L 13 - svar på spm. 13 om hvilke ændringer i opadgående eller nedadgående retning lovændringen vil føre til i forhold til strafudmålingen ved domstolene, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 13 - Forslag til skattekontrollov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 13 af 14. november 2017. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
15. november 2017
J.nr. 2017-385
Skatteudvalget 2017-18
L 13 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Ministeren bedes i forlængelse af svaret på spørgsmål 4 oplyse, hvilke ændringer i opadgå-
ende eller nedadgående retning lovændringen vil føre til i forhold til strafudmålingen ved
domstolene.
Svar
Det er domstolene, der suverænt afgør, hvilken straf, der skal udmåles i en konkret straf-
fesag, og jeg kan derfor ikke have en viden om, hvordan udviklingen vil blive.
Baggrunden for forslaget om at fjerne henvisningen til straffelovens § 23 i lovforslagets §
82, som viderefører den gældende skattekontrollovs § 13, er imidlertid at undgå at sende
et signal om, at der gælder et særligt medvirkensansvar på skattestrafferettens område.
Det vil herefter være klart, at der kan straffes for medvirken til skattesvig, når de alminde-
lige betingelser herfor er opfyldt. Samtidig er det en opfordring til myndighederne om at
fokusere på bevis for medvirken til skattesvig, når dette kan være aktuelt, og indbringe så-
danne sager for domstolene.
Jeg kan i øvrigt henvise til mit svar på L 13, spørgsmål 12, som kommenterer en henven-
delse fra professor Lasse Lund Madsen fra Juridisk Institut, Aarhus Universitet, om med-
virkensansvaret på skattestrafferettens område.


Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 13 - Forslag til skattekontrollov.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 12 af 13. november 2017.
Karsten Lauritzen
/ Per Hvas
Klik og vælg dato
J.nr. 2017-385
Skatteudvalget 2017-18
L 13 endeligt svar på spørgsmål 13
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13/11-17 fra Juridisk Institut, Aarhus
Universitet, jf. L 13 – bilag 6.
Svar
I henvendelsen af 13. november anfører Professor Lasse Lund Madsen fra Juridisk Insti-
tut, Aarhus Universitet, at det er tiltrængt med en ny og forenklet skattekontrollov, idet
han samtidigt ønsker at gøre opmærksom på en problemstilling om medvirken til skatte-
svig.
Det er professor Lasse Lund Madsens opfattelse, at der er en retsusikkerhed om række-
vidden af medvirkensansvaret på skattestrafferettens område, som hidrører fra en fejlfor-
tolkning af en højesteretsdom fra 1989. Det anføres, at denne retsusikkerhed uden det
store held er søgt udbedret i 1999, hvor der blev indsat en henvisning til straffelovens §
23 om medvirken i skattekontrollovens § 13 om skattesvig, og hvor der yderligere blev
udformet særlige bestemmelser om medvirken i skattekontrollovens § 13 B (om omfaktu-
rering m.v.) og § 13 C (om køb på særdeles favorable vilkår).
Skatteministeriet har i forbindelse med det lovforberedende arbejde haft fokus på pro-
blemstillingen og er enig med professor Lasse Lund Madsen i, at medvirkensbestemmel-
sen i straffelovens § 23 har en rækkevidde, der gør det muligt at straffe enhver form for
medvirken til overtrædelse af en straffebestemmelse. Det er baggrunden for forslaget om
at fjerne henvisningen til straffelovens § 23 i lovforslagets § 82, som viderefører den gæl-
dende skattekontrollovs § 13. Hermed undgås det at sende et signal om, at der gælder et
særligt medvirkensansvar på skattestrafferettens område. Det fremgår af bemærkningerne
i lovforslagets pkt. 3.9.3.2, som professor Lasse Lund Madsen citerer i sin henvendelse.
Som det fremgår af mit svar på L 13, spørgsmål 4, fremgår det endvidere af bemærknin-
gerne til lovforslaget, at hensigten med at nedkriminalisere § 13 B, og forslaget om, at §
13 C og § 14, stk. 1, ikke videreføres, netop er at tilkendegive, at forholdene i disse be-
stemmelser skal kunne straffes som medvirken til overtrædelse af § 82 om skattesvig, når
betingelserne herfor er til stede.
Professor Lasse Lund Madsen påpeger yderligere, at der ikke har været mange straffesa-
ger om rådgiveres (f.eks. revisorers) medvirken til skattesvig. Skatteministeriet er enig i, at
der er en sparsom retspraksis, da det først er i de senere år, at der har været fokus på mu-
ligheden for at gøre et rådgiveransvar gældende.
Professor Lasse Lund Madsen anfører samtidig, at det vil være urimeligt, at skatteyder kan
straffes for fejl, som den sagkyndige (rådgiver) begår, men at det tilsyneladende er rets-
praksis, fordi fokus er på at straffe skatteyder i stedet for rådgiveren.
Retspraksis findes ikke at være så entydig, og der kan henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets pkt. 3.9.1.1.1 om gældende ret, hvor det fremgår, at: ”Medvirkensansvaret for
rådgiver er et selvstændigt ansvar, og et ansvar for rådgiver kan blive aktuelt, uanset om et
Side 3 af 3
strafferetligt ansvar kan gøres gældende over for klienten. Hvis klienten har givet rådgiver
alle relevante oplysninger, og ikke burde have undersøgt kvaliteten af rådgivningen nøjere,
og derfor har handlet i tillid til, at rådgivningen er korrekt, vil klienten ikke ifalde strafan-
svar, som følge af manglende forsæt eller uagtsomhed, jf. f.eks. den gældende skattekon-
trollovs § 10 F om formidling af skattearrangementer.”
Det er derfor vurderingen, at der ikke er anledning til at indføre en særlig bestemmelse i
skattekontrolloven, der fritager den skattepligtige for ansvar, hvis denne har modtaget
professionel og sagkyndig bistand og ikke har været vidende om eventuelle ulovligheder.