L 13 - svar på spm. 7 om, hvordan man kan afgrænse de situationer, hvor det vil være relevant for skattemyndighederne at komme i besiddelse af teleoplysninger, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 13 - Forslag til skattekontrollov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 26. oktober 2017.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
21. november 2017
J.nr. 2017-385
Skatteudvalget 2017-18
L 13 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan man kan afgrænse de situationer, hvor det vil
være relevant for skattemyndighederne at komme i besiddelse af teleoplysninger, og her-
under oplyse, hvilke kriterier der i givet fald kan lægges til grund for en sådan afgræns-
ning.
Svar
Med hensyn til det stillede spørgsmål kan jeg ud fra en teknisk betragtning oplyse føl-
gende om de kriterier, der kan indgå i afgrænsningen af en bestemmelse om oplysnings-
pligt.
Teleselskaber er, ligesom finansielle virksomheder og advokater, underlagt regler om tavs-
hedspligt, og en eventuel bestemmelse om teleselskabers oplysningspligt skal derfor inde-
holde en klar afgrænsning af, hvilke oplysninger der er nødvendige for skattekontrollen.
I skattepligtsager kan brugen af mobiltelefon i Danmark være et muligt bevismiddel til at
dokumentere, i hvilke perioder den pågældende har opholdt sig i Danmark, og anmod-
ning til teleselskaber om oplysninger kan begrænses til trafikdata, der indeholder oplysnin-
ger herom. Det omfatter bl.a. oplysninger om telefonens anvendelse i Danmark. Sådanne
oplysninger vil den pågældende selv kunne få oplyst af sit teleselskab af hensyn til sin
kontrol af faktureringen.
Det er imidlertid ikke alle trafikdata, der vil være relevante i SKATs sagsbehandling.
De relevante oplysninger er, i hvilke perioder den pågældende har opholdt sig i Danmark,
og anmodning til teleselskaber om oplysninger skal begrænses til trafikdata, der indehol-
der oplysninger herom. Der er således ikke grund til at indhente oplysninger om, hvor i
Danmark den pågældende har befundet sig, eller oplysninger om, hvem den pågældende
har talt med.
Et indgreb skal være proportionelt. Heri ligger, at indgrebet skal være egnet til og nødven-
digt for at opnå det tilsigtede mål. Forinden der rettes henvendelse til tredjemand, bør
der, med mindre særlige grunde talere imod, først rettes henvendelse til den pågældende
borger, således at denne får mulighed for selv at afgive oplysningerne.
Det vil efter min opfattelse være et retssikkerhedsmæssigt tilbageskridt, hvis SKAT på ny
vil kunne anvende teleoplysninger i forbindelse med den almindelige skattekontrol. Min
klare holdning er, at teleoplysninger vedrører borgerens privatliv, og derfor skal holdes
uden for myndighedernes kontrol, jf. mit svar på SAU L 13 – spm. 6.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 13 - Forslag til skattekontrollov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 26. oktober 2017.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
Klik og vælg dato
J.nr. 2017-385
Skatteudvalget 2017-18
L 13 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, i hvilke typer af sager det vil være relevant for skattemyn-
dighederne at indhente teleoplysninger til brug for skattekontrollen.
Svar
Retssikkerhed på skatteområdet er en mærkesag for mig. Når der fokuseres på borgernes
retssikkerhed, så handler det også om ret og rimelighed - proportionerne skal efter min
mening være i orden. SKAT skal have de nødvendige kontrolbeføjelser, men der skal
være rimelighed og balance i tingene.
Retten til privatliv er central for den enkelte borgers retssikkerhed, og jeg har derfor alle-
rede i 2015 besluttet, at SKATs adgang til at indhente teleoplysninger fra teleselskaberne
om borgernes brug af mobiltelefoner ikke vil blive taget i brug igen.
Indhentning af teleoplysninger skal ikke være en del af SKATs almindelige kontrolar-
bejde, som må sikres gennemført på en mindre indgribende måde. Har SKAT en begrun-
det mistanke om en skatteunddragelse på mere end 500.000 kr, dvs.skattesnyd af særlig
grov karakter, må og skal sagen overgives til politiet til strafferetlig efterforskning. Der-
med får den formodede skattepligtige en sigtets rettigheder efter retsplejeloven, og de
nødvendige retsgarantier er til stede, idet politiet skal have rettens tilladelse til at indhente
oplysninger om den sigtedes brug af mobiltelefonen.
Det vil efter min opfattelse være et retssikkerhedsmæssigt tilbageskridt, hvis SKAT på ny
vil kunne anvende teleoplysninger i forbindelse med den almindelige skattekontrol.
Der er på denne baggrund ikke indsat en særlig bestemmelse om teleselskabers oplys-
ningspligt overfor SKAT i forslaget til skattekontrollov.
Med hensyn til det stillede spørgsmål kan jeg oplyse, at SKAT alene har anvendt anmod-
ning til teleselskaber om borgerens telefonforbrug i sager om skattepligt. Der er tale om
et forholdsvis begrænset antal sager, og det kan oplyses, at det fremgår af vedhæftede svar
på SAU (folketingsår 2013-14) alm. del, spørgsmål 39, at SKAT har anvendt oplysninger
fra teleselskaber i sagsbehandlingen i syv sager i perioden 2011-13. I forbindelse med Er-
hvervsstyrelsen og Skatteministeriets henvendelse til EU kommissionen, stoppede SKAT
yderligere henvendelser til teleselskaberne i august 2013 samtidig med, at sager, der afven-
tede svar fra teleselskaber, blev berostillet.