Tillægsbetænkning afgivet 4/6-14

Tilhører sager:

Aktører:


    Tillægsbetænkning over L 199.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L199/bilag/11/1378392.pdf

    Tillægsbetænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 4. juni 2014
    Tillægsbetænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven
    (Anvendelsesområde og fornyet høring over vandplanforslag m.v.)
    [af fødevareministeren (Dan Jørgensen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 13. maj 2014 og var til 1.
    behandling den 20. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. be-
    handling henvist til behandling i Udvalget for Fødevarer,
    Landbrug og Fiskeri. Udvalget afgav betænkning den 28.
    maj 2014. Lovforslaget var til 2. behandling den 3. juni
    2014, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Ud-
    valget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
    Møder
    Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
    udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
    Samråd
    Udvalget har efter afgivelse af betænkning stillet 1
    spørgsmål til fødevareministeren til mundtlig besvarelse,
    som denne har besvaret i et åbent samråd med udvalget den
    3. juni 2014. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det
    talepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse
    af spørgsmålet.
    Spørgsmål
    Udvalget har efter afgivelse af betænkning stillet 4
    spørgsmål til fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som
    denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SF og
    EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at indholdet
    i aftalen Vækstplan for Fødevarer er et skridt i den rigtige
    retning. Venstre ville gerne længere i retning af at forbedre
    rammevilkårene for fødevaresektoren som helhed, herunder
    forbedre mulighederne for at øge råvaregrundlaget til føde-
    varevirksomhederne med henblik på at styrke muligheder
    for øget vækst, beskæftigelse og eksport.
    Vækstplan for Fødevarer er en stemmeaftale og ikke et
    forlig. V er enig i de overordnede principper for Vækstplan
    for Fødevarer. Aftalen indeholder en række gode elementer,
    som korrekt implementeret vil gavne væksten i fødevareer-
    hvervet. På grund af disse positive elementer vil V stemme
    for lovforslaget ved 3. behandling.
    V havde gerne set, at man kunne fjerne randzonerne, men
    det er der ikke et flertal for. Resultatet af forhandlingerne er
    blevet en halvering af randzonearealet til ca. 25.000 ha, og
    det er bedre end ikke at få noget gennemført. Alternativet vil
    være at fortsætte med den nuværende randzonelov og endnu
    flere randzoner.
    V vil dog samtidig udtrykke vores bekymring for imple-
    menteringen af både randzonekravet og de såkaldte miljøfo-
    kusarealer, som hidrører fra et krav om »greening« i den nye
    landbrugsreform, som er vedtaget i EU.
    V har ikke set det lovede kort over randzonernes place-
    ring og frygter, at det ikke bliver klart og entydigt i alle til-
    fælde, hvor der er krav om randzoner langs danske vandløb
    og søer. Det er heller ikke klart, hvordan regeringen vil sik-
    re, at målet om ca. 25.000 ha nås.
    I aftalen står det endvidere klart, at landmændene skal
    kompenseres for randzonerne efter de hidtidige regler og i
    overensstemmelse med den nye EU-landbrugsreform. V har
    ikke set en model for, hvorledes ministeren vil sikre denne
    del af aftalen, og må derfor konkludere, at implementerin-
    gen af disse to elementer og den konkrete udmøntning af lo-
    ven helt er regeringens eget ansvar.
    Dansk Folkepartis og Liberal Alliances medlemmer af
    udvalget støtter op om lovforslaget, da det er en del af op-
    følgningen på aftale om Vækstplan for Fødevarer af 2. april
    2014, som indeholder flere gode intentioner omkring vækst i
    fødevareerhvervet. Lovforslaget er udmøntningen af, at der
    fremover kun vil skulle udlægges randzoner langs de vand-
    løbsstrækninger og større søer, der er udpegede eller beskyt-
    tede efter de i lovforslaget nævnte bestemmelser i anden
    Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2013-14
    AX016348
    Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
    L 199 Bilag 11
    Offentligt
    lovgivning. Der har ligeledes været udfordringer med hen-
    syn til kompensation, som aftalen også skal rette op på.
    DF og LA vil nøje følge op på intentionerne samt imple-
    menteringen af Vækstplan for Fødevarer, da vækstdagsorde-
    nen i fødevaresektoren er af stor vigtighed.
    Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget støtter
    stemmeaftalen om Vækstplan for Fødevarer, fordi KF fin-
    der, at den går i den rigtige retning. For KF er det vigtigt, at
    miljøtiltag er relevante og definerbare. For KF er det endvi-
    dere vigtigt, at man sikrer mest miljø for indsatsen. På den
    måde kan man skabe et godt miljø og samtidig skabe vækst-
    muligheder i landbruget.
    KF har hele tiden bakket op om regeringens mål om at
    gøre det lettere at definere de relevante randzoner. Med
    stemmeaftalen lagde regeringen op til, at 25.000 ha randzo-
    ner ville svare til de klart definerede kriterier for randzoner,
    som skal være gældende ifølge lovforslaget.
    I den forbindelse efterlyste KF allerede under forhandlin-
    gerne administrationskort, hvoraf det klart fremgår, hvor de
    nye randzoner skal være placeret. Desværre har regeringen
    ikke leveret disse kort. KF mangler derfor fortsat dokumen-
    tation for, at de klare kriterier svarer til de 25.000 ha.
    Selv under lovbehandlingen har udvalget ikke set det lo-
    vede administrationskort, og KF frygter, at det ikke bliver
    klart og entydigt, hvor der er krav om randzoner langs dan-
    ske vandløb. I aftalen står klart, at randzonerne skal kom-
    penseres efter de hidtidige regler, dog ikke randzoner, som
    er en del af ejendommens miljøfokusarealer. KF har ikke set
    en model for, hvorledes ministeren vil sikre denne del af af-
    talen. KF må derfor konkludere, at implementeringen af dis-
    se to elementer og den konkrete udmøntning af loven helt er
    regeringens eget ansvar.
    Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget
    til forkastelse.
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Jesper Petersen (S) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
    Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Camilla Hersom (RV) Lone Loklindt (RV) Sanne Bjørn (RV) Trine Mach (SF)
    Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) nfmd. Henning Hyllested (EL) Lars Dohn (EL) Erling Bonnesen (V)
    Thomas Danielsen (V) Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Hans Christian Schmidt (V) Peter Juel Jensen (V)
    Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) René Christensen (DF) fmd. Jørn Dohrmann (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Leif Mikkelsen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag omdelt efter afgivelse af betænkning
    Bilagsnr. Titel
    9 Betænkning afgivet 28/5-14
    10 1. udkast til tillægsbetænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar omdelt efter afgivelse af betænkning
    Spm.nr. Titel
    29 Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 3/6-14 om, hvorle-
    des lovforslaget i praksis tænkes udmøntet m.v., til fødevareminsteren,
    og ministerens svar herpå
    30 Spm. om bekræftelse af, at ingen lodsejere med de foreslående kriteri-
    er for udlægning af randzoner skal udlægge flere ha til randzoner end
    efter de gældende regler, til fødevareministeren, og ministerens svar
    herpå
    31 Spm. om bekræftelse af, at det omtalte administrationskort over rand-
    zoner vil foreligge til brug for lodsejerne senest den 1. august 2014, til
    fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    32 Spm. om, hvad ministeren agter at gøre, hvis det nye randzonekort vi-
    ser, at randzonearealet kommer over de aftalte ca. 25.000 ha med 10
    mʼs bredde, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    Oversigt over samrådsspørgsmål omdelt efter afgivelse af betænkning
    Samråds-
    spm.nr.
    Titel
    A Samrådsspm. om, hvorledes lovforslaget i praksis tænkes udmøntet
    m.v., til fødevareminsteren
    3