L 234: Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel. (Tilladelsesordning for varebiler).

Formålet med forslaget er at etablere en national tilladelsesordning for varebiler eller vogntog, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, men ikke 3.500 kg, og som udfører godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Tilladelsesordningen er en tilpasset udgave af de krav, som i dag gælder for godskørsel for fremmed regning med lastbiler på over 3.500 kg. Forslaget udmønter folketingsbeslutning nr. B 165, folketingsåret 2015-16, som blev vedtaget af et flertal den 31. maj 2016, og hvormed det blev besluttet, at godskørsel for fremmed regning med varebiler skulle omfattes af godskørselsloven. Med forslaget fastsættes krav til bl.a. faglige kvalifikationer, økonomi, restancer til det offentlige, vandel og god skik, virksomhedsform og forretningssted samt uddannelse af varebilschauffører. Ministeren bemyndiges til at opkræve gebyr for udstedelse, fornyelse og ændring af tilladelser og for udstedelse af kvalifikationsbeviser og godkendelse af uddannelsessteder m.v. Desuden bemyndiges ministeren til at gebyrfinansiere tilsynet med den foreslåede tilladelsesordning og en eksisterende tilladelsesordning for lastbiler. Det foreslås, at loven træder i kraft i to etaper. Den første del træder i kraft den 1. juli 2018, så administrationen kan forberedes, til tilladelseskravet træder i kraft den 1. januar 2019. Folketinget vedtog et ændringsforslag til lovforslaget, så tilladelseskravet træder i kraft den 1. juli 2019 i stedet for den 1. januar 2019.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 64 (S, DF, EL, ALT og SF), imod stemte 33 (V, LA, RV og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2018-06-04T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2018-06-03T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2018-05-31T00:00:00.000Z

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2018-05-30T22:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2018-05-24T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2018-05-23T22:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2018-05-21T22:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2018-05-21T22:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2018-05-17T22:00:00.000Z

  • Modtagelse af deputation fra Mover Systems ApS, jf. L 234 - bilag 4. Se tillige L 234 - svar på spørgsmål 1.
    2018-05-17T10:15:00.000Z

  • 1. behandling
    2018-05-16T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2018-05-10T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2018-04-26T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2018-04-25T22:00:00.000Z

Dokumenter