L 199: Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven. (Anvendelsesområde og fornyet høring over vandplanforslag m.v.).

Loven er en del af opfølgningen på »Aftale om Vækstplan for Fødevarer« af 2. april 2014 indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Lovens primære formål er at tilpasse anvendelsesområdet for lov om randzoner. Fremover vil der skulle udlægges randzoner langs de vandløbsstrækninger og større søer, der er udpeget eller beskyttet efter en række bestemmelser i anden lovgivning. Desuden udvides bestemmelsen i randzonelovens § 5 til også at omfatte ret til reduktioner i de tilfælde, hvor ændringer af randzoneloven medfører, at en bedrifts samlede randzoneareal overstiger 5 pct. af bedriftens samlede areal. Samtidig med ændringen af randzonelovens anvendelsesområde sker en forenkling af miljømålslovens § 30, der præciserer de situationer, hvor der skal foretages supplerende høring af forslag til vandplaner, og som fastsætter høringsfristen til mindst 8 uger. Endvidere gives fødevareministeren bemyndigelse til bl.a. at fastsætte regler om digital kommunikation og formkrav ved klager.

Vedtaget 93 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, LA, KF) 15 stemmer imod forslaget (SF, EL) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget

Sagstrin

  • 3. behandling
    2014-06-11T07:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2014-06-11T00:00:00.000Z

  • Tillægsbetænkning
    2014-06-04T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2014-06-03T11:00:00.000Z

  • Åbent samråd med fødevareministeren om L 199 (Randzoneloven), jf. L 199 - samrådsspm. A.
    2014-06-03T07:30:00.000Z

  • Betænkning
    2014-05-28T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2014-05-26T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2014-05-26T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2014-05-23T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2014-05-23T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2014-05-22T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2014-05-20T11:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2014-05-13T13:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2014-05-13T00:00:00.000Z

Dokumenter

Ældre dokumenter vises muligvis ikke