikke er nævnt i artikel 7, stk. 1, litra d), være omfattet af et loft over
markedsindtægter eller opretholde eller indføre sådanne foranstaltninger, der yderligere begrænser
deres markedsindtægter, herunder muligheden for at differentiere mellem teknologier.
2. For foranstaltningerne i stk. 1 gælder i overensstemmelse med denne forordning, at de:
a) skal være forholdsmæssige og ikkediskriminerende
b) ikke må skade investeringssignalerne
c) skal sikre, at investeringerne og driftsomkostningerne er dækket
d) ikke må forvride engrosmarkederne for elektricitet og navnlig ikke påvirke rangfølgelisten og pris-
dannelsen på engrosmarkedet
21
e) skal være forenelige med EU-retten.
Artikel 9
Fordeling af ekstraordinære flaskehalsindtægter som følge af tildeling af overførselskapacitet
1. Uanset EU-reglerne om flaskehalsindtægter kan medlemsstaterne anvende de ekstraordinære flaske-
halsindtægter som følge af tildelingen af overførselskapacitet til at finansiere foranstaltninger til støtte for
elslutkunder i overensstemmelse med artikel 10.
2. Anvendelsen af de ekstraordinære flaskehalsindtægter i overensstemmelse med stk. 1 skal godkendes af
den regulerende myndighed i den pågældende medlemsstat.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om anvendelsen af de ekstraordinære flaskehalsindtægter
i overensstemmelse med stk. 1 senest en måned fra datoen for vedtagelsen af den relevante nationale
foranstaltning.
Artikel 10
Fordeling af de ekstraordinære indtægter
1. Medlemsstaterne sikrer, at alle ekstraordinære indtægter fra loftet over markedsindtægter anvendes til
målrettet at finansiere foranstaltninger til støtte for elslutkunder, der afbøder virkningen af de høje elpriser
for disse kunder.
2. De foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, skal være klart definerede, gennemsigtige, forholds-
mæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare og må ikke modvirke den forpligtelse til at reducere
bruttoelforbruget, der er fastsat i artikel 3 og 4.
3. Hvis de indtægter, der opnås direkte fra gennemførelsen af loftet over markedsindtægter på medlems-
staternes område, og de indtægter, der opnås indirekte fra grænseoverskridende aftaler, er utilstrækkelige
til på passende vis at støtte elslutkunderne, har medlemsstaterne mulighed for at anvende andre passende
midler som f.eks. budgetmidler til samme formål og på samme betingelser.
4. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan for eksempel omfatte:
a) økonomisk kompensation til elslutkunder for at reducere deres elforbrug, herunder gennem auktioner
eller udbudsprocedurer til reduktion af efterspørgslen
b) direkte overførsler til elslutkunderne, herunder gennem forholdsmæssige nedsættelser af nettarifferne
c) kompensation til leverandører, der leverer elektricitet til kunder til priser, der er lavere end omkost-
ningerne, som følge af et statsligt eller offentligt indgreb i prisfastsættelsen i henhold til artikel 13
d) sænkning af elslutkundernes omkostninger til køb af elektricitet, herunder for en begrænset mængde
af den elektricitet, de forbruger
e) fremme af elslutkunders investeringer i dekarboniseringsteknologier, vedvarende energi og energief-
fektivitet.
22
Artikel 11
Aftaler mellem medlemsstaterne
1. I situationer, hvor en medlemsstats nettoimportafhængighed er lig med eller højere end 100 %, indgås
der senest den 1. december 2022 en aftale mellem den importerende medlemsstat og den vigtigste
eksportmedlemsstat om en passende fordeling af de ekstraordinære indtægter. Alle medlemsstater kan i en
ånd af solidaritet indgå sådanne aftaler, som også kan dække indtægter fra nationale kriseforanstaltninger i
henhold til artikel 8, herunder aktiviteter inden for handel med elektricitet.
2. Kommissionen bistår medlemsstaterne under hele forhandlingsprocessen samt tilskynder til og letter
udvekslingen af bedste praksis mellem medlemsstaterne.
Afdeling 3
Foranstaltninger for detailhandel
Artikel 12
Midlertidig udvidelse af offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitet til også at omfatte
SMV᾽er
Uanset EU-reglerne om offentlige indgreb i prisfastsættelse kan medlemsstaterne anvende offentlige
indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetslevering til SMV᾽er. Sådanne offentlige indgreb skal:
a) tage hensyn til støttemodtagerens årlige forbrug i de seneste fem år og fastholde et incitament til at
reducere efterspørgslen
b) opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 4 og 7, i direktiv (EU) 2019/944
c) opfylde de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 13, hvis det er relevant.
Artikel 13
Midlertidig mulighed for at fastsætte elpriser, der er lavere end omkostningerne
Uanset EU-reglerne om offentlige indgreb i prisfastsættelse kan medlemsstaterne, når de anvender of-
fentlige indgreb i prisfastsættelse for elektricitetslevering i henhold til artikel 5, stk. 6, i direktiv (EU)
2019/944 eller til denne forordnings artikel 12, undtagelsesvis og midlertidigt fastsætte en pris for
elektricitetslevering, som er lavere end omkostningerne, forudsat at alle følgende betingelser er opfyldt:
a) foranstaltningen omfatter en begrænset del af forbruget og fastholder et incitament til at reducere
efterspørgslen
b) der er ingen forskelsbehandling mellem leverandører
c) leverandørerne kompenseres for at levere til priser, der er lavere end omkostningerne og
d) alle leverandører har mulighed for at afgive tilbud til den pris for elektricitetslevering, der er lavere
end omkostningerne på samme grundlag.
KAPITEL III
23
Foranstaltning vedrørende råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne
Artikel 14
Støtte til energislutkunder gennem et midlertidigt solidaritetsbidrag
1. Ekstraordinære overskud fra EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul-
og raffinaderisektorerne vil være omfattet af et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag, medmindre
medlemsstaterne har vedtaget tilsvarende nationale foranstaltninger.
2. Medlemsstaterne sikrer, at vedtagne tilsvarende nationale foranstaltninger har samme mål og er gen-
stand for lignende regler som det midlertidige solidaritetsbidrag i henhold til denne forordning og genere-
rer sammenlignelige eller højere indtægter i forhold til de anslåede indtægter fra solidaritetsbidraget.
3. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør foranstaltninger til gennemførelse af det obligatoriske mid-
lertidige solidaritetsbidrag, der er omhandlet i stk. 1, senest den 31. december 2022.
Artikel 15
Beregningsgrundlag for det midlertidige solidaritetsbidrag
Det midlertidige solidaritetsbidrag for EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for råolie-,
naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, herunder dem, der udelukkende skattemæssigt indgår i en konso-
lideret koncern, beregnes på grundlag af det skattepligtige overskud, som fastsat i henhold til nationale
skatteregler, i regnskabsåret 2022 og/eller i regnskabsåret 2023 og i hele deres varighed, som ligger ud
over en stigning på 20 % i det gennemsnitlige skattepligtige overskud, som fastsat i henhold til nationale
skatteregler, i de fire regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller derefter. Hvis det gennemsnitlige
skattepligtige overskud i disse fire regnskabsår er negativt, er det gennemsnitlige skattepligtige overskud
nul ved beregningen af det midlertidige solidaritetsbidrag.
Artikel 16
Beregningssats for det midlertidige solidaritetsbidrag
1. Den sats, der anvendes til beregning af det midlertidige solidaritetsbidrag, skal være mindst 33 % af det
beregningsgrundlag, der er omhandlet i artikel 15.
2. Det midlertidige solidaritetsbidrag finder anvendelse ud over de almindelige skatter og afgifter i
henhold til en medlemsstats nationale ret.
Artikel 17
Anvendelse af indtægter fra det midlertidige solidaritetsbidrag
1. Medlemsstaterne anvender indtægterne fra det midlertidige solidaritetsbidrag med tilstrækkelig rettidig
virkning til et eller flere af følgende formål:
a) finansielle støtteforanstaltninger til energislutkunder, navnlig sårbare husholdninger, for at afbøde
virkningerne af de høje energipriser på en målrettet måde
b) finansielle støtteforanstaltninger, der skal bidrage til at reducere energiforbruget, f.eks. gennem aukti-
oner eller udbudsprocedurer til reduktion af efterspørgslen, sænke energislutkunders omkostninger
24
til energikøb for bestemte forbrugsmængder og fremme energislutkunders investeringer i vedvarende
energi, strukturelle investeringer i energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier
c) finansielle støtteforanstaltninger for virksomheder i energitunge industrier, forudsat at støtten betin-
ges af investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier
d) finansielle støtteforanstaltninger til udvikling af energiuafhængigheden, navnlig investeringer, der er
i overensstemmelse med målene i REPowerEU-planen og i den fælles europæiske REPowerEU-ind-
sats, såsom projekter med en grænseoverskridende dimension
e) i en ånd af solidaritet kan medlemsstaterne afsætte en del af indtægterne fra det midlertidige solida-
ritetsbidrag til den fælles finansiering af foranstaltninger, der skal mindske de skadelige virkninger
af energikrisen, herunder støtte til beskyttelse af beskæftigelsen og omskoling og opkvalificering af
arbejdsstyrken, eller til at fremme investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi, herunder i
grænseoverskridende projekter og i EU-finansieringsmekanismen for vedvarende energi som fastsat i
artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999(11).
2. Foranstaltningerne i stk. 1 skal være klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige, ikkediskrimine-
rende og kontrollerbare.
Artikel 18
Solidaritetsbidragets midlertidige karakter
Solidaritetsbidraget, som anvendes af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning, er af
midlertidig karakter. Det finder kun anvendelse på ekstraordinære overskud, der genereres i de regnskabs-
år, der er omhandlet i artikel 15.
KAPITEL IV
Afsluttende bestemmelser
Artikel 19
Overvågning og håndhævelse
1. Den kompetente myndighed i hver medlemsstat overvåger gennemførelsen på sit område af de foran-
staltninger, der er omhandlet i artikel 3-7, 10, 12 og 13.
2. Snarest muligt efter denne forordnings ikrafttræden og senest den 1. december 2022 aflægger medlems-
staterne rapport til Kommissionen om de planlagte foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen, der
kræves i henhold til artikel 5 og om de aftaler mellem medlemsstaterne, der er indgået i henhold til artikel
11.
3. Senest den 31. januar 2023 og på ny senest den 30. april 2023 aflægger medlemsstaterne rapport til
Kommissionen om:
a) den opnåede reduktion af efterspørgslen i henhold til artikel 3 og 4 og de foranstaltninger, der er
truffet for at opnå reduktionen i henhold til artikel 5
b) de ekstraordinære indtægter i henhold til artikel 6
25
c) foranstaltningerne til fordeling af de ekstraordinære indtægter, og deres anvendelse til at afbøde
virkningen af de høje elpriser for elslutkunderne i henhold til artikel 10
d) eventuelle offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetslevering som omhandlet i artikel 12
og 13.
4. Medlemsstaterne aflægger rapport til Kommissionen om:
a) indførelsen af det midlertidige solidaritetsbidrag i henhold til artikel 14, herunder i hvilke(t) regn-
skabsår, de vil anvende det, senest den 31. december 2022
b) eventuelle senere ændringer af den nationale retlige ramme senest en måned efter datoen for offent-
liggørelsen i deres respektive nationale officielle tidender
c) anvendelsen af indtægterne i henhold til artikel 17 senest en måned efter datoen, hvor de har
opkrævet indtægterne i overensstemmelse med national ret
d) de vedtagne tilsvarende nationale foranstaltninger som omhandlet i artikel 14 senest den 31. decem-
ber 2022; medlemsstaterne forelægger også en vurdering af de indtægter, der genereres ved disse
vedtagne tilsvarende nationale foranstaltninger, og af anvendelsen af disse indtægter senest en måned
efter datoen, hvor de har opkrævet indtægterne i overensstemmelse med national ret.
Artikel 20
Evaluering
1. Senest den 30. april 2023 foretager Kommissionen en evaluering af kapitel II i lyset af elprisen og
Unionens generelle elforsyningssituation og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af
denne evaluering. På grundlag af denne rapport kan Kommissionen navnlig, hvis det er begrundet i de
økonomiske omstændigheder eller elmarkedets funktion i Unionen og i de enkelte medlemsstater, foreslå
at forlænge denne forordnings anvendelsesperiode, ændre loftet over markedsindtægter i artikel 6, stk.
1, og kilderne til elproduktion som omhandlet i artikel 7, stk. 1, som den finder anvendelse på, eller på
anden måde ændre kapitel II.
2. Senest den 15. oktober 2023 og på ny senest den 15. oktober 2024 foretager Kommissionen en evalue-
ring af kapitel III i lyset af den generelle situation i sektoren for fossile brændstoffer og de ekstraordinære
overskud, der er genereret, og forelægger Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne evaluering.
Artikel 21
Undtagelser
1. Artikel 4-7 finder ikke anvendelse på regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i
TEUF, der ikke kan sammenkobles med Unionens elmarked.
2. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende artikel 4-7 på elektricitet, der produceres i små isolerede
systemer eller små forbundne systemer.
26
3. Artikel 4-7 er ikke obligatoriske for Cypern og Malta. Hvis Cypern beslutter at anvende artikel 4-7,
finder artikel 6, stk. 1, ikke anvendelse på elektricitet produceret fra råolieprodukter.
Artikel 22
Ikrafttræden og anvendelse
1. Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
2. Uden at det berører forpligtelsen til at sikre fordelingen af de ekstraordinære indtægter i overensstem-
melse med artikel 10 og til at anvende indtægterne fra det midlertidige solidaritetsbidrag i overensstem-
melse med artikel 17, og uden at det berører den i artikel 20, stk. 2, omhandlede rapporteringsforpligtelse,
finder denne forordning anvendelse indtil den 31. december 2023, jf. dog følgende:
a) Artikel 4 finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den 31. marts 2023
b) Artikel 5 og 10 finder anvendelse fra den 1. december 2022
c) Artikel 6, 7, og 8 finder anvendelse fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023
d) Artikel 20, stk. 2, finder anvendelse indtil den 15. oktober 2024.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstem-
melse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 2022.
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22).
(2) EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
(3) Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas (EUT L 206 af 8.8.2022,
s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv
2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).
(6) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af
20.5.2003, s. 36).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L
328 af 21.12.2018, s. 82).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (EUT
L 158 af 14.6.2019, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008,
s. 3).
27
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske
aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af
30.12.2006, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF,
2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
28