Betænkning afgivet den 30. november 2017

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 13

    https://www.ft.dk/samling/20171/lovforslag/L13/bilag/9/1827659.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 30. november 2017
    Betænkning
    over
    Forslag til skattekontrollov
    [af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Skattemi-
    nisteren har stillet ændringsforslag nr. 1-3, og Socialdemo-
    kratiets og Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har
    stillet ændringsforslag nr. 4-6.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2017 og var til
    1. behandling den 10. oktober 2017. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
    Sammenhæng med andre lovforslag
    Lovforslaget har været sambehandlet med L 14 (Forslag
    til skatteindberetningslov) og L 15 (Forslag til lov om æn-
    dring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven,
    skattekontrolloven og forskellige andre love).
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og skatteministeren sendte den 30. juni 2017
    dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del – bilag 241 (fol-
    ketingsåret 2016-17). Den 4. og 6. oktober 2017 sendte skat-
    teministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til
    udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Juridisk Institut, Aarhus Univer-
    sitet, Aarhus.
    Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den
    skriftlige henvendelse.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 16 spørgsmål til skatteministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, ALT, SF og RV) indstiller
    lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (V, LA og KF) indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede æn-
    dringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialde-
    mokratiet og Dansk Folkeparti stillede ændringsforslag.
    Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folke-
    partis medlemmer af udvalget bemærker, at regeringen ikke
    kan stemme for ændringsforslag nr. 4, 5 og 6 om oplys-
    ningspligt for teleselskaber, da retten til privatliv efter rege-
    ringens opfattelse er central for den enkelte borgers retssik-
    kerhed. SKATs adgang til at indhente teleoplysninger fra te-
    leselskaberne om borgernes brug af mobiltelefoner skal ikke
    være en del af SKATs almindelige kontrolarbejde, som må
    sikres gennemført på en mindre indgribende måde. Har
    SKAT en begrundet mistanke om en skatteunddragelse på
    mere end 500.000 kr., dvs. skattesnyd af særlig grov karak-
    ter, må og skal sagen overgives til politiet til strafferetlig ef-
    terforskning. Dermed får den formodede skattepligtige en
    sigtets rettigheder efter retsplejeloven, og de nødvendige
    retsgarantier er til stede, idet politiet skal have rettens tilla-
    delse til at indhente oplysninger om den sigtedes brug af
    mobiltelefonen.
    V, LA og KF er enige om, at en stærk retssikkerhed for
    borgere og virksomheder er en forudsætning for en skatte-
    forvaltning, som danskerne kan have tillid til. Det er afgø-
    rende for retssikkerheden, at love og regler er klare og præ-
    cise. Samtidig skal lovgivningen være tidssvarende, så der
    er sammenhæng med den virkelighed, borgere og virksom-
    heder lever i.
    V, LA og KF noterer sig i den forbindelse, at der siden
    2014 har pågået et arbejde med at modernisere skattekon-
    trolloven. På den baggrund foretages med lovforslag nr. L
    13 og L 14 en opsplitning af skattekontrolloven, sådan at be-
    stemmelser om automatiske indberetninger flyttes til en ny
    særskilt skatteindberetningslov. Lovforslag nr. L 13 og L 14
    Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2017-18
    AX020728
    Skatteudvalget 2017-18
    L 13 Bilag 9
    Offentligt
    udgør sammen med L 15 og det allerede vedtagne lovforslag
    nr. L 64 A og B udmøntningen af »Retssikkerhedspakke III
    – Klar og præcis lovgivning«.
    V, LA og KF er i den forbindelse enige om, at det er et
    vigtigt udgangspunkt for opbygningen af et nyt skattevæsen,
    som borgerne kan have tillid til, at der er bred opbakning til
    den centrale lovgivning på området, hvor grænserne for
    kontrol og rammerne for sanktioner er både præcise og tids-
    svarende.
    Digitalisering og automatisering har gennem de sidste år-
    tier ændret rammerne for skattebetalingen. Love om ansvar
    for oplysninger samt ord og begreber om skattebetaling er
    imidlertid ikke fulgt med udviklingen. Tages de gældende
    straffebestemmelser for pålydende, kan en borger straffes
    for oplysninger, vedkommende ikke selv har indflydelse på.
    Det afspejler ikke den måde, som skattebetalingen i dag
    faktisk foregår på, hvor mange oplysninger indberettes auto-
    matisk af tredjeparter. Der er derfor behov for en modernise-
    ring af både regler og begreber på området.
    På den baggrund støtter V, LA og KF lovforslaget, som
    medfører, at det i lovgivningen præciseres, at en skatteplig-
    tig kun kan drages til ansvar for de oplysninger, som
    vedkommende selv skal afgive, kan korrigere eller har haft
    indflydelse på.
    Endvidere konstaterer V, LA og KF med tilfredshed, at
    det med lovforslaget sikres, at en sigtet får ret til aktindsigt,
    uanset om vedkommende er repræsenteret af en forsvarer el-
    ler ej.
    Lovforslaget sikrer desuden, at de begreber, som skatte-
    myndighederne benytter, er tidssvarende og dermed afspej-
    ler det reelle forhold mellem skattemyndighed og borger.
    Derfor vil betegnelsen oplysningsskema fremover blive be-
    nyttet frem for selvangivelsesblanket.
    Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med de af skatteministeren stillede ændrings-
    forslag. Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin
    stilling til de af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti stil-
    lede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at EL
    stemmer for lovforslaget, da det indeholder en lang række
    forenklinger af skattekontrollovgivningen, som samlet set
    gør lovgivningen mere enkel og samtidig mere robust. EL er
    dog stærkt betænkelig ved den i lovforslaget foreslåede ned-
    kriminalisering af § 13 B og ved, at lovforslaget tillige ikke
    viderefører § 13 C og § 14, stk. 1, som handler om rådgivers
    medvirken til skatteunddragelse i form af at producere urig-
    tige oplysninger. Det fremgår af en række svar på EL᾽s
    spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, at be-
    væggrunden for disse justeringer er, at denne type forseelser
    i højere grad skal kunne dømmes efter den langt strengere §
    82. I svaret på spørgsmål 14 fremgår det, at Skatteministeri-
    et ikke har kendskab til domme, hvor personer er dømt efter
    den milde strafferamme i §§ 13 B, 13 C og 14, stk. 1, og
    heller ikke efter § 82. EL har længe haft det som klar ambi-
    tion, at rådgivere, der på den ene eller anden måde medvir-
    ker til skatteunddragelse, skal kunne straffes langt hårdere.
    Derfor er EL betænkelig ved den praktiske virkning af æn-
    dringerne. EL er således enig i ambitionen om, at flere skal
    dømmes efter § 82, som har en højere strafferamme, men da
    EL kan konstatere, at ingen bliver dømt efter § 82 (og heller
    ikke efter §§ 13 B, 13 C eller 14, stk.1), frygter EL, at æn-
    dringerne i bedste fald ikke ændrer den gældende praksis,
    der reelt betyder, at ingen dømmes, og at de i værste fald gør
    det endnu sværere overhovedet at få dømt folk, idet disse
    sager nu nedkriminaliseres, hvor man trods alt kunne døm-
    me rådgivere efter de milde paragraffer. EL undrer sig over,
    at disse ændringer allerede implementeres nu, når Skattelov-
    rådet på baggrund af aftalen om skattely netop skal undersø-
    ge mulighederne for at straffe rådgivere hårdere. Det ville
    for EL være naturligt at afvente Skattelovrådets arbejde. EL
    vil derfor løbende holde skarpt øje med, hvordan udviklin-
    gen fremadrettet er i forhold til straf af rådgivere, der med-
    virker til skatteunddragelse.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 28
    1) I stk. 2 indsættes efter »Pligtmæssige oplysninger«:
    »om beløb«.
    [Præcisering af indholdet i bestemmelsen]
    Til § 29
    2) I stk. 1, nr. 3, ændres », dog alle alene for så vidt an-
    går« til: »ved«.
    [Præcisering af, at opgørelsen vedrører selvstændig er-
    hvervsmæssig virksomhed]
    Til § 33
    3) I stk. 1 ændres »skattefri virksomhedsomdannelse« til:
    »skattefri virksomhedsomdannelse,«.
    [Indsættelse af manglende komma, så det fremgår, at der er
    tale om en opremsning]
    Af et mindretal (S og DF), tiltrådt af et mindretal (ALT, SF
    og RV):
    Til § 62
    4) Overskriften før § 62 affattes således:
    »Skatterådets forudgående godkendelse af oplysningspligt«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
    5) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
    2
    »Stk. 3. Teleselskaber skal til brug for afgørelse af spørgs-
    mål om skattepligt efter anmodning give told- og skattefor-
    valtningen oplysning om, hvornår kundens telefonnummer
    har været anvendt til opkald i og fra Danmark, når anmod-
    ningen er godkendt af Skatterådet.«
    Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
    [Bestemmelse om teleselskabers oplysningspligt]
    6) I stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »jf. stk. 1 og 2« til: »jf.
    stk. 1-3«.
    [Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med den foreslåede ændring til lovforslagets § 28, stk. 2,
    præciseres det, at det er pligtmæssige oplysninger om beløb
    efter forslag til skattekontrollov, der skal angives i danske
    kroner.
    Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer
    således ikke nogen indholdsmæssig ændring.
    Til nr. 2
    Den foreslåede ændring til lovforslagets § 29, stk. 1, nr.
    3, er en sproglig præcisering, således at fysiske personer
    omfattet af kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4 eller
    5, og dødsboer omfattet af dødsboskatteloven kan foretage
    omregning efter § 29, stk. 2, ved henholdsvis fysiske perso-
    ners og dødsboers opgørelse af indkomst fra selvstændig er-
    hvervsmæssig virksomhed.
    Ændringsforslaget er af lovteknisk karakter og indebærer
    således ikke nogen indholdsmæssig ændring.
    Til nr. 3
    I lovforslagets § 33, stk. 1, er der ikke indsat et komma
    efter »skattefri virksomhedsomdannelse«.
    Det foreslås, at der i forslagets § 33, stk. 1, indsættes et
    komma efter »skattefri virksomhedsomdannelse«.
    Formålet med ændringen er at sikre, at det klart fremgår
    af bestemmelsens ordlyd, at der er tale om en opregning af
    betingelserne for at omregne fra en valuta til en anden ved
    virksomhedsomdannelse.
    Den foreslåede ændring er en lovteknisk tilpasning og in-
    debærer således ikke nogen indholdsmæssig ændring.
    Til nr. 4
    Overskriften foreslås ændret, således at den alene angi-
    ver, at Skatterådet skal godkende SKATs anmodning om
    oplysninger. Da der foreslås et nyt stk. 3, hvor Skatterådet
    skal godkende en anmodning fra SKAT om at få oplysnin-
    ger fra et teleselskab om en bestemt persons teleforbrug i
    Danmark, er der ikke kun tale om, at Skatterådets godken-
    delse kræves i de tilfælde, hvor SKAT anmoder om oplys-
    ninger om ikkeidentificerede fysiske eller juridiske perso-
    ner, og derfor foreslås overskriften ændret.
    Til nr. 5
    Der foreslås et nyt stk. 3 om teleselskabers oplysnings-
    pligt.
    Bestemmelsen indeholder en klar afgrænsning af, i hvilke
    sager bestemmelsen kan finde anvendelse, og hvilke oplys-
    ninger der kan kræves af teleselskaberne. De relevante op-
    lysninger er teledata om, hvornår kundens telefonnummer er
    anvendt i Danmark – og ikke oplysninger om, hvor i Dan-
    mark det er anvendt, eller hvem den pågældende har talt
    med. Disse oplysninger vil den pågældende som udgangs-
    punkt selv kunne få af sit teleselskab, og oplysninger om
    borgerens telefonforbrug vil kun være relevant i sager om
    skattepligt.
    Kravet om væsentlighed og proportionalitet skal være op-
    fyldt, og her indgår et krav om, at der skal være tale om en
    væsentlig beløbsændring, og at der først skal rettes henven-
    delse til den borger, der ønskes oplysninger om. Kravet om
    væsentlighed og proportionalitet tilsiger yderligere, at oplys-
    ningerne kun kan indhentes, når andre muligheder for at
    fremskaffe den relevante dokumentation til afgørelse af
    spørgsmålet om skattepligt er afprøvet.
    I sager om skattepligt er spørgsmålet, om den pågælden-
    de er skattepligtig til Danmark, og hvis det er tilfældet, vil
    der være tale om udeholdelse af hele årsindkomster. Derfor
    vil udgangspunktet være, at der i disse sager er tale om væ-
    sentlige beløbsændringer.
    Til sikring af, at SKAT kun anvender en bestemmelse om
    teleselskabers oplysningspligt, når betingelserne herfor er
    opfyldt, skal Skatterådet have forelagt den konkrete sag og
    godkende SKATs anmodning.
    Teleselskaberne er regnskabspligtige og er derfor under-
    lagt bogføringslovens regelsæt, herunder at regnskabsmæs-
    sige oplysninger skal opbevares i 5 år.
    Til nr. 6
    Der er tale om en konsekvens af ændringsforslag nr. 5,
    som betyder, at der stilles de samme retssikkerhedsmæssige
    krav ved indhentelse af teleoplysninger, som ved indhentel-
    se af de oplysninger, der kan indhentes efter stk. 1 og 2.
    Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Mikkel Dencker (DF)
    René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Preben Bang Henriksen (V) Jacob Jensen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Mads Fuglede (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
    Anders Johansson (KF) Per Husted (S) Malte Larsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S)
    Peter Hummelgaard Thomsen (S) fmd. Claus Larsen-Jensen (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT)
    René Gade (ALT) Andreas Steenberg (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
    3
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 13
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
    2 Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
    3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    5 Ændringsforslag, fra skatteministeren
    6 Henvendelse af 13/11-17 fra Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Aar-
    hus
    7 1. udkast til betænkning
    8 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 13
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvorvidt lovforslaget vil påvirke kontrollen med komman-
    ditselskaber i forhold til situationen i dag, til skatteministeren, og mi-
    nisterens svar herpå
    2 Spm. om den materielle virkning af de foreslåede ændringer om
    krydsrevision i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar
    herpå
    3 Spm. om, hvilken type urigtig dokumentation der kan være strafbar, til
    skatteministeren, og ministerens svar herpå
    4 Spm., om lovforslaget følger hensigten i den indgåede aftale om Skat-
    telovrådets analyse med fokus på rådgivernes rolle og bevisproblemer,
    til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om skattekontrollovgivningen i forhold til Skattelovrådets arbej-
    de og kommende anbefalinger om rådgiveres medvirken til skatteun-
    ddragelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, i hvilke typer af sager det vil være relevant for skattemyn-
    dighederne at indhente teleoplysninger til brug for skattekontrollen, til
    skatteministeren, og ministerens svar herpå
    7 Spm. om, hvordan man kan afgrænse de situationer, hvor det vil være
    relevant for skattemyndighederne at komme i besiddelse af teleoplys-
    ninger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    8 Spm., om ministeren kan redegøre for fordele og ulemper ved, at Skat-
    terådet bemyndiges til at godkende en anmodning fra skattemyndighe-
    derne til teleselskaber om borgeres teleoplysninger til brug for skatte-
    kontrollen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    9 Spm., om ministeren kan beskrive den klageadgang, som det vil være
    relevant at indføre, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om, i hvilket omfang Skattekontoret hos Folketingets Ombuds-
    mand vil kunne behandle sager, hvor der klages over skattemyndighe-
    dernes indhentelse af teleoplysninger, til skatteministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    5
    11 Spm., om SKATs borger- og retssikkerhedschef kan anmodes om en
    årlig udtalelse om SKATs brug af redskabet til brug af teleoplysnin-
    ger, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    12 Spm. om at kommentere henvendelsen af 13/11-17 fra Juridisk Insti-
    tut, Aarhus Universitet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    13 Spm. om, hvilke ændringer i opadgående eller nedadgående retning
    lovændringen vil føre til i forhold til strafudmålingen ved domstolene,
    til skatteministeren, og ministerens svar herpå
    14 Spm. om, hvor mange der er blevet dømt efter § 13 B, § 13 C og § 14,
    stk. 1, og hvor mange der er blevet dømt efter § 82, til skatteministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    15 Spm. om, hvorfor man ikke afventer Skattelovrådets arbejde men alle-
    rede nu foregriber dette ved at nedkriminalisere §13 B og ikke videre-
    føre § 13 C og § 14, stk. 1, til skatteministeren, og ministerens svar
    herpå
    16 Spm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag
    til lovforslaget om oplysningspligt for teleselskaber, til skatteministe-
    ren, og ministerens svar herpå
    6