L 13: Forslag til skattekontrollov.

Lovforslaget er en del af regeringens (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) »Retssikkerhedspakke III – Klar og præcis lovgivning«. Formålet er at forenkle og præcisere reglerne i skattekontrolloven, og der er i vidt omfang tale om en videreførelse af gældende ret. Derudover præciseres kontrolhjemlerne, selvangivelsesbegrebet afskaffes og erstattes af begrebet oplysningsskema, SKATs muligheder for at afskære en skattepligtig fra at anvende TastSelv lovfæstes m.v. Lovforslaget sambehandles med L 14 (Forslag til skatteindberetningslov) og L 15 (Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, skattekontrolloven, og forskellige andre love), som ligeledes er en del af »Retssikkerhedspakke III – Klar og præcis lovgivning«. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019. Ved 2. behandling stillede S og DF ændringsforslag om, at teleselskaber til brug for afgørelse af spørgsmål om skattepligt efter anmodning skal give told- og skatteforvaltningen oplysning om, hvornår kundens telefonnummer har været anvendt til opkald i og fra Danmark, når anmodningen er godkendt af Skatterådet. Ændringsforslaget blev vedtaget.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 102 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2017-12-07T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2017-12-06T23:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2017-12-04T23:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2017-12-04T23:00:00.000Z

  • Betænkning
    2017-11-29T23:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2017-11-16T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2017-11-13T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2017-11-12T23:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2017-11-05T23:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2017-10-10T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2017-10-03T22:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2017-10-03T22:00:00.000Z

Dokumenter