L 60: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.).

Lovforslaget er en udmøntning af en delaftale på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund, som regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) indgik den 9. maj 2018 med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Med lovforslaget foreslås bl.a. at indføre sprogprøver i børnehaveklassen kombineret med intensiv støtte for at styrke elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområder. Der foreslås at styrke forældreansvaret ved at indføre mulighed for bortfald af børnecheck for elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen. Det foreslås også at indføre øgede statslige sanktionsmuligheder over for folkeskoler, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater, f.eks. på grund af udfordringer med at løfte eleverne og dårlig trivsel på skolen. Det foreslås endvidere at udvide eksisterende sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne, hvis kvaliteten af undervisningen eller uddannelser er utilstrækkelig. Lovforslaget blev ved 2. behandling opdelt i to lovforslag (lovforslag L 60 A og lovforslag L 60 B).

Aktører

Sagstrin

  • 2. behandling
    2019-03-11T23:00:00.000Z

  • Betænkning
    2019-02-19T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2018-12-10T23:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2018-12-09T23:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2018-12-07T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2018-12-05T23:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2018-12-02T23:00:00.000Z

  • Åbent samråd med undervisningsministeren om indførelse af obligatoriske sprogprøver i 0. klasse for børn fra udsatte boligområder i forhold til folkeskoleforliget, jf. L 60 - samrådsspørgsmål A.
    2018-11-20T13:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2018-10-11T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2018-10-03T22:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2018-10-03T22:00:00.000Z

Dokumenter