L 199 - svar på spm. 19 om, hvordan kan elementerne i § 1 justeres således at der samlet opnås 50.000 hektar randzoner, fra fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Udvalgsspørgsmål nr 19 [DOK682593].DOCX
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L199/spm/19/svar/1139883/1374414.pdf
Ministeriet for Fødevarer, Slotsholmsgade 12 Tel +45 33 92 33 01 fvm@fvm.dk Landbrug og Fiskeri DK-1216 København K Fax +45 33 14 50 42 www.fvm.dk Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri København, 27. maj 2014 Sagsnr.: 26268 Dok.nr.: 682593 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i brev af 23. maj 2014 stillet følgende spørgsmål 19 vedrørende L 199 - Forslag til lov om ændring af lov om randzoner og miljømålsloven (Anvendelsesområde og fornyet høring af vandplanforslag m.v.), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Steen Gade (SF). Spørgsmål nr. 19: ”Hvordan kan elementerne i § 1 justeres således at der samlet opnås 50.000 hektar randzoner?” Svar: Formålet med henvisningen til den specifikt opregnede del af sektorlovgivningen, som fremgår af forslaget til randzonelovens § 1, stk. 1, har været at skabe juridisk og administrativt entydige kriterier for, hvilke vandløb og søer der udløser krav om udlægning af randzoner. Baggrunden for udvælgelsen af den specifikt opregnede del af sektorlovgivningen er, at de heraf omfattede vandløb og søer kan defineres med en tilstrækkelig juridisk og administrativ sikkerhed, idet der er tale om lovgivning, som har været kendt og administreret i en årrække. På den baggrund er det vurderingen, at det ikke vil være muligt at justere elementerne i den foreslåede § 1, stk. 1, således, at det samlede randzoneareal på landsplan kommer til at udgøre 50.000 hektar randzoner forudsat ti meter brede randzoner. Dan Jørgensen / Simon Apelblat Thomsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 L 199 endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt