L 199 - svar på spm. 5 om det ikke er rimeligt, at lodsejerne får et kortmateriale af myndighederne, der klart beskriver, hvor de aftalte randzoner i Vækstplan for Fødevarer skal placeres, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål nr 5 [DOK681236].docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L199/spm/5/svar/1138904/1372805.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, 23. maj 2014 Sagsnr.: 26268 Dok.nr.: 681236 Folketingets Udvalg for Fødevarer, landbrug og Fiskeri har i brev af 21. maj 2014 stillet følgende spørgsmål 5 vedrørende L 199 - Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V). Spørgsmål nr. 5: ”Er ministeren enig i, at det er helt rimeligt, at lodsejerne får et kortmateriale af myndighederne, der klart beskriver, hvor de aftalte randzoner i Vækstplan for Fødevarer skal placeres?” Svar: Jeg er enig med spørgeren i, at der skal stilles et kort over vandløb og søer, der skal have randzoner, til rådighed for landmændene. Det er også derfor, at Fødevareministeriet, Miljøministeriet og kommunerne arbejder sammen om at tilvejebringe det samlede kortmateriale. Kortet over de vandløb og søer, som er omfattet af den sektorlovgivning, som forslag til ændring af randzoneloven henviser til, og som fremover skal have randzoner, forventes at foreligge omkring 1. juli 2014. Det skal dog understreges, at det ikke er kortet, der udløser kravet om randzoner, men det at et vandløb eller en sø hører under en eller flere af de fire typer vandløb og søer, som der refereres til i lovforslagets udformning af randzonelovens § 1, stk. 1. Dan Jørgensen / Simon Apelblat Thomsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 199 endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt