L 60 - svar på spm. 7 om, at lovforslaget ifølge ministeren ikke er forligsbrud, fordi det er en tillægsaftale, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.). (Spørgsmål 7)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. (Konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner). (Spørgsmål 7)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse. (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.). (Spørgsmål 7)
Aktører:
Svar på spm.docx
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L60/spm/7/svar/1538523/1983849.pdf
Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 7. december 2018 Sagsnr.:18/15993 Undervisningsudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 60) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannel- ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervs- rettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) har udvalget efter ønske fra Jakob Mark (SF) i brev af 30. november 2018 stillet mig føl- gende spørgsmål: Spørgsmål 7: ”Ministeren oplyser, at lovforslaget ikke er forligsbrud, fordi det er en tillægsaftale. Har ministeren andre eksempler på tillægsaftaler i regi af folkeskoleforligskredsen, hvor alle forligspartier ikke har været enige? Hvad kendetegner en tillægsaftale og hvad skal der til for at lave sådan en, sammenlignet med de normale forligsregler?” Svar: Der findes en række varierende eksempler på forligspraksis på folkesko- leområdet, der bærer præg af, at forligspraksis er et spørgsmål om, hvad partierne kan blive enige om, er god praksis på de enkelte områder. Der er således ingen fast terminologi mv. på området, og praksis har varieret en del over tid. Når aftalekredsen i det konkrete tilfælde opfatter aftalen som et tillæg til folkeskoleforliget, skyldes det, at de ændringer, som følger af dette lov- forslag, ikke berører folkeskolens praksis generelt som fastlagt i folkesko- leforliget. Aftalekredsen anser dermed ikke aftalen for at være et brud på folkesko- leforliget. Folkeskoleforliget består således uændret som følge af delafta- len på undervisningsområdet om bekæmpelse af parallelsamfund. Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2018-19 L 60 , L 60 A , L 60 B Offentligt 2 Med venlig hilsen Merete Riisager