Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Finans Danmarks bemærkninger til udkast til revideret forslag til ny skattekontrollov - 573049
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L13/bilag/2/1799368.pdf
Skatteudvalget 2017-18 L 13 Bilag 2 Offentligt
Høringsskema skattekontrolloven
https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L13/bilag/2/1799367.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø- rende forslag til skattekontrolloven. Karsten Lauritzen / Per Hvas 6. oktober 2017 J.nr. 2017-385 . Skatteudvalget 2017-18 L 13 Bilag 2 Offentligt Side 2 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet Advokatrådet henviser til tidligere høringssvar fra 1. januar 2017, idet det noteres, at der er foretaget mindre justeringer i bestemmelsen om advokaters oplysningspligt. Advokatrådet finder, at det er et væsentligt retssikkerhedsmæssigt problem, at SKAT uden anven- delse af retssikkerhedslovens § 10 kan indhente oplysninger hos bor- geren efter skattekontrolloven om ældre indkomstår for derefter at benytte oplysningerne som grund- lag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvorefter der skal fo- religge strafbar grov uagtsomhed – og efterfølgende som grundlag for en straffesag mod borgeren. På side 69 (nu side 89) i lovforsla- gets almindelige bemærkninger an- føres et eksempel, som angiveligt skulle begrunde, at retssikkerheds- lovens § 10 efter Skatteministeriets opfattelse ikke skal indskrænke indhentelse af oplysninger hos Det fremgår af lovforslaget omtale af retssikkerhedsloven i afsnit 2.4.6.1, at retssikkerhedslovens § 10, stk. 1, indeholder en beskyt- telse mod selvinkriminering. Hvis der er en konkret mistanke mod en person for et strafbart forhold, bortfalder en eksisterende oplys- ningspligt, således at personen ikke skal medvirke til at blive dømt. Det fremgår dog af retssikkerheds- lovens § 10, stk. 2, at tredjemand stadig har oplysningspligt om den mistænkte persons forhold, hvis oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end straf. Dette er til- fældet, når SKAT skal foretage en konkret skatteansættelse. Der er ikke hjemmel til, at SKAT kan fremtvinge oplysninger fra en ikke-erhvervsdrivende skattepligtig borger. SKAT har i stedet mulig- hed for at anmode tredjemand om de ønskede oplysninger, hvilket skal fremgå af den henvendelse, som SKAT retter til den skatte- pligtige. Det eksempel, som Advokatrådet nævner, er et citat fra afsnit 3.4.1. (nu afsnit 3.6.1.1, side 89) om gæl- dende ret for kontrol-beføjelser over for tredjemand. Eksemplet nævnes i forbindelse med tilrette- Side 3 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer borgeren efter skattekontrolloven: ”Som eksempel på, at det kan være nødvendigt at gå mere end tre år tilbage i tid er situationer, hvor der først er opnået kendskab til en mulig skattepligtig indtægt efter udløbet af den ordinære lignings- frist, fordi der befinder sig et inde- stående på en konto i udlandet, som SKAT ikke har haft kendskab til.” Efter Advokatrådets opfattelse il- lustrerer eksemplet imidlertid, hvorfor en borger netop ikke skal være forpligtet til at afgive oplys- ninger. I disse tilfælde vil SKAT jo altid genoptage efter skatteforvalt- ningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og efterfølgende rejse straffesag mod borgeren. I eksemplet, hvor SKAT efter udløbet af den ordinære lig- ningsfrist får kendskab til ”Inde- ståender på en konto i udlandet”, må SKAT netop forud for indhen- telse af oplysningerne have haft en konkret mistanke om et strafbart forhold. I sådanne tilfælde må SKAT gen- nemføre en skatteforhøjelse og i givet fald tillige en ansvarssag mod borgeren på det foreliggende til- gængelige grundlag, uden at borge- ren er tvunget til at afgive yderli- gere oplysninger/dokumenter herom, som så vil blive brugt i den efterfølgende straffesag mod bor- geren. I modsat fald forekommer beskyttelsen i retssikkerhedslovens § 10 at være illusorisk. læggelse af kontrol-opgaver i ind- satsprojekter, hvor der indhentes oplysninger fra tredjemand, hvilket kan ske i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 10, stk. 2. Der er således ikke tale om at ind- hente oplysninger fra borgeren i strid med retssikkerhedslovens § 10, stk. 1. Et andet spørgsmål er sammen- hængen mellem indhentelse af op- lysninger og eventuel anvendelse af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det anføres, at når SKAT indhenter kontroloplysnin- ger mere end tre år bagud i tid, må SKAT have en konkret mistanke om et strafbart forhold. Dette er ikke tilfældet, da en konkret mis- tanke skal være objektivt funderet. Dvs. at der skal foreligge tilstræk- kelige oplysninger til, at SKAT kan konstatere, at en ændring af skatte- ansættelsen er aktuel. Desuden skal der foreligge forhold, der pe- ger på, at den skattepligtige har handlet forsætligt eller groft uagt- somt. Det er således ikke sandsyn- ligt, at der foreligger en konkret mistanke, inden SKAT har modta- get de oplysninger, som SKAT har hjemmel til at anmode om, og det er også først når oplysningerne fo- religger, at SKAT kan tage stilling til om forudsætningerne for at fo- retage en ekstraordinær ansættel- sesændring er til stede, og om der herefter vil være grundlag for at gøre et ansvar gældende. Side 4 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Det er efter Advokatrådets opfat- telse et retssikkerhedsmæssigt pro- blem for borgere og virksomheder, at skattelovgivningen i en række sammenhænge forudsætter, at de skattepligtige kan opfylde SKATs krav til dokumentation for skatte- relevante begivenheder, som ligger mange år tilbage i tid. Der er et på- trængende retssikkerhedsmæssigt behov for, at borgere og virksom- heder får mulighed for – på bin- dende måde – at afgive oplysnin- ger over for SKAT om skatterele- vante begivenheder for det ind- komstår, hvori begivenheden ud- spiller sig, således at SKAT efter udløbet af den ordinære ændrings- frist som udgangspunkt er bundet af oplysningerne. Oplysningerne vil typisk være karakteriseret ved, at de ikke har skattemæssig rele- vans for indkomstopgørelserne i det år, begivenheden indtræffer, men måske først har relevans for indkomstopgørelserne mange år senere. En sådan vej kan efter Advokatrå- dets opfattelse være, at der på det årlige oplysningsskema gives bor- gere og virksomheder mulighed for at oplyse om de begivenheder, der i årets løb har fundet sted af skattemæssig - eller mulig skattere- levant karakter for indkomstopgø- relserne i et senere indkomstår, så- ledes at SKAT inden for den ordi- nære ligningsfrist enten må efter- prøve sådanne oplysninger, eller acceptere at være bundet af de af- givne oplysninger efter udløbet af den ordinære ligningsfrist. Det ligger uden for dette lov- forslag at udvide muligheden for at afgive oplysninger om forhold, som ikke umiddelbart har relevans for skatteansættelsen. Det kan i øvrigt bemærkes, at for- slaget om, at borgere og virksom- heder kan oplyse om begivenhe- der, der har fundet sted i årets løb, og som er karakteriseret ved, at de ikke har skattemæssig relevans for dette år, men (måske) først har re- levans for indkomstopgørelserne mange år senere, med den konse- kvens, at SKAT er bundet af op- lysningerne efter udløbet af den ordinære ligningsfrist - og har an- svaret for at gemme disse oplys- ninger - har været fremført tidli- gere. Der er tale om oplysninger om forhold, der eventuelt på et se- nere tidspunkt kan anvendes som fradrag i den skattepligtige ind- komst, og det er et almindeligt gæl- dende princip, at den der vil påbe- råbe sig en særlig gunstig retsstil- ling, selv må sørge for at kunne dokumentere sit krav. Det vil være en meget stor administrativ byrde at pålægge SKAT - med bindende virkning - at skulle tage stilling til oplysninger, der ikke på det aktu- elle tidspunkt har skattemæssig re- levans og måske aldrig får det, samt at skulle påtage sig - på skat- teyders vegne – at gemme oplys- ninger måske 30-40 år. Side 5 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet opfordrer til, at den foreslåede bestemmelse i skatte- kontrollovens § 55 (nu § 60) ikke gennemføres, da det er Advokatrå- dets opfattelse, at den hverken er tilstrækkelig klar eller tilstrækkelig begrundet til at danne grundlag for en tilsidesættelse af den tavsheds- pligt, der er grundlæggende for en advokats arbejde i et retssamfund. Eksempelvis efterlader udtrykket ”o. lign” usikkerhed om, hvad der præcist er omfattet af bestemmel- sen, og giver mulighed for at inklu- dere samtlige dispositioner foreta- get for en klient inden for det for- mueretlige område. Advokatrådet henstiller derfor til, at Skattemini- steriet nærmere præciserer indhol- det af bestemmelsen med henblik på at sikre, at det både for advoka- ter og deres klienter er forudbereg- neligt, hvilke oplysninger, advoka- ten under de givne omstændighe- der kan blive pålagt at udlevere til skattemyndighederne. Det anerkendes, at advokater er underlagt en særlig tavshedspligt efter retsplejelovens § 129, jf. straffelovens § 152 om uberettiget videregivelse eller udnyttelse af fortrolige oplysninger. Retspleje- lovens § 170, stk. 1, anerkender advokatens tavshedspligt om det, denne har fået kendskab til i for- bindelse med sit erhverv. Tavs- hedspligten er imidlertid ikke ab- solut. Alene i forholdet mellem en forsvarer og dennes klient og ad- vokatens rådgivning i retssager er tavshedspligten ufravigelig. I alle andre forhold mellem advokaten og klienten kan tavshedspligten vige for pålæg fra retten. Det samme gælder i forhold til en lov- fæstet oplysningspligt. I den gæl- dende skattekontrollov har advo- kater oplysningspligt, hvis de som led i deres virksomhed forvalter midler eller udlåner penge, og der kan kræves de samme oplysninger, som kan kræves af pengeinstitut- terne. Begrebet ”forvalter midler” anses for at omfatte den situation, hvor en advokat gennem en klient- konto foretager eller modtager en overførsel på vegne af en klient. Det er alene økonomiske forhold og ikke den juridiske rådgivning, der er omfattet af oplysningsplig- ten. Den foreslåede bestemmelse (nu § 60) afgrænser oplysningspligten til de dele af advokatens arbejdsom- råder, der er relevante i forbindelse med kontrol af en bestemt skatte- pligtig, og hvor advokaten foreta- ger skattemæssigt relevante for- Side 6 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Advokatrådet finder, at det er en væsentlige indskrænkning i be- stemmelsens anvendelsesområde, som fremgår af bemærkningerne, hvilket bør skrives direkte ind i lovteksten med henblik på at sikre, at en advokat ikke afkræves oplys- ninger, der som udgangspunkt er tavshedsbelagte, hvis oplysnin- gerne kan fremskaffes på anden vis fra klienten selv eller banken. Advokatrådet henstiller derfor til, at Skatteministeriet indarbejder denne del af lovbemærkningerne i selve lovteksten. Advokatrådet bemærker endeligt, at skattemyndighederne – såfremt de konkret måtte være af den op- fattelse, at en advokats klient har begået et strafbart forhold – slet ikke bør anvende bestemmelsen om advokatens oplysningspligter. Advokatrådet bemærker, at en op- deling af den hidtidige bestem- melse om transfer pricing fore- kommer at være hensigtsmæssig og pædagogisk. Advokatrådet an- fører, at bemærkningerne side 62, 4. og 5. afsnit (nu side 81, 3.-6. af- snit) kan læses således, at skatte- mueretlige transaktioner med kli- enten eller på klientens vegne. Der er tale om arbejdsområder, hvor advokaten ifølge klientkontoved- tægten kan oprette særskilte klient- konti. Bemærkningerne herom er blevet uddybet. Udgangspunktet for alle bestem- melser, hvor SKAT kan få oplys- ninger fra tredjemand efter an- modning, er, at der først skal rettes henvendelse til den skattepligtige selv om oplysningerne, hvis ikke vægtige grunde taler imod dette. Dette er uddybet i afsnit 3.6.1.2. i indledning til lovforslag. Såfremt advokaten har oprettet en særskilt klientkonto, vil banken kunne anmodes om at oplyse be- vægelser på klientkontoen. Forbuddet mod selvinkriminering er en personlig beskyttelse af den sigtede, jf. retssikkerhedslovens § 10, stk. 1. Tredjemand kan stadig anmodes om oplysninger, jf. rets- sikkerhedslovens § 10, stk. 2, når oplysningerne skal bruges af SKAT til at foretage en korrekt skatteansættelse. Der er ikke tale om, at skattemyn- dighederne som noget nyt ønsker at vende bevisbyrden om. De be- mærkninger, som Advokatrådet henviser til, er i det væsentlige en ordret gengivelse af bemærknin- gerne dels i lovforslag L 120 (Fol- ketinget 2004-05, 2. samling), jf. Side 7 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer myndighederne som noget nyt øn- sker at vende bevisbyrden i trans- fer pricing-sager og give SKAT en videregående adgang til skønsmæs- sige ansættelser, end hvad der gæl- der i dag. Advokatrådet mener endvidere ikke, at det er i overens- stemmelse med gældende regler, når det anføres, at en manglende opfyldelse af dokumentationsplig- ten kan føre til, at bevisbyrden vender, således at den skatteplig- tige må bevise, at transaktionerne er indgået på armslængde vilkår. lov nr. 408 af 1. juni 2005 (Æn- dring af oplysnings- og dokumen- tationspligt vedrørende transfer pricing), dels i lovforslag L 84 (Folketinget 1997-98, 1. samling), jf. lov nr. 131 af 25. februar 1998 (Oplysningspligt vedrørende kon- cerninterne transaktioner). Det fremgår af bemærkningerne til L 120: ”Såfremt den skattepligtige ikke har udarbejdet dokumentation, kan skattemyndighederne efter den nugæl- dende skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, foretage en skønsmæssig ansættelse, for så vidt angår de kontrollerede transaktio- ner. Derudover kan en manglende opfyl- delse af dokumentationspligten føre til, at bevisbyrden vender, således at den skatte- pligtige må bevise, at transaktionerne er armslængde.” Af bemærkningerne til L 84 frem- går det: ”Den skattepligtige indkomst kan ændres, såfremt skattemyndigheden er af den opfattelse, at de fastsatte priser og vilkår ikke er på arms længde vilkår, eller såfremt dokumentationen ikke er et tilstrækkeligt grundlag for priserne. Den enkelte sag skal dog forelægges for den centrale told- og skatteforvaltning til god- kendelse før den skønsmæssige ændring foretages. Såfremt den skattepligtige er af den opfattelse, at ændringen er uberetti- get, skal den skattepligtige godtgøre, at transaktionen var foretaget på arms- længde vilkår. Dette betyder, at bevisbyr- den alt efter omstændighederne kan skifte mellem den skattepligtige og skattemyn- dighederne. Til syvende og sidst er bevis- bedømmelsen underlagt domstolenes cen- sur. ” Side 8 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer ATP Ingen bemærkninger Dansk Arbejdsgiverfor- ening Ingen bemærkninger. Dansk Byggeri Ingen bemærkninger. Dansk Erhverv Ingen bemærkninger. Danske Rederier Danske Rederier støtter overord- net set Skatteministeriets indsats for at øge retssikkerhedens for borgere og virksomheder med de på hinanden følgende Retssikker- hedspakker. I forhold til håndhævelse af ele- menter fra Retssikkerhedspakke II finder Danske Rederier det stadig væsentligt at håndhæve princippet om, at: ”Skatteministeriet skal kun indbringe en afgørelse eller anke en dom, hvis den er principiel, el- ler hvis helt særlige grunde taler for det. Det kan eksempelvis være, hvis sagen drejer sig om væsentlige beløb”. Danske Rederier opfordrer til, at der etableres en tydeligere mekanisme, der sikrer, at dette gennemføres i praksis, således at virksomheder kun skal gennem an- kesager m.v., der drejer sig om væ- sentlige principielle spørgsmål, el- ler helt særlige grunde gør sig gæl- dende. Forslaget ligger uden for dette lov- forslags rammer. Det skal dog be- mærkes, at Skatteministeriet alle- rede har retningslinjer for indbrin- gelse og anke af sager, hvor skatte- ministeriet er part, i form af Rets- sagsvejledningen, som er offentlig- gjort på skm.dk og skat.dk. Som led i Retssikkerhedspakke II er Retssagsvejledningen blevet ud- bygget med retningslinjer for de sager, hvor SKAT er part. Side 9 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Danske Rederier foreslår en styr- ket retssikkerhed for udenlandske virksomheder i mødet med SKAT, og hæfter sig ved formuleringen fra regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark, som offentliggjorde sin afslutningsrapport den 21. april 2017. Danske Rederier fremhæver såle- des deres støtte til regeringens Vækstteam og foreslår på den bag- grund, at Skatteministeriet med Retssikkerhedspakke IV sætter fo- kus på forudsigelighed og gennem- skuelighed for udenlandske virk- somheder, der overvejer at etab- lere sig i Danmark. I denne forbin- delse foreslår Danske Rederier, at der dedikeres flere ressourcer, der kan sikre hurtigere bindende svar end 3 måneder i tilfælde, hvor udenlandske virksomheder overve- jer etablering i Danmark. Forslaget ligger uden for dette lov- forslags rammer. Datatilsynet Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de i lovforslaget beskrevne aktiviteter sker under behørig iagttagelse af den til en- hver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Datatilsynet peger i høringssvaret navnlig på den gældende person- datalovs regler om grundbetingel- ser, behandlingsbetingelser, reg- lerne om registreredes rettigheder og reglerne om datasikkerhed. Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle be- kendtgørelser, der skal udstedes i Høringssvaret tages til efterret- ning. Skattekontrolloven træder, jf. lov- forslagets ikrafttrædelsesbestem- melse, først i kraft den 1. januar 2019. Lovforslagets bemærkninger er rettet, således at henvisninger til persondataloven er ændret til data- beskyttelsesforordningen. Side 10 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttel- sen af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger. Datatilsynet gør for god ordens skyld opmærksom på, at personda- taloven fra og med 25. maj 2018 erstattes af databeskyttelsesforord- ningen. DI DI ser positivt på ambitionen om en gennemgribende modernisering af skattekontrolloven i et forløb, hvor eksperter og eksterne interes- senter har været inddraget. DI ser ligeledes positivt på en opdeling af skattekontrolloven i en ny skatte- kontrollov og en selvstændig skat- teindberetningslov om tredje- mands indberetningspligter med henblik på at gøre reglerne mere overskuelige. DI kvitterer for et velfungerende og konstruktivt for- løb vedrørende det lovforbere- dende arbejde. DI ser et betydeligt potentiale i også at modernisere og forenkle andre centrale skattelove, gerne i lignende forløb med inddragelse af eksperter og eksterne interessen- ter. Det vil efter DIs opfattelse være hensigtsmæssigt for SKAT og virksomhederne at koordinere forenkling af regler og IT-syste- mer, så en højere grad af IT-auto- matisering bliver mulig direkte på grundlag af eksisterende regn- skabsmateriale og årsrapporter mv. Det bemærkes, at der lægges stor vægt på forenkling og modernise- ring og inddragelse af eksterne in- teressenter i forbindelse med ny lovgivning, men det ligger i øvrigt uden for dette lovforslags rammer at koordinere virksomhedernes samarbejde med SKAT. Side 11 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer DI mener, at det er positivt, at SKAT skal foretage ressource- overvejelser for både SKAT og den oplysningspligtige overfor et muligt merprovenu som resultat af kontrollen. DI henviser i den sam- menhæng til SKM2016.475. SKAT om retningslinjer for sagstilskæ- ring. Det er DI’s opfattelse, at beskri- velsen af skattemyndighedernes korrektionsadgang i transfer pri- cing-sager er for ensidig og unuan- ceret til skattemyndighedernes for- del. DI har gengivet et afsnit fra lovforslagets side 81. I de tilfælde, hvor der verserer kla- gesager om fortolkning af reglerne, og en afklaring af reglernes for- Det er vigtigt, at SKAT fokuserer på resourceforbruget både hos SKAT og den oplysningspligtige. I afsnit 3.6.1.1. om gældende ret for kontrolbeføjelser overfor tred- jemand bemærkes det, at det kan være relevant at SKAT tager stil- ling til, om udgangspunktet i et indsatsprojekt skal være oplysnin- ger fra de sidste tre år eller tilbage i tid. Dette er en del af en sagstil- skæring. Det bemærkes i øvrigt, at det fremgår af retningslinjerne for sagstilskæring, at det drejer sig om den proces, der finder sted f.eks. ved udvælgelse af, hvilke virksom- heder, der udtages til kontrol, og hvilke forhold der nærmere kon- trolleres. Sagstilskæring er derimod ikke en del af den skatteretlige vur- dering, der finder sted, når de kon- krete forhold er afdækket. Hvis den skatteretlige vurdering invol- verer et skøn, kan den skønsmæs- sige vurdering ændre sig efter drøf- telser med den skattepligtige og ef- ter fremlæggelse af yderligere do- kumentation. DI har gengivet en beskrivelse af SKATs korrektionsadgang i trans- fer pricing-sager. Beskrivelsen er en gengivelse af forarbejderne til lov nr. 131 af 25. februar 1998, hvor reglerne om dokumentations- pligt blev indført. Der verserer i øjeblikket en række sager ved domstolene, hvori spørgsmålet er, om der er er Side 12 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer tolkning endnu ikke er sket i klage- systemet, bør dette efter DIs op- fattelse fremgå af lovbemærknin- gerne om gældende ret. Blandt an- det vedrørende transfer pricing er der en række problemstillinger vedrørende gældende ret, som ikke kan anses for afklaret førend ver- serende klagesager er endeligt af- gjort. Såfremt en bestemt fortolk- ning af reglerne ønskes fastlagt i lovbemærkningerne, bør det ske i bemærkningerne vedrørende de fremadrettede nye regler. grundlag for en skønsmæssig an- sættelse, når transfer pricing-doku- mentationen er mangelfuld. Sager- nes udfald vil i sagens natur have direkte betydning for den måde, den nye bestemmelse om skøns- mæssig ansættelse fremover skal administreres på, da det er en vide- reførelse af de hidtil gældende reg- ler. Der er på den baggrund ikke grund til at præcisere, at bestem- melserne alene har fremadrettet betydning. Der henvises i øvrigt til kommen- taren til høringssvaret fra Advo- katrådet. Digitaliseringsstyrelsen Ingen bemærkninger. Domstolsstyrelsen Ingen bemærkninger. Finans Danmark Finans Danmark har bemærknin- ger til den foreslåede § 59 om fi- nansielle virksomheders oplys- ningspligt. Der mangler en præcisering af, at en anmodning skal sendes til be- styrelsen/direktionen, som det i dag fremgår af § 8 D. Det er ikke vurderet, at dette bør præciseres i bestemmelsen. Når det gælder oplysninger om en navngiven kunde, vil det være na- turligt at rette henvendelse til le- delsen i det pågældende pengein- stituts filial, hvor kunden hører til. Når det gælder oplysninger om ikke identificerede fysiske eller ju- ridiske personer efter § 62, skal der rettes henvendelse til bestyrel- sen/direktionen i den finansielle virksomhed. Side 13 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Efter § 59, stk. 1, nr. 4, kan SKAT kræve nærmere oplysninger om, på hvis vegne ind- og udbetalinger har fundet sted. Det ville i den for- bindelse være hensigtsmæssigt, hvis dette krav blev afstemt med kravene i hvidvasklovgivningen, således at pengeinstitutterne ikke skal operere med to forskellige krav. Denne registrering bør der- for følge registreringen i hvidvask- lovens § 10 (1.000 (euro kravet). Angående § 59, stk. 1, nr. 6, anfø- rer Finans Danmark, at pengeinsti- tutter ikke registrerer særskilt, hvorfor en kunde ønsker at op- rette en konto, men det kan natur- ligvis fremgå af omstændighe- derne. Denne registrering bør lige- ledes afstemmes med hvidvasklov- givningen, således at der ikke ope- reres med to forskellige standar- der. Den bør derfor følge kravet i hvidvasklovens § 11, stk. 1, nr. 4. Finans Danmark anfører til § 59, stk. 1, nr. 7, at den nye lovhjemmel til, at SKAT kan indhente transak- tionsoplysninger fra bankerne om unavngivne personer uden Skatte- rådets tilladelse, ikke bør blive en åbning for nye beføjelser til SKAT, hvor Skatterådet i dag har været en garant for retssikkerhe- den, når der har været afkrævet oplysninger vedrørende unavn- givne personer. Det bør fremgå af loven, at en an- modning om oplysninger skal be- grundes. Der er kun pligt til at oplyse om, hvem der er modtager af en udbe- taling eller foretager en indbeta- ling, i det omfang oplysningerne er til stede. Hvidvasklovgivningen er derimod rettet mod mistanke om strafbare overtrædelser og har der- for et andet formål end de kontrol- hensyn, som begrunder oplys- ningspligten overfor SKAT. § 59, stk. 1, nr. 6, er ikke en be- stemmelse, der pålægger de finan- sielle virksomheder at registrere bestemte oplysninger om kunden, svarende til f.eks. hvidvasklovens § 11 om kundekendskabsprocedure. Bestemmelsen giver SKAT mulig- hed for at anmode om de oplys- ninger, den finansielle virksomhed måtte have registreret om en kunde, der ikke er hjemmehørende i Danmark. Skatterådets rolle på området er vigtig. Bestemmelsen i § 59, stk. 1, nr. 7, er indsat efter indgåelse af en aftale om skattely mellem alle Fol- ketingets partier ud fra et ønske om, at understøtte og lette SKATs løbende arbejde med indsatspro- jekter rettet mod skattely. Princippet om, at SKATs anmod- ning til tredjemand om oplysninger skal begrundes, vil i så fald skulle fremgå af hver enkelt bestemmelse om tredjemands oplysningspligt. Side 14 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Det er derfor alene omtalt i de al- mindelige bemærkninger, se pkt. 3.6.1.1 og de særlige bemærkninger til de enkelte bestemmelser. Det er således de almindelige for- valtningsretlige grundprincipper om begrundelse, samt hensynet til SKATs særlige tavshedspligt, der finder anvendelse. Det betyder, at en begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, der er lagt til grund for henvendelsen, samt de hovedhensyn, der har væ- ret bestemmende for henvendel- sen. FSR – danske revisorer FSR mener, at der bør indsættes en lovhjemmel til, at SKAT kan pålægge virksomheder et skatte- el- ler momstjek, som foreslået af FSR. Det vil give SKAT et stærkt værktøj til at sikre den korrekte skattebetaling, navnlig i de tilfælde hvor SKAT ikke kan støtte sig op af revisors arbejde med årsregn- skabet mv. FSR spørger til baggrunden for udsagnet om, at dokumentations- materialet efter lovudkastets § 39 (transfer pricing-dokumentatio- nen) er omfattet af bogføringslo- ven og spørger, om udsagnet har været drøftet med Erhvervsmini- steriet. FSR foreslår, at det bliver lovfæ- stet, at dokumentationsmaterialet skal udarbejdes løbende og senest færdiggøres på tidspunktet, hvor oplysningsskemaet skal indgives. Forslaget ligger uden for dette lov- forslags rammer, idet det dog be- mærkes at der er hjemmel til revi- sorpålæg både i forslag til skatte- kontrollov og i opkrævningsloven, jf. forslag til lov om konsekvens- ændringer § 18, nr. 2. Betingel- serne for et revisorpålæg er bl.a. manglende eller alvorlige mangler i et skatte – eller afgiftsregnskab. Udsagnet er fremgår af afsnit C.D.11.13.1.3.2 i SKATs juridiske vejledning om frist for at udar- bejde og indsende transfer pricing- dokumentation. Udsagnet er ud- gået af lovforslaget. Udsagnet har ikke været drøftet med Erhvervs- ministeriet. Det er i lovforslaget beskrevet, at dokumentationsmaterialet efter gældende regler skal udarbejdes lø- bende og senest færdiggøres på tidspunktet, hvor oplysningsske- Side 15 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR foreslår, at bemærkningen til § 37 om, at alle forbindelser mel- lem parterne indgår i de kontrolle- rede transaktioner, lovfæstes. maet skal indgives. At det skal ud- arbejdes løbende og senest færdig- gøres på tidspunktet, hvor oplys- ningsskemaet skal indgives, følger af forarbejderne til loven fra 1998, hvor der blev indført krav om ud- arbejdelse af transfer pricing-doku- mentation. Her er det beskrevet, at dokumentationen skal udarbejdes løbende, opbevares i en årrække, indgives til skattemyndighederne på begæring, anvendes af virksom- hederne til udfyldelse af selvangi- velsen (nu oplysningsskemaet) m.v. Efter Skatteministeriets opfattelse har kravet om løbende udarbej- delse af dokumentationsmaterialet derfor været gældende siden indfø- relsen af dokumentations-reglerne om transfer pricing i 1998. Da der i øjeblikket verserer flere sager for Landsskatteretten og domstolene, hvor spørgsmålet er, om doku- mentationsmaterialet – efter gæl- dende regler - skal udarbejdes lø- bende, er forslaget af retssikker- hedsmæssige hensyn imødekom- met. Herved kan den skattepligtige direkte af loven se, hvornår doku- mentationen skal være udarbejdet. Som beskrevet af FSR er der en sammenhæng mellem ligningslo- vens § 2 og skattekontrollovens § 3 B. I bestemmelserne er defineret hvilke transaktioner, der skal anses for kontrollerede og derfor omfat- tet af bestemmelsen i skattekon- trollovens § 3 B, dvs. blandt hvilke parter. Af forarbejderne har det si- den indførelsen af skattekontrollo- Side 16 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR foreslår, at det skrives ind i loven, at fristen for indsendelse af transfer pricing dokumentations- materiale på SKATs begæring, ikke kan fastsættes til mindre end 60 dage. FSR finder, at henvisningen til §§ 38 og 40, stk. 1, i § 46 om skøns- mæssig ansættelse i transfer pri- cing-sager, rettelig burde være til § 39, der angår kravene til dokumen- tationen, herunder om fristen for indsendelse af dokumentationen. Ud over ovenstående kommenta- rer henviser FSR til foreningens tidligere fremsendte høringssvar. FSR finder det heri beklageligt, at begrebet ”selvangivelse” afskaffes og erstattes af et ”oplysnings- skema”. FSR finder, at begrebet vens § 3 B fremgået, at bestem- melsen omfatter alle forbindelser mellem de definerede parter. Såle- des fremgår det også af Højeste- rets domme om ovennævnte be- stemmelser, at de har taget ud- gangspunkt i forarbejderne til be- stemmelserne, jf. SKM2012.92HR og SKM2015.717.HR. Der vurderes derfor ikke at være behov for en præcisering af be- stemmelsen. Det skal bemærkes, at Skatteministeriet i øjeblikket ser på, om der er grundlag for en æn- dring af beskatningen i situationer, hvor spørgsmålet er, hvem der er rette indkomstmodtager. Dette kan i givet fald medføre en æn- dring af bestemmelsernes anven- delsesområde. Forslaget er imødekommet. Lovforslaget er på dette punkt ble- vet præciseret. Med moderniseringen af skatte- kontrolloven er der lejlighed til at gøre op med et forældet selvangi- velsesbegreb og erstatte det med et Side 17 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer ”selvangivelse” i sig selv er et tek- nologisk, tidsmæssigt neutralt og derved et ikke forældet begreb. Det betyder, at skatteyderen selv angiver sine indkomster til SKAT og selv har ansvar for, at disse er korrekte. Selvangivelsesbegrebet et indarbejdet begreb, og FSR er be- tænkelig ved, at ordvalget ændres, da det risikerer at skabe retsusik- kerhed. FSR er særlig betænkelig i forhold til selskaber og erhvervs- drivende, som ikke blot afgiver nogle få oplysninger, som borgere der modtager en årsopgørelse. Selvangivelsesbegrebet bør derfor fastholdes, i særdeleshed i relation til selskaber og erhvervsdrivende. FSR anfører, at det kunne være klarere, hvilke bestemmelser for- skellige kategorier af skatteydere er underlagt. Således anfører FSR, at de forpligtelser, den enkelte type af skatteyder er omfattet af, med for- del kunne samles til enkelte para- graffer; eksempelvis kunne der være en samlet bestemmelse for juridiske personer, hvori kravet om skattemæssigt regnskab og selvangivelsestidspunktet m.v. stod anført. FSR finder, at det med fordel kan overvejes, hvorvidt der skal ind- sættes en selvstændig og generel mere forståeligt og nutidigt udtryk. Af hensyn til en ensartet begrebs- anvendelse bør der ikke gøres und- tagelse i forhold til selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende. Ri- sikoen for, at det skaber retsusik- kerhed, vil blive imødegået med informationstiltag fra SKAT. Skatteministeriet forstår FSRs for- slag således, at det er kapitel 1 om pligten til at give SKAT oplysnin- ger om den skattepligtige ind- komst m.v., som FSR foreslår får en ændret systematik. Selv om en sådan systematik umiddelbart har den fordel, at f.eks. en ”person med simple indkomstforhold” kun behøver at læse reglerne om oplys- ningspligterne i ét afsnit, vil det betyde en gentagelse af en del be- stemmelser, som gælder alle skatte- ydergrupper. Herved kommer skattekontrolloven til at blive endnu mere omfangsrig. En syste- matik som foreslået af FSR har været overvejet i ekspertgruppen vedr. revision af skattekontrollo- ven, men ekspertgruppen har ikke ment at kunne anbefale en sådan. I lyset af, at proportionalitets- grundsætningen allerede er lovfæ- stet i retssikkerhedslovens § 2, der Side 18 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer bestemmelse om proportionalitet i SKATs forvaltningsudøvelse. En separat bestemmelse herom vil sikre proportionalitet i alle SKATs afgørelser og processuelle beslut- ninger, da det vil gøre proportio- nalitetskravet mere synligt, og det vil gøre det nemmere for borgeren at støtte ret herpå. FSR spørger, om ikke fonde, der ikke er skattepligtige efter fonds- beskatningsloven (små fonde), bør medtages i § 6 (nu § 4) om juridi- ske personer, som ikke er omfattet af oplysningspligten. FSR foreslår, at oplysningsfristen for juridiske personer fastsættes til 1. september i det efterfølgende indkomstår, således som det er sket for indkomstårene 2014 og 2015. også er gældende for SKATs myn- dighedsudøvelse, og som brugeren kan støtte ret på, er det Skattemi- nisteriets vurdering, at det at være overflødigt at indføre dobbelt- hjemmel ved at indføre samme be- stemmelse i lovforslaget. Se i øv- rigt lovforslagets almindelige be- mærkninger afsnit 2.4.6.2. om væ- sentlighed og proportionalitet m.v. Efter fondsbeskatningslovens § 15 kan visse foreninger, der ikke op- pebærer rente- og udbytteind- komst ud over 200.000 kr., i stedet for selvangivelse indgive erklæring herom. Ligeledes kan visse fonde, der ikke har indkomst ved er- hvervsmæssig virksomhed, og hvis indkomst inkl. skattefri udbytte- indkomst efter fradrag af renteud- gifter og administrationsomkost- ninger ikke overstiger 25.000 kr., i stedet for selvangivelse indgive er- klæring herom. Det følger allerede af erklærings- ordningen i fondsbeskatningslo- ven, at disse fonde og foreninger ikke er selvangivelsespligtige, hvis visse betingelser er opfyldt. Det vil være lovteknisk forkert at skabe dobbelthjemmel for fritagelsen. I forbindelse med indførelsen af reglerne om digitalisering af sel- skabsskatten, jf. § 7 i lov nr. 540 af 29. april 2015, blev selvangivelses- fristen for juridiske personer for indkomstårene 2014 og 2015 fast- sat til henholdsvis den 1. septem- ber 2015 og den 1. september 2016. Side 19 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR bemærker, at § 14, stk. 2, om, at skatteministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, i særlige tilfælde kan forlænge oplys- ningsfristen, ikke alene bør angå systemnedbrud, men også, hvor adgangen til systemet er stærkt be- grænset. FSR foreslår i forhold til bestem- melserne om transfer pricing, at der i konsekvensændringsforslaget kommer en bestemmelse ind i skatteforvaltningsloven, hvorefter SKAT skal have påbegyndt en re- vision inden for de ordinære lig- ningsfrister, således at den udvi- dede ligningsfrist i skatteforvalt- ningslovens § 26, stk. 5, ikke blot er en ”hængekøje” for SKAT. FSR finder også, at der i konse- kvens-ændringsforslaget bør ses på samspillet mellem ligningslovens § 2, skatteforvaltningslovens § 26 og TP-bestemmelserne i skattekon- trolloven. Efter FSRs opfattelse er den af Højesteret etablerede rets- tilstand, hvor indkomstændringer vedrørende rette indkomstmodta- ger er omfattet af den udvidede ligningsfrist, hvis der er tale om kontrollerede transaktioner, ab- surd, og retstilstanden bør ændres Der foreligger på nuværende tids- punkt ikke et samlet billede af er- faringerne med denne lovgivning, men det vil – når et erfarings- grundlag er blevet tilvejebragt - blive vurderet, om oplysningsfri- sten generelt skal ændres. Det fremgår af bemærkningerne, at bemyndigelsen i § 14, stk. 2, ikke alene er tænkt udnyttet, såle- des at der kan ske forlængelse af oplysningsfristen ved systemned- brud, men også i tilfælde af større driftsforstyrrelser. Ved større driftsforstyrrelser er adgangen til systemet stærkt begrænset. Forslaget om en særlig frist for SKATs påbegyndelse af en kontrol af armslængdeprincippet ligger uden for rammerne af en moderni- sering af skattekontrolloven. Side 20 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer snarest. Endvidere bør anvendel- sesområdet for ligningslovens § 2 føres tilbage til sit oprindelige til- tænkte formål. FSR finder, at bemærkningerne på side 62 (nu side 81) om omvendt bevisbyrde i TP-sager bør supple- res med, at bevisbyrden dog ikke vender, blot fordi dokumentatio- nen ikke er udarbejdet rettidigt, og at en i øvrigt fyldestgørende doku- mentation, der er udarbejdet efter- følgende, skal lægges til grund ved ligningen. Som det fremgår af bemærknin- gerne side 218, skal ”transfer pricing dokumentationen […] udarbejdes lø- bende og senest færdiggøres på tidspunk- tet, hvor oplysningsskemaet skal afgives, hvilket følger af, at de skattepligtige skal udfærdige og opbevare dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner, jf. § 38, og at dokumentationen på SKATs begæring skal forelægges denne, jf. § 39, stk. 3 og 4. […] Såfremt den skatte- pligtige ikke har udarbejdet en transfer pricing dokumentation, eller dokumenta- tionen er mangelfuld, vil den skatteplig- tige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner kunne fastsættes skøns- mæssigt efter § 46. ” En manglende opfyldelse af doku- mentationspligten kan således føre til, at SKAT kan ansætte den skat- tepligtige indkomst vedrørende de kontrollerede transaktioner skøns- mæssigt. Baggrunden er, at doku- mentationen ikke blot tjener et formål som redskab for en efter- prøvelse fra SKATs side. Doku- mentationen er også et redskab for den skattepligtige til at fastsætte de korrekte priser og vilkår i forbin- delse med indgåelsen af den en- kelte transaktion. Eventuel efter- følgende udarbejdet dokumenta- tion opfylder dermed ikke doku- mentationskravene, idet en efter- følgende dokumentation ikke vil sætte den skattepligtige i stand til at fastsætte de korrekte priser og vilkår i forbindelse med transaktio- nen. Side 21 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR gør opmærksom på, at hen- visningen i § 40, stk. 1, nr. 3, til § Det fremgår endvidere af bl.a. for- arbejderne til L 84, (Folketinget 1997-98, 1. saml.), at dokumentati- onsudarbejdelsen besværliggøres, hvis den foretages efterfølgende. En efterfølgende dokumentations- udarbejdelse medfører således bl.a. risiko for, at relevant materiale slet ikke længere er til stede, er blevet upræcist (f.eks. fordi de relevante personer i virksomheden ikke læn- gere er i virksomheden) eller ikke kommer til at indgå i dokumentati- onen. Af forarbejderne til lov nr. 408 af 1. juni 2005 fremgår bl.a.: ”Doku- mentationspligten indebærer, at den skat- tepligtige skal udarbejde og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Den skriftlige dokumentation skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fast- sat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Dokumentationen skal alene forelægges skattemyndighederne (told- og skattefor- valtningen) på begæring. Tidsmæssigt skal dokumentationen foreligge, således at den kan udleveres, hvis skattemyndig- hederne (told- og skatteforvaltningen) straks efter indsendelse af selvangivelsen beder herom.” FSRs forslag kan på den baggrund ikke imødekommes. Lovforslaget er rettet i overens- stemmelse med bemærkningen. Side 22 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer 38, stk. 2, nr. 4, i stedet må være til denne bestemmelses nr. 5. FSR-danske revisorer finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at det i § 49, stk. 3, (nu § 54, stk. 2) foreslås, at SKAT kan gennemføre kontrol i den private bolig, når der drives erhvervsvirksomhed fra denne. FSR anfører, at man herved ophæver den begrænsning, der ved lov nr. 325 af 18. maj 2005 blev indsat i skattekontrollovens § 6, stk. 4, sidste punktum, om, at kon- trol ikke kan gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig, netop for at understrege respekten for boligens ukrænkelighed. FSR stiller sig tvivlende overfor, om forarbejderne til lov nr. 380 af 2. juni 1999, som anført i lovforsla- get, fortsat kan anvendes som hjemmel for, at SKAT har adgang til den del af privatboligen, hvorfra administrationen foretages, og regnskabsmaterialet opbevares, henset til lovændringen i 2005. FSR finder derfor, at § 49, stk. 3, (nu § 54, stk. 2) bør udgå. Fasthol- der ministeriet, at der skal indsæt- tes hjemmel til at gennemføre kon- trol i den private bolig, finder FSR, at hjemlen bør begrænses til den del af den private bolig, der anven- des erhvervsmæssigt, herunder den del af privatboligen, hvorfra admi- nistrationen foretages, og hvor regnskabsmaterialet m.v. opbeva- res. Ved lov nr. 325 af 18. maj 2005 indsatte man i skattekontrollovens § 6, stk. 4, hjemmel til, at kontrol også kan ske på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler. Med henblik på i den forbindelse at understrege respekten for boli- gens ukrænkelighed fandt man an- ledning til at lade det fremgå di- rekte af lovteksten, at der ikke kan gennemføres kontrol på en ejen- dom, der tjener til privatbolig. Be- stemmelsen vedrører således ikke den erhvervsdrivendes egen pri- vate ejendom, men en ejendom, der tjener til privatbolig for den person, for hvem den erhvervsdri- vende udfører et arbejde. Det blev udtrykkeligt nævnt i forarbejderne til loven (L 96 FT 2004-05 (2. sam- ling), tillæg A, side 1568, at der fortsat ville være adgang til det el- ler de rum i en privatbolig, hvor der opbevares regnskabsmateriale eller andet materiale, som SKAT har krav på at få udleveret. Gæl- dende ret, hvorefter der er adgang til at foretage kontrol i den er- hvervsdrivendes privatbolig, i det omfang regnskabsmateriale opbe- vares i boligen, blev således forud- sat opretholdt ved lovændringen i 2005. Nærværende lovforslag går ud på at give udtrykkelig lovhjemmel til at SKAT kan gennemføre kontrol på en ejendom, der også anvendes som bolig, hvis virksomheden dri- ves eller administreres fra denne. Det er udtrykkeligt anført i be- mærkningerne, at kontrollen alene kan udføres i den del af boligen, Side 23 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Herudover finder FSR formulerin- gen ”og andre dokumenter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættel- ser” uheldig i flere henseender, idet bestemmelsen efter sin ordlyd ikke er begrænset til kontrol af den erhvervsmæssige indkomst. Såle- des som bestemmelsen er formule- ret, kan SKAT få adgang til lokaler m.v. i den private bolig for at gen- nemgå dokumenter m.v., der intet har med erhvervsaktiviteten at gøre. Derudover er det ifølge FSR uklart, hvorledes borgerens rets- stilling er, hvis SKAT tilfældigt un- der det særligt hjemlede kontrolbe- søg vedrørende virksomheden får oplysninger og dokumentation for private skatteforhold, der intet har med virksomheden at gøre. FSR foreslår derfor en konkret tilføjelse til lovteksten, der skal sikre, at ad- gangen til kontrol i privatboligen ikke kan anvendes til at kontrollere ikke-erhvervsmæssige forhold. FSR anfører, at revisorer er under- lagt en udvidet tavshedspligt, og at denne tavshedspligt bør respekte- res i samme omfang som advoka- ters tavshedspligt. På denne bag- grund finder FSR, at der bør ind- sættes en bestemmelse, der særskilt regulerer revisors tavshedspligt ift. skattekontrolloven. hvorfra virksomheden drives eller administreres. Det er præciseret i bemærknin- gerne, at SKAT i forbindelse med kontrol i privatboligen ikke kan gennemgå dokumenter, der intet har at gøre med virksomheden. Hverken i den gældende skatte- kontrollov eller i lovforslaget har revisorer en særlig oplysningspligt i forhold til deres kunder. Af denne årsag ses der ingen anledning til at indføre en bestemmelse om revi- sorers tavshedspligt. Grunden til, at advokaters og finansielle virk- somheders tavshedspligt omtales, er netop, at de har en særlig oplys- ningspligt om deres klienter/kun- ders økonomiske forhold, og at denne oplysningspligt er afgrænset i lovforslaget. Side 24 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer FSR finder det betænkeligt, at der ikke er lovfæstet krav om, at told- og skatteforvaltningen skal have forsøgt at indhente oplysningerne hos den skattepligtige, forinden oplysningerne forsøges indhentet hos tredjemand. Princippet om, at der først skal rettes henvendelse til den skatte- pligtige selv, før SKAT anmoder tredjemand om oplysninger, vil i så fald skulle fremgå af hver enkelt bestemmelse om tredjemands op- lysningspligt. Det er derfor alene omtalt i bemærkningerne. FTF Ingen bemærkninger. Konkurrence- og Forbru- gerstyrelsen Ingen bemærkninger. Landbrug og Fødevarer Landbrug & Fødevarer konstate- rer, at lovforslaget, siden Landbrug & Fødevarer den 5. januar 2017 af- gav bemærkninger til første udkast til lovforslaget, er blevet revideret på en række punkter, hvilket Land- brug & Fødevarer kvitterer for. Landbrug & Fødevarer kommer med nogle forslag, hvor man fort- sat finder, at borgernes og virk- somhedernes retssikkerhed kan forbedres, og henviser endvidere til bemærkningerne fra SEGES. Landbrug & Fødevarer anfører, at en af de væsentligste grænsedrag- ninger i forhold til borgernes rets- sikkerhed er beskyttelsen af borge- rens privatliv, herunder den pri- vate bolig. Landbrug & Fødevarer finder derfor, at det er væsentligt, at der i lovforslaget angives klare retningslinjer for, hvornår og Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i § 54, stk. 2, at der alene kan foretages kontrol i en privatbolig i tilfælde, hvor virk- somheden drives eller administre- res fra privatboligen. Det fremgår endvidere, at kontrollen alene kan udføres i den del af boligen, hvor- fra virksomheden drives eller ad- ministreres. Det påhviler SKAT at Side 25 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer hvordan kontrol i en privatbolig kan foretages. Landbrug & Fødevarer efterlyser konsekvenser for SKAT og for af- gørelsen i forhold til borgeren, når en afgørelse eller sagsbehandling er behæftet med forvaltningsretlige mangler. Landbrug & Fødevarer henstiller til, at man politisk over- vejer, hvordan beskyttelsen af de forvaltningsretlige principper kan forbedres, f.eks. overvejer, om for- valtningsretlige mangler bør have konsekvenser for gyldigheden af den materielle afgørelse, selv om de forvaltningsretlige mangler ikke vurderes at have væsentlig betyd- ning for selve afgørelsen. Som minimum bør der ifølge Landbrug & Fødevarer være et stærkt fokus på at uddanne samt- lige skattemedarbejdere i de for- valtningsretlige principper. udarbejde nærmere retningslinjer for kontrollens gennemførelse. Der henvises i øvrigt til kommen- taren til høringssvarene fra FSR og SEGES. Forvaltningsloven og retssikker- hedsloven indeholder en række ge- nerelle forvaltningsprocessuelle regler, der gælder generelt for for- valtningsmyndighederne. Hoved- parten af de formelle regler skal ses som en garanti for, at der bli- ver truffet en lovlig og rigtig afgø- relse, og de formelle regler tilgode- ser borgernes retssikkerhed. Hver- ken forvaltningsloven eller retssik- kerhedsloven indeholder regler om virkningen af eller sanktioner ved manglende overholdelse af for- melle regler. Konsekvenserne af en manglende overholdelse af de for- melle regler er reguleret af en om- fattende retspraksis samt af udta- lelser fra Folketingets Ombuds- mand. Det ligger uden for dette lovforslags rammer at regulere spørgsmålet om konsekvenser for gyldigheden af en afgørelse som følge af forvaltningsretlige mang- ler. Som anført af Landbrug & Føde- varer er det meget vigtigt, at der er fokus på uddannelse af SKATs medarbejdere. SKAT har allerede i dag - og vil også fortsat have - stort fokus på at sikre, at medar- bejderne har tilstrækkeligt kend- skab til de forvaltningsretlige reg- ler. Side 26 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Landbrug & Fødevarer foreslår, at der i forhold til forslaget om revi- sorpålæg bliver større valgmulig- hed i forhold til hvem, der kan ud- peges af SKAT til at udarbejde et skattemæssigt regnskab. Landbrug & Fødevarer foreslår, at også kon- sulenterne i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til jordbrugets kon- sulentvirksomhed, får adgang til at udarbejde skattemæssige årsregn- skaber. Disse konsulenter er efter Landbrug & Fødevarers opfattelse fuldt ud kvalificerede til at udar- bejde skattemæssige årsregnskaber, og der er ikke krav i lovgivningen om, at et sådan regnskab skal revi- deres af en statsautoriseret eller re- gistreret revisor. Det følger af § 75, stk. 1, at SKAT kun kan indgå aftale med en stats- autoriseret eller registreret revisor. Herved opnås der sikkerhed for, at responsumudvalget for revisorens brancheorganisation har mulighed for eventuelt at kunne behandle størrelsen af et givent honorar i en sag. Honoraret fra en konsulent i driftsøkonomi vil ikke som et ho- norar fra en statsautoriseret eller registreret revisor kunne prøves af et klagenævn. Forslaget kan derfor ikke imødekommes. Miljøstyrelsen Ingen bemærkninger. Rigsadvokaten Rigsadvokaten bemærker indled- ningsvis, at der efter lovforslagets bemærkninger ikke foreslås væ- sentlige materielle ændringer i, hvilke handlinger eller undladelser der skal anses for strafbare, herun- der i relation til valg af ansvarssub- jekt i straffesager på dette område, og at der ikke lægges op til ændrin- ger i sanktionsfastsættelsen på dette område, jf. blandt andet lov- udkastets almindelige bemærknin- ger pkt. 2.4.3. og 3.9.1.2. Med lovudkastet lægges der op til at ændre strafferammen for over- trædelser omfattet af den gældende § 13 B i skattekontrolloven under henvisning til praksis på området (fra fængsel i 1½ år til bøde). Det Rigsadvokaten har ret i, at den gæl- dende § 13 B indeholder mulighed for fængselsstraf, selvom der ikke er ført bevis for skattesvig, og dette har indgået i Skatteministeri- ets overvejelser. Domstolene har Side 27 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer bemærkes, at overtrædelse af den gældende § 13 B er fuldbyrdet alle- rede ved udstedelse af fakturaer, uanset om dokumentationen rent faktisk anvendes til skattesvig. Be- stemmelsen indebærer således, at det i en straffesag ikke skal bevises, at fakturaerne er brugt, eller at der er sket en unddragelse af skat. Uanset det nuværende straffeni- veau for overtrædelser af skatte- kontrollovens § 13 B kan det efter Rigsadvokatens opfattelse overve- jes at videreføre den nugældende strafferamme med henblik på, at der kan idømmes frihedsstraf for meget grove overtrædelser af be- stemmelsen. Lovudkastets bemærkninger (bl.a. de almindelige bemærkninger pkt. 3.9.1.1.3) indeholder bl.a. en be- skrivelse af det gældende sankti- onsniveau for overtrædelse af skat- tekontrollovens § 13, som forud- sættes videreført. Det bemærkes, at gengivelse af strafniveauet så vidt ses ikke fuldt svarer til det, der er anført i SKATs juridiske vejled- ning om bødefastsættelse ved hen- holdsvis forsætlige og groft uagt- somme overtrædelser (vejlednin- gens pkt. A.C.3.5.2.1). imidlertid anvendt den manglende dokumentation af skattesvig som begrundelse for bødestraf også i sager, hvor der ud fra antallet af fakturer er indikation for, at den samlede skatteunddragelse er over den grænse, der normalt giver fængselsstraf. Det er Skatteministeriets opfat- telse, at hvis der er bevis for skat- tesvig og bevis for, at udstederen af fakturer har forsæt eller grov uagtsomhed i forhold til, at den skattepligtige vil anvende eller har anvendt den eller de urigtige faktu- rer til skatteunddragelse, bør der i stedet rejses tiltale for medvirken til skattesvig, hvilket vil kunne ud- løse fængselsstraf. Efter forslaget er den nye bestem- melse derfor reserveret situationer, hvor udstederen ikke må antages at have kendskab til den efterføl- gende anvendelse af dokumentati- onen, hvilket således bliver i over- ensstemmelse med den nuværende retspraksis. Der er tilføjet et afsnit om bødebe- regningen i pkt. 3.9.1.1.3. Side 28 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Det bør præciseres, at der ved overtrædelser, der vedrører und- dragne beløb på mere end 500.000 kr., som udgangspunkt vil være tale om en overtrædelse af straffe- lovens § 289. Det fremgår endvidere af lovudka- stets bemærkninger (de alminde- lige bemærkninger pkt. 3.9.1.1.3), at der er en række straffebestem- melser, hvor det alene er tilsidesæt- telse af en bestemt handlepligt, der er omfattet, og hvor straffen alene er bøde, f.eks. pligten til at opbe- vare regnskabsmateriale. Rigsadvo- katen skal bemærke, at grove over- trædelser af bogføringsloven kan være omfattet af straffelovens § 302 med mulighed for at idømme fængselsstraf. Efter lovudkastets § 87 kan politiet yde bistand til efterforskning af overtrædelser, som kan behandles administrativt. Anvendelse af tvangsindgreb skal ske efter rets- plejelovens regler. Bestemmelsen nævner bl.a. indgreb i meddelelses- hemmeligheden. Det bemærkes, at indgreb i meddelelseshemmelighe- den, jf. retsplejelovens kapitel 71, som udgangspunkt forudsætter, at der er tale om en overtrædelse med en strafferamme på mindst 6 års fængsel. Indgreb i meddelelses- hemmeligheden er desuden ikke Det fremgår af pkt. 3.9.1.1.3, afsnit på side 123, at ”Når det unddragne beløb er 500.000 kr. og derover, anses dette for en strafskærpende omstændig- hed, og der rejses tiltale for overtrædelse af skattelovgivningen jr. § 289 i straffe- loven.” Det er blevet tilføjet, at der er tale om et udgangspunkt, idet det unddragne beløb i den kon- krete sag kan være mindre end 500.000 kr. Henvisning til straffelovens § 302 er indsat i pkt. 3.9.1.1.3. i det sidste afsnit. Lovforslagets § 87 er ændret, såle- des at der alene er tale om en vide- reførelse af § 19, stk. 2, i den gæl- dende skattekontrollov, hvor ran- sagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med rets- plejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan med- føre frihedsstraf. Side 29 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer nævnt i den tilsvarende bestem- melse i § 62 i udkast til skatteind- beretningslov. Angående editions- pålæg bemærkes det, at SKAT an- tagelig selv i en række tilfælde vil kunne indhente relevante oplys- ninger efter de oplysningsforplig- telser, der gælder i skattelovgivnin- gen, således at muligheden for at anmode om politiets bistand til edition ikke vil være relevant. I de specielle bemærkninger til lov- udkastets § 84 anføres helt gene- relt, at der er mulighed for at lægge bødestraffe for flere overtrædelser sammen. Efter Rigsadvokatens op- fattelse bør dette uddybes nærmere i lovudkastets bemærkninger, her- under i hvilket omfang det i givet fald er tanken, at der som ud- gangspunkt skal ske sammenlæg- ning af bøder. Det er gældende ret, at der er ab- solut kumulation af bøder, når sa- gen vedrører skatteunddragelse, idet bøder for flere overtrædelser lægges sammen. Det fremgår af pkt. 3.9.1.1.3, at bøden beregnes af den ”samlede unddragelse” i til- fælde af, at flere bestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen er overtrådt. Det er præciseret i lov- forslagets bemærkninger, at rets- praksis alene har taget stilling til absolut kumulation af bøder i sa- ger om skatteunddragelse, mens dette ikke gælder for bøder for mere ordensmæssige overtrædelser af skattelovgivningen. Rigsrevisionen Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget, men da der ikke ses at være bestemmelser om regnskabs- eller revisionsmæssige forhold, har Rigsrevisionen ingen bemærknin- ger. SEGES SEGES finder det positivt, at skat- tekontrolloven opdeles i en skatte- kontrollov og en skatteindberet- Side 30 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer ningslov, og at en række bestem- melser, der ikke anvendes, foreslås ophævet. SEGES finder det endvi- dere meget tilfredsstillende, at der med den foreslåede § 14, stk. 2, gi- ves mulighed for forlængelse af oplysningsfristen som følge af it- nedbrud m.v. SEGES finder det yderst proble- matisk, at borgernes rettigheder i lovforslaget ikke er sikret gennem sanktionsmuligheder over for SKATs afgørelser, hvis SKAT ikke efterlever de forvaltningsretlige sagsbehandlings-forskrifter og for- valtningslovens bestemmelser. Derudover anfører SEGES, at SKAT ikke bør kunne anvende materiale indsamlet ved udgående kontrolbesøg, hvis retssikkerheds- lovens regler ikke er overholdt. SEGES efterlyser eksempler på indholdet af SKATs forvaltnings- retlige begrundelsespligt samt en uddybning af, hvornår en skatte- pligtig kan siges at være under konkret mistanke, jf. retssikker- hedslovens § 10. I relation til forslagets § 54, stk. 2, henviser SEGES til, at det i afsnit 2.4.6 er anført, at EU's Charter om grundlæggende rettigheder i artikel 7 slår fast, at enhver har ret til re- spekt for sit privatliv, sit familieliv, sit hjem og sin kommunikation. Dette harmonerer ifølge SEGES ikke med forslaget om, at SKAT også skal kunne kontrollere for- hold i boligen. SEGES anfører, at hvis SKAT skal have adgang til boligen, bør der fastlægges helt Der henvises til kommentaren til høringssvarene fra Landbrug & Fødevarer samt FSR. De rettigheder, der er sikret ved Chartrets artikel 7, svarer ind- holdsmæssigt til de rettigheder, der er sikret efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. EMRK art. 8 stiller krav til hjemlen for et ind- greb i privatlivet (legalitetskravet). Der skal være hjemmel til et ind- greb i individets rettigheder, og hjemlen skal være tilgængelig samt klar og forudsigelig. EMRK art. 8 stiller endvidere krav til proportio- naliteten i indgrebet. Heri ligger, at Side 31 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer klare retningslinjer for, hvilke be- føjelser SKAT har i de situationer, og hvilke rum SKAT må under- søge, ligesom der bør gives eksem- pler på, hvornår SKAT skal have adgang til boligen. SEGES anfø- rer, at der ikke i bemærkningerne til § 54, stk. 2, er givet detaljerede eksempler herpå, og beder Skatte- ministeriet tage stilling til SKATs kontroladgang i en række anførte situationer. SEGES anfører, at i de situationer, hvor SKAT må foretage undersø- gelser på arbejdssteder, f.eks. ved rengøring hos private, er det tilsva- rende vigtigt, at artikel 7 i Chartret overholdes. SEGES henviser til, at det i afsnit 3.8.4. om § 74 (om skønsmæssig ansættelse) siges, at er der alene tale om uvæsentlige småfejl uden betydning for den generelle tro- værdighed af et regnskab, vil der alene kunne foretages korrektioner af de konkrete fejl. SEGES efterly- ser en generel vejledning til, hvor- dan væsentlighedsniveauet fastsæt- tes. indgrebet skal være egnet til og nødvendigt for at opnå det tilsig- tede mål, ligesom indgrebet skal være forholdsmæssigt. Bestem- melsen i forslagets § 54, stk. 2, vurderes at opfylde kravene i EMRK art. 8 og dermed også EU’s Charter art. 7. De konkrete eksempler på SKATs kontrolad- gang i den private bolig, som SE- GES opregner, ses allerede belyst i bemærkningerne til lovforslaget. Det fremgår af lovforslagets § 54, stk. 1, 1. pkt., at der i forbindelse med kontrol på arbejdssteder uden for den erhvervsdrivendes lokaler ikke kan foretages kontrol på ar- bejdssteder, der tjener til tredje- mands privatbolig eller fritidsbolig. Der henvises til kommentaren til høringssvarene fra FSR og Land- brug & Fødevarer. SKATs juridiske vejledning inde- holder i afsnit A.B.5.3.2 en over- sigt over tilfælde, hvor domstolene har fundet, at fejlene i regnskabet er uden betydning for den gene- relle troværdighed af et regnskab. Det drejer sig eksempelvis om til- fælde, hvor SKAT kun har kunnet påvise rent formelle fejl eller uvæ- sentlige mangler ved førelse og af- stemning af et kasseregnskab, til- fælde hvor den skattepligtige i en note til regnskabet selv har konsta- teret og registreret kassedifferencer i kassekladden, og tilfælde af kun små tællefejl i kasseregnskabet, der bevirker, at afstemningen til kon- tantbeholdningen ikke stemmer helt lige på det nøjagtige ørebeløb. Side 32 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer SEGES peger på, at i visse situati- oner kan en sådan korrektion af enkeltposter i en årsopgørelse være en skønsmæssig ansættelse, hvor- for der også i sådanne situationer må stilles særlige krav til SKATs begrundelsespligt. SEGES peger på, at i tidligere lov- udkast har bestemmelsen om skønsmæssig ansættelse indeholdt et krav om, at SKAT i sin afgø- relse begrunder, at den skønsmæs- sige ansættelse er mere retvisende end den skattepligtige indkomst, der er oplyst til SKAT. Der frem- Da forslaget om skønsmæssig an- sættelser baserer sig på gældende praksis, vil ovennævnte afsnit være vejledende for afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er tale om uvæsentlige småfejl. Det fremgår af bemærkningerne i afsnit 3.8.4.1. om gældende ret om skønsmæssig ansættelse, at en skat- tepligtig, der modtager en årsopgø- relse uden at skulle indgive en selvangivelse, og som inden selv- angivelsesfristen burde have givet SKAT supplerende indkomstop- lysninger, som udgangspunkt ikke kan ansættes skønsmæssigt, men at der i stedet må ske korrektion af enkeltposter. Hvor dette udgangs- punkt fraviges, finder § 74 anven- delse. Det gælder, hvis der udar- bejdes en privatforbrugsopgørelse, som viser at privatforbruget ikke kan rummes inden for den ind- komst, som er oplyst, eller den skattepligtige undlader at efter- komme et pålæg om at afgive en formueforklaring. Kravene til be- grundelsen for sådanne afgørelser er de samme som gælder for andre afgørelser om skønsmæssige an- sættelser. Da en skønsmæssig ansættelse er en forvaltningsretlig afgørelse, skal begrundelseskravet efter forvalt- ningsloven være opfyldt. Der fin- des ikke anledning til at præcisere dette i lovteksten, men det er ud- dybende omtalt i bemærkningerne. Det er rigtigt, at præhøringsudga- ven af lovforslaget indeholdt en Side 33 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer gik, at begrundelsen evt. kan inde- holde sammenlignende talopstillin- ger, ligesom det fremgik, at be- grundelsen naturligvis skal opfylde begrundelseskravet i forvaltnings- lovens § 24. Efter SEGES´ opfat- telse fremgår dette hverken af § 74 eller af bemærkningerne til § 74, hvilket SEGES finder meget kriti- sabelt. bestemmelse, hvorefter ”en skøns- mæssig ansættelse skal indeholde en begrundelse for, at ansættelsen er mere retvisende end den skatte- pligtige indkomst, som den skatte- pligtige har oplyst told- og skatte- forvaltningen om.” Forslaget knyt- tede sig imidlertid alene til den si- tuation, hvor den skattepligtige havde givet SKAT oplysninger om den skattepligtige indkomst. Når bestemmelsen ikke er medtaget i lovteksten i de to seneste lovud- kast, skyldes det ønsket om at lade kravet til begrundelse følge af for- valtningsloven i alle situationer, hvor en skønsmæssig ansættelse foretages. Anvendelsen af sammenlignende talopstillinger og begrundelses-kra- vet i forvaltningslovens § 24 er omtalt i bemærkningerne. I de almindelige bemærkninger i afsnit 3.8.4.1. om gældende ret vedr. skønsmæssig ansættelse er følgende anført: ”Den skønsmæssige ansættelse skal indeholde en begrundelse, som opfylder begrundelseskravet i forvalt- ningslovens § 24. SKAT skal således begrunde den skønsmæssige ansættelse samt årsagen hertil. Det skal herunder beskrives, hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for fastsættelsen af skønnet, og hvilke oplysninger som er til- lagt væsentlig betydning”. Af de almindelige bemærkninger om lovforslaget (afsnit 3.8.4.2.) fremgår det: ”SKAT skal begrunde, hvorfor den skønsmæssige ansættelse kan foretages uden anvendelse af oplysnin- gerne nævnt i den foreslåede bestemmelse Side 34 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer SEGES finder, at det klart bør fremgå af § 74, at såfremt der ikke er angivet en begrundelse eller be- grundelsen ikke opfylder forvalt- ningslovens § 24, vil den skøns- mæssige ansættelse være ugyldig. SEGES finder det betænkeligt, at en skønsmæssig ansættelse efter forslagets § 74, stk. 4, 4. pkt., kan foretages uden anvendelse af de oplysninger, som normalt indgår i grundlaget for en skønsmæssig an- sættelse, f.eks. om momsbetaling og oplysninger om bruttoavancen § 74, stk. 3, 1. -3. pkt. For så vidt an- går de situationer, hvor en skønsmæssig ansættelse bliver foretaget efter stk. 2, kan begrundelsen eventuelt indeholde sammenlignende talopstillinger til ansku- eliggørelse af konsekvenserne af forskel- len mellem den skattepligtige indkomst, som den skattepligtige har oplyst SKAT om, og SKATs skønsmæssige ansæt- telse”. Når det i bemærkninger alene an- føres, at begrundelsen ”eventuelt kan” indeholde sammenlignende talopstillinger, skyldes det, at der kan være tilfælde, hvor der ikke er behov for at stille krav om, at be- grundelsen skal indeholde sam- menlignende talopstillinger f.eks., hvis der foreligger oplysninger fra udenlandske myndigheder om yderligere indkomster, jf. kom- mentaren nedenfor. Hvor det er relevant at udarbejde sammenlig- nende talopstillinger, medtages disse i begrundelsen. Om afgørelsens mangler fører til ugyldighed, må vurderes på bag- grund af en konkret væsentligheds- vurdering efter de almindelige for- valtningsretlige grundsætninger. Oplysninger fra tredjemand kan være af en sådan validitet, at det er ubetænkeligt at lægge til grund, at den skattepligtige ikke har givet fyldestgørende oplysninger, som kan danne grundlag for skattean- sættelsen. Det kan f.eks. være op- lysninger fra udenlandske skatte- myndigheder om yderligere ind- komster m.v. Sådanne oplysninger Side 35 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer for indkomståret og tidligere ind- komstår, jf. § 74, stk. 3, 1.-3. pkt., når skønnet kan foretages på et mere sikkert grundlag ved anven- delse af andre oplysninger. SEGES finder, at oplysninger om tidligere års momsbetaling, brutto- fortjeneste mv. kan være relevante oplysninger for fastlæggelse af bruttofortjenestens størrelse for et aktuelt indkomstår, hvor ind- komstfastsættelsen undergives et skøn. SEGES peger på, at omsæt- ningen indgår som en del af brut- tofortjenesten, og dermed vil tred- jemandsop-lysninger om omsæt- ning eller oplysninger om indsæt- ning i pengeinstitut ikke kunne stå alene. Det er alene forhold, der kan indgå ved opgørelsen af den skønsmæssige indkomst på lige fod med privatforbrugsopgørelse, tidligere års bruttoavance, moms- indberetninger mv. SEGES foreslår, at bestemmel- serne om revisorpålæg (§§ 75-81) ikke medtages i lovudkastet, fordi de skattepligtige, som bestemmel- serne er relevante for, typisk ikke kan tilbagebetale udlægget til SKAT, hvorved statskassen påfø- res unødige omkostninger. I stedet kan bestemmelsen om skønsmæs- sig ansættelse i § 74 anvendes. SEGES finder, at opretholdes be- stemmelserne om revisor-pålæg, bør også en drifts-, økonomi- eller skattekonsulent inden for jord- vil kunne udgøre et mere sikkert grundlag end de oplysninger, der fremgår af stk. 2. Hvis SKAT eksempelvis er kom- met i besiddelse af konkrete oplys- ninger fra tredjemand om omsæt- ning og lignende oplysninger om ikke-oplyst omsætning, og oplys- ningerne er valide, vil de oplysnin- ger, som er nævnt i § 74, stk. 3, 1.- 3. pkt., ingen betydning have for, at en skønsmæssig ansættelse kan foretages. Det tjener derfor ikke noget formål at stille krav om, at de oplysninger, som er nævnt i § 74, stk. 3, 1.-3. pkt., indgår i grund- laget for ansættelsen. Der er tale om videreførelse af en ordning, som kun er og vil blive anvendt i begrænset omfang. Ord- ningen med revisorpålæg blev gen- nemført i 2005 som led i indsatsen mod skatte- og afgiftsunddragel- ser. Begrundelsen for ordningen findes fortsat at have betydning, nemlig at motivere den skatteplig- tige til at få udarbejdet et regnskab. Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Landbrug & Fø- devarer. Side 36 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer brugsfaglige områder kunne udpe- ges som revisor for en personligt erhvervsdrivende. SEGES har en række bemærknin- ger til lovforslagets § 53. SEGES finder, at det bør tydeliggøres, at pligt til at indsende regnskabsma- teriale gælder indtil klassificering som ikke-erhvervsmæssig, men at der herefter ikke længere er pligt til at indsende oplysninger efter be- stemmelsen. SEGES henviser til, at det i be- mærkningerne til § 53 er præcise- ret, at en oplysningspligt kan op- fyldes ved ekstrahering af oplys- ninger, som stammer fra et fortro- ligt dokument som et rådgiverdo- kument eller et bestyrelsesproto- kollat. SEGES henviser til, at det ved tidligere høringer er fremgået, at en erklæring om, at relevante oplysninger i andre dokumenter er ekstraheret, som udgangspunkt vil være tilstrækkelig, og anmoder Skatteministeriet om at bekræfte, at det forholder sig sådan, at en er- klæring om, at relevante oplysnin- ger i andre dokumenter er ekstra- heret, fortsat er tilstrækkelig i for- hold til SKAT. Til spørgsmålet om opfyldelse af oplysningspligten ved ekstrahering af kontrolrelevante oplysninger, der findes i et i øvrigt fortroligt rådgiverdokument m.v., bemærker SEGES, at nægtelse af fradrag eller skønsmæssig ansættelse bør være reaktionen fra SKAT frem for på- læg af tvangsbøder, i de situatio- ner, hvor SKAT finder at der Bestemmelsen i § 53 gælder for er- hvervsdrivende. Hvis SKAT har en formodning for, at der drives erhvervsvirksomhed, er bestem- melsen også anvendelig. Såfremt den pågældende dokumenterer ikke at være erhvervsdrivende, fin- der bestemmelsen herefter ikke an- vendelse. SEGES har anmodet Skattemini- steriet om at bekræfte, at det for- holder sig sådan, at en erklæring om, at relevante oplysninger i an- dre dokumenter er ekstraheret, fortsat er tilstrækkelig i forhold til SKAT. Bestemmelsen i § 53 inde- holder en pligt til at indsende regn- skabsmateriale og andre dokumen- ter, der kan have betydning for kontrollen af den pågældendes skatteansættelser, herunder for af- gørelsen af skattepligt her til lan- det. Hvilket materiale, der kan have betydning for kontrollen, af- hænger af en konkret vurdering. Der kan derfor ikke gives en gene- rel bekræftelse om, at en erklæring vil være tilstrækkelig. For så vidt angår spørgsmålet om valget mellem pålæg af tvangsbø- der eller foretagelse af en skøns- mæssig ansættelse må det bero på en konkret vurdering, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt. Et på- læg om indsendelse af oplysninger og af daglige tvangsbøder kan på- klages til Skatteankestyrelsen, der kan tillægge klagen opsættende virkning, jf. forslagets § 72. Det fremgår af bemærkningerne, at der skal være en konkret formodning for, at det materiale, der begæres Side 37 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer mangler relevante oplysninger. SE- GES opfordrer i den forbindelse til, at det præciseres i lovbemærk- ningerne, at det skal fremgå af be- grundelsen ved en skønsmæssig ansættelse, hvorfor SKAT ikke mener, at en disposition er til- strækkeligt begrundet. SEGES ønsker det præciseret i be- mærkningerne, om et kontrolbe- søg med hjemmel i skattekontrol- lovens § 54 på stedet kan udvides til også at omfatte kildeskatteloven og momsloven. SEGES er ikke enig i, at bemyndi- gelsen til at, justitsministeren og skatteministeren kan fastsætte reg- ler for politiets bistand ved kon- trolbesøg, ophæves, men finder tværtimod at sådanne regler bør fastsættes. SEGES har forskellige kommenta- rer til afsnit 3.4.1 i bemærknin- gerne om gældende ret vedrørende kontrolbeføjelser over for tredje- mand. SEGES spørger om, hvad der skal til for, at en begrundelse for at indhente oplysninger hos tredjemand er fyldestgørende, og hvad konsekvensen er af, at be- grundelsespligten ikke er opfyldt. udleveret, har betydning for skatte- ansættelsen i en konkret sag, samt at SKAT må redegøre for, at der mangler relevante oplysninger, og at SKAT forventer at finde disse oplysninger i de ønskede doku- menter. Et kontrolbesøg efter skattekon- trollovens § 54 vil på stedet kunne udvides til at omfatte ”nye” for- hold efter kildeskatteloven og momsloven uden forudgående varsling, hvis betingelserne herfor er opfyldt, jf. pkt. 59 i Justitsmini- steriets vejledning til retssikker- hedsloven. Bemyndigelsen til, at justitsmini- steren efter forhandling med skat- teministeren kan fastsætte regler om politiets bistand ved SKATs kontrol, er, som anført i bemærk- ningerne, hidtil ikke blevet udnyt- tet. Det fremgår af politilovens § 2, at politiet yder andre myndigheder bistand efter gældende ret. Der vurderes derfor ikke at være behov for yderligere regler. Det væsentlige krav er, at indgre- bet er proportionelt i forhold til formålet med indgrebet. Der hen- vises i øvrigt til kommentaren til høringssvaret fra Landbrug & Fø- devarer.Den oplysningspligtige vil ikke kunne undgå at efterkomme oplysningspligten ved at påberåbe sig et stort ressourceforbrug. Den oplysningspligtige har imidlertid mulighed for at gå i dialog med SKAT om den mest hensigtsmæs- sige måde at efterkomme anmod- ningen på. Den oplysningspligtige Side 38 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Med henvisning til, at det fremgår af bemærkningerne, at SKAT bør inddrage hensynet til det skønnede ressourceforbrug hos den oplys- ningspligtige til opfyldelse af an- modningen om udlevering af op- lysning, spørger SEGES, om det betyder, at den oplysningspligtige kan undgå oplysningspligten ved at påberåbe sig, at det medfører et stort ressourceforbrug af efter- komme anmodningen. Vedr. feltlåsningsbestemmelsen i lovudkastets § 15, finder SEGES, at det bør være sådan, at hvis den skattepligtige i god tid inden 1. maj – fx 15. april har givet SKAT op- lysning om, at den skattepligtige er uenig i et beløb i en feltlåst rubrik, får den skattepligtige automatisk henstand for skattebeløbet uden forrentning. Den skattepligtige skal ifølge SEGES ikke lide tab på grund af lang sagsbehandlingstid hos SKAT. SEGES foreslår til imødegåelse af fejlmuligheder via revisoradgangen til TastSelv og adgangen til SA PRO (Selvangiv Professionelt), at der ikke er feltlåsning på selvangi- velsen, når indberetning sker ved brug af revisoradgangen eller SA PRO. SEGES efterspørger med henvis- ning til bemærkningerne til § 65 (nu § 71) om afskæring af TastSelv ved væsentlige fejl en definition af, hvornår en fejl er væsentlig. har endvidere mulighed for at klage til Skatteankestyrelsen over et påbud efter reglerne i § 72. Forslaget kan ikke imødekommes, da der kan være risiko for, at skat- tepligtige vil fremkomme med ind- vendinger til oplysningerne i låste felter blot for at få udskudt beta- lingen af restskat. Forslaget kan ikke imødekommes. En skattepligtig, som anvender re- visor eller rådgiver med adgang til TastSelv eller SA PRO, bør ikke stilles anderledes end en skatteplig- tig, som selv står for indberetnin- gen til SKAT. Det er i de specielle bemærkninger (side 312) beskrevet, at ved væ- sentlige fejl må forstås ikke ubety- delige fejl, som på grund af deres antal eller størrelse kan udgøre en risiko for, at et skatteprovenu af en vis størrelse går tabt. Der anføres herefter en række eksempler herpå. Side 39 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer SRF – Skattefaglig for- ening SRF finder, at der i stedet for en frivillig indsendelse af dokumenta- tion i forbindelse med indsendel- sen af selve indsigelsen til en op- lysning i et låst felt bør stilles krav om, at der skal vedlægges den nød- vendige dokumentation for indsi- gelsen, da denne dokumentation vil være helt central og afgørende for sagens behandling. Dokumen- tationen bør derfor foreligge alle- rede ved sagens start – både af hensyn til den skattepligtige og SKAT, således at der sikres et så kort og effektivt sagsforløb som muligt. Et sådant krav om indsendelse af dokumentation sammen med ind- sigelsen vil også medføre at åben- lyse grundløse henvendelser vil kunne undgås. På sammen måde vil de tilfælde, hvor der måtte spe- kuleres i opnåelse af henstand med skatten efter skatteforvaltningslo- vens § 51 kunne begrænses. SRF er klar over, at der på nuvæ- rende tidspunkt vil være en teknisk udfordring med at få den automa- tiske sagsmodtagelse i SKAT til at vurdere kvaliteten og indholdet af dokumentationen, men det bør ikke hindre, at kravet om doku- mentation stilles, og at sagsmodta- gelsessystemet i SKAT kan hånd- tere, at der skal vedlægges noget sammen med indsigelsen, og så må den fuldt optimale – og intelligente – løsning komme efterfølgende. Som det fremgår af bemærknin- gerne til lovforslaget, modtager den skattepligtige ved afsendelse af mailen til SKAT en kvittering for modtagelsen af indsigelsen. For det tilfælde, at der ikke er fulgt do- kumentation med indsigelsen, op- fordres den skattepligtige samtidig til at indsende dokumentation, som gør det muligt for SKAT at behandle indsigelsen uden selv på et evt. senere tidspunkt at skulle indhente dokumentation fra den skattepligtige. Derved vil indsigel- sen kunne behandles hurtigere. Hvis SRFs forslag skal forstås såle- des, at indsigelsen ikke kan afsen- des, hvis dokumentationen ikke samtidig vedlægges, kan forslaget ikke tiltrædes. I mange tilfælde vil den skattepligtige ved afgivelsen af indsigelsen ikke have en digital do- kumentation, som kan afsendes samtidig med indsigelsen, og et krav herom vil gøre, at mailfunkti- onen ikke - som sigtet er med for- slaget - bliver en enkel og nem ad- gang for den skattepligtige til at gøre SKAT opmærksom på, at den skattepligtige ikke er enig i beløbet i et låst felt. Endvidere vil den skattepligtige selv have interesse i at fremsende dokumentationen så hurtigt som muligt til SKAT, for at undgå at der eventuelt senere bli- ver nødvendigt at søge om hen- stand med skattebetalingen. Side 40 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer SFR hæfter sig ved, at det i be- mærkningerne er anført, at kravet til begrundelse er skærpet og at det udtrykkeligt skal angives, at oplys- ningerne skal anvendes til kontrol af en anden erhvervsvirksomhed, men at dette ikke fremgår af ordly- den til § 57, stk. 1. SFR finder at et så markant udsagn ikke kan stå alene i lovforslagets bemærknin- ger, men i stedet bør være inde- holdt i selve lovteksten. SFR hæfter sig ved ordlyden ”skal være nødvendige for skattekon- trollen” i § 57, stk. 3, og anfører, at der åbnes op for, at der kan ske en fortolkning og/eller vurdering af SKATs skøn over nødvendighe- den af oplysninger. Den erhvervs- drivende vil efter ordlyden kunne stille spørgsmålstegn ved SKATs Er behandlingen af indsigelsen ikke tilendebragt inden oplysnings- fristens udløb, anses den videre behandling af indsigelsen efter for- slaget som en anmodning om gen- optagelse af ansættelsen. Dette gi- ver ikke automatisk adgang til hen- stand, men kræver, at den skatte- pligtige ansøger SKAT herom. SKAT kan i den forbindelse be- tinge henstanden af, at der stilles sikkerhed for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddelelse af henstand vil indebære, at mulighe- den for senere at inddrive kravet forringes. Det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at oplysningerne skal ved- rører andre navngivne erhvervsdri- vende. I den gældende skattekon- trollovs § 6 er det muligt både at kontrollere den erhvervsdrivende, der bliver anmodet om oplysnin- ger og de relationer, den erhvervs- drivende har haft til andre uden at det klart fremgår, hvem det er, som skal kontrolleres. Når SKAT anmoder om materiale med hen- visning til § 57, stk. 1, vil det såle- des stå klart for den oplysnings- pligtige, at oplysningerne skal an- vendes til kontrol af en anden er- hvervsdrivende. Det fremgår klart af § 57, stk. 1, at der er pligt til at efterkomme SKATs anmodning om at ind- sende regnskabsmateriale. § 57, stk. 3, som stiller krav om, at op- lysningerne skal være nødvendige for skattekontrollen, fastslår det grundlæggende princip, at indgre- Side 41 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer anmodning om oplysninger, hvil- ket SKAT derefter vil være nødt til at træffe en afgørelse om. SFR vil foreslå, at ordlyden ændres, således at der for den erhvervsdrivende ikke er tvivl om, at der er en klar og tydelig pligt til at indsende op- lysningerne. SKAT vil i sagens na- tur vil have foretaget en vurdering, herunder af om det er § 57, stk. 1 eller stk. 2, der skal bringes i an- vendelse. SRF finder, at bestemmelsen i § 71 om afskæring af TastSelv ikke gi- ver mulighed for afskæring ved misbrug af TastSelv. SRF finder det overflødigt, når det i forslagets § 74, stk. 3, 4. pkt., om skønsmæssig ansættelse siges, at 1.-3. pkt. ikke gælder, hvis den skønsmæssige ansættelse kan fore- tages uden anvendelse af de nævnte oplysninger på et sikkert grundlag. SRF henviser som be- grundelse herfor til, at de oplysnin- ger, som fremgår af bestemmel- sens 1.-3. pkt., alene er eksempler på oplysninger, som kan indgå i grundlaget for den skønsmæssige ansættelse. bet skal være egnet til og nødven- digt for at opnå det tilsigtede mål, ligesom indgrebet skal være for- holdsmæssigt, se almindelige be- mærkninger afsnit 2.4.6.2. og 2.4.6.4. Dette skal SKAT kunne redegøre for. Såfremt SKAT ikke modtager op- lysningerne, finder § 72, stk. 2, med pålæg om at afgive oplysnin- gerne inden en fastsat frist og dag- lige tvangsbøder, hvis fristen over- skrides, anvendelse. Den erhvervs- drivende kan klage over pålægget, og i en klagesag er der ingen tvivl om, at SKATs vurdering af indgre- bets nødvendighed vil blive prø- vet. Dette er i overensstemmelse med gældende ret. Det er i bemærkningerne præcise- ret, at der ved fejl også forstås egentligt misbrug Der er fundet behov for at tydelig- gøre, at der kan være tilfælde, hvor der foreligger andre oplysninger, end de som er nævnt i bestemmel- sen, og som almindeligvis må til- lægges betydning ved fastsættelsen af en skønsmæssig ansættelse, når sådanne andre oplysninger giver et mere sikkert grundlag for ansættel- sen. Side 42 af 42 Organisation Bemærkninger Kommentarer Søfartsstyrelsen Ingen bemærkninger. Ældre Sagen Ingen bemærkninger.