L 199 - svar på spm. 21 om sikring af, at det forventede højere forbrug af pesticider tæt ved vandløb og søer som følge af lovforslaget ikke fører til øget tilførsel af pesticider til vandmiljøet, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål nr 21 [DOK682595].docx
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L199/spm/21/svar/1140054/1374636.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, 27. maj 2014 Sagsnr.: 26268 Dok.nr.: 682595 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 23. maj 2014 stillet følgende spørgsmål 21 vedrørende L 199 - Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. 21: ”Hvordan vil regeringen sikre, at det forventede højere forbrug af pesticider tæt ved vandløb og søer som følge af lovforslaget ikke fører til øget tilførsel af pesticider til vandmiljøet?” Svar: Godkendelse af pesticider henhører under Miljøministeriets ressort. Miljøministeriet har oplyst følgende, som jeg henholder mig til: Steen Gade har med alm. del spørgsmål nr. 288 stillet et næsten enslydende spørgsmål, som blev besvaret den 30. april. Derfor gengives nedenfor en del af svaret på dette spørgsmål. Fra svaret på spm. 288 fremgik følgende: ”Der er ikke en ligefrem proportionalitet mellem en halvering af randzonearealet og en halvering af miljøbeskyttelsen mod sprøjtemidler. Inden udlægningen af de nuværende randzoner var der allerede gældende restriktioner, for så vidt angår brugen af sprøjtemidler på disse arealer, idet sprøjtemidler bliver godkendt af Miljøstyrelsen med specifikke afstandskrav til vandløb og søer. Nogle godkendes med 2 m afstandskrav, nogle med 10 meter og andre helt op til 50 meter. Afstandskravene afhænger af den risiko, midlerne udgør over for bl.a. vandlevende organismer. Og afstandskravene vurderes og gælder specifikt for hvert enkelt sprøjtemiddel og er anført på etiketten. Afstandskravene skal landmændene altid overholde – uanset om der er 10 m lovpligtige dyrkningsfri randzone på hans areal eller ej. På arealet hvor der hidtil har været randzoner, men som jordbrugerne igen må dyrke efter en ændring af randzoneloven, må de alene anvende de sprøjtemidler, som er vurderet ikke at udgøre en uacceptabel risiko for vandmiljøet. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 199 endeligt svar på spørgsmål 21 Offentligt 2 Jeg mener derfor, at vi fortsat kan bibeholde en høj beskyttelse af vores vandløb og søer, for så vidt angår anvendelsen af sprøjtemidler.” Dan Jørgensen / Simon Apelblat Thomsen