Fremsat den 4. oktober 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Fremsat den 4. oktober 2018 af Undervisningsministeren (Merete Riisager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben overfor dårligt præsterende folkeskoler og
ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
14. december 2017, med de ændringer, der følger af § 13,
nr. 2 og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr.
397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i
lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
»For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i
dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent
af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boli-
ger m.v., mindst en gang inden for de seneste tre år, kan un-
dervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske
sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre
med at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Be-
står eleven ikke prøven, skal eleven undervises på det på-
gældende klassetrin i to år.«
2. I § 11, stk. 3, indsættes efter »i starten af børnehaveklas-
sen«: », jf. dog § 11 a«.
3. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Elever i børnehaveklasser på skoler, hvor mere
end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har væ-
ret på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i
lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden for de se-
neste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2,
før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består ele-
ven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børne-
haveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5.
Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes
en gang for den enkelte elev.
Stk. 2. I børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres
tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i for-
bindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden
sprogprøve gennemføres i februar og den tredje sprogprøve
umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven en
sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprø-
ver.
Stk. 3. Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve,
skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden
den næste sprogprøve.
Stk. 4. Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, til-
bydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprø-
ve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den
fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i
frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling ud-
gør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og
reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 5. For de elever, der ikke har bestået sprogprøven,
kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på
trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen
vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at på-
begynde undervisningen i 1. klasse.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4, herunder om
udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afhol-
delse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.«
Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2018-19
Undervisningsmin., j.nr. 18/11839
CU000476
4. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »§ 5, stk. 6,
4. pkt. og § 11 a,«.
5. I § 57 d, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.«
6. I § 57 d indsættes som stykke 3:
»Stk. 3. Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge
en folkeskole, som ikke inden for en treårig periode har ind-
friet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-
lingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i med-
før af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunal-
bestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen
har i medfør af denne lovs § 24, stk. 4. Kommunalbestyrel-
sen træffer med ministerens godkendelse beslutning om til-
pasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i
umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at ned-
lægge skolen.«
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, med de
ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og §
11 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende an-
vendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler,
hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,
der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden
for de seneste tre år.
Stk. 4. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen finder
tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grund-
skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig-
område, der har været på listen over udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
gang inden for de seneste tre år.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
2. I § 9 f ændres »§ 1, stk. 2,« til: »§ 1, stk. 2, stk. 3 og stk.
4,«.
§ 3
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
30. august 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 153 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kom-
munalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15
pct. eller derover inden for ét kvartal.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. Efter § 155 b indsættes i kapitel 27:
»§ 155 c. Når kommunalbestyrelsen modtager en under-
retning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. el-
ler derover inden for ét kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kom-
munalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne-
og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.«
§ 4
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 609 af 8. juni 2016, med de ændringer som følger af § 14
i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1402 af 5.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, udgår »og«
2. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen. «
til: »standsning af børneydelsen, og«
3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvar-
tal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbe-
styrelsen har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om so-
cial service om standsning af børne- og ungeydelsen.«
§ 5
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
236 af 23. marts 2018, med de ændringer som følger af § 12
i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1. I § 53 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fratage en institu-
tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
elever efter § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12,
stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk.
2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis
kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens
uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge
heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og
2.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan nedlægge en institu-
tion, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig periode har
indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede ind-
satsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe af-
gørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution.
Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i med-
før af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens
vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne
lovs § 6.
Stk. 6. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institu-
tion i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren pålægge
en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af
de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den ned-
lagte, sammenlagte eller spaltede institution.«
§ 6
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr.1269 af 29. november 2017, med de
ændringer som følger af § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
foretages følgende ændring:
2
1. I § 30 a indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fratage en institu-
tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
elever efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser,
hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af
dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som føl-
ge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1
og 2.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan tilbagekalde en god-
kendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke inden-
for en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med
ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren
kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller
spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spalt-
ning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver
ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som besty-
relsen har i medfør af denne lovs § 4.
Stk. 6. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institu-
tion i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren pålægge
en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af
de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den ned-
lagte, sammenlagte eller spaltede institution.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2
og 3.
Stk. 2. §§ 5 og 6 træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af §§ 1 og 2.
Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 153, stk. 2, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018 forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Sprogprøver på folkeskoler med høj andel af børn
fra udsatte boligområder
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.2. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler med ved-
varende dårlige resultater
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3. Sprogprøver i børnehaveklasser på frie grundskoler
med høj andel af børn fra udsatte boligområder
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.4. Styrket forældre ansvar gennem mulighed for bort-
fald af børneydelse
3.4.1. Fravær i folkeskolen
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.1.1. Folkeskolelovens regler om ulovligt skole-
fravær
3.4.1.1.2. Servicelovens udvidede underretningspligt
3.4.1.1.3. Forholdet til lovgivning om forældrepålæg
3.4.1.1.4. Forholdet til forvaltningsloven
3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.4.2. Standsning af børne- og ungeydelse ved ulov-
ligt fravær
3.4.2.1 Gældende ret
3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.5. Konsekvent indgriben overfor institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
nelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddan-
nelse med vedvarende dårlige resultater
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtigelser
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for stat, kommuner og regioner
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Dan-
mark som bygger på demokratiske værdier som frihed, rets-
sikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et
Danmark hvor alle deltager aktivt.
En utilstrækkelig integration har givet grobund for paral-
lelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke de pri-
mære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i det
danske samfund og på arbejdsmarkedet.
Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsam-
fund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet Ӄt
Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”.
Udspillet indeholder en række initiativer, der er målrettet de
områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest udbredt,
og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.
Lovforslaget udmønter delaftale på undervisningsområdet
om at bekæmpe parallelsamfund. Det er tale om initiativer
om sprogprøver på grundskoler med en høj andel af børn fra
udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for folke-
skoler med vedvarende dårlige resultater, styrket forældre-
ansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck for ele-
ver som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen samt
mulighed for styrkede sanktioner overfor ungdomsuddan-
nelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater.
2. Lovforslagets baggrund
Den 9. maj 2018 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og So-
cialdemokratiet en delaftale på undervisningsområdet for at
bekæmpe parallelsamfund.
Partierne bag delaftalen er enige om, at forældrene har an-
svar for at sikre deres børns basale sprog før skolestart.
Partierne bag aftalen er derfor blevet enige om, at der frem-
over skal indføres sprogprøver i børnehaveklassen kombine-
ret med intensiv støtte for at styrke elevernes sprog på
grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområ-
der. Den nye sprogprøve skal sikre, at alle børn kan indgå i
det sociale og faglige fællesskab i skolen, når de begynder i
1. klasse.
For at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på
de omfattede skoler også får glæde af den sikkerhed, som en
sprogprøve giver for det faglige niveau mv., er partierne
endvidere enige om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager
undervisning i dansk som andetsprog, skal bestå en obliga-
4
torisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke
længere har behov for undervisning i dansk som andetsprog.
Partierne er endvidere blevet enige om, at forældreansva-
ret skal styrkes ved mulighed for bortfald af børnecheck for
elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen.
Derudover fremgår det af partiernes aftale, at der skal ind-
føres øgede statslige sanktionsmuligheder over for folkesko-
ler, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater for ek-
sempel på grund af udfordringer med at løfte eleverne og
dårlig trivsel på skolen. På folkeskoleområdet giver de nye
sanktioner bedre muligheder for at udstede pålæg til kom-
munen og i sidste ende nedlægge skoler.
Endelig er partierne blevet enige om at udvide de eksister-
ende sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesin-
stitutionerne, så undervisningsministeren kan pålægge insti-
tutioner, hvor det konstateres, at kvaliteten af undervisnin-
gen eller uddannelsen er utilstrækkelig at ophøre med opta-
ge elever ved optagelsesprøve eller vejledningssamtale og i
yderste konsekvens træffe beslutning om at nedlægge en in-
stitution eller sammenlægge en institution med en eller flere
institutioner.
Forslaget indebærer således, at der indføres sprogprøver
på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområ-
der, der gives mulighed for konsekvent indgriben over for
folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedva-
rende dårlige resultater og endelige fastsættes regler om
styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af bør-
ne- og ungeydelse for elever, som ikke deltager i undervis-
ningen i folkeskolen.
Det bemærkes, at regeringen parallelt med nærværende
lovforslag fremsætter et forslag til lov om ændring af lov om
almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
om leje, hvor der bl.a. lægges op til at ændre kriterierne for
udsatte boligområder. Forslaget indebærer bl.a., at kriteriet
”andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige
lande overstiger 50 pct.”, som hidtil har været gældende for
udsatte boligområder, fremadrettet alene vil skulle anvendes
til afgrænsning af, hvilke boligområder, der kan karakterise-
res som ghettoområder. Med lovforslaget lægges der op til,
at der med udsatte boligområder fremadrettet forstås områ-
der, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over der seneste 2
år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo-
ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ud-
gør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som
gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Sprogprøver på folkeskoler med høj andel af børn fra
udsatte boligområder
3.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 11, stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om obligatorisk sprogvurdering i starten af bør-
nehaveklassen.
Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev
indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, lovforslag
nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende 2007-08
(2. samling), Tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den ob-
ligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i børneha-
veklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det en-
kelte barns sproglige forudsætninger og princippet om un-
dervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del af
den løbende evaluering, som skal danne grundlag for vejled-
ning af den enkelte elev og for den videre planlægning og
tilrettelæggelse af undervisningen samt for underretning af
forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
Sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen,
men vurderingen kan også efter omstændighederne foreta-
ges af andre.
Der er ikke fastsat krav til, hvordan eleverne skal sprog-
vurderes. Undervisningsministeriet har udarbejdet sprogvur-
deringsmateriale, som kommuner og skoler kan vælge at be-
nytte.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 5, stk. 6, at der i fornødent gives omfang undervis-
ning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundsko-
len. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervis-
ning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om mo-
dersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Fær-
øerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige
stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1.
pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervis-
ning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
§ 5, stk. 6, fastsætter således, at der i fornødent omfang
skal gives undervisning i dansk som andetsprog til tosproge-
de elever i grundskolen.
Der er fastsat nærmere regler om dansk som andetsprog i
bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som
andetsprog (bekendtgørelse nr. 1053 af 29. juni 2016).
I henhold til bekendtgørelsen er udgangspunktet for andet-
sprogsundervisningen, at den så vidt muligt skal gives i den
almindelige klasse. Tosprogede elever, som er i stand til at
deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal såle-
des gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Den supplerende undervisning foregår som udgangspunkt
som en integreret del af den almindelige undervisning i klas-
sen – enten som en dimension i den almindelige undervis-
ning, eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervis-
ning. Undervisning i supplerende dansk som andetsprog, der
5
ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige un-
dervisning i klassen, skal foregå i tiden til understøttende
undervisning eller uden for den almindelige undervisnings-
tid.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at hvis elevens
behov for sprogstøtte betyder, at eleven ikke ved optagelsen
kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, så gi-
ves der basisundervisning i dansk som andetsprog i en mod-
tagelsesklasse. Basisundervisningen kan også gives på særli-
ge hold eller som enkeltmandsundervisning.
Udgangspunktet er dog fortsat, at elever der modtager
dansk som andetsprogsundervisning skal gå i en almindelig
klasse, og derfor er det også målet for elever i modtagelses-
klasser m.v., at de skal indsluses i en almindelig klasse. Der-
for ophører basisundervisningen, når eleverne vurderes at
kunne deltage i den almindelige undervisning med yderlige-
re undervisning i dansk som andetsprog ved siden af eller
som en integreret del af undervisningen i klassen. Denne
indslusning i en almindelig klasse skal ske senest efter to års
forløb.
Det er skolelederen, eller den, som skolelederen delegerer
sin beføjelse til, som foretager vurderingen af, hvordan den
enkelte elev på den mest hensigtsmæssige og læringsfrem-
mende måde skal modtage sin andetsprogsundervisning.
I henhold til den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 12, stk. 1, fremgår, at eleverne undervises på det
klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder. Sko-
lens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en
elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klas-
setrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste.
Det vil sige, at elever i dag kan undervises på samme klas-
setrin i to år, hvis skolelederen i samråd med forældrene på
baggrund af en konkret vurdering finder, at det vil være til
elevens bedste.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen om, at en elev kan
indplaceres på et lavere klassetrin, er tilfælde, hvor eleven er
kommet så meget bagud, at det vil være til elevens bedste at
blive indplaceret på et lavere klassetrin. Indplacering på et
lavere klassetrin må ikke være den almindelige reaktion på,
at en elev kommer fagligt bagud under sin skolegang. Fokus
må først og fremmest rettes mod de redskaber, skolerne har
til generelt at sikre fagligheden, herunder styrkelse af eva-
lueringskulturen samt undervisningsdifferentiering, jf. folke-
skolelovens § 18. Endvidere må indplacering af en elev på
et lavere klassetrin ikke være en undskyldning for ikke i tide
at tilbyde specialundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2, supple-
rende undervisning m.v. til skoleskiftere eller andre med be-
hov for midlertidig faglig støtte, jf. lovens § 5, stk. 6, samt
for tosprogede elevers vedkommende undervisning i dansk
som andetsprog, jf. lovens § 5, stk. 7.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt for at
kunne følge undervisningen i folkeskolen. Et utilstrækkeligt
eller manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efterslæb,
som forfølger én resten af skoletiden.
Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere på fol-
keskoler med mere end 30 pct. elever fra udsatte boligområ-
der sammenlignet med øvrige folkeskoler. Det gør sig også
gældende, når der tages højde for forældrenes uddannelses-
baggrund.
Det foreslås derfor, at eleverne i børnehaveklasser på sko-
ler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområ-
de, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. §
61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang in-
den for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprø-
ve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.
Sprogprøverne vil skulle afdække barnets sproglige kom-
petencer i bred forstand, det vil sige både ordforråd og
sprogforståelse mv. Niveauet for sprogprøverne vil således
skulle svare til det niveau, som eleven skal have for at kunne
følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden
et væsentligt sprogstimuleringsbehov.
Det er hensigten, at afprøvningerne vil skulle skal ske i et
trygt miljø for eleven og gennemføres af pædagogiske med-
arbejdere og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed
med de øvrige dagligdags- og undervisningssituationer.
Skolelederen vil skulle sikre, at forældrene er velorienterede
om prøvernes gennemførelse og formål.
Det foreslås, at modellen med sprogprøver gennemføres
som et forløb med tre obligatoriske sprogprøver i børneha-
veklassen. Sprogprøverne vil være obligatoriske, indtil ele-
ven har bestået en sprogprøve.
Den første sprogprøve vil skulle gennemføres i forbindel-
se med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprø-
ve i februar og den tredje sprogprøve umiddelbart inden
skoleårets afslutning. Såfremt eleven består en sprogprøve,
er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige til at påbegynde
undervisningen i 1. klasse efter sommerferien, og så skal
eleven ikke skulle deltage i yderligere afprøvninger eller
sprogstimuleringsforløb. Hvis dette ikke er tilfældet, er fort-
sat deltagelse i sprogprøver og sprogstimuleringsforløb obli-
gatorisk for eleven.
Hvis eleven ikke består sprogprøven, vil eleven som ud-
gangspunkt igen skulle undervises i børnehaveklassen i det
efterfølgende skoleår for derved at sikre eleven et tilstræk-
keligt sprog.
Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, vil skulle
tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
påbegyndelse i 1. klasse. Hvis eleven består den fjerde
sprogprøve, vil eleven kunne påbegynde 1. klasse. Som for-
beredelse til den fjerde sprogprøve vil kommunalbestyrelsen
tilbyde elevens forældre, at eleven mod betaling kan deltage
i frivillig undervisning i sommerferien.
Udgangspunktet er således, at et negativt resultat ved tred-
je og eventuelt fjerde sprogprøve vil betyde, at eleven igen
skal undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skole-
år, hvor eleven igen vil skulle deltage i de obligatoriske
sprogprøver samt sprogstimuleringsforløb.
Det foreslås, at skolelederen i helt særlige tilfælde for de
elever, der ikke har bestået sprogprøven, vil kunne beslutte,
at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt
6
skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstræk-
keligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.
Elevens påbegyndelse af undervisning i 1. klasse vil kun
kunne udsættes en gang, også selvom eleven heller ikke i
anden omgang måtte bestå de tre sprogprøver.
Det foreslås, at elever som ikke består en obligatorisk
sprogprøve, vil skulle gennemgå et sprogstimuleringsforløb
på skolen inden den næste sprogprøve. Sprogstimulerings-
forløbene vil skulle tilrettelægges lokalt, så der på kontinu-
erlig basis både er intensive forløb i og udenfor klasseværel-
set. Dermed fastholdes eleven som en del af klassen. Det er
ikke hensigten med forslaget, at der skal ske en udvidelse af
timetallet for elever, som omfattes af sprogstimulering. Hen-
sigten er således, at møde- og sluttidspunkt på skoledagen
vil skulle være de samme for disse elever som for klassen i
øvrigt.
For at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på
de omfattede skoler også får glæde af den sikkerhed, som en
sprogprøve giver for det faglige niveau mv., foreslås det, at
undervisningsministeren for elever i 1.-9. klasse, som mod-
tager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor
mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der
har været på listen over udsatte boligområder mindst en
gang inden for de seneste tre år, kan fastsætte regler om ob-
ligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan
ophøre med at modtage undervisning i dansk som andet-
sprog. Såfremt eleven ikke består prøven, skal eleven under-
vises på det pågældende klassetrin i to år.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet således,
at ministeren vil fastsætte regler om, at elever, som undervi-
ses i dansk som andetsprog på de pågældende skoler, skal
bestå en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer,
at eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk
som andetsprog. I løbet af det pågældende skoleår, hvor
skolelederen har vurderet, at eleven ikke længere har behov
for undervisning i dansk som andetsprog, vil eleven have op
til fire forsøg til at bestå den obligatoriske prøve. Sprogprø-
verne vil efter omstændighederne kunne placeres, så den
fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart inden påbe-
gyndelsen af det nye skoleår i august. Det vil være en forud-
sætning for oprykning til næste klassetrin, at eleven består
sprogprøven. Hvis eleven ikke består den obligatoriske prø-
ve, skal den pågældende fortsat modtage undervisning i
dansk som andetsprog i henhold til de gældende regler her-
om, indtil skolelederen igen indstiller eleven til en obligato-
risk prøve, som eleven består.
Endvidere vil der blive fastsat regler om, at en elev, der
først har modtaget dansk som andetsprog som basisunder-
visning i op til to år og derefter supplerende undervisning i
dansk som andetsprog i fire år, og hvor skolelederen fortsat
vurderer, at undervisning i dansk som andetsprogsundervis-
ning er påkrævet, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve
inden afslutningen af det fjerde skoleår, hvor eleven modta-
ger supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres,
så den fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart in-
den påbegyndelsen af det nye skoleår i august.
Det vil sige, at en elev, der af skolelederen er blevet vur-
deret til at have behov for undervisning i dansk som andet-
sprog, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve forud for,
at eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning.
Eleven vil således skulle bestå den obligatoriske prøve en-
ten, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har
behov for sprogstøtten, eller senest efter at have modtaget
supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år,
eventuelt efter først at have modtaget basisundervisning i
dansk som andetsprog i op til to år. Hvis eleven ikke består
den obligatoriske prøve, vil den pågældende skulle undervi-
ses på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage un-
dervisning i dansk som andetsprog i henhold til de gældende
regler herom, indtil skolelederen igen tager eleven til en ob-
ligatorisk prøve, som eleven består.
I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at påbe-
gyndelsen af det efterfølgende klassetrin kun kan udsættes
én gang. Eleven skal således ikke til en ny prøve ved afslut-
ningen af det efterfølgende skoleår, med mindre skolederen
vurderer, at eleven ikke længere vil skulle være omfattet af
reglerne om dansk som andetsprog. Selvom eleven herefter
ikke består sprogprøven, kan oprykning til næste klassetrin
ikke udskydes yderligere, og eleven må fortsætte med at
modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Endelig er det hensigten, at undervisningsministeren fast-
sætter regler om rammerne og niveauet for prøverne. Det er
hensigten at prøverne vil skulle fastsættes centralt (national
standard) af undervisningsministeren med udgangspunkt i
Fælles Mål for dansk som andetsprog ud fra de relevante
trin.
Det foreslås, at elever på skoler, som bliver omfattet af
kravet om obligatoriske sprogprøver, ikke vil være omfattet
af de almindelige regler i folkeskolelovens § 11, stk. 3, om
sprogvurdering i starten af børnehaveklassen og § 12, stk. 1,
om klassetrinsindplacering i forhold til skolealder, da der for
disse elever bliver fastlagt særlige regler om henholdsvis ob-
ligatoriske sprogprøver og om oprykning til næste klasse
trin.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1, 2, 3 og 4.
3.2. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler med vedva-
rende dårlige resultater
3.2.1. Gældende ret
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret herfor, jf. den kommunale sty-
relseslove og folkeskoleloven. Kommunerne og de enkelte
skoler har inden for lovens rammer en væsentlig frihed til at
tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de konkre-
te elevers forudsætninger og behov i overensstemmelse med
det bærende pædagogiske princip for al undervisning i fol-
keskolen om undervisningsdifferentiering.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 57 d, at undervisningsministeren fører tilsyn med folke-
skolers kvalitetsudvikling. I tilfælde af vedvarende dårlig
7
kvalitet på en bestemt folkeskole eller i kommunens skole-
væsen som sådant kan undervisningsministeren med henblik
på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt
som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervis-
ningsministeren (vejledning ved læringskonsulenterne). Mi-
nisteren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingspla-
nen.
Undervisningsministeren fører i medfør af bestemmelsen i
§ 57 d tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Herudover
kan ministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbej-
de en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i
skolevæsnet eller på skolen i tilfælde af vedvarende dårlig
kvalitet. Ministeren har endvidere mulighed for at pålægge
en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Undervis-
ningsministeriet som et delelement i en handlingsplan.
Ministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vej-
ledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministe-
ren skønner nødvendig til udførelsen af disse opgaver, med-
delt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet, jf. folkeskole-
lovens § 56.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag
nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,
Tillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9.
juni 2006, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole
forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering,
herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og
prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på til-
fredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i
folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig
kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om eleve-
rnes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet
for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen
afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra lands-
gennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også
kunne være et tegn på dårlig kvalitet.
Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens
skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en
dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt frem-
sættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde,
hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kva-
litetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren
pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlings-
plan til at forbedre det faglige niveau.
Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdel-
se af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt sko-
lens leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i
gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye
initiativer.
Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at
forbedre det faglige niveau, og om den rent faktisk bevirker
de ønskede resultater. Rådet for Børns Læring orienteres om
pålæg og opfølgning herpå.
Hvis et pålæg om at udarbejde en handlingsplan ikke ef-
terleves af den pågældende kommunalbestyrelse inden den
af ministeriet angivne frist, udgør dette i sig selv et ulovligt
forhold, som Kommunaltilsynet har kompetence og efter
omstændighederne pligt til at skride ind overfor.
Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse
at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren
ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller man-
glende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Det er såle-
des kommunalbestyrelsens ansvar, og ministeren kan alene
komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejle-
dende om forståelsen af gældende uddannelsesregler.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 24 stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervis-
ningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse
skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor
nedlæggelsen skal have virkning fra august. Bestemmelsen
suppleres af bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse
af en folkeskole (bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014).
Det fremgår af bekendtgørelsen en skole nedlægges, hvis
en skole:
1) ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skole-
leder og eget skoledistrikt eller
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkesko-
lelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
Forslag om en skolenedlæggelse offentliggøres med en til-
hørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forsla-
gets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kom-
munen. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin
afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbe-
styrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere
forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig
med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af
medlemmet.
Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal
som minimum ske på kommunens og den pågældende sko-
les hjemmeside. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på
mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod for-
slaget. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebe-
styrelsen ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40,
stk. 2, nr. 2, 2. pkt., sendes forslaget senest samtidig med of-
fentliggørelsen til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de
berørte skoler.
Efter udløbet af fristen fremsættelse af indsigelser m.v.
mod forslaget, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrel-
serne ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2,
nr. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget
endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod
forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udlø-
bet af 8-ugers-fristen.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 36, stk. 2, at er til hver skole hører et skoledistrikt,
der kan være større eller mindre for hvert klassetrin. Et barn
har som udgangspunkt krav på at blive optaget i skolen i det
distrikt, hvor det bor eller opholder sig.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
8
Folkeskolen er et kommunalt ansvarsområde, og langt de
fleste kommuner løfter ansvaret på folkeskoleområdet, som
de skal. Men der ses også skoler, der vedvarende er i tilsy-
nets fokus bl.a. på grund af udfordringer med at løfte eleve-
rne fagligt i tilstrækkeligt omfang og dårlig trivsel på sko-
len.
Ingen elever er tjent med at gå på en skole, som år efter år
ikke formår at skabe gode og trygge rammer for elevens fag-
lige og sociale udvikling.
På den baggrund synes det hensigtsmæssigt at supplere de
nuværende regler om kvalitetstilsynet med folkeskolen med
nye statslige sanktionsmuligheder over for skoler, der ved-
varende leverer dårlige faglige resultater.
Udpegningen af skoler med vedvarende dårlige faglige re-
sultater vil fortsat skulle ske gennem screeningen på de alle-
rede udvalgte indikatorer i kvalitetstilsynet med folkeskolen,
der skal udbygges med nye indikatorer, som har særlig fo-
kus på parallelsamfundsproblematikken.
Det foreslås at supplere den gældende bestemmelse i § 57
d, stk. 2, med et nyt krav om, at den af kommunalbestyrel-
sen udarbejdede handlingsplan skal godkendes af undervis-
ningsministeren. I praksis vil denne kompetence blive dele-
geret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Det er fortsat kommunalbestyrelsens ansvar at udforme
handlingsplanen efter kommunens vurdering af, hvad der er
påkrævet til at løfte kvaliteten på den eller de skoler, som
har vedvarende dårlige faglige resultater. Det forhold, at mi-
nisteren vil skulle godkende en pålagt handlingsplan, vil in-
debære, at ministeren vil få kompetence til at pålægge kom-
munalbestyrelsen at arbejde efter at opnå bestemte mål og til
at iværksætte bestemte indsatser. Det betyder, at ministeren
vil kunne stille krav til indholdet af handlingsplanen, og der-
ved fx pålægge kommunen at iværksætte bestemte pædago-
giske tiltag. Ministeren vil også kunne pålægge kommunen
mere vidtgående tiltag, herunder økonomiske tiltag, omprio-
ritering af indsatser og mere strukturelle tiltag så som æn-
dring af skoledistrikter mv. Hvis ministeren vurderer, at
kommunalbestyrelsens handlingsplan ikke indeholder rele-
vante og tilstrækkelige tiltag til at rette op på kvaliteten, vil
ministeren kunne undlade at godkende handlingsplanen. Det
vil fx kunne være, hvis en kommune ikke er indstillet på at
lave sådanne strukturelle ændringer i grundvilkårene for en
skole, at skolen efter styrelsens vurdering aldrig vil kunne
bringes på et sådant niveau, at den ikke vil blive udtrukket i
tilsynet. Det vil også kunne være, hvis en kommune ikke i
øvrigt understøtter skolen i skolens organisatoriske og pæ-
dagogiske udvikling.
En handlingsplan vil typisk skulle indeholde en beskrivel-
se af kommunens konkrete målsætninger for at løfte det fag-
lige niveau med angivelse af tidsfrister for, hvornår kommu-
nen forventer at nå de opstillede mål. Dernæst vil handlings-
planen skulle indeholde en nærmere beskrivelse af de kon-
krete initiativer, som kommunen vil iværksætte for at nå må-
lene. De konkrete initiativer vil afhænge af udfordringerne i
den pågældende kommune og skole. Det kan både være re-
levant med tværgående tiltag, som fx styrkelse af undervi-
ser- og ledelseskompetencer på en eller flere af kommunens
skoler, tiltag til at styrke det kommunale skolevæsen gene-
relt, tiltag rettet mod særlige problemstillinger fx udfordrin-
ger med mange elever med svag social baggrund eller man-
ge tosprogede elever på en eller flere af kommunens skoler
eller andet, som kræver en særlig indsats før en skoles fagli-
ge resultater kan løftes. Handlingsplanen vil fx kunne inde-
holde gennemførelse af bestemte pædagogiske tilbud for ud-
valgte målgrupper osv. Handlingsplanen vil også kunne ved-
røre mere strukturelle og indgribende ændringer i en kom-
munes skoleforvaltning og-drift. Det vil fx kunne være for-
hold omkring den kommunale økonomi for skolen, ændrin-
ger i ledelse og personale på skolen og i den kommunale
forvaltning samt skolestrukturen i kommunen.
Ved vurderingen af, om ministeriet vil kunne godkende
kommunens handlingsplan lægges vægt på, om de foreslåe-
de tiltag er egnede og tilstrækkelige til at løfte de konkrete
udfordringer i kommunen inden for en overskuelig tidshori-
sont, og om kommunen indgår i en konstruktiv dialog om at
forbedre kvaliteten og således udviser både vilje og evne til
at håndtere udfordringerne. Der vil endvidere kunne stilles
krav om konkrete tiltag, som skal indgå i handlingsplanen,
før den kan godkendes.
Pålæg om at udarbejde en handlingsplan vil som hidtil
skulle suppleres af et påbud om at deltage i et vejlednings-
forløb med ministeriets læringskonsulenter.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke er indstillet på at medvir-
ke til at udarbejde en handlingsplan, som vil kunne godken-
des af ministeret, og derved ikke ønsker at bidrage aktivt til
at forberede kvaliteten på folkeskolen, vil bestemmelsen i §
57 d, stk. 3, kunne finde umiddelbar anvendelse.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmel-
se i § 57 d, stk. 3, hvorefter ministeren kan træffe beslutning
om at nedlægge en folkeskole, som ikke indenfor en treårig
periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren god-
kendte handlingsplan, jf. stk. 2. I praksis vil denne kompe-
tence blive delegeret til Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet.
Ministeren vil dermed få kompetence til at kunne træffe
beslutning om nedlæggelse af skoler, som ikke indenfor en
treårig tidshorisont har indfriet de fastsatte mål. I forbindel-
se med en sådan beslutning vil forvaltningslovens almindeli-
ge regler finde anvendelse. Ministeriet vil således skulle på-
se høring af kommunalbestyrelsen mv., før en eventuel af-
gørelse træffes.
Nedlæggelse af en skole vil dog forudsætte, at det er vur-
deringen, at andre mindre indgribende tiltag ikke er tilstræk-
kelige. Der vil således skulle foretages en proportionalitets-
afvejning mellem skolens situation og udvikling og sanktio-
nen. Hvis en kommune ikke når sine opstillede mål inden
for tre år, vil der således først blive foretaget en vurdering
af, om kommunen og skolen har samarbejdet med ministeri-
ets tilsyn og gjort, hvad der var muligt for at nå målene, og
om der stadig er perspektiv i at arbejde videre med skolens
udvikling. Herudover vil det skulle indgå i vurderingen, om
der på anden vis end angivet i handleplanen er taget initiati-
9
ver af positiv betydning for kvaliteten eller i øvrigt er sket
en udvikling på den eller de skoler, som er omfattet af hand-
lingsplanen. Eksempelvis vil der kunne være situationer,
hvor tilsynet vurderer det relevant at pålægge kommunalbe-
styrelsen en ny handleplan med andre tiltag, som er relevan-
te i den aktuelle situation.
Denne sanktionsmulighed vil have vidtrækkende konse-
kvenser, som vil skulle håndteres. Det gælder i forhold til fx
fordeling af elever, omplacering af undervisere, skolestruk-
tur i kommunen mv.
Ministeren vil ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør
af denne bestemmelse skulle udøve de beføjelser som kom-
munalbestyrelsen har i medfør af folkeskolelovens § 24, stk.
4, og den tilhørende bekendtgørelse om proceduren ved ned-
læggelse af en folkeskole.
Det vil sige, at ministeriet i medfør af de fastsatte regler
vil skulle beslutte, om skolen skal
1) ophøre med at have egen skolebestyrelse, egen skolele-
der og eget skoledistrikt eller
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkesko-
lelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
I forlængelse heraf vil ministeriet skulle sørge for at sikre,
at de nødvendige procedurer iagttages i forbindelse med be-
slutningen, herunder fordeling af eleverne.
Efter skolens nedlæggelse er det kommunalbestyrelsens
ansvar at sørge for, at kommunens skoledistrikter tilpasses,
så skolens elever kan fordeles på kommunens øvrige folke-
skoler. Der henvises til bestemmelsen i folkeskolelovens §
36, stk. 2.
Ministeren vil dog skulle godkende kommunalbestyrel-
sens beslutninger om tilpasning af kommunens skoledistrik-
ter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af nedlæggelsen
af en folkeskole. Dette krav om ministerens godkendelse
skal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke blot ukritisk sender
den nedlagte skoles udfordringer videre til en anden skole i
kommunen, som herefter ikke vil have mulighed for at ska-
be gode og trygge rammer for den faglige og sociale udvik-
ling blandt eleverne.
En nedlæggelse af en folkeskole betyder ikke, at kommu-
nalbestyrelsen ikke fremadrettet vil kunne beslutte at benyt-
te de pågældende skolebygninger til drift af en folkeskole,
men der skal i så fald være tale om en skole under anden le-
delse, med en anden elevgruppe m.v. jf. også det ovenfor
anførte om, at ministeren skal godkende kommunalbestyrel-
sens beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter
i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at
nedlægge skolen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
5 og 6.
3.3. Sprogprøver i børnehaveklasser på frie grundskoler
med høj andel af børn fra udsatte boligområder
3.3.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i frisk-
oleloven, at friskoler og private grundskoler inden for ram-
merne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt kan give un-
dervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning,
og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med
denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme
rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at
frie grundskoler giver undervisning inden for børnehave-
klasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almin-
deligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres for-
mål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Kravet i § 1, stk. 2, om, at undervisningen på frie grund-
skoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, betyder, at elever, der forlader 9. klasse på en
fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver
dem de samme muligheder for at komme videre i uddannel-
sessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhæn-
gigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i folke-
skolen, som ændrer sig over tid.
Som følge heraf skal der naturligvis være fokus på dansk
som andetsprog på en fri grundskole, der har tosprogede ele-
ver. Dansk som andetsprog skal som udgangspunkt indgå
som en dimension i al undervisning for de elever, der har
behov.
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
9 f, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie
grundskoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1.
pkt.
Bestemmelsen betyder, at ministeren fører tilsyn med, om
frie grundskoler giver en undervisning der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen
forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det
almindelige tilsyn med undervisningen m.v. omfatter desu-
den bestemmelserne i § 1 a om slutmål og undervisningspla-
ner samt § 2, stk. 3, 1. pkt., om dansk som undervisnings-
sprog.
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som noget nyt foreslås indsat en bestemmelse i friskolelo-
vens § 1, stk. 3, hvor det specifikt fastsættes, at folkeskole-
lovens § 11 a finder tilsvarende anvendelse for elever i bør-
nehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30 pro-
cent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen
over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v. mindst en gang inden for de seneste tre år.
Ligeledes foreslås indsat en ny bestemmelse i friskolelo-
vens § 1, stk. 4, hvor det fastsættes, at folkeskolelovens § 5,
stk. 6, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9.
klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 procent af ele-
10
verne bor i et boligområde, der har været på listen over ud-
satte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
mv. mindst en gang inden for de seneste tre år.
Baggrunden for forslaget er et ønske fra regeringen om at
sikre, at alle børn på skoler med mere end 30 procent elever
fra udsatte boligområder sikres det grundlæggende sprogligt
niveau, som er nødvendigt for at kunne følge undervisnin-
gen i grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at be-
nytte sig af den lokale folkeskole eller en fri grundskole.
Forslaget sikrer således parallelitet mellem folkeskolen og
de frie grundskoler.
Det foreslås endvidere, at denne aktivitet bliver omfattet
af undervisningsministerens almindelige tilsyn med de fri-
grundskoler i medfør af friskolelovens § 9 f, idet der er tale
om et specifikt indholdsmæssigt krav til disse skolers under-
visning i børnehaveklassen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
1 og 2.
3.4. Styrket forældre ansvar gennem mulighed for bortfald
af børneydelse
3.4.1. Fravær i folkeskolen
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.1.1. Folkeskolelovens regler om ulovligt skolefravær
Det følger af folkeskolelovens § 2, stk. 3, at elever og foræl-
dre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens
formål. Videre følger det af folkeskolelovens § 35, at foræl-
dremyndighedsindehaveren eller den, der faktisk sørger for
barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisnings-
pligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
Efter folkeskolelovens § 39, stk. 1, skal skolens leder på-
se, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervis-
ningen. Undervisningsministeren har fastsat nærmere regler
om fravær fra undervisningen i bekendtgørelse om elevers
fravær fra undervisningen i folkeskolen (bekendtgørelse nr.
696 af 23. juni 2014).
Det følger af bekendtgørelsens § 1, at skolens leder og det
undervisende personale, der er tilknyttet eleverne, dagligt
fører kontrol med, at eleverne er til stede under undervisnin-
gen og registrerer fraværet elektronisk i de elevadministrati-
ve systemer. Der skal angives følgende om grunden til fra-
vær:
1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende.
2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær fri-
hed).
3) Ulovligt fravær.
Det følger heraf, at fravær er ulovligt, såfremt det ikke
skyldes sygdom og lignende forhold, og skolelederen ikke
har tilladt det pågældende fravær.
Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, at skolens leder
i forbindelse med en elevs ulovlige fravær straks skal tage
kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække år-
sagen til fraværet. Ved ulovligt fravær af længere varighed
eller hyppige kortvarige forsømmelser i omfang svarende
hertil, skal skolens leder tage stilling til, i hvilket omfang
eleven har behov for supplerende undervisning eller anden
faglig støtte i henhold til folkeskolelovens. Skyldes fravæ-
ret, at eleven har svært ved følge med i undervisningen eller
har problemer med andre elever eller skolens personale, skal
skolens leder så hurtigt som muligt i samarbejde med eleven
og forældrene kortlægge problemerne og udarbejde løs-
ningsforslag med henblik på om fornødent at iværksætte
specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelse om folkesko-
lens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
stand.
Ved øvrigt ulovligt fravær skal skolens leder søge at løse
problemerne i samarbejde med eleven og forældrene, even-
tuelt ved inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgiv-
ning, Ungdommens Uddannelsesvejledning, den kommuna-
le sundhedstjeneste eller andre institutioner m.v., som ele-
ven har tilknytning til. Er det ikke muligt at skabe den nød-
vendige dialog med eleven og forældrene med henblik på at
sikre, at eleven deltager i undervisningen, inddrager skolens
leder tillige kommunalbestyrelsen.
Endelig skal skolens leder give meddelelse til kommunal-
bestyrelsen om fravær
1) straks, hvis skolen får oplysning om, at en elev ophol-
der sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, og
2) senest, når en elev har været fraværende i en uge, her-
under hvis en elev ikke er mødt i skole i den første uge
efter sommerferiens afslutning, og fraværet ikke skyl-
des sygdom eller ekstraordinær frihed.
3.4.1.1.2. Servicelovens udvidede underretningspligt
Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver
offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrette kommu-
nalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller
hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
eller
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovli-
ge skolefravær eller undladelse af at opfylde undervis-
ningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
overgreb.
Som det fremgår af ovenstående, følger det af § 153, stk.
1, nr. 3, at underretningspligten indebærer en særlig regule-
ring af pligten til at underrette, når et barn eller en ung under
18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnet el-
ler den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at op-
fylde undervisningspligten. Formålet er at understrege, at et
(bekymrende) ulovligt skolefravær kan indikere, at der er
vanskeligheder i barnets eller den unges forhold, som ser-
vicelovens regler om støtte til udsatte børn og unge og deres
familier tager sigte på at løse.
11
Ulovligt skolefravær i servicelovens forstand betegner de
tilfælde, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere el-
ler længere varighed eller meget lange fraværsperioder, som
ikke skyldes for eksempel sygdom eller ekstraordinær frihed
med skolelederens tilladelse. Ulovligt skolefravær kan også
omfatte tilfælde, hvor eleven har meget lange fraværsperio-
der i forbindelse med for eksempel udlandsophold, herunder
selvbestaltet feriefravær. Langvarigt ulovligt skolefravær
kan således være et tegn på, at barnet eller den unge står
over for mere komplekse sociale udfordringer, eksempelvis
hvis familien er præget af psykisk sygdom, misbrug eller an-
dre problemer, som kan forårsage, at elevens sundhed og
udvikling er i fare, og som betyder, at barnet eller den unge
har behov for støtte efter servicelovens regler.
Der kan imidlertid også forekomme tilfælde, hvor der vil
være grund til at underrette kommunalbestyrelsen, selvom
elevens fravær ikke af skolen er kategoriseret som ulovligt
fravær, men hvor fraværet er kategoriseret som fravær på
grund af elevens sygdom eller lignende. Det drejer sig om
tilfælde, hvor der er grundlag for at antage, at elevens syg-
dom eller lignende skyldes vanskeligheder i barnets eller
den unges forhold, som servicelovens regler om støtte til ud-
satte børn og unge og deres familie tager sigte på at løse.
Det drejer sig derimod ikke om kortere eller længere perio-
der med sygdom, hvor det er utvivlsomt, at barnets sygdom
ikke skyldes sådanne forhold.
Det bemærkes, at underretningspligten ikke retter sig mod
problemstillinger, der normalt kan løses i det almindelige
skole-hjem-samarbejde eller ved andre initiativer og tiltag
fra skolens side som f.eks. problemer med større elevers
skolefravær på grund af skoletræthed.
Foruden tilfælde af ulovligt skolefravær bemærkes endvi-
dere, at underretningspligten generelt set også omfatter til-
fælde, hvor en elevs hyppige skoleskift giver grund til at an-
tage, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
Skolelederne er således i disse tilfælde omfattede af under-
retningspligten efter § 153, stk. 1.
Den endelige vurdering af, hvorvidt ulovligt skolefravær
er af en karakter og af et omfang, der betyder, at der skal
foretages en underretning, vil komme an på et konkret skøn.
Det understreges i den forbindelse, at den, der underretter,
ikke skal foretage en vurdering af, om barnet eller den unge
vil kunne opnå særlig støtte, da denne vurdering alene er
kommunalbestyrelsens ansvar. Underretningspligten gælder
uanset, at den, der underretter, har mulighed for fortsat at
benytte den bistand, som findes inden for skolens regi, her-
under eksempelvis specialpædagogisk rådgivning eller spe-
cialundervisning. Skolen skal således fortsat varetage dialog
med barnets eller den unges forældre, jf. reglerne herom i
bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i fol-
keskolen (bekendtgørelse nr. 696 af 23. juni 2014), eller for
eksempel tilbyde specialundervisning, uanset at kommunen
er underrettet om barnets eller den unges eventuelle behov
for særlig støtte. Det bemærkes, at det i den forbindelse vil
være hensigtsmæssigt at samarbejde om og koordinere
eventuelle samtidige tiltag.
Med personer, der udøver offentlig tjeneste, menes perso-
ner, som er ansat til at udføre offentlige opgaver på vegne af
offentlige myndigheder (f.eks. statslige myndigheder, dvs.
ministerier, direktorater, politi, domstole og kommunale for-
valtninger), som udøver deres virksomhed i henhold til lov-
regler eller bestemmelser, der er fastsat med hjemmel i lov.
Der kan f.eks. være tale om lærere eller pædagoger, som er
ansatte i dagtilbud. Da eksempelvis private dagtilbud, priva-
te opholdssteder samt private eller frie skoler ligeledes udø-
ver virksomhed i henhold til lovregler eller bestemmelser,
der er fastsat med hjemmel i lov, er personer ansat i disse
positioner således også omfattet af underretningspligten.
Med personer, der udøver offentligt hverv, menes perso-
ner, som ikke er ansat til at udføre offentlig tjeneste, men
som i kraft af deres hverv udøver tjeneste for en offentlig
myndighed, som medfører visse handlebeføjelser udadtil.
Der kan f.eks. være tale om en privatansat læge, der efter
anmodning tilser en beboer på et kvinde-krisecenter. Be-
stemmelsen omfatter også et kommunalbestyrelsesmedlem,
som i udøvelsen af sit hverv får kendskab til et forhold ved-
rørende et barn eller en ung, der bør underrettes om efter
denne bestemmelse.
Underretningspligten er i udgangspunkt personlig. Hvis en
person, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv,
bliver bevidst om et barn, der bør underrettes om, er pligten
til at tage kontakt til kommunalbestyrelsen således person-
lig. Der er derimod intet krav om inddragelse af lederen ved
en underretning. Lederen skal således ligeledes have den
personlige viden for, at underretningspligten kan træde i
kraft.
Med særlig støtte henvises til støtte efter servicelovens ka-
pitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der er således ik-
ke underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den un-
ges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig
støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at lø-
se.
Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsa-
gen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig
støtte.
3.4.1.1.3. Forholdet til lovgivning om forældrepålæg
Efter servicelovens § 57 a skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et
forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs
udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-
myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældremyndighedsinde-
haveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et
barns fravær.
Forældrepålægget skal angive en eller flere konkrete
handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal
hjælpe forældrene til at handle anderledes til fordel for bar-
net, jf. § 57 a., stk. 3. Det kan fx være at følge deres barn i
skole, deltage i et forældreprogram eller møde op til møder
med relevante myndigheder. Sideløbende med forældrepå-
12
lægget kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at
iværksætte støtte efter servicelovens § 52, stk. 4.
Hvis en kommune på baggrund af de informationer, den
får under den løbende opfølgning på et forældrepålæg, vur-
derer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, skal kommu-
nen træffe afgørelse om, at forældrepålægget ikke er efterle-
vet, jf. § 57 a, stk. 7. En sådan afgørelse resulterer i, at udbe-
talingen af børne- og ungeydelsen for det kommende kvartal
stoppes. En afgørelse om manglende efterlevelse af et pålæg
træffes med virkning for det førstkommende kvartal og for
ét kvartal ad gangen.
3.4.1.1.4. Forholdet til forvaltningsloven
De almindelige regler om tavshedspligt er fastsat i forvalt-
ningsloven. Det følger således af lovens § 27, stk. 1-4, at
den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavs-
hedspligt, jf. straffeloven, når en oplysning ved lov eller an-
den gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når
det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at vare-
tage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
herunder eksempelvis enkeltpersoners interesse i at beskytte
oplysninger om deres personlige forhold.
Det følger videre af bestemmelsens stk. 5, at der inden for
den offentlige forvaltning kun kan pålægges tavshedspligt
med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hem-
meligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestem-
te offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4.
Efter bestemmelsens stk. 6, kan en forvaltningsmyndighed
bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning
har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som
myndigheden videregiver til den pågældende uden at være
forpligtet hertil.
Det følger endelig af bestemmelsens stk. 7, at de alminde-
lige regler i forvaltningsloven og straffelovens §§ 152 og
152 c-152 f om strafansvar for uberettiget videregivelse af
fortrolige oplysninger fra en myndighedsperson m.v. også
finder anvendelse på overtrædelse af pålæg efter stk. 6.
Fagpersoners udvidede underretningspligt efter servicelo-
vens § 153, stk. 1, vil altid gå forud for forvaltningslovens
regler om tavshedspligt. De omfattede faggrupper er således
forpligtet til at underrette kommunalbestyrelsen i overens-
stemmelse med servicelovens § 153, stk. 1, selv i de tilfælde
hvor de ifølge forvaltningsloven m.fl. har tavshedspligt.
I forvaltningslovens kapitel 5 er forståelsen og anvendel-
sen af partshøring, herunder dets undtagelser beskrevet. En
forvaltningsmyndighed er forpligtet til at lade parten se og
kommentere alle oplysninger, der er i en sag, som vil danne
grundlag for den afgørelse, forvaltningsmyndigheden heref-
ter skal træffe, hvis oplysningerne er til ugunst for parten.
Eventuelle kommentarer fra parten skal indgå i afgørelsen,
som myndigheden derefter træffer.
3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regelmæssig deltagelse i undervisningen er en forudsætning
for, at den enkelte elev får det maksimale faglige og sociale
udbytte af den undervisning, der tilrettelægges i folkeskolen.
Da børne- og ungeydelsen er en ydelse, som knytter sig til
det at have børn, er det naturligt at inddrage den i overvejel-
ser om at motivere forældremyndighedsindehavere til at løf-
te deres forældreansvar i forhold til deres børns skolegang.
Med lovforslaget foreslås det, at forældres ansvar for de-
res børns skolegang styrkes ved, at der indføres en objektiv
pligt for skolelederne til altid at underrette kommunalbesty-
relsen, såfremt et barn eller en ung har ulovligt skolefravær
på 15 pct. eller derover i ét kvartal. Kommunalbestyrelsen
skal herefter træffe afgørelse om standsning af børne- og un-
geydelsen.
Forslaget gælder alene det, der i dag er ulovligt fravær.
Definitionen af fravær reguleres af folkeskolelovens § 39,
stk. 1. Undervisningsministeriet vil tydeliggøre reglerne om
fravær, så reglerne for registrering af fravær bliver entydige
på tværs af skoler og kommuner. Undervisningsministeriet
vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde vejled-
ningsmateriale om reglerne om fravær.
Formålet med forslaget er, at der bliver sat så tidligt ind
som muligt på skolerne for at nedbringe elevernes fravær og
håndtere de bagvedliggende årsager. Samtidig vil forældre-
ne møde en konsekvens, såfremt de ikke sikrer, at deres barn
deltager i undervisningen.
Med den foreslåede § 153, stk. 2, foreslås det, at skolele-
dere på folkeskoler vil skulle underrette kommunalbestyrel-
sen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller der-
over inden for ét kvartal, jf. § 39, stk. 1, i folkeskoleloven.
Med den foreslåede § 155 c foreslås det, at kommunalbe-
styrelsen vil skulle træffe afgørelse om standsning af børn-
og ungeydelsen, når kommunen modtager en underretning
om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller dero-
ver inden for ét kvartal. Afgørelsen vil skulle gælde for ét
kvartal.
3.4.2. Standsning af børne- og ungeydelse ved ulovligt fra-
vær
3.4.2.1 Gældende ret
For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne-
og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og un-
geydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
For børn under 15 år udbetales ydelsen kvartalsvis, jf. § 5,
stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Børneydelsen ud-
betales første gang for det kvartal, der følger efter det kvar-
tal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. Børneydelsens
størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er
beløbet 18.024 kr. årligt. For de 3-6 årige børn er beløbet
14.268 kr. årligt, og for børn i alderen 7-14 år er beløbet
11.232 kr. årligt (2018-niveau), jf. § 1, stk. 1, i lov om en
børne- og ungeydelse.
For unge i alderen 15-17 år udbetales ydelsen månedsvis,
jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. Ungeydel-
sen udbetales første gang for den måned, der følger efter den
13
måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den må-
ned, i hvilken retten til ydelsen ophører (den måned, hvor
den unge fylder 18 år). For den måned, hvor den unge fylder
18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt svarende til antal-
let af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen
i forhold til antallet af dage i måneden, jf. § 5, stk. 4, i lov
om en børne- og ungeydelse. Ungeydelsen udgør 11.232 kr.
årligt (2018-niveau), jf. § 1, stk. 2, i lov om en børne- og un-
geydelse.
Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til
barnets mor, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. Andre
ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis
barnet bor hos ham, eller den person, som har taget barnet i
pleje med henblik på adoption.
Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov
om en børne- og ungeydelse. Dette indebærer, at ydelsen
nedsættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter
personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der overstiger et grund-
beløb på 765.800 kr. (2018-niveau).
Efter § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse er ret-
ten til børne- og ungeydelse betinget af en række forhold.
Bl.a. er retten til børne- og ungeydelse betinget af, at kom-
munalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har med-
delt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om manglende ef-
terlevelse af forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om social
service, skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen
ikke skal udbetales, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om en børne-
og ungeydelse.
Desuden er retten til ungeydelsen betinget af, at kommu-
nalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet Ud-
betaling Danmark meddelelse om, at en afgørelse om man-
glende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse
eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om
vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
nelse, beskæftigelse m.v. skal have den virkning, at unge-
ydelsen standses, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om en børne- og
ungeydelse.
Endvidere er retten til børneydelse betinget af, at kommu-
nalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt
Udbetaling Danmark, at den har truffet afgørelse efter dag-
tilbudslovens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen på
baggrund af, at barnets forældre ikke opfylder deres pligt til
at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og en eventu-
el sprogstimulering, medmindre forældrene selv forestår
sprogstimuleringen jf. § 2, stk. 1, nr. 8 i lov om en børne- og
ungeydelse.
Retten til den fulde ydelse er herudover betinget af, at
mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over
for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i
mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,
udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en bør-
ne- og ungeydelse. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist,
så der efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales
25 pct. af ydelsen, efter 36 måneders bopæl eller beskæfti-
gelse her i riget udbetales 50 pct. af ydelsen, efter 54 måne-
ders bopæl eller beskæftigelse udbetales 75 pct. af ydelsen
og efter 72 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales
hele ydelsen.
For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine-
ring af de sociale sikringsordninger, det vil sige personer fra
EU/EØS-lande og Schweiz, samt statsløse og flygtninge bo-
sat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af
lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt disses fa-
miliemedlemmer og efterladte, gælder et såkaldt sammen-
lægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde
skal der ved vurdering af, om der er optjent ret til børne- og
unge ydelse, foretages sammenlægning med perioder, der er
tilbagelagt efter et andet EU/EØS-lands eller Schweiz’ lov-
givning.
3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at retten til børne- og ungeydelse betinges af, at
kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har
meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen ef-
ter forslaget til § 155 c i lov om social service, jf. lovforsla-
gets § 4, nr. 3.
Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget på baggrund af
en afgørelse om standsning af børne- og ungeydelse begrun-
det i, at et barn har 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover
inden for ét kvartal, jf. forslaget til § 155 c i lov om social
service, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, skulle meddele Udbeta-
ling Danmark, at der skal ske standsning af ydelsen for ét
kvartal. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til §
153, stk. 1, i lov om social service, jf. lovforslagets § 3, nr.
2, hvorefter der foreslås indført en objektiv pligt for skolele-
derne til altid at underrette kommunalbestyrelsen om, at et
barn har 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover. Kommu-
nalbestyrelsen vil ifølge forslaget til § 155 c i lov om social
service, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, skulle træffe afgørelse
om standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal og
meddele Udbetaling Danmark, at de har truffet afgørelse
herom. Herefter skal Udbetaling Danmark standse børne- og
ungeydelsen.
Afgørelsen vil gælde for ét kvartal, hvor der ikke vil ske
udbetaling af børne- og ungeydelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3 og §
4.
3.5. Konsekvent indgriben overfor institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
og institutioner for erhvervsrettet uddannelse med vedvaren-
de dårlige resultater
3.5.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 50 i lov om in-
stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v., at undervisningsministeren fører tilsyn
med institutionerne. Finder undervisningsministeren, at en
institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med lov
eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i hen-
14
hold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen
om at ændre den pågældende virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren kan på-
lægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale
med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en in-
stitutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I
indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervis-
ningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Un-
dervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til
afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller
uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at bestyrelsen over for undervis-
ningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herun-
der for forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen
ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om be-
rigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren be-
slutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode va-
retages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse
skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
nens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren be-
slutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse
hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget
en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter hø-
ring af institutionens bestyrelse kan nedlægge en institution,
hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis
institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes
uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Det fremgår endvide-
re af stk. 2, at ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggel-
sen af en institution. Af stk. 3 følger, at såfremt en institu-
tion ophører, tilfalder institutionens nettoformue statskassen,
jf. dog stk. 4. I henhold til stk. 4, ophører en sammenlagt in-
stitution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i
hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannel-
se (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del
af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hid-
rører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i over-
ensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af
nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3. Endelig fremgår
det af stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter
indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutio-
ner, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og bestyrelsen for
en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan
godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges
til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og til-
skud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende ud-
dannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvil-
ken institutionslov den sammenlagte institution godkendes.
Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvida-
tion ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder
og forpligtelser til den fortsættende institution. Det følger
videre af bestemmelsens stk. 2, at undervisningsministeren
efter indstilling fra bestyrelsen for en institution kan god-
kende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen over-
drages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som
helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddan-
nelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslut-
ning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager
en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestå-
ende eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Under-
visningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involvere-
de institutioner godkendes. Ministeren godkender den sam-
menlagte eller spaltede institutions vedtægt. Det følger af
bestemmelsens stk. 3, at det er en betingelse for at opnå
godkendelse til sammenlægningen eller spaltningen, at der
ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker ind-
skrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den
fortsættende eller modtagende institution skal der optages
bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestem-
melser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder
til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke
ophører ved sammenlægningen eller spaltningen. Det følger
af stk. 4, at sammenlægning eller spaltning kan gennemføres
uden kreditorernes samtykke. Endelig fremgår det af stk. 5,
at undervisningsministeren fastsætter regler om sammen-
lægning og spaltning af institutioner, herunder regler, efter
hvilke kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasnin-
ger finder anvendelse på sammenlægningen og spaltningen.
Bestemmelsen er ikke udmøntet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
ministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder undervis-
ningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i
overensstemmelse med lov eller de regler eller aftaler, der er
fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren ud-
stede påbud til institutionen om at ændre den pågældende
virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
ministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at ind-
gå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at
kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er
utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvali-
teten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstalt-
ninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrække-
lige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde
yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i under-
15
visning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en
indsatsaftale.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestyrelsen
over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutio-
nens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisnings-
ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode va-
retages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse
skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
nens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren be-
slutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbin-
delse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er ud-
peget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervis-
ningsministeriets godkendelse af en institution efter stk. 1,
kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institu-
tionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudby-
dere i en landsomfattende eller regional planlægning, eller
hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation
skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at tiloversble-
ven formue i tilfælde af institutionens ophør anvendes til un-
dervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsmini-
sterens bestemmelse, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 fremgår, at hvis
der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes insti-
tutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt
gaver skænket den 1. januar 1991 eller senere i form af løsø-
re, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de for-
mål, der er fastsat i den pr. 1. august 2012 gældende ved-
tægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til
denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. de-
cember 1993 og 1. januar 1994. Det følger af stik. 3, at for-
mue hidrørende fra en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning, der pr. 31. december 2006 var amts-
kommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institu-
tionens ophør. Af stk. 4, fremgår at for fusionerede uddan-
nelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner in-
den for den offentlige forvaltning, opgøres de enkelte insti-
tutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på fusionstidspunktet.
Ved ophør tilfalder den del af nettoformuen, der hidrører fra
de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskas-
sen. Øvrig nettoformue fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2.
Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen ef-
ter stk. 1 og 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 i lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere
institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for
uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en
eller flere institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og hf-
enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for
almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere
af institutionerne sammenlægges til én institution, som god-
kendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.
Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne føl-
ger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervis-
ningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den
sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning
mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, ud-
dannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller almen vok-
senuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannel-
se finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution,
der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-
eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse. Ved
sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation
ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsætten-
de institution. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at under-
visningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen kan tilla-
de, at en institution, der er godkendt efter loven, ved spalt-
ning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del
heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.
Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede insti-
tutions vedtægt. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at det er
en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og stk. 2, at
der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker ind-
skrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den
fortsættende eller modtagende institution skal der optages
bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestem-
melser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder
til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke
udløses ved sammenlægningen eller spaltningen. Det frem-
går af stk. 4, at sammenlægning eller spaltning kan gennem-
føres uden kreditorernes samtykke. Endelig følger det af stk.
5, at undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter ka-
pitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder
anvendelse på sammenlægningen eller spaltningen.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Langt de fleste gymnasier, voksenuddannelsescentre og in-
stitutioner for erhvervsrettede uddannelser leverer gode ung-
domsuddannelser. Men ingen elever er tjent med at gå på en
ungdomsuddannelse, som år efter år ikke formår at skabe
trygge rammer for elevernes udvikling. Der skal kunne gri-
bes konsekvent ind over for institutioner, der vedvarende er
i tilsynets fokus.
Det foreslås derfor at udvide de eksisterende sanktionsmu-
ligheder over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Som noget nyt foreslås indført en bestemmelse i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse, hvorefter undervisningsministeren vil
kunne fratage en institution eller en afdeling af en institu-
16
tion, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere
af dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som
følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, adgan-
gen til at optage elever ved optagelsesprøve, standardiseret
vurdering eller vejledningssamtale. Det forudsættes, at mini-
steren løbende vurderer, om tiltaget fortsat er påkrævet.
Bestemmelserne vil ikke ændre på elevernes mulighed for
optagelse på den pågældende ungdomsuddannelse efter de
gældende adgangsforudsætninger i lov om gymnasiale ud-
dannelser og lov om erhvervsuddannelser. Eleverne vil såle-
des, såfremt de opfylder adgangsforudsætningerne, skulle
optages på en anden institution.
Hensigten med bestemmelserne er at bidrag til, at elever
med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres
faglige niveau, da de i så fald ikke optages på en institution,
der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt
fagligt niveau.
I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt
pålæg om, at en institution eller en afdeling af en institution,
dvs. et udbudssted, vil skulle ophøre med optage elever ved
optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejlednings-
samtale, vil ministeren skulle tage hensyn til elevernes
transportafstand ved optag på en anden institution fx i for-
hold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
Det foreslås endvidere som noget nyt, at undervisningsmi-
nisteren vil kunne træffe beslutning om, at en institution skal
nedlægges eller sammenlægges eller spaltes med en eller
flere institutioner, hvis institutionen ikke indenfor en treårig
periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren
indgåede indsatsaftale.
Det er en forudsætning for sammenlægning efter forslaget,
at bestyrelsen for den institution, som ministeriet ønsker den
dårligt præsterende institution sammenlagt med, vil godken-
de en sammenlægning i medfør af lovens almindelige regler
om sammenlægning af institutioner.
I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammen-
lægge eller spalte en institution vil forvaltningslovens al-
mindelige regler skulle finde anvendelse. Ministeriet vil så-
ledes skulle påse partshøring af institutionens bestyrelse
mv., før en eventuel afgørelse træffes.
Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det
er derfor alene hensigten, at sanktionen vil skulle finde an-
vendelse i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at
de mindre indgribende bestemmelser om, at bestyrelsens op-
gaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der
udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, så-
ledes at en ny bestyrelse udpeges efter reglerne i institutio-
nens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden resultat.
En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre
behov for håndtering af forhold omkring omplacering af ele-
ver. Desuden skal ske afskedigelse af institutionens leder og
øvrige personale. Der skal ligeledes ved institutionens ned-
læggelse forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen,
opgjort på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtigelser
Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) har følgende ordlyd:
”Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettighe-
der og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn,
race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevis-
ning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et na-
tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet
forhold. ”
Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod
diskrimination, men gælder alene inden for områder, der er
omfattet af konventionens øvrige bestemmelser (eller proto-
koller).
Forslaget om obligatoriske sprogprøver for børn på skoler,
hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,
der har været på listen over udsatte boligområder, vil være
omfattet af EMRK artikel 14 i kombination med artikel 2 i
første tillægsprotokol til konventionen om retten til uddan-
nelse.
Forslaget vil indebære forskelsbehandling på baggrund af
bopæl og vil endvidere kunne indebære indirekte forskelsbe-
handling på baggrund af de kriterier, som ligger til grund for
udpegningen af boligområder som udsatte boligområder.
Det bemærkes, at et udsat boligområde med den foreslåede
ændring af lov om almene boliger m.v., jf. nærmere ovenfor
under pkt. 2, ikke vil blive defineret med henvisning til be-
boernes oprindelse.
EMRK artikel 14 stiller krav om, at forskelsbehandling
skal kunne begrundes sagligt, hvilket indebærer, at forskels-
behandlingen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål,
og at der skal være proportionalitet mellem det anvendte
middel og det formål, der søges realiseret. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at konventionssta-
terne – når det drejer sig om generel økonomisk politik og
samfundsmæssige forhold – må indrømmes en vid skøns-
margin, jf. f.eks. dom af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl.
mod UK.
Som anført ovenfor under pkt. 2 og pkt. 3.1.2 er sigtet
med forslaget om obligatoriske sprogprøver bl.a. at styrke
elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra
udsatte boligområder, således at alle børn kan indgå i det so-
ciale og faglige fællesskab i skolen og undgå et fagligt efter-
slæb, som kan være følgen af et utilstrækkeligt eller man-
glende sprog. Der henvises endvidere til det under pkt. 3.1.2
anførte, hvorefter andelen af mindre gode læsere i 2. klasse
er højere på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra ud-
satte boligområder sammenlignet med øvrige folkeskoler,
hvilket også gør sig gældende, når der tages højde for foræl-
drenes uddannelsesbaggrund
På den baggrund vurderes det, at forslaget ikke rejser
spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med
artikel 2 i første tillægsprotokol.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser og imple-
menteringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget består af en række initiativer, der vil have øko-
nomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
17
Ad 3.1 og 3.3. Sprogprøver
Det vurderes, at forslaget vil medføre udgifter i det offent-
lige som følge af 1) opfølgning på sprogvurdering, 2) øget
brug af sprogstimulering, 3) øget brug af pædagogisk-psy-
kologisk vurdering, 4) flere omgængere i børnehaveklasse
og 5) udgifter til evaluering af tosprogede elevers kompeten-
cer.
Hertil kommer administrative udgifter i det offentlige i
opstartsperioden til initiativer, der understøtter ovenstående.
Dette omhandler udvikling af sprogtest og forældrekurser
m.fl.
Ad 1) forudsættes det, at ca. 1.800 børn, er omfattet af kri-
terierne i lovforslaget og vil have behov for opfølgning på
sprogprøverne i form af, at pædagogiske medarbejdere skal
forberede og efterbehandle prøverne samt drøfte resultaterne
med forældrene. Merudgifterne herved vedrører arbejdstid
på skolerne. Merudgifterne herved vurderes at være ca. 2
mio. kr. i 2019 og 4 mio. kr. årligt i 2020 og frem.
Ad 2) forudsættes det, at ca. 360 børn omfattet af kriterier-
ne i lovforslaget vil have behov for ekstra sprogstimulering
på baggrund af deres resultater i sprogprøverne. Merudgif-
terne herved vurderes at være ca. 4 mio. kr. i 2019 og 10
mio. kr. årligt i 2020 og frem. Herudover forudsættes det, at
der være afledte udgifter til finansiering af sommerskoletil-
bud til en del af de ovenstående børn, der har behov for
yderligere sprogstimulering på 2 mio. kr. årligt i 2020 og
frem, samt mindreudgifter som følge af, at færre børn vil gå
en klasse om, samt have behov for sprogstimulering fremad-
rettet. Mindreudgifterne ved sidstnævnte forventes at være 1
mio. kr. i 2019, og 3 mio. kr. årligt i 2021 og frem.
Ad 3) forudsættes det, at ca. 360 af de børn omfattet af
kriterierne i lovforslaget, der ikke består prøven, vil have
behov for en vurdering af børnenes støttebehov (pædago-
gisk-psykologisk vurdering). Merudgifterne herved vurderes
være 0,5 mio. kr. årligt i 2019 og fremefter.
Ad 4) forudsættes det, at ca. 180 børn omfattet af kriterier-
ne i lovforslaget vil skulle gå børnehaveklassen om som føl-
ge af negativt resultat af sprogprøverne. Merudgifterne her-
ved vurderes at være ca. 6 mio. kr. i 2020 og 12 mio. kr. år-
ligt i 2021 og frem.
Ad 5) forudsættes det, at ca. 650 faldende til 420 børn vil
være omfattet af kriterierne som fastsat i lovforslaget og
herved skulle have deres sproglige kompetencer evalueret.
Merudgifterne herved vurderes at være ca. 5 mio. kr. i 2020
og 9 mio. kr. i 2021 og 7 mio. kr. årligt fremefter.
De administrative konsekvenser ved hele forslaget forbun-
det med udvikling af materiale, sprogtest mv. vurderes at
være 7 mio. kr. i 2018 og 8 mio. kr. i 2019.
En del af udgifterne til initiativet vil vedrøre udgifter, der
skal afholdes af skolerne og herved kommunerne. Det for-
udsættes, at der afsættes en samlet ramme på finansloven,
som skolerne kan få refunderet udgifter forbundet med
ovenstående til.
Den samlede ramme til udgifter i skolerne, der vil kunne
refunderes af staten er 6 mio. kr. i 2019, 28 mio. kr. i 2020,
35 mio. kr. i 2021 og 33 mio. kr. årligt i 2022 og fremefter.
Samlet set vil merudgifterne ved initiativet være 7 mio. kr.
i 2018, 14 mio. kr. i 2019, 28 mio. kr. i 2020, 35 mio. kr. i
2021 og 33 mio. kr. i 2022 og fremefter.
Ad 3.2 og 3.5. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler
og ungdomsuddannelsesinstitutioner
Lovforslaget vil medføre administrative udgifter til tilsyn,
vejledning og sanktioner forbundet med konsekvent indgri-
ben over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutio-
ner. Derudover vil lovforslaget medføre administrative mer-
udgifter forbundet med udarbejdelse af nye indikatorer til
brug for identifikation af udfordrede folkeskoler og ung-
domsuddannelsesinstitutioner.
Det vurderes, at en række folkeskoler og ungdomsuddan-
nelsesinstitutioner vil blive omfattet af de skærpede krav i
lovgivningen. Dette vil medføre merudgifter i staten til øget
vejledning, tilsyn og sanktioner på 20 mio. kr. årligt i 2019
og fremefter.
Hertil kommer udgifter forbundet med udarbejdelse af nye
indikatorer, hvilket vurderes at udgøre 2 mio. kr. årligt fra
2018 og fremefter.
Initiativet vil samlet set medføre merudgifter på 2 mio. kr.
i 2018 og 22 mio. kr. årligt i 2019 og fremefter.
Ad 3.4. Styrket forældreansvar
Det vurderes, at forslaget om standsning af børne- og un-
geydelsen som følge af ulovligt skolefravær i udgangspunk-
tet vil indebære, at godt 4.100 forældre vil miste børne- og
ungeydelsen svarende til mindreudgifter på ca. 9 mio. kr. år-
ligt i umiddelbar virkning. Det forudsættes endvidere, at for-
slaget har en positiv adfærdsvirkning i forhold til de ulovli-
ge skolefravær, således at dette vil blive reduceret med ca.
10 pct. årligt de kommende år.
Dermed skønnes mindreudgifterne til børne- og ungeydel-
sen samlet set at være 4 mio. kr. for perioden august til sep-
tember i 2019, 8 mio. kr. i 2020, 7 mio. kr. i 2021 og 6 mio.
kr. i 2022 og årligt fremefter.
Herudover vurderes lovforslaget at medføre øgede admi-
nistrative opgaver til kommuner i form af ekstra underret-
ningsopgaver for skoleledere, øget kommunal sagsbehand-
ling som følge af flere underretninger og merudgifter til so-
ciale foranstaltninger efter serviceloven. Forslaget ventes
desuden at medføre ekstra omkostninger for Udbetaling
Danmark som led i standsning af børne- og ungeydelsen.
Endelig påregnes meromkostninger som følge af et øget an-
tal klagesager.
De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
skønnes at medføre merudgifter på 23 mio. kr. i 2019, 26
mio. kr. i 2020, 23 mio. kr. i 2021 og 21 mio. kr. i 2022 og
herefter.
Lovforslaget samlet set
Lovforslaget samlet set vurderes, jf. ovenfor pkt. 3.1 og
3.3. Sprogprøver, 3.2. og 3.5. Konsekvent indgriben overfor
folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner og 3.4.
18
Styrket forældreansvar at medføre merudgifter på 9 mio. kr.
i 2018, 60 mio. kr. i 2019, 76 mio. kr. i 2020, 80 mio. kr. i
2021 og 76 mio. kr. i 2022.
Det bemærkes, at det følger af aftalen om ét samlet fami-
lieretligt system, at reglerne for børne- og ungeydelsen skal
ændres, så udbetalingen som udgangspunkt sker ligeligt
mellem forældrene fra 2020. Dette vil medføre yderligere
administrative merudgifter fra 2020, idet standsningen skal
foretages over for begge forældre, der modtager ydelsen. De
administrative konsekvenser heraf skal kvantificeres nærme-
re.
Herudover vurderes lovforslaget at medføre øgede admi-
nistrative opgaver til kommuner i form af ekstra indberet-
ningsopgaver for skoleledere, øget kommunal sagsbehand-
ling som følge af flere indberetninger og merudgifter til so-
ciale foranstaltninger efter serviceloven. Forslaget vil desu-
den medføre omkostninger for Udbetaling Danmark i for-
bindelse med standsning af børne- og ungeydelsen. Endelig
påregnes meromkostninger som følge af et øget antal klage-
sager.
Udvælgelsen af skoler med særlige behov, der fremover
skal leve op til de nye krav om obligatoriske sprogprøver,
foreslås fastsat ved objektive kriterier (30 procent elever fra
udsat boligområde). Dette er i overensstemmelse med prin-
cipperne i aftalen om digitaliseringsklar lovgivning, at lov-
givningen udformes klart og entydigt, og så vidt muligt ved
brug af objektive kriterier, med henblik på at understøtte en
nemmere – og eventuel digital - administration.
Med lovforslaget foreslås der indført en pligt for skolele-
derne til at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt et barn
eller en ung har ulovligt skolefravær på 15 procent eller der-
over i ét kvartal. Dette lever op til princippet om muliggø-
relse af automatisk sagsbehandling gennem brug af objekti-
ve kriterier i sagsbehandlingen. Indberetningen af for højt
ulovligt fravær tager udgangspunkt i den etablerede praksis
for digital registrering og opgørelse af ulovligt fravær jf. be-
kendtgørelsen om elevers fravær i undervisningen i folke-
skolen, hvilket er i overensstemmelse med princippet i afta-
len om digitaliseringsklar lovgivning, der foreskriver sam-
menhæng på tværs ved genbrug af begreber og data på tværs
af lovgivningen.
Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke forslag, som er rele-
vante ift. principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
Øvrige bemærkninger om de administrative konsekvenser
udestår.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vil indebære, at forældre, hvis børn ikke består
den obligatoriske sprogprøve i børnehaveklassen, som led i
sprogstimuleringsforløbet vil blive involveret tæt i deres
børns sproglige udvikling.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Høørte myndigheder og organisationer mv.
Et lovudkast har i perioden 29. juni til 29. august 2018 været
sendt til høring hos følgende:
Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne,
Ankestyrelsen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
B_SOSU, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne-
og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privat-
skoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk
Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Danske Er-
hvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Er-
hvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Dansk Flygtninge-
hjælp, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sam-
menslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dan-
ske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC, Dansk
Metal, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik-
og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening,
Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psy-
kolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ad-
vokater, Danske SOSU-skoler, Danske Skoleelever, Dansk
Told og Skatteforbund, Dansk Friskoleforening, Dansk In-
dustri, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det
Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes
ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regu-
lering, Fag og Arbejde (FOA), Finans Danmark, Foreningen
af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler,
Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af
Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og direktører
ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efter-
skoler, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring- og Pension,
Frie Skolers Lærerforening, FRS – danske revisorer, FTF,
Grønlands Hjemmestyre, Handelsskolernes Lærerforening,
HK Privat, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, Ju-
stisia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA,
Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU),
Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-
elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsfor-
ening af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
19
Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark
(LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederfor-
eningen for VUC, Lilleskolerne, Moderniseringsstyrelsen,
Private Gymnasier og Studenterkurser, Retssikkerhedssekre-
tariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rå-
det for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skattean-
kestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, So-
cialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Fore-
ning, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team
Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannel-
sesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen,
VUC Bestyrelsesforeningen. Lovudkastet har endvidere væ-
ret offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsporta-
len.dk).
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merud-
gifter
Økonomiske konsekvenser og implemente-
ringskonsekvenser for stat, kommuner og
regioner
Ingen Lovforslaget vurderes at medfø-
re merudgifter for staten og
kommunerne inden for en sam-
let ramme på 9 mio. kr. i 2018,
59 mio. kr. i 2019, 74 mio. kr. i
2020, 79 mio. kr. i 2021 og 75
mio. kr. i 2022.
Forslaget vil medføre omkost-
ninger for Udbetaling Danmark
i forbindelse med standsning af
børne- og ungeydelsen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
[Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering] /[Går videre
end minimumskrav i EU-regulering] (sæt
X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 5, stk. 6, at der i fornødent gives omfang undervisning i
dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen.
Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i
dansk som andetsprog til tosprogede børn og om moders-
målsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæ-
iske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Fær-
øerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige
stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1.
pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervis-
ning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
20
§ 5, stk. 6, fastsætter således, at der i fornødent omfang
skal gives undervisning i dansk som andetsprog til tosproge-
de elever i grundskolen.
Der er fastsat nærmere regler om undervisningen i dansk
som andetsprog i bekendtgørelse om folkeskolens undervis-
ning i dansk som andetsprog (bekendtgørelse nr. 1053 af 29.
juni 2016).
I henhold til bekendtgørelsen er udgangspunktet for andet-
sprogsundervisningen, at den så vidt muligt skal gives i den
almindelige klasse. Tosprogede elever, som er i stand til at
deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal såle-
des gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Den supplerende undervisning foregår som udgangspunkt
som en integreret del af den almindelige undervisning i klas-
sen – enten som en dimension i den almindelige undervis-
ning, eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervis-
ning. Undervisning i supplerende dansk som andetsprog, der
ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige un-
dervisning i klassen, skal foregå i tiden til understøttende
undervisning eller uden for den almindelige undervisnings-
tid.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at hvis elevens
behov for sprogstøtte betyder, at eleven ikke ved optagelsen
kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives
der basisundervisning i dansk som andetsprog i en modta-
gelsesklasse. Basisundervisningen kan også gives på særlige
hold eller som enkeltmandsundervisning.
Udgangspunktet er dog fortsat, at elever der modtager
dansk som andetsprogsundervisning skal gå i en almindelig
klasse, og derfor er det også målet for elever i modtagelses-
klasser m.v., at de skal indsluses i en almindelig klasse. Der-
for ophører basisundervisningen, når eleverne vurderes at
kunne deltage i den almindelige undervisning med yderlige-
re undervisning i dansk som andetsprog ved siden af eller
som en integreret del af undervisningen i klassen. Denne
indslusning i en almindelig klasse skal ske senest efter to års
forløb.
Det er skolelederen, eller den, som skolelederen delegerer
sin beføjelse til, som foretager vurderingen af, hvordan den
enkelte elev på den mest hensigtsmæssige og læringsfrem-
mende måde skal modtage sin andetsprogsundervisning.
Med henblik på at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9.
klassetrin på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne
bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte bo-
ligområder mindst en gang inden for de seneste tre år, og
hvor der i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 3 foreslås ind-
ført obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen, også får
glæde af den sikkerhed, som en sprogprøve giver dels for
det faglige niveau på skolen og dels for den enkelte elevs
parathed til at være fuldt integreret i almenundervisningen
uden sprogstøtte, foreslås det, at undervisningsministeren
for elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk
som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent af ele-
verne bor i et boligområde, der har været på listen over ud-
satte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
m.v., mindst en gang inden for de seneste tre år, kan fastsæt-
te regler om obligatoriske sprogprøver som forudsætning
for, at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i
dansk som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal ele-
ven undervises på det pågældende klassetrin i to år.
Regeringen fremsætter parallelt med nærværende lovfor-
slag et forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, hvor der
bl.a. lægges op til at ændre kriterierne for udsatte boligom-
råder. Forslaget indebærer bl.a., at kriteriet ”andelen af ind-
vandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
50 pct.”, som hidtil har været gældende for udsatte boligom-
råder, fremadrettet alene vil skulle anvendes til afgrænsning
af, hvilke boligområder, der kan karakteriseres som ghet-
toområder. Med lovforslaget lægges der op til, at der med
udsatte boligområder fremadrettet forstås områder, hvor
mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over der seneste 2
år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo-
ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ud-
gør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som
gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet således,
at undervisningsministeren vil fastsætte regler om, at elever,
som undervises i dansk som andetsprog på de pågældende
skoler, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, når skolelede-
ren vurderer, at eleven ikke længere har behov for undervis-
ning i dansk som andetsprog. I løbet af det pågældende sko-
leår, hvor skolelederen har vurderet, at eleven ikke længere
har behov for undervisning i dansk som andetsprog, vil ele-
ven have op til fire forsøg til at bestå den obligatoriske prø-
ve. Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne place-
res, så den fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart
inden påbegyndelsen af det nye skoleår i august. Det vil væ-
re en forudsætning for oprykning til næste klassetrin, at ele-
ven består sprogprøven.
Hvis eleven ikke består den obligatoriske prøve, følger det
af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 6, 4. pkt., at den på-
gældende vil skulle undervises på det samme klassetrin i to
år. Der vil blive fastsat regler om, at den pågældende fortsat
vil skulle modtage undervisning i dansk som andetsprog i
henhold til de gældende regler herom, indtil skolelederen
igen indstiller eleven til en obligatorisk prøve, som eleven
består.
Endvidere vil der blive fastsat regler om, at en elev, der
først har modtaget dansk som andetsprog som basisunder-
visning i op til to år og derefter supplerende undervisning i
dansk som andetsprog i fire år, og hvor skolelederen fortsat
vurderer, at undervisning i dansk som andetsprogsundervis-
21
ning er påkrævet, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve
inden afslutningen af det fjerde skoleår, hvor eleven modta-
ger supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres,
så den fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart in-
den påbegyndelsen af det nye skoleår i august.
Hvis eleven ikke består den sidste sprogprøve, vil eleven
ligeledes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 5 stk.
6, 4. pkt., skulle undervises på samme klassetrin i to år og
kan således ikke rykkes et klassetrin op.
Det vil sige, at en elev, der af skolelederen er blevet vur-
deret til at have behov for undervisning i dansk som andet-
sprog, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve forud for,
at eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning.
Eleven vil således skulle bestå den obligatoriske prøve en-
ten, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har
behov for sprogstøtten, eller senest efter at have modtaget
supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år,
eventuelt efter først at have modtaget basisundervisning i
dansk som andetsprog i op til to år. Hvis eleven ikke består
den obligatoriske prøve, vil den pågældende skulle undervi-
ses på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage un-
dervisning i dansk som andetsprog i henhold til de gældende
regler herom, indtil skolelederen igen tager eleven til en ob-
ligatorisk prøve, som eleven består.
I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at påbe-
gyndelsen af det efterfølgende klassetrin kun vil kunne ud-
sættes én gang. Eleven vil således ikke skulle til en ny prøve
ved afslutningen af det efterfølgende skoleår, medmindre
skolederen vurderer, at eleven ikke længere skal være om-
fattet af reglerne om dansk som andetsprog. Selvom eleven
herefter ikke består sprogprøven, vil oprykning til næste
klassetrin ikke kunne udskydes yderligere, og eleven må
fortsætte med at modtaget supplerende undervisning i dansk
som andetsprog.
Endelig er det hensigten, at undervisningsministeren vil
fastsætte regler om rammerne og niveauet for prøverne. Det
er hensigten at prøverne vil skulle fastsættes centralt (natio-
nal standard) af undervisningsministeren med udgangspunkt
i Fælles Mål for dansk som andetsprog ud fra de relevante
trin. Ministeren vil endvidere skulle fastsætte regler om, at
elever med betydelig funktionsnedsættelse, hvor det ikke
skønnes hensigtsmæssig, vil kunne fritages for at aflægge
sprogprøverne. Herved bliver retstilstanden den samme for
sprogprøverne som for folkeskolens 9. klasseprøver.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
11, stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om obligatorisk sprogvurdering i starten af børneha-
veklassen.
Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev
indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og
det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, lovforslag
nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende 2007-08
(2. samling), Tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den ob-
ligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i børneha-
veklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det en-
kelte barns sproglige forudsætninger og princippet om un-
dervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del af
den løbende evaluering, som skal danne grundlag for vejled-
ning af den enkelte elev og for den videre planlægning og
tilrettelæggelse af undervisningen samt for underretning af
forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
Sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen,
men vurderingen kan også efter omstændighederne foreta-
ges af andre.
Der er ikke fastsat krav til, hvordan eleverne skal sprog-
vurderes. Undervisningsministeriet har udarbejdet sprogvur-
deringsmateriale, som kommuner og skoler kan vælge at be-
nytte.
Med den foreslåede tilføjelse til § 11, stk. 3, ”jf. dog § 11
a” fastsættes det, at bestemmelsen om obligatorisk sprogvur-
dering i starten af børnehaveklassen ikke finder anvendelse
for elever omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovfor-
slagets § 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovfor-
slagets § 1, nr. 3, hvorefter elever i børnehaveklassen på
skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig-
område, der har været på listen over udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk
sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen
i 1. klasse. Da disse elever således vil blive underlagt obli-
gatoriske sprogprøver, vil bestemmelsen om den obligatori-
ske sprogvurdering i starten af børnehaveklassen ikke finde
anvendelse for elever på disse skoler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2 i de almindelige be-
mærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Med forslaget til bestemmelsen i § 11 a, som er ny, foreslås
indført obligatoriske sprogprøver for elever i børnehaveklas-
ser på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte boligområ-
der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
gang inden for de seneste tre år.
I stk. 1 foreslås det således, at elever i børnehaveklasser på
skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig-
område, der har været på listen over udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk
sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen
i 1. klasse.
Regeringen fremsætter parallelt med nærværende lovfor-
slag et forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, hvor der
bl.a. lægges op til at ændre kriterierne for udsatte boligom-
råder. Forslaget indebærer bl.a., at kriteriet ”andelen af ind-
vandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
50 pct.”, som hidtil har været gældende for udsatte boligom-
råder, fremadrettet alene vil skulle anvendes til afgrænsning
22
af, hvilke boligområder, der kan karakteriseres som ghet-
toområder. Med lovforslaget lægges der op til, at der med
udsatte boligområder fremadrettet forstås områder, hvor
mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over der seneste 2
år.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo-
ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ud-
gør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som
gennemsnit over de seneste 2 år.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Består eleven ikke sprogprøven, vil eleven igen skulle un-
dervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, jf.
dog stk. 4 og 5. Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan
kun udsættes en gang for den enkelte elev i medfør af denne
bestemmelse.
Elevens påbegyndelse af undervisning i 1. klasse vil såle-
des kun kunne udsættes en gang, også selvom eleven heller
ikke i anden omgang måtte bestå de tre sprogprøver.
Sprogprøven skal afdække elevens sproglige kompetencer
i bred forstand, det vil sige både ordforråd og sprogforståel-
se mv. Niveauet for sprogprøverne vil således skulle svare
til det niveau, som eleven skal have for at kunne følge un-
dervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden væsent-
lige sprogstimuleringsbehov. Testmaterialet vil bestå af dels
en online-del, der kan afdække elevens receptive sprog, dels
en elev/pædagog-del, der kan afdække elevens produktive
sprog, og dels en del, der kan afdække elevens kommunika-
tive strategier samt tosprogede elevers modersmålskompe-
tencer.
I stk. 2 foreslås det, at der i børnehaveklassen gennemfø-
res tre sprogprøver omfattet af stk. 1. Den første sprogprøve
gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyn-
delse, den anden sprogprøve gennemføres i februar og den
tredje sprogprøve umiddelbart inden skoleårets afslutning.
Består eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yder-
ligere afprøvninger.
Sprogprøverne er således obligatoriske, indtil eleven har
bestået en sprogprøve.
I stk. 3 foreslås det, at elever, som ikke består en obligato-
risk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb
på skolen inden den næste sprogprøve.
Sprogstimuleringsforløbene vil skulle tilrettelægges lo-
kalt, så der på kontinuerlig basis både er intensive forløb i
og udenfor klasseværelset. Dermed fastholdes eleven som
en del af klassen.
Det er ikke hensigten med forslaget, at der skal ske en ud-
videlse af timetallet for elever, som omfattes af sprogstimu-
lering. Hensigten er således, at møde- og sluttidspunkt på
skoledagen skal være de samme for disse elever som for
klassen i øvrigt.
I stk. 4 foreslås det, at elever, som ikke består den tredje
sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden un-
dervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den
fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som for-
beredelse til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod be-
taling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien.
Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fast-
sat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019
én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Det vil være op til lokal kommunal beslutning, hvorledes
den frivillige undervisning skal organiseres, herunder om
der skal samles elever fra flere skoler. Da der er tale om fri-
villig undervisning, vil folkeskolens regler om befordring
mv. ikke finde anvendelse.
Deltagerbetalingen på 500 kr. pr. uge er fastsat i 2018-ni-
veau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang år-
ligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Den regulerede deltagerbetaling vil hvert år
blive kundgjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.
I stk. 5 foreslås det, at skolelederen for de elever, der ikke
har bestået sprogprøven, i helt særlige tilfælde kan beslutte,
at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt
skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstræk-
keligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.
Der kan fx være tale om, at en elev konkret vurderes at
være i god sproglig progression, at der er forældreopbakning
hjemmefra og et godt samarbejde med skolen, og at eleven
herefter på baggrund af en samlet vurdering har et tilstræk-
keligt fagligt niveau til at følge undervisning i 1. klasse.
I stk. 6 foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4,
herunder om udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prø-
vernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af
prøverne.
Ministeren vil fastsætte regler om, at elever med betydelig
funktionsnedsættelse, hvor det ikke skønnes hensigtsmæs-
sig, vil kunne fritages for at aflægge sprogprøverne. Herved
bliver retstilstanden den samme for sprogprøverne som for
folkeskolens 9. klasseprøver.
Det er hensigten, at sprogprøven vil skulle udarbejdes, så
det sikres, at den kan afdække elevens sproglige kompeten-
cer i bred forstand, det vil sige både ordforråd og sprogfor-
ståelse mv. Niveauet for sprogprøverne vil således skulle
svare til det niveau, som eleven skal have for at kunne følge
undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden væ-
sentlige sprogstimuleringsbehov. Testmaterialet vil bestå af
dels en online-del, der kan afdække elevens receptive sprog,
dels en elev/pædagog-del, der kan afdække elevens produk-
tive sprog, og dels en del, der kan afdække elevens kommu-
nikative strategier samt tosprogede elevers modersmålskom-
petencer.
Det er endvidere hensigten, at gennemførelsen af afprøv-
ningerne skal ske i et trygt miljø for eleven og gennemføres
23
af pædagogiske medarbejdere og afvikles i en velkendt kon-
tekst, som har lighed med de øvrige dagligdags- og under-
visningssituationer. Skolelederen vil skulle sikre, at foræl-
drene er velorienterede om prøvernes gennemførelse og for-
mål.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1 og 3.1.2 i de alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 12, stk. 1, at eleverne undervises på det klassetrin i grund-
skolen, der svarer til deres skolealder. Skolens leder kan ef-
ter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et
klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år,
hvis det er til elevens bedste.
Det vil sige, at elever i dag kan undervises på samme klas-
setrin i to år, hvis skolelederen i samråd med forældrene på
baggrund af en konkret vurdering finder, at det vil være til
elevens bedste.
Anvendelsesområdet for bestemmelsen om, at en elev kan
indplaceres på et lavere klassetrin, er tilfælde, hvor eleven er
kommet så meget bagud, at det vil være til elevens bedste at
blive indplaceret på et lavere klassetrin. Indplacering på et
lavere klassetrin må ikke være den almindelige reaktion på,
at en elev kommer fagligt bagud under sin skolegang. Fokus
må først og fremmest rettes mod de redskaber, skolerne har
til generelt at sikre fagligheden, herunder styrkelse af eva-
lueringskulturen samt undervisningsdifferentiering, jf. folke-
skolelovens § 18. Endvidere må indplacering af en elev på
et lavere klassetrin ikke være en undskyldning for ikke i tide
at tilbyde specialundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2, supple-
rende undervisning m.v. til skoleskiftere eller andre med be-
hov for midlertidig faglig støtte, jf. lovens § 5, stk. 6, samt
for tosprogede elevers vedkommende undervisning i dansk
som andetsprog, jf. lovens § 5, stk. 7.
Med den foreslåede tilføjelse til § 12, stk. 1, ”§ 5, stk. 6,
4. pkt. og § 11 a” fastsættes det, at bestemmelsen om, at
skolens leder efter samråd med forældrene kan bestemme, at
en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme
klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste, ikke finder an-
vendelse for elever omfattet af den foreslåede bestemmelse i
lovforslagets § 1, nr.1 og 3.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
§ 1, nr. 1 og 3, hvorefter elever i børnehaveklassen på sko-
ler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområ-
de, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. §
61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang in-
den for de seneste tre år, vil skulle bestå en obligatorisk
sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen
i 1. klasse, ligesom elever i 1.-9. klasse, som modtager un-
dervisning i dansk som andetsprog, vil skulle bestå en obli-
gatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ik-
ke længere har behov for undervisning i dansk som andet-
sprog. Da der for disse elever fastlægges særlige regler for
deres oprykning til næste klasse trin, vil den almindelige be-
stemmelse i den gældende § 12, stk. 1, om klasseindplace-
ring i forhold til skolealder ikke fimde anvendelse for disse
elever. En elev vil således ikke kunne rykkes op til næste
klassetrin i medfør af § 12, stk. 1, hvis den pågældende elev
ikke har bestået sprogprøver.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
§ 57 d, at undervisningsministeren fører tilsyn med folke-
skolers kvalitetsudvikling. I tilfælde af vedvarende dårlig
kvalitet på en bestemt folkeskole eller i kommunens skole-
væsen som sådant kan undervisningsministeren med henblik
på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at
udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt
som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervis-
ningsministeren (vejledning ved læringskonsulenterne). Mi-
nisteren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingspla-
nen.
Undervisningsministeren fører i medfør af bestemmelsen i
§ 57 d tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Herudover
kan ministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbej-
de handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i sko-
levæsnet eller på skolen i tilfælde af vedvarende dårlig kva-
litet. Ministeren har endvidere mulighed for at pålægge en
kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Undervis-
ningsministeriet som et delelement i en handlingsplan.
Ministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vej-
ledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministe-
ren skønner nødvendig til udførelsen af disse opgaver, med-
delt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet, jf. folkeskole-
lovens § 56.
Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag
nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,
Tillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9.
juni 2006, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole
forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering,
herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og
prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på til-
fredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i
folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig
kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om eleve-
rnes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet
for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen
afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra lands-
gennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også
kunne være et tegn på dårlig kvalitet.
Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens
skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en
dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt frem-
sættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde,
hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kva-
litetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren
pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlings-
plan til at forbedre det faglige niveau.
24
Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdel-
se af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt sko-
lens leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i
gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye
initiativer.
Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at
forbedre det faglige niveau, og om den rent faktisk bevirker
de ønskede resultater. Rådet for Børns Læring orienteres om
pålæg og opfølgning herpå.
Hvis et pålæg om at udarbejde en handlingsplan ikke ef-
terleves af den pågældende kommunalbestyrelse inden den
af ministeriet angivne frist, udgør dette i sig selv et ulovligt
forhold, som Kommunaltilsynet har kompetence og efter
omstændighederne pligt til at skride ind overfor.
Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse
at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren
ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller man-
glende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Det er såle-
des kommunalbestyrelsens ansvar, og ministeren kan alene
komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejle-
dende om forståelse n af gældende uddannelsesregler.
For at tydeliggøre, at ingen kommunalbestyrelse må igno-
rere tilsynets anbefalinger mv., forslås det at supplere den
gældende bestemmelse i § 57 d, stk. 2, med et nyt krav om,
at den af kommunalbestyrelse udarbejdede handlingsplan
skal godkendes af undervisningsministeren.
Ministeren vil selv fastsætte fristen for godkendelsen af
handlingsplanen.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar, jf. den gældende be-
stemmelse i § 57 d, stk. 2, at udforme handlingsplanen efter
kommunens vurdering af, hvad der er påkrævet til at løfte
kvaliteten på den eller de skoler, som har vedvarende dårlige
faglige resultater. Det forhold, at ministeren med lovforsla-
get vil skulle godkende en pålagt handlingsplan, vil indebæ-
re, at ministeren får kompetence til at pålægge kommunal-
bestyrelsen at arbejde efter at opnå bestemte mål og til at
iværksætte bestemte indsatser. Det betyder, at ministeren vil
kunne stille krav til indholdet af handlingsplanen og derved
fx pålægge kommunen at iværksætte bestemte pædagogiske
tiltag. Ministeren vil også kunne pålægge kommunen mere
vidtgående tiltag, herunder økonomiske tiltag, ompriorite-
ring af indsatser og mere strukturelle tiltag så som ændring
af skoledistrikter mv. Hvis ministeren vurderer, at kommu-
nalbestyrelsens handlingsplan ikke indeholder relevante og
tilstrækkelige tiltag til at rette op på kvaliteten, vil ministe-
ren kunne undlade at godkende handlingsplanen. Hvis kom-
munalbestyrelsen ikke er indstillet på at medvirke til at ud-
arbejde en handlingsplan, som vil kunne godkendes af mini-
steret, og derved ikke ønsker at bidrage aktivt til at forbere-
de kvaliteten på folkeskolen, vil bestemmelsen i § 57 d, stk.
3, kunne finde umiddelbar anvendelse.
En handlingsplan vil typisk skulle indeholde en beskrivel-
se af kommunens konkrete målsætninger for at løfte det fag-
lige niveau med angivelse af tidsfrister for, hvornår kommu-
nen forventer at nå de opstillede mål. Dernæst vil handlings-
planen skulle indeholde en nærmere beskrivelse af de kon-
krete initiativer, som kommunen vil skulle iværksætte for at
nå målene. De konkrete initiativer vil afhænge af udfordrin-
gerne i den pågældende kommune og skole. Det kan både
være relevant med tværgående tiltag som fx styrkelse af un-
derviser- og ledelseskompetencer på en eller flere af kom-
munens skoler, tiltag til at styrke det kommunale skolevæ-
sen generelt, tiltag rettet mod særlige problemstillinger fx
udfordringer med mange elever med svag social baggrund
eller mange tosprogede elever på en eller flere af kommu-
nens skoler eller andet, som kræver en særlig indsats, før en
skoles faglige resultater kan løftes. Handlingsplanen vil fx
kunne indeholde gennemførelse af bestemte pædagogiske
tilbud for udvalgte målgrupper osv. Handlingsplanen vil og-
så kunne vedrøre mere strukturelle og indgribende ændrin-
ger i en kommunes skoleforvaltning og-drift. Det vil fx kun-
ne være forhold omkring den kommunale økonomi for sko-
len, ændringer i ledelse og personale på skolen og i den
kommunale forvaltning samt skolestrukturen i kommunen.
Ved vurderingen af, om ministeriet vil kunne godkende
kommunens handlingsplan, vil der lægges vægt på, om de
foreslåede tiltag vil være egnede og tilstrækkelige til at løfte
de konkrete udfordringer i kommunen inden for en oversku-
elig tidshorisont, og om kommunen indgår i en konstruktiv
dialog om at forbedre kvaliteten og således udviser både vil-
je og evne til at håndtere udfordringerne. Der vil endvidere
kunne stilles krav om konkrete tiltag, som skal indgå i hand-
lingsplanen, før den kan godkendes.
Pålæg om at udarbejde en handlingsplan kan som hidtil
suppleres af et påbud om at deltage i et vejledningsforløb
med ministeriets læringskonsulenter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Med bestemmelsen i § 57 d, stk. 3, som er ny, foreslås, at
ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folke-
skole, som ikke inden for en treårig periode har indfriet de
fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan,
jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af den-
ne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrel-
sens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i
medfør af denne lovs § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen
træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpas-
ning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umid-
delbar forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge
skolen.
Ministeren vil dermed få kompetence til at træffe beslut-
ning om nedlæggelse af skoler, som ikke indenfor en treårig
tidshorisont har indfriet de fastsatte mål. I forbindelse med
en sådan beslutning vil forvaltningslovens almindelige reg-
ler finde anvendelse. Ministeriet vil således skulle påse hø-
ring af kommunalbestyrelsen mv., før en eventuel afgørelse
træffes.
Nedlæggelse af en skole vil dog forudsætte, at det er vur-
deringen, at andre mindre indgribende tiltag ikke er tilstræk-
kelige. Der vil således skulle foretages en proportionalitets-
25
afvejning mellem skolens situation og udvikling og sanktio-
nen. Hvis en kommune ikke når sine opstillede mål inden
for tre år, vil der således først blive foretaget en vurdering
af, om kommunen og skolen har samarbejdet med ministeri-
ets tilsyn og gjort, hvad der var muligt for at nå målene, og
om der stadig er perspektiv i at arbejde videre med skolens
udvikling. Herudover vil det indgå i vurderingen, om der på
anden vis end angivet i handleplanen er taget initiativer af
positiv betydning for kvaliteten eller i øvrigt er sket en ud-
vikling på den eller de skoler, som er omfattet af handlepla-
nen. Eksempelvis vil der kunne være situationer, hvor tilsy-
net vurderer det relevant at pålægge kommunalbestyrelsen
en ny handleplan med andre tiltag, som er relevante i den
aktuelle situation.
Denne sanktionsmulighed vil have vidtrækkende konse-
kvenser, som skal håndteres. Det gælder i forhold til fx for-
deling af elever, omplacering af undervisere, skolestruktur i
kommunen mv.
Ministeren vil ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør
af denne bestemmelse skulle udøve de beføjelser som kom-
munalbestyrelsen har i medfør af folkeskolelovens § 24, stk.
4, og den tilhørende bekendtgørelse om proceduren ved ned-
læggelse af en folkeskole (bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni
2014).
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 24 stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning
om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervis-
ningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse
skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor
nedlæggelsen skal have virkning fra august. Bestemmelsen
suppleres af bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse
af en folkeskole (bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014).
Det fremgår af bekendtgørelsen en skole nedlægges, hvis
en skole
1) ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skole-
leder og eget skoledistrikt eller
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkesko-
lelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
Forslag om en skolenedlæggelse offentliggøres med en til-
hørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forsla-
gets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kom-
munen. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin
afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbe-
styrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere
forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidigt
med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af
medlemmet.
Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal
som minimum ske på kommunens og den pågældende sko-
les hjemmeside. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på
mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod for-
slaget. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebe-
styrelsen ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40,
stk. 2, nr. 2, 2. pkt., sendes forslaget senest samtidig med of-
fentliggørelsen til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de
berørte skoler.
Efter udløbet af fristen fremsættelse af indsigelser m.v.
mod forslaget, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrel-
serne ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2,
nr. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget
endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod
forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udlø-
bet af fristen.
Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 36, stk. 2, at er til hver skole hører et skoledistrikt,
der kan være større eller mindre for hvert klassetrin. Et barn
har som udgangspunkt krav på at blive optaget i skolen i det
distrikt, hvor det bor eller opholder sig.
Det vil sige, at ministeriet i medfør af de fastsatte regler
vil skulle beslutte, om skolen skal
1) ophøre med at have egen skolebestyrelse, egen skolele-
der og eget skoledistrikt eller
2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkesko-
lelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
I forlængelse heraf vil ministeriet skulle sørge for at sikre,
at de nødvendige procedurer ivaretages i forbindelse med
beslutningen, jf. ovenfor, herunder fordeling af eleverne.
Efter skolens nedlæggelse er det kommunalbestyrelsens
ansvar at sørge for, at kommunens skoledistrikter tilpasses,
så skolens elever kan fordeles på kommunens øvrige folke-
skoler. Der henvises til bestemmelsen i folkeskolelovens §
36, stk. 2.
Ministeren vil dog med lovforslaget skulle godkende
kommunalbestyrelsens beslutninger om tilpasning af kom-
munens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlæn-
gelse af nedlæggelsen af en folkeskole. Dette krav om mini-
sterens godkendelse skal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke
blot ukritisk sender den nedlagte skoles udfordringer videre
til en anden skole i kommunen, som herefter ikke vil have
mulighed for at skabe gode og trygge rammer for den fagli-
ge og sociale udvikling blandt eleverne.
En nedlæggelse af en folkeskole betyder ikke, at kommu-
nalbestyrelsen ikke fremadrettet vil kunne beslutte at benyt-
te de pågældende skolebygninger til drift af en folkeskole,
men der skal i så fald være tale om en skole under anden le-
delse, med en anden elevgruppe mv., jf. også det ovenfor
anførte om, at ministeren skal godkende kommunalbestyrel-
sens beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter
i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at
nedlægge skolen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i frisk-
oleloven, at friskoler og private grundskoler inden for ram-
merne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt kan give un-
dervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning,
og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med
26
denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme
rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at
frie grundskoler giver undervisning inden for børnehave-
klasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almin-
deligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres for-
mål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et
samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Kravet i § 1, stk. 2, om, at undervisningen på frie grund-
skoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, betyder, at elever, der forlader 9. klasse på en
fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver
dem de samme muligheder for at komme videre i uddannel-
sessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhæn-
gigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i folke-
skolen, som ændrer sig over tid.
Som følge heraf skal der naturligvis være fokus på dansk
som andetsprog på en fri grundskole, der har tosprogede ele-
ver. Dansk som andetsprog skal som udgangspunkt indgå
som en dimension i al undervisning for de elever, der har
behov.
Som noget nyt foreslås indsat en bestemmelse i friskolelo-
vens § 1, stk. 3, hvor det specifikt fastsættes, at § 11 a i lov
om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i
børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30
procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på li-
sten over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om
almene boliger m.v. mindst en gang inden for de seneste tre
år.
Det betyder, at disse skoler ligeledes vil skulle omfattes af
kravet om, at eleverne i børnehaveklasser skal bestå en obli-
gatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i
1. klasse.
Sprogprøverne vil skulle afdække barnets sproglige kom-
petencer i bred forstand, det vil sige både ordforråd og
sprogforståelse mv. Niveauet for sprogprøverne vil således
skulle svare til det niveau, som eleven skal have for at kunne
følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden
et væsentligt sprogstimuleringsbehov.
Det er hensigten, at afprøvningerne skal ske i et trygt mil-
jø for eleven og gennemføres af pædagogiske medarbejdere
og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med de
øvrige dagligdags- og undervisningssituationer. Skolelede-
ren vil skulle sikre, at forældrene er velorienterede om prø-
vernes gennemførelse og formål.
Det foreslås, at modellen med sprogprøver gennemføres
som et forløb med tre obligatoriske sprogprøver i børneha-
veklassen. Sprogprøverne er obligatoriske, indtil eleven har
bestået en sprogprøve.
Den første sprogprøve vil skulle gennemføres i forbindel-
se med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprø-
ve i februar og den tredje sprogprøve umiddelbart inden
skoleårets afslutning. Såfremt eleven består en sprogprøve,
er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige til at påbegynde
undervisningen i 1. klasse efter sommerferien, og så skal
eleven ikke deltage i yderligere afprøvninger eller sprogsti-
muleringsforløb. Hvis dette ikke er tilfældet, er fortsat delta-
gelse i sprogprøver og sprogstimuleringsforløb obligatorisk
for eleven.
Hvis eleven ikke består sprogprøven, vil eleven som ud-
gangspunkt igen skulle undervises i børnehaveklassen i det
efterfølgende skoleår for derved at sikre eleven et tilstræk-
keligt sprog.
Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, vil skulle
tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
påbegyndelse i 1. klasse. Hvis eleven består den fjerde
sprogprøve, vil eleven kunne påbegynde 1. klasse. Som for-
beredelse til den fjerde sprogprøve tilbyder skolen elevens
forældre, at eleven mod betaling kan deltage i frivillig un-
dervisning i sommerferien.
Udgangspunktet vil således være, at et negativt resultat
ved tredje og eventuelt fjerde sprogprøve betyder, at eleven
igen skal undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende
skoleår, hvor eleven igen skal deltage i de obligatoriske
sprogprøver samt sprogstimuleringsforløb.
Det foreslås, at skolelederen i helt særlige tilfælde for de
elever, der ikke har bestået sprogprøven, vil kunne beslutte,
at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt
skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstræk-
keligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.
Elevens påbegyndelse af undervisning i 1. klasse vil kun
kunne udsættes en gang, også selvom eleven heller ikke i
anden omgang måtte bestå de tre sprogprøver.
Det foreslås, at elever, som ikke består en obligatorisk
sprogprøve, vil skulle gennemgå et sprogstimuleringsforløb
på skolen inden den næste sprogprøve. Sprogstimulerings-
forløbene vil skulle tilrettelægges lokalt, så der på kontinu-
erlig basis både er intensive forløb i og udenfor klasseværel-
set.
Ligeledes foreslås indsat en ny bestemmelse i friskolelo-
vens § 1, stk. 4, hvor det fastsættes, at § 5, stk. 6, 3. pkt., i
lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i
1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 procent af
eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boli-
ger m.v. mindst en gang inden for de seneste tre år.
Det betyder, at disse skoler ligeledes vil skulle omfattes af
kravet om, at elever, som undervises i dansk som andetsprog
på de pågældende skoler, vil skulle bestå en obligatorisk
sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længe-
re har behov for undervisning i dansk som andetsprog. I lø-
bet af det pågældende skoleår, hvor skolelederen har vurde-
ret, at eleven ikke længere har behov for undervisning i
dansk som andetsprog, vil eleven have op til fire forsøg til at
bestå den obligatoriske prøve. Sprogprøverne vil efter om-
stændighederne kunne placeres, så den fjerde og sidste
sprogprøve afvikles umiddelbart inden påbegyndelsen af det
27
nye skoleår i august. Det vil være en forudsætning for op-
rykning til næste klassetrin, at eleven består sprogprøven.
Hvis eleven ikke består den obligatoriske prøve, vil den på-
gældende fortsat skulle modtage undervisning i dansk som
andetsprog i henhold til de gældende regler herom, indtil
skolelederen igen indstiller eleven til en obligatorisk prøve,
som eleven består.
Endvidere vil der blive fastsat regler om, at en elev, der
først har modtaget dansk som andetsprog som basisunder-
visning i op til to år og derefter supplerende undervisning i
dansk som andetsprog i fire år, og hvor skolelederen fortsat
vurderer, at undervisning i dansk som andetsprogsundervis-
ning er påkrævet, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve
inden afslutningen af det fjerde skoleår, hvor eleven modta-
ger supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres,
så den fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart in-
den påbegyndelsen af det nye skoleår i august.
Det vil sige, at en elev, der af skolelederen er blevet vur-
deret til at have behov for undervisning i dansk som andet-
sprog, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve forud for,
at eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning.
Eleven vil således skulle bestå den obligatoriske prøve en-
ten, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har
behov for sprogstøtten, eller senest efter at have modtaget
supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år,
eventuelt efter først at have modtaget basisundervisning i
dansk som andetsprog i op til to år. Hvis eleven ikke består
den obligatoriske prøve, vil den pågældende skulle undervi-
ses på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage un-
dervisning i dansk som andetsprog i henhold til de gældende
regler herom, indtil skolelederen igen tager eleven til en ob-
ligatorisk prøve, som eleven består.
Baggrunden for forslaget om disse nye regler på frisk-
oleområdet er et ønske fra regeringen om at sikre, at alle
børn på skoler med mere end 30 procent elever fra udsatte
boligområder sikres det grundlæggende sprogligt niveau,
som er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i
grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at benytte
sig af den lokale folkeskole eller en fri grundskole. Forslaget
sikrer således parallelitet mellem folkeskolen og de frie
grundskoler.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
slags § 1, nr. 1 og 3.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens § 9
f, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grund-
skoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.
Bestemmelsen betyder, at ministeren fører tilsyn med, om
frie grundskoler giver en undervisning der står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen
forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske
med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes
kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det
almindelige tilsyn med undervisningen m.v. omfatter desu-
den bestemmelserne i § 1 a om slutmål og undervisningspla-
ner samt § 2, stk. 3, 1. pkt. om dansk som undervisnings-
sprog.
Den foreslåede ændring ”§ 1, stk. 2, stk. 3 og stk. 4” er en
konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter elever på
frie grundskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i
et boligområde, der har været på listen over udsatte bolig-
områder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
mindst en gang inden for de seneste tre år, bliver omfattet af
de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 5, stk. 6, 3.
pkt. og § 11 a. Frie grundskoler, som bliver omfattet af be-
stemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 1, vil således blive om-
fattet af et direkte indholdskrav i forhold til undervisningen
af disse elever, og det er herefter en naturlig konsekvens, at
denne aktivitet vil blive omfattet af det almindelige tilsyn.
Til § 3
Til nr. 1
Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver
offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrette kommu-
nalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller
hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
eller
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovli-
ge skolefravær eller undladelse af at opfylde undervis-
ningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
overgreb.
Med særlig støtte henvises til støtte efter servicelovens ka-
pitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der er således ik-
ke i dag underretningspligt i situationer, hvor barnets eller
den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om
særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte
på at løse.
Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsa-
gen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig
støtte.
Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af,
om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte. Den-
ne vurdering foretages af kommunalbestyrelsen.
Fravær er ulovligt, hvis det ikke skyldes sygdom eller lig-
nende forhold, og skolelederen ikke har godkendt fraværet.
Der henvises til folkeskolelovens § 39, stk. 1, og bekendtgø-
relse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
Der er i servicelovens § 153 om den udvidede underret-
ningspligt ikke fastsat en grænse for, hvor meget ulovligt
skolefravær et barn eller en ung må have, før fraværet må
antages at være så bekymrende, at der skal foretages en un-
derretning.
28
Efter den foreslåede § 153, stk. 2, skal skoleledere på fol-
keskoler underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har
ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét
kvartal. Med den foreslåede § 153, stk. 2, indskærpes det så-
ledes, at 15 pct. ulovligt skolefravær og derover er så be-
kymrende, at kommunen skal underrettes, uagtet om barnet
eller den unge ellers vurderes at have behov for særlig støtte
efter serviceloven.
Det gælder dog stadig, uanset hvor meget eller lidt skole-
fravær et barn eller ung har, at skolelederen – i lighed med
øvrige fagpersoner omfattet af den udvidede underretnings-
pligt – skal underrette kommunen, hvis vedkommende får
kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung
kan have behov for særlig støtte, har været udsat for over-
greb, eller at der på anden vis foreligger forhold, som bevir-
ker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter ser-
viceloven, jf. § 153, stk. 1, nr. 1-4.
Forslaget omfatter elevers ulovlige fravær i folkeskolen.
Definitionen af ulovligt skolefravær fremgår af førnævnte §
39, stk. 1, i folkeskoleloven samt tilhørende bekendtgørelse
om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. Der vil
således være tale om ulovligt fravær, såfremt det ikke skyl-
des sygdom og lignende forhold, og skolelederen ikke har
godkendt det pågældende fravær.
Det følger af den foreslåede § 153, stk. 2, at skolelederen
er ansvarlig for, at registreringen og indberetningen af fra-
vær sker efter reglerne i den gældende bekendtgørelse her-
om, og at der foreligger den fornødne dokumentation for
fraværet. Det lægges til grund, at kommunerne anvender ek-
sisterende data og registreringsløsninger til at registrere fra-
vær til brug for kommunalbestyrelsen, og at der således ikke
skal ske en central systemunderstøttelse af registreringen.
Til nr. 2
Efter servicelovens § 57 a skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et
forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs
udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-
myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældremyndighedsinde-
haveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et
barns fravær.
Forældrepålægget skal angive en eller flere konkrete handle-
pligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal hjæl-
pe forældrene til at handle anderledes til fordel for barnet, jf.
§ 57 a, stk. 3. Det kan fx være at følge deres barn i skole,
deltage i et forældreprogram eller møde op til møder med
relevante myndigheder. Sideløbende med forældrepålægget
kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte
støtte efter servicelovens § 52, stk. 4.
Hvis en kommune på baggrund af de informationer, den
får under den løbende opfølgning på et forældrepålæg, vur-
derer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, vil kommunen
skulle træffe afgørelse om, at forældrepålægget ikke er ef-
terlevet, jf. § 57 a, stk. 7. En sådan afgørelse vil resultere i,
at udbetalingen af børne- og ungeydelsen for det kommende
kvartal stoppes. En afgørelse om manglende efterlevelse af
et pålæg træffes med virkning for det førstkommende kvar-
tal og for ét kvartal ad gangen.
Det fremgår af den foreslåede § 155 c, at når kommunal-
bestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har
ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét
kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe
afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørel-
sen er gældende for ét kvartal. Med den foreslåede § 155 c
sættes der endnu tidligere ind på skolerne for at nedbringe
elevernes fravær og håndtere de bagvedliggende årsager.
Det foreslås således i § 155 c, at kommunalbestyrelsen vil
skulle træffe afgørelse om standsning af børne- og unge-
ydelsen for ét kvartal, når kommunen har modtaget en un-
derretning om ulovligt skolefravær efter den foreslåede §
153, stk. 2. Dermed vil der således ikke først skulle træffes
afgørelse om et forældrepålæg efter § 57 a, som efter en
konkret vurdering ikke er efterlevet, før forældremyndig-
hedsindehaverne vil kunne trækkes i børne- og ungeydelsen.
Inden kommunalbestyrelsen i den foreslåede § 155 c træf-
fer afgørelse om at fratage forældremyndighedsindehaverne
børne- og ungeydelsen for ét kvartal, skal kommunen parts-
høre forældremyndighedsindehaverne samt den unge over
12 år, jf. reglerne i forvaltningsloven kapitel 5.
En forvaltningsmyndighed er forpligtet til at lade parten se
og kommentere alle oplysninger, der er i en sag, som vil
danne grundlag for den afgørelse forvaltningsmyndigheden
herefter skal træffe, hvis oplysningerne er til ugunst for par-
ten. Eventuelle kommentarer fra parten skal indgå i afgørel-
sen som myndigheden derefter træffer.
Partshøringen skal afklare, om der er undskyldelige om-
stændigheder for det ulovlige skolefravær, inden kommunal-
bestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børne- og un-
geydelsen. I tilfælde af undskyldelige omstændigheder for
det ulovlige skolefravær vil fraværet ikke være at betragte
som værende ”ulovligt”. Undskyldelige omstændigheder for
fraværet omfatter:
– At forældrene selv varetager undervisningspligten af de-
res barn og har meddelt dette skriftlig til kommunalbe-
styrelsen, før undervisningen begynder.
– At fraværet ikke er ulovligt, men fx skyldes elevens han-
dicap, autisme o.lign.
– At barnet i forbindelse med iværksættelsen af en anbrin-
gelse venter på et nyt skoletilbud og derfor modtager en-
keltmandsundervisning, dog ikke af en længere varighed
end max 15 skoledage.
For så vidt angår børn og unge, over for hvem der er truf-
fet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet, kan der
opstå en pause i deres skoleforløb i forbindelse med, at de
venter på et nyt skoletilbud som følge af anbringelsen. Dette
afbræk må ikke være af længere varighed end max 15 skole-
dage, jf. bekendtgørelse om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og an-
bringelsessteder. I den mellemliggende periode skal der til-
bydes eleven enkeltmandsundervisning. Derfor skal der i
udgangspunktet være taget stilling til det konkrete skoletil-
29
bud, inden anbringelsen iværksættes, jf. servicelovens § 68
b om valg af anbringelsessted.
En stabil skolegang for anbragte børn og unge forudsætter
endvidere tæt koordination mellem sociale myndigheder og
skolemyndigheder og mellem anbringende kommune og den
kommune, som anbringelsesstedet ligger i. Anbringelses-
kommunen har således pligt til at underrette beliggenheds-
kommunen forud for anbringelsen, så skolemyndighederne
kan nå at etablere et skoletilbud til barnet inden anbringel-
sen begynder. Den anbringende kommune skal også god-
kende undervisningstilbuddet.
Kommunen vil efter omstændighederne skulle kontakte
skolelederen med henblik på at få bekræftet, at eleven rent
faktisk har 15 pct. eller derover i ulovligt skolefravær. Det
kan fx være i tilfælde, hvor fx partshøringen har givet anled-
ning til at formode, at der er tale om fejlregistrering af fra-
været på skolen.
Hvis der ikke er undskyldelige omstændigheder for fravæ-
ret, jf. ovenfor, vil kommunalbestyrelsen herefter skulle
træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen.
Kompetencen vil kunne delegeres til forvaltningen.
Afgørelsen om standsning af børne- og ungeydelsen er
gældende for ét kvartal. Afgørelsen kan ikke forlænges. En
ny afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen på
grund af 15 pct. eller derover i ulovligt skolefravær kræver,
at kommunen modtager en ny underretning efter den fore-
slåede § 153, stk. 2.
Herudover vil underretninger som følge af den foreslåede
§ 155 c skulle modtages og håndteres svarende til, hvordan
kommunen skal håndtere enhver underretning under den ud-
videde underretningspligt, jf. serviceloven § 153.
Det forventes som følge af den foreslåede bestemmelse i §
153, stk. 2, at kommunen vil modtage flere underretninger
om børn og unge, som kommunen ikke tidligere har været i
forbindelse med.
I de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretning
efter den foreslåede § 153, stk. 2, vil kommunen skulle vur-
dere, om underretningen giver anledning til, at der, sidelø-
bende med afgørelsen efter den foreslåede § 155 c, er et be-
hov for særlig støtte hos barnet, den unge eller familien.
Ulovligt skolefravær er bekymrende adfærd og kan være
udtryk for, at barnet eller den unge har behov for særlig støt-
te. Kommunen skal derfor vurdere underretningerne med
henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for
særlig støtte, jf. serviceloven §§ 155 og 155 a.
Til § 4
Til nr. 1 og 2
Det følger af § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse,
at retten til børne- og ungeydelsen er betinget af en række
forhold oplistet i bestemmelsens nr. 1-8.
De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, er kon-
sekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat en ny
betingelse i et nyt nr. 9 efter § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om en
børne- og ungeydelse.
Til nr. 3
Efter § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse er retten
til børne- og ungeydelse betinget af, at kommunalbestyrel-
sen ikke har meddelt Udbetaling Danmark, at der skal ske
standsning af ydelsen.
Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, i lov om børne- og unge-
ydelse indsættes et nyt nr. 9, hvorefter retten til børne- og
ungeydelse er betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for
det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at
kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den foreslå-
ede § 155 c i lov om social service om standsning af børne-
og ungeydelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 115 c i lov om social service, vil
kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 4, nr. 3, skulle
meddele Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har
truffet afgørelse om, at børneydelsen standses.
Udbetaling Danmark vil herefter skulle sende en oriente-
ringsskrivelse til borgeren, hvor borgeren orienteres om
kommunalbestyrelsens afgørelse og om, at Udbetaling Dan-
mark vil standse ydelsen i det næstkommende kvartal.
Det næstkommende kvartal vil som udgangspunkt være
kvartalet efter, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
om, at børneydelsen skal standses, jf. eksempel 1 nedenfor.
Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor det næstkom-
mende kvartal vil være to kvartaler efter, at kommunalbesty-
relsen træffer afgørelse om, at børneydelsen skal standses,
jf. eksempel 2 nedenfor.
Hvis kommunalbestyrelsen meddeler Udbetaling Dan-
mark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
standsning af børne- og ungeydelsen på et tidspunkt, hvor
Udbetaling Danmark ikke vil kunne nå at sende oriente-
ringsskrivelse ud til borgeren inden starten af kvartalet, vil
Udbetaling Danmark derfor først kunne standse udbetalin-
gen af børneydelsen i næstkommende kvartal efter Udbeta-
ling Danmarks orienteringsskrivelse til borgeren, hvilket vil
være to kvartaler efter det kvartal, hvor kommunalbestyrel-
sen har truffet afgørelse om standsningen.
Eksempel 1
Kommunalbestyrelsen træffer den 1. marts 2019 afgørelse
om standsning af børne- og ungeydelsen på baggrund af, at
kommunalbestyrelsen har modtaget en underretning om, at
en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover in-
den for ét kvartal. Kommunalbestyrelsen sender herefter
denne afgørelse til borgen samt giver Udbetaling Danmark
meddelelse om afgørelsen den 3. marts 2019. På baggrund
af kommunalbestyrelsens meddelelse sender Udbetaling
Danmark den 15. marts 2019 en orienteringsskrivelse til
borgeren, hvor borgeren orienteres om, at Udbetaling Dan-
mark vil standse ydelsen i det næstkommende kvartal (2.
kvartal 2019).
30
Næste udbetaling af børne- og ungeydelsen efter oriente-
ringsskrivelsen fra Udbetaling Danmark er sidste hverdag
inden den 21. april 2019, jf. § 5, stk. 3. i lov om en børne-
og ungeydelse, hvor Udbetaling Danmark vil skulle standse
ydelsen med virkning for 2. kvartal 2019.
Eksempel 2
Kommunalbestyrelsen træffer den 31. marts 2019 afgørelse
om standsning af børneydelsen på baggrund af, at kommu-
nalbestyrelsen har modtaget en underretning om, at en elev
har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét
kvartal. Kommunalbestyrelsen sender herefter denne afgø-
relse til borgeren samt giver Udbetaling Danmark meddelel-
se om afgørelsen den 2. april 2019. På baggrund af kommu-
nalbestyrelsens meddelelse sender Udbetaling Danmark den
5. april 2019 en orienteringsskrivelse til borgeren, hvor bor-
geren orienteres om, at Udbetaling Danmark vil standse
ydelsen i det næstkommende kvartal (3. kvartal 2019).
Næste udbetaling af børneydelsen efter orienteringsskri-
velsen fra Udbetaling Danmark er således sidste hverdag in-
den den 21. april 2019, jf. § 5, stk. 3. i lov om en børne- og
ungeydelse. Da tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark sen-
der orienteringsskrivelsen til borgeren, ligger efter kvartals-
skiftet, vil Udbetaling Danmark ikke kunne nå at standse
ydelsen med virkning for 2. kvartal 2019. Udbetaling Dan-
mark vil derfor skulle standse ydelsen med virkning for 3.
kvartal 2019.
Til § 5
Til nr. 1
Som noget nyt foreslås indført en bestemmelse i § 53, stk. 4,
i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., hvorefter undervisningsmini-
steren kan fratage en institution eller en afdeling af en insti-
tutionadgangen til at optage elever efter bestemmelserne i §
7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i
lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3, og § 5
a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis kvaliteten af
dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er
utilstrækkelig, og institutionen som følge heraf er pålagt en
indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2.
Der foreslås endvidere som noget nyt indført en bestem-
melse i § 53, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan
nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en
treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med mini-
steren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan
endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller spalt-
ning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af
institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministe-
ren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har
i medfør af denne lovs § 6.
Endelig foreslås indført en ny bestemmelse i § 53, stk. 6,
hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller flere
andre institutioner at optage alle eller en del af de elever,
som har påbegyndt deres uddannelse på institutionen, som
nedlægges, sammenlægges eller spaltes i medfør af stk. 5.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 50 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren fører til-
syn med institutionerne. Finder undervisningsministeren, at
en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med
lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til instituti-
onen om at ændre den pågældende virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren kan på-
lægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale
med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en in-
stitutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I
indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervis-
ningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Un-
dervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til
afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller
uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 i lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at bestyrelsen over for undervis-
ningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herun-
der for forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen
ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om be-
rigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren be-
slutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode va-
retages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse
skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
nens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren be-
slutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse
hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget
en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter hø-
ring af institutionens bestyrelse kan nedlægge en institution,
hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis
institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes
uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Det fremgår endvide-
re af stk. 2, at ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggel-
sen af en institution. Af stk. 3, følger, at såfremt en institu-
tion ophører, tilfalder institutionens nettoformue statskassen,
jf. dog stk. 4. I henhold til stk. 4, ophører en sammenlagt in-
stitution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i
hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannel-
se (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del
af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hid-
rører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i over-
ensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om insti-
tutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af
31
nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3. Endelig fremgår
det af stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter
indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutio-
ner, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og bestyrelsen for
en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan
godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges
til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og til-
skud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende ud-
dannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvil-
ken institutionslov den sammenlagte institution godkendes.
Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvida-
tion ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder
og forpligtelser til den fortsættende institution. Det følger
videre af bestemmelsens stk. 2, at undervisningsministeren
efter indstilling fra bestyrelsen for en institution kan god-
kende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen over-
drages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som
helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddan-
nelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslut-
ning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager
en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestå-
ende eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Under-
visningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involvere-
de institutioner godkendes. Ministeren godkender den sam-
menlagte eller spaltede institutions vedtægt. Det følger af
bestemmelsens stk. 3, at det er en betingelse for at opnå
godkendelse til sammenlægningen eller spaltningen, at der
ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker ind-
skrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den
fortsættende eller modtagende institution skal der optages
bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestem-
melser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder
til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke
ophører ved sammenlægningen eller spaltningen. Det følger
af stk. 4, at sammenlægning eller spaltningen kan gennem-
føres uden kreditorernes samtykke. Endelig fremgår det af
stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter regler om sam-
menlægning eller spaltning af institutioner, herunder regler,
efter hvilke kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne til-
pasninger finder anvendelse på sammenlægningen eller
spaltningen. Bestemmelsen er ikke udmøntet.
Det foreslås at udvide de eksisterende sanktionsmulighe-
der over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i §
53, stk. 4, lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v., hvorefter undervis-
ningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling
af en institution adgangen til at optage elever efter § 7, stk.
1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om
de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk.
2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis kvaliteten af dens un-
dervisning eller en eller flere af dens uddannelser er util-
strækkelig, og institutionen som følge heraf er pålagt en ind-
satsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2.
Undervisningsministeren vil kunne pålægge bestyrelsen
for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren,
hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervis-
ning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fast-
sættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddan-
nelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette
op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren
vil i særlige tilfælde kunne yde tilskud til afhjælpning af
utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i for-
bindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og
§ 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel-
ser, omhandler alle adgangen til optagelse på baggrund af
vejledningssamtaler, standardiseret vurdering eller centralt
stillede prøver
Ministeren kan i henhold til den foreslåede bestemmelse
på baggrund af en konkret vurdering vælge at fratage insti-
tutionen adgangen til at optage elever efter enkelte eller alle
de nævnte bestemmelser. Det forudsættes, at ministeren lø-
bende vurderer, om tiltaget fortsat er påkrævet.
Bestemmelsen vil således betyde, at der herefter ikke kan
ske optagelse af elever på disse institutioner på baggrund af
vejledningssamtaler, standardiseret vurdering eller centralt
stillede prøver.
Den foreslåede bestemmelse om fratagelse af adgangen til
at optage elever på baggrund af vejledningssamtaler, stan-
dardiseret vurdering eller centralt stillede prøver ændrer ik-
ke på de pågældende elevers mulighed for eller krav på at
blive optaget, hvis de opfylder adgangsforudsætningerne.
Det har derimod betydning for, hvilken institution de bliver
optaget på. Den foreslåede bestemmelse vil ikke forringe
ansøgernes muligheder for at blive optaget på en ungdoms-
uddannelse. Eleverne vil således, såfremt de opfylder ad-
gangsforudsætningerne, skulle optages på en anden institu-
tion.
Når en institution pålægges at stoppe for optag af elever
med lav faglighed, vil Undervisningsministeriets tilsyn skul-
le informere det lokale fordelingsudvalg herom. Fordelings-
udvalget skal herefter beslutte, hvordan elever, der ikke kan
optages på den konkrete institution, skal fordeles på andre
institutioner. Det er hensigten, at undervisningsministeren
med hjemmel i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almen-
gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
vil fastsætte nærmere regler om, hvordan fordelingsudvalget
skal fordele disse elever i sammenhæng med øvrige regler
om fordeling af elever mellem institutionerne.
Hensigten med bestemmelsen er at bidrag til, at elever
med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres
faglige niveau, da de i så fald ikke optages på en institution,
der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt
fagligt niveau.
32
I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt
pålæg om, at en institution skal ophøre med optage elever
ved optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejled-
ningssamtale, vil ministeren skulle tage hensyn til elevernes
transportafstand ved optag på en anden institution fx i for-
hold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
Det foreslås endvidere som noget nyt indsat en bestem-
melse i § 53, stk. 5, om, at undervisningsministeren kan ned-
lægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig
periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren
indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvi-
dere træffe afgørelse om sammenlægning eller spaltning af
en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institu-
tionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på
bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i med-
før af denne lovs § 6.
Undervisningsministeren vil kunne pålægge bestyrelsen
for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren,
hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervis-
ning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fast-
sættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddan-
nelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette
op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren
vil i særlige tilfælde kunne yde tilskud til afhjælpning af
utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i for-
bindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Det vil være en forudsætning for at sammenlægge eller
spalte institutioner i medfør af den foreslåede bestemmelse,
at bestyrelsen for den institution, som ministeriet ønsker den
dårligt præsterende institution sammenlagt med, godkender
en sammenlægningen i medfør af lovens almindelige regler
om sammenlægning af institutioner.
I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammen-
lægge eller spalte en institution finder forvaltningslovens al-
mindelige regler anvendelse. Ministeriet skal således påse
partshøring af institutionens bestyrelse mv., før en eventuel
afgørelse træffes.
Bestemmelserne i lovens § 5, stk. 2-5, om vilkår i forbin-
delse med nedlæggelse af institutioner vil finde tilsvarende
anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens be-
slutning om at nedlægge en institution i medfør af den fore-
slåede bestemmelse i § 53, stk. 5. Ministeren udøver de be-
føjelser som den tvangssammenlagte institution har i medfør
af denne lovs § 6, stk. 1, og § 6, stk. 3-5.
Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det
er derfor alene hensigten, at sanktionen skal finde anvendel-
se i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at den
mindre indgribende bestemmelse i lovens § 20 om, at besty-
relsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træ-
der tilbage, således at en ny bestyrelse udpeges efter regler-
ne i institutionens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden re-
sultat.
En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre
håndtering af forhold omkring omplacering af elever. Desu-
den skal ske afskedigelse af institutionens leder og øvrige
personale. Der skal ligeledes ved institutionens nedlæggelse
forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen, opgjort
på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
Der foreslås derfor indført en ny bestemmelse i § 53, stk.
6, hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller
flere andre institutioner at optage alle eller en del af de ele-
ver, som har påbegyndt deres uddannelse på institutionen,
som nedlægges, sammenlægges eller spaltes i medfør af stk.
5.
Enhver elev på en institution, som er berørt af nedlæggel-
se, sammenlægning eller spaltning, vil således have mulig-
hed for at fortsætte sin uddannelse på en anden institution.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i § 30
a, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
hvorefter undervisningsministeren kan fratage en institution
eller en afdeling af en institution adgangen til at optage ele-
ver efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervs-
uddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og §
12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis
kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens
uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge
heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1 og
2.
Der foreslås endvidere som noget nyt indført en bestem-
melse i § 30 a, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan
kan tilbagekalde en godkendelse af en institution, jf. § 2, stk.
2, hvis den ikke indenfor en treårig periode har indfriet de
fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf.
stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om
sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sam-
menlægning eller spaltning af institutionen i medfør af den-
ne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de
beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne lovs § 4.
Endelig foreslås indført en ny bestemmelse i § 30 a, stk. 6,
hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller flere
andre institutioner at optage alle eller en del af de elever,
som har påbegyndt deres uddannelse på en institution, der i
medfør af stk. 5, nedlægges, sammenlægges eller spaltes.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
ministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder undervis-
ningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i
overensstemmelse med lov eller de regler eller aftaler, der er
fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren ud-
stede påbud til institutionen om at ændre den pågældende
virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
ministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at ind-
gå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at
33
kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er
utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvali-
teten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstalt-
ninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrække-
lige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde
yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i under-
visning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en
indsatsaftale.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 i lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestyrelsen
over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutio-
nens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisnings-
ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
ministeren beslutte,
1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode va-
retages af personer, der udpeges af ministeren, eller
2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse
skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
nens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren be-
slutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbin-
delse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er ud-
peget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervis-
ningsministeriets godkendelse af en institution efter stk. 1,
kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institu-
tionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudby-
dere i en landsomfattende eller regional planlægning, eller
hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation
skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at tiloversble-
ven formue i tilfælde af institutionens ophør anvendes til un-
dervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsmini-
sterens bestemmelse, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 fremgår, at hvis
der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes insti-
tutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt
gaver skænket den 1. januar 1991 eller senere i form af løsø-
re, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de for-
mål, der er fastsat i den pr. 1. august 2012 gældende ved-
tægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til
denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddan-
nelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. de-
cember 1993 og 1. januar 1994. Det følger af stik. 3, at for-
mue hidrørende fra en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning, der pr. 31. december 2006 var amts-
kommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institu-
tionens ophør. Af stk. 4, fremgår at for fusionerede uddan-
nelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner in-
den for den offentlige forvaltning, opgøres de enkelte insti-
tutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på fusionstidspunktet.
Ved ophør tilfalder den del af nettoformuen, der hidrører fra
de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskas-
sen. Øvrig nettoformue fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2.
Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren
kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen ef-
ter stk. 1 og 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 i lov om in-
stitutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere
institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for
uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en
eller flere institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og hf-
enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for
almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere
af institutionerne sammenlægges til én institution, som god-
kendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.
Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne føl-
ger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervis-
ningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den
sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning
mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, ud-
dannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller almen vok-
senuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannel-
se finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution,
der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-
eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse. Ved
sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation
ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsætten-
de institution. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at under-
visningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen kan tilla-
de, at en institution, der er godkendt efter loven, ved spalt-
ning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del
heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.
Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede insti-
tutions vedtægt. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at det er
en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og stk. 2, at
der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker ind-
skrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den
fortsættende eller modtagende institution skal der optages
bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestem-
melser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder
til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke
udløses ved sammenlægningen eller spaltningen. Det frem-
går af stk. 4, at sammenlægning eller spaltningen kan gen-
nemføres uden kreditorernes samtykke. Endelig følger det af
stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter
kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger fin-
der anvendelse på sammenlægningen eller spaltningen.
Det foreslås at udvide de eksisterende sanktionsmulighe-
der over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i §
30 a, stk. 4, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-
se, hvorefter undervisningsministeren kan fratage en institu-
tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
elever efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser,
hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af
34
dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som føl-
ge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1
og 2
Undervisningsministeren vil kunne pålægge bestyrelsen
for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren,
hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervis-
ning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fast-
sættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddan-
nelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette
op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren
vil i særlige tilfælde kunne yde tilskud til afhjælpning af
utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i for-
bindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og
§ 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel-
ser, omhandler alle adgangen til optagelse på baggrund af
vejledningssamtaler, standardiseret vurdering eller centralt
stillede prøver
Ministeren vil i henhold til den foreslåede bestemmelse på
baggrund af en konkret vurdering kunne vælge at fratage in-
stitutionen adgangen til at optage elever efter enkelte eller
alle de nævnte bestemmelser Det forudsættes, at ministeren
løbende vurderer, om tiltaget fortsat er påkrævet.
Bestemmelsen vil således betyde, at der herefter ikke kan
ske optagelse af elever på disse institutioner på baggrund af
samtaler eller centralt stillede prøver.
Den foreslåede bestemmelse om fratagelse af adgangen til
at optage elever på baggrund af vejledningssamtaler, stan-
dardiseret vurdering eller centralt stillede prøver ændrer ik-
ke på de pågældende elevers mulighed for eller krav på at
blive optaget, hvis de opfylder adgangsforudsætningerne.
Det har derimod betydning for, hvilken institution de bliver
optaget på. Den foreslåede bestemmelse forringer ikke an-
søgernes muligheder for at blive optaget på en ungdomsud-
dannelse. Eleverne vil således, såfremt de opfylder adgangs-
forudsætningerne, skulle optages på en anden institution.
Når en institution pålægges at stoppe for optag af elever
med lav faglighed, vil Undervisningsministeriets tilsyn skul-
le informere det lokale fordelingsudvalg herom. Fordelings-
udvalget skal herefter beslutte, hvordan elever, der ikke kan
optages på den konkrete institution, skal fordeles på andre
institutioner efter de normale regler herom.
Hensigten med bestemmelsen er at bidrag til, at elever
med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres
faglige niveau, da de i så fald ikke optages på en institution,
der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt
fagligt niveau.
I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt
pålæg om, at en institution skal ophøre med optage elever
ved optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejled-
ningssamtale, vil ministeren skulle tage hensyn til elevernes
transportafstand ved optag på en anden institution fx i for-
hold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
Det foreslås endvidere som noget nyt indsat en bestem-
melse i § 30 a, stk. 5, om, at undervisningsministeren kan
tilbagekalde en godkendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2,
hvis den ikke indenfor en treårig periode har indfriet de fast-
satte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf.
stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om
sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sam-
menlægning eller spaltning af institutionen i medfør af den-
ne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de
beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne lovs § 4.
Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en
institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det
konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller
uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes bl.a.
mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de
foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den
utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren kan i sær-
lige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig
kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med
indgåelse af en indsatsaftale.
Det vil være en forudsætning for sammenlægning efter
forslaget, at bestyrelsen for den institution, som ministeriet
ønsker den dårligt præsterende institution sammenlagt med,
godkender en sammenlægningen i medfør af lovens almin-
delige regler om sammenlægning af institutioner.
I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammen-
lægge eller spalte en institution vil forvaltningslovens al-
mindelige regler finde anvendelse. Ministeriet vil således
skulle påse partshøring af institutionens bestyrelse mv., før
en eventuel afgørelse træffes.
Bestemmelserne i lovens § 3 om vilkår i forbindelse med
nedlæggelse af institutioner vil finde tilsvarende anvendelse
i forbindelse med undervisningsministerens beslutning om
at nedlægge en institution i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i § 30 a, stk. 5. Ministeren vil udøve de beføjelser
som den tvangssammenlagte institution har i medfør af den-
ne lovs § 4, stk. 1, og § 4, stk. 3-5.
Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det
er derfor alene hensigten, at sanktionen skal finde anvendel-
se i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at den
mindre indgribende bestemmelse i lovens § 10, om at besty-
relsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træ-
der tilbage, således at en ny bestyrelse udpeges efter regler-
ne i institutionens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden re-
sultat.
En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre
håndtering af forhold omkring omplacering af elever. Desu-
den skal ske afskedigelse af institutionens leder og øvrige
personale. Der skal ligeledes ved institutionens nedlæggelse
forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen, opgjort
på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
Der foreslås derfor indført en ny bestemmelse i § 30 a,
stk. 6, hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en el-
ler flere andre institutioner at optage alle eller en del af de
elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den institu-
tion, som i medfør af stk. 5, nedlægges, sammenlægges eller
spaltes.
35
Enhver elev på en institution, som er berørt af nedlæggel-
se, sammenlægning eller spaltning, vil således have mulig-
hed for at fortsætte sin uddannelse på en anden institution.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 7
Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2019.
Det foreslås med stk. 2, at § 5 og § 6 om konsekvent ind-
griben overfor institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse med vedvarende dårlige resultater
træder i kraft den 1. august 2019.
Det foreslås med stk. 3, at undervisningsministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslags § 1 og § 2
om sprogprøver på folkeskoler og frie grundskoler med høj
andel af børn fra udsatte boligområder.
Det er hensigten, at de to bestemmelser først sættes i kraft
efter næste folketingsvalg af respekt for de dele af folkesko-
leforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag
lovforslaget.
Det foreslås af ordensmæssige hensyn med stk. 4, at regler
fastsat i medfør af lov om social service forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Loven gælder ikke for Færørene og Grønland, fordi ingen
af de berørte love gælder for Færøerne og Grønland.
36
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14.
december 2017, med de ændringer, der følger af § 13, nr. 2
og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397
af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i lov
nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
§ 5....
Stk. 2 ...
Stk. 3…
Stk. 4…
Stk. 5…
Stk. 6. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk
som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervis-
ningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk
som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsun-
dervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Uni-
on, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og
Grønland. Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§
7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i forbin-
delse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk
som andetsprog og modersmålsundervisning.
1. I § 5, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nye punktum-
mer . :
»For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i
dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent
af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over
udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boli-
ger m.v., mindst en gang inden for de seneste tre år, kan un-
dervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske
sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre
med at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Be-
står eleven ikke prøven, skal eleven undervises på det på-
gældende klassetrin i to år.«.
Stk. 7…
§ 11....
Stk. 2 ...
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kom-
petencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke
undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomheds-
punkter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurde-
ring i starten af børnehaveklassen.
2. I § 11, stk. 3, indsættes efter »i starten af børnehaveklas-
sen«: », jf. dog § 11 a«.
3. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Elever i børnehaveklasser på skoler, hvor mere
end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har væ-
ret på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i
lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden for de se-
neste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2,
før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består ele-
ven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børne-
haveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5.
Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes
en gang for den enkelte elev.
37
Stk. 2. I børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres
tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i for-
bindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden
sprogprøve gennemføres i februar og den tredje sprogprøve
umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven en
sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprø-
ver.
Stk. 3. Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve,
skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden
den næste sprogprøve.
Stk. 4. Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, til-
bydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprø-
ve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den
fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i
frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling ud-
gør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og
reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
cent.
Stk. 5. For de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan
skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på
trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen
vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at på-
begynde undervisningen i 1. klasse.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4, herunder om ud-
arbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdel-
se, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.«
§ 12. Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen,
der svarer til deres skolealder, jf. dog § 25, stk. 1, 2. pkt., og
stk. 3. Skolens leder kan efter samråd med forældrene be-
stemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises
på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste.
Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med skoleå-
rets start eller i løbet af skoleåret.
Stk. 2 ...
Stk. 3…
Stk. 4...
4. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »§ 5, stk. 6,
4. pkt. og § 11 a,«.
§ 57 d. ...
Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folke-
skole eller i skolevæsenet kan undervisningsministeren med
henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrel-
sen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og even-
tuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Un-
dervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for ud-
arbejdelsen af handlingsplanen.
5. I § 57 d, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punkum:
»Handlingsplanen skal godkendes af ministeren«.
6. I § 57 d indsættes som stykke 3:
»Stk. 3. Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge
en folkeskole, som ikke indenfor en treårig periode har ind-
friet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-
lingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i med-
38
før af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunal-
bestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen
har i medfør af denne lovs § 24, stk. 4. Kommunalbestyrel-
sen træffer med ministerens godkendelse beslutning om til-
pasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i
umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at ned-
lægge skolen.«
§ 2
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, med de ændringer
der følger af § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11 i lov nr.
745 af 8. maj 2018, foretages følgende ændringer:
§ 1....
Stk. 2
Stk. 3…
Stk. 4…
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende an-
vendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler,
hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,
der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden
for de seneste tre år.
Stk. 4. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt. i lov om folkeskolen finder
tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grund-
skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig-
område, der har været på listen over udsatte boligområder jf.
§ 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang
inden for de seneste tre år.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 9 f. Undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie
grundskoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1.
pkt.
2. I § 9 f ændres »§ 1, stk. 2,« til: »§ 1, stk. 2, stk. 3 og stk.
4,«.
§ 3
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30.
august 2018, foretages følgende ændringer:
§ 153....
Stk. 2…
1. I § 153 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommu-
nalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15
pct. eller derover inden for ét kvartal.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2. Efter § 155 b indsættes i kapitel 27:
»§ 155 c. Når kommunalbestyrelsen modtager en underret-
ning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller
derover inden for ét kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kommu-
nalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og
ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.«
§ 4
39
I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
609 af 8. juni 2016, med de ændringer som følger af § 2 i
lov nr. 1402 af 5. december 2017, foretages følgende æn-
dringer:
§ 2. Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,
1-6) …
7) at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten
over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget
i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den perio-
de, udbetalingen vedrører, og
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, udgår »og«
8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om
standsning af børne- og ungeydelsen.
Stk. 2. …
2. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen. «
til: »standsning af børneydelsen, og«
»9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om
standsning af børne- og ungeydelsen. «
§ 5
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236
af 23. marts 2018, med de ændringer som følger af § 12 i lov
nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
§ 53....
Stk. 2
Stk. 3…
1. I § 53 indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fratage en institu-
tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
elever efter § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12,
stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk.
2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis
kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens
uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge
heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og
2.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan nedlægge en institu-
tion, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig periode har
indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede ind-
satsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe af-
gørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution.
Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør
af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens
vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne
lovs § 6.
Stk. 6. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institu-
tion i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren pålægge
en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af
de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den ned-
lagte, sammenlagte eller spaltede institution.«
§ 6
40
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov-
bekendtgørelse nr.1269 af 29. november 2017, med de æn-
dringer som følger af § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, fore-
tages følgende ændring:
§ 30 a....
Stk. 2
Stk. 3…
1. I § 30 a indsættes som stk. 4-6:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fratage en institu-
tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
elever efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om er-
hvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser,
hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af
dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som føl-
ge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1
og 2.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan tilbagekalde en god-
kendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke inden-
for en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med
ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren
kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller
spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spalt-
ning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver
ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som besty-
relsen har i medfør af denne lovs § 4.
Stk. 6. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institu-
tion i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren pålægge
en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af
de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den ned-
lagte, sammenlagte eller spaltede institution.«
41