Fremsat den 4. oktober 2018 af undervisningsministeren (Merete Riisager)

Tilhører sager:

Aktører:


    CU476

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20181/lovforslag/L60/20181_L60_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 4. oktober 2018 af Undervisningsministeren (Merete Riisager)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for
    almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
    institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
    (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben overfor dårligt præsterende folkeskoler og
    ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)
    § 1
    I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af
    14. december 2017, med de ændringer, der følger af § 13,
    nr. 2 og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr.
    397 af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i
    lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
    1. I § 5, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nye punktummer:
    »For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i
    dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent
    af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over
    udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boli-
    ger m.v., mindst en gang inden for de seneste tre år, kan un-
    dervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske
    sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre
    med at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Be-
    står eleven ikke prøven, skal eleven undervises på det på-
    gældende klassetrin i to år.«
    2. I § 11, stk. 3, indsættes efter »i starten af børnehaveklas-
    sen«: », jf. dog § 11 a«.
    3. Efter § 11 indsættes:
    »§ 11 a. Elever i børnehaveklasser på skoler, hvor mere
    end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har væ-
    ret på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i
    lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden for de se-
    neste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2,
    før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består ele-
    ven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børne-
    haveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5.
    Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes
    en gang for den enkelte elev.
    Stk. 2. I børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres
    tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i for-
    bindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden
    sprogprøve gennemføres i februar og den tredje sprogprøve
    umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven en
    sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprø-
    ver.
    Stk. 3. Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve,
    skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden
    den næste sprogprøve.
    Stk. 4. Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, til-
    bydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
    påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprø-
    ve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den
    fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i
    frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling ud-
    gør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og
    reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang årligt med
    satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
    cent.
    Stk. 5. For de elever, der ikke har bestået sprogprøven,
    kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på
    trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen
    vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at på-
    begynde undervisningen i 1. klasse.
    Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
    om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4, herunder om
    udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afhol-
    delse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.«
    Lovforslag nr. L 60 Folketinget 2018-19
    Undervisningsmin., j.nr. 18/11839
    CU000476
    4. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »§ 5, stk. 6,
    4. pkt. og § 11 a,«.
    5. I § 57 d, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
    »Handlingsplanen skal godkendes af ministeren.«
    6. I § 57 d indsættes som stykke 3:
    »Stk. 3. Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge
    en folkeskole, som ikke inden for en treårig periode har ind-
    friet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-
    lingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i med-
    før af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunal-
    bestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen
    har i medfør af denne lovs § 24, stk. 4. Kommunalbestyrel-
    sen træffer med ministerens godkendelse beslutning om til-
    pasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i
    umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at ned-
    lægge skolen.«
    § 2
    I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, med de
    ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og §
    11 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
    »Stk. 3. § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende an-
    vendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler,
    hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,
    der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,
    stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden
    for de seneste tre år.
    Stk. 4. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt., i lov om folkeskolen finder
    tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grund-
    skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig-
    område, der har været på listen over udsatte boligområder,
    jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
    gang inden for de seneste tre år.«
    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
    2. I § 9 f ændres »§ 1, stk. 2,« til: »§ 1, stk. 2, stk. 3 og stk.
    4,«.
    § 3
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af
    30. august 2018, foretages følgende ændringer:
    1. I § 153 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kom-
    munalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15
    pct. eller derover inden for ét kvartal.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    2. Efter § 155 b indsættes i kapitel 27:
    »§ 155 c. Når kommunalbestyrelsen modtager en under-
    retning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. el-
    ler derover inden for ét kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kom-
    munalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne-
    og ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.«
    § 4
    I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 609 af 8. juni 2016, med de ændringer som følger af § 14
    i lov nr. 674 af 8. juni 2017 og § 2 i lov nr. 1402 af 5.
    december 2017, foretages følgende ændringer:
    1. I § 2, stk. 1, nr. 7, udgår »og«
    2. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen. «
    til: »standsning af børneydelsen, og«
    3. I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 9:
    »9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvar-
    tal har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbe-
    styrelsen har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om so-
    cial service om standsning af børne- og ungeydelsen.«
    § 5
    I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
    og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
    236 af 23. marts 2018, med de ændringer som følger af § 12
    i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
    1. I § 53 indsættes som stk. 4-6:
    »Stk. 4. Undervisningsministeren kan fratage en institu-
    tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
    elever efter § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12,
    stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk.
    2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis
    kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens
    uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge
    heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og
    2.
    Stk. 5. Undervisningsministeren kan nedlægge en institu-
    tion, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig periode har
    indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede ind-
    satsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe af-
    gørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution.
    Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i med-
    før af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens
    vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne
    lovs § 6.
    Stk. 6. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institu-
    tion i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren pålægge
    en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af
    de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den ned-
    lagte, sammenlagte eller spaltede institution.«
    § 6
    I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.
    lovbekendtgørelse nr.1269 af 29. november 2017, med de
    ændringer som følger af § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018,
    foretages følgende ændring:
    2
    1. I § 30 a indsættes som stk. 4-6:
    »Stk. 4. Undervisningsministeren kan fratage en institu-
    tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
    elever efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om er-
    hvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
    og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser,
    hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af
    dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som føl-
    ge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1
    og 2.
    Stk. 5. Undervisningsministeren kan tilbagekalde en god-
    kendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke inden-
    for en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med
    ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren
    kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller
    spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spalt-
    ning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver
    ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som besty-
    relsen har i medfør af denne lovs § 4.
    Stk. 6. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institu-
    tion i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren pålægge
    en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af
    de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den ned-
    lagte, sammenlagte eller spaltede institution.«
    § 7
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2
    og 3.
    Stk. 2. §§ 5 og 6 træder i kraft den 1. august 2019.
    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
    ikrafttræden af §§ 1 og 2.
    Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 153, stk. 2, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018 forbliver i kraft,
    indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
    3
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets baggrund
    3. Lovforslagets indhold
    3.1. Sprogprøver på folkeskoler med høj andel af børn
    fra udsatte boligområder
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    3.2. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler med ved-
    varende dårlige resultater
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    3.3. Sprogprøver i børnehaveklasser på frie grundskoler
    med høj andel af børn fra udsatte boligområder
    3.3.1. Gældende ret
    3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    3.4. Styrket forældre ansvar gennem mulighed for bort-
    fald af børneydelse
    3.4.1. Fravær i folkeskolen
    3.4.1.1. Gældende ret
    3.4.1.1.1. Folkeskolelovens regler om ulovligt skole-
    fravær
    3.4.1.1.2. Servicelovens udvidede underretningspligt
    3.4.1.1.3. Forholdet til lovgivning om forældrepålæg
    3.4.1.1.4. Forholdet til forvaltningsloven
    3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    3.4.2. Standsning af børne- og ungeydelse ved ulov-
    ligt fravær
    3.4.2.1 Gældende ret
    3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    3.5. Konsekvent indgriben overfor institutioner for al-
    mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-
    nelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddan-
    nelse med vedvarende dårlige resultater
    3.5.1. Gældende ret
    3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtigelser
    5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
    ser for stat, kommuner og regioner
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    8. Miljømæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Regeringen ønsker et sammenhængende Danmark. Et Dan-
    mark som bygger på demokratiske værdier som frihed, rets-
    sikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling. Et
    Danmark hvor alle deltager aktivt.
    En utilstrækkelig integration har givet grobund for paral-
    lelsamfund. Her er danske værdier og normer ikke de pri-
    mære, og en stor del af borgerne deltager ikke aktivt i det
    danske samfund og på arbejdsmarkedet.
    Regeringen ønsker at forebygge og nedbryde parallelsam-
    fund. Regeringen fremlagde den 1. marts 2018 udspillet Ӄt
    Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030”.
    Udspillet indeholder en række initiativer, der er målrettet de
    områder i Danmark, hvor parallelsamfund er mest udbredt,
    og hvor den hidtidige indsats har været utilstrækkelig.
    Lovforslaget udmønter delaftale på undervisningsområdet
    om at bekæmpe parallelsamfund. Det er tale om initiativer
    om sprogprøver på grundskoler med en høj andel af børn fra
    udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for folke-
    skoler med vedvarende dårlige resultater, styrket forældre-
    ansvar gennem mulighed for bortfald af børnecheck for ele-
    ver som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen samt
    mulighed for styrkede sanktioner overfor ungdomsuddan-
    nelsesinstitutioner med vedvarende dårlige resultater.
    2. Lovforslagets baggrund
    Den 9. maj 2018 indgik regeringen, Dansk Folkeparti og So-
    cialdemokratiet en delaftale på undervisningsområdet for at
    bekæmpe parallelsamfund.
    Partierne bag delaftalen er enige om, at forældrene har an-
    svar for at sikre deres børns basale sprog før skolestart.
    Partierne bag aftalen er derfor blevet enige om, at der frem-
    over skal indføres sprogprøver i børnehaveklassen kombine-
    ret med intensiv støtte for at styrke elevernes sprog på
    grundskoler med en høj andel af børn fra udsatte boligområ-
    der. Den nye sprogprøve skal sikre, at alle børn kan indgå i
    det sociale og faglige fællesskab i skolen, når de begynder i
    1. klasse.
    For at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på
    de omfattede skoler også får glæde af den sikkerhed, som en
    sprogprøve giver for det faglige niveau mv., er partierne
    endvidere enige om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager
    undervisning i dansk som andetsprog, skal bestå en obliga-
    4
    torisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke
    længere har behov for undervisning i dansk som andetsprog.
    Partierne er endvidere blevet enige om, at forældreansva-
    ret skal styrkes ved mulighed for bortfald af børnecheck for
    elever, som ikke deltager i undervisningen i folkeskolen.
    Derudover fremgår det af partiernes aftale, at der skal ind-
    føres øgede statslige sanktionsmuligheder over for folkesko-
    ler, der vedvarende leverer dårlige faglige resultater for ek-
    sempel på grund af udfordringer med at løfte eleverne og
    dårlig trivsel på skolen. På folkeskoleområdet giver de nye
    sanktioner bedre muligheder for at udstede pålæg til kom-
    munen og i sidste ende nedlægge skoler.
    Endelig er partierne blevet enige om at udvide de eksister-
    ende sanktionsmuligheder over for ungdomsuddannelsesin-
    stitutionerne, så undervisningsministeren kan pålægge insti-
    tutioner, hvor det konstateres, at kvaliteten af undervisnin-
    gen eller uddannelsen er utilstrækkelig at ophøre med opta-
    ge elever ved optagelsesprøve eller vejledningssamtale og i
    yderste konsekvens træffe beslutning om at nedlægge en in-
    stitution eller sammenlægge en institution med en eller flere
    institutioner.
    Forslaget indebærer således, at der indføres sprogprøver
    på grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområ-
    der, der gives mulighed for konsekvent indgriben over for
    folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner med vedva-
    rende dårlige resultater og endelige fastsættes regler om
    styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af bør-
    ne- og ungeydelse for elever, som ikke deltager i undervis-
    ningen i folkeskolen.
    Det bemærkes, at regeringen parallelt med nærværende
    lovforslag fremsætter et forslag til lov om ændring af lov om
    almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov
    om leje, hvor der bl.a. lægges op til at ændre kriterierne for
    udsatte boligområder. Forslaget indebærer bl.a., at kriteriet
    ”andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige
    lande overstiger 50 pct.”, som hidtil har været gældende for
    udsatte boligområder, fremadrettet alene vil skulle anvendes
    til afgrænsning af, hvilke boligområder, der kan karakterise-
    res som ghettoområder. Med lovforslaget lægges der op til,
    at der med udsatte boligområder fremadrettet forstås områ-
    der, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
    1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
    knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
    ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over der seneste 2
    år.
    2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo-
    ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ud-
    gør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som
    gennemsnit over de seneste 2 år.
    3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
    grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
    4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
    alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
    gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
    bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
    3. Lovforslagets indhold
    3.1. Sprogprøver på folkeskoler med høj andel af børn fra
    udsatte boligområder
    3.1.1. Gældende ret
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
    § 11, stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om obligatorisk sprogvurdering i starten af bør-
    nehaveklassen.
    Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev
    indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og
    det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, lovforslag
    nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende 2007-08
    (2. samling), Tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den ob-
    ligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i børneha-
    veklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det en-
    kelte barns sproglige forudsætninger og princippet om un-
    dervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del af
    den løbende evaluering, som skal danne grundlag for vejled-
    ning af den enkelte elev og for den videre planlægning og
    tilrettelæggelse af undervisningen samt for underretning af
    forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
    Sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen,
    men vurderingen kan også efter omstændighederne foreta-
    ges af andre.
    Der er ikke fastsat krav til, hvordan eleverne skal sprog-
    vurderes. Undervisningsministeriet har udarbejdet sprogvur-
    deringsmateriale, som kommuner og skoler kan vælge at be-
    nytte.
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
    vens § 5, stk. 6, at der i fornødent gives omfang undervis-
    ning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundsko-
    len. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervis-
    ning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om mo-
    dersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Euro-
    pæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det
    Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Fær-
    øerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige
    stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1.
    pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervis-
    ning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
    § 5, stk. 6, fastsætter således, at der i fornødent omfang
    skal gives undervisning i dansk som andetsprog til tosproge-
    de elever i grundskolen.
    Der er fastsat nærmere regler om dansk som andetsprog i
    bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som
    andetsprog (bekendtgørelse nr. 1053 af 29. juni 2016).
    I henhold til bekendtgørelsen er udgangspunktet for andet-
    sprogsundervisningen, at den så vidt muligt skal gives i den
    almindelige klasse. Tosprogede elever, som er i stand til at
    deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal såle-
    des gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
    Den supplerende undervisning foregår som udgangspunkt
    som en integreret del af den almindelige undervisning i klas-
    sen – enten som en dimension i den almindelige undervis-
    ning, eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervis-
    ning. Undervisning i supplerende dansk som andetsprog, der
    5
    ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige un-
    dervisning i klassen, skal foregå i tiden til understøttende
    undervisning eller uden for den almindelige undervisnings-
    tid.
    Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at hvis elevens
    behov for sprogstøtte betyder, at eleven ikke ved optagelsen
    kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, så gi-
    ves der basisundervisning i dansk som andetsprog i en mod-
    tagelsesklasse. Basisundervisningen kan også gives på særli-
    ge hold eller som enkeltmandsundervisning.
    Udgangspunktet er dog fortsat, at elever der modtager
    dansk som andetsprogsundervisning skal gå i en almindelig
    klasse, og derfor er det også målet for elever i modtagelses-
    klasser m.v., at de skal indsluses i en almindelig klasse. Der-
    for ophører basisundervisningen, når eleverne vurderes at
    kunne deltage i den almindelige undervisning med yderlige-
    re undervisning i dansk som andetsprog ved siden af eller
    som en integreret del af undervisningen i klassen. Denne
    indslusning i en almindelig klasse skal ske senest efter to års
    forløb.
    Det er skolelederen, eller den, som skolelederen delegerer
    sin beføjelse til, som foretager vurderingen af, hvordan den
    enkelte elev på den mest hensigtsmæssige og læringsfrem-
    mende måde skal modtage sin andetsprogsundervisning.
    I henhold til den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
    vens § 12, stk. 1, fremgår, at eleverne undervises på det
    klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder. Sko-
    lens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en
    elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klas-
    setrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste.
    Det vil sige, at elever i dag kan undervises på samme klas-
    setrin i to år, hvis skolelederen i samråd med forældrene på
    baggrund af en konkret vurdering finder, at det vil være til
    elevens bedste.
    Anvendelsesområdet for bestemmelsen om, at en elev kan
    indplaceres på et lavere klassetrin, er tilfælde, hvor eleven er
    kommet så meget bagud, at det vil være til elevens bedste at
    blive indplaceret på et lavere klassetrin. Indplacering på et
    lavere klassetrin må ikke være den almindelige reaktion på,
    at en elev kommer fagligt bagud under sin skolegang. Fokus
    må først og fremmest rettes mod de redskaber, skolerne har
    til generelt at sikre fagligheden, herunder styrkelse af eva-
    lueringskulturen samt undervisningsdifferentiering, jf. folke-
    skolelovens § 18. Endvidere må indplacering af en elev på
    et lavere klassetrin ikke være en undskyldning for ikke i tide
    at tilbyde specialundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2, supple-
    rende undervisning m.v. til skoleskiftere eller andre med be-
    hov for midlertidig faglig støtte, jf. lovens § 5, stk. 6, samt
    for tosprogede elevers vedkommende undervisning i dansk
    som andetsprog, jf. lovens § 5, stk. 7.
    3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt for at
    kunne følge undervisningen i folkeskolen. Et utilstrækkeligt
    eller manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efterslæb,
    som forfølger én resten af skoletiden.
    Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere på fol-
    keskoler med mere end 30 pct. elever fra udsatte boligområ-
    der sammenlignet med øvrige folkeskoler. Det gør sig også
    gældende, når der tages højde for forældrenes uddannelses-
    baggrund.
    Det foreslås derfor, at eleverne i børnehaveklasser på sko-
    ler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområ-
    de, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. §
    61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang in-
    den for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprø-
    ve, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.
    Sprogprøverne vil skulle afdække barnets sproglige kom-
    petencer i bred forstand, det vil sige både ordforråd og
    sprogforståelse mv. Niveauet for sprogprøverne vil således
    skulle svare til det niveau, som eleven skal have for at kunne
    følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden
    et væsentligt sprogstimuleringsbehov.
    Det er hensigten, at afprøvningerne vil skulle skal ske i et
    trygt miljø for eleven og gennemføres af pædagogiske med-
    arbejdere og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed
    med de øvrige dagligdags- og undervisningssituationer.
    Skolelederen vil skulle sikre, at forældrene er velorienterede
    om prøvernes gennemførelse og formål.
    Det foreslås, at modellen med sprogprøver gennemføres
    som et forløb med tre obligatoriske sprogprøver i børneha-
    veklassen. Sprogprøverne vil være obligatoriske, indtil ele-
    ven har bestået en sprogprøve.
    Den første sprogprøve vil skulle gennemføres i forbindel-
    se med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprø-
    ve i februar og den tredje sprogprøve umiddelbart inden
    skoleårets afslutning. Såfremt eleven består en sprogprøve,
    er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige til at påbegynde
    undervisningen i 1. klasse efter sommerferien, og så skal
    eleven ikke skulle deltage i yderligere afprøvninger eller
    sprogstimuleringsforløb. Hvis dette ikke er tilfældet, er fort-
    sat deltagelse i sprogprøver og sprogstimuleringsforløb obli-
    gatorisk for eleven.
    Hvis eleven ikke består sprogprøven, vil eleven som ud-
    gangspunkt igen skulle undervises i børnehaveklassen i det
    efterfølgende skoleår for derved at sikre eleven et tilstræk-
    keligt sprog.
    Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, vil skulle
    tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
    påbegyndelse i 1. klasse. Hvis eleven består den fjerde
    sprogprøve, vil eleven kunne påbegynde 1. klasse. Som for-
    beredelse til den fjerde sprogprøve vil kommunalbestyrelsen
    tilbyde elevens forældre, at eleven mod betaling kan deltage
    i frivillig undervisning i sommerferien.
    Udgangspunktet er således, at et negativt resultat ved tred-
    je og eventuelt fjerde sprogprøve vil betyde, at eleven igen
    skal undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skole-
    år, hvor eleven igen vil skulle deltage i de obligatoriske
    sprogprøver samt sprogstimuleringsforløb.
    Det foreslås, at skolelederen i helt særlige tilfælde for de
    elever, der ikke har bestået sprogprøven, vil kunne beslutte,
    at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt
    6
    skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstræk-
    keligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.
    Elevens påbegyndelse af undervisning i 1. klasse vil kun
    kunne udsættes en gang, også selvom eleven heller ikke i
    anden omgang måtte bestå de tre sprogprøver.
    Det foreslås, at elever som ikke består en obligatorisk
    sprogprøve, vil skulle gennemgå et sprogstimuleringsforløb
    på skolen inden den næste sprogprøve. Sprogstimulerings-
    forløbene vil skulle tilrettelægges lokalt, så der på kontinu-
    erlig basis både er intensive forløb i og udenfor klasseværel-
    set. Dermed fastholdes eleven som en del af klassen. Det er
    ikke hensigten med forslaget, at der skal ske en udvidelse af
    timetallet for elever, som omfattes af sprogstimulering. Hen-
    sigten er således, at møde- og sluttidspunkt på skoledagen
    vil skulle være de samme for disse elever som for klassen i
    øvrigt.
    For at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på
    de omfattede skoler også får glæde af den sikkerhed, som en
    sprogprøve giver for det faglige niveau mv., foreslås det, at
    undervisningsministeren for elever i 1.-9. klasse, som mod-
    tager undervisning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor
    mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der
    har været på listen over udsatte boligområder mindst en
    gang inden for de seneste tre år, kan fastsætte regler om ob-
    ligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan
    ophøre med at modtage undervisning i dansk som andet-
    sprog. Såfremt eleven ikke består prøven, skal eleven under-
    vises på det pågældende klassetrin i to år.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet således,
    at ministeren vil fastsætte regler om, at elever, som undervi-
    ses i dansk som andetsprog på de pågældende skoler, skal
    bestå en obligatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer,
    at eleven ikke længere har behov for undervisning i dansk
    som andetsprog. I løbet af det pågældende skoleår, hvor
    skolelederen har vurderet, at eleven ikke længere har behov
    for undervisning i dansk som andetsprog, vil eleven have op
    til fire forsøg til at bestå den obligatoriske prøve. Sprogprø-
    verne vil efter omstændighederne kunne placeres, så den
    fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart inden påbe-
    gyndelsen af det nye skoleår i august. Det vil være en forud-
    sætning for oprykning til næste klassetrin, at eleven består
    sprogprøven. Hvis eleven ikke består den obligatoriske prø-
    ve, skal den pågældende fortsat modtage undervisning i
    dansk som andetsprog i henhold til de gældende regler her-
    om, indtil skolelederen igen indstiller eleven til en obligato-
    risk prøve, som eleven består.
    Endvidere vil der blive fastsat regler om, at en elev, der
    først har modtaget dansk som andetsprog som basisunder-
    visning i op til to år og derefter supplerende undervisning i
    dansk som andetsprog i fire år, og hvor skolelederen fortsat
    vurderer, at undervisning i dansk som andetsprogsundervis-
    ning er påkrævet, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve
    inden afslutningen af det fjerde skoleår, hvor eleven modta-
    ger supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
    Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres,
    så den fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart in-
    den påbegyndelsen af det nye skoleår i august.
    Det vil sige, at en elev, der af skolelederen er blevet vur-
    deret til at have behov for undervisning i dansk som andet-
    sprog, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve forud for,
    at eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning.
    Eleven vil således skulle bestå den obligatoriske prøve en-
    ten, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har
    behov for sprogstøtten, eller senest efter at have modtaget
    supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år,
    eventuelt efter først at have modtaget basisundervisning i
    dansk som andetsprog i op til to år. Hvis eleven ikke består
    den obligatoriske prøve, vil den pågældende skulle undervi-
    ses på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage un-
    dervisning i dansk som andetsprog i henhold til de gældende
    regler herom, indtil skolelederen igen tager eleven til en ob-
    ligatorisk prøve, som eleven består.
    I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at påbe-
    gyndelsen af det efterfølgende klassetrin kun kan udsættes
    én gang. Eleven skal således ikke til en ny prøve ved afslut-
    ningen af det efterfølgende skoleår, med mindre skolederen
    vurderer, at eleven ikke længere vil skulle være omfattet af
    reglerne om dansk som andetsprog. Selvom eleven herefter
    ikke består sprogprøven, kan oprykning til næste klassetrin
    ikke udskydes yderligere, og eleven må fortsætte med at
    modtaget supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
    Endelig er det hensigten, at undervisningsministeren fast-
    sætter regler om rammerne og niveauet for prøverne. Det er
    hensigten at prøverne vil skulle fastsættes centralt (national
    standard) af undervisningsministeren med udgangspunkt i
    Fælles Mål for dansk som andetsprog ud fra de relevante
    trin.
    Det foreslås, at elever på skoler, som bliver omfattet af
    kravet om obligatoriske sprogprøver, ikke vil være omfattet
    af de almindelige regler i folkeskolelovens § 11, stk. 3, om
    sprogvurdering i starten af børnehaveklassen og § 12, stk. 1,
    om klassetrinsindplacering i forhold til skolealder, da der for
    disse elever bliver fastlagt særlige regler om henholdsvis ob-
    ligatoriske sprogprøver og om oprykning til næste klasse
    trin.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
    1, 2, 3 og 4.
    3.2. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler med vedva-
    rende dårlige resultater
    3.2.1. Gældende ret
    Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og kommu-
    nalbestyrelsen har ansvaret herfor, jf. den kommunale sty-
    relseslove og folkeskoleloven. Kommunerne og de enkelte
    skoler har inden for lovens rammer en væsentlig frihed til at
    tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i de konkre-
    te elevers forudsætninger og behov i overensstemmelse med
    det bærende pædagogiske princip for al undervisning i fol-
    keskolen om undervisningsdifferentiering.
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
    § 57 d, at undervisningsministeren fører tilsyn med folke-
    skolers kvalitetsudvikling. I tilfælde af vedvarende dårlig
    7
    kvalitet på en bestemt folkeskole eller i kommunens skole-
    væsen som sådant kan undervisningsministeren med henblik
    på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at
    udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt
    som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervis-
    ningsministeren (vejledning ved læringskonsulenterne). Mi-
    nisteren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingspla-
    nen.
    Undervisningsministeren fører i medfør af bestemmelsen i
    § 57 d tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Herudover
    kan ministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbej-
    de en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i
    skolevæsnet eller på skolen i tilfælde af vedvarende dårlig
    kvalitet. Ministeren har endvidere mulighed for at pålægge
    en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Undervis-
    ningsministeriet som et delelement i en handlingsplan.
    Ministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vej-
    ledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministe-
    ren skønner nødvendig til udførelsen af disse opgaver, med-
    delt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet, jf. folkeskole-
    lovens § 56.
    Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag
    nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,
    Tillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9.
    juni 2006, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole
    forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering,
    herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og
    prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på til-
    fredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i
    folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig
    kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om eleve-
    rnes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet
    for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen
    afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra lands-
    gennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også
    kunne være et tegn på dårlig kvalitet.
    Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens
    skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en
    dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt frem-
    sættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde,
    hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kva-
    litetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren
    pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlings-
    plan til at forbedre det faglige niveau.
    Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdel-
    se af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt sko-
    lens leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i
    gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye
    initiativer.
    Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at
    forbedre det faglige niveau, og om den rent faktisk bevirker
    de ønskede resultater. Rådet for Børns Læring orienteres om
    pålæg og opfølgning herpå.
    Hvis et pålæg om at udarbejde en handlingsplan ikke ef-
    terleves af den pågældende kommunalbestyrelse inden den
    af ministeriet angivne frist, udgør dette i sig selv et ulovligt
    forhold, som Kommunaltilsynet har kompetence og efter
    omstændighederne pligt til at skride ind overfor.
    Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse
    at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren
    ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller man-
    glende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Det er såle-
    des kommunalbestyrelsens ansvar, og ministeren kan alene
    komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejle-
    dende om forståelsen af gældende uddannelsesregler.
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
    vens § 24 stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning
    om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervis-
    ningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse
    skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor
    nedlæggelsen skal have virkning fra august. Bestemmelsen
    suppleres af bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse
    af en folkeskole (bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014).
    Det fremgår af bekendtgørelsen en skole nedlægges, hvis
    en skole:
    1) ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skole-
    leder og eget skoledistrikt eller
    2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkesko-
    lelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
    Forslag om en skolenedlæggelse offentliggøres med en til-
    hørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forsla-
    gets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kom-
    munen. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin
    afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbe-
    styrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere
    forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidig
    med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af
    medlemmet.
    Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal
    som minimum ske på kommunens og den pågældende sko-
    les hjemmeside. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på
    mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod for-
    slaget. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebe-
    styrelsen ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40,
    stk. 2, nr. 2, 2. pkt., sendes forslaget senest samtidig med of-
    fentliggørelsen til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de
    berørte skoler.
    Efter udløbet af fristen fremsættelse af indsigelser m.v.
    mod forslaget, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrel-
    serne ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2,
    nr. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget
    endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod
    forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udlø-
    bet af 8-ugers-fristen.
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
    vens § 36, stk. 2, at er til hver skole hører et skoledistrikt,
    der kan være større eller mindre for hvert klassetrin. Et barn
    har som udgangspunkt krav på at blive optaget i skolen i det
    distrikt, hvor det bor eller opholder sig.
    3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    8
    Folkeskolen er et kommunalt ansvarsområde, og langt de
    fleste kommuner løfter ansvaret på folkeskoleområdet, som
    de skal. Men der ses også skoler, der vedvarende er i tilsy-
    nets fokus bl.a. på grund af udfordringer med at løfte eleve-
    rne fagligt i tilstrækkeligt omfang og dårlig trivsel på sko-
    len.
    Ingen elever er tjent med at gå på en skole, som år efter år
    ikke formår at skabe gode og trygge rammer for elevens fag-
    lige og sociale udvikling.
    På den baggrund synes det hensigtsmæssigt at supplere de
    nuværende regler om kvalitetstilsynet med folkeskolen med
    nye statslige sanktionsmuligheder over for skoler, der ved-
    varende leverer dårlige faglige resultater.
    Udpegningen af skoler med vedvarende dårlige faglige re-
    sultater vil fortsat skulle ske gennem screeningen på de alle-
    rede udvalgte indikatorer i kvalitetstilsynet med folkeskolen,
    der skal udbygges med nye indikatorer, som har særlig fo-
    kus på parallelsamfundsproblematikken.
    Det foreslås at supplere den gældende bestemmelse i § 57
    d, stk. 2, med et nyt krav om, at den af kommunalbestyrel-
    sen udarbejdede handlingsplan skal godkendes af undervis-
    ningsministeren. I praksis vil denne kompetence blive dele-
    geret til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
    Det er fortsat kommunalbestyrelsens ansvar at udforme
    handlingsplanen efter kommunens vurdering af, hvad der er
    påkrævet til at løfte kvaliteten på den eller de skoler, som
    har vedvarende dårlige faglige resultater. Det forhold, at mi-
    nisteren vil skulle godkende en pålagt handlingsplan, vil in-
    debære, at ministeren vil få kompetence til at pålægge kom-
    munalbestyrelsen at arbejde efter at opnå bestemte mål og til
    at iværksætte bestemte indsatser. Det betyder, at ministeren
    vil kunne stille krav til indholdet af handlingsplanen, og der-
    ved fx pålægge kommunen at iværksætte bestemte pædago-
    giske tiltag. Ministeren vil også kunne pålægge kommunen
    mere vidtgående tiltag, herunder økonomiske tiltag, omprio-
    ritering af indsatser og mere strukturelle tiltag så som æn-
    dring af skoledistrikter mv. Hvis ministeren vurderer, at
    kommunalbestyrelsens handlingsplan ikke indeholder rele-
    vante og tilstrækkelige tiltag til at rette op på kvaliteten, vil
    ministeren kunne undlade at godkende handlingsplanen. Det
    vil fx kunne være, hvis en kommune ikke er indstillet på at
    lave sådanne strukturelle ændringer i grundvilkårene for en
    skole, at skolen efter styrelsens vurdering aldrig vil kunne
    bringes på et sådant niveau, at den ikke vil blive udtrukket i
    tilsynet. Det vil også kunne være, hvis en kommune ikke i
    øvrigt understøtter skolen i skolens organisatoriske og pæ-
    dagogiske udvikling.
    En handlingsplan vil typisk skulle indeholde en beskrivel-
    se af kommunens konkrete målsætninger for at løfte det fag-
    lige niveau med angivelse af tidsfrister for, hvornår kommu-
    nen forventer at nå de opstillede mål. Dernæst vil handlings-
    planen skulle indeholde en nærmere beskrivelse af de kon-
    krete initiativer, som kommunen vil iværksætte for at nå må-
    lene. De konkrete initiativer vil afhænge af udfordringerne i
    den pågældende kommune og skole. Det kan både være re-
    levant med tværgående tiltag, som fx styrkelse af undervi-
    ser- og ledelseskompetencer på en eller flere af kommunens
    skoler, tiltag til at styrke det kommunale skolevæsen gene-
    relt, tiltag rettet mod særlige problemstillinger fx udfordrin-
    ger med mange elever med svag social baggrund eller man-
    ge tosprogede elever på en eller flere af kommunens skoler
    eller andet, som kræver en særlig indsats før en skoles fagli-
    ge resultater kan løftes. Handlingsplanen vil fx kunne inde-
    holde gennemførelse af bestemte pædagogiske tilbud for ud-
    valgte målgrupper osv. Handlingsplanen vil også kunne ved-
    røre mere strukturelle og indgribende ændringer i en kom-
    munes skoleforvaltning og-drift. Det vil fx kunne være for-
    hold omkring den kommunale økonomi for skolen, ændrin-
    ger i ledelse og personale på skolen og i den kommunale
    forvaltning samt skolestrukturen i kommunen.
    Ved vurderingen af, om ministeriet vil kunne godkende
    kommunens handlingsplan lægges vægt på, om de foreslåe-
    de tiltag er egnede og tilstrækkelige til at løfte de konkrete
    udfordringer i kommunen inden for en overskuelig tidshori-
    sont, og om kommunen indgår i en konstruktiv dialog om at
    forbedre kvaliteten og således udviser både vilje og evne til
    at håndtere udfordringerne. Der vil endvidere kunne stilles
    krav om konkrete tiltag, som skal indgå i handlingsplanen,
    før den kan godkendes.
    Pålæg om at udarbejde en handlingsplan vil som hidtil
    skulle suppleres af et påbud om at deltage i et vejlednings-
    forløb med ministeriets læringskonsulenter.
    Hvis kommunalbestyrelsen ikke er indstillet på at medvir-
    ke til at udarbejde en handlingsplan, som vil kunne godken-
    des af ministeret, og derved ikke ønsker at bidrage aktivt til
    at forberede kvaliteten på folkeskolen, vil bestemmelsen i §
    57 d, stk. 3, kunne finde umiddelbar anvendelse.
    Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmel-
    se i § 57 d, stk. 3, hvorefter ministeren kan træffe beslutning
    om at nedlægge en folkeskole, som ikke indenfor en treårig
    periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren god-
    kendte handlingsplan, jf. stk. 2. I praksis vil denne kompe-
    tence blive delegeret til Styrelsen for Undervisning og Kva-
    litet.
    Ministeren vil dermed få kompetence til at kunne træffe
    beslutning om nedlæggelse af skoler, som ikke indenfor en
    treårig tidshorisont har indfriet de fastsatte mål. I forbindel-
    se med en sådan beslutning vil forvaltningslovens almindeli-
    ge regler finde anvendelse. Ministeriet vil således skulle på-
    se høring af kommunalbestyrelsen mv., før en eventuel af-
    gørelse træffes.
    Nedlæggelse af en skole vil dog forudsætte, at det er vur-
    deringen, at andre mindre indgribende tiltag ikke er tilstræk-
    kelige. Der vil således skulle foretages en proportionalitets-
    afvejning mellem skolens situation og udvikling og sanktio-
    nen. Hvis en kommune ikke når sine opstillede mål inden
    for tre år, vil der således først blive foretaget en vurdering
    af, om kommunen og skolen har samarbejdet med ministeri-
    ets tilsyn og gjort, hvad der var muligt for at nå målene, og
    om der stadig er perspektiv i at arbejde videre med skolens
    udvikling. Herudover vil det skulle indgå i vurderingen, om
    der på anden vis end angivet i handleplanen er taget initiati-
    9
    ver af positiv betydning for kvaliteten eller i øvrigt er sket
    en udvikling på den eller de skoler, som er omfattet af hand-
    lingsplanen. Eksempelvis vil der kunne være situationer,
    hvor tilsynet vurderer det relevant at pålægge kommunalbe-
    styrelsen en ny handleplan med andre tiltag, som er relevan-
    te i den aktuelle situation.
    Denne sanktionsmulighed vil have vidtrækkende konse-
    kvenser, som vil skulle håndteres. Det gælder i forhold til fx
    fordeling af elever, omplacering af undervisere, skolestruk-
    tur i kommunen mv.
    Ministeren vil ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør
    af denne bestemmelse skulle udøve de beføjelser som kom-
    munalbestyrelsen har i medfør af folkeskolelovens § 24, stk.
    4, og den tilhørende bekendtgørelse om proceduren ved ned-
    læggelse af en folkeskole.
    Det vil sige, at ministeriet i medfør af de fastsatte regler
    vil skulle beslutte, om skolen skal
    1) ophøre med at have egen skolebestyrelse, egen skolele-
    der og eget skoledistrikt eller
    2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkesko-
    lelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
    I forlængelse heraf vil ministeriet skulle sørge for at sikre,
    at de nødvendige procedurer iagttages i forbindelse med be-
    slutningen, herunder fordeling af eleverne.
    Efter skolens nedlæggelse er det kommunalbestyrelsens
    ansvar at sørge for, at kommunens skoledistrikter tilpasses,
    så skolens elever kan fordeles på kommunens øvrige folke-
    skoler. Der henvises til bestemmelsen i folkeskolelovens §
    36, stk. 2.
    Ministeren vil dog skulle godkende kommunalbestyrel-
    sens beslutninger om tilpasning af kommunens skoledistrik-
    ter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlængelse af nedlæggelsen
    af en folkeskole. Dette krav om ministerens godkendelse
    skal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke blot ukritisk sender
    den nedlagte skoles udfordringer videre til en anden skole i
    kommunen, som herefter ikke vil have mulighed for at ska-
    be gode og trygge rammer for den faglige og sociale udvik-
    ling blandt eleverne.
    En nedlæggelse af en folkeskole betyder ikke, at kommu-
    nalbestyrelsen ikke fremadrettet vil kunne beslutte at benyt-
    te de pågældende skolebygninger til drift af en folkeskole,
    men der skal i så fald være tale om en skole under anden le-
    delse, med en anden elevgruppe m.v. jf. også det ovenfor
    anførte om, at ministeren skal godkende kommunalbestyrel-
    sens beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter
    i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at
    nedlægge skolen.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
    5 og 6.
    3.3. Sprogprøver i børnehaveklasser på frie grundskoler
    med høj andel af børn fra udsatte boligområder
    3.3.1. Gældende ret
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i frisk-
    oleloven, at friskoler og private grundskoler inden for ram-
    merne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt kan give un-
    dervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning,
    og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med
    denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme
    rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at
    frie grundskoler giver undervisning inden for børnehave-
    klasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almin-
    deligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres for-
    mål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et
    samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
    vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
    kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
    neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
    Kravet i § 1, stk. 2, om, at undervisningen på frie grund-
    skoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
    folkeskolen, betyder, at elever, der forlader 9. klasse på en
    fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver
    dem de samme muligheder for at komme videre i uddannel-
    sessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
    Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhæn-
    gigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i folke-
    skolen, som ændrer sig over tid.
    Som følge heraf skal der naturligvis være fokus på dansk
    som andetsprog på en fri grundskole, der har tosprogede ele-
    ver. Dansk som andetsprog skal som udgangspunkt indgå
    som en dimension i al undervisning for de elever, der har
    behov.
    Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens §
    9 f, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie
    grundskoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1.
    pkt.
    Bestemmelsen betyder, at ministeren fører tilsyn med, om
    frie grundskoler giver en undervisning der står mål med,
    hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen
    forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske
    med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes
    kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
    neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det
    almindelige tilsyn med undervisningen m.v. omfatter desu-
    den bestemmelserne i § 1 a om slutmål og undervisningspla-
    ner samt § 2, stk. 3, 1. pkt., om dansk som undervisnings-
    sprog.
    3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Som noget nyt foreslås indsat en bestemmelse i friskolelo-
    vens § 1, stk. 3, hvor det specifikt fastsættes, at folkeskole-
    lovens § 11 a finder tilsvarende anvendelse for elever i bør-
    nehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30 pro-
    cent af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen
    over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
    boliger m.v. mindst en gang inden for de seneste tre år.
    Ligeledes foreslås indsat en ny bestemmelse i friskolelo-
    vens § 1, stk. 4, hvor det fastsættes, at folkeskolelovens § 5,
    stk. 6, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9.
    klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 procent af ele-
    10
    verne bor i et boligområde, der har været på listen over ud-
    satte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
    mv. mindst en gang inden for de seneste tre år.
    Baggrunden for forslaget er et ønske fra regeringen om at
    sikre, at alle børn på skoler med mere end 30 procent elever
    fra udsatte boligområder sikres det grundlæggende sprogligt
    niveau, som er nødvendigt for at kunne følge undervisnin-
    gen i grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at be-
    nytte sig af den lokale folkeskole eller en fri grundskole.
    Forslaget sikrer således parallelitet mellem folkeskolen og
    de frie grundskoler.
    Det foreslås endvidere, at denne aktivitet bliver omfattet
    af undervisningsministerens almindelige tilsyn med de fri-
    grundskoler i medfør af friskolelovens § 9 f, idet der er tale
    om et specifikt indholdsmæssigt krav til disse skolers under-
    visning i børnehaveklassen.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr.
    1 og 2.
    3.4. Styrket forældre ansvar gennem mulighed for bortfald
    af børneydelse
    3.4.1. Fravær i folkeskolen
    3.4.1.1. Gældende ret
    3.4.1.1.1. Folkeskolelovens regler om ulovligt skolefravær
    Det følger af folkeskolelovens § 2, stk. 3, at elever og foræl-
    dre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens
    formål. Videre følger det af folkeskolelovens § 35, at foræl-
    dremyndighedsindehaveren eller den, der faktisk sørger for
    barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisnings-
    pligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
    Efter folkeskolelovens § 39, stk. 1, skal skolens leder på-
    se, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervis-
    ningen. Undervisningsministeren har fastsat nærmere regler
    om fravær fra undervisningen i bekendtgørelse om elevers
    fravær fra undervisningen i folkeskolen (bekendtgørelse nr.
    696 af 23. juni 2014).
    Det følger af bekendtgørelsens § 1, at skolens leder og det
    undervisende personale, der er tilknyttet eleverne, dagligt
    fører kontrol med, at eleverne er til stede under undervisnin-
    gen og registrerer fraværet elektronisk i de elevadministrati-
    ve systemer. Der skal angives følgende om grunden til fra-
    vær:
    1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende.
    2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær fri-
    hed).
    3) Ulovligt fravær.
    Det følger heraf, at fravær er ulovligt, såfremt det ikke
    skyldes sygdom og lignende forhold, og skolelederen ikke
    har tilladt det pågældende fravær.
    Det følger videre af bekendtgørelsens § 4, at skolens leder
    i forbindelse med en elevs ulovlige fravær straks skal tage
    kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække år-
    sagen til fraværet. Ved ulovligt fravær af længere varighed
    eller hyppige kortvarige forsømmelser i omfang svarende
    hertil, skal skolens leder tage stilling til, i hvilket omfang
    eleven har behov for supplerende undervisning eller anden
    faglig støtte i henhold til folkeskolelovens. Skyldes fravæ-
    ret, at eleven har svært ved følge med i undervisningen eller
    har problemer med andre elever eller skolens personale, skal
    skolens leder så hurtigt som muligt i samarbejde med eleven
    og forældrene kortlægge problemerne og udarbejde løs-
    ningsforslag med henblik på om fornødent at iværksætte
    specialpædagogisk bistand, jf. bekendtgørelse om folkesko-
    lens specialundervisning og anden specialpædagogisk bi-
    stand.
    Ved øvrigt ulovligt fravær skal skolens leder søge at løse
    problemerne i samarbejde med eleven og forældrene, even-
    tuelt ved inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgiv-
    ning, Ungdommens Uddannelsesvejledning, den kommuna-
    le sundhedstjeneste eller andre institutioner m.v., som ele-
    ven har tilknytning til. Er det ikke muligt at skabe den nød-
    vendige dialog med eleven og forældrene med henblik på at
    sikre, at eleven deltager i undervisningen, inddrager skolens
    leder tillige kommunalbestyrelsen.
    Endelig skal skolens leder give meddelelse til kommunal-
    bestyrelsen om fravær
    1) straks, hvis skolen får oplysning om, at en elev ophol-
    der sig eller kan formodes at opholde sig i udlandet, og
    2) senest, når en elev har været fraværende i en uge, her-
    under hvis en elev ikke er mødt i skole i den første uge
    efter sommerferiens afslutning, og fraværet ikke skyl-
    des sygdom eller ekstraordinær frihed.
    3.4.1.1.2. Servicelovens udvidede underretningspligt
    Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver
    offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrette kommu-
    nalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller
    hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
    1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
    særlig støtte,
    2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
    særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
    eller
    3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
    særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovli-
    ge skolefravær eller undladelse af at opfylde undervis-
    ningspligten, eller
    4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
    overgreb.
    Som det fremgår af ovenstående, følger det af § 153, stk.
    1, nr. 3, at underretningspligten indebærer en særlig regule-
    ring af pligten til at underrette, når et barn eller en ung under
    18 år kan have behov for særlig støtte på grund af barnet el-
    ler den unges ulovlige skolefravær eller undladelse af at op-
    fylde undervisningspligten. Formålet er at understrege, at et
    (bekymrende) ulovligt skolefravær kan indikere, at der er
    vanskeligheder i barnets eller den unges forhold, som ser-
    vicelovens regler om støtte til udsatte børn og unge og deres
    familier tager sigte på at løse.
    11
    Ulovligt skolefravær i servicelovens forstand betegner de
    tilfælde, hvor eleven har mange forsømmelser af kortere el-
    ler længere varighed eller meget lange fraværsperioder, som
    ikke skyldes for eksempel sygdom eller ekstraordinær frihed
    med skolelederens tilladelse. Ulovligt skolefravær kan også
    omfatte tilfælde, hvor eleven har meget lange fraværsperio-
    der i forbindelse med for eksempel udlandsophold, herunder
    selvbestaltet feriefravær. Langvarigt ulovligt skolefravær
    kan således være et tegn på, at barnet eller den unge står
    over for mere komplekse sociale udfordringer, eksempelvis
    hvis familien er præget af psykisk sygdom, misbrug eller an-
    dre problemer, som kan forårsage, at elevens sundhed og
    udvikling er i fare, og som betyder, at barnet eller den unge
    har behov for støtte efter servicelovens regler.
    Der kan imidlertid også forekomme tilfælde, hvor der vil
    være grund til at underrette kommunalbestyrelsen, selvom
    elevens fravær ikke af skolen er kategoriseret som ulovligt
    fravær, men hvor fraværet er kategoriseret som fravær på
    grund af elevens sygdom eller lignende. Det drejer sig om
    tilfælde, hvor der er grundlag for at antage, at elevens syg-
    dom eller lignende skyldes vanskeligheder i barnets eller
    den unges forhold, som servicelovens regler om støtte til ud-
    satte børn og unge og deres familie tager sigte på at løse.
    Det drejer sig derimod ikke om kortere eller længere perio-
    der med sygdom, hvor det er utvivlsomt, at barnets sygdom
    ikke skyldes sådanne forhold.
    Det bemærkes, at underretningspligten ikke retter sig mod
    problemstillinger, der normalt kan løses i det almindelige
    skole-hjem-samarbejde eller ved andre initiativer og tiltag
    fra skolens side som f.eks. problemer med større elevers
    skolefravær på grund af skoletræthed.
    Foruden tilfælde af ulovligt skolefravær bemærkes endvi-
    dere, at underretningspligten generelt set også omfatter til-
    fælde, hvor en elevs hyppige skoleskift giver grund til at an-
    tage, at barnet eller den unge har behov for særlig støtte.
    Skolelederne er således i disse tilfælde omfattede af under-
    retningspligten efter § 153, stk. 1.
    Den endelige vurdering af, hvorvidt ulovligt skolefravær
    er af en karakter og af et omfang, der betyder, at der skal
    foretages en underretning, vil komme an på et konkret skøn.
    Det understreges i den forbindelse, at den, der underretter,
    ikke skal foretage en vurdering af, om barnet eller den unge
    vil kunne opnå særlig støtte, da denne vurdering alene er
    kommunalbestyrelsens ansvar. Underretningspligten gælder
    uanset, at den, der underretter, har mulighed for fortsat at
    benytte den bistand, som findes inden for skolens regi, her-
    under eksempelvis specialpædagogisk rådgivning eller spe-
    cialundervisning. Skolen skal således fortsat varetage dialog
    med barnets eller den unges forældre, jf. reglerne herom i
    bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i fol-
    keskolen (bekendtgørelse nr. 696 af 23. juni 2014), eller for
    eksempel tilbyde specialundervisning, uanset at kommunen
    er underrettet om barnets eller den unges eventuelle behov
    for særlig støtte. Det bemærkes, at det i den forbindelse vil
    være hensigtsmæssigt at samarbejde om og koordinere
    eventuelle samtidige tiltag.
    Med personer, der udøver offentlig tjeneste, menes perso-
    ner, som er ansat til at udføre offentlige opgaver på vegne af
    offentlige myndigheder (f.eks. statslige myndigheder, dvs.
    ministerier, direktorater, politi, domstole og kommunale for-
    valtninger), som udøver deres virksomhed i henhold til lov-
    regler eller bestemmelser, der er fastsat med hjemmel i lov.
    Der kan f.eks. være tale om lærere eller pædagoger, som er
    ansatte i dagtilbud. Da eksempelvis private dagtilbud, priva-
    te opholdssteder samt private eller frie skoler ligeledes udø-
    ver virksomhed i henhold til lovregler eller bestemmelser,
    der er fastsat med hjemmel i lov, er personer ansat i disse
    positioner således også omfattet af underretningspligten.
    Med personer, der udøver offentligt hverv, menes perso-
    ner, som ikke er ansat til at udføre offentlig tjeneste, men
    som i kraft af deres hverv udøver tjeneste for en offentlig
    myndighed, som medfører visse handlebeføjelser udadtil.
    Der kan f.eks. være tale om en privatansat læge, der efter
    anmodning tilser en beboer på et kvinde-krisecenter. Be-
    stemmelsen omfatter også et kommunalbestyrelsesmedlem,
    som i udøvelsen af sit hverv får kendskab til et forhold ved-
    rørende et barn eller en ung, der bør underrettes om efter
    denne bestemmelse.
    Underretningspligten er i udgangspunkt personlig. Hvis en
    person, der udøver offentlig tjeneste eller offentlig hverv,
    bliver bevidst om et barn, der bør underrettes om, er pligten
    til at tage kontakt til kommunalbestyrelsen således person-
    lig. Der er derimod intet krav om inddragelse af lederen ved
    en underretning. Lederen skal således ligeledes have den
    personlige viden for, at underretningspligten kan træde i
    kraft.
    Med særlig støtte henvises til støtte efter servicelovens ka-
    pitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der er således ik-
    ke underretningspligt i situationer, hvor barnets eller den un-
    ges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om særlig
    støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte på at lø-
    se.
    Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsa-
    gen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig
    støtte.
    3.4.1.1.3. Forholdet til lovgivning om forældrepålæg
    Efter servicelovens § 57 a skal kommunalbestyrelsen træffe
    afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et
    forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs
    udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-
    myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.
    Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældremyndighedsinde-
    haveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et
    barns fravær.
    Forældrepålægget skal angive en eller flere konkrete
    handlepligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal
    hjælpe forældrene til at handle anderledes til fordel for bar-
    net, jf. § 57 a., stk. 3. Det kan fx være at følge deres barn i
    skole, deltage i et forældreprogram eller møde op til møder
    med relevante myndigheder. Sideløbende med forældrepå-
    12
    lægget kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at
    iværksætte støtte efter servicelovens § 52, stk. 4.
    Hvis en kommune på baggrund af de informationer, den
    får under den løbende opfølgning på et forældrepålæg, vur-
    derer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, skal kommu-
    nen træffe afgørelse om, at forældrepålægget ikke er efterle-
    vet, jf. § 57 a, stk. 7. En sådan afgørelse resulterer i, at udbe-
    talingen af børne- og ungeydelsen for det kommende kvartal
    stoppes. En afgørelse om manglende efterlevelse af et pålæg
    træffes med virkning for det førstkommende kvartal og for
    ét kvartal ad gangen.
    3.4.1.1.4. Forholdet til forvaltningsloven
    De almindelige regler om tavshedspligt er fastsat i forvalt-
    ningsloven. Det følger således af lovens § 27, stk. 1-4, at
    den, der virker inden for den offentlige forvaltning, har tavs-
    hedspligt, jf. straffeloven, når en oplysning ved lov eller an-
    den gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når
    det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at vare-
    tage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser,
    herunder eksempelvis enkeltpersoners interesse i at beskytte
    oplysninger om deres personlige forhold.
    Det følger videre af bestemmelsens stk. 5, at der inden for
    den offentlige forvaltning kun kan pålægges tavshedspligt
    med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hem-
    meligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestem-
    te offentlige eller private interesser som nævnt i stk. 1-4.
    Efter bestemmelsens stk. 6, kan en forvaltningsmyndighed
    bestemme, at en person uden for den offentlige forvaltning
    har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som
    myndigheden videregiver til den pågældende uden at være
    forpligtet hertil.
    Det følger endelig af bestemmelsens stk. 7, at de alminde-
    lige regler i forvaltningsloven og straffelovens §§ 152 og
    152 c-152 f om strafansvar for uberettiget videregivelse af
    fortrolige oplysninger fra en myndighedsperson m.v. også
    finder anvendelse på overtrædelse af pålæg efter stk. 6.
    Fagpersoners udvidede underretningspligt efter servicelo-
    vens § 153, stk. 1, vil altid gå forud for forvaltningslovens
    regler om tavshedspligt. De omfattede faggrupper er således
    forpligtet til at underrette kommunalbestyrelsen i overens-
    stemmelse med servicelovens § 153, stk. 1, selv i de tilfælde
    hvor de ifølge forvaltningsloven m.fl. har tavshedspligt.
    I forvaltningslovens kapitel 5 er forståelsen og anvendel-
    sen af partshøring, herunder dets undtagelser beskrevet. En
    forvaltningsmyndighed er forpligtet til at lade parten se og
    kommentere alle oplysninger, der er i en sag, som vil danne
    grundlag for den afgørelse, forvaltningsmyndigheden heref-
    ter skal træffe, hvis oplysningerne er til ugunst for parten.
    Eventuelle kommentarer fra parten skal indgå i afgørelsen,
    som myndigheden derefter træffer.
    3.4.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Regelmæssig deltagelse i undervisningen er en forudsætning
    for, at den enkelte elev får det maksimale faglige og sociale
    udbytte af den undervisning, der tilrettelægges i folkeskolen.
    Da børne- og ungeydelsen er en ydelse, som knytter sig til
    det at have børn, er det naturligt at inddrage den i overvejel-
    ser om at motivere forældremyndighedsindehavere til at løf-
    te deres forældreansvar i forhold til deres børns skolegang.
    Med lovforslaget foreslås det, at forældres ansvar for de-
    res børns skolegang styrkes ved, at der indføres en objektiv
    pligt for skolelederne til altid at underrette kommunalbesty-
    relsen, såfremt et barn eller en ung har ulovligt skolefravær
    på 15 pct. eller derover i ét kvartal. Kommunalbestyrelsen
    skal herefter træffe afgørelse om standsning af børne- og un-
    geydelsen.
    Forslaget gælder alene det, der i dag er ulovligt fravær.
    Definitionen af fravær reguleres af folkeskolelovens § 39,
    stk. 1. Undervisningsministeriet vil tydeliggøre reglerne om
    fravær, så reglerne for registrering af fravær bliver entydige
    på tværs af skoler og kommuner. Undervisningsministeriet
    vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde vejled-
    ningsmateriale om reglerne om fravær.
    Formålet med forslaget er, at der bliver sat så tidligt ind
    som muligt på skolerne for at nedbringe elevernes fravær og
    håndtere de bagvedliggende årsager. Samtidig vil forældre-
    ne møde en konsekvens, såfremt de ikke sikrer, at deres barn
    deltager i undervisningen.
    Med den foreslåede § 153, stk. 2, foreslås det, at skolele-
    dere på folkeskoler vil skulle underrette kommunalbestyrel-
    sen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller der-
    over inden for ét kvartal, jf. § 39, stk. 1, i folkeskoleloven.
    Med den foreslåede § 155 c foreslås det, at kommunalbe-
    styrelsen vil skulle træffe afgørelse om standsning af børn-
    og ungeydelsen, når kommunen modtager en underretning
    om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller dero-
    ver inden for ét kvartal. Afgørelsen vil skulle gælde for ét
    kvartal.
    3.4.2. Standsning af børne- og ungeydelse ved ulovligt fra-
    vær
    3.4.2.1 Gældende ret
    For børn og unge under 18 år udbetales en skattefri børne-
    og ungeydelse, jf. § 1, stk. 1 og 2, i lov om en børne- og un-
    geydelse, hvis betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.
    For børn under 15 år udbetales ydelsen kvartalsvis, jf. § 5,
    stk. 3, i lov om en børne- og ungeydelse. Børneydelsen ud-
    betales første gang for det kvartal, der følger efter det kvar-
    tal, i hvilket retten til ydelsen er erhvervet. Børneydelsens
    størrelse afhænger af barnets alder. For børn under 3 år er
    beløbet 18.024 kr. årligt. For de 3-6 årige børn er beløbet
    14.268 kr. årligt, og for børn i alderen 7-14 år er beløbet
    11.232 kr. årligt (2018-niveau), jf. § 1, stk. 1, i lov om en
    børne- og ungeydelse.
    For unge i alderen 15-17 år udbetales ydelsen månedsvis,
    jf. § 5, stk. 4, i lov om en børne- og ungeydelse. Ungeydel-
    sen udbetales første gang for den måned, der følger efter den
    13
    måned, hvor barnet fylder 15 år, og sidste gang for den må-
    ned, i hvilken retten til ydelsen ophører (den måned, hvor
    den unge fylder 18 år). For den måned, hvor den unge fylder
    18 år, udbetales ydelsen forholdsmæssigt svarende til antal-
    let af dage fra månedens begyndelse til og med fødselsdagen
    i forhold til antallet af dage i måneden, jf. § 5, stk. 4, i lov
    om en børne- og ungeydelse. Ungeydelsen udgør 11.232 kr.
    årligt (2018-niveau), jf. § 1, stk. 2, i lov om en børne- og un-
    geydelse.
    Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til
    barnets mor, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. Andre
    ydelsesmodtagere kan eksempelvis være barnets far, hvis
    barnet bor hos ham, eller den person, som har taget barnet i
    pleje med henblik på adoption.
    Børne- og ungeydelsen indkomstaftrappes, jf. § 1 a i lov
    om en børne- og ungeydelse. Dette indebærer, at ydelsen
    nedsættes med 2 pct. af den del af topskattegrundlaget efter
    personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, der overstiger et grund-
    beløb på 765.800 kr. (2018-niveau).
    Efter § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse er ret-
    ten til børne- og ungeydelse betinget af en række forhold.
    Bl.a. er retten til børne- og ungeydelse betinget af, at kom-
    munalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har med-
    delt Udbetaling Danmark, at en afgørelse om manglende ef-
    terlevelse af forældrepålæg, jf. § 57 a, stk. 7, i lov om social
    service, skal have den virkning, at børne- og ungeydelsen
    ikke skal udbetales, jf. § 2, stk. 1, nr. 5, i lov om en børne-
    og ungeydelse.
    Desuden er retten til ungeydelsen betinget af, at kommu-
    nalbestyrelsen ikke for den pågældende måned har givet Ud-
    betaling Danmark meddelelse om, at en afgørelse om man-
    glende efterlevelse af pligten til uddannelse, beskæftigelse
    eller anden aktivitet for 15-17-årige, jf. § 2 a, stk. 3, i lov om
    vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddan-
    nelse, beskæftigelse m.v. skal have den virkning, at unge-
    ydelsen standses, jf. § 2, stk. 1, nr. 6, i lov om en børne- og
    ungeydelse.
    Endvidere er retten til børneydelse betinget af, at kommu-
    nalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt
    Udbetaling Danmark, at den har truffet afgørelse efter dag-
    tilbudslovens § 12, stk. 2, om standsning af børneydelsen på
    baggrund af, at barnets forældre ikke opfylder deres pligt til
    at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og en eventu-
    el sprogstimulering, medmindre forældrene selv forestår
    sprogstimuleringen jf. § 2, stk. 1, nr. 8 i lov om en børne- og
    ungeydelse.
    Retten til den fulde ydelse er herudover betinget af, at
    mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten over
    for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i
    mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den periode,
    udbetalingen vedrører, jf. § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en bør-
    ne- og ungeydelse. Retten til fuld ydelse optjenes gradvist,
    så der efter 18 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales
    25 pct. af ydelsen, efter 36 måneders bopæl eller beskæfti-
    gelse her i riget udbetales 50 pct. af ydelsen, efter 54 måne-
    ders bopæl eller beskæftigelse udbetales 75 pct. af ydelsen
    og efter 72 måneders bopæl eller beskæftigelse udbetales
    hele ydelsen.
    For personer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
    forordning EF nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordine-
    ring af de sociale sikringsordninger, det vil sige personer fra
    EU/EØS-lande og Schweiz, samt statsløse og flygtninge bo-
    sat i en medlemsstat, og som er eller har været omfattet af
    lovgivningen i en eller flere medlemsstater, samt disses fa-
    miliemedlemmer og efterladte, gælder et såkaldt sammen-
    lægningsprincip, jf. forordningens artikel 6. I disse tilfælde
    skal der ved vurdering af, om der er optjent ret til børne- og
    unge ydelse, foretages sammenlægning med perioder, der er
    tilbagelagt efter et andet EU/EØS-lands eller Schweiz’ lov-
    givning.
    3.4.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Det foreslås, at retten til børne- og ungeydelse betinges af, at
    kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har
    meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har
    truffet afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen ef-
    ter forslaget til § 155 c i lov om social service, jf. lovforsla-
    gets § 4, nr. 3.
    Kommunalbestyrelsen vil efter forslaget på baggrund af
    en afgørelse om standsning af børne- og ungeydelse begrun-
    det i, at et barn har 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover
    inden for ét kvartal, jf. forslaget til § 155 c i lov om social
    service, jf. lovforslagets § 3, nr. 1, skulle meddele Udbeta-
    ling Danmark, at der skal ske standsning af ydelsen for ét
    kvartal. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til §
    153, stk. 1, i lov om social service, jf. lovforslagets § 3, nr.
    2, hvorefter der foreslås indført en objektiv pligt for skolele-
    derne til altid at underrette kommunalbestyrelsen om, at et
    barn har 15 pct. ulovligt skolefravær eller derover. Kommu-
    nalbestyrelsen vil ifølge forslaget til § 155 c i lov om social
    service, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, skulle træffe afgørelse
    om standsning af børne- og ungeydelsen for ét kvartal og
    meddele Udbetaling Danmark, at de har truffet afgørelse
    herom. Herefter skal Udbetaling Danmark standse børne- og
    ungeydelsen.
    Afgørelsen vil gælde for ét kvartal, hvor der ikke vil ske
    udbetaling af børne- og ungeydelse.
    Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3 og §
    4.
    3.5. Konsekvent indgriben overfor institutioner for almen-
    gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
    og institutioner for erhvervsrettet uddannelse med vedvaren-
    de dårlige resultater
    3.5.1. Gældende ret
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 50 i lov om in-
    stitutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
    senuddannelse m.v., at undervisningsministeren fører tilsyn
    med institutionerne. Finder undervisningsministeren, at en
    institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med lov
    eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i hen-
    14
    hold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen
    om at ændre den pågældende virksomhed.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 i lov om
    institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren kan på-
    lægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale
    med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en in-
    stitutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I
    indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervis-
    ningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nød-
    vendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Un-
    dervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til
    afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller
    uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 i lov om
    institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at bestyrelsen over for undervis-
    ningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herun-
    der for forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen
    ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om be-
    rigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren be-
    slutte,
    1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode va-
    retages af personer, der udpeges af ministeren, eller
    2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse
    skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
    Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
    nens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren be-
    slutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse
    hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget
    en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov
    om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter hø-
    ring af institutionens bestyrelse kan nedlægge en institution,
    hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis
    institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes
    uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Det fremgår endvide-
    re af stk. 2, at ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggel-
    sen af en institution. Af stk. 3 følger, at såfremt en institu-
    tion ophører, tilfalder institutionens nettoformue statskassen,
    jf. dog stk. 4. I henhold til stk. 4, ophører en sammenlagt in-
    stitution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i
    hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannel-
    se (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del
    af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hid-
    rører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i over-
    ensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om insti-
    tutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af
    nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3. Endelig fremgår
    det af stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
    om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov
    om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter
    indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutio-
    ner, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og bestyrelsen for
    en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan
    godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges
    til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
    efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og til-
    skud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende ud-
    dannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvil-
    ken institutionslov den sammenlagte institution godkendes.
    Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvida-
    tion ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder
    og forpligtelser til den fortsættende institution. Det følger
    videre af bestemmelsens stk. 2, at undervisningsministeren
    efter indstilling fra bestyrelsen for en institution kan god-
    kende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen over-
    drages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som
    helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddan-
    nelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslut-
    ning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager
    en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestå-
    ende eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Under-
    visningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involvere-
    de institutioner godkendes. Ministeren godkender den sam-
    menlagte eller spaltede institutions vedtægt. Det følger af
    bestemmelsens stk. 3, at det er en betingelse for at opnå
    godkendelse til sammenlægningen eller spaltningen, at der
    ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker ind-
    skrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den
    fortsættende eller modtagende institution skal der optages
    bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
    formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestem-
    melser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder
    til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke
    ophører ved sammenlægningen eller spaltningen. Det følger
    af stk. 4, at sammenlægning eller spaltning kan gennemføres
    uden kreditorernes samtykke. Endelig fremgår det af stk. 5,
    at undervisningsministeren fastsætter regler om sammen-
    lægning og spaltning af institutioner, herunder regler, efter
    hvilke kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasnin-
    ger finder anvendelse på sammenlægningen og spaltningen.
    Bestemmelsen er ikke udmøntet.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 29 i lov om
    institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
    ministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder undervis-
    ningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i
    overensstemmelse med lov eller de regler eller aftaler, der er
    fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren ud-
    stede påbud til institutionen om at ændre den pågældende
    virksomhed.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a i lov om
    institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
    ministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at ind-
    gå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at
    kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er
    utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvali-
    teten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstalt-
    ninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrække-
    lige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde
    yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i under-
    15
    visning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en
    indsatsaftale.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 i lov om
    institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestyrelsen
    over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutio-
    nens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
    Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisnings-
    ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
    ministeren beslutte,
    1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode va-
    retages af personer, der udpeges af ministeren, eller
    2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse
    skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
    Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
    nens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren be-
    slutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbin-
    delse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er ud-
    peget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov
    om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervis-
    ningsministeriets godkendelse af en institution efter stk. 1,
    kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institu-
    tionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudby-
    dere i en landsomfattende eller regional planlægning, eller
    hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation
    skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov
    om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at tiloversble-
    ven formue i tilfælde af institutionens ophør anvendes til un-
    dervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsmini-
    sterens bestemmelse, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 fremgår, at hvis
    der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes insti-
    tutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt
    gaver skænket den 1. januar 1991 eller senere i form af løsø-
    re, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de for-
    mål, der er fastsat i den pr. 1. august 2012 gældende ved-
    tægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til
    denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddan-
    nelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. de-
    cember 1993 og 1. januar 1994. Det følger af stik. 3, at for-
    mue hidrørende fra en selvejende institution inden for den
    offentlige forvaltning, der pr. 31. december 2006 var amts-
    kommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institu-
    tionens ophør. Af stk. 4, fremgår at for fusionerede uddan-
    nelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner in-
    den for den offentlige forvaltning, opgøres de enkelte insti-
    tutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på fusionstidspunktet.
    Ved ophør tilfalder den del af nettoformuen, der hidrører fra
    de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskas-
    sen. Øvrig nettoformue fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2.
    Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren
    kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen ef-
    ter stk. 1 og 2.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 i lov om in-
    stitutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
    ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere
    institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for
    uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en
    eller flere institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og hf-
    enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for
    almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere
    af institutionerne sammenlægges til én institution, som god-
    kendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.
    Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne føl-
    ger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervis-
    ningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den
    sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning
    mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, ud-
    dannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller almen vok-
    senuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannel-
    se finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for al-
    mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
    m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution,
    der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-
    eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse. Ved
    sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation
    ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsætten-
    de institution. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at under-
    visningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen kan tilla-
    de, at en institution, der er godkendt efter loven, ved spalt-
    ning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del
    heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.
    Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede insti-
    tutions vedtægt. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at det er
    en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og stk. 2, at
    der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker ind-
    skrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den
    fortsættende eller modtagende institution skal der optages
    bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
    formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestem-
    melser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder
    til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke
    udløses ved sammenlægningen eller spaltningen. Det frem-
    går af stk. 4, at sammenlægning eller spaltning kan gennem-
    føres uden kreditorernes samtykke. Endelig følger det af stk.
    5, at undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter ka-
    pitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder
    anvendelse på sammenlægningen eller spaltningen.
    3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Langt de fleste gymnasier, voksenuddannelsescentre og in-
    stitutioner for erhvervsrettede uddannelser leverer gode ung-
    domsuddannelser. Men ingen elever er tjent med at gå på en
    ungdomsuddannelse, som år efter år ikke formår at skabe
    trygge rammer for elevernes udvikling. Der skal kunne gri-
    bes konsekvent ind over for institutioner, der vedvarende er
    i tilsynets fokus.
    Det foreslås derfor at udvide de eksisterende sanktionsmu-
    ligheder over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
    Som noget nyt foreslås indført en bestemmelse i lov om
    institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-
    rettet uddannelse, hvorefter undervisningsministeren vil
    kunne fratage en institution eller en afdeling af en institu-
    16
    tion, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere
    af dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som
    følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, adgan-
    gen til at optage elever ved optagelsesprøve, standardiseret
    vurdering eller vejledningssamtale. Det forudsættes, at mini-
    steren løbende vurderer, om tiltaget fortsat er påkrævet.
    Bestemmelserne vil ikke ændre på elevernes mulighed for
    optagelse på den pågældende ungdomsuddannelse efter de
    gældende adgangsforudsætninger i lov om gymnasiale ud-
    dannelser og lov om erhvervsuddannelser. Eleverne vil såle-
    des, såfremt de opfylder adgangsforudsætningerne, skulle
    optages på en anden institution.
    Hensigten med bestemmelserne er at bidrag til, at elever
    med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres
    faglige niveau, da de i så fald ikke optages på en institution,
    der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt
    fagligt niveau.
    I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt
    pålæg om, at en institution eller en afdeling af en institution,
    dvs. et udbudssted, vil skulle ophøre med optage elever ved
    optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejlednings-
    samtale, vil ministeren skulle tage hensyn til elevernes
    transportafstand ved optag på en anden institution fx i for-
    hold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
    Det foreslås endvidere som noget nyt, at undervisningsmi-
    nisteren vil kunne træffe beslutning om, at en institution skal
    nedlægges eller sammenlægges eller spaltes med en eller
    flere institutioner, hvis institutionen ikke indenfor en treårig
    periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren
    indgåede indsatsaftale.
    Det er en forudsætning for sammenlægning efter forslaget,
    at bestyrelsen for den institution, som ministeriet ønsker den
    dårligt præsterende institution sammenlagt med, vil godken-
    de en sammenlægning i medfør af lovens almindelige regler
    om sammenlægning af institutioner.
    I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammen-
    lægge eller spalte en institution vil forvaltningslovens al-
    mindelige regler skulle finde anvendelse. Ministeriet vil så-
    ledes skulle påse partshøring af institutionens bestyrelse
    mv., før en eventuel afgørelse træffes.
    Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det
    er derfor alene hensigten, at sanktionen vil skulle finde an-
    vendelse i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at
    de mindre indgribende bestemmelser om, at bestyrelsens op-
    gaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der
    udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træder tilbage, så-
    ledes at en ny bestyrelse udpeges efter reglerne i institutio-
    nens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden resultat.
    En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre
    behov for håndtering af forhold omkring omplacering af ele-
    ver. Desuden skal ske afskedigelse af institutionens leder og
    øvrige personale. Der skal ligeledes ved institutionens ned-
    læggelse forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen,
    opgjort på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
    4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtigelser
    Artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
    (EMRK) har følgende ordlyd:
    ”Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettighe-
    der og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn,
    race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevis-
    ning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et na-
    tionalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet
    forhold. ”
    Bestemmelsen har ikke karakter af et generelt forbud mod
    diskrimination, men gælder alene inden for områder, der er
    omfattet af konventionens øvrige bestemmelser (eller proto-
    koller).
    Forslaget om obligatoriske sprogprøver for børn på skoler,
    hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,
    der har været på listen over udsatte boligområder, vil være
    omfattet af EMRK artikel 14 i kombination med artikel 2 i
    første tillægsprotokol til konventionen om retten til uddan-
    nelse.
    Forslaget vil indebære forskelsbehandling på baggrund af
    bopæl og vil endvidere kunne indebære indirekte forskelsbe-
    handling på baggrund af de kriterier, som ligger til grund for
    udpegningen af boligområder som udsatte boligområder.
    Det bemærkes, at et udsat boligområde med den foreslåede
    ændring af lov om almene boliger m.v., jf. nærmere ovenfor
    under pkt. 2, ikke vil blive defineret med henvisning til be-
    boernes oprindelse.
    EMRK artikel 14 stiller krav om, at forskelsbehandling
    skal kunne begrundes sagligt, hvilket indebærer, at forskels-
    behandlingen skal forfølge et anerkendelsesværdigt formål,
    og at der skal være proportionalitet mellem det anvendte
    middel og det formål, der søges realiseret. Den Europæiske
    Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at konventionssta-
    terne – når det drejer sig om generel økonomisk politik og
    samfundsmæssige forhold – må indrømmes en vid skøns-
    margin, jf. f.eks. dom af 12. april 2006 i sagen Stec m.fl.
    mod UK.
    Som anført ovenfor under pkt. 2 og pkt. 3.1.2 er sigtet
    med forslaget om obligatoriske sprogprøver bl.a. at styrke
    elevernes sprog på grundskoler med en høj andel af børn fra
    udsatte boligområder, således at alle børn kan indgå i det so-
    ciale og faglige fællesskab i skolen og undgå et fagligt efter-
    slæb, som kan være følgen af et utilstrækkeligt eller man-
    glende sprog. Der henvises endvidere til det under pkt. 3.1.2
    anførte, hvorefter andelen af mindre gode læsere i 2. klasse
    er højere på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra ud-
    satte boligområder sammenlignet med øvrige folkeskoler,
    hvilket også gør sig gældende, når der tages højde for foræl-
    drenes uddannelsesbaggrund
    På den baggrund vurderes det, at forslaget ikke rejser
    spørgsmål i forhold til EMRK artikel 14 sammenholdt med
    artikel 2 i første tillægsprotokol.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser og imple-
    menteringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
    Lovforslaget består af en række initiativer, der vil have øko-
    nomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.
    17
    Ad 3.1 og 3.3. Sprogprøver
    Det vurderes, at forslaget vil medføre udgifter i det offent-
    lige som følge af 1) opfølgning på sprogvurdering, 2) øget
    brug af sprogstimulering, 3) øget brug af pædagogisk-psy-
    kologisk vurdering, 4) flere omgængere i børnehaveklasse
    og 5) udgifter til evaluering af tosprogede elevers kompeten-
    cer.
    Hertil kommer administrative udgifter i det offentlige i
    opstartsperioden til initiativer, der understøtter ovenstående.
    Dette omhandler udvikling af sprogtest og forældrekurser
    m.fl.
    Ad 1) forudsættes det, at ca. 1.800 børn, er omfattet af kri-
    terierne i lovforslaget og vil have behov for opfølgning på
    sprogprøverne i form af, at pædagogiske medarbejdere skal
    forberede og efterbehandle prøverne samt drøfte resultaterne
    med forældrene. Merudgifterne herved vedrører arbejdstid
    på skolerne. Merudgifterne herved vurderes at være ca. 2
    mio. kr. i 2019 og 4 mio. kr. årligt i 2020 og frem.
    Ad 2) forudsættes det, at ca. 360 børn omfattet af kriterier-
    ne i lovforslaget vil have behov for ekstra sprogstimulering
    på baggrund af deres resultater i sprogprøverne. Merudgif-
    terne herved vurderes at være ca. 4 mio. kr. i 2019 og 10
    mio. kr. årligt i 2020 og frem. Herudover forudsættes det, at
    der være afledte udgifter til finansiering af sommerskoletil-
    bud til en del af de ovenstående børn, der har behov for
    yderligere sprogstimulering på 2 mio. kr. årligt i 2020 og
    frem, samt mindreudgifter som følge af, at færre børn vil gå
    en klasse om, samt have behov for sprogstimulering fremad-
    rettet. Mindreudgifterne ved sidstnævnte forventes at være 1
    mio. kr. i 2019, og 3 mio. kr. årligt i 2021 og frem.
    Ad 3) forudsættes det, at ca. 360 af de børn omfattet af
    kriterierne i lovforslaget, der ikke består prøven, vil have
    behov for en vurdering af børnenes støttebehov (pædago-
    gisk-psykologisk vurdering). Merudgifterne herved vurderes
    være 0,5 mio. kr. årligt i 2019 og fremefter.
    Ad 4) forudsættes det, at ca. 180 børn omfattet af kriterier-
    ne i lovforslaget vil skulle gå børnehaveklassen om som føl-
    ge af negativt resultat af sprogprøverne. Merudgifterne her-
    ved vurderes at være ca. 6 mio. kr. i 2020 og 12 mio. kr. år-
    ligt i 2021 og frem.
    Ad 5) forudsættes det, at ca. 650 faldende til 420 børn vil
    være omfattet af kriterierne som fastsat i lovforslaget og
    herved skulle have deres sproglige kompetencer evalueret.
    Merudgifterne herved vurderes at være ca. 5 mio. kr. i 2020
    og 9 mio. kr. i 2021 og 7 mio. kr. årligt fremefter.
    De administrative konsekvenser ved hele forslaget forbun-
    det med udvikling af materiale, sprogtest mv. vurderes at
    være 7 mio. kr. i 2018 og 8 mio. kr. i 2019.
    En del af udgifterne til initiativet vil vedrøre udgifter, der
    skal afholdes af skolerne og herved kommunerne. Det for-
    udsættes, at der afsættes en samlet ramme på finansloven,
    som skolerne kan få refunderet udgifter forbundet med
    ovenstående til.
    Den samlede ramme til udgifter i skolerne, der vil kunne
    refunderes af staten er 6 mio. kr. i 2019, 28 mio. kr. i 2020,
    35 mio. kr. i 2021 og 33 mio. kr. årligt i 2022 og fremefter.
    Samlet set vil merudgifterne ved initiativet være 7 mio. kr.
    i 2018, 14 mio. kr. i 2019, 28 mio. kr. i 2020, 35 mio. kr. i
    2021 og 33 mio. kr. i 2022 og fremefter.
    Ad 3.2 og 3.5. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler
    og ungdomsuddannelsesinstitutioner
    Lovforslaget vil medføre administrative udgifter til tilsyn,
    vejledning og sanktioner forbundet med konsekvent indgri-
    ben over for folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutio-
    ner. Derudover vil lovforslaget medføre administrative mer-
    udgifter forbundet med udarbejdelse af nye indikatorer til
    brug for identifikation af udfordrede folkeskoler og ung-
    domsuddannelsesinstitutioner.
    Det vurderes, at en række folkeskoler og ungdomsuddan-
    nelsesinstitutioner vil blive omfattet af de skærpede krav i
    lovgivningen. Dette vil medføre merudgifter i staten til øget
    vejledning, tilsyn og sanktioner på 20 mio. kr. årligt i 2019
    og fremefter.
    Hertil kommer udgifter forbundet med udarbejdelse af nye
    indikatorer, hvilket vurderes at udgøre 2 mio. kr. årligt fra
    2018 og fremefter.
    Initiativet vil samlet set medføre merudgifter på 2 mio. kr.
    i 2018 og 22 mio. kr. årligt i 2019 og fremefter.
    Ad 3.4. Styrket forældreansvar
    Det vurderes, at forslaget om standsning af børne- og un-
    geydelsen som følge af ulovligt skolefravær i udgangspunk-
    tet vil indebære, at godt 4.100 forældre vil miste børne- og
    ungeydelsen svarende til mindreudgifter på ca. 9 mio. kr. år-
    ligt i umiddelbar virkning. Det forudsættes endvidere, at for-
    slaget har en positiv adfærdsvirkning i forhold til de ulovli-
    ge skolefravær, således at dette vil blive reduceret med ca.
    10 pct. årligt de kommende år.
    Dermed skønnes mindreudgifterne til børne- og ungeydel-
    sen samlet set at være 4 mio. kr. for perioden august til sep-
    tember i 2019, 8 mio. kr. i 2020, 7 mio. kr. i 2021 og 6 mio.
    kr. i 2022 og årligt fremefter.
    Herudover vurderes lovforslaget at medføre øgede admi-
    nistrative opgaver til kommuner i form af ekstra underret-
    ningsopgaver for skoleledere, øget kommunal sagsbehand-
    ling som følge af flere underretninger og merudgifter til so-
    ciale foranstaltninger efter serviceloven. Forslaget ventes
    desuden at medføre ekstra omkostninger for Udbetaling
    Danmark som led i standsning af børne- og ungeydelsen.
    Endelig påregnes meromkostninger som følge af et øget an-
    tal klagesager.
    De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
    skønnes at medføre merudgifter på 23 mio. kr. i 2019, 26
    mio. kr. i 2020, 23 mio. kr. i 2021 og 21 mio. kr. i 2022 og
    herefter.
    Lovforslaget samlet set
    Lovforslaget samlet set vurderes, jf. ovenfor pkt. 3.1 og
    3.3. Sprogprøver, 3.2. og 3.5. Konsekvent indgriben overfor
    folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner og 3.4.
    18
    Styrket forældreansvar at medføre merudgifter på 9 mio. kr.
    i 2018, 60 mio. kr. i 2019, 76 mio. kr. i 2020, 80 mio. kr. i
    2021 og 76 mio. kr. i 2022.
    Det bemærkes, at det følger af aftalen om ét samlet fami-
    lieretligt system, at reglerne for børne- og ungeydelsen skal
    ændres, så udbetalingen som udgangspunkt sker ligeligt
    mellem forældrene fra 2020. Dette vil medføre yderligere
    administrative merudgifter fra 2020, idet standsningen skal
    foretages over for begge forældre, der modtager ydelsen. De
    administrative konsekvenser heraf skal kvantificeres nærme-
    re.
    Herudover vurderes lovforslaget at medføre øgede admi-
    nistrative opgaver til kommuner i form af ekstra indberet-
    ningsopgaver for skoleledere, øget kommunal sagsbehand-
    ling som følge af flere indberetninger og merudgifter til so-
    ciale foranstaltninger efter serviceloven. Forslaget vil desu-
    den medføre omkostninger for Udbetaling Danmark i for-
    bindelse med standsning af børne- og ungeydelsen. Endelig
    påregnes meromkostninger som følge af et øget antal klage-
    sager.
    Udvælgelsen af skoler med særlige behov, der fremover
    skal leve op til de nye krav om obligatoriske sprogprøver,
    foreslås fastsat ved objektive kriterier (30 procent elever fra
    udsat boligområde). Dette er i overensstemmelse med prin-
    cipperne i aftalen om digitaliseringsklar lovgivning, at lov-
    givningen udformes klart og entydigt, og så vidt muligt ved
    brug af objektive kriterier, med henblik på at understøtte en
    nemmere – og eventuel digital - administration.
    Med lovforslaget foreslås der indført en pligt for skolele-
    derne til at underrette kommunalbestyrelsen, såfremt et barn
    eller en ung har ulovligt skolefravær på 15 procent eller der-
    over i ét kvartal. Dette lever op til princippet om muliggø-
    relse af automatisk sagsbehandling gennem brug af objekti-
    ve kriterier i sagsbehandlingen. Indberetningen af for højt
    ulovligt fravær tager udgangspunkt i den etablerede praksis
    for digital registrering og opgørelse af ulovligt fravær jf. be-
    kendtgørelsen om elevers fravær i undervisningen i folke-
    skolen, hvilket er i overensstemmelse med princippet i afta-
    len om digitaliseringsklar lovgivning, der foreskriver sam-
    menhæng på tværs ved genbrug af begreber og data på tværs
    af lovgivningen.
    Lovforslaget indeholder i øvrigt ikke forslag, som er rele-
    vante ift. principperne for digitaliseringsklar lovgivning.
    Øvrige bemærkninger om de administrative konsekvenser
    udestår.
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget vil indebære, at forældre, hvis børn ikke består
    den obligatoriske sprogprøve i børnehaveklassen, som led i
    sprogstimuleringsforløbet vil blive involveret tæt i deres
    børns sproglige udvikling.
    8. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    10. Høørte myndigheder og organisationer mv.
    Et lovudkast har i perioden 29. juni til 29. august 2018 været
    sendt til høring hos følgende:
    Adoption & Samfund, Advokatsamfundet, Akademikerne,
    Ankestyrelsen, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, ATP,
    B_SOSU, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børne-
    og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes
    Landsforening (BUPL), Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
    CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks
    Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privat-
    skoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
    Dansk Blindesamfund, Danske Døves Landsforbund, Dansk
    Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Danske Er-
    hvervsskoler- og Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Er-
    hvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Dansk Flygtninge-
    hjælp, Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sam-
    menslutning, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Dan-
    ske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC, Dansk
    Metal, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik-
    og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening,
    Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psy-
    kolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Ad-
    vokater, Danske SOSU-skoler, Danske Skoleelever, Dansk
    Told og Skatteforbund, Dansk Friskoleforening, Dansk In-
    dustri, Datatilsynet, De Private Sociale Tilbud (LOS), Det
    Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein
    für Nordschleswig, Dokumentations- og Rådgivningscentret
    om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Ejendomsfor-
    eningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes
    ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regu-
    lering, Fag og Arbejde (FOA), Finans Danmark, Foreningen
    af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler,
    Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af
    Kristne Friskoler, Foreningen af forstandere og direktører
    ved AMU-centrene, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efter-
    skoler, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen
    af Socialchefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer,
    Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler,
    Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring- og Pension,
    Frie Skolers Lærerforening, FRS – danske revisorer, FTF,
    Grønlands Hjemmestyre, Handelsskolernes Lærerforening,
    HK Privat, Institut for Menneskerettigheder, ISOBRO, Ju-
    stisia, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, KRAKA,
    Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU),
    Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Lands-
    elevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsfor-
    ening af 10. klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af
    19
    Ungdomsskoleledere (LU), Landsorganisationen i Danmark
    (LO), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
    Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederfor-
    eningen for VUC, Lilleskolerne, Moderniseringsstyrelsen,
    Private Gymnasier og Studenterkurser, Retssikkerhedssekre-
    tariatet, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rådet
    for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU),
    Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rå-
    det for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Skattean-
    kestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, So-
    cialpædagogernes Landsforbund, SRF Skattefaglig Fore-
    ning, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team
    Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannel-
    sesvejledning, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen,
    VUC Bestyrelsesforeningen. Lovudkastet har endvidere væ-
    ret offentliggjort på Høringsportalen (www.hoeringsporta-
    len.dk).
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merud-
    gifter
    Økonomiske konsekvenser og implemente-
    ringskonsekvenser for stat, kommuner og
    regioner
    Ingen Lovforslaget vurderes at medfø-
    re merudgifter for staten og
    kommunerne inden for en sam-
    let ramme på 9 mio. kr. i 2018,
    59 mio. kr. i 2019, 74 mio. kr. i
    2020, 79 mio. kr. i 2021 og 75
    mio. kr. i 2022.
    Forslaget vil medføre omkost-
    ninger for Udbetaling Danmark
    i forbindelse med standsning af
    børne- og ungeydelsen.
    Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    [Er i strid med de fem principper
    for implementering af erhvervsrettet
    EU-regulering] /[Går videre
    end minimumskrav i EU-regulering] (sæt
    X)
    Ja Nej
    x
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
    § 5, stk. 6, at der i fornødent gives omfang undervisning i
    dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen.
    Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i
    dansk som andetsprog til tosprogede børn og om moders-
    målsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæ-
    iske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det
    Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Fær-
    øerne og Grønland. Undervisningsministeren kan fravige
    stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1.
    pkt., i forbindelse med fastsættelse af regler om undervis-
    ning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
    20
    § 5, stk. 6, fastsætter således, at der i fornødent omfang
    skal gives undervisning i dansk som andetsprog til tosproge-
    de elever i grundskolen.
    Der er fastsat nærmere regler om undervisningen i dansk
    som andetsprog i bekendtgørelse om folkeskolens undervis-
    ning i dansk som andetsprog (bekendtgørelse nr. 1053 af 29.
    juni 2016).
    I henhold til bekendtgørelsen er udgangspunktet for andet-
    sprogsundervisningen, at den så vidt muligt skal gives i den
    almindelige klasse. Tosprogede elever, som er i stand til at
    deltage i den almindelige undervisning i klassen, skal såle-
    des gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
    Den supplerende undervisning foregår som udgangspunkt
    som en integreret del af den almindelige undervisning i klas-
    sen – enten som en dimension i den almindelige undervis-
    ning, eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervis-
    ning. Undervisning i supplerende dansk som andetsprog, der
    ikke kan foregå som en integreret del af den almindelige un-
    dervisning i klassen, skal foregå i tiden til understøttende
    undervisning eller uden for den almindelige undervisnings-
    tid.
    Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at hvis elevens
    behov for sprogstøtte betyder, at eleven ikke ved optagelsen
    kan deltage i den almindelige undervisning i klassen, gives
    der basisundervisning i dansk som andetsprog i en modta-
    gelsesklasse. Basisundervisningen kan også gives på særlige
    hold eller som enkeltmandsundervisning.
    Udgangspunktet er dog fortsat, at elever der modtager
    dansk som andetsprogsundervisning skal gå i en almindelig
    klasse, og derfor er det også målet for elever i modtagelses-
    klasser m.v., at de skal indsluses i en almindelig klasse. Der-
    for ophører basisundervisningen, når eleverne vurderes at
    kunne deltage i den almindelige undervisning med yderlige-
    re undervisning i dansk som andetsprog ved siden af eller
    som en integreret del af undervisningen i klassen. Denne
    indslusning i en almindelig klasse skal ske senest efter to års
    forløb.
    Det er skolelederen, eller den, som skolelederen delegerer
    sin beføjelse til, som foretager vurderingen af, hvordan den
    enkelte elev på den mest hensigtsmæssige og læringsfrem-
    mende måde skal modtage sin andetsprogsundervisning.
    Med henblik på at sikre, at sprogligt svage elever på 1.-9.
    klassetrin på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne
    bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte bo-
    ligområder mindst en gang inden for de seneste tre år, og
    hvor der i medfør af dette lovforslags § 1, nr. 3 foreslås ind-
    ført obligatoriske sprogprøver i børnehaveklassen, også får
    glæde af den sikkerhed, som en sprogprøve giver dels for
    det faglige niveau på skolen og dels for den enkelte elevs
    parathed til at være fuldt integreret i almenundervisningen
    uden sprogstøtte, foreslås det, at undervisningsministeren
    for elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk
    som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent af ele-
    verne bor i et boligområde, der har været på listen over ud-
    satte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger
    m.v., mindst en gang inden for de seneste tre år, kan fastsæt-
    te regler om obligatoriske sprogprøver som forudsætning
    for, at eleven kan ophøre med at modtage undervisning i
    dansk som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal ele-
    ven undervises på det pågældende klassetrin i to år.
    Regeringen fremsætter parallelt med nærværende lovfor-
    slag et forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
    m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, hvor der
    bl.a. lægges op til at ændre kriterierne for udsatte boligom-
    råder. Forslaget indebærer bl.a., at kriteriet ”andelen af ind-
    vandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
    50 pct.”, som hidtil har været gældende for udsatte boligom-
    råder, fremadrettet alene vil skulle anvendes til afgrænsning
    af, hvilke boligområder, der kan karakteriseres som ghet-
    toområder. Med lovforslaget lægges der op til, at der med
    udsatte boligområder fremadrettet forstås områder, hvor
    mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
    1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
    knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
    ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over der seneste 2
    år.
    2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo-
    ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ud-
    gør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som
    gennemsnit over de seneste 2 år.
    3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
    grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
    4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
    alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
    gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
    bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
    Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive udmøntet således,
    at undervisningsministeren vil fastsætte regler om, at elever,
    som undervises i dansk som andetsprog på de pågældende
    skoler, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, når skolelede-
    ren vurderer, at eleven ikke længere har behov for undervis-
    ning i dansk som andetsprog. I løbet af det pågældende sko-
    leår, hvor skolelederen har vurderet, at eleven ikke længere
    har behov for undervisning i dansk som andetsprog, vil ele-
    ven have op til fire forsøg til at bestå den obligatoriske prø-
    ve. Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne place-
    res, så den fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart
    inden påbegyndelsen af det nye skoleår i august. Det vil væ-
    re en forudsætning for oprykning til næste klassetrin, at ele-
    ven består sprogprøven.
    Hvis eleven ikke består den obligatoriske prøve, følger det
    af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 6, 4. pkt., at den på-
    gældende vil skulle undervises på det samme klassetrin i to
    år. Der vil blive fastsat regler om, at den pågældende fortsat
    vil skulle modtage undervisning i dansk som andetsprog i
    henhold til de gældende regler herom, indtil skolelederen
    igen indstiller eleven til en obligatorisk prøve, som eleven
    består.
    Endvidere vil der blive fastsat regler om, at en elev, der
    først har modtaget dansk som andetsprog som basisunder-
    visning i op til to år og derefter supplerende undervisning i
    dansk som andetsprog i fire år, og hvor skolelederen fortsat
    vurderer, at undervisning i dansk som andetsprogsundervis-
    21
    ning er påkrævet, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve
    inden afslutningen af det fjerde skoleår, hvor eleven modta-
    ger supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
    Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres,
    så den fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart in-
    den påbegyndelsen af det nye skoleår i august.
    Hvis eleven ikke består den sidste sprogprøve, vil eleven
    ligeledes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 5 stk.
    6, 4. pkt., skulle undervises på samme klassetrin i to år og
    kan således ikke rykkes et klassetrin op.
    Det vil sige, at en elev, der af skolelederen er blevet vur-
    deret til at have behov for undervisning i dansk som andet-
    sprog, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve forud for,
    at eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning.
    Eleven vil således skulle bestå den obligatoriske prøve en-
    ten, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har
    behov for sprogstøtten, eller senest efter at have modtaget
    supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år,
    eventuelt efter først at have modtaget basisundervisning i
    dansk som andetsprog i op til to år. Hvis eleven ikke består
    den obligatoriske prøve, vil den pågældende skulle undervi-
    ses på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage un-
    dervisning i dansk som andetsprog i henhold til de gældende
    regler herom, indtil skolelederen igen tager eleven til en ob-
    ligatorisk prøve, som eleven består.
    I forlængelse heraf vil der blive fastsat regler om, at påbe-
    gyndelsen af det efterfølgende klassetrin kun vil kunne ud-
    sættes én gang. Eleven vil således ikke skulle til en ny prøve
    ved afslutningen af det efterfølgende skoleår, medmindre
    skolederen vurderer, at eleven ikke længere skal være om-
    fattet af reglerne om dansk som andetsprog. Selvom eleven
    herefter ikke består sprogprøven, vil oprykning til næste
    klassetrin ikke kunne udskydes yderligere, og eleven må
    fortsætte med at modtaget supplerende undervisning i dansk
    som andetsprog.
    Endelig er det hensigten, at undervisningsministeren vil
    fastsætte regler om rammerne og niveauet for prøverne. Det
    er hensigten at prøverne vil skulle fastsættes centralt (natio-
    nal standard) af undervisningsministeren med udgangspunkt
    i Fælles Mål for dansk som andetsprog ud fra de relevante
    trin. Ministeren vil endvidere skulle fastsætte regler om, at
    elever med betydelig funktionsnedsættelse, hvor det ikke
    skønnes hensigtsmæssig, vil kunne fritages for at aflægge
    sprogprøverne. Herved bliver retstilstanden den samme for
    sprogprøverne som for folkeskolens 9. klasseprøver.
    Til nr. 2
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
    11, stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere
    regler om obligatorisk sprogvurdering i starten af børneha-
    veklassen.
    Bestemmelsen om den obligatoriske sprogvurdering blev
    indsat i folkeskoleloven med lov nr. 369 af 26. maj 2008, og
    det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, lovforslag
    nr. L 82 af 27. februar 2008, jf. Folketingstidende 2007-08
    (2. samling), Tillæg A, side 3170 ff, at formålet med den ob-
    ligatoriske sprogvurdering er, at undervisningen i børneha-
    veklassen lige fra begyndelsen tager udgangspunkt i det en-
    kelte barns sproglige forudsætninger og princippet om un-
    dervisningsdifferentiering. Sprogvurderingen er en del af
    den løbende evaluering, som skal danne grundlag for vejled-
    ning af den enkelte elev og for den videre planlægning og
    tilrettelæggelse af undervisningen samt for underretning af
    forældrene om elevens udbytte af undervisningen.
    Sprogvurderingen foretages af børnehaveklasselederen,
    men vurderingen kan også efter omstændighederne foreta-
    ges af andre.
    Der er ikke fastsat krav til, hvordan eleverne skal sprog-
    vurderes. Undervisningsministeriet har udarbejdet sprogvur-
    deringsmateriale, som kommuner og skoler kan vælge at be-
    nytte.
    Med den foreslåede tilføjelse til § 11, stk. 3, ”jf. dog § 11
    a” fastsættes det, at bestemmelsen om obligatorisk sprogvur-
    dering i starten af børnehaveklassen ikke finder anvendelse
    for elever omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovfor-
    slagets § 1, nr. 3.
    Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovfor-
    slagets § 1, nr. 3, hvorefter elever i børnehaveklassen på
    skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig-
    område, der har været på listen over udsatte boligområder,
    jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
    gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk
    sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen
    i 1. klasse. Da disse elever således vil blive underlagt obli-
    gatoriske sprogprøver, vil bestemmelsen om den obligatori-
    ske sprogvurdering i starten af børnehaveklassen ikke finde
    anvendelse for elever på disse skoler.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2 i de almindelige be-
    mærkninger samt til bemærkningerne til § 1, nr. 3.
    Til nr. 3
    Med forslaget til bestemmelsen i § 11 a, som er ny, foreslås
    indført obligatoriske sprogprøver for elever i børnehaveklas-
    ser på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et
    boligområde, der har været på listen over udsatte boligområ-
    der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
    gang inden for de seneste tre år.
    I stk. 1 foreslås det således, at elever i børnehaveklasser på
    skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig-
    område, der har været på listen over udsatte boligområder,
    jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en
    gang inden for de seneste tre år, skal bestå en obligatorisk
    sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen
    i 1. klasse.
    Regeringen fremsætter parallelt med nærværende lovfor-
    slag et forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
    m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje, hvor der
    bl.a. lægges op til at ændre kriterierne for udsatte boligom-
    råder. Forslaget indebærer bl.a., at kriteriet ”andelen af ind-
    vandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger
    50 pct.”, som hidtil har været gældende for udsatte boligom-
    råder, fremadrettet alene vil skulle anvendes til afgrænsning
    22
    af, hvilke boligområder, der kan karakteriseres som ghet-
    toområder. Med lovforslaget lægges der op til, at der med
    udsatte boligområder fremadrettet forstås områder, hvor
    mindst to af følgende kriterier er opfyldt:
    1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden til-
    knytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, oversti-
    ger 40 pct. opgjort som gennemsnit over der seneste 2
    år.
    2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffelo-
    ven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer ud-
    gør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som
    gennemsnit over de seneste 2 år.
    3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en
    grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
    4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i
    alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessø-
    gende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
    bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
    Består eleven ikke sprogprøven, vil eleven igen skulle un-
    dervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, jf.
    dog stk. 4 og 5. Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan
    kun udsættes en gang for den enkelte elev i medfør af denne
    bestemmelse.
    Elevens påbegyndelse af undervisning i 1. klasse vil såle-
    des kun kunne udsættes en gang, også selvom eleven heller
    ikke i anden omgang måtte bestå de tre sprogprøver.
    Sprogprøven skal afdække elevens sproglige kompetencer
    i bred forstand, det vil sige både ordforråd og sprogforståel-
    se mv. Niveauet for sprogprøverne vil således skulle svare
    til det niveau, som eleven skal have for at kunne følge un-
    dervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden væsent-
    lige sprogstimuleringsbehov. Testmaterialet vil bestå af dels
    en online-del, der kan afdække elevens receptive sprog, dels
    en elev/pædagog-del, der kan afdække elevens produktive
    sprog, og dels en del, der kan afdække elevens kommunika-
    tive strategier samt tosprogede elevers modersmålskompe-
    tencer.
    I stk. 2 foreslås det, at der i børnehaveklassen gennemfø-
    res tre sprogprøver omfattet af stk. 1. Den første sprogprøve
    gennemføres i forbindelse med undervisningens påbegyn-
    delse, den anden sprogprøve gennemføres i februar og den
    tredje sprogprøve umiddelbart inden skoleårets afslutning.
    Består eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yder-
    ligere afprøvninger.
    Sprogprøverne er således obligatoriske, indtil eleven har
    bestået en sprogprøve.
    I stk. 3 foreslås det, at elever, som ikke består en obligato-
    risk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb
    på skolen inden den næste sprogprøve.
    Sprogstimuleringsforløbene vil skulle tilrettelægges lo-
    kalt, så der på kontinuerlig basis både er intensive forløb i
    og udenfor klasseværelset. Dermed fastholdes eleven som
    en del af klassen.
    Det er ikke hensigten med forslaget, at der skal ske en ud-
    videlse af timetallet for elever, som omfattes af sprogstimu-
    lering. Hensigten er således, at møde- og sluttidspunkt på
    skoledagen skal være de samme for disse elever som for
    klassen i øvrigt.
    I stk. 4 foreslås det, at elever, som ikke består den tredje
    sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden un-
    dervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den
    fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som for-
    beredelse til den fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod be-
    taling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien.
    Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fast-
    sat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019
    én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
    satsreguleringsprocent.
    Det vil være op til lokal kommunal beslutning, hvorledes
    den frivillige undervisning skal organiseres, herunder om
    der skal samles elever fra flere skoler. Da der er tale om fri-
    villig undervisning, vil folkeskolens regler om befordring
    mv. ikke finde anvendelse.
    Deltagerbetalingen på 500 kr. pr. uge er fastsat i 2018-ni-
    veau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang år-
    ligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsregule-
    ringsprocent. Den regulerede deltagerbetaling vil hvert år
    blive kundgjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.
    I stk. 5 foreslås det, at skolelederen for de elever, der ikke
    har bestået sprogprøven, i helt særlige tilfælde kan beslutte,
    at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt
    skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstræk-
    keligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.
    Der kan fx være tale om, at en elev konkret vurderes at
    være i god sproglig progression, at der er forældreopbakning
    hjemmefra og et godt samarbejde med skolen, og at eleven
    herefter på baggrund af en samlet vurdering har et tilstræk-
    keligt fagligt niveau til at følge undervisning i 1. klasse.
    I stk. 6 foreslås det, at undervisningsministeren fastsætter
    nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4,
    herunder om udarbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prø-
    vernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af
    prøverne.
    Ministeren vil fastsætte regler om, at elever med betydelig
    funktionsnedsættelse, hvor det ikke skønnes hensigtsmæs-
    sig, vil kunne fritages for at aflægge sprogprøverne. Herved
    bliver retstilstanden den samme for sprogprøverne som for
    folkeskolens 9. klasseprøver.
    Det er hensigten, at sprogprøven vil skulle udarbejdes, så
    det sikres, at den kan afdække elevens sproglige kompeten-
    cer i bred forstand, det vil sige både ordforråd og sprogfor-
    ståelse mv. Niveauet for sprogprøverne vil således skulle
    svare til det niveau, som eleven skal have for at kunne følge
    undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden væ-
    sentlige sprogstimuleringsbehov. Testmaterialet vil bestå af
    dels en online-del, der kan afdække elevens receptive sprog,
    dels en elev/pædagog-del, der kan afdække elevens produk-
    tive sprog, og dels en del, der kan afdække elevens kommu-
    nikative strategier samt tosprogede elevers modersmålskom-
    petencer.
    Det er endvidere hensigten, at gennemførelsen af afprøv-
    ningerne skal ske i et trygt miljø for eleven og gennemføres
    23
    af pædagogiske medarbejdere og afvikles i en velkendt kon-
    tekst, som har lighed med de øvrige dagligdags- og under-
    visningssituationer. Skolelederen vil skulle sikre, at foræl-
    drene er velorienterede om prøvernes gennemførelse og for-
    mål.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.1 og 3.1.2 i de alminde-
    lige bemærkninger.
    Til nr. 4
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
    § 12, stk. 1, at eleverne undervises på det klassetrin i grund-
    skolen, der svarer til deres skolealder. Skolens leder kan ef-
    ter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et
    klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år,
    hvis det er til elevens bedste.
    Det vil sige, at elever i dag kan undervises på samme klas-
    setrin i to år, hvis skolelederen i samråd med forældrene på
    baggrund af en konkret vurdering finder, at det vil være til
    elevens bedste.
    Anvendelsesområdet for bestemmelsen om, at en elev kan
    indplaceres på et lavere klassetrin, er tilfælde, hvor eleven er
    kommet så meget bagud, at det vil være til elevens bedste at
    blive indplaceret på et lavere klassetrin. Indplacering på et
    lavere klassetrin må ikke være den almindelige reaktion på,
    at en elev kommer fagligt bagud under sin skolegang. Fokus
    må først og fremmest rettes mod de redskaber, skolerne har
    til generelt at sikre fagligheden, herunder styrkelse af eva-
    lueringskulturen samt undervisningsdifferentiering, jf. folke-
    skolelovens § 18. Endvidere må indplacering af en elev på
    et lavere klassetrin ikke være en undskyldning for ikke i tide
    at tilbyde specialundervisning, jf. lovens § 3, stk. 2, supple-
    rende undervisning m.v. til skoleskiftere eller andre med be-
    hov for midlertidig faglig støtte, jf. lovens § 5, stk. 6, samt
    for tosprogede elevers vedkommende undervisning i dansk
    som andetsprog, jf. lovens § 5, stk. 7.
    Med den foreslåede tilføjelse til § 12, stk. 1, ”§ 5, stk. 6,
    4. pkt. og § 11 a” fastsættes det, at bestemmelsen om, at
    skolens leder efter samråd med forældrene kan bestemme, at
    en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme
    klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste, ikke finder an-
    vendelse for elever omfattet af den foreslåede bestemmelse i
    lovforslagets § 1, nr.1 og 3.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
    § 1, nr. 1 og 3, hvorefter elever i børnehaveklassen på sko-
    ler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområ-
    de, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. §
    61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang in-
    den for de seneste tre år, vil skulle bestå en obligatorisk
    sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen
    i 1. klasse, ligesom elever i 1.-9. klasse, som modtager un-
    dervisning i dansk som andetsprog, vil skulle bestå en obli-
    gatorisk sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ik-
    ke længere har behov for undervisning i dansk som andet-
    sprog. Da der for disse elever fastlægges særlige regler for
    deres oprykning til næste klasse trin, vil den almindelige be-
    stemmelse i den gældende § 12, stk. 1, om klasseindplace-
    ring i forhold til skolealder ikke fimde anvendelse for disse
    elever. En elev vil således ikke kunne rykkes op til næste
    klassetrin i medfør af § 12, stk. 1, hvis den pågældende elev
    ikke har bestået sprogprøver.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 5
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelovens
    § 57 d, at undervisningsministeren fører tilsyn med folke-
    skolers kvalitetsudvikling. I tilfælde af vedvarende dårlig
    kvalitet på en bestemt folkeskole eller i kommunens skole-
    væsen som sådant kan undervisningsministeren med henblik
    på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at
    udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og eventuelt
    som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervis-
    ningsministeren (vejledning ved læringskonsulenterne). Mi-
    nisteren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingspla-
    nen.
    Undervisningsministeren fører i medfør af bestemmelsen i
    § 57 d tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Herudover
    kan ministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbej-
    de handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i sko-
    levæsnet eller på skolen i tilfælde af vedvarende dårlig kva-
    litet. Ministeren har endvidere mulighed for at pålægge en
    kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Undervis-
    ningsministeriet som et delelement i en handlingsplan.
    Ministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vej-
    ledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministe-
    ren skønner nødvendig til udførelsen af disse opgaver, med-
    delt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet, jf. folkeskole-
    lovens § 56.
    Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag
    nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende 2005-06,
    Tillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9.
    juni 2006, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole
    forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering,
    herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og
    prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på til-
    fredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i
    folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig
    kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om eleve-
    rnes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet
    for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen
    afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra lands-
    gennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også
    kunne være et tegn på dårlig kvalitet.
    Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens
    skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en
    dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt frem-
    sættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de tilfælde,
    hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kva-
    litetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren
    pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlings-
    plan til at forbedre det faglige niveau.
    24
    Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdel-
    se af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt sko-
    lens leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i
    gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye
    initiativer.
    Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at
    forbedre det faglige niveau, og om den rent faktisk bevirker
    de ønskede resultater. Rådet for Børns Læring orienteres om
    pålæg og opfølgning herpå.
    Hvis et pålæg om at udarbejde en handlingsplan ikke ef-
    terleves af den pågældende kommunalbestyrelse inden den
    af ministeriet angivne frist, udgør dette i sig selv et ulovligt
    forhold, som Kommunaltilsynet har kompetence og efter
    omstændighederne pligt til at skride ind overfor.
    Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse
    at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren
    ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller man-
    glende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Det er såle-
    des kommunalbestyrelsens ansvar, og ministeren kan alene
    komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejle-
    dende om forståelse n af gældende uddannelsesregler.
    For at tydeliggøre, at ingen kommunalbestyrelse må igno-
    rere tilsynets anbefalinger mv., forslås det at supplere den
    gældende bestemmelse i § 57 d, stk. 2, med et nyt krav om,
    at den af kommunalbestyrelse udarbejdede handlingsplan
    skal godkendes af undervisningsministeren.
    Ministeren vil selv fastsætte fristen for godkendelsen af
    handlingsplanen.
    Det er kommunalbestyrelsens ansvar, jf. den gældende be-
    stemmelse i § 57 d, stk. 2, at udforme handlingsplanen efter
    kommunens vurdering af, hvad der er påkrævet til at løfte
    kvaliteten på den eller de skoler, som har vedvarende dårlige
    faglige resultater. Det forhold, at ministeren med lovforsla-
    get vil skulle godkende en pålagt handlingsplan, vil indebæ-
    re, at ministeren får kompetence til at pålægge kommunal-
    bestyrelsen at arbejde efter at opnå bestemte mål og til at
    iværksætte bestemte indsatser. Det betyder, at ministeren vil
    kunne stille krav til indholdet af handlingsplanen og derved
    fx pålægge kommunen at iværksætte bestemte pædagogiske
    tiltag. Ministeren vil også kunne pålægge kommunen mere
    vidtgående tiltag, herunder økonomiske tiltag, ompriorite-
    ring af indsatser og mere strukturelle tiltag så som ændring
    af skoledistrikter mv. Hvis ministeren vurderer, at kommu-
    nalbestyrelsens handlingsplan ikke indeholder relevante og
    tilstrækkelige tiltag til at rette op på kvaliteten, vil ministe-
    ren kunne undlade at godkende handlingsplanen. Hvis kom-
    munalbestyrelsen ikke er indstillet på at medvirke til at ud-
    arbejde en handlingsplan, som vil kunne godkendes af mini-
    steret, og derved ikke ønsker at bidrage aktivt til at forbere-
    de kvaliteten på folkeskolen, vil bestemmelsen i § 57 d, stk.
    3, kunne finde umiddelbar anvendelse.
    En handlingsplan vil typisk skulle indeholde en beskrivel-
    se af kommunens konkrete målsætninger for at løfte det fag-
    lige niveau med angivelse af tidsfrister for, hvornår kommu-
    nen forventer at nå de opstillede mål. Dernæst vil handlings-
    planen skulle indeholde en nærmere beskrivelse af de kon-
    krete initiativer, som kommunen vil skulle iværksætte for at
    nå målene. De konkrete initiativer vil afhænge af udfordrin-
    gerne i den pågældende kommune og skole. Det kan både
    være relevant med tværgående tiltag som fx styrkelse af un-
    derviser- og ledelseskompetencer på en eller flere af kom-
    munens skoler, tiltag til at styrke det kommunale skolevæ-
    sen generelt, tiltag rettet mod særlige problemstillinger fx
    udfordringer med mange elever med svag social baggrund
    eller mange tosprogede elever på en eller flere af kommu-
    nens skoler eller andet, som kræver en særlig indsats, før en
    skoles faglige resultater kan løftes. Handlingsplanen vil fx
    kunne indeholde gennemførelse af bestemte pædagogiske
    tilbud for udvalgte målgrupper osv. Handlingsplanen vil og-
    så kunne vedrøre mere strukturelle og indgribende ændrin-
    ger i en kommunes skoleforvaltning og-drift. Det vil fx kun-
    ne være forhold omkring den kommunale økonomi for sko-
    len, ændringer i ledelse og personale på skolen og i den
    kommunale forvaltning samt skolestrukturen i kommunen.
    Ved vurderingen af, om ministeriet vil kunne godkende
    kommunens handlingsplan, vil der lægges vægt på, om de
    foreslåede tiltag vil være egnede og tilstrækkelige til at løfte
    de konkrete udfordringer i kommunen inden for en oversku-
    elig tidshorisont, og om kommunen indgår i en konstruktiv
    dialog om at forbedre kvaliteten og således udviser både vil-
    je og evne til at håndtere udfordringerne. Der vil endvidere
    kunne stilles krav om konkrete tiltag, som skal indgå i hand-
    lingsplanen, før den kan godkendes.
    Pålæg om at udarbejde en handlingsplan kan som hidtil
    suppleres af et påbud om at deltage i et vejledningsforløb
    med ministeriets læringskonsulenter.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til nr. 6
    Med bestemmelsen i § 57 d, stk. 3, som er ny, foreslås, at
    ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folke-
    skole, som ikke inden for en treårig periode har indfriet de
    fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan,
    jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af den-
    ne bestemmelse udøver ministeren på kommunalbestyrel-
    sens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i
    medfør af denne lovs § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen
    træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpas-
    ning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umid-
    delbar forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge
    skolen.
    Ministeren vil dermed få kompetence til at træffe beslut-
    ning om nedlæggelse af skoler, som ikke indenfor en treårig
    tidshorisont har indfriet de fastsatte mål. I forbindelse med
    en sådan beslutning vil forvaltningslovens almindelige reg-
    ler finde anvendelse. Ministeriet vil således skulle påse hø-
    ring af kommunalbestyrelsen mv., før en eventuel afgørelse
    træffes.
    Nedlæggelse af en skole vil dog forudsætte, at det er vur-
    deringen, at andre mindre indgribende tiltag ikke er tilstræk-
    kelige. Der vil således skulle foretages en proportionalitets-
    25
    afvejning mellem skolens situation og udvikling og sanktio-
    nen. Hvis en kommune ikke når sine opstillede mål inden
    for tre år, vil der således først blive foretaget en vurdering
    af, om kommunen og skolen har samarbejdet med ministeri-
    ets tilsyn og gjort, hvad der var muligt for at nå målene, og
    om der stadig er perspektiv i at arbejde videre med skolens
    udvikling. Herudover vil det indgå i vurderingen, om der på
    anden vis end angivet i handleplanen er taget initiativer af
    positiv betydning for kvaliteten eller i øvrigt er sket en ud-
    vikling på den eller de skoler, som er omfattet af handlepla-
    nen. Eksempelvis vil der kunne være situationer, hvor tilsy-
    net vurderer det relevant at pålægge kommunalbestyrelsen
    en ny handleplan med andre tiltag, som er relevante i den
    aktuelle situation.
    Denne sanktionsmulighed vil have vidtrækkende konse-
    kvenser, som skal håndteres. Det gælder i forhold til fx for-
    deling af elever, omplacering af undervisere, skolestruktur i
    kommunen mv.
    Ministeren vil ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør
    af denne bestemmelse skulle udøve de beføjelser som kom-
    munalbestyrelsen har i medfør af folkeskolelovens § 24, stk.
    4, og den tilhørende bekendtgørelse om proceduren ved ned-
    læggelse af en folkeskole (bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni
    2014).
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
    vens § 24 stk. 4, at kommunalbestyrelsen træffer beslutning
    om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af undervis-
    ningsministeren. Endelig beslutning om skolenedlæggelse
    skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor
    nedlæggelsen skal have virkning fra august. Bestemmelsen
    suppleres af bekendtgørelse om proceduren ved nedlæggelse
    af en folkeskole (bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014).
    Det fremgår af bekendtgørelsen en skole nedlægges, hvis
    en skole
    1) ophører med at have egen skolebestyrelse, egen skole-
    leder og eget skoledistrikt eller
    2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkesko-
    lelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
    Forslag om en skolenedlæggelse offentliggøres med en til-
    hørende kort beskrivelse, herunder oplysninger om forsla-
    gets konsekvenser for den fremtidige skolestruktur i kom-
    munen. Et medlem af kommunalbestyrelsen kan forlange sin
    afvigende mening vedrørende forslaget tilført kommunalbe-
    styrelsens beslutningsprotokol. Medlemmet kan endvidere
    forlange, at den afvigende mening offentliggøres samtidigt
    med forslaget tillige med en kort begrundelse, der affattes af
    medlemmet.
    Offentliggørelse af forslag om en skolenedlæggelse skal
    som minimum ske på kommunens og den pågældende sko-
    les hjemmeside. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på
    mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod for-
    slaget. Med henblik på indhentelse af udtalelse fra skolebe-
    styrelsen ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40,
    stk. 2, nr. 2, 2. pkt., sendes forslaget senest samtidig med of-
    fentliggørelsen til udtalelse hos skolebestyrelserne ved de
    berørte skoler.
    Efter udløbet af fristen fremsættelse af indsigelser m.v.
    mod forslaget, og efter indhentet udtalelse fra skolebestyrel-
    serne ved de berørte skoler, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2,
    nr. 2, 2. pkt., kan kommunalbestyrelsen vedtage forslaget
    endeligt. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod
    forslaget, kan vedtagelsen dog tidligst ske 4 uger efter udlø-
    bet af fristen.
    Det følger af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
    vens § 36, stk. 2, at er til hver skole hører et skoledistrikt,
    der kan være større eller mindre for hvert klassetrin. Et barn
    har som udgangspunkt krav på at blive optaget i skolen i det
    distrikt, hvor det bor eller opholder sig.
    Det vil sige, at ministeriet i medfør af de fastsatte regler
    vil skulle beslutte, om skolen skal
    1) ophøre med at have egen skolebestyrelse, egen skolele-
    der og eget skoledistrikt eller
    2) henlægges under en anden skoles ledelse, jf. folkesko-
    lelovens § 24, stk. 1, 2. pkt.
    I forlængelse heraf vil ministeriet skulle sørge for at sikre,
    at de nødvendige procedurer ivaretages i forbindelse med
    beslutningen, jf. ovenfor, herunder fordeling af eleverne.
    Efter skolens nedlæggelse er det kommunalbestyrelsens
    ansvar at sørge for, at kommunens skoledistrikter tilpasses,
    så skolens elever kan fordeles på kommunens øvrige folke-
    skoler. Der henvises til bestemmelsen i folkeskolelovens §
    36, stk. 2.
    Ministeren vil dog med lovforslaget skulle godkende
    kommunalbestyrelsens beslutninger om tilpasning af kom-
    munens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar forlæn-
    gelse af nedlæggelsen af en folkeskole. Dette krav om mini-
    sterens godkendelse skal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke
    blot ukritisk sender den nedlagte skoles udfordringer videre
    til en anden skole i kommunen, som herefter ikke vil have
    mulighed for at skabe gode og trygge rammer for den fagli-
    ge og sociale udvikling blandt eleverne.
    En nedlæggelse af en folkeskole betyder ikke, at kommu-
    nalbestyrelsen ikke fremadrettet vil kunne beslutte at benyt-
    te de pågældende skolebygninger til drift af en folkeskole,
    men der skal i så fald være tale om en skole under anden le-
    delse, med en anden elevgruppe mv., jf. også det ovenfor
    anførte om, at ministeren skal godkende kommunalbestyrel-
    sens beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter
    i umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at
    nedlægge skolen.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, i frisk-
    oleloven, at friskoler og private grundskoler inden for ram-
    merne af friskoleloven og lovgivningen i øvrigt kan give un-
    dervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning,
    og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med
    26
    denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme
    rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 2, at
    frie grundskoler giver undervisning inden for børnehave-
    klasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almin-
    deligvis kræves i folkeskolen. Skolerne skal efter deres for-
    mål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et
    samfund som det danske med frihed og folkestyre samt ud-
    vikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres
    kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
    neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
    Kravet i § 1, stk. 2, om, at undervisningen på frie grund-
    skoler skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i
    folkeskolen, betyder, at elever, der forlader 9. klasse på en
    fri grundskole, skal have fået en undervisning, som giver
    dem de samme muligheder for at komme videre i uddannel-
    sessystemet, som hvis de havde gået i folkeskolen.
    Stå mål med-kravet er ikke et fast begreb, da det er afhæn-
    gigt af den undervisning, der almindeligvis kræves i folke-
    skolen, som ændrer sig over tid.
    Som følge heraf skal der naturligvis være fokus på dansk
    som andetsprog på en fri grundskole, der har tosprogede ele-
    ver. Dansk som andetsprog skal som udgangspunkt indgå
    som en dimension i al undervisning for de elever, der har
    behov.
    Som noget nyt foreslås indsat en bestemmelse i friskolelo-
    vens § 1, stk. 3, hvor det specifikt fastsættes, at § 11 a i lov
    om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i
    børnehaveklassen på frie grundskoler, hvor mere end 30
    procent af eleverne bor i et boligområde, der har været på li-
    sten over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om
    almene boliger m.v. mindst en gang inden for de seneste tre
    år.
    Det betyder, at disse skoler ligeledes vil skulle omfattes af
    kravet om, at eleverne i børnehaveklasser skal bestå en obli-
    gatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i
    1. klasse.
    Sprogprøverne vil skulle afdække barnets sproglige kom-
    petencer i bred forstand, det vil sige både ordforråd og
    sprogforståelse mv. Niveauet for sprogprøverne vil således
    skulle svare til det niveau, som eleven skal have for at kunne
    følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden
    et væsentligt sprogstimuleringsbehov.
    Det er hensigten, at afprøvningerne skal ske i et trygt mil-
    jø for eleven og gennemføres af pædagogiske medarbejdere
    og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med de
    øvrige dagligdags- og undervisningssituationer. Skolelede-
    ren vil skulle sikre, at forældrene er velorienterede om prø-
    vernes gennemførelse og formål.
    Det foreslås, at modellen med sprogprøver gennemføres
    som et forløb med tre obligatoriske sprogprøver i børneha-
    veklassen. Sprogprøverne er obligatoriske, indtil eleven har
    bestået en sprogprøve.
    Den første sprogprøve vil skulle gennemføres i forbindel-
    se med undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprø-
    ve i februar og den tredje sprogprøve umiddelbart inden
    skoleårets afslutning. Såfremt eleven består en sprogprøve,
    er elevens sprogkundskaber tilstrækkelige til at påbegynde
    undervisningen i 1. klasse efter sommerferien, og så skal
    eleven ikke deltage i yderligere afprøvninger eller sprogsti-
    muleringsforløb. Hvis dette ikke er tilfældet, er fortsat delta-
    gelse i sprogprøver og sprogstimuleringsforløb obligatorisk
    for eleven.
    Hvis eleven ikke består sprogprøven, vil eleven som ud-
    gangspunkt igen skulle undervises i børnehaveklassen i det
    efterfølgende skoleår for derved at sikre eleven et tilstræk-
    keligt sprog.
    Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, vil skulle
    tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
    påbegyndelse i 1. klasse. Hvis eleven består den fjerde
    sprogprøve, vil eleven kunne påbegynde 1. klasse. Som for-
    beredelse til den fjerde sprogprøve tilbyder skolen elevens
    forældre, at eleven mod betaling kan deltage i frivillig un-
    dervisning i sommerferien.
    Udgangspunktet vil således være, at et negativt resultat
    ved tredje og eventuelt fjerde sprogprøve betyder, at eleven
    igen skal undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende
    skoleår, hvor eleven igen skal deltage i de obligatoriske
    sprogprøver samt sprogstimuleringsforløb.
    Det foreslås, at skolelederen i helt særlige tilfælde for de
    elever, der ikke har bestået sprogprøven, vil kunne beslutte,
    at eleven på trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt
    skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstræk-
    keligt til at påbegynde undervisningen i 1. klasse.
    Elevens påbegyndelse af undervisning i 1. klasse vil kun
    kunne udsættes en gang, også selvom eleven heller ikke i
    anden omgang måtte bestå de tre sprogprøver.
    Det foreslås, at elever, som ikke består en obligatorisk
    sprogprøve, vil skulle gennemgå et sprogstimuleringsforløb
    på skolen inden den næste sprogprøve. Sprogstimulerings-
    forløbene vil skulle tilrettelægges lokalt, så der på kontinu-
    erlig basis både er intensive forløb i og udenfor klasseværel-
    set.
    Ligeledes foreslås indsat en ny bestemmelse i friskolelo-
    vens § 1, stk. 4, hvor det fastsættes, at § 5, stk. 6, 3. pkt., i
    lov om folkeskolen finder tilsvarende anvendelse for elever i
    1.-9. klasse på frie grundskoler, hvor mere end 30 procent af
    eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over
    udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boli-
    ger m.v. mindst en gang inden for de seneste tre år.
    Det betyder, at disse skoler ligeledes vil skulle omfattes af
    kravet om, at elever, som undervises i dansk som andetsprog
    på de pågældende skoler, vil skulle bestå en obligatorisk
    sprogprøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længe-
    re har behov for undervisning i dansk som andetsprog. I lø-
    bet af det pågældende skoleår, hvor skolelederen har vurde-
    ret, at eleven ikke længere har behov for undervisning i
    dansk som andetsprog, vil eleven have op til fire forsøg til at
    bestå den obligatoriske prøve. Sprogprøverne vil efter om-
    stændighederne kunne placeres, så den fjerde og sidste
    sprogprøve afvikles umiddelbart inden påbegyndelsen af det
    27
    nye skoleår i august. Det vil være en forudsætning for op-
    rykning til næste klassetrin, at eleven består sprogprøven.
    Hvis eleven ikke består den obligatoriske prøve, vil den på-
    gældende fortsat skulle modtage undervisning i dansk som
    andetsprog i henhold til de gældende regler herom, indtil
    skolelederen igen indstiller eleven til en obligatorisk prøve,
    som eleven består.
    Endvidere vil der blive fastsat regler om, at en elev, der
    først har modtaget dansk som andetsprog som basisunder-
    visning i op til to år og derefter supplerende undervisning i
    dansk som andetsprog i fire år, og hvor skolelederen fortsat
    vurderer, at undervisning i dansk som andetsprogsundervis-
    ning er påkrævet, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve
    inden afslutningen af det fjerde skoleår, hvor eleven modta-
    ger supplerende undervisning i dansk som andetsprog.
    Sprogprøverne vil efter omstændighederne kunne placeres,
    så den fjerde og sidste sprogprøve afvikles umiddelbart in-
    den påbegyndelsen af det nye skoleår i august.
    Det vil sige, at en elev, der af skolelederen er blevet vur-
    deret til at have behov for undervisning i dansk som andet-
    sprog, vil skulle bestå en obligatorisk sprogprøve forud for,
    at eleven kan ophøre med at modtage denne undervisning.
    Eleven vil således skulle bestå den obligatoriske prøve en-
    ten, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har
    behov for sprogstøtten, eller senest efter at have modtaget
    supplerende undervisning i dansk som andetsprog i fire år,
    eventuelt efter først at have modtaget basisundervisning i
    dansk som andetsprog i op til to år. Hvis eleven ikke består
    den obligatoriske prøve, vil den pågældende skulle undervi-
    ses på det samme klassetrin i to år samt fortsat modtage un-
    dervisning i dansk som andetsprog i henhold til de gældende
    regler herom, indtil skolelederen igen tager eleven til en ob-
    ligatorisk prøve, som eleven består.
    Baggrunden for forslaget om disse nye regler på frisk-
    oleområdet er et ønske fra regeringen om at sikre, at alle
    børn på skoler med mere end 30 procent elever fra udsatte
    boligområder sikres det grundlæggende sprogligt niveau,
    som er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i
    grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at benytte
    sig af den lokale folkeskole eller en fri grundskole. Forslaget
    sikrer således parallelitet mellem folkeskolen og de frie
    grundskoler.
    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovfor-
    slags § 1, nr. 1 og 3.
    Til nr. 2
    Det følger af den gældende bestemmelse i friskolelovens § 9
    f, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grund-
    skoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt.
    Bestemmelsen betyder, at ministeren fører tilsyn med, om
    frie grundskoler giver en undervisning der står mål med,
    hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og at skolen
    forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske
    med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes
    kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og men-
    neskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Det
    almindelige tilsyn med undervisningen m.v. omfatter desu-
    den bestemmelserne i § 1 a om slutmål og undervisningspla-
    ner samt § 2, stk. 3, 1. pkt. om dansk som undervisnings-
    sprog.
    Den foreslåede ændring ”§ 1, stk. 2, stk. 3 og stk. 4” er en
    konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 1, hvorefter elever på
    frie grundskoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i
    et boligområde, der har været på listen over udsatte bolig-
    områder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v.
    mindst en gang inden for de seneste tre år, bliver omfattet af
    de foreslåede bestemmelser i folkeskolelovens § 5, stk. 6, 3.
    pkt. og § 11 a. Frie grundskoler, som bliver omfattet af be-
    stemmelsen i lovforslagets § 2, nr. 1, vil således blive om-
    fattet af et direkte indholdskrav i forhold til undervisningen
    af disse elever, og det er herefter en naturlig konsekvens, at
    denne aktivitet vil blive omfattet af det almindelige tilsyn.
    Til § 3
    Til nr. 1
    Efter servicelovens § 153, stk. 1, skal personer, der udøver
    offentlig tjeneste eller offentligt hverv, underrette kommu-
    nalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller
    hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
    1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
    særlig støtte,
    2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
    særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold
    eller
    3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
    særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovli-
    ge skolefravær eller undladelse af at opfylde undervis-
    ningspligten, eller
    4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
    overgreb.
    Med særlig støtte henvises til støtte efter servicelovens ka-
    pitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Der er således ik-
    ke i dag underretningspligt i situationer, hvor barnets eller
    den unges vanskeligheder har en karakter, som reglerne om
    særlig støtte efter servicelovens kapitel 11 ikke tager sigte
    på at løse.
    Underretningspligten indtræder uanset, hvad der er årsa-
    gen til, at barnet eller den unge kan have behov for særlig
    støtte.
    Den, der underretter, skal ikke foretage en vurdering af,
    om barnet eller den unge vil kunne opnå særlig støtte. Den-
    ne vurdering foretages af kommunalbestyrelsen.
    Fravær er ulovligt, hvis det ikke skyldes sygdom eller lig-
    nende forhold, og skolelederen ikke har godkendt fraværet.
    Der henvises til folkeskolelovens § 39, stk. 1, og bekendtgø-
    relse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen.
    Der er i servicelovens § 153 om den udvidede underret-
    ningspligt ikke fastsat en grænse for, hvor meget ulovligt
    skolefravær et barn eller en ung må have, før fraværet må
    antages at være så bekymrende, at der skal foretages en un-
    derretning.
    28
    Efter den foreslåede § 153, stk. 2, skal skoleledere på fol-
    keskoler underrette kommunalbestyrelsen, når en elev har
    ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét
    kvartal. Med den foreslåede § 153, stk. 2, indskærpes det så-
    ledes, at 15 pct. ulovligt skolefravær og derover er så be-
    kymrende, at kommunen skal underrettes, uagtet om barnet
    eller den unge ellers vurderes at have behov for særlig støtte
    efter serviceloven.
    Det gælder dog stadig, uanset hvor meget eller lidt skole-
    fravær et barn eller ung har, at skolelederen – i lighed med
    øvrige fagpersoner omfattet af den udvidede underretnings-
    pligt – skal underrette kommunen, hvis vedkommende får
    kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung
    kan have behov for særlig støtte, har været udsat for over-
    greb, eller at der på anden vis foreligger forhold, som bevir-
    ker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter ser-
    viceloven, jf. § 153, stk. 1, nr. 1-4.
    Forslaget omfatter elevers ulovlige fravær i folkeskolen.
    Definitionen af ulovligt skolefravær fremgår af førnævnte §
    39, stk. 1, i folkeskoleloven samt tilhørende bekendtgørelse
    om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen. Der vil
    således være tale om ulovligt fravær, såfremt det ikke skyl-
    des sygdom og lignende forhold, og skolelederen ikke har
    godkendt det pågældende fravær.
    Det følger af den foreslåede § 153, stk. 2, at skolelederen
    er ansvarlig for, at registreringen og indberetningen af fra-
    vær sker efter reglerne i den gældende bekendtgørelse her-
    om, og at der foreligger den fornødne dokumentation for
    fraværet. Det lægges til grund, at kommunerne anvender ek-
    sisterende data og registreringsløsninger til at registrere fra-
    vær til brug for kommunalbestyrelsen, og at der således ikke
    skal ske en central systemunderstøttelse af registreringen.
    Til nr. 2
    Efter servicelovens § 57 a skal kommunalbestyrelsen træffe
    afgørelse om at meddele forældremyndighedsindehaveren et
    forældrepålæg, når der er risiko for, at et barns eller en ungs
    udvikling er i fare, og det vurderes at bero på, at forældre-
    myndighedsindehaveren ikke lever op til sit forældreansvar.
    Det kan f.eks. være tilfældet, hvis forældremyndighedsinde-
    haveren ikke har reageret på meddelelser fra skolen om et
    barns fravær.
    Forældrepålægget skal angive en eller flere konkrete handle-
    pligter for forældremyndighedsindehaveren, som skal hjæl-
    pe forældrene til at handle anderledes til fordel for barnet, jf.
    § 57 a, stk. 3. Det kan fx være at følge deres barn i skole,
    deltage i et forældreprogram eller møde op til møder med
    relevante myndigheder. Sideløbende med forældrepålægget
    kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte
    støtte efter servicelovens § 52, stk. 4.
    Hvis en kommune på baggrund af de informationer, den
    får under den løbende opfølgning på et forældrepålæg, vur-
    derer, at forældrepålægget ikke er efterlevet, vil kommunen
    skulle træffe afgørelse om, at forældrepålægget ikke er ef-
    terlevet, jf. § 57 a, stk. 7. En sådan afgørelse vil resultere i,
    at udbetalingen af børne- og ungeydelsen for det kommende
    kvartal stoppes. En afgørelse om manglende efterlevelse af
    et pålæg træffes med virkning for det førstkommende kvar-
    tal og for ét kvartal ad gangen.
    Det fremgår af den foreslåede § 155 c, at når kommunal-
    bestyrelsen modtager en underretning om, at en elev har
    ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét
    kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen træffe
    afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Afgørel-
    sen er gældende for ét kvartal. Med den foreslåede § 155 c
    sættes der endnu tidligere ind på skolerne for at nedbringe
    elevernes fravær og håndtere de bagvedliggende årsager.
    Det foreslås således i § 155 c, at kommunalbestyrelsen vil
    skulle træffe afgørelse om standsning af børne- og unge-
    ydelsen for ét kvartal, når kommunen har modtaget en un-
    derretning om ulovligt skolefravær efter den foreslåede §
    153, stk. 2. Dermed vil der således ikke først skulle træffes
    afgørelse om et forældrepålæg efter § 57 a, som efter en
    konkret vurdering ikke er efterlevet, før forældremyndig-
    hedsindehaverne vil kunne trækkes i børne- og ungeydelsen.
    Inden kommunalbestyrelsen i den foreslåede § 155 c træf-
    fer afgørelse om at fratage forældremyndighedsindehaverne
    børne- og ungeydelsen for ét kvartal, skal kommunen parts-
    høre forældremyndighedsindehaverne samt den unge over
    12 år, jf. reglerne i forvaltningsloven kapitel 5.
    En forvaltningsmyndighed er forpligtet til at lade parten se
    og kommentere alle oplysninger, der er i en sag, som vil
    danne grundlag for den afgørelse forvaltningsmyndigheden
    herefter skal træffe, hvis oplysningerne er til ugunst for par-
    ten. Eventuelle kommentarer fra parten skal indgå i afgørel-
    sen som myndigheden derefter træffer.
    Partshøringen skal afklare, om der er undskyldelige om-
    stændigheder for det ulovlige skolefravær, inden kommunal-
    bestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børne- og un-
    geydelsen. I tilfælde af undskyldelige omstændigheder for
    det ulovlige skolefravær vil fraværet ikke være at betragte
    som værende ”ulovligt”. Undskyldelige omstændigheder for
    fraværet omfatter:
    – At forældrene selv varetager undervisningspligten af de-
    res barn og har meddelt dette skriftlig til kommunalbe-
    styrelsen, før undervisningen begynder.
    – At fraværet ikke er ulovligt, men fx skyldes elevens han-
    dicap, autisme o.lign.
    – At barnet i forbindelse med iværksættelsen af en anbrin-
    gelse venter på et nyt skoletilbud og derfor modtager en-
    keltmandsundervisning, dog ikke af en længere varighed
    end max 15 skoledage.
    For så vidt angår børn og unge, over for hvem der er truf-
    fet afgørelse om en anbringelse uden for hjemmet, kan der
    opstå en pause i deres skoleforløb i forbindelse med, at de
    venter på et nyt skoletilbud som følge af anbringelsen. Dette
    afbræk må ikke være af længere varighed end max 15 skole-
    dage, jf. bekendtgørelse om specialundervisning og anden
    specialpædagogisk bistand i dagbehandlingstilbud og an-
    bringelsessteder. I den mellemliggende periode skal der til-
    bydes eleven enkeltmandsundervisning. Derfor skal der i
    udgangspunktet være taget stilling til det konkrete skoletil-
    29
    bud, inden anbringelsen iværksættes, jf. servicelovens § 68
    b om valg af anbringelsessted.
    En stabil skolegang for anbragte børn og unge forudsætter
    endvidere tæt koordination mellem sociale myndigheder og
    skolemyndigheder og mellem anbringende kommune og den
    kommune, som anbringelsesstedet ligger i. Anbringelses-
    kommunen har således pligt til at underrette beliggenheds-
    kommunen forud for anbringelsen, så skolemyndighederne
    kan nå at etablere et skoletilbud til barnet inden anbringel-
    sen begynder. Den anbringende kommune skal også god-
    kende undervisningstilbuddet.
    Kommunen vil efter omstændighederne skulle kontakte
    skolelederen med henblik på at få bekræftet, at eleven rent
    faktisk har 15 pct. eller derover i ulovligt skolefravær. Det
    kan fx være i tilfælde, hvor fx partshøringen har givet anled-
    ning til at formode, at der er tale om fejlregistrering af fra-
    været på skolen.
    Hvis der ikke er undskyldelige omstændigheder for fravæ-
    ret, jf. ovenfor, vil kommunalbestyrelsen herefter skulle
    træffe afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen.
    Kompetencen vil kunne delegeres til forvaltningen.
    Afgørelsen om standsning af børne- og ungeydelsen er
    gældende for ét kvartal. Afgørelsen kan ikke forlænges. En
    ny afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen på
    grund af 15 pct. eller derover i ulovligt skolefravær kræver,
    at kommunen modtager en ny underretning efter den fore-
    slåede § 153, stk. 2.
    Herudover vil underretninger som følge af den foreslåede
    § 155 c skulle modtages og håndteres svarende til, hvordan
    kommunen skal håndtere enhver underretning under den ud-
    videde underretningspligt, jf. serviceloven § 153.
    Det forventes som følge af den foreslåede bestemmelse i §
    153, stk. 2, at kommunen vil modtage flere underretninger
    om børn og unge, som kommunen ikke tidligere har været i
    forbindelse med.
    I de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretning
    efter den foreslåede § 153, stk. 2, vil kommunen skulle vur-
    dere, om underretningen giver anledning til, at der, sidelø-
    bende med afgørelsen efter den foreslåede § 155 c, er et be-
    hov for særlig støtte hos barnet, den unge eller familien.
    Ulovligt skolefravær er bekymrende adfærd og kan være
    udtryk for, at barnet eller den unge har behov for særlig støt-
    te. Kommunen skal derfor vurdere underretningerne med
    henblik på at afklare, om barnet eller den unge har behov for
    særlig støtte, jf. serviceloven §§ 155 og 155 a.
    Til § 4
    Til nr. 1 og 2
    Det følger af § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse,
    at retten til børne- og ungeydelsen er betinget af en række
    forhold oplistet i bestemmelsens nr. 1-8.
    De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, nr. 7 og 8, er kon-
    sekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat en ny
    betingelse i et nyt nr. 9 efter § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om en
    børne- og ungeydelse.
    Til nr. 3
    Efter § 2, stk. 1, i lov om en børne- og ungeydelse er retten
    til børne- og ungeydelse betinget af, at kommunalbestyrel-
    sen ikke har meddelt Udbetaling Danmark, at der skal ske
    standsning af ydelsen.
    Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, i lov om børne- og unge-
    ydelse indsættes et nyt nr. 9, hvorefter retten til børne- og
    ungeydelse er betinget af, at kommunalbestyrelsen ikke for
    det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling Danmark, at
    kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den foreslå-
    ede § 155 c i lov om social service om standsning af børne-
    og ungeydelsen, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
    Hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den
    foreslåede bestemmelse i § 115 c i lov om social service, vil
    kommunalbestyrelsen efter lovforslagets § 4, nr. 3, skulle
    meddele Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har
    truffet afgørelse om, at børneydelsen standses.
    Udbetaling Danmark vil herefter skulle sende en oriente-
    ringsskrivelse til borgeren, hvor borgeren orienteres om
    kommunalbestyrelsens afgørelse og om, at Udbetaling Dan-
    mark vil standse ydelsen i det næstkommende kvartal.
    Det næstkommende kvartal vil som udgangspunkt være
    kvartalet efter, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse
    om, at børneydelsen skal standses, jf. eksempel 1 nedenfor.
    Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor det næstkom-
    mende kvartal vil være to kvartaler efter, at kommunalbesty-
    relsen træffer afgørelse om, at børneydelsen skal standses,
    jf. eksempel 2 nedenfor.
    Hvis kommunalbestyrelsen meddeler Udbetaling Dan-
    mark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om
    standsning af børne- og ungeydelsen på et tidspunkt, hvor
    Udbetaling Danmark ikke vil kunne nå at sende oriente-
    ringsskrivelse ud til borgeren inden starten af kvartalet, vil
    Udbetaling Danmark derfor først kunne standse udbetalin-
    gen af børneydelsen i næstkommende kvartal efter Udbeta-
    ling Danmarks orienteringsskrivelse til borgeren, hvilket vil
    være to kvartaler efter det kvartal, hvor kommunalbestyrel-
    sen har truffet afgørelse om standsningen.
    Eksempel 1
    Kommunalbestyrelsen træffer den 1. marts 2019 afgørelse
    om standsning af børne- og ungeydelsen på baggrund af, at
    kommunalbestyrelsen har modtaget en underretning om, at
    en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover in-
    den for ét kvartal. Kommunalbestyrelsen sender herefter
    denne afgørelse til borgen samt giver Udbetaling Danmark
    meddelelse om afgørelsen den 3. marts 2019. På baggrund
    af kommunalbestyrelsens meddelelse sender Udbetaling
    Danmark den 15. marts 2019 en orienteringsskrivelse til
    borgeren, hvor borgeren orienteres om, at Udbetaling Dan-
    mark vil standse ydelsen i det næstkommende kvartal (2.
    kvartal 2019).
    30
    Næste udbetaling af børne- og ungeydelsen efter oriente-
    ringsskrivelsen fra Udbetaling Danmark er sidste hverdag
    inden den 21. april 2019, jf. § 5, stk. 3. i lov om en børne-
    og ungeydelse, hvor Udbetaling Danmark vil skulle standse
    ydelsen med virkning for 2. kvartal 2019.
    Eksempel 2
    Kommunalbestyrelsen træffer den 31. marts 2019 afgørelse
    om standsning af børneydelsen på baggrund af, at kommu-
    nalbestyrelsen har modtaget en underretning om, at en elev
    har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét
    kvartal. Kommunalbestyrelsen sender herefter denne afgø-
    relse til borgeren samt giver Udbetaling Danmark meddelel-
    se om afgørelsen den 2. april 2019. På baggrund af kommu-
    nalbestyrelsens meddelelse sender Udbetaling Danmark den
    5. april 2019 en orienteringsskrivelse til borgeren, hvor bor-
    geren orienteres om, at Udbetaling Danmark vil standse
    ydelsen i det næstkommende kvartal (3. kvartal 2019).
    Næste udbetaling af børneydelsen efter orienteringsskri-
    velsen fra Udbetaling Danmark er således sidste hverdag in-
    den den 21. april 2019, jf. § 5, stk. 3. i lov om en børne- og
    ungeydelse. Da tidspunktet, hvor Udbetaling Danmark sen-
    der orienteringsskrivelsen til borgeren, ligger efter kvartals-
    skiftet, vil Udbetaling Danmark ikke kunne nå at standse
    ydelsen med virkning for 2. kvartal 2019. Udbetaling Dan-
    mark vil derfor skulle standse ydelsen med virkning for 3.
    kvartal 2019.
    Til § 5
    Til nr. 1
    Som noget nyt foreslås indført en bestemmelse i § 53, stk. 4,
    i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
    almen voksenuddannelse m.v., hvorefter undervisningsmini-
    steren kan fratage en institution eller en afdeling af en insti-
    tutionadgangen til at optage elever efter bestemmelserne i §
    7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i
    lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3, og § 5
    a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis kvaliteten af
    dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er
    utilstrækkelig, og institutionen som følge heraf er pålagt en
    indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2.
    Der foreslås endvidere som noget nyt indført en bestem-
    melse i § 53, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan
    nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en
    treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med mini-
    steren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan
    endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller spalt-
    ning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af
    institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministe-
    ren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har
    i medfør af denne lovs § 6.
    Endelig foreslås indført en ny bestemmelse i § 53, stk. 6,
    hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller flere
    andre institutioner at optage alle eller en del af de elever,
    som har påbegyndt deres uddannelse på institutionen, som
    nedlægges, sammenlægges eller spaltes i medfør af stk. 5.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 50 i lov om
    institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren fører til-
    syn med institutionerne. Finder undervisningsministeren, at
    en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med
    lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i
    henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til instituti-
    onen om at ændre den pågældende virksomhed.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 i lov om
    institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren kan på-
    lægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale
    med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en in-
    stitutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. I
    indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervis-
    ningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nød-
    vendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Un-
    dervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til
    afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller
    uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 i lov om
    institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at bestyrelsen over for undervis-
    ningsministeren er ansvarlig for institutionens drift, herun-
    der for forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen
    ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om be-
    rigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren be-
    slutte,
    1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode va-
    retages af personer, der udpeges af ministeren, eller
    2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse
    skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
    Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
    nens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren be-
    slutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse
    hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget
    en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i lov
    om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter hø-
    ring af institutionens bestyrelse kan nedlægge en institution,
    hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis
    institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes
    uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Det fremgår endvide-
    re af stk. 2, at ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggel-
    sen af en institution. Af stk. 3, følger, at såfremt en institu-
    tion ophører, tilfalder institutionens nettoformue statskassen,
    jf. dog stk. 4. I henhold til stk. 4, ophører en sammenlagt in-
    stitution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i
    hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannel-
    se (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del
    af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hid-
    rører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i over-
    ensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1 og 2, i lov om insti-
    tutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af
    31
    nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3. Endelig fremgår
    det af stk. 5, at undervisningsministeren kan fastsætte regler
    om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov
    om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
    voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren efter
    indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutio-
    ner, der er omfattet af lovens § 1, stk. 1, og bestyrelsen for
    en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan
    godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges
    til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser
    efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne og til-
    skud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende ud-
    dannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvil-
    ken institutionslov den sammenlagte institution godkendes.
    Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvida-
    tion ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder
    og forpligtelser til den fortsættende institution. Det følger
    videre af bestemmelsens stk. 2, at undervisningsministeren
    efter indstilling fra bestyrelsen for en institution kan god-
    kende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen over-
    drages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som
    helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddan-
    nelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslut-
    ning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager
    en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestå-
    ende eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Under-
    visningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involvere-
    de institutioner godkendes. Ministeren godkender den sam-
    menlagte eller spaltede institutions vedtægt. Det følger af
    bestemmelsens stk. 3, at det er en betingelse for at opnå
    godkendelse til sammenlægningen eller spaltningen, at der
    ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker ind-
    skrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den
    fortsættende eller modtagende institution skal der optages
    bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
    formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestem-
    melser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder
    til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke
    ophører ved sammenlægningen eller spaltningen. Det følger
    af stk. 4, at sammenlægning eller spaltningen kan gennem-
    føres uden kreditorernes samtykke. Endelig fremgår det af
    stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter regler om sam-
    menlægning eller spaltning af institutioner, herunder regler,
    efter hvilke kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne til-
    pasninger finder anvendelse på sammenlægningen eller
    spaltningen. Bestemmelsen er ikke udmøntet.
    Det foreslås at udvide de eksisterende sanktionsmulighe-
    der over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
    Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i §
    53, stk. 4, lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
    nelser og almen voksenuddannelse m.v., hvorefter undervis-
    ningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling
    af en institution adgangen til at optage elever efter § 7, stk.
    1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om
    de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk.
    2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis kvaliteten af dens un-
    dervisning eller en eller flere af dens uddannelser er util-
    strækkelig, og institutionen som følge heraf er pålagt en ind-
    satsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2.
    Undervisningsministeren vil kunne pålægge bestyrelsen
    for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren,
    hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervis-
    ning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fast-
    sættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddan-
    nelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette
    op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren
    vil i særlige tilfælde kunne yde tilskud til afhjælpning af
    utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i for-
    bindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
    Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
    og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og
    § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel-
    ser, omhandler alle adgangen til optagelse på baggrund af
    vejledningssamtaler, standardiseret vurdering eller centralt
    stillede prøver
    Ministeren kan i henhold til den foreslåede bestemmelse
    på baggrund af en konkret vurdering vælge at fratage insti-
    tutionen adgangen til at optage elever efter enkelte eller alle
    de nævnte bestemmelser. Det forudsættes, at ministeren lø-
    bende vurderer, om tiltaget fortsat er påkrævet.
    Bestemmelsen vil således betyde, at der herefter ikke kan
    ske optagelse af elever på disse institutioner på baggrund af
    vejledningssamtaler, standardiseret vurdering eller centralt
    stillede prøver.
    Den foreslåede bestemmelse om fratagelse af adgangen til
    at optage elever på baggrund af vejledningssamtaler, stan-
    dardiseret vurdering eller centralt stillede prøver ændrer ik-
    ke på de pågældende elevers mulighed for eller krav på at
    blive optaget, hvis de opfylder adgangsforudsætningerne.
    Det har derimod betydning for, hvilken institution de bliver
    optaget på. Den foreslåede bestemmelse vil ikke forringe
    ansøgernes muligheder for at blive optaget på en ungdoms-
    uddannelse. Eleverne vil således, såfremt de opfylder ad-
    gangsforudsætningerne, skulle optages på en anden institu-
    tion.
    Når en institution pålægges at stoppe for optag af elever
    med lav faglighed, vil Undervisningsministeriets tilsyn skul-
    le informere det lokale fordelingsudvalg herom. Fordelings-
    udvalget skal herefter beslutte, hvordan elever, der ikke kan
    optages på den konkrete institution, skal fordeles på andre
    institutioner. Det er hensigten, at undervisningsministeren
    med hjemmel i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almen-
    gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
    vil fastsætte nærmere regler om, hvordan fordelingsudvalget
    skal fordele disse elever i sammenhæng med øvrige regler
    om fordeling af elever mellem institutionerne.
    Hensigten med bestemmelsen er at bidrag til, at elever
    med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres
    faglige niveau, da de i så fald ikke optages på en institution,
    der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt
    fagligt niveau.
    32
    I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt
    pålæg om, at en institution skal ophøre med optage elever
    ved optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejled-
    ningssamtale, vil ministeren skulle tage hensyn til elevernes
    transportafstand ved optag på en anden institution fx i for-
    hold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
    Det foreslås endvidere som noget nyt indsat en bestem-
    melse i § 53, stk. 5, om, at undervisningsministeren kan ned-
    lægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig
    periode har indfriet de fastsatte mål i den med ministeren
    indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvi-
    dere træffe afgørelse om sammenlægning eller spaltning af
    en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institu-
    tionen i medfør af denne bestemmelse udøver ministeren på
    bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i med-
    før af denne lovs § 6.
    Undervisningsministeren vil kunne pålægge bestyrelsen
    for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren,
    hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervis-
    ning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fast-
    sættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddan-
    nelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette
    op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren
    vil i særlige tilfælde kunne yde tilskud til afhjælpning af
    utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i for-
    bindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
    Det vil være en forudsætning for at sammenlægge eller
    spalte institutioner i medfør af den foreslåede bestemmelse,
    at bestyrelsen for den institution, som ministeriet ønsker den
    dårligt præsterende institution sammenlagt med, godkender
    en sammenlægningen i medfør af lovens almindelige regler
    om sammenlægning af institutioner.
    I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammen-
    lægge eller spalte en institution finder forvaltningslovens al-
    mindelige regler anvendelse. Ministeriet skal således påse
    partshøring af institutionens bestyrelse mv., før en eventuel
    afgørelse træffes.
    Bestemmelserne i lovens § 5, stk. 2-5, om vilkår i forbin-
    delse med nedlæggelse af institutioner vil finde tilsvarende
    anvendelse i forbindelse med undervisningsministerens be-
    slutning om at nedlægge en institution i medfør af den fore-
    slåede bestemmelse i § 53, stk. 5. Ministeren udøver de be-
    føjelser som den tvangssammenlagte institution har i medfør
    af denne lovs § 6, stk. 1, og § 6, stk. 3-5.
    Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det
    er derfor alene hensigten, at sanktionen skal finde anvendel-
    se i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at den
    mindre indgribende bestemmelse i lovens § 20 om, at besty-
    relsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
    personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træ-
    der tilbage, således at en ny bestyrelse udpeges efter regler-
    ne i institutionens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden re-
    sultat.
    En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre
    håndtering af forhold omkring omplacering af elever. Desu-
    den skal ske afskedigelse af institutionens leder og øvrige
    personale. Der skal ligeledes ved institutionens nedlæggelse
    forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen, opgjort
    på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
    Der foreslås derfor indført en ny bestemmelse i § 53, stk.
    6, hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller
    flere andre institutioner at optage alle eller en del af de ele-
    ver, som har påbegyndt deres uddannelse på institutionen,
    som nedlægges, sammenlægges eller spaltes i medfør af stk.
    5.
    Enhver elev på en institution, som er berørt af nedlæggel-
    se, sammenlægning eller spaltning, vil således have mulig-
    hed for at fortsætte sin uddannelse på en anden institution.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til § 6
    Til nr. 1
    Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i § 30
    a, stk. 4, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
    hvorefter undervisningsministeren kan fratage en institution
    eller en afdeling af en institution adgangen til at optage ele-
    ver efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervs-
    uddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og §
    12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, hvis
    kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens
    uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge
    heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1 og
    2.
    Der foreslås endvidere som noget nyt indført en bestem-
    melse i § 30 a, stk. 5, hvorefter undervisningsministeren kan
    kan tilbagekalde en godkendelse af en institution, jf. § 2, stk.
    2, hvis den ikke indenfor en treårig periode har indfriet de
    fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf.
    stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om
    sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sam-
    menlægning eller spaltning af institutionen i medfør af den-
    ne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de
    beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne lovs § 4.
    Endelig foreslås indført en ny bestemmelse i § 30 a, stk. 6,
    hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en eller flere
    andre institutioner at optage alle eller en del af de elever,
    som har påbegyndt deres uddannelse på en institution, der i
    medfør af stk. 5, nedlægges, sammenlægges eller spaltes.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 29 i lov om
    institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
    ministeren fører tilsyn med institutionerne. Finder undervis-
    ningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i
    overensstemmelse med lov eller de regler eller aftaler, der er
    fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren ud-
    stede påbud til institutionen om at ændre den pågældende
    virksomhed.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a i lov om
    institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
    ministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at ind-
    gå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at
    33
    kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er
    utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvali-
    teten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstalt-
    ninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrække-
    lige kvalitet. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde
    yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i under-
    visning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en
    indsatsaftale.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 i lov om
    institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestyrelsen
    over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutio-
    nens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.
    Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisnings-
    ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
    ministeren beslutte,
    1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode va-
    retages af personer, der udpeges af ministeren, eller
    2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse
    skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
    Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-
    nens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren be-
    slutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbin-
    delse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er ud-
    peget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov
    om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervis-
    ningsministeriets godkendelse af en institution efter stk. 1,
    kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for institu-
    tionen, herunder i forhold til behovet for uddannelsesudby-
    dere i en landsomfattende eller regional planlægning, eller
    hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation
    skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov
    om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at tiloversble-
    ven formue i tilfælde af institutionens ophør anvendes til un-
    dervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsmini-
    sterens bestemmelse, jf. dog stk. 2. Af stk. 2 fremgår, at hvis
    der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes insti-
    tutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt
    gaver skænket den 1. januar 1991 eller senere i form af løsø-
    re, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de for-
    mål, der er fastsat i den pr. 1. august 2012 gældende ved-
    tægt. For institutioner, der på tidspunktet for overgang til
    denne lov er godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddan-
    nelsescentre, er datoerne i 1. pkt. dog henholdsvis 31. de-
    cember 1993 og 1. januar 1994. Det følger af stik. 3, at for-
    mue hidrørende fra en selvejende institution inden for den
    offentlige forvaltning, der pr. 31. december 2006 var amts-
    kommunal, jf. § 4 a, stk. 1, tilfalder statskassen ved institu-
    tionens ophør. Af stk. 4, fremgår at for fusionerede uddan-
    nelsesinstitutioner, hvori indgår selvejende institutioner in-
    den for den offentlige forvaltning, opgøres de enkelte insti-
    tutioners formueandel, jf. stk. 1 og 2, på fusionstidspunktet.
    Ved ophør tilfalder den del af nettoformuen, der hidrører fra
    de tidligere amtskommunale institutioners formue, statskas-
    sen. Øvrig nettoformue fordeles efter reglerne i stk. 1 og 2.
    Endelig fremgår det af stk. 5, at undervisningsministeren
    kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen ef-
    ter stk. 1 og 2.
    Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 i lov om in-
    stitutioner for erhvervsrettet uddannelse, at undervisnings-
    ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere
    institutioner, bestyrelsen for en eller flere institutioner for
    uddannelsen til almen studentereksamen, bestyrelsen for en
    eller flere institutioner for uddannelsen til hf-eksamen og hf-
    enkeltfag samt bestyrelsen for en eller flere institutioner for
    almen voksenuddannelse m.v. kan godkende, at to eller flere
    af institutionerne sammenlægges til én institution, som god-
    kendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love.
    Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne føl-
    ger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervis-
    ningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den
    sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægning
    mellem en institution for almengymnasiale uddannelser, ud-
    dannelsen til hf-eksamen og hf-enkeltfag eller almen vok-
    senuddannelse og en institution for erhvervsrettet uddannel-
    se finder bestemmelsen i § 26 i lov om institutioner for al-
    mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
    m.v. anvendelse for den del af den sammenlagte institution,
    der varetager uddannelsen til almen studentereksamen, hf-
    eksamen, hf-enkeltfag eller almen voksenuddannelse. Ved
    sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation
    ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsætten-
    de institution. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at under-
    visningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen kan tilla-
    de, at en institution, der er godkendt efter loven, ved spalt-
    ning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del
    heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.
    Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede insti-
    tutions vedtægt. Det følger af bestemmelsens stk. 3, at det er
    en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og stk. 2, at
    der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker ind-
    skrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den
    fortsættende eller modtagende institution skal der optages
    bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners
    formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestem-
    melser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder
    til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke
    udløses ved sammenlægningen eller spaltningen. Det frem-
    går af stk. 4, at sammenlægning eller spaltningen kan gen-
    nemføres uden kreditorernes samtykke. Endelig følger det af
    stk. 5, at undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter
    kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger fin-
    der anvendelse på sammenlægningen eller spaltningen.
    Det foreslås at udvide de eksisterende sanktionsmulighe-
    der over for ungdomsuddannelsesinstitutionerne.
    Som noget nyt foreslås derfor indført en bestemmelse i §
    30 a, stk. 4, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-
    se, hvorefter undervisningsministeren kan fratage en institu-
    tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
    elever efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om er-
    hvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
    og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser,
    hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af
    34
    dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som føl-
    ge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1
    og 2
    Undervisningsministeren vil kunne pålægge bestyrelsen
    for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren,
    hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervis-
    ning eller uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fast-
    sættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddan-
    nelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette
    op på den utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren
    vil i særlige tilfælde kunne yde tilskud til afhjælpning af
    utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i for-
    bindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
    Bestemmelserne i § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
    og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og
    § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel-
    ser, omhandler alle adgangen til optagelse på baggrund af
    vejledningssamtaler, standardiseret vurdering eller centralt
    stillede prøver
    Ministeren vil i henhold til den foreslåede bestemmelse på
    baggrund af en konkret vurdering kunne vælge at fratage in-
    stitutionen adgangen til at optage elever efter enkelte eller
    alle de nævnte bestemmelser Det forudsættes, at ministeren
    løbende vurderer, om tiltaget fortsat er påkrævet.
    Bestemmelsen vil således betyde, at der herefter ikke kan
    ske optagelse af elever på disse institutioner på baggrund af
    samtaler eller centralt stillede prøver.
    Den foreslåede bestemmelse om fratagelse af adgangen til
    at optage elever på baggrund af vejledningssamtaler, stan-
    dardiseret vurdering eller centralt stillede prøver ændrer ik-
    ke på de pågældende elevers mulighed for eller krav på at
    blive optaget, hvis de opfylder adgangsforudsætningerne.
    Det har derimod betydning for, hvilken institution de bliver
    optaget på. Den foreslåede bestemmelse forringer ikke an-
    søgernes muligheder for at blive optaget på en ungdomsud-
    dannelse. Eleverne vil således, såfremt de opfylder adgangs-
    forudsætningerne, skulle optages på en anden institution.
    Når en institution pålægges at stoppe for optag af elever
    med lav faglighed, vil Undervisningsministeriets tilsyn skul-
    le informere det lokale fordelingsudvalg herom. Fordelings-
    udvalget skal herefter beslutte, hvordan elever, der ikke kan
    optages på den konkrete institution, skal fordeles på andre
    institutioner efter de normale regler herom.
    Hensigten med bestemmelsen er at bidrag til, at elever
    med lav faglighed får bedre muligheder for at hæve deres
    faglige niveau, da de i så fald ikke optages på en institution,
    der har vanskeligt ved at levere trygge rammer eller et højt
    fagligt niveau.
    I forbindelse med ministerens udarbejdelse af et eventuelt
    pålæg om, at en institution skal ophøre med optage elever
    ved optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejled-
    ningssamtale, vil ministeren skulle tage hensyn til elevernes
    transportafstand ved optag på en anden institution fx i for-
    hold til afgrænsning af, hvilke elever der ikke optages.
    Det foreslås endvidere som noget nyt indsat en bestem-
    melse i § 30 a, stk. 5, om, at undervisningsministeren kan
    tilbagekalde en godkendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2,
    hvis den ikke indenfor en treårig periode har indfriet de fast-
    satte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf.
    stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om
    sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sam-
    menlægning eller spaltning af institutionen i medfør af den-
    ne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens vegne de
    beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne lovs § 4.
    Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en
    institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det
    konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller
    uddannelse er utilstrækkelig. I indsatsaftalen fastsættes bl.a.
    mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de
    foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den
    utilstrækkelige kvalitet. Undervisningsministeren kan i sær-
    lige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig
    kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med
    indgåelse af en indsatsaftale.
    Det vil være en forudsætning for sammenlægning efter
    forslaget, at bestyrelsen for den institution, som ministeriet
    ønsker den dårligt præsterende institution sammenlagt med,
    godkender en sammenlægningen i medfør af lovens almin-
    delige regler om sammenlægning af institutioner.
    I forbindelse med en beslutning om at nedlægge, sammen-
    lægge eller spalte en institution vil forvaltningslovens al-
    mindelige regler finde anvendelse. Ministeriet vil således
    skulle påse partshøring af institutionens bestyrelse mv., før
    en eventuel afgørelse træffes.
    Bestemmelserne i lovens § 3 om vilkår i forbindelse med
    nedlæggelse af institutioner vil finde tilsvarende anvendelse
    i forbindelse med undervisningsministerens beslutning om
    at nedlægge en institution i medfør af den foreslåede be-
    stemmelse i § 30 a, stk. 5. Ministeren vil udøve de beføjelser
    som den tvangssammenlagte institution har i medfør af den-
    ne lovs § 4, stk. 1, og § 4, stk. 3-5.
    Der er tale om en meget indgribende foranstaltning, og det
    er derfor alene hensigten, at sanktionen skal finde anvendel-
    se i særligt grove tilfælde. Det forudsættes således, at den
    mindre indgribende bestemmelse i lovens § 10, om at besty-
    relsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af
    personer, der udpeges af ministeren, eller at bestyrelsen træ-
    der tilbage, således at en ny bestyrelse udpeges efter regler-
    ne i institutionens vedtægt, først er forsøgt anvendt uden re-
    sultat.
    En eventuel nedlæggelse af en institution vil bl.a. medføre
    håndtering af forhold omkring omplacering af elever. Desu-
    den skal ske afskedigelse af institutionens leder og øvrige
    personale. Der skal ligeledes ved institutionens nedlæggelse
    forestås likvidation af institutionen. Nettoformuen, opgjort
    på likvidationstidspunktet, tilfalder statskassen.
    Der foreslås derfor indført en ny bestemmelse i § 30 a,
    stk. 6, hvorefter undervisningsministeren kan pålægge en el-
    ler flere andre institutioner at optage alle eller en del af de
    elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den institu-
    tion, som i medfør af stk. 5, nedlægges, sammenlægges eller
    spaltes.
    35
    Enhver elev på en institution, som er berørt af nedlæggel-
    se, sammenlægning eller spaltning, vil således have mulig-
    hed for at fortsætte sin uddannelse på en anden institution.
    Der henvises i øvrigt til afsnit 3.5.2 i de almindelige be-
    mærkninger.
    Til § 7
    Det foreslås med stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
    2019.
    Det foreslås med stk. 2, at § 5 og § 6 om konsekvent ind-
    griben overfor institutioner for almengymnasiale uddannel-
    ser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner for er-
    hvervsrettet uddannelse med vedvarende dårlige resultater
    træder i kraft den 1. august 2019.
    Det foreslås med stk. 3, at undervisningsministeren fast-
    sætter tidspunktet for ikrafttræden af lovforslags § 1 og § 2
    om sprogprøver på folkeskoler og frie grundskoler med høj
    andel af børn fra udsatte boligområder.
    Det er hensigten, at de to bestemmelser først sættes i kraft
    efter næste folketingsvalg af respekt for de dele af folkesko-
    leforligskredsen, som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag
    lovforslaget.
    Det foreslås af ordensmæssige hensyn med stk. 4, at regler
    fastsat i medfør af lov om social service forbliver i kraft,
    indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
    Loven gælder ikke for Færørene og Grønland, fordi ingen
    af de berørte love gælder for Færøerne og Grønland.
    36
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14.
    december 2017, med de ændringer, der følger af § 13, nr. 2
    og 7, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 2 i lov nr. 397
    af 2. maj 2018, § 2 i lov nr. 554 af 29. maj 2018 og § 9 i lov
    nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
    § 5....
    Stk. 2 ...
    Stk. 3…
    Stk. 4…
    Stk. 5…
    Stk. 6. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk
    som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervis-
    ningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk
    som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsun-
    dervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Uni-
    on, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske
    Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og
    Grønland. Undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§
    7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i forbin-
    delse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk
    som andetsprog og modersmålsundervisning.
    1. I § 5, stk. 6, indsættes efter 2. pkt. som nye punktum-
    mer . :
    »For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i
    dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30 procent
    af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over
    udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boli-
    ger m.v., mindst en gang inden for de seneste tre år, kan un-
    dervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske
    sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre
    med at modtage undervisning i dansk som andetsprog. Be-
    står eleven ikke prøven, skal eleven undervises på det på-
    gældende klassetrin i to år.«.
    Stk. 7…
    § 11....
    Stk. 2 ...
    Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
    om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kom-
    petencemål, færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke
    undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomheds-
    punkter for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurde-
    ring i starten af børnehaveklassen.
    2. I § 11, stk. 3, indsættes efter »i starten af børnehaveklas-
    sen«: », jf. dog § 11 a«.
    3. Efter § 11 indsættes:
    »§ 11 a. Elever i børnehaveklasser på skoler, hvor mere
    end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har væ-
    ret på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i
    lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden for de se-
    neste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2,
    før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består ele-
    ven ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børne-
    haveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5.
    Påbegyndelse af undervisning i 1. klasse kan kun udsættes
    en gang for den enkelte elev.
    37
    Stk. 2. I børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres
    tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i for-
    bindelse med undervisningens påbegyndelse, den anden
    sprogprøve gennemføres i februar og den tredje sprogprøve
    umiddelbart inden skoleårets afslutning. Består eleven en
    sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprø-
    ver.
    Stk. 3. Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve,
    skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden
    den næste sprogprøve.
    Stk. 4. Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, til-
    bydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens
    påbegyndelse i 1. klasse. Består eleven den fjerde sprogprø-
    ve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den
    fjerde sprogprøve tilbydes eleven mod betaling deltagelse i
    frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling ud-
    gør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er fastsat i 2018-niveau og
    reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang årligt med
    satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringspro-
    cent.
    Stk. 5. For de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan
    skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på
    trods heraf kan påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen
    vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at på-
    begynde undervisningen i 1. klasse.
    Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler
    om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4, herunder om ud-
    arbejdelsen af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdel-
    se, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.«
    § 12. Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen,
    der svarer til deres skolealder, jf. dog § 25, stk. 1, 2. pkt., og
    stk. 3. Skolens leder kan efter samråd med forældrene be-
    stemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises
    på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste.
    Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med skoleå-
    rets start eller i løbet af skoleåret.
    Stk. 2 ...
    Stk. 3…
    Stk. 4...
    4. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog«: »§ 5, stk. 6,
    4. pkt. og § 11 a,«.
    § 57 d. ...
    Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folke-
    skole eller i skolevæsenet kan undervisningsministeren med
    henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrel-
    sen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, og even-
    tuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Un-
    dervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for ud-
    arbejdelsen af handlingsplanen.
    5. I § 57 d, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punkum:
    »Handlingsplanen skal godkendes af ministeren«.
    6. I § 57 d indsættes som stykke 3:
    »Stk. 3. Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge
    en folkeskole, som ikke indenfor en treårig periode har ind-
    friet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte hand-
    lingsplan, jf. stk. 2. Ved nedlæggelse af en folkeskole i med-
    38
    før af denne bestemmelse udøver ministeren på kommunal-
    bestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen
    har i medfør af denne lovs § 24, stk. 4. Kommunalbestyrel-
    sen træffer med ministerens godkendelse beslutning om til-
    pasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i
    umiddelbar forlængelse af ministerens beslutning om at ned-
    lægge skolen.«
    § 2
    I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, med de ændringer
    der følger af § 1 i lov nr. 397 af 2. maj 2018 og § 11 i lov nr.
    745 af 8. maj 2018, foretages følgende ændringer:
    § 1....
    Stk. 2
    Stk. 3…
    Stk. 4…
    1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
    »Stk. 3. § 11 a i lov om folkeskolen finder tilsvarende an-
    vendelse for elever i børnehaveklassen på frie grundskoler,
    hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,
    der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,
    stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden
    for de seneste tre år.
    Stk. 4. § 5, stk. 6, 3. og 4. pkt. i lov om folkeskolen finder
    tilsvarende anvendelse for elever i 1.-9. klasse på frie grund-
    skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et bolig-
    område, der har været på listen over udsatte boligområder jf.
    § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang
    inden for de seneste tre år.«
    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6.
    § 9 f. Undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie
    grundskoler overholder § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1.
    pkt.
    2. I § 9 f ændres »§ 1, stk. 2,« til: »§ 1, stk. 2, stk. 3 og stk.
    4,«.
    § 3
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30.
    august 2018, foretages følgende ændringer:
    § 153....
    Stk. 2…
    1. I § 153 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Skoleledere på folkeskoler skal underrette kommu-
    nalbestyrelsen, når en elev har ulovligt skolefravær på 15
    pct. eller derover inden for ét kvartal.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    2. Efter § 155 b indsættes i kapitel 27:
    »§ 155 c. Når kommunalbestyrelsen modtager en underret-
    ning om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller
    derover inden for ét kvartal, jf. § 153, stk. 2, skal kommu-
    nalbestyrelsen træffe afgørelse om standsning af børne- og
    ungeydelsen. Afgørelsen er gældende for ét kvartal.«
    § 4
    39
    I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
    609 af 8. juni 2016, med de ændringer som følger af § 2 i
    lov nr. 1402 af 5. december 2017, foretages følgende æn-
    dringer:
    § 2. Retten til børne- og ungeydelsen er betinget af,
    1-6) …
    7) at mindst en af de personer, der har forsørgelsespligten
    over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i riget
    i mindst 6 år inden for de seneste 10 år forud for den perio-
    de, udbetalingen vedrører, og
    1. I § 2, stk. 1, nr. 7, udgår »og«
    8) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
    har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
    har truffet afgørelse efter dagtilbudslovens § 12, stk. 2, om
    standsning af børne- og ungeydelsen.
    Stk. 2. …
    2. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen. «
    til: »standsning af børneydelsen, og«
    »9) at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal
    har meddelt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen
    har truffet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om
    standsning af børne- og ungeydelsen. «
    § 5
    I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
    almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 236
    af 23. marts 2018, med de ændringer som følger af § 12 i lov
    nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
    § 53....
    Stk. 2
    Stk. 3…
    1. I § 53 indsættes som stk. 4-6:
    »Stk. 4. Undervisningsministeren kan fratage en institu-
    tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
    elever efter § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12,
    stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk.
    2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis
    kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens
    uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som følge
    heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og
    2.
    Stk. 5. Undervisningsministeren kan nedlægge en institu-
    tion, jf. § 5, hvis den ikke indenfor en treårig periode har
    indfriet de fastsatte mål i den med ministeren indgåede ind-
    satsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe af-
    gørelse om sammenlægning eller spaltning af en institution.
    Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør
    af denne bestemmelse udøver ministeren på bestyrelsens
    vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af denne
    lovs § 6.
    Stk. 6. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institu-
    tion i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren pålægge
    en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af
    de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den ned-
    lagte, sammenlagte eller spaltede institution.«
    § 6
    40
    I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov-
    bekendtgørelse nr.1269 af 29. november 2017, med de æn-
    dringer som følger af § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, fore-
    tages følgende ændring:
    § 30 a....
    Stk. 2
    Stk. 3…
    1. I § 30 a indsættes som stk. 4-6:
    »Stk. 4. Undervisningsministeren kan fratage en institu-
    tion eller en afdeling af en institution adgangen til at optage
    elever efter § 5, stk. 2 og 3, og § 5 a, stk. 2, i lov om er-
    hvervsuddannelser og § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11
    og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser,
    hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af
    dens uddannelser er utilstrækkelig, og institutionen som føl-
    ge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren jf. stk. 1
    og 2.
    Stk. 5. Undervisningsministeren kan tilbagekalde en god-
    kendelse af en institution, jf. § 2, stk. 2, hvis den ikke inden-
    for en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med
    ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren
    kan endvidere træffe afgørelse om sammenlægning eller
    spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spalt-
    ning af institutionen i medfør af denne bestemmelse udøver
    ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som besty-
    relsen har i medfør af denne lovs § 4.
    Stk. 6. Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institu-
    tion i medfør af stk. 5, kan undervisningsministeren pålægge
    en eller flere andre institutioner at optage alle eller en del af
    de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den ned-
    lagte, sammenlagte eller spaltede institution.«
    41