Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 19. februar 2019

Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 19. februar 2019
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og
ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)
[af undervisningsministeren (Merete Riisager)]
1 Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 10 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder ændringsforslag nr. 1, 2 og 9 om de-
ling af lovforslaget.
2. Udtalelse fra undervisningsministeren og et flertal i
udvalget
Undervisningsministeren og et flertal i udvalget (S, DF,
V, LA, RV, SF og KF) bemærker følgende:
Efter fremsættelsen af L 60 har der været rejst spørgsmål
om, hvorvidt regeringen med lovforslaget har brudt folke-
skoleforliget.
For at undgå den usikkerhed, som herved er skabt, frem-
sættes der ændringsforslag i betænkningen, som vil indebæ-
re, at den lovgivningsmæssige udmøntning af delaftalen på
undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund kan
sidestilles med forløbet omkring lektiecafeerne i forbindelse
med folkeskolereformen i 2013.
Den daværende regering (S, RV og SF) og V og DF ind-
gik her aftale om et fagligt løft af folkeskolen. KF var mod-
stander af aftalens indhold vedrørende faglig fordybelse og
obligatorisk lektiehjælp i skoletiden og kunne derfor ikke
tilslutte sig hele aftalen. Efterfølgende blev der mellem afta-
lekredsen og KF indgået aftale om, at elementet i aftalen
vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i
skoletiden blev udskudt til efter næstkommende folketings-
valg. Aftalen indebar således, at folkeskolereformen blev
gennemført ved to lovforslag – ét om de elementer i refor-
men, som hele folkeskoleforligskredsen var enige om, og ét
om de resterende elementer af reformen med ikrafttræden
efter næstkommende folketingsvalg. Forligskredsen bestod
herefter uændret.
Ændringsforslaget vil derfor i overensstemmelse med
denne praksis indebære en opdeling af lovforslaget i to sepa-
rate lovforslag, således at den del af lovforslaget, som ikke
har støtte fra hele folkeskoleforligskredsen – indførelse af
obligatoriske sprogprøver samt styrket forældreansvar gen-
nem mulighed for standsning af børnecheck m.v. – udskilles
til et selvstændigt lovforslag.
Folkeskoleforligskredsen kan herefter samlet stemme for
de elementer af aftalen, som hele folkeskoleforligskredsen
er enige om. Samtidig vil partier i folkeskoleforligskredsen,
som ikke kan støtte forslaget om obligatoriske sprogprøver
samt styrket forældreansvar gennem mulighed for stands-
ning af børnecheck m.v., kunne stemme imod eller blankt i
forhold til disse elementer.
Den lovgivningsmæssige udmøntning af delaftalen på
undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund vil
således være i overensstemmelse med forligspraksis i folke-
skoleforligskredsen, da fremgangsmåden svarer til den i
2013 benyttede i forbindelse med aftalen om folkeskolere-
formen. Der er således ikke sket nogen ny udvikling i folke-
skolekredsens forligspraksis.
I ændringsforslaget er endvidere af hensyn til mindretal-
let i forligskredsen indsat en revisionsbestemmelse, hvoref-
ter undervisningsministeren skal fremsætte forslag om revi-
sion af loven om obligatoriske sprogprøver og styrket foræl-
dreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck i
folketingsåret 2021-22.
Forud for revisionen vil der blive gennemført en evalue-
ring af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket
omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om
Til lovforslag nr. L 60 Folketinget 2018-19
AX022942
de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksprogli-
ge færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.
Revisionsbestemmelsen bevirker, at den til enhver tid
siddende minister er forpligtet til som minimum at fremsæt-
te lovforslag om at ændre revisionsbestemmelsen i folke-
tingsåret 2021-22. Revisionsbestemmelsen vil kunne ændres
med 90 mandater.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) vil stemme for
de stillede ændringsforslag. Flertallet indstiller de under A
og B nævnte lovforslag til vedtagelse.
Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme for ændringsfor-
slag nr. 1, 2 og 6-10. Mindretallet vil stemme hverken for el-
ler imod ændringsforslag nr. 3-5. Mindretallet indstiller de
under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. be-
handling.
Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1, 2 og 9 om deling af lovforslaget. Min-
dretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige æn-
dringsforslag. Mindretallet indstiller de under A og B nævn-
te lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Et tredje mindretal i udvalget (RV) vil stemme for æn-
dringsforslag nr. 1, 2 og 6-10. Mindretallet vil stemme hver-
ken for eller imod ændringsforslag nr. 3-5. Mindretallet ind-
stiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindre-
tallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling.
Et fjerde mindretal i udvalget (SF) vil stemme for de stil-
lede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse. Mindretallet indstiller det
under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslisten indstiller såvel lovforslag A som lovforslag
B til forkastelse.
Enhedslisten ser det i lovforslag A omfattede forslag om
at give undervisningsministeren beføjelser til at lukke folke-
skoler hen over hovedet på både skolebestyrelser og kom-
munalbestyrelser som en uhørt og urimelig centralisering.
For så vidt angår lovforslag B, er Enhedslisten modstan-
der af at gennemføre lovændringer, der fastlægger særlige
regler for bestemte grupper af elever om obligatoriske
sprogprøver, fordi de går på skoler med mere end 30 pct.
elever med bopæl i udsatte boligområder. Dermed indføres
en urimelig forskelsbehandling af eleverne. Enhedslisten
finder endvidere forslaget om, at elevers skolefravær skal
føre til standsning af børne- og ungeydelsen, for uaccepta-
belt.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse (Konsekvent indgriben over for dårligt
præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutio-
ner)« omfattende § 1, nr. 5 og 6, og §§ 5-7.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov
om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social ser-
vice og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske
sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældrean-
svar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.)«
omfattende § 1, nr. 1-4, og §§ 2-4 og 7.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 7
2) Paragraffen affattes således:
Ȥ 7
Loven træder i kraft den 1. august 2019.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (S, DF, V,
LA, SF og KF):
Til § 1
3) I det under nr. 1 foreslåede § 5, stk. 6, 3. pkt., indsættes
efter »skoler«: »og afdelinger af skoler«.
[Udvidelse af anvendelsesområdet for de obligatoriske
sprogprøver til også at omfatte afdelinger af skoler]
4) I det under nr. 3 foreslåede § 11 a, stk. 1, 1. pkt., ind-
sættes efter »skoler«: »og afdelinger af skoler«.
[Udvidelse af anvendelsesområdet for de obligatoriske
sprogprøver til også at omfatte afdelinger af skoler]
5) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01. § 39, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
02. I § 39 indsættes som stk. 3:
2
»Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere reg-
ler om elevernes deltagelse i undervisningen, herunder om
opfølgning på fravær.««
[Præcisering af bemyndigelsesbestemmelse]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af ALT):
Til § 4
6) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »standsning af børneydelsen,
og« til: »standsning af børneydelsen,«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
7) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 2, stk. 1, nr. 9, ændres »standsning af børneydelsen.«
til: »standsning af børneydelsen, og«.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
8) I nr. 3 ændres i den indledende tekst »nr. 9« til: »nr.
10«, og det foreslåede nye nummer betegnes nr. 10.
[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 7]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 7
9) Paragraffen affattes således:
Ȥ 7
Stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for
lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 153, stk. 2, i lov om
social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye
regler.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af ALT):
Ny paragraf
10) Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision
af loven i folketingsåret 2021-22.«
[Indsættelse af revisionsbestemmelse]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Ændringsforslaget vil indebære, at lovforslaget deles i to
separate lovforslag, således at de dele af lovforslaget, som
vedrører indførelse af obligatoriske sprogprøver for elever
på skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et bolig-
område, der har været på listen over udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en
gang inden for de seneste 3 år, og de dele af lovforslaget,
som vedrører styrket forældreansvar gennem mulighed for
standsning af børnecheck m.v., udskilles i et særskilt lovfor-
slag. Baggrunden herfor er, at der ikke kan opnås enighed i
forligskredsen, for så vidt angår disse dele af lovforslaget.
Til nr. 2
Ændringsforslaget er en konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 1, hvorefter bestemmelserne om obliga-
toriske sprogprøver og om styrket forældreansvar gennem
mulighed for standsning af børnecheck m.v. foreslås udskilt
i et særskilt lovforslag.
Til nr. 3
Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede bestem-
melse i § 5, stk. 6, kan undervisningsministeren fastsætte
regler om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager undervis-
ning i dansk som andetsprog, på skoler, hvor mere end 30
pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen
over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene
boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, skal
bestå en obligatorisk sprogprøve som forudsætning for, at
eleven kan ophøre med at modtage undervisning i dansk
som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal eleven un-
dervises på det pågældende klassetrin i 2 år.
En del kommuner har over årene foretaget ændringer i
deres skolestruktur, der har medført flere skoler med under-
visning på forskellige afdelinger af skolen, en såkaldt afde-
lingsstruktur.
Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkesko-
le skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der
er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere
skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisnings-
sted inden for rammerne af en ny – større – skole (afdelings-
struktur). Ved et »lokalt undervisningssted« – og dermed
ved en afdeling under en skole – forstås en enhed under sko-
len, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt
eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en
klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved
skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra
øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et sær-
skilt undervisningssted. En geografisk samlet skole kan ikke
opdeles i afdelinger.
Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan un-
dervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være
tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller
ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale
om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10.
klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kom-
munalbestyrelsen.
Der er kun ganske få forhold, som reguleres eksplicit for
afdelinger af skoler i folkeskoleloven. Der er ikke fastsat
nærmere regler om, hvad der konstituerer en afdeling af en
skole, ligesom der ikke er fastsat procedurekrav i forhold til
oprettelse eller nedlæggelse af en afdeling af en skole mod-
3
sat nedlæggelse af en skole. Ud over skolens leder har sko-
ler med afdelingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan
måde, at hver afdeling har en daglig leder.
For at sikre, at også elever på skoler med en afdelings-
struktur får den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det
faglige niveau m.v., foreslås det, at en afdeling af en skole
tillige skal omfattes af forslaget om obligatoriske sprogprø-
ver. Det vil indebære, at elever i 1.-9. klasse, som modtager
undervisning i dansk som andetsprog, på en afdeling af en
skole, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområ-
de, der har været på listen over udsatte boligområder, jf. §
61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang
inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprog-
prøve, når skolelederen vurderer, at eleven ikke længere har
behov for undervisning i dansk som andetsprog.
Med ændringsforslaget udvides anvendelsesområdet for
bestemmelsen således til også at omfatte afdelinger af sko-
ler. Det betyder, at undervisningsministeren kan fastsætte
regler om, at elever i 1.-9. klasse, som modtager undervis-
ning i dansk som andetsprog, på afdelinger af skoler, hvor
mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har
været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i
lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de se-
neste 3 år, ligeledes skal bestå en obligatorisk sprogprøve,
som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage
undervisning i dansk som andetsprog. Består eleven ikke
prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin
i 2 år.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Til nr. 4
Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede bestem-
melse i § 11 a, stk. 1, skal elever i børnehaveklasser på sko-
ler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde,
der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a,
stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden
for de seneste 3 år, bestå en obligatorisk sprogprøve, før de
kan påbegynde undervisningen i 1. klasse.
En del kommuner har over årene foretaget ændringer i
deres skolestruktur, der har medført flere skoler med under-
visning på forskellige afdelinger af skolen, en såkaldt afde-
lingsstruktur.
Folkeskoleloven indeholder ikke krav om, at en folkesko-
le skal udgøre en geografisk sammenhængende enhed. Der
er således ikke noget til hinder for, at en nedlagt tidligere
skoles bygning fortsat anvendes som lokalt undervisnings-
sted inden for rammerne af en ny – større – skole (afdelings-
struktur). Ved et »lokalt undervisningssted« – og dermed
ved en afdeling under en skole – forstås en enhed under sko-
len, hvori der foregår undervisning i mere end blot et enkelt
eller et par fag, og som er beliggende således, at der er en
klar geografisk afstand til andre undervisningssteder ved
skolen. En svømme- eller idrætshal, der ligger afsondret fra
øvrige undervisningssteder, anses således ikke som et sær-
skilt undervisningssted. En geografisk samlet skole kan ikke
opdeles i afdelinger.
Folkeskoleloven angiver ikke, hvilke elever der kan un-
dervises i en sådan afdeling af en større skole. Der kan være
tale om den nedlagte skoles elever eller de mindste eller
ældste klasser fra den store skole. Der kan også være tale
om elever, der skal modtage specialundervisning eller 10.
klasse fra den store skole. Beslutning herom træffes af kom-
munalbestyrelsen.
Der er kun ganske få forhold, som reguleres eksplicit for
afdelinger af skoler i folkeskoleloven. Der er ikke fastsat
nærmere regler om, hvad der konstituerer en afdeling af en
skole, ligesom der ikke er fastsat procedurekrav i forhold til
oprettelse eller nedlæggelse af en afdeling af en skole mod-
sat nedlæggelse af en skole. Ud over skolens leder har sko-
ler med afdelingsstruktur typisk indrettet sig på en sådan
måde, at hver afdeling har en daglig leder.
For at sikre, at også elever på skoler med en afdelings-
struktur får den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det
faglige niveau m.v., foreslås det, at en afdeling af en skole
tillige skal omfattes af forslaget om obligatoriske sprogprø-
ver. Det vil indebære, at elever i børnehaveklassen på en af-
deling af en skole, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et
boligområde, der har været på listen over udsatte boligområ-
der, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst
en gang inden for de seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk
sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen
i 1. klasse.
Med ændringsforslaget udvides anvendelsesområdet for
bestemmelsen således til også at omfatte afdelinger af sko-
ler. Det betyder, at elever i børnehaveklasser på afdelinger
af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et bolig-
område, der har været på listen over udsatte boligområder,
jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en
gang inden for de seneste 3 år, ligeledes skal bestå en obli-
gatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde under-
visningen i 1. klasse.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 3.
Til nr. 5
Ændringsforslaget vil indebære, at bemyndigelsesbe-
stemmelsen i folkeskolelovens § 39, stk. 1, ophæves, og at
der i stedet indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse i §
39, stk. 3, hvorefter undervisningsministeren fastsætter nær-
mere regler om elevernes deltagelse i undervisningen, her-
under om opfølgning på fravær.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i folkeskolelo-
vens § 39, stk. 1, at skolens leder påser, at alle elever, der er
optaget i skolen, deltager i undervisningen. Undervisnings-
ministeren fastsætter nærmere regler herom.
Reglerne for skolernes fraværsregistrering er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 96 af 23. juni 2014 om elevers fravær fra
undervisningen i folkeskolen. Det følger af bekendtgørelsen,
at skolelederen og det undervisende personale er forpligtet
til dagligt at registrere fravær i det elektroniske elevadmini-
strative system. Det er overladt til lokal beslutning, hvordan
registreringen skal foretages, så det kan ske i den første lek-
tion, senere på dagen eller eventuelt for hver enkelt lektion.
4
Fraværsoplysningerne skal være elektronisk tilgængelige
for kommunalbestyrelsen, og de indberettes også til Under-
visningsministeriet.
I forbindelse med registreringen af fravær skal det angi-
ves, om grunden til fravær er:
1) Fravær på grund af elevens sygdom el.lign.
2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær
frihed).
3) Ulovligt fravær.
Fravær på grund af sygdom registreres efter almindelig
praksis, når forældrene har givet besked til skolen herom. I
tilfælde af tvivl om sygdommen kan skolelederen forlange
en lægeerklæring forelagt.
Fravær på grund af sygdom registreres, således at skole-
lederen og kommunen kan forholde sig til sygefraværet på
en skole i trivselsmæssig henseende. Registreringen har og-
så betydning for skolens forpligtelse til at tage stilling til,
om der skal iværksættes sygeundervisning for eleverne,
hvilket indtræffer senest efter 15 fraværsdage.
Ekstraordinær frihed gives typisk, når eleverne ønsker at
tage på ferie uden for almindelige ferieperioder. Den kan li-
geledes anvendes i forbindelse med f.eks. et ophold på et ju-
lemærkehjem eller en anden form for intensivt forløb, hvor
elevens undervisning i perioden ikke blot er overladt til for-
ældrene.
Ved en anmodning om ekstraordinær frihed skal skolele-
deren træffe sin beslutning på grundlag af en konkret vurde-
ring af den pågældende elevs behov for at holde fri sammen-
holdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekom-
melse vil indebære. Der er altså forskel på, om eleven bare
skal på ferie, eller om eleven skal noget andet, som er væ-
sentligt for dennes udvikling i øvrigt. Der er endvidere for-
skel på, om eleven er godt med i skolen eller har faglige ud-
fordringer. Da eleverne har forskellige behov, vil konse-
kvenserne af et afbræk i undervisningen også være forskelli-
ge, og det skal skolelederen tage højde for.
Ved ulovligt fravær er skolelederen forpligtet til straks at
tage kontakt til elevens forældre med henblik på at afdække
årsagen til fraværet. Ved ulovligt fravær af længere varighed
eller hyppige, kortvarige forsømmelser i omfang svarende
hertil skal skolens leder tage stilling til, i hvilket omfang
eleven har behov for supplerende undervisning eller anden
faglig støtte. Omfattende ulovligt fravær udløser altså lige-
som omfattende sygefravær en forpligtelse for skolelederen
til at tage stilling til elevens faglige behov som følge af fra-
værsperioden.
Hvis fraværet skyldes, at eleven har svært ved følge med
i undervisningen eller har problemer med andre elever eller
skolens personale, skal skolens leder så hurtigt som muligt i
samarbejde med eleven og forældrene kortlægge problemer-
ne og udarbejde løsningsforslag med henblik på om fornø-
dent at iværksætte specialpædagogisk bistand.
Hvis eleven har ulovligt fravær, der ikke handler om an-
dre på skolen, skal skolens leder søge at løse problemerne i
samarbejde med eleven og forældrene, eventuelt ved inddra-
gelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning, Ungdommens
Uddannelsesvejledning, den kommunale sundhedstjeneste
eller andre institutioner m.v., som eleven har tilknytning til.
Hvis det ikke er muligt at skabe den nødvendige dialog med
eleven og forældrene med henblik på at sikre, at eleven del-
tager i undervisningen, skal skolens leder tillige inddrage
kommunen.
Det foreslås at præcisere bemyndigelsesbestemmelsen,
således at det tydeligt fremgår, at undervisningsministeren
både kan fastsætte regler om elevernes deltagelse i undervis-
ningen og om opfølgning på fravær.
Forslaget skal ses i forlængelse af initiativerne i lovfor-
slaget om styrket forældreansvar. Der henvises til lovforsla-
get §§ 3 og 4, hvorefter børne- og ungeydelsen bortfalder,
hvis et barn har mere end 15 pct. ulovligt fravær. Skolelede-
ren eller kommunen kan ikke dispensere fra de økonomiske
sanktioner.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til en præcise-
ring af fraværsbekendtgørelsen, så der kommer mere entydi-
ge rammer for, hvornår skolelederen kan give tilladelse til
fravær, og hvornår der er tale om ulovligt fravær, og en præ-
cisering af, hvornår og hvor ofte skolerne skal registrere fra-
vær.
Præciseringen skal bidrage til mere ensartet fraværsregi-
strering på tværs af skoler og kommuner. Hvis skolerne ikke
registrerer fravær ens, kan det have den utilsigtede konse-
kvens, at elever med identiske fraværsmønstre kan have for-
skellig fraværsprocent, afhængigt af hvilken skole de er ind-
skrevet på. Når der fremover i henhold til lovforslagets §§ 3
og 4 vil kunne gives økonomiske sanktioner på baggrund af
fraværsdata, er det særlig afgørende i et retssikkerhedsper-
spektiv, at skolerne så vidt muligt har en ensartet registre-
ringspraksis.
Der vil endvidere blive fastsat regler i bekendtgørelsen
om, at skolelederen skal advisere forældre om konsekven-
serne af et fortsat ulovligt fravær, herunder muligheden for
økonomiske sanktioner, forud for at deres barn har 15 pct.
ulovligt fravær i et kvartal. Hermed gives forældrene mulig-
hed for at samarbejde med skolen om at sikre, at eleven mø-
der til undervisningen.
Til nr. 6-8
Det foreslås i lovforslagets § 4, nr. 3, at der i § 2, stk. 1, i
lov om en børne- og ungeydelse indsættes et nyt nr. 9, hvor-
efter retten til børne- og ungeydelse er betinget af, at kom-
munalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har med-
delt Udbetaling Danmark, at kommunalbestyrelsen har truf-
fet afgørelse efter § 155 c i lov om social service om stands-
ning af børne- og ungeydelsen.
Med ændringsforslaget foreslås det at ændre lovforsla-
gets § 4, nr. 3, så der i stedet for indsættelse som nr. 9 fore-
slås indsættelse som nr. 10.
Det skyldes, at der siden lovforslagets fremsættelse er
indsat et nyt § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om en børne- og unge-
ydelse ved det af Folketinget den 13. december 2018 ved-
tagne forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov
om en børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til
1-årige børn i udsatte boligområder) (lovforslag nr. L 7).
Det er derfor nødvendigt at indsætte det foreslåede nummer
som nr. 10. Lovændringerne i lovforslag nr. L 7 og lovfor-
5
slag nr. L 60 træder, for så vidt angår ændringerne af lov om
en børne- og ungeydelse, begge i kraft den 1. juli 2019.
Til nr. 9
Ændringsforslaget, der er en konsekvensændring som
følge af ændringsforslag nr. 1, vil indebære, at undervis-
ningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
bestemmelserne om de obligatoriske sprogprøver og om
styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af
børnecheck m.v.
Det fremgår af § 7, stk. 3, i det fremsatte lovforslag, at
undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræ-
den af § 1 og § 2 om obligatoriske sprogprøver på folkesko-
ler og frie grundskoler med høj andel af børn fra udsatte bo-
ligområder.
Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår
det, at baggrunden for, at det er undervisningsministeren,
der vil skulle fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovfor-
slags § 1 og § 2, er, at det er hensigten, at de to bestemmel-
ser først vil blive sat i kraft efter næste folketingsvalg af re-
spekt for de dele af folkeskoleforligskredsen, som ikke har
ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget.
Det er fortsat ikke hensigten, at bestemmelserne skal sæt-
tes i kraft før efter et valg. Forventet ikrafttræden vil således
være den 1. august 2019 med virkning fra og med skoleåret
2019-20.
Bestemmelsen i det fremsatte lovforslags § 7, stk. 4, fore-
slås videreført uændret, nu som § 7, stk. 2. Der henvises til
bemærkningerne til bestemmelsen i det fremsatte lovforslag.
Til nr. 10
Det foreslås, at der indsættes en revisionsbestemmelse,
med henblik på at loven tages op til revision i folketingsåret
2021-22.
Forud for revisionen vil der blive gennemført en evalue-
ring af lovens virkninger. Det vil blive evalueret, i hvilket
omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om
de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksprogli-
ge færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2018 og var til
1. behandling den 11. oktober 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Undervisningsudval-
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 2. juli
2018 dette udkast til udvalget, jf. UNU alm. del – bilag 143
(folketingsåret 2017-18). Den 4. oktober 2018 sendte under-
visningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-
valget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-
get.
Samråd
Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til undervis-
ningsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har be-
svaret i et åbent samråd i udvalget den 20. november 2018.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som mini-
steren har besvaret.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Alex Ahrendtsen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Marie Krarup (DF) Tilde Bork (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Annette Lind (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S)
Mattias Tesfaye (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Rosa Lund (EL) Jakob Sølvhøj (EL) Pernille Schnoor (ALT)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Nunatta Qitornai (NQ) 1
6
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
7