L 60 - svar på spm. 3 om antal skoler, der vil blive omfattet af lovforslagets regler for skoler, hvor mere end 30 pct. bor i et skoleområde, der har været på listen over udsatte boligområder, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på L 60 - spørgsmål 3

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L60/spm/3/svar/1537162/1981681.pdf

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
4. december 2018
Sagsnr.:18/13779
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 60) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende
folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar
gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) har udvalget efter
ønske fra Jakob Sølvhøj (EL) i brev af 23. oktober 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange skoler der vil blive omfattet af lov-
forslagets regler for skoler, hvor mere end 30 % bor i et skoleområde,
der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk.1, i lov
om almene boliger m.v. mindst en gang inden for de seneste 3 år, og vil
ministeren oversende en kommuneopdelt liste over de pågældende sko-
ler?”
Svar:
Nedenfor fremgår en liste, som viser, hvor mange skoler der vil blive
omfattet af lovforslagets regler for skoler, hvor mere end 30 pct. af ele-
verne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligom-
råder, jf. § 61 a, stk.1, i lov om almene boliger m.v. mindst en gang inden
for de seneste 3 år, samt en kommuneopdelt liste over de pågældende
skoler.
Oversigten er udarbejdet på baggrund af den liste over udsatte boligom-
råder, som Transport-, Bygnings- og Boligministeriet offentliggjorde den
1. december 2017. Der er ikke på nuværende tidspunkt data tilgængelige
til at foretage beregningerne i henhold til den af Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet offentliggjorte liste af 1. december 2018.
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2018-19
L 60 , L 60 A , L 60 B
Offentligt
2
Skoler med mere end 30 procent af eleverne fra udsatte områder. 0.-9. klasse
2017/2018
Antal elever Antal skoler
Andel fra udsatte
områder
Folkeskoler 11.253 23 55
Friskoler og private grund-
skoler 2.638 16 46
Samlet 13.891 39 53
Note: Der indgår elever fra udsatte boligområder, der har været på infrastrukturlisten
inden for de seneste tre år 2016-2018, samlet indgår 64 boligområder.
Kilde: Undervisningsministeriet, egne beregninger
Skoler med mere end 30 procent af eleverne fra udsatte områder. 0.-9. klasse
2017/2018
Skoletype Kommune Skole
Antal
elever
Andel fra
udsatte
områder
Folkeskoler Brøndby Brøndby Strand Skole 1.044 68
Gladsaxe Skovbrynet skole 368 57
Guldborgsund Lindeskovskolen 214 64
Helsingør Snekkersten Skoledistrikt 1330 34
Horsens Langmarkskolen 516 37
Høje-Taastrup Charlotteskolen 432 44
Ole Rømer Skolen 556 69
Ishøj Strandgårdskolen 501 79
Kolding Munkevængets Skole 540 50
København Tingbjerg Skole 463 91
Odense Abildgårdskolen 450 94
Ejerslykkeskolen 531 52
H. C. Andersen Skolen 321 89
Randers Nørrevangsskolen 486 53
Silkeborg Sølystskolen 710 31
Slagelse Broskolen 416 36
Sønderborg Humlehøj-Skolen 347 35
Vejle NOVAskolen 471 42
Aabenraa Høje Kolstrup Skole 447 40
Aalborg Tornhøjskolen 273 49
Aarhus Ellekærskolen 219 74
Sødalskolen 370 43
Tovshøjskolen 248 84
Folkeskoler 11.253 55
Frie skoler Helsingør Al-Irchad Skolen 154 32
Helsingør Privatskole 130 65
København Al-Hilal Skolen 196 34
Iqra Privatskole 523 34
3
Sjællands Privatskole 211 33
Odense Al-Salahiyah Skolen 169 61
Odense Privatskole 73 71
Roser Skole 172 76
Roskilde Freds Skole 133 32
Ros Privatskole 209 35
Slagelse Slagelse Privatskole 63 49
Thisted
Lerpytter Friskole &
Børnehave 48 38
Vejle Vejle Privatskole 177 58
Aarhus
Den moderne kulturelle
skole 104 41
Højbjerg Privatskole 115 36
Lykke Skolen 161 84
Frie skoler 2.638 46
Samlet 13.891 53
Note: Der indgår elever fra udsatte boligområder, der har været på infrastrukturlisten
inden for de seneste tre år 2016-2018, samlet indgår 64 boligområder.
Kilde: Undervisningsministeriet, egne beregninger
For en ordens skyld skal det bemærkes, at den kommuneopdelte liste
over skoler er udarbejdet på baggrund af forståelsen i folkeskoleloven af
en folkeskole (egen skoleleder og skolebestyrelse og eget skoledistrikt).
Det er denne forståelse, som er lagt til grund i forbindelse med udarbej-
delsen af lovforslaget.
I forbindelse med forhandlingerne om parallelsamfundsaftalen blev der
udleveret en oversigt, der både indeholdt særskilte folkeskoler og afdelin-
ger af skoler. Denne liste omfattede i alt 28 skoler og afdelinger. Det
bemærkes i forlængelse heraf, at det fremsatte lovforslag alene regulerer
skoler og ikke afdelinger.
Med venlig hilsen
Merete Riisager