L 69 - svar på spm. 15 om at redegøre detaljeret for de negative adfærdseffekter, der nævnes i svar på spørgsmål nr. 81 og nr. 82

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 69 - Forslag til Lov om et midlertidigt solidaritetsbidrag.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 15 af 13. april 2023. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
20. april 2023
J.nr. 2022 - 13539
Offentligt
L 69 - endeligt svar på spørgsmål 15
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre detaljeret for de negative adfærdseffekter, der nævnes i svar på
spørgsmål nr. 81 og nr. 82 af 15. februar 2023 SAU (alm. del), men som ikke kvantifice-
res, herunder redegøre for hvilket empirisk grundlag eller hvilke analyser besvarelsen ba-
seres på? Ministeren bedes i denne henseende også redegøre for, om det er korrekt, når
DØRS i 2001 skriver: ”Pointen er nu, at konsekvenserne af at beskatte henholdsvis nor-
malt og overnormalt kapitalafkast er vidt forskellige. Beskatningen af ordinær selskabsind-
komst må formodes at forvride virksomhedernes investeringsbeslutninger, så produktio-
nen og dermed på længere sigt reallønnen vil blive mindre end i fravær af skatten. Der-
imod vil beskatning af overnormalt kapitalafkast principielt ikke medføre forvridninger.
Det gælder selv for en skattesats på det overnormale afkast på op mod 100 pct. Så længe
den pågældende investering kan give et afkast efter skat, der er større end en alternativ
pengeanbringelse, vil det være profitabelt for virksomheden at foretage den”. Der henvi-
ses til ”Penge i skattekassen”, af Jan V. Hansen og Poul Schou i Information, den 28. juni
2001 (https://dors.dk/oevrige-publikationer/kronikker-artikler/penge-skattekassen). Er
ministeren uenig i denne udtalelse?
Svar
Det kan være hensigtsmæssigt at sondre mellem 1) overnormal profit, som er vedvarende,
eller 2) ekstraordinær profit, som er forbigående og som følge af midlertidige omstændig-
heder. Artiklen fra DØRS handler om førstnævnte – altså situationer og markeder, hvor
der kan forekomme en vedvarende overnormal profit.
Overnormal profit kan opstå på markeder og i situationer, hvor enkelte aktører opnår en
særlig markedsdominans, eller hvor der fx er tale om udnyttelse af en knap ressource. Der
kan eksempelvis opstå overnormal profit indenfor kulbrinteindvinding, idet der er knap-
hed ift. mængden af ressourcer (olie- og gas) samt begrænsninger ift. mulighederne for at
indvinde ressourcerne (kræver licens og store tidstunge investeringer). Der eksisterer alle-
rede et særligt skatteregime for kulbrinteindvinding i Nordsøen, som sikrer staten en stor
andel af de overnormale profitter, som kan forventes inden for denne branche. I artiklen
fremhæver DØRS også specifikt udvindingen af olie og gas i Nordsøen som et særligt ek-
sempel på, at man kan beskatte overnormal profit i betydeligt omfang, uden at det medfø-
rer forvridninger. Skatteministeriet deler overordnet set denne vurdering.
Derudover kan der opstå en midlertidig og ekstraordinær profit (også omtalt som en
”windfall-profit”), der er pludselig og uventet og opstår som følge af hændelser, som virk-
somheder eller brancher ikke selv har kontrol over. Det var bl.a. med baggrund i udsigten
til en windfall-profit i energisektoren, at der på det ekstraordinære energirådsmøde den
30. september 2022 blev vedtaget en rådsforordning om et nødindgreb i elmarkedet.
Rådsforordningen indebærer bl.a., at der skal indføres et midlertidigt solidaritetsbidrag for
selskaber med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, og som rege-
ringen har foreslået med fremsættelsen af L 69.
Det solidaritetsbidrag, som skitseres i de omtalte spørgsmål, svarer ikke en særlig skat på
overnormal profit, som er det artiklen fra DØRS omhandler. Solidaritetsbidraget er såle-
des ikke afgrænset til ”overnormal profit”, men rammer derimod alle skattepligtige over-
skud, som er 20 pct. højere end referenceindkomsten. Den del af skatten, der vedrører
Side 3 af 3
det overnormale afkast, forventes ikke at medføre negative virkninger på forbrug, investe-
ringer og lønninger. Den del af skatten, der vedrører normalafkastet, vil derimod kunne
påvirke omfanget af aktivitet i økonomien på linje med fx en generel selskabsskat. Det vil
således reducere investorernes afkast efter skat, hvilket vil trække i retning af færre inve-
steringer i de danske virksomheder (lokaliseringseffekt og marginale investeringer). Det
vil desuden reducere arbejdsproduktiviteten og dermed have en negativ effekt på lønnin-
ger, arbejdsudbud og BNP.
Dertil kommer, at solidaritetsbidraget kun virker midlertidigt og med tilbagevirkende
kraft. Sådanne skatter skaber incitament til indkomstflytning mellem årene, og de skaber
øget usikkerhed om de generelle skattemæssige rammevilkår. Det må forventes, at øget
usikkerhed fører til et højere afkastkrav og færre investeringer i Danmark, som på sigt vil
føre til lavere lønninger mv.
Det bemærkes afslutningsvist, at den omtalte adfærdsvirkning ikke er indregnet i prove-
nuvurderingen i de omtalte svar.