L 60 - svar på spm. 5 om oversendelse af talepapiret fra samrådet den 20. november 2018, fra undervisningsministeren

Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 35 87 88 89
E-mail: stil@stil.dk
www.stil.dk
CVR-nr.: 13223459
23. november 2018
Sagsnr.:18/15464
Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 60) Forslag til Lov om ændring af
lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-
ser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervs-
rettet uddannelse og forskellige andre love. (Obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder, konsekvent indgriben over for dårligt præsterende
folkeskoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner, styrket forældreansvar
gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) har udvalget i brev
af 21. november 2018 stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 5:
”Vil ministeren sende sit talepapir fra samrådet den 20. november 2018
om indførelse af obligatoriske sprogprøver i 0.klasse for børn fra udsatte
boligområder, jf. L 60 – samrådsspørgsmål A.”
Svar:
Vedlagt fremsendes mit talepapir fra samrådet den 20. november 2018
om indførelse af obligatoriske sprogprøver for børn fra udsatte boligom-
råder, jf. L 60 – samrådsspørgsmål A.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2018-19
L 60 , L 60 A , L 60 B
Offentligt


1
TALEPAPIR – DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning Samråd i Undervisningsudvalget
Titel Svar på samrådsspørgsmål A ad L 60
Målgruppe Undervisningsudvalget
Arrangør Undervisningsudvalget
Taletid Ca. 4-5 min.
Tid og sted 20. november 2018, klokken 14-15.
Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget, Undervisningsudvalget 2018-19
L 60 , L 60 A , L 60 B
Offentligt
2
Disposition
1. Indledning med præsentation af spørgsmål
2. Svar på samrådsspørgsmål A
3. Debat
1. Indledning med præsentation af spørgsmål
 Udvalget har efter ønske fra Jacob Mark (SF) og Marianne Jelved (RV) stillet
mig følgende spørgsmål:
 ”Hvorfor er indførelse af obligatoriske sprogprøver i 0. klasse for børn fra ud-
satte boligområder, jf. lovforslag nr. L 60, efter ministerens vurdering ikke et
brud på folkeskoleforliget?”
2. Svar på samrådsspørgsmål A
 Jeg vil gerne starte med at understrege, at forligsregler er et politisk uformelt
regelsæt, som ikke er juridisk bindende.
 Det er derfor de politiske partier, som indgår i forliget, der konstituerer praksis
inden for forliget.
 Det betyder også, at folkeskoleforliget følger af den praksis, som er etableret
på området i forhold til de løbende justeringer af folkeskoleloven.
 I forhold til det konkrete lovforslag og den bagvedliggende aftale mellem rege-
ringen og S og DF har regeringen lagt vægt på, at der er tale om initiativer,
som ikke berører folkeskolens praksis generelt.
 Regeringen og de andre aftalepartier, dvs. Socialdemokratiet og Dansk Folke-
parti, anser folkeskoleforliget for at bestå uændret som følge af delaftalen på
undervisningsområdet om bekæmpelse af parallelsamfund.
 Jeg vil gerne understrege, at lovforslaget derfor efter min opfattelse ikke på no-
gen måde bryder med folkeskoleforliget.
3
 Det er jo sådan set mit svar på jeres spørgsmål – og det skal vi diskutere lige
om lidt. Men jeg håber også – nu vi er samlet – at vi måske kan komme lidt ind
på baggrunden for forslaget.
 Jeg vil i hvert fald gerne lige sætte et par ord på, hvorfor vi i regeringen ønsker
at indføre de obligatoriske sprogprøver.
 I marts i år fremlagde regeringen udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund
– ingen ghettoer i 2030”.
 Udspillet bestod af en række initiativer, der er målrettet de steder i Danmark,
hvor parallelsamfund er mest udbredt.
 Initiativerne tager fat på områder, hvor tidligere indsatser ikke har slået til.
 For vi skal forebygge og nedbryde parallelsamfund. Men vi skal gøre det på en
måde, hvor vi ikke samtidig undergraver de rettigheder og den frihed, vi har i
Danmark.
 Det er en svær balancegang. Og det kræver en meget præcis indsats. En ind-
sats, hvor vi ikke generer samtlige borgere i hele Danmark. Men hvor vi sætter
ind de steder, hvor problemerne er.
 At kunne tale et godt dansk er en ekstremt vigtig nøgle til integration. Og det er
en åbenbar forudsætning for at kunne klare sig i skolen – både fagligt og soci-
alt – at man taler og forstår dansk.
 Det er derfor, vi vil indføre sprogprøver i børnehaveklassen på grundskoler
med en høj andel af børn fra udsatte boligområder.
 Det mener vi i regeringen er god og ansvarlig politik.
 Børn fra de udsatte boligområder skal omfattes af en særordning, fordi det er
nødvendigt.
 Data viser, at der her er et særligt behov for at sætte ekstra ind. Data viser såle-
des, at andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere på folkeskoler med
mere end 30 pct. elever fra udsatte boligområder sammenlignet med øvrige
folkeskoler. Det gør sig også gældende, når der tages højde for forældrenes ud-
dannelsesbaggrund.
4
 Det er det, der er baggrunden for, at regeringen foreslog, at eleverne i børneha-
veklasser på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde,
der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de
seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprog-prøve, før de kan påbegynde un-
dervisningen i 1. klasse.
 Et grundlæggende sprogligt niveau er helt nødvendigt for at kunne følge un-
dervisningen i grundskolen. Et utilstrækkeligt eller manglende sprog kan derfor
betyde et fagligt efterslæb, som forfølger én resten af skoletiden.
 Jeg erindrer, at S, SF og RV-regeringen igangsatte et storstilet forsøg med mo-
dersmålsundervisning.
 De endelige resultater fra forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning
viste imidlertid, at der ikke er fundet indsatser i programmet, som entydigt kan
hjælpe tosprogede elever.
 Det er ærgerligt, at modersmålsundervisning og de øvrige indsatser tilsynela-
dende ikke virker, men det kom ikke bag på mig. Vi må konstatere, at forsøgs-
programmet ikke lykkedes med at finde redskaberne til at løfte tosprogede ele-
vers faglige kompetencer i dansk,
 Og tilbage til jeres spørgsmål, der er årsagen til dette samråd: Om lovforslaget
om de obligatoriske sprogprøver er en del af folkeskoleforliget.
 Nej, det mener jeg som sagt ikke, det er.
 Men af respekt for forligskredsen fremgår det af den politiske aftale og af lov-
forslaget, at de foreslåede ændringer om sprogprøver på folkeskoler og frie
grundskoler med høj andel af børn fra udsatte boligområder først sættes i kraft
efter næste folketingsvalg.
 Den beslutning har vi truffet af respekt for de dele af folkeskoleforligskredsen,
som ikke har ønsket at tiltræde aftalen bag lovforslaget.
 Som nævnt i indledningen af min tale anser regeringen (og de andre aftalepar-
tier, S og DF) folkeskoleforliget for at bestå uændret som følge af delaftalen på
undervisningsområdet om bekæmpelse af parallel-samfund.
5
 Jeg har i dag redegjort for regeringens og min holdning. Som sagt er det de po-
litiske partier, som indgår i forliget, der konstituerer praksis inden for forliget.
Sådanne drøftelser vil jeg foreslå, at vi først og fremmest har med hinanden
indbyrdes i forligskredsen.
 Jeg vil derfor, hvis dette ønskes, gerne invitere SF og de øvrige forligspartier til
en drøftelse heraf på et kommende møde i forligskredsen.
 Tak for ordet.