L 13 - svar på spm. 8 om ministeren kan redegøre for fordele og ulemper ved, at Skatterådet bemyndiges til at godkende en anmodning fra skattemyndighederne til teleselskaber om borgeres teleoplysninger til brug for skattekontrollen, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar, SAU L 13 - spm. 8.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L13/spm/8/svar/1444833/1821163.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 13 - Forslag til skattekontrollov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 8 af 26. oktober 2017.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
21. november 2017
J.nr. 2017-385
Skatteudvalget 2017-18
L 13 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for fordele og ulemper ved, at Skatterådet bemyndiges til at
godkende en anmodning fra skattemyndighederne til teleselskaber om borgernes teleop-
lysninger til brug for skattekontrollen, såfremt der indføres oplysningspligt for teleselska-
ber.
Svar
Med hensyn til det stillede spørgsmål kan jeg ud fra en teknisk betragtning oplyse, at ud-
gangspunktet i forslaget til skattekontrollov er, at Skatterådet skal godkende en anmod-
ning fra SKAT om oplysninger fra tredjemand, hvis der er tale om oplysninger om
unavngivne fysiske eller juridiske personer. Det er således Skatterådets opgave at foretage
en vurdering af, om det af SKAT foreslåede kontrolprojekt opfylder kravene til væsentlig-
hed og proportionalitet.
Ved kontrol af en navngiven fysisk eller juridisk person er fokus på dennes konkrete skat-
tepligt eller skatteansættelse, mens kontrollen af uidentificerede fysiske eller juridiske per-
soner retter sig mod en bestemt problemstilling, f. eks. transaktioner mellem danske og
udenlandske konti.
Hvis Skatterådet skal godkende en anmodning fra SKAT om at indhente teleoplysninger i
en konkret personsag, vil Skatterådet skulle tage stilling til bevisproblemer og eventuelle
andre mulige kontroltiltag i den konkrete sag, og Skatterådet vil således påtage sig rollen
som kontrolmyndighed.
En sådan rolle vil dog også indebære, at Skatterådet får lejlighed til at vurdere, om SKATs
ønske om at anvende teleoplysninger i en konkret sag er velbegrundet.
Det vil efter min opfattelse være et retssikkerhedsmæssigt tilbageskridt, hvis SKAT på ny
vil kunne anvende teleoplysninger i forbindelse med den almindelige skattekontrol. Min
klare holdning er, at teleoplysninger vedrører borgerens privatliv, og derfor skal holdes
uden for myndighedernes kontrol, jf. mit svar på SAU L 13 – spm. 6.


Svar, SAU L 13 - spm. 6.pdf

https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L13/spm/8/svar/1444833/1821164.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 13 - Forslag til skattekontrollov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 26. oktober 2017.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
Klik og vælg dato
J.nr. 2017-385
Skatteudvalget 2017-18
L 13 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, i hvilke typer af sager det vil være relevant for skattemyn-
dighederne at indhente teleoplysninger til brug for skattekontrollen.
Svar
Retssikkerhed på skatteområdet er en mærkesag for mig. Når der fokuseres på borgernes
retssikkerhed, så handler det også om ret og rimelighed - proportionerne skal efter min
mening være i orden. SKAT skal have de nødvendige kontrolbeføjelser, men der skal
være rimelighed og balance i tingene.
Retten til privatliv er central for den enkelte borgers retssikkerhed, og jeg har derfor alle-
rede i 2015 besluttet, at SKATs adgang til at indhente teleoplysninger fra teleselskaberne
om borgernes brug af mobiltelefoner ikke vil blive taget i brug igen.
Indhentning af teleoplysninger skal ikke være en del af SKATs almindelige kontrolar-
bejde, som må sikres gennemført på en mindre indgribende måde. Har SKAT en begrun-
det mistanke om en skatteunddragelse på mere end 500.000 kr, dvs.skattesnyd af særlig
grov karakter, må og skal sagen overgives til politiet til strafferetlig efterforskning. Der-
med får den formodede skattepligtige en sigtets rettigheder efter retsplejeloven, og de
nødvendige retsgarantier er til stede, idet politiet skal have rettens tilladelse til at indhente
oplysninger om den sigtedes brug af mobiltelefonen.
Det vil efter min opfattelse være et retssikkerhedsmæssigt tilbageskridt, hvis SKAT på ny
vil kunne anvende teleoplysninger i forbindelse med den almindelige skattekontrol.
Der er på denne baggrund ikke indsat en særlig bestemmelse om teleselskabers oplys-
ningspligt overfor SKAT i forslaget til skattekontrollov.
Med hensyn til det stillede spørgsmål kan jeg oplyse, at SKAT alene har anvendt anmod-
ning til teleselskaber om borgerens telefonforbrug i sager om skattepligt. Der er tale om
et forholdsvis begrænset antal sager, og det kan oplyses, at det fremgår af vedhæftede svar
på SAU (folketingsår 2013-14) alm. del, spørgsmål 39, at SKAT har anvendt oplysninger
fra teleselskaber i sagsbehandlingen i syv sager i perioden 2011-13. I forbindelse med Er-
hvervsstyrelsen og Skatteministeriets henvendelse til EU kommissionen, stoppede SKAT
yderligere henvendelser til teleselskaberne i august 2013 samtidig med, at sager, der afven-
tede svar fra teleselskaber, blev berostillet.