L 13 - svar på spm. 4 om lovforslaget følger hensigten i den indgåede aftale om Skattelovrådets analyse med fokus på rådgivernes rolle og bevisproblemer, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 13 - Forslag til Skattekontrollov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 17. oktober 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
13. november 2017
J.nr. 2017-385
Skatteudvalget 2017-18
L 13 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vedrørende rådgiveres medvirken til skat-
teunddragelse og straffen herfor, at; ”Imidlertid viser retspraksis, at der er tilbageholden-
hed med at straffe andre former for medvirken end den, der direkte er relateret til afgivel-
sen af de urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, og den foreslåede nedkri-
minalisering af § 13 B, samt forslag om, at § 13 C og § 14, stk. 1, ikke videreføres, jf. ne-
denfor, skal signalere, at forholdene i disse bestemmelser skal kunne straffes for medvir-
ken til overtrædelse af § 82, når betingelserne herfor er til stede. Overtrædelse af § 13 B er
fuldbyrdet allerede ved udstedelsen af den urigtige dokumentation, og det således er uden
betydning, om modtageren efterfølgende faktisk anvender dokumentationen til at begå
skattesvig. Under den forudsætning, at der ikke foreligger beviser for, at dokumentatio-
nen faktisk er anvendt til skattesvig, er en strafferamme på 1 år og 6 måneder med mulig-
hed for strafskærpelse efter straffelovens § 289, ikke i overensstemmelse med forbrydel-
sens grovhed. Det foreslås derfor, at strafferammen begrænses til bøde, og at § 13 B vide-
reføres i en ny straffebestemmelse, der samler de forskellige overtrædelser, hvor straffe-
rammen alene er bøde.” På side 3 i ”Aftale om styrket indsats mod international skatte-
unddragelse”, fremgår det, at et enigt Folketing blev enige om at; ”der i forhold til dansk
lovgivning er behov for, at Skattelovrådet i særlig grad har fokus på rådgivernes rolle og
får tilvejebragt et kvalificeret grundlag for at vurdere yderligere tiltag. […] Aftalepartierne
er enige om, at fokus for denne analyse tillige bør omfatte eventuelle bevisproblemer, sa-
gerne illustrerer”. Mener ministeren, at lovforslaget følger hensigten i den indgåede aftale?
Hvis ja bedes ministeren redegøre herfor.
Svar
Det fremgår af lovforslagets pkt. 3.9.1.1.1 om ansvarssubjekter, at ”Rådgiveransvaret for
medvirken til overtrædelser af skattelovgivningen kan blive aktualiseret, hvor rådgiver
yder råd eller deltager i planlægningen m.v. af økonomiske dispositioner, som er led i en
skatteunddragelse,...”. Udgangspunktet vil være, at der er tale om medvirken til overtræ-
delse af § 82, som er den centrale bestemmelse i lovforslaget om skattesvig. Strafferam-
men i § 82 er fra bøde til fængsel i 1 år og 6 måneder, som ved særlig grove overtrædelser
kan stige til 8 år efter § 289 i straffeloven.
Lovforslaget ændrer ikke i betingelserne eller straframmen for rådgiveransvar, idet even-
tuelle ændringer afventer anbefalingerne fra Skattelovrådet, og lovforslaget er således i
overensstemmelse med hensigterne i aftalen.
Overtrædelse af § 13 B, § 13 C og § 14, stk. 1, i den gældende skattekontrollov vedrører
ikke rådgiveransvar, men andre former for mulig medvirken. § 13 B i den gældende skat-
tekontrollov omhandler således urigtige fakturaer og anden urigtig dokumentation for et
aftaleforhold. Der kan f.eks. være tale om levering af varer til privat brug, som omfakture-
res til varer, der kan anvendes i virksomhedens drift. Der kan efter bestemmelsen straffes
alene for omfaktureringen. Det er således ikke nødvendigt at bevise, at den urigtige fak-
tura efterfølgende er indgået i virksomhedens regnskab som en fradragsberettiget om-
kostning, men det manglende bevis for medvirken til skattesvig resulterer i en lavere straf.
Side 3 af 3
Som det fremgår af høringsskemaet i svaret til Rigsadvokaten, har domstolene hidtil an-
vendt den manglende dokumentation for skattesvig som begrundelse for bødestraf også i
sager, hvor der ud fra antallet af fakturer er indikation for, at den samlede skatteunddra-
gelse er over den grænse, der normalt giver fængselsstraf. Det fremgår af bemærkningerne
til lovforslaget, at hensigten med at nedkriminalisere § 13 B, og forslaget om, at § 13 C og
§ 14, stk. 1, ikke videreføres, er at signalere, at forholdene i disse bestemmelser skal kunne
straffes som medvirken til overtrædelse af § 82 om skattesvig, når betingelserne herfor er
til stede.
Der er derfor hverken tale om en lempelse af strafansvar eller det normale strafniveau i
de forseelser, der spørges ind til i spørgsmålet.