L 199 - svar på spm. 30 om bekræftelse af, at ingen lodsejere med de foreslående kriterier for udlægning af randzoner skal udlægge flere ha til randzoner end efter de gældende regler, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Besvarelse af udvalgsspm. 30 vedr. L 199 [DOK685248].DOCX
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L199/spm/30/svar/1141528/1377079.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, 3. juni 2014 Sagsnr.: 26268 Dok.nr.: 685248 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 3. juni 2014 stillet følgende spørgsmål 30 vedrørende L 199 - Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V). Spørgsmål nr. 30: ”Ministeren bedes i forlængelse af samrådet om L 199 bekræfte, at ingen lodsejere med de foreslående kriterier for udlægning af randzoner skal udlægge flere ha til randzoner end efter de gældende regler.” Svar: Det kan ikke fuldstændigt udelukkes, at en landmand kan få et større randzoneareal efter lovændringen. Det skyldes, at der undtagelsesvist kan blive krav om randzoner langs vandløb, der ikke er vandførende hovedparten af året og dermed ikke er omfattet af den nuværende randzonelov, hvis disse er udpeget, registreret eller klassificeret efter en af de fire lovbestemmelser, der henvises til i § 1, stk. 1. Da det samlede mål for randzoneareal forventes at blive halveret, må det dog formodes at være en klar undtagelse. Dan Jørgensen / Simon Apelblat Thomsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 199 endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt