Høringssvar og høringsnotat

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportordførerne fra partierne bag B 165 (2015/16) Den 6. april 2018
2016-5212
Til transportordførerne fra partierne bag B 165
Som aftalt med de partier, der udgør flertallet bag beslutningsforslaget nr. B
165 (2015/16), har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet udarbejdet forslag
til lov om ændring af godskørselsloven, som indfører en tilladelsesordning for
varebiler i godskørselsloven, og forslaget blev efter aftale sendt i ekstern høring
i perioden fra den 9. februar 2018 til den 9. marts 2018.
Som anført i brev af 23. marts 2018 har ministeriet under høringsperioden
modtaget 14 eksterne høringssvar. Dertil har ministeriet modtaget høringssvar
fra enkelte offentlige myndigheder og virksomheder, ligesom et enkelt hørings-
svar fra SMV Danmark er modtaget efter høringsperiodens udløb. Samtlige
høringssvar er sammen med et opdateret høringsnotat vedlagt til jeres oriente-
ring.
Et flertal af høringssvarene peger på en række problematiske forhold ved lov-
forslaget, som i vid udstrækning svarer til regeringens egen vurdering af lov-
forslaget.
Samlet set kan regeringen ikke støtte lovforslaget, da der efter regeringens op-
fattelse er tale om et forslag, som vil medføre uforholdsmæssige økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ministeriet har i samarbejde
med Erhvervsstyrelsen foretaget en kortlægning af de administrative konse-
kvenser for erhvervslivet, som viser, at branchen samlet set vil have omstil-
lingsomkostninger for 60-75 mio. kr., mens der vil være løbende årlige om-
kostninger på ca. 3,2 mio. kr.
Derudover er der tale om et lovforslag, som efter regeringens opfattelse:
- udgør en overimplementering af EU-reglerne til skade for danske virk-
somheder,
- ikke vil være egnet til at bekæmpe social dumping, sort arbejde og ille-
gal arbejdskraft,
- vil vanskeliggøre visse deleøkonomiske tiltag, og
- vil være vanskelig at håndhæve i praksis.
På baggrund af disse forhold ønsker regeringen ikke at fremsætte lovforslaget.
Lovforslaget er vedlagt denne skrivelse og oversendes hermed til partierne bag
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 234 Bilag 3
Offentligt
Side 2/2
B 165 med henblik på, at lovforslaget kan fremsættes som et privat lovforslag af
et eller flere medlemmer af Folketinget uden for regeringspartierne.
Jeg skal i forlængelse af brevet af 23. marts 2018 gøre opmærksom på, at lov-
forslaget fortsat indeholder forslag til bestemmelse, hvorefter virksomheder
med varebiler, der ikke er omfattet af tilladelseskravet, skal anmelde disse va-
rebiler til SKAT med henblik på at lette politiets håndhævelse af lovforslaget,
hvilket som beskrevet vil medføre væsentlige omstillingsomkostninger for er-
hvervslivet. Det har således ikke været muligt at pege på en alternativ og min-
dre omkostningstung måde at håndhæve lovforslaget på. Det vil imidlertid væ-
re op til partierne bag B 165 at vurdere, hvorvidt denne bestemmelse bør op-
retholdes.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at lovforslaget ikke har været til lovtek-
nisk gennemgang i Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen


1
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om godskørsel
(tilladelsesordning for varebiler)
§ 1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1639 af
26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni 2015 og § 1 i lov nr. 746 af 1. juni 2015, foretages følgende
ændringer:
1. § 1, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 1. Den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg, skal
have tilladelse hertil. Fællesskabstilladelse udstedt i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel
(forordning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre nationale transporter. Tilladelse udstedes med gyldighed
i indtil 10 år.
Stk. 2. Den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk
indregistreret varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som
fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er
national og udstedes med gyldighed i indtil 10 år.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til »stk. 5«.
3. I § 1, stk. 4, 3. pkt., der bliver § 1, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »skal« »for så vidt angår kørsel i et
motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg,«.
4. § 3, stk. 1-3, affattes således:
»§ 3. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 2, kan meddeles en her i landet hjemmehørende virksomhed,
der,
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, og
3) kan sandsynliggøre, at den vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse
med god skik inden for branchen.
Stk. 2. For udstedelse af tilladelse til en her i landet hjemmehørende virksomhed, der har tilladelser i
henhold til § 1, stk. 1, skal virksomheden udover kravene i stk. 1 opfylde de krav, der følger af artikel 3 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 234 Bilag 3
Offentligt
2
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26 EF
(forordning nr. 1071/2009).
Stk. 3. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles en her i landet hjemhørende virksomhed, der,
udover at leve op til kravene i stk. 1, har økonomisk grundlag for at drive virksomheden
forretningsmæssigt forsvarligt.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
5. I § 3, stk. 2, der bliver § 3, stk. 4, ændres »stk. 1« til »stk. 1- 3«.
6. I § 3, stk. 3, der bliver § 3, stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til »stk. 1-4«.
7. § 4 affattes således:
»§ 4. En virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller. 2, skal have en godkendt
transportleder, der,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter
værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til
at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Stk. 2. En transportleder i en virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, skal udover kravene i
stk. 1 opfylde de krav, der følger af artikel 4 i forordning nr. 1072/2009.
Stk. 3. En transportleder i en virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, skal, udover kravene i
stk. 1,
1) faktisk og vedvarende lede virksomhedens transportarbejde,
2) være bosiddende i et EU- eller EØS-land og
3) have de nødvendige faglige kvalifikationer.
Stk. 4. Drives en virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, som en personligt ejet
virksomhed, skal transportlederen være virksomhedsejeren.«.
8. § 5 affattes således:
»§ 5. Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1 og 2, skal indgives til transport-, bygnings- og
boligministeren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren stiller til rådighed.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 2, herunder om, hvilke økonomiske eller faglige krav der skal være
opfyldt og den digitale løsning, jf. stk. 1.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for ansøgninger i
forbindelse med behandling af ansøgninger efter § 1, stk. 2.«.
9. I § 6, stk. 1, ændres »denne lov« til »§ 1, stk. 1«.
3
10. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for en
transportleder i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1 eller 2.«.
11. I § 6 a, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1« »eller 2« og efter »chauffører.« indsættes »Godskørsel for
fremmed regning, der udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, må endvidere udføres af en
chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter stk. 3 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.«.
12. I § 6 a indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
»Stk. 3. Det kan i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, jf. § 1, stk. 2, godkendes,
at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning i
varebiler, der er omfattet af tilladelseskravet i § 1, stk. 2.«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
13. To steder i § 6 a, stk. 4, der bliver § 6 a, stk. 5, ændres »stk. 3« til »stk. 4«.
14. I § 6 a, stk. 5, der bliver § 6 a, stk. 6, indsættes efter »stk. 2« »og 3« og efter »§ 1, stk. 1« indsættes »eller
2«.
15. I § 6 a, stk. 6, der bliver § 6 a, stk. 7, indsættes efter »stk. 2« »og 3« og »stk. 4« ændres til »stk. 5«.
16. I § 8, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1« til »§ 1, stk. 3, nr. 1«.
17. § 10 affattes således:
»§ 10. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse, fornyelse
og ændring af tilladelser efter § 1, herunder regler om gebyr til dækning af omkostninger forbundet med
tilsyn.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse af
kvalifikationsbeviser til chauffører, godkendelse af uddannelsessteder samt regler for udlevering af
afmærkningsskilt og regler for udstedelse af bevis for anmeldelse i henhold til § 11. «.
18. § 11, stk. 1, affattes således:
»§ 11. Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, samt varebiler, hvis
tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, skal, såfremt det anvendes til firmakørsel, anmeldes til Skat, med
mindre brugeren har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 eller 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte regler herom.«.
19. I § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, ændres »§ 6 a, stk. 3« til »§ 6 a, stk. 4«.
20. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, som følge af, at vedkommende
i forbindelse med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i
4
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 4,
b) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
c) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og
tilbehør, anbringelse af gods, transport af farligt gods, samt køretøjers største tilladte totalvægt,
d) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotikahandel,
e) miljølovgivningen om beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand og om frembringelse,
opbevaring, behandling eller bortskaffelse af affald,
f) skatte- og afgiftslovgivningen,
g) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport eller
h) lovgivningen om menneskesmugling eller menneskehandel, eller
2) har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000
kr. og derover.«.
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
21. I § 12, stk. 2, der bliver § 12, stk. 3, indsættes som sidste pkt.:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilsvarende tilbagekaldes, hvis en fører eller anden, der
optræder i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af hvervet gentagne gange groft har
overtrådt bestemmelser omfattet af stk. 2, nr. 1, og det som følge heraf må antages, at indehaveren ikke
længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.«.
22. I § 12, stk. 3, der bliver § 12, stk. 4, indsættes efter »nr. 1 og 2,« »eller stk. 2, nr. 1 og 2,«.
23. § 12, stk. 4, der bliver § 12, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller stk. 2, eller en godkendelse som transportleder af
en virksomhed kan i tilfælde, som ikke er omfattet af stk. 1-3, tilbagekaldes, hvis betingelserne for
udstedelse af en tilladelse eller en godkendelse ikke længere er til stede.«.
24. I § 12, stk. 5, der bliver § 12, stk. 6, ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1« til »§ 1, stk. 3, nr. 1«.
25. § 12, stk. 6, der bliver § 12, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1, tilbagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1, tilbagekaldes efter stk. 1-5 eller artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 eller
nægtes fornyet, på grund af, at virksomheden eller transportlederen ikke længere opfylder betingelserne i
§ 3 henholdsvis § 4.«.
26. I § 12 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for godkendelse
af ny transportleder i forbindelse med fratrædelse af en godkendt transportleder for virksomheder med
tilladelse efter § 1, stk. 2, og for midlertidig fortsættelse af en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2,
efter dødsfald, under konkurs eller rekonstruktion med henblik på afhændelse, afvikling eller lignende.«.
27. I § 12 a indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1,« »og § 12, stk. 2, nr. 1«.
28. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 2,« »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 2«, og
efter »jf. stk. 1, nr. 1, litra a,« »stk. 2, nr. 1, litra a,« og efter »og stk. 1, nr. 2,« »stk. 2, nr. 2,« og »§ 12,
5
stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«, »§ 12, stk. 4» ændres til »§ 12, stk. 5« og »§ 12, stk. 5« ændres til »§ 12,
stk. 6«.
29. I § 13, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1, litra b-i,« »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h,« og efter
»jf. stk. 1, nr. 1, litra b-i« »og stk. 2, nr. 1, litra b-h« og »§ 12, stk. 2« ændres til »§ 12, stk. 3« og »§ 12,
stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«.
30. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 4,« »stk. 1,«.
31. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 2,« »§ 12, stk. 2, nr. 2,« og efter »jf. stk. 1, nr. 2,«
»og stk. 2, nr. 1,« og efter »§ 4,« »stk. 1,« og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«.
32. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 2,« »nr. 1,§ 12, stk. 3,« og efter »jf. stk. 1, nr. 1,« »og stk.
2, nr. 1,« og efter »jf. § 4,« »stk. 1,«, og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4« og »§ 12, stk. 4« ændres
til »§ 12, stk. 5« og »§ 12, stk. 5« ændres til »§ 12, stk. 6«.
33. I § 15 indsættes efter »tilladelse« »udstedt i medfør af § 1, stk. 1,«.
34. § 16 d affattes således:
»§ 16 d. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om krav til uddannelse og
uddannelsesbevis for føreren af motorkøretøjer, der er omfattet af denne lov, og om tilsyn med godkendte
uddannelsessteder.«.
35. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1 og 2,« til » § 1, stk. 1-3,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, stk. 2, og §
11, stk. 1.
Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse i henhold til lovens § 1, stk. 2, indgivet af en virksomhed, som ved lovens
ikrafttræden udførte godskørsel for fremmed regning i varebiler, kan der ses bort fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, eller
§ 4, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden eller transportlederen har indgået en afdragsaftale med Skat om indfrielse af
restancen inden for en rimelig periode.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om en overgangsordning for
personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst 2 års erfaring som
vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravet efter § 1, stk. 2, samt nærmere regler om en
overgangsordning for personer, der inden for de seneste 10 år fra tilladelseskravets ikrafttræden i en periode på
mindst to år har været beskæftiget som varebilschauffør.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
6
Bemærkninger til ændringslovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Godskørselslovens anvendelsesområde
3.1.1.Gældende ret
3.1.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Vægtgrænse for varebiler og pr. stykgods
3.2.1.Gældende ret
3.2.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse
3.3.1.Bemyndigelse til at fastsætte regler om økonomiske og faglige krav
3.3.1.1.Gældende ret
3.3.1.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2.Restancer til det offentlige, vandel og god skik
3.3.2.1.Gældende ret
3.3.2.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3.Virksomhedsform og etableringssted
3.3.3.1.Gældende ret
3.3.3.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.4.Ansættelseskontrakt og løn- og arbejdsvilkår
3.3.4.1.Gældende ret
3.3.4.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.5.Chaufførvikarvirksomhed
3.3.5.1.Gældende ret
3.3.5.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Tilbagekaldelse af tilladelser
3.4.1.Gældende ret
3.4.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Gebyrfinansiering
3.5.1.Gældende ret
3.5.2.Overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Økonomiske konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
7
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre en tilladelsesordning for varebiler eller vogntog, hvis tilladte totalvægt
overstiger 2.000 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning med gods med en samlet vægt på mere end 11
kg. pr. stykgods. Tilladelsesordningen er en tilpasset udgave af de krav, som i dag gælder for godskørsel for
fremmed regning med lastbiler på over 3.500 kg.
2. Baggrund
Den 31. maj 2016 vedtog et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten,
Alternativet og Socialistisk Folkeparti beslutningsforslag B 165, der pålagde regeringen at fremsætte de
nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer af administrative forskrifter, der sikrer, at varebiler
med en tilladt totalvægt under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfattes af principperne i
godskørselsloven. Efter B 165 skulle der blandt andet stilles krav inden for følgende områder:
- Faglige kvalifikationer.
- Økonomi.
- Restancer til det offentlige.
- Vandel og god skik.
- Virksomhedsform og forretningssted.
- Uddannelse af varebilschauffører.
Som opfølgning på beslutningsforslaget nedsatte den daværende transport- og bygningsminister Varebilsudvalget,
der skulle se på en mulig ny regulering for varebiler, der udfører godskørsel for fremmed regning med fokus på,
om det ønskede formål med beslutningsforslaget – at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri og illegal
arbejdskraft samt at øge trafiksikkerheden – kan opnås ved at lade varebiler under 3.500 kg, der udfører
godskørsel for fremmed regning, omfatte af principperne i godskørselsloven, eller om de ønskede formål bedre
kan opnås på andre måder og eventuelt ved anden lovgivning end ved ændring af godskørselsloven.
Gennem hele udvalgsforløbet var der forskellige tilkendegivelser om relevansen af en tilladelsesordning for
varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning. Det var ikke muligt at opnå enighed i
Varebilsudvalget om, hvorvidt der kunne anbefales indført en tilladelsesordning for varebiler. Forskellige
argumenter – både for og imod en tilladelsesordning – blev fremført af medlemmerne i udvalget. Argumenterne
for at indføre en tilladelsesordning var blandt andet, at en sådan vil medvirke til at skabe ordnede forhold i
branchen, herunder bekæmpe snyd, bedrageri, konkursrytteri og overlæs i varebilsbranchen. Argumenterne mod at
indføre en tilladelsesordning var blandt andet, at man med ordningen vil ramme en masse lovlydige virksomheder
med administrative og økonomiske byrder, som ikke står mål med resultaterne, herunder at man ikke kan
håndhæve ordningen og komme snyd og bedrageri mv. til livs.
Med udgangspunkt i Varebilsudvalgets anbefalinger blev den konkrete afgrænsning af en tilladelsesordning
drøftet mellem regeringen og partierne bag beslutningsforslaget. Disse drøftelser mundede ud i en model, besluttet
af et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti,
hvorefter det kræver tilladelse at udføre godskørsel for fremmed regning i en varebil med en tilladt totalvægt på
mere end 2.000 kg, som fragter gods, der vejer mere end 11 kg pr. stykgods.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Godskørselslovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
8
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen udsteder nationale og internationale tilladelser til godskørsel for fremmed
regning til virksomheder, der er etableret på dansk område, jf. godskørselslovens § 1, stk. 1. Tilladelsen udstedes
som en fællesskabstilladelse med en gyldighed i indtil 10 år.
Ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel med motorkøretøjer eller vogntog, hvor der mod betaling af
enhver art transporteres gods, der ikke tilhører eller på anden måde er knyttet til den registrerede bruger af
køretøjet, jf. godskørselslovens § 1, stk. 3.
Firmakørsel kan udføres uden tilladelse. Der er tale om firmakørsel, hvis der kun transporteres gods, der tilhører
den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods, som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin
besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller reparation. Godskørslen må kun
være en hjælpefunktion i forhold til virksomhedens samlede aktivitet, jf. godskørselslovens § 1, stk. 4.
Godskørsel for fremmed regning er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om
godskørsel (herefter godskørselsbekendtgørelsen), der har hjemmel i godskørselsloven og færdselsloven.
Godskørselsbekendtgørelsen regulerer en række krav for betingelser for meddelelse af tilladelser til udførelse af
godskørsel for fremmed regning, herunder krav til selve ansøgningen, økonomi og faglige kvalifikationer. Det
fremgår endvidere af godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at der er krav om tilladelse, når der med et
motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg udføres godskørsel for fremmed
regning.
Der stilles i dag alene krav om tilladelse for kørsel med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg.
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at godskørselslovens anvendelsesområde udvides, således at der som noget nyt stilles krav om
tilladelse for virksomheder, der er etableret i Danmark, og som udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistrerede varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg, som fragter gods med
en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods (kolli).
Dermed bliver godskørsel for fremmed regning med varebiler omfattet af godskørselslovens anvendelsesområde
og krav om tilladelse. Tilladelsesordningen for varebiler vil dog udgøre en tilpasset udgave af de krav, der i dag
gælder for godskørsel for fremmed regning med lastbiler på over 3.500 kg. Tilladelsesordningen for varebiler vil
adskille sig fra de gældende krav for lastbiler bl.a. vedrørende krav til faglige kvalifikationer og krav om
uddannelse af chauffører, ligesom gældende regler om køre- og hviletid, herunder krav til takograf m.m., ikke vil
finde anvendelse for varebiler.
Ved varebil forstås køretøjer indrettet til godsbefordring, som dermed følger definitionen i bekendtgørelse nr.
9316 af 3. marts 2006 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (024, Varebil, N1). Dermed
målrettes tilladelsesordningen de køretøjer, der rent faktisk er indrettet til at fragte gods, og det undgås herved, at
kørsel i almindelige personbiler i forbindelse med f.eks. avisudbringning eller lignende omfattes af krav om
tilladelse til godskørsel. Ved vægtgrænse pr. stykgods forstås den samlede vægt af den enkelte pakke eller kolli.
En tilladelse for varebiler efter dette lovforslag vil udgøre en national tilladelse, da godskørsel for fremmed
regning med motorkørertøjer og vogntog på under 3.500 kg ikke er EU-reguleret. Det betyder, at de EU-retlige
krav, der i dag gælder for godskørsel for fremmed regning i medfør af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af
9
vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (forordning nr. 1071/2009) ikke finder
anvendelse for en tilladelsesordning for varebiler. Tilladelsen for varebiler udstedes, i lighed med tilladelser til
godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer og vogntog med tilladt totalvægt over 3.500 kg, med en
gyldighed i indtil 10 år.
3.2. Vægtgrænse for varebiler og pr. stykgods
3.2.1. Gældende ret
Der er efter § 1, stk. 1, sidste pkt., i godskørselsbekendtgørelsen krav om tilladelse efter godskørselsloven, når der
med et motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg udføres godskørsel for
fremmed regning. Kravet om tilladelse for motorkørertøjer eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere
end 3.500 kg følger minimumskravet i henhold til forordning nr. 1072/2009. Den gældende vægtgrænse på 3.500
kg udgør således en minimumsgrænse, idet forordningen ikke fastsætter regler for køretøjer under denne
vægtgrænse. Der gælder således ingen EU-retlig regulering af godskørsel i køretøjer med en totalvægt på op til
3.500 kg.
Ligeledes gælder der efter den gældende godskørselslov ingen særlig regulering relateret til vægt af godset, idet
der principielt ikke er en nedre vægtgrænse for, hvor meget godset skal veje, før godskørselsloven finder
anvendelse. Tilsvarende findes der ingen særlig regulering relateret til vægten af godset i EU-reglerne.
3.2.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at tilladelsesordningen for varebiler alene skal gælde varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt,
der overstiger 2.000 kg. Anvendelsesområdet for den foreslåede tilladelsesordning vil således være varebiler eller
vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg.
Hensigten bag denne vægtgrænse er at indføre en nedre bagatelgrænse for, hvilken type af varebiler der er
omfattet af tilladelseskravet, således at mindre køretøjer indrettet til godsbefordring ikke omfattes af krav om
tilladelse efter dette lovforslag. Bagatelgrænsen skal ses i sammenhæng med den vægtgrænse pr. stykgods, der
ligeledes fremgår af tilladelsesordningen.
Det foreslås endvidere, at tilladelsesordningen for varebiler alene skal gælde, når der fragtes gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Kravet om tilladelse vil således alene gælde for levering af pakker, hvis den
enkelte pakke eller det enkelte kolli vejer mere end 11 kg. Et stykgods kan således bestå af flere enkelte varer, der
er pakket som én enhed. Det er den samlede vægt af denne enhed, der er afgørende for, om transporten falder
under anvendelsesområdet i denne lov. Vægtgrænsen på 11 kg er baseret på en aftale indgået af et politisk flertal
bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, som henviser til
Arbejdstilsynets At-vejledning D.3.1. af september 2005, hvoraf det fremgår, at løft tæt ved kroppen af genstande
på op til 11 kg normalt ikke anses for sundhedsskadelige løft på grund af vægt og rækkeafstand.
Samtidig fungerer vægtgrænsen pr. stykgods som en bagatelgrænse for, hvornår der kræves tilladelse. Med den
anførte vægtgrænse kan der uden tilladelse transporteres gods for fremmed regning på op til 11 kg pr. stykgods
(kolli). Det er hermed hensigten, at omdeling af aviser, reklamer og mindre pakker ikke skal være omfattet af krav
om tilladelse.
10
Med den foreslåede ændring indsættes vægtgrænserne for henholdsvis godskørsel for fremmed regning med
varebiler og godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt over
3.500 kg desuden ind i godskørselsloven.
3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse
3.3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om økonomiske og faglige krav
3.3.1.1 Gældende ret
Efter godskørselslovens § 5 kan trafikministeren – nu transport-, bygnings- og boligministeren, fastsætte regler
om ansøgningers indhold, herunder om hvilke økonomiske eller faglige krav der skal være opfyldt.
Bestemmelsen er for tilladelser til transport af gods for fremmed regning efter lovens § 1, stk. 1,udmøntet i
godskørselsbekendtgørelsen.
Det følger af bekendtgørelsens § 9, at en person, der ansøger om tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed
regning efter godskørselslovens § 1, stk. 1, anses for fagligt kvalificeret, hvis den pågældende allerede er
godkendt som transportleder i en vognmandsvirksomhed, eller hvis den pågældende inden for de seneste 10 år har
gennemført et af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendt kursus og ved en skriftlig prøve har dokumenteret
færdigheder i de emner, der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1.
Bilag 1 indeholder en fortegnelse over de emner, der skal indgå i kurset. Kurset skal således gennemgå følgende
emner: Borgerlig ret, handelsret, arbejdsmarkeds- og sociallovgivning, skattelovgivning, forretningsmæssig og
økonomisk virksomhedsledelse, adgang til markedet, tekniske standarder og tekniske aspekter af driften,
vejtrafiksikkerhed, chaufførvikarvirksomhed, forhandlingsteknik og trafikledelse.
Det følger af bekendtgørelsens § 19, stk. 1, om godkendelse af kurser, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal
godkende kurser og kursusudbydere, hvis kurserne opfylder de indholdskrav, der er angivet ovenfor, jf.
bekendtgørelsens bilag 1. Af stk. 2 fremgår det, at kurserne skal have en varighed på mindst 144 lektioner, og at
hver lektion har en varighed på 45 minutter.
Kravene om kvalifikationsuddannelse (grundlæggende uddannelse og efteruddannelse) for lastbilschauffører
findes i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15. juli 2003 om grundlæggende
kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til godstransport eller
personbefordring ad vej, og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direktiv
91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/EØF. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning ved
bekendtgørelse nr. 1327 af 29. november 2017 om kvalifikationskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport.
Der stilles krav til, at grunduddannelsen varer enten 4 eller 8 uger, afhængig af chaufførens alder. Desuden stilles
der krav om, at efteruddannelsen, der skal gennemføres hvert 5. år, har en varighed på 5 dage.
Kravene til ansøgerens egenkapital og sikkerhedsstillelse er reguleret i § 8 i godskørselsbekendtgørelsen.
Efter denne bestemmelse skal en ansøger ved ansøgning om indtil to tilladelser kunne dokumentere en egenkapital
på mindst 150.000 kr. Ved ansøgning om yderligere tilladelser forhøjes beløbet med 40.000 kr. for hver ekstra
tilladelse.
11
Kravet om egenkapital for at drive vognmandsvirksomhed har været gældende i dansk ret siden 1989. Kravet
blev dengang fastsat til 100.000 kr. for de to første tilladelse og 25.000 kr. for hver ekstra tilladelse.
Beløbsgrænserne blev fastsat efter ønske fra en enig transportbranche for at højne standarden inden for branchen.
Kravet blev i 1995 forhøjet til det nuværende krav.
På EU-niveau er der ligeledes fastsat krav om egenkapital for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed
regning. Det følger således af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 1071/2009, at en virksomhed for at opfylde kravet
til økonomisk grundlag skal dokumentere, at den råder over en egenkapital på mindst 9.000 EUR (ca. 67.500 kr.)
for den første tilladelse og 5.000 EUR (ca. 37.500 kr.) for hver efterfølgende tilladelse. Der er således tale om, at
Danmark har nationale særkrav på området, idet de danske egenkapitalkrav går videre, end hvad der påkrævet
efter EU-retten.
3.3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt
på mere end 2.000 kg, jf. § 1, stk. 1. Det forudsættes, at ordningen om, at ansøgere om tilladelse til at udføre
godskørsel for fremmed regning skal gennemføre et vognmandskursus inden for de seneste 10 år, videreføres, for
så vidt angår godskørsel for fremmed regning med varebiler. Det forudsættes dog, at kurset for varebilsvognmænd
vil være af kortere varighed end de gældende krav efter godskørselsbekendtgørelsen for lastbilvognmænd.
Varigheden og indholdet af uddannelsen vil blive fastlagt på bekendtgørelsesniveau. Indholdet af uddannelsen vil
tage afsæt i emnerne i den eksisterende uddannelse for lastbilvognmænd, som også er relevante for
varebilsvognmænd.
Samtidig foreslås det, at personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst 2
års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravet efter § 1, stk. 2, ikke skal
gennemføre og bestå varebilsvognmandskursus.
Endvidere foreslås det, at kvalifikationsuddannelsen for varebilschauffører omfattet af tilladelseskravet efter dette
lovforslag skal have en varighed af højest tre dage. Efteruddannelsen skal have en varighed af højest to dage.
Indholdet af uddannelserne vil tage afsæt i emnerne i de eksisterende uddannelser for lastbilschauffører, som også
er relevante for varebilschauffører.
Samtidig foreslås en overgangsordning fra kravet om kvalifikationsuddannelse for chauffører, der på tidspunktet
for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, som omfattet af dette lovforslag, og
som på tidspunktet for lovens ikrafttræden kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør.
Endvidere foreslås det, at ansøgere om tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, som på tidspunktet for lovens
ikrafttræden driver virksomhed med godskørsel for fremmed regning i varebiler, ikke skal gennemføre og bestå
varebilsvognmandskursus.
Tilladelsesordningen for varebiler viderefører ligeledes kravet om, at virksomhederne skal have et tilstrækkeligt
økonomisk grundlag – således krav om egenkapital. Dog skal kravet til egenkapital for virksomheder, der udfører
godskørsel for fremmed regning i varebiler, være lavere end for virksomheder, der udfører godskørsel for
fremmed regning i lastbiler. Det konkrete niveau fastlægges på bekendtgørelsesniveau, idet det herunder er
forventningen, at varebilsvognmænd fremover skal være i besiddelse af en egenkapital på 13.500 kr. for første
tilladelse og 6.750 kr. for hver efterfølgende tilladelse.
12
3.3.2. Restancer til det offentlige, vandel og god skik
3.3.2.1. Gældende ret
For at få udstedt tilladelse til godskørsel for fremmed regning skal virksomheden opfylde kravene i § 3 i
godskørselsloven og i artikel 3 i forordning nr. 1071/2009.
Det fremgår af godskørselslovens § 3, stk. 1, at tilladelse i henhold til lovens § 1, stk. 1, kan meddeles til en dansk
virksomhed, der ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, ikke har forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og som gør det antageligt, at den vil udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen, jf. § 3, stk. 1, nr. 3
Formålet med kravet efter § 3, stk. 1, nr. 2, om, at virksomheden ikke må have forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. og derover er primært at sikre, at virksomheden forhindres i at oparbejde yderligere restancer og derved
belaste de offentlige budgetter. Det er ikke afgørende, om gælden vedrører vognmandsvirksomheden i henhold til
en tidligere eller en eksisterende tilladelse. Anden gæld, der hidrører fra tidligere virksomhed eller
ansættelsesforhold, medfører nægtelse, såfremt gælden er 50.000 kr. eller derover. Tilsvarende regel findes på en
række andre sektorområder, hvor der ifølge lovgivningen kræves særlig tilladelse for at udøve et erhverv.
Kravet om god skik efter § 3, stk. 1, nr. 3, dækker dels over tilfælde, hvor der er begået et eller flere strafbare
forhold, der ikke umiddelbart begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre
vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, dels tilfælde, hvor ansøgeren i en tidligere virksomhed har
dokumenteret mangel på evne til at drive virksomheden økonomisk og forretningsmæssigt forsvarligt.
Det betyder, at omstændigheder ved en eventuel tidligere konkurs, betalingsstandsning mv. kan medføre, at den
pågældende ansøger ikke kan anses for at kunne udføre virksomheden på forsvarlig måde. Endvidere skal det
sikres, at ansøgeren kan drive virksomheden på en sådan måde, at den lever op til gældende regler og kutymer
inden for branchen for god og sædvanlig, faglig kompetent transportvirksomhed.
I hvilket omfang der er tale om forhold, der falder ind under bestemmelsen om god skik, afhænger af en konkret
vurdering. F.eks. vil en vognmand, der anvender chauffører, som opholder sig illegalt i landet, eller en vognmand,
der ikke betaler skat eller begår socialt bedrageri, efter omstændighederne kunne få tilbagekaldt sin tilladelse eller
nægtet fornyelse heraf, fordi han ikke lever op til kravet om god skik. Der skal dog i alle tilfælde foreligge meget
grove eller gentagne tilfælde af ovennævnte forhold, før det kan føre til nægtelse af udstedelse eller
tilbagekaldelse af tilladelse, jf. afsnit 3.4
Endelig skal virksomheden opfylde de krav, som fremgår af artikel 3 i forordning nr. 1071/2009. Forordningen
kræver blandt andet, at en virksomhed, der udøver vejtransporterhvervet, skal udvise god vandel og have et
tilstrækkeligt økonomisk grundlag. For at opfylde kravet til tilstrækkeligt økonomisk grundlag skal virksomheden
godtgøre at råde over kapital og reserver af en værdi på mindst 9.000 EUR, når den benytter et enkelt køretøj, og
5.000 EUR for hvert derudover benyttet køretøj, jf. afsnit 3.3.1.
Tilsvarende stilles der krav vedrørende restancer til det offentlige, vandel og god skik i relation virksomhedens
transportleder. Transportlederen er den person, der faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde.
Kravene til transportlederen fremgår af godskørselslovens § 4. Efter denne bestemmelse skal transportlederen
være myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 7. Transportlederen må derudover ikke være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, må ikke have betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås
13
beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, og må ikke være dømt for strafbare forhold, der begrunder
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Endelig skal transportlederen gøre det antageligt, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på en
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Der henvises derudover til bemærkningerne til kravene til virksomheden efter § 3, stk. 1, jf. gennemgangen
ovenfor i dette afsnit.
3.3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravene i godskørselslovens § 3, stk. 1, i vid udstrækning videreføres for en tilladelsesordning for
varebiler inden for lovforslagets anvendelsesområde. Således videreføres alle eksisterende betingelser for
meddelelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler efter dette lovforslag bortset fra de
betingelser, der følger af EU-regulering.
Samtidig foreslås det, at visse betingelser for meddelelse af tilladelse, som for tilladelser efter § 1, stk. 1, følger af
forordning 1071/2009, også skal gælde for tilladelser efter § 1, stk. 2. Disse betingelser følger af forslaget til § 3,
stk. 3, og § 4, stk. 3 og 4. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser.
3.3.3 Virksomhedsform og etableringssted.
3.3.3.1. Gældende ret
Det følger af godskørselslovens § 1, stk. 1, at den, der er etableret på dansk område og udfører godskørsel for
fremmed regning med dansk indregistreret køretøj eller vogntog, der overstiger en af transport-, bygnings- og
boligministeren fastsat vægtgrænse (i godskørselsbekendtgørelsen fastsat til 3.500 kg), skal have tilladelse hertil.
Godskørselsloven stiller således krav om, at virksomheden er etableret på dansk område og hjemmehørende i
landet. Virksomheden skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og alle virksomhedsformer er
tilladt, eksempelvis enkeltmandsvirksomhed, aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab m.fl.
3.3.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende krav til virksomhedsform og etableringssted overføres til en tilladelsesordning for
varebiler. Det vil herefter være et krav om tilladelse for virksomheder, der er etableret på dansk område og udfører
godskørsel for fremmed regning med varebiler. Som for godskørsel for fremmed regning med lastbiler foreslås
det, at alle virksomhedsformer vil være tilladt, idet det er et krav, at virksomheden er registreret i Det Centrale
Virksomhedsregister.
3.3.4. Ansættelseskontrakt og løn- og arbejdsvilkår
3.3.4.1. Gældende ret
Det følger af en beslutning truffet af Vejtransportrådet i 2001, at transportlederens arbejdsopgaver samt et
vederlag på mindst 15.000 kr. om måneden skal fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis transportlederen tillige er
chauffør, skal den pågældende person i stedet modtage den overenskomstmæssige aflønning som chauffør og
derudover modtage et vederlag på mindst 50.000 kr. om året. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har siden
ændringen i Vejtransportrådets opgaver til alene at være rådgivende for transport-, bygnings- og boligministeren
overtaget denne praksis.
Løn- og arbejdsvilkår for lastbilchauffører er derudover reguleret i de pågældende kollektive overenskomster. Det
følger således af godskørselslovens § 6, stk. 3, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om løn-
14
og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster. Med Højesterets dom af 4.
februar 2015 – den såkaldte NORTRA-dom – fastslog Højesteret, at bestemmelsen skal forstås således, at enhver
kollektiv overenskomst for chauffører, uanset dens indhold, lever op til lovens krav om at følge ”de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster”.
3.3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes hjemmel til, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om, at
transportlederen for en virksomhed med tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler skal modtage
et minimumsvederlag, og at dette skal fremgå af ansættelseskontrakten.
Det forventes i den forbindelse, at beløbet skal fastsættes på et lavere niveau end det vederlag, der gælder for
lastbilvognmænd. Det konkrete niveau skal fastsættes administrativt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Der
henvises til § 6, stk. 6, jf. forslaget til nr. 7, og bemærkningerne hertil.
Der foreslås en tilsvarende hjemmel for transport-, bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler for en
transportleders minimumsvederlag i en virksomhed med tilladelse til godskørsel for fremmed regning med lastbil.
Forslaget viderefører den nuværende praksis fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Det foreslås desuden, at en indehaver af en tilladelse til godskørsel med varebiler skal følge de bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i kollektive overenskomster for varebiler. Således vil
godskørselslovens § 6, stk. 3, også finde anvendelse på varebilsområdet.
3.3.5. Chaufførvikarvirksomhed
3.3.5.1. Gældende ret
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel for fremmed regning med en tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk.1, kun må udføres af enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er
udstedt til, eller en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
Det kræver en godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at udleje chaufførvikarer til kørsel på danske
lastbiler i Danmark. Godkendelsen kan ske i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning, eller
en tilladelse udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Godkendelsen omfatter udlejning
af chauffører til godstransport med lastbiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt over 3.500 kg og til
erhvervsmæssig buskørsel, jf. godskørselslovens § 6 a, stk. 2.
Der stilles krav om, at transportlederen har gennemført og bestået et særligt chaufførvikarkursus, ligesom der
stilles krav til virksomhedens egenkapital for etablering af en chaufførvikarvirksomhed på 150.000 kr., jf.
godskørselsbekendtgørelsens § 8, stk. 2. Det betyder, at danske virksomheder ikke skal opfylde yderligere
kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed udover det eksisterende krav for
vejtransporttilladelser.
Godkendelsen til drift af chaufførvikarvirksomhed tillader kun udlejning af ansatte chauffører. Ejeren i en
personlig drevet virksomhed kan således ikke udleje sig selv.
3.3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende regler for udførelse af godskørsel for fremmed regning og godkendelse for drift af
chaufførvikarvirksomhed overføres til tilladelsesordningen for varebiler, dog således, at der sondres mellem en
15
godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomheder med tilladelser udstedt i henhold til hhv. § 1, stk. 1 (lastbiler)
og § 1, stk. 2 (varebiler).
Sondringen skyldes, at der stilles forskellige krav til egenkapitalens størrelse for hhv. en lastbilvirksomhed og en
varebilsvirksomhed og forskellige uddannelseskrav for vognmændenes faglige kvalifikationer i hhv. en
lastbilvirksomhed og en varebilsvirksomhed.
Det foreslås således, at godskørsel for fremmed regning med tilladelser til lastbiler og varebiler kan udføres af
enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller en chauffør ansat
hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med lastbiler er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører. Endvidere må godskørsel for fremmed regning med varebiler
udføres af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til fremmed regning med
varebiler er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Det foreslås endvidere i § 6 a, stk. 3, at det i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med
varebiler kan godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for
fremmed regning i varebiler, som er omfattet af tilladelseskravet i § 1, stk. 2.
En varebilsvirksomhed, som godkendes til drift af chaufførvikarvirksomhed efter § 6 a, stk. 3, vil således være
begrænset til at udleje chauffører til andre varebilsvirksomheder. Godkendelsen efter § 6 a, stk. 3, omfatter således
ikke udlejning af chauffører til lastbil- buskørselsvirksomheder. I modsætning hertil vil en
godskørselsvirksomhed, som er godkendt til drift af chaufførvikarvirksomhed, kunne udleje chauffører til både
varebilsvirksomheder, lastbilvirksomheder og buskørselsvirksomheder.
Det foreslås endvidere, at der stilles krav til varebilsvirksomhedens egenkapital for etablering af en
chaufførvikarvirksomhed på 13.500 kr., således at kapitalkravet er det samme som ved ansøgning om en tilladelse
til godskørsel for fremmed regning med en varebil. En varebilsvirksomhed vil således ikke skulle opfylde
yderligere kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed udover kravet for en tilladelse.
Ejeren i en personlig drevet varebilsvirksomhed vil, ligesom på lastbilområdet, ikke kunne udleje sig selv.
3.4. Tilbagekaldelse af tilladelser
3.4.1. Gældende ret
Reglerne for tilbagekaldelse af tilladelse til udførelse af godskørsel for fremmed regning, der er udstedt efter
godskørselslovens § 1, stk. 1, følger af lovens § 12.
En tilladelse kan herefter tilbagekaldes, hvis indehaveren af en tilladelse ikke længere må antages at opfylde de
betingelser for udstedelse af tilladelse, der følger af lovens § 3, stk. 1, nr. 3, om god skik inden for branchen som
følge af, at vedkommende i forbindelse med udøvelse af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i godskørselsloven, herunder § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3, om bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår
reguleret i kollektive overenskomster, eller forskrifter udstedt efter godskørselsloven, færdselslovgivningen om
bl.a. hastighed, kørsel uden kørekort eller overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport m.m., lovgivning
om euforiserende stoffer eller narkotikahandel, miljølovgivning om beskyttelse af jord samt grund- og
overfladevand og om frembringelse, opbevaring, behandling eller bortskaffelse af affald, skatte- og
afgiftslovgivning, lovgivning om beskyttelse af dyr under transport, eller lovgivning om menneskesmugling eller
menneskehandel.
16
Det forudsættes, at den tilladelsesudstedende myndighed skal godtgøre, at de nærmere omstændigheder i en
konkret sag begrunder, at tilladelsen tilbagekaldes. I praksis tildeles der som udgangspunkt en forudgående
advarsel, inden der træffes endelig afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse.
Derudover kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis indehaveren har en betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Det forudsættes herved, at den
tilladelsesudstedende myndighed forud for en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse meddeler tilladelsens
indehaver, at en så betydelig restance kan medføre tilbagekaldelse af tilladelse, således at vedkommende har
mulighed for at indfri restancen inden for en rimelig frist.
3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Godskørselslovens gældende bestemmelser for tilbagekaldelse af tilladelse foreslås i vid udstrækning overført til
de nye bestemmelser om tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler.
I forhold til de gældende regler for godskørsel med lastbiler vil bestemmelserne dog være tilpasset til varebiler.
Det drejer sig specifikt om, at en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler ikke er omfattet af
EU-reguleringen om køre- og hviletid, hvorfor godskørselslovens § 12, stk. 1, litra d), ikke overføres til også at
gælde for varebiler. Tilsvarende vil færdselslovens køre- og hviletidsbestemmelser ikke være gældende for
godskørsel med varebiler.
3.5. Gebyrfinansiering
3.5.1. Gældende ret
Efter godskørselslovens § 10 kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler om gebyr for
behandling af ansøgninger og for udstedelse af tilladelse og godkendelse samt udlevering af afmærkningsskilt og
for udstedelse af bevis for anmeldelse i henhold til lovens § 11. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen varetager i dag
opgaver i relation til udstedelse af tilladelser til og tilsyn med vognmænd, der udfører godskørsel for fremmed
regning i køretøjer på mere end 3.500 kg. Disse opgaver er i dag finansieret ved bevilling på finansloven, idet der
ikke siden 1996 har været opkrævet gebyr på området.
Ministeren kan desuden fastsætte regler om gebyr for udstedelse af kvalifikationsbeviser til chauffører. Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen varetager opgaven med udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser til lastbilschauffører,
godkendelse af uddannelsessteder og tilsyn med disse. Området er finansieret ved et gebyr på 155 kr. pr. udstedt
bevis, jf. bekendtgørelse nr. 1629 af 19. december 2017 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer og afgifter
for vejtransportområdet.
3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at gebyrbestemmelsen i godskørselslovens § 10 ændres, så der, udover muligheden for efter
gældende ret at fastsætte regler om gebyr for behandling af ansøgninger og udstedelse af tilladelser, fremover kan
fastsættes regler om gebyr for tilsyn med tilladelser efter loven. Det vil herefter være muligt at fastsætte regler for
gebyr for tilsyn både i henhold til tilladelser for godskørsel for fremmed regning efter de eksisterende regler og for
godskørsel for fremmed regning med varebiler som foreslået i denne lov.
Et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF har besluttet, at Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens meromkostninger i forbindelse med administration af en tilladelsesordning for
varebiler skal finansieres ved et gebyr på varebilsområdet for udstedelse af tilladelser til varebiler. Gebyret skal
17
således beregnes ud fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens faktiske og afgrænsede omkostninger forbundet med
den nye tilladelsesordning efter dette lovforslag. Der henvises til afsnit 4 og 5 nedenfor.
I de ovennævnte omkostninger indgår både omkostninger vedr. sagsbehandling og udstedelse af tilladelser samt
omkostninger vedr. det efterfølgende tilsyn på vognmandsområdet for vognmænd i varebiler eller vogntog med en
tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg.
Der fastsættes et gebyr, der alene skal finansiere meromkostningerne på varebilsområdet, ved at varebilsområdet
(kørsel i køretøjer på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg) omfattes af gebyrbekendtgørelsen på
vejtransportområdet. Omkostningerne vedr. udstedelse af tilladelser og tilsyn med vognmænd i køretøjer eller
vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg., er på nuværende tidspunkt bevillingsfinansieret. Disse
tilladelser vil fremover fortsat være finansieret via bevillingen på finansloven. Dette betyder i praksis, at
varebilsvognmænd, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt
på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg, fremover vil skulle betale et gebyr for at få en tilladelse, mens
vognmænd der udfører godskørsel for fremmed regning i køretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt over
3.500 kg fortsat ikke skal betale gebyr for udstedelse af tilladelser.
Det estimeres på nuværende tidspunkt, at gebyrsatsen pr. udstedt vognmandstilladelse til godskørsel for fremmed
regning i varebiler vil beløbe sig til ca. 1.500 kr. Gebyrsatsen beregnes med udgangspunkt i en periode på 10 år,
frem for Finansministeriets standard på fire år, så udsving i satsen minimeres mest muligt.
Der indføres desuden et gebyr for udstedelse af uddannelsesbeviser for varebilschauffører, som dækker over
udstedelse af beviser og tilsyn med uddannelsessteder. Gebyret svarer til det eksisterende gebyr for
chaufføruddannelsesbeviser på lastbilområdet, som p.t. udgør 155 kr. Dette gebyr vil således også være gældende
for varebilsområdet. Det bemærkes i den sammenhæng, at gebyret for chaufføruddannelsesbevis på lastbilområdet
genberegnes og reguleres på årlig basis, hvilket også vil være tilfældet for varebilsområdet.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen varetager i dag myndighedsopgaver i relation til udstedelse af tilladelser og
efterfølgende tilsyn i forhold til godsvognmænd med køretøjer med en tilladt totalvægt over 3.500 kg. Det drejer
sig om udstedelse af tilladelser til og tilsyn med godsvognmænd, udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser,
godkendelse af uddannelsessteder og tilsyn med disse. Meradministrationen som følge af udvidelsen af
tilladelsesordningen til også at omfatte varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg
skal tilsvarende varetages af Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen.
Forslaget vurderes således at have økonomiske konsekvenser for Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, da indførelse
af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning med varebiler vil betyde nye, administrative opgaver
for styrelsen, som ikke er finansieret inden for de eksisterende rammer på finansloven.
I rapporten ”Fakta om godskørsel for fremmed regning med varebiler”, udarbejdet af Incentive i 2017, er den
samlede flåde af varebiler med en totalvægt på højest 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning,
opgjort til ca. 13.000 varebiler. Dette tal dækker over en række forskelligartede virksomheder i forskellige
sektorer, herunder primært vejgodstransport, posttjenester omfattet af forsyningspligten og øvrige post- og
kurértjenester.
18
Lovforslagets anvendelsesområde omfatter dog alene varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg,
hvorfor varebiler i vægtklassen op til 2.000 kg skal udgå af opgørelsen. Det vurderes på den baggrund, at ca.
11.500 varebiler vil være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Incentive har i samme rapport opgjort antallet af virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning i
varebiler, til 4.100. Det er hertil Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at antallet af omfattede
virksomheder ikke reduceres som følge af vægtgrænsen på køretøjet, idet de virksomheder, som er omfattet af
optællingen i rapporten fra Incentive, vurderes i forvejen at benytte sig af varebiler, med en tilladt totalvægt på
mere end 2.000 kg.
Ved endelig vurdering af det forventede antal af udstedte tilladelser skal der desuden tages højde for, at alene
godskørsel for fremmed regning med gods, der vejer mere end 11 kg pr. stykgods, er omfattet af tilladelseskravet.
Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at denne afgrænsning ikke vil have betydning for,
hvor mange virksomheder der vil blive omfattet af tilladelseskravet, da de enkelte virksomheder vurderes at
udføre godskørsel for fremmed regning med gods, der vejer både mindre og mere end 11 kg pr. stykgods,
hvormed virksomheden i sin helhed vil være omfattet af tilladelseskravet. Derimod vil afgrænsningen betyde en
reduktion af antallet af omfattede varebiler. Det skyldes en forventning om, at de virksomheder, der fremgår af
rapporten, og som udfører godskørsel for fremmed regning af varer, som varierer i vægt, kan indrette sig således,
at enkelte varebiler alene fragter gods, der vejer mindre end 11 kg pr. stykgods.
Det skal hertil bemærkes, at antallet af virksomheder og antallet af varebiler, som er opgjort i rapporten fra
Incentive, tager udgangspunkt i 9 brancher, hvor det primære formål er godskørsel for fremmed regning, eller som
i forvejen er i besiddelse af en godskørselstilladelse, reklamerer med at de udfører kurér- eller transportopgaver,
eller hvor ordet ”kurér” eller ”transport” indgår i navnet. Dermed vil ikke nødvendigvis samtlige virksomheder,
der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, fremgå af opgørelsen, ligesom det ikke har været muligt
at identificere de varebiler, der anvendes af privatpersoner, men som i praksis anvendes til godskørsel for
fremmed regning. Ovenstående er derfor et konservativt estimat over det reelle antal af virksomheder og varebiler,
som omfattes af tilladelseskravet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer på den baggrund, at antallet af ansøgninger om tilladelse til
godskørsel for fremmed regning med varebiler vil være størst år 1 efter lovens ikrafttræden. Med udgangspunkt i
ovenstående er det estimeret, at de ovenfor nævnte 4.100 virksomheder forventes at indgive ansøgninger, og at
hver virksomhed i gennemsnit vil søge om tilladelse til to varebiler. Det estimeres således, at ca. 8.200 tilladelser
skal udstedes inden for ansøgningsfristen, jf. forslaget til ny § 5, stk. 2, samt bemærkningerne hertil og afsnit 5
nedenfor.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer desuden, at der hvert år i gennemsnit vil blive indgivet ca.
300 ansøgninger om nye tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler fra nystartede virksomheder.
Det estimeres, at hver virksomhed i gennemsnit vil være i besiddelse af 2 varebiler, og at der således årligt skal
udstedes ca. 600 nye tilladelser.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer på den baggrund, at de gennemsnitlige årlige omkostninger til
udstedelse af tilladelser til godskørsel med varebiler og efterfølgende tilsyn samt udstedelse af
chaufføruddannelsesbeviser på varebilsområdet og efterfølgende tilsyn vil beløbe sig til ca. 2,5 mio. kr. pr. år over
en 10 årig periode, fordelt efter følgende afløbsprofil:
År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
19
Omkostninger
i mio. kr.
10,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Tilsvarende forventer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet et gennemsnitligt ekstra årsværksforbrug på
varebilsområdet på 2,1 årsværk pr. år, med størstedelen af aktiviteten i år 1, fordelt efter følgende afløbsprofil:
År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Antal
årsværk
11,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Forslaget vurderes derudover at medføre mindre administrative konsekvenser for Skat, da antallet af køretøjer, der
anvendes til firmakørsel og derfor skal anmeldes til Skat, vil forøges som følge af, at vægtgrænsen for den
gældende bestemmelses anvendelsesområde ændres til også at omfatte varebiler.
Forslaget vurderes tilsvarende at medføre mindre administrative konsekvenser for politiet i forbindelse med
udvidelse af lovens anvendelsesområde, da politiet i dag kontrollerer overholdelsen af godskørselsloven for
motorkøretøjer over 3.500 kg, og da politiet efter ikrafttræden af tilladelseskravet ligeledes skal føre tilsyn med
varebiler.
Rigspolitiet vurderer, at kontrollen af varebiler er en ny kontrolopgave, der forventes at kræve yderligere
ressourcer til politiet, herunder til uddannelse af nye medarbejdere og anskaffelse af nyt udstyr i form af vægte til
kontrolvejning af det fragtede stykgods. Kontrollen af varebiler vurderes således ikke at kunne varetages som led i
den eksisterende kontrol med overholdelsen af godskørselsloven for køretøjer over 3.500 kg.
Rigspolitiet vurderer endvidere, at tilladelseskravet for varebiler vil bevirke flere sager hos politiet, hvilket
dermed også vil påvirke anklagemyndigheden ressourcemæssigt.
Ved en kontrol af 5 % af de omfattede varebiler (ca. 10.600) anslår Rigspolitiet en selvstændig kontrolindsats
vedrørende godstransport i varebiler at kræve 2 årsværk svarende til en udgift på ca. 1,4 mio. kr.
Skat oplyser desuden, at lovforslaget forudsætter tilretning af Det Danske Motorregister (DMR), idet der ikke p.t.
er mulighed for, at varebiler kan få tilladelsen ”vognmandskørsel”. Skatteministeriet oplyser, at den fornødne
tilretning af DMR forventes at koste 50.000 kr.
Endelig forventes lovforslaget at medføre mindre administrative konsekvenser for staten i forbindelse med, at
varebilschauffører skal gennemføre grundlæggende uddannelseskursus samt efteruddannelseskursus. Begge
kurser er arbejdsmarkedsuddannelser (AMU), der hører under Undervisningsministeriets ressort. Det er imidlertid
forventningen, at et eksisterende kursusforløb kan tilpasses, således at der ikke skal etableres et nyt kursusforløb
målrettet varebilschauffører alene.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Indførelse af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning med varebiler vil betyde nye administrative
og økonomiske byrder for de virksomheder, der vil blive omfattet af ordningen.
20
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen udarbejdet en kortlægning af
lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 4, forventer Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at der årligt vil opstå ca.
300 nye virksomheder, som vil være omfattet af tilladelseskravet, hvoraf ca. 150 virksomheder forventes at søge
om fornyelse af tilladelse, når den første udløber. I tillæg hertil forventes ca. 200 ansøgninger årligt om fornyelse
af tilladelser fra de virksomheder, der allerede i dag udfører godskørsel for fremmed regning, og som fremadrettet
omfattes af tilladelseskravet.
Disse virksomheder skal opfylde en række oplysningsmæssige krav i forbindelse med ansøgningerne – herunder
ved fornyelse af tilladelser. Virksomhederne skal kunne dokumentere at have egne kontante midler eller andre
værdier svarene til kravene til egenkapital, jf. afsnit 3.3.1., som enten kan ske ved revisorerklæring eller ved
bankgaranti. Dertil kommer omkostninger forbundet med udfyldelse af selve ansøgningen samt udarbejdelse af
ansættelseskontrakt for transportledere.
Det vurderes samlet set, at de løbende administrative konsekvenser for erhvervslivet vil være ca. 3,2 mio. kr.
årligt.
Derudover vurderes lovforslaget at medføre administrative omstillingsomkostninger for erhvervslivet, som
vedrører de nuværende 4.100 virksomheder, jf. afsnit 4, som i dag udfører godskørsel for fremmed regning i
varebiler, og som omfattes af tilladelseskravet. Disse virksomheder forventes således at indsende ansøgning om
tilladelse fra tidspunktet for lovens ikrafttræden. Disse virksomheder vil således også skulle opfylde krav til
dokumentation for egenkapital, jf. ovenfor. Tilsvarende skal virksomhederne udarbejde og indsende
ansættelseskontrakt for transportledere.
Herunder forventes en række virksomheder at benytte sig af lovforslagets overgangsordninger, som forudsætter, at
virksomhederne skal indsende dokumentation for mindst 2 års erfaring som hhv. vognmand/transportleder og
chauffør. Erfaringskravet skal dokumenteres forskelligt alt efter, om den pågældende har været selvstændig eller
ansat i en vognmandsvirksomhed. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer, at overgangsordningen
medfører indsendelse af ca. 3.280 erklæringer fra vognmænd og 7.500 erklæringer fra chauffører.
Derudover vil en række virksomheder anmelde til Skat, såfremt virksomhederne til firmakørsel benytter sig af
varebiler, der vejer mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg. Dette gøres gennem en blanket på Virk.dk. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet forventer, at ca. 225.000 eksisterende køretøjer forventes omfattet af
anmeldelseskravet.
De samlede omstillingsomkostninger vurderes på baggrund af ovenstående at udgøre 60-75 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vedrører først og fremmest gebyr for udstedelse og behandling af
tilladelser.
Som anført under afsnit 3.5.2. udvides godskørselslovens § 10 til også at omfatte bemyndigelse for transport, -
bygnings- og boligministeren til at fastsætte regler om tilsyn med tilladelser efter loven som supplement til den
eksisterende bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyr for behandling af ansøgninger og udstedelse af
tilladelser. Med undtagelse af gebyr for udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser er hjemlen ikke p.t. udnyttet til
at fastsætte gebyr.
21
Det er dog forudsat, at omkostninger forbundet med udstedelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning i
varebiler samt efterfølgende tilsyn samt udgifter forbundet med udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser og
efterfølgende tilsyn skal finansieres via gebyrindtægter. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer, at
gebyrerne isoleret set vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder og vognmænd på i alt 2,4
mio. kr. pr. år i gennemsnit for hele branchen målt over en 10-årig periode. Branchens omkostninger forventes at
være størst i år 1 efter lovens ikrafttræden. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer således, at
varebilsbranchens samlede udgifter til gebyr for udstedelse af vognmandstilladelser og
chaufføruddannelsesbeviser på varebilsområdet i år 1 vil være 10,6 mio. kr. Beløbet opgøres som indtægt for
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen), og de afrundede beløb vil pr. år
have følgende forventede afløbsprofil:
År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Indtægter i
mio. kr.
10,6 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Gebyret for chaufføruddannelsesbeviserne beregnes som ét samlet gebyr for både lastbilsområdet, busområdet og
varebilsområdet. Det er således de samme uddannelsessteder, der benyttes til alle typer af chaufføruddannelser,
hvilket betyder, at tilsynsomkostningerne vil være ensartet på tværs af brancheområderne. Desuden vil
omkostningerne forbundet med sagsbehandlingen og udstedelse af selve beviset være ensartet. Tilføjelsen af
varebilsområdet til chaufføruddannelsesbeviserne vil isoleret set for bus- og godskørselsområdet betyde en
stigning pr. bevis på ca. 5 kr., hvilket vil øge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets gebyrindtægter med 0,1
mio. kr. årligt.
Endelig forventes de enkelte uddannelsessteder at have øgede udgifter til gebyrer på ca. 0,2 mio. kr. i år 1 efter
lovens ikrafttræden, som er forbundet med godkendelsesproceduren. Efter år 1 forventes uddannelsesstederne ikke
at have øgede udgifter.
Det estimeres, at gebyret for den enkelte tilladelse på varebilsområdet vil blive ca. 1.500 kr. Samlet set forventes
der øgede udgifter for den enkelte virksomhed, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, svarende
til ca. 3.000 kr. for gebyrer alene. Denne beregning er foretaget med udgangspunkt i, at den enkelte vognmand i
gennemsnit forventes at have to køretøjer med to tilknyttede chauffører. De konkrete økonomiske konsekvenser
for den enkelte virksomhed vil således afhænge af virksomhedens størrelse.
Endelig vil de omfattede virksomheder have en række øvrige efterlevelsesomkostninger forbundet med
tilladelseskravet, ligesom lovforslaget forventes at medføre adfærdsvirkninger for erhvervslivet.
Først og fremmest skal nye vognmænd gennemføre et obligatorisk vognmandskursus, jf. afsnit 3.3.1.2. Det er
forudsat, at vognmandskurset skal have en varighed på højest tre dage. Udgifterne til dette kursus anslås at være
op til 5.000 kr. pr. deltager.
Varebilschauffører skal desuden gennemføre et grundlæggende uddannelseskursus samt efterfølgende
efteruddannelseskursus. Det grundlæggende kursus forventes ikke at medføre omkostninger for de enkelte
virksomheder, da chaufførerne gennemfører kurset, før de ansættes. Kurset forventes at have en varighed af 2
dage. Efteruddannelseskurset forventes tilsvarende at have en varighed af 1-2 dage. Efteruddannelsen vil betyde,
at virksomheden skal undvære chaufføren i den pågældende periode, idet der dog for chaufførens vedkommende
22
kan søges om en VEU-godtgørelse for tab af løn eller mulighed for at arbejde, når man deltager i erhvervsrettet
uddannelse for voksne. For virksomhedens vedkommende kan der ske refusion af udgifterne til en vikar fra en
fond, hvis virksomheden er medlem af en arbejdsgiverforening. Det bemærkes, at der foreslås indført en
overgangsordning for varebilschauffører, der forud for tilladelseskravets ikrafttræden har udført godskørsel for
fremmed regning i varebiler. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
For de enkelte chauffører vil der være en egenbetaling pr. dag for både det grundlæggende uddannelseskursus og
det efterfølgende efteruddannelseskursus. Det forventes, at prisen vil være ca. 110 kr. pr. dag. Derudover vil
deltagelse på kurserne medføre øgede administrative udgifter for det offentlige, jf. afsnit 4, da der er tale om
arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) rettet mod faglærte og ufaglærte. AMU-kurser hører under
Undervisningsministeriets ressort.
Endelig skal virksomhederne leve op til krav om restancer til det offentlige, jf. afsnit 3.3.1. og 3.3.2.
6. Økonomiske konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for borgerne. Det må imidlertid forventes, at
lovforslaget vil medføre en række afledte økonomiske konsekvenser for borgerne. Det må således forventes, at
erhvervets administrative og økonomiske udgifter forbundet med dette lovforslag i et vist omfang vil blive
overvæltet på forbrugerne i form af højere priser for leveringsydelser – herunder udlevering af pakker, levering af
mad- og dagligvarer mv. Endelig forventes lovforslaget at medføre konsekvenser for transportvirksomheder
baseret på en forretningsmodel efter deleøkonomiske principper, som bl.a. udnytter ledig kapacitet i varebiler.
Krav om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler må forventes at betyde, at borgernes adgang til
varetransport baseret på disse tjenester vil blive formindsket.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forordning nr. 1071/2009og forordning nr. 1072/2009 indeholder den EU-retlige regulering af
godskørselserhvervet.
Det fremgår af artikel 1, stk. 4, i forordning nr. 1071/2009, at forordningen ikke finder anvendelse på
virksomheder, der kun udøver godskørselserhvervet med motorkøretøjer eller vogntog, hvis tilladte totalmasse
ikke overstiger 3,5 tons. Medlemsstaterne kan dog nedsætte denne grænse for alle eller visse transportkategorier.
Derudover fremgår det af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009, at medlemsstaterne kan stille yderligere
krav, som virksomhederne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve vejtransporterhvervet. Disse krav skal
være rimelige og må ikke medføre forskelsbehandling.
Indførelse af en tilladelsesordning for varebiler vil således udgøre overimplementering af de EU-retlige
minimumsforpligtelser.
Europa-Kommissionen har den 31. maj 2017 fremlagt et forslag til revision af reglerne om fælles regler om
betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet (revision af forordning 1071/2009). Forslaget er p.t. under
forhandling i EU.
Kommissionen foreslår, at anvendelsesområdet for den nuværende forordning udvides, så anvendelsesområdet
også inkluderer varebiler (køretøjer på højest 3.500 kg.). Samtidigt foreslår Kommissionen, at virksomheder, som
23
udelukkende anvender varebiler, undtages for en række bestemmelser i forordningen, som der nationalt kan
fastlægges regler om.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden den 9. februar 2018 – 9. marts 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejdsgiverne, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, COOP A/S, Copenhagen
Business School, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv,
Dansk Supermarked A/S, Danmarks Erhvervsfremme, Dansk Transport og Logistik – Danske Vognmænd,
Danske Advokater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, De Sammenvirkende
Købmænd, DI, DI Transport, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund 3F, FK Distribution, Frie Danske
Lastbilvognmænd (FDL), Forbrugerrådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel, H.P. Therkelsen, ITD –
Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, KL, Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i
Danmark, Mover, NOAH-Trafik, Rigspolitiet, Post Nord AB, Rådet for Sikker Trafik, SMVdanmark,
Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Vækstforum Region Bornholm, Vækstforum Region Hovedstaden,
Vækstforum Region Midtjylland, Vækstforum Region Nordjylland, Vækstforum Region Sjælland, Vækstforum
Region Syddanmark og Årstiderne.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Forslaget vil medføre administrative
konsekvenser for Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet, da indførelsen af
en tilladelsesordning for varebiler vil
medføre nye administrative opgaver,
som p.t. ikke er finansieret. Det
vurderes, at de gennemsnitlige årlige
omkostninger vil være ca. 2,5 mio. kr.,
som gebyrfinansieres.
Forslaget vil derudover medføre
administrative konsekvenser for
Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet i form af behandling af
ansøgninger, udstedelse af tilladelser
og efterfølgende tilsyn.
Forslaget vurderes derudover at
medføre mindre administrative
konsekvenser for Skat, da antallet af
køretøjer, der anvendes til firmakørsel
24
og derfor skal anmeldes til Skat, vil
forøges som følge af, at
godskørselslovens anvendelsesområde
udvides til også at omfatte varebiler
med tilladt totalvægt over 2.000 kg og
højest 3.500 kg.
Forslaget vurderes endelig at medføre
mindre administrative konsekvenser for
politiet, da politiet i dag fører tilsyn
med motorkøretøjer over 3.500 kg, som
anvendes til godskørsel for fremmed
regning. Med lovforslaget udvides
godskørselslovens anvendelsesområde
til også at omfatte varebiler med tilladt
totalvægt over 2.000 kg og højest 3.500
kg. Rigspolitiet oplyser, at de samlede
omkostninger vil svare til 1,4 mio. kr.
pr. år.
Endelig forventes lovforslaget at
forvente mindre administrative
konsekvenser for det offentlige, da
varebilschauffører skal gennemføre
grundlæggende uddannelseskursus og
efteruddannelse via AMU-kurser.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Lovforslaget vurderes at medføre
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
administrative omkostninger forbundet
med udstedelse af tilladelser og
efterfølgende tilsyn på varebilsområdet
forudsættes finansieret ved gebyr.
Det forventes, at varebilsbranchens
samlede omkostninger forbundet med
gebyr for udstedelse af tilladelser samt
gebyr for udstedelse af
chaufføruddannelsesbeviser beløber sig
til ca. 2 mio. kr. pr. år i gennemsnit
over 10 år.
Herunder forventes gebyret pr.
25
tilladelse at beløbe sig til ca. 1.500 kr.
pr. tilladelse. En vognmand på
varebilsområdet forventes i gennemsnit
at have to varebiler tilknyttet
virksomheden. Dette tal skal ses i lyset
af, at mange virksomheder er
organiseret som enmandsvirksomheder.
For en gennemsnitsvirksomhed på
varebilsområdet forventes
gebyromkostningerne at beløbe sig til
3.000 kr.
Dertil kommer, at nye vognmænd skal
gennemføre et vognmandskursus.
Udgifterne til et sådant kursus vil
afhænge af kursets længde og nærmere
indhold, som endnu ikke er fastlagt.
Med udgangspunkt i et kursus af en
varighed på højest tre dage, estimeres
prisen til ca. 5.000 kr. pr. person
(vognmand).
De enkelte varebilschauffører skal
desuden gennemføre grundlæggende
uddannelseskursus samt
efteruddannelseskursus. Der forventes
en egenbetaling for kursusdeltagelse på
110 kr. pr. dag.
Lovforslaget forventes desuden at have
afledte konsekvenser for visse
virksomheder baseret på en
forretningsmodel efter deleøkonomiske
principper, som bl.a. udnytter ledig
kapacitet i varebiler.
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Transport-, Bygnings- og
Boligministeriet vurderer, at
lovforslaget vil medføre væsentlige
administrative konsekvenser for
erhvervslivet, idet sektoren omfattes af
nye udgiftsbelagte krav, som de ikke er
omfattet af i dag.
Lovforslaget vurderes at medføre
løbende administrative konsekvenser
for erhvervslivet for ca. 3,2 mio. kr.
26
årligt.
Lovforslaget vurderes dertil at medføre
administrative omstillingsomkostninger
for erhvervslivet for 60-75 mio. kr.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Lovforslaget forventes at medføre
afledte konsekvenser for borgerne, da
virksomhedernes meromkostninger
forbundet med lovforslaget i et vist
omfang forventes at blive overvæltet på
forbrugerpriserne. Derudover
begrænses adgangen til at benytte
transportvirksomheder baseret på
deleøkonomi.
Forholdet til EU-retten Indførelse af en tilladelsesordning for varebiler vil udgøre overopfyldelse af
de EU-retlige minimumsforpligtelser, da lovforslaget går videre, end hvad
der er påkrævet efter forordning nr. 1071/2009.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtelser
(sæt X)
JA X
27
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Godskørselslovens § 1 definerer lovens anvendelsesområde. Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., at den, der er
etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret motorkøretøj eller
vogntog, der overstiger en af transport-, bygnings- og boligministeren fastsat vægtgrænse, skal have tilladelse
hertil.
Det fremgår endvidere af godskørselsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med et dansk registreret motorkøretøj eller vogntog, der overstiger en
samlet tilladt totalvægt på 3.500 kg, skal have tilladelse hertil i henhold til godskørselslovens § 1, stk. 1. Tilladt
totalvægt for et motorkøretøj må ikke nedsættes til 3.500 kg eller derunder. Dette betyder, at man ikke må nedveje
køretøjet.
Det foreslås i § 1, stk. 1 og 2, at godskørselslovens anvendelsesområde udvides til at omfatte godskørsel for
fremmed regning i varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som fragter gods
med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods (kolli). Med varebil forstås køretøj med en totalvægt på ikke
over 3.500 kg, som er indrettet til godsbefordring, jf. definitionen af varebil i bekendtgørelse nr. 9316 af 3. marts
2006 om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (024, Varebil, N1). Anvendelsesområdet er således
varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg. Konkret vil det betyde,
at køretøjer med totalvægt på op til 2.000 kg ikke er omfattet af krav om tilladelse, når der udføres godskørsel for
fremmed regning.
Med en vægtgrænse pr. stykgods på 11 kg indføres endvidere en nedre vægtgrænse for, hvornår transport af gods
er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det enkelte stykgods skal således veje mere end 11 kg, før transporten
er omfattet af tilladelseskravet. Et stykgods kan bestå af flere enkelte varer, der er pakket som én enhed. Det er
den samlede vægt af denne enhed, der er afgørende for, om transporten falder under anvendelsesområdet i denne
lov. Hensigten med denne afgrænsning er først og fremmest at sikre, at levering af aviser, reklamer og mindre
forsendelser m.m. kan ske tilladelsesfrit. Den tilladelsesfri kørsel er dog ikke derved afgrænset til alene at gælde
levering af aviser og reklamer, idet den anførte tilladelsesfrie kørsel gælder for fragt af alle typer af gods.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1 og 3.2.
Til nr. 2
Forslaget til § 1, stk. 3, er en konsekvensændring som følge af tilføjelse af et nyt stykke til § 1.
Til nr. 3
Godskørselslovens § 1, stk. 4, definerer firmakørsel. Der stilles i bestemmelsen krav om, at den pågældende
godskørsel, der kategoriseres som firmakørsel, skal udføres af en chauffør ansat i den pågældende virksomhed,
eller som er ansat i et godkendt chaufførvikarbureau.
Det foreslås i § 1, stk. 4, der bliver til stk. 5, at det præciseres, kravet om, at chauffører, der udfører firmakørsel,
skal være ansat i den pågældende virksomhed eller i et godkendt chaufførvikarbureau, alene gælder for
firmakørsel i motorkøretøj eller vogntog med en samlet totalvægt, der overstiger 3.500 kg. Således vil firmakørsel
i varebiler med en samlet totalvægt, der overstiger 2.000 kg og højest 3.500 kg, jf. forslaget til § 1, stk. 2, ikke
28
være begrænset til alene at kunne udføres af virksomhedens egne chauffører eller chaufførvikarer fra en godkendt
chaufførvikarvirksomhed.
Til nr. 4
Godskørselslovens § 3 regulerer betingelser for meddelelse af tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed
regning. Bestemmelsen vedrører dels de krav, der følger af forordning nr. 1071/2009 (krav til etableringssted,
vandel og økonomisk grundlag), og dels krav om, at den pågældende virksomhed ikke må være under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs, ikke må have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller
derover, samt krav om at virksomheden skal kunne sandsynliggøre, at den kan udøve virksomheden på en
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Det foreslås i § 3, stk. 1-3, at betingelserne efter § 3, stk. 1, udvides til også at omfatte tilladelse til godskørsel for
fremmed regning i varebiler, jf. nr. 1 om forslaget til ny § 1, stk. 1 og 2. En tilladelse hertil kan herefter udstedes
til virksomheder, der ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. og derover, og som kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
Det er med denne bestemmelse således tilsigtet, at de samme betingelser for udstedelse af tilladelse, som efter
gældende ret gælder for køretøjer med en samlet totalvægt, der overstiger 3.500 kg, også skal gælde for udstedelse
af tilladelse efter dette lovforslag, jf. nr. 1.
Dog er tilladelser efter dette lovforslag ikke omfattet af de krav, der følger af forordning nr. 1071/2009. Disse
krav skal dog fortsat være gældende for udstedelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning med
motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg. Således foreslås et nyt stk. 2, som
alene er møntet på de eksisterende tilladelser til godskørsel for fremmed regning med lastbil.
Samtidig foreslås det i stk. 3, at tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, alene kan meddeles en her i landet
hjemmehørende virksomhed, der har et tilstrækkeligt økonomisk grundlag. Det følger samtidig af forslaget til § 5,
stk. 2, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 5-6
Godskørselslovens § 3, stk. 2-3, regulerer betingelser for meddelelse af tilladelse til godskørsel for fremmed
regning efter gældende ret vedrørende virksomhedsform og forretningssted. Af stk. 2 fremgår det, at der kan
meddeles tilladelse til i Danmark hjemmehørende foreninger, fonde og andre selvejende institutioner samt
offentlige myndigheder og virksomheder. Bestemmelsen supplerer lovens § 1, stk.1, jf. forslaget til nr. 1.
Det foreslås i § 3, stk. 2-3, der bliver § 3, stk. 4-5, at godskørselslovens gældende krav efter § 3, stk. 2 og 3,
udvides til også at omfatte virksomheder, der søger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf.
nr. 1 i dette lovforslag. Det omfatter, at der kan meddeles tilladelse efter § 1, stk. 2, til her i landet hjemmehørende
foreninger, fonde og andre selvejende institutioner, samt til offentlige myndigheder og virksomheder, ligesom
filialer af udenlandske selskaber kan meddeles tilladelse, såfremt dette er hjemlet i international aftale eller ved
bestemmelser fastsat af transport-, bygnings- og boligministeren. Det vil herefter være muligt for alle
virksomhedsformer at få tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning i varebiler efter denne lov på
samme måde, som det i dag er tilfældet for virksomheder omfattet af det gældende tilladelseskrav til godskørsel
for fremmed regning.
Til nr. 7
29
Godskørselslovens § 4 indeholder de krav, der stilles til en transportleder i en virksomhed, der enten er indehaver
af en tilladelse efter § 1, stk. 1, eller § 1, stk. 2. Begrebet transportleder svarer til definitionen i forordning nr.
1071/2009, hvorved der forstås den person, der faktisk og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde. Der
er tale om en ny affattelse af bestemmelsen, der dog i vid udstrækning er en videreførelse af den gældende § 4
med de ændringer, der følger af indførelse af en tilladelsesordning for varebiler, jf. forslaget til § 1, stk. 2.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1-5, at godskørselslovens krav til transportledere udvides til også at omfatte
transportledere i virksomheder, der er omfattet af kravet om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i
varebiler, jf. § 1, stk. 2, og nr. 1 til dette lovforslag. Bestemmelsen vil herefter opregne en række krav, der gælder
for transportledere i både virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 1, samt i virksomheder med tilladelse efter §
1, stk. 2. Kravene gælder i dag alene for transportledere i virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 1.
I nr. 1 og 2 foreslås det således at videreføre de formelle krav om, at ansøgeren skal være myndig, ikke må være
under værgemål eller under samværgemål, og at ansøgeren ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs.
I nr. 3 foreslås det, at ansøgeren ikke må have forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
Bestemmelsen er en sprogligt moderniseret videreførelse af den gældende § 4, nr. 3. Der er med den foreslåede
formulering ikke tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.
I nr. 4 foreslås det, at ansøgeren ikke må være dømt for strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og i nr. 5 foreslås det, at
ansøgeren skal kunne sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for branchen. For begge bestemmelsers vedkommende er der tale om en
videreførelse af den gældende § 4, nr. 3 og 4, idet forslaget til nr. 4 dog er sprogligt moderniseret, uden at der
derved er tilsigtet materielle ændringer. Kravet i forslaget til nr. 5 dækker således dels over tilfælde, hvor der er
begået et eller flere strafbare forhold, der ikke umiddelbart begrunder en nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, dels tilfælde, hvor ansøgeren i en
tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på evne til at drive virksomheden økonomisk og
forretningsmæssigt ansvarligt. Forslaget til § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, udfylder således de betingelser, som en
transportleder skal opfylde i medfør af forordning nr. 1071/2009 for at opfylde vandelskravet. Forordningen
gælder som udgangspunkt alene for en transportleder i en virksomhed med tilladelser efter § 1, stk. 1, men med
dette forslag udvides vandelskravene til også at omfatte en transportleder i en virksomhed med tilladelse efter § 1,
stk. 2.
De krav til transportledere, der i øvrigt følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009, skal fortsat alene gælde for
transportledere i virksomheder, der er omfattet af den gældende godskørselslov om godskørsel for fremmed
regning i køretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg. Således foreslås et nyt stk. 2, som
alene er møntet på transportledere i disse virksomheder, hvorefter en transportleder i en virksomhed, der har
tilladelse efter § 1, stk. 1, skal opfylde kravene i forordning nr. 1071/2009, artikel 4.
Samtidig er det vurderet hensigtsmæssigt at fastsætte enkelte særkrav, som alene er rettet mod transportledere i
virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 2. Det foreslås således i stk. 3, at det eksplicit fremgår som krav for
transportledere i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2, at personen faktisk og vedvarende skal lede
virksomhedens transportarbejde, være bosiddende i et EU- eller EØS-land og have de nødvendige faglige
kvalifikationer. Der er tale om en ny bestemmelse. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte
nærmere regler om faglige kvalifikationer efter forslaget til § 5, jf. nr. 7.
30
Tilsvarende foreslås det som noget nyt i stk. 4, at transportlederen i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2,
skal være samme person som virksomhedsejeren, når virksomheden drives som personligt ejet virksomhed.
Til nr. 8
Godskørselslovens § 5 giver transport-, bygnings- og boligministeren hjemmel til at fastsætte regler om indholdet
af ansøgninger efter § 1, stk. 1, herunder hvilke økonomiske eller faglige krav, der skal være opfyldt. Reglerne
fremgår i dag af godskørselsbekendtgørelsen, hvor der stilles nærmere krav til økonomi, faglige kvalifikationer og
vandel.
Det foreslås i stk. 1, at ansøgning om tilladelse efter lovens § 1, stk. 1 og 2, skal indgives til transport, - bygnings-
og boligministeren digitalt med anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som ministeren stiller til
rådighed.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Forslaget medfører, at det bliver et krav, at ansøgninger om tilladelser efter loven indgives digitalt. Hvis
ansøgningen ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, vil den som udgangspunkt blive
afvist af transport-, bygnings- og boligministeren. Kravet kan dog afviges, hvis den digitale selvbetjeningsløsning
er ude af drift. Bestemmelsens anvendelsesområde vil være tilladelser efter den gældende godskørselslov, jf. § 1,
stk. 1, samt tilladelser på varebilsområdet, jf. § 1, stk. 2.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til ansøgningen også skal indgives
digitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives
digitalt, herunder hvilke dokumenter, der evt. kan indgives på en anden måde, eller som skal fremlægges i et
særligt format m.v.
Sikkerheden ved den digitale selvbetjeningsløsning vil leve op til de krav, som gælder for den offentlige
forvaltning efter sikkerhedsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning,
ligesom persondataloven og persondataforordningen, der træder i kraft 1. maj 2018, vil blive iagttaget i sin helhed.
Det foreslås i stk. 2, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 2. Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende § 5, der foreslås udvidet
til også at omfatte tilladelser på varebilsområdet. Det foreslås derudover, at bestemmelsen udvides til også at
omfatte nærmere regler om den digitale selvbetjeningsløsning efter stk. 1.
Det foreslås i stk. 3, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for
ansøgning i forbindelse med behandling af ansøgninger efter § 1, stk. 2.
Der er tale om en ny bestemmelse, der skal sikre, at der etableres en passende overgangsordning for de
virksomheder, der ønsker at udføre godskørsel for fremmed regning i varebiler efter ikrafttrædelse af § 1, stk. 2,
jf. lovforslagets § 2, stk. 2. Ansøgningsfristen skal således sikre transport-, bygnings- og boligministeren den
fornødne tid til at behandle ansøgninger, så tilladelser kan udstedes med virkning fra tilladelseskravets
ikrafttræden. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 9
31
Det følger af § 6, stk. 1, at tilladelser efter denne lov skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen, herunder i
udlandet. Virksomheder, som udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog med en
tilladt totalvægt på over 3.500 kg, skal således medbringe en tilladelse ved kørsel i både Danmark og i udlandet.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at alene tilladelser efter § 1, stk. 1, skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen,
herunder kørslen i udlandet. Forslaget medfører dermed ikke ændringer i den nuværende retsstilling, og
virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt
totalvægt på over 3.500 kg, skal således fortsat medbringe en tilladelse ved kørslen både i Danmark og i udlandet.
Tilladelser til godskørsel for fremmed regning med varebiler efter lovforslagets § 1, stk. 2, er derimod en national
tilladelse og gælder således alene i Danmark. Derudover bliver tilladelsen efter § 1, stk. 2, digitale, hvorfor
tilladelsen ikke kan medbringes fysisk i køretøjet.
Til nr. 10
Det foreslås i § 6, stk. 5, at transport-, bygnings- og boligministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Bestemmelsen skal sikre, at tilladelsesindehaver ikke udfører godskørsel for fremmed regning med flere køretøjer
end antallet af udstedte tilladelser. Det vil således blive fastsat i bekendtgørelsesform, hvorledes indehaveren af
tilladelser skal oplyse transport-, bygnings- og boligministeren om, hvilke køretøjer der anvendes.
For tilladelser efter den gældende godskørselslov, jf. lovforslagets § 1, stk. 1, gælder det, at transportlederens
arbejdsopgaver samt et vederlag på mindst 15.000 kr. om måneden skal fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis
transportlederen tillige er chauffør, skal den pågældende person i stedet modtage den overenskomstmæssige
aflønning som chauffør og derudover modtage et vederlag på mindst 50.000 kr. om året. Dette følger af beslutning
truffet af Vejtransportrådet i 2001. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har siden ændringen i Vejtransportrådets
opgaver til alene at være rådgivende for transport-, bygnings- og boligministeren overtaget denne praksis.
Det foreslås i § 6, stk. 6, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte bestemmelser om vederlag til
transportledere i virksomheder, der er indehaver af tilladelse efter § 1, stk. 1 eller 2.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Der er således behov for på tilsvarende vis at fastsætte et minimumsvederlag for transportledere i virksomheder,
der udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det forudsættes, at der bliver tale om et beløb på et lavere
niveau, end hvad der gælder for transportledere i virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 1.
Til nr. 11
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel for fremmed regning med en tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk.1, kun må udføres af enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er
udstedt til, eller en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
Det kræver en godkendelse fra transport-, bygnings- og boligministeren at udleje chaufførvikarer til kørsel på
danske lastbiler i Danmark. Godkendelsen kan ske i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning,
eller en tilladelse udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Godkendelsen omfatter
32
udlejning af chauffører til godstransport med lastbiler eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt over 3.500 kg
og til erhvervsmæssig buskørsel, jf. godskørselslovens § 6 a, stk. 2.
Godkendelsen til drift af chaufførvikarvirksomhed tillader kun udlejning af ansatte chauffører. Ejeren i en
personlig drevet virksomhed kan således ikke udleje sig selv.
Det foreslås, at de gældende regler for udførelse af godskørsel for fremmed regning og godkendelse for drift af
chaufførvikarvirksomhed overføres til en tilladelsesordning for varebiler, dog således at der sondres mellem en
godkendelse til drift af chaufførvikarvirksomheder med tilladelser udstedt i henhold til hhv. § 1, stk. 1 (lastbiler)
og § 1, stk. 2 (varebiler).
Sondringen skyldes, at der stilles forskellige krav til egenkapitalens størrelse for hhv. en lastbilvirksomhed og en
varebilsvirksomhed og forskellige uddannelseskrav for vognmændenes faglige kvalifikationer i hhv. en
lastbilvirksomhed og en varebilsvirksomhed.
Det foreslås således i § 6 a, stk. 1, at godskørsel for fremmed regning med tilladelser til lastbiler og varebiler kan
udføres af enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt til, eller en
chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med
lastbiler er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører. Endvidere må godskørsel for fremmed regning med
varebiler udføres af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til fremmed
regning med varebiler er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Til nr. 12
Det foreslås i § 6 a, stk. 3, at det i tilslutning til en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler kan
godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning i
varebiler, som er omfattet af tilladelseskravet i § 1, stk. 2.
Der er tale om en ny bestemmelse.
En varebilsvirksomhed, som godkendes til drift af chaufførvikarvirksomhed efter § 6 a, stk. 3, vil således være
begrænset til at udleje chauffører til andre varebilsvirksomheder. Godkendelsen efter § 6 a, stk. 3, omfatter således
ikke udlejning af chauffører til lastbil- buskørselsvirksomheder. I modsætning hertil vil en
godskørselsvirksomhed, som er godkendt til drift af chaufførvikarvirksomhed, kunne udleje chauffører til både
varebilsvirksomheder, lastbilvirksomheder og buskørselsvirksomheder.
Ejeren i en personlig drevet varebilsvirksomhed vil, ligesom på lastbilområdet, ikke kunne udleje sig selv.
Til nr. 13
Forslaget til § 6 a, stk. 4, som bliver § 6 a, stk. 5, er en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af nyt stykke
efter § 6 a, stk. 2, jf. lovforslagets nr. 10.
Til nr. 14
I § 6 a, stk. 5, som bliver § 6 a, stk. 6, foreslås det, at bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse
af tilladelser i medfør af både § 1, stk. 1 og 2, tilsvarende skal finde anvendelse for godkendelse i henhold til § 6
a, stk. 2 og 3.
Til nr. 15
33
Der stilles i godskørselsbekendtgørelsens § 10 krav om, at transportlederen i en chaufførvikarvirksomhed
godkendt af transport-, bygnings- og boligministeren skal have gennemført og bestået et særligt
chaufførvikarkursus. Der stilles endvidere i godskørselsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, krav til virksomhedens
egenkapital for etablering af en chaufførvikarvirksomhed på 150.000 kr. Det betyder, at danske virksomheder ikke
skal opfylde yderligere kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed ud over det eksisterende
krav for vejtransporttilladelser.
Det foreslås i § 6 a, stk. 6, som bliver § 6 a, stk. 7, at transport-, bygnings- og boligministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om meddelelse af godkendelse efter stk. 2 udvides til at omfatte stk. 3.
Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat krav til, at varebilsvirksomhedens egenkapital for etablering af en
chaufførvikarvirksomhed skal være 13.500 kr., således at kapitalkravet er det samme som ved ansøgning om en
tilladelse til godskørsel for fremmed regning med en varebil. En varebilsvirksomhed vil således ikke skulle
opfylde yderligere kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed ud over kravet for en tilladelse.
Til nr. 16
Forslaget til § 8, stk. 4, er en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelsen af § 1, stk. 1 og 2, jf.
lovforslagets nr. 1,hvor der til § 1 indsættes et nyt stykke sammenholdt med den gældende bestemmelse.
Til nr. 17
Efter den gældende § 10 kan transport-, bygnings- og boligministeren fastsætte regler om gebyr for behandling af
ansøgninger og for godkendelse som transportleder. Der kan desuden opkræves gebyr for udlevering af
afmærkningsskilte og for udstedelse af bevis for anmeldelse af et motorkøretøj til firmakørsel, jf.
godskørselslovens § 11.
Det foreslås i § 10, at bemyndigelsen til at fastsætte gebyrer udvides til også at omfatte tilsynet med
vognmandsvirksomheder.
Det foreslås i stk. 1, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse,
fornyelse og ændring af tilladelser til godkørsel for fremmed regning efter § 1, samt gebyr for tilsyn med
tilladelser i henhold til § 1. Der er tale om en præcisering af anvendelsesområdet af den gældende § 10, idet det
dog nu fremgår som noget nyt, at gebyret kan omfatte tilsyn med tilladelser. Regler fastsat med hjemmel i denne
bestemmelse vil omfatte både eksisterende tilladelser til godskørsel for fremmed regning med køretøjer eller
vogntog, der med en tilladt totalvægt over 3.500 kg, og tilladelser til godskørsel for fremmed regning med
varebiler, der overstiger 2.000 kg.
Det foreslås i stk. 2, at transport-, bygnings- og boligministeren desuden kan fastsætte regler om gebyr for
udstedelse af kvalifikationsbeviser til chauffører, godkendelse af uddannelsessteder samt for udlevering af
afmærkningsskilt og for udstedelse af bevis for anmeldelse i henhold til § 11. Der er i vid udstrækning tale om en
videreførelse af den bemyndigelse, der fremgår af den gældende § 10.
Til nr. 18
Det følger af godskørselslovens § 11 sammenholdt med § 1 i godskørselsbekendtgørelsen, at et dansk registreret
motorkøretøj eller vogntog med en totalvægt på mere end 3.500 kg, der udfører firmakørsel, skal anmeldes til
Skat, med mindre brugeren i forvejen har tilladelse til godskørsel for fremmed regning. Med firmakørsel forstås
transport af gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods, som denne lejer, udlejer,
låner, udlåner eller har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, bearbejdning eller
reparation. Firmakørsel kan udføres uden tilladelse efter denne lov. Hensigten med anmeldelsespligten efter denne
bestemmelse er, at det på en relativ enkel måde skal være muligt at kontrollere overholdelsen af reglerne om den
almindelige vognmandskørsel.
34
Det foreslås i § 11, stk. 1, at bestemmelsen og dermed anmeldelsespligten udvides til også at omfatte firmakørsel i
varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg, så det også i forbindelse med kontrol med
tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler bliver lettere for myndigheder at adskille disse fra
firmakørsel, der ikke kræver tilladelse.
Til nr. 19
Forslaget til § 12, stk. 1, nr. 1, litra a), er en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af nyt stk. 2 til lovens § 6
a, stk. 3, jf. nr. 11 til lovforslaget.
Til nr. 20
Godskørselslovens § 12, stk. 1, regulerer under hvilke betingelser, en tilladelse til godskørsel for fremmed regning
m.m. kan tilbagekaldes. De i forordning nr. 1071/2009 fastsatte tilbagekaldelsesmuligheder vedrører
virksomhedens og transportlederens manglende opfyldelse af vandelskravet, transportlederens manglende
opfyldelse af kravet til faglige kvalifikationer eller bopælskravet, tilfælde af dødsfald eller hvor
tilladelsesindehaver er fysisk ude af stand til at varetage hvervet, en virksomheds manglende forretningssted eller
manglende opfyldelse af det økonomiske grundlag. Det er den tilladelses- eller godkendelsesudstedende
myndighed, der skal godtgøre, at de nærmere omstændigheder i en konkret sag begrunder tilbagekaldelse af en
tilladelse.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at der indføres en ny bestemmelse om tilbagekaldelse af tilladelser, som er målrettet
tilladelser til godskørsel for fremmed regning med varebiler, jf. § 1, stk. 2. Bestemmelsen svarer i vid
udstrækning til § 12, stk. 1, om tilbagekaldelse af tilladelser m.m., som er rettet mod tilladelser til godskørsel for
fremmed regning i køretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, idet der dog er foretaget
visse tilpasninger for tilbagekaldelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det skyldes, at
disse tilladelser udgør nationale tilladelser, der ikke er underlagt EU-regulering, herunder forordning nr.
1071/2009 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om
harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85. Derfor videreføres hverken
henvisningen til forordning 1071/2009 i godskørselslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., eller godskørselslovens § 12, stk.
1, litra d. Derudover finder reglerne om køre- og hviletid ikke anvendelse for godskørsel for fremmed regning i
varebiler, hvorfor henvisning til færdselslovgivningen om regler for køre- og hviletid ikke videreføres for
tilbagekaldelsesbestemmelsen for godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. forslaget i nr. 11 til § 12, stk. 2,
litra b.
Til nr. 21
Godskørselslovens § 12, stk. 2, vedrører tilbagekaldelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning ved
gentagne eller grove overtrædelser af godskørselslovens § 12, stk. 1, nr. 1, om manglende opfyldelse af kravet
efter § 3, stk. 1, nr. 3, hvorefter virksomheden skal kunne sandsynliggøre, at virksomheden kan udøves på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.
I § 12, stk. 2, der bliver til § 12, stk. 3, foreslås en tilsvarende bestemmelse indført for tilbagekaldelse af tilladelser
til godskørsel for fremmed regning i varebiler, idet der således henvises til den for varebiler tilpassede
bestemmelse om tilbagekaldelse af tilladelser, jf. forslaget til nr. 11. Spørgsmålet om, i hvilke tilfælde
bestemmelsen finder anvendelse, skal vurderes ud fra samme kriterier som den gældende bestemmelse i § 12, stk.
2, der med dette lovforslag bliver til § 12, stk. 3.
35
Til nr. 22
Godskørselslovens § 12, stk. 3, der med dette lovforslag bliver § 12, stk. 4, vedrører tilbagekaldelse af
godkendelse som transportleder i en virksomhed, jf. lovens § 4, som regulerer kravene til virksomhedens
transportleder.
Idet det ligeledes skal være muligt at tilbagekalde en godkendelse som transportleder i en virksomhed med
tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler, foreslås det med§ 12, stk. 3, der bliver § 12, stk. 4, at der
i bestemmelsen indsættes henvisning til § 12, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. forslaget til nr. 20.
Der henvises således til bemærkningerne til forslaget til § 1, nr. 20.
Til nr. 23
Godskørselslovens § 12, stk. 4, regulerer tilbagekaldelse af tilladelser efter denne lov i de tilfælde, der ikke er
omfattet af de øvrige kriterier for tilbagekaldelse af tilladelser efter § 12, således de tilfælde, hvor betingelse for
udstedelse af en tilladelse eller godkendelse ikke længere er til stede.
For at skabe parallelitet mellem mulighederne for tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser efter den
gældende godskørselslov og de nye tilladelser og godkendelser i relation til godskørsel for fremmed regning i
varebiler, foreslås det, at § 12, stk. 4, der bliver § 12, stk. 5, affattes således, at der henvises til tilladelse til
godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. forslaget til nr. 1, samt til de hertil hørende bestemmelser om
tilbagekaldelse af tilladelse, jf. forslaget til § 1, nr. 20.
Der sker ikke ændringer i vurderingen af, hvornår bestemmelsen finder anvendelse. Det gælder således for både
tilladelser efter den gældende godskørselslov samt tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler, at
bestemmelsen f.eks. omfatter tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver – uden at der foreligger
rekonstruktionsbehandling eller konkurs – må anses for ikke længere at have grundlag for at drive virksomheden
på en forretningsmæssig forsvarlig måde.
Til nr. 24
Forslaget til § 12, stk. 5, der bliver § 12, stk. 6, er en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelsen af
§ 1, stk. 1 og 2, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der til lovens § 1 indsættes et nyt stykke sammenholdt med den
gældende bestemmelse.
Til nr. 25
Forslaget til § 12, stk. 6, der bliver § 12, stk. 7, er en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af nyt stykke i §
1, jf. lovforslagets nr. 1, samt tilføjelse af nyt stykke i § 12, jf. forslaget til nr. 20.
Til nr. 26
Det er fastsat i forordning nr. 1071/2009, at den kompetente myndighed kan give en virksomhed højest 6 måneder
til at ansætte en afløser for transportlederen, hvis denne ikke længere opfylder vandelskravet eller kravet til
faglige kvalifikationer, idet fristen kan forlænges med tre måneder, hvis transportlederen afgår ved døden eller
bliver fysisk ude af stand til at varetage sit hverv.
Det foreslås i § 12, stk. 8, at transport-, bygnings og boligministeren kan fastsætte regler om frister for
godkendelse af ny transportleder i virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 2, og for midlertidig fortsættelse af
en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2, efter dødsfald, under konkurs eller rekonstruktion med henblik på
afhændelse, afvikling eller lignende.
36
Der er tale om en ny bestemmelse.
For således at skabe parallelitet på dette område mellem de to typer af tilladelser, foreslås en tilsvarende ordning
indskrevet direkte i loven. Forslaget omfatter dog også tilfælde af dødsfald, hvilket ikke i samme omfang er
reguleret af forordning nr. 1071/2009. Muligheden for at fortsætte en virksomhed efter dødsfald anses som
nødvendigt i praksis, særligt i de tilfælde hvor ejeren i en personligt drevet virksomhed måtte afgå ved døden, og
hvor eksempelvis sønnen eller ægtefællen, som har medvirket til driften af virksomheden, får mulighed for
midlertidigt at fortsætte virksomheden med henblik på afhændelse, afvikling eller lignende. Det vil herunder være
muligt at starte en ny virksomhed og ansøge om tilladelse mv. hertil.
Til nr. 27
Godskørselslovens § 12 a vedrører sager om tilbagekaldelse og pligten for myndigheder til at give
tilladelsesindehaveren oplysninger om overtrædelser begået af en fører eller anden, der optræder i virksomhedens
interesse, i forbindelse med hvervet. Baggrunden for bestemmelsen er, at det ud fra almindelige
retssikkerhedsmæssige principper, i tilfælde af en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse, som er begrundet i
førerens eller andre ansattes grove og gentagne overtrædelser af lovgivningen, er vigtigt at sikre, at
tilladelsesindehaveren er bekendt med de oplysninger, der kan medføre, at myndighederne træffer afgørelse om
tilbagekaldelse.
Det foreslås i § 12 a, at denne oplysningspligt udvides til også at omfatte overtrædelser relateret til tilladelser til
godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. forslaget til § 1, nr. 20.
Til nr. 28-32
Godskørselslovens § 13 vedrører domstolsprøvelse, hvorefter afgørelse om tilbagekaldelse efter forordning nr.
1071/2009 og loven i øvrigt kan indbringes for domstolene.
Med forslaget til § 13, stk. 1-4, indsættes en række konsekvensændringer som følge af indførelse af en ny
tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det er samlet set hensigten, at afgørelser efter
denne bestemmelse vedrørende tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 2, skal have
samme adgang til domstolsprøvelse, som gælder for tilladelser til godskørsel for fremmed regning med køretøjer
eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg udstedt efter § 1, stk. 1.
Til nr. 33
Det følger af godskørselslovens § 15, at en tilladelse, der er tilbagekaldt, straks skal afleveres til den myndighed,
der har udstedt tilladelsen.
Det foreslås i § 15, at pligten til at aflevere en tilladelse, der er tilbagekaldt, begrænses til alene at vedrøre
tilladelser til godskørsel for fremmed regning med lastbilsvirksomheder udstedt i medfør af § 1, stk. 1. Tilladelser
til godskørsel for fremmed regning efter § 1, stk. 2, vil blive digitale, og dermed vil tilladelserne ikke skulle
afleveres tilbage til den udstedende myndighed.
Til nr.34
Det foreslås i § 16 d, at transport-, bygnings- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte regler om krav til
uddannelse og uddannelsesbevis for førere af motorkøretøjer, der er omfattet af denne lov. I forhold til den
gældende bestemmelse er ordlyden således ændret fra ”kvalifikationskrav” til ”krav til uddannelse og
37
uddannelsesbevis”, så der dermed åbnes op for, at uddannelsen og uddannelsesbeviset kan reguleres nærmere på
bekendtgørelsesniveau. Hensigten er hermed, at ministeren får hjemmel til i bekendtgørelsesform at tilpasse
kravene til uddannelse og uddannelsesniveau til kørsel for fremmed regning i varebiler omfattet af denne lov.
Til nr. 35
Forslaget til § 17, stk. 1, er en konsekvensændring som følge af tilføjelsen af nyt stykke i § 1, jf. lovforslagets nr.
1. Det er således tilsigtet, at godskørselslovens gældende bestemmelser om overtrædelser efter loven også skal
omfatte overtrædelse af kravet om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. nr. 1 til dette
lovforslag.
Det er hensigten, at de vejledende bødesatser for overtrædelser af godskørselslovgivningen, som fremgår af bilag
2 til L 58 (2013/14) om forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel,
også vil gælde for varebilsområdet. Hvis den ulovlige kørsel fortsætter gennem længere tid, vil dette have
betydning for bødens størrelse, idet denne vil kunne fordobles eller tredobles, hvor der foreligger skærpende
omstændigheder.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Dog følger det samtidig af forslaget til stk. 2, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, stk. 2, og lovens § 11, stk. 1. Først efter det tidspunkt, som
ministeren fastsætter, kan politi og andre myndigheder således håndhæve reglerne over for de tilladelsespligtige
virksomheder. Det er herved hensigten, at vognmænd og chauffører på varebilsområdet har mulighed for at
indrette sig efter den nye lovgivning, herunder gennemføre den påkrævede uddannelse og indgive ansøgning om
tilladelse og chaufføruddannelsesbevis. Ikrafttrædelsestidspunktet for den øvrige del af lovforslaget vil derudover
sikre, at der er fornøden tid til at etablere uddannelserne for varebilsvognmænd og varebilschauffører. Dette
omfatter bl.a., at transport-, bygnings- og boligministeren skal definere indholdet af uddannelserne, der
efterfølgende skal godkendes i Undervisningsministeriet, hvorefter uddannelsesstederne skal udarbejde
undervisningsplaner og udvikle undervisningsmateriale. Endelig skal transport-, bygnings- og boligministeren
godkende de uddannelsessteder, der ønsker at udbyde de pågældende uddannelser.
I forbindelse med, at transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter regler om ikrafttrædelse af § 1, stk. 2, vil
det blive tilstræbt, at datoen for ikrafttrædelsen følger regeringens regler for fælles ikrafttrædelse af erhvervsrettet
lovgivning, og at ikrafttrædelsesdatoen således bliver enten 1. juli eller 1. januar.
Der henvises desuden til forslaget til § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås i stk. 3, at der i forbindelse med behandling af ansøgning om tilladelse til godskørsel for fremmed
regning med varebiler indgivet af en virksomhed, som ved lovens ikrafttræden udførte godskørsel for fremmed
regning i varebiler, kan ses bort fra forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover, jf. forslaget til § 3,
stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden eller tansportlederen har indgået en afdragsaftale med Skat
om indfrielse af restancen inden for en rimelig periode.
38
Ved rimelig afviklingsperiode forstås som udgangspunkt 1 år. Baggrunden for denne lempeligere regel er, at der
er tale om virksomheder i drift. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har en tilsvarende praksis i forbindelse med
fornyelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning.
Det foreslås i stk. 4, at transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler om en
overgangsordning for personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden, kan dokumentere mindst 2
års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskravets § 1, stk. 2, samt nærmere reglerne
om en overgangsordning for personer, der inden for de seneste 10 år fra tilladelseskravets ikrafttræden i en
periode på mindst 2 år har været beskæftiget som varebilschauffør.
De omhandlede transportledere skal ikke gennemføre og bestå varebilsvognmandskurset for at opfylde kravet til
faglige kvalifikationer. Baggrunden for overgangsbestemmelsen er, at transportlederen allerede ud fra erfaringen
inden for branchen anses som fagligt kvalificeret.
De omhandlede varebilschauffører skal ikke gennemføre og bestå det grundlæggende varebilschaufførkursus, idet
chaufførerne dog inden for en nærmere fastsat periode skal gennemføre efteruddannelsen for varebilschauffører.
Ordningen vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau.
Til § 3
Det følger af godskørselslovens § 19, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland. På den baggrund følger det
af lovforslagets § 3, at de foreslåede ændringer ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
39
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
I det følgende gengives de relevante dele af de
relevante gældende bestemmelser i lov om
godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12.
november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1639
af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni
2015 og i § 1 i lov nr. 746 af 1. juni 2015:
§ 1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051
af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr.
1639 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1.
juni 2015 og i § 1 i lov nr. 746 af 1. juni 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 1. Den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog,
der overstiger en af transportministeren fastsat
vægtgrænse, skal have tilladelse hertil.
Fællesskabstilladelse udstedt i medfør af artikel
4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang
til markedet for international godskørsel
(forordning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre
nationale transporter. Tilladelse udstedes med
gyldighed i indtil 10 år.
Stk. 2. Medmindre andet følger af bestemmelser
fastsat af Den Europæiske Union, international
aftale eller bestemmelser fastsat af
transportministeren, kræver udførelse af
godskørsel med motorkøretøj eller vogntog
særlig tilladelse ved kørsel
1) over landets grænse eller
2) 2) på dansk område af en virksomhed
etableret i udlandet.
Stk. 3. Ved godskørsel for fremmed regning
forstås kørsel med motorkøretøj eller vogntog,
hvorved der mod betaling af enhver art
transporteres gods, der ikke tilhører eller er
knyttet til køretøjets bruger på den i stk. 4
nævnte måde.
1. § 1, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 1. Den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog
med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger
3.500 kg, skal have tilladelse hertil.
Fællesskabstilladelse udstedt i medfør af artikel 4
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til
markedet for international godskørsel
(forordning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre
nationale transporter. Tilladelse udstedes med
gyldighed i indtil 10 år.
Stk. 2. Den, der er etableret på dansk område og
udfører godskørsel for fremmed regning med
dansk indregistreret varebil med en samlet tilladt
totalvægt, der overstiger 2.000 kg, og som fragter
gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.
stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er
national og udstedes med gyldighed i indtil 10
år.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til
»stk. 5«.
40
Stk. 4. Ved firmakørsel forstås kørsel med
motorkøretøj eller vogntog, hvorved der kun
transporteres gods, der tilhører den, der er
registreret som bruger af køretøjet, eller gods
som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har
i sin besiddelse med henblik på køb, salg,
fremstilling, behandling, bearbejdning eller
reparation. Kørslen kan tillige udføres med et
køretøj eller vogntog lejet uden fører.
Godskørslen, der kun må være en
hjælpefunktion i forhold til virksomhedens
samlede aktiviteter, skal udføres af en chauffør
ansat hos denne eller, for så vidt angår kørsel her
i landet, af en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der efter § 6 a, stk. 2, er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.
3. I § 1, stk. 4, 3. pkt., der bliver § 1, stk. 5, 3. pkt.,
indsættes efter »skal« »for så vidt angår kørsel i
et motorkøretøj eller vogntog med en samlet
tilladt totalvægt, der overstiger 3.500 kg,«.
§ 3. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan
meddeles en her i landet hjemmehørende
virksomhed, der foruden at opfylde de krav, der
følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21.
oktober 2009 om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet og om
ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF
(forordning nr. 1071/2009),
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs,
2) ikke har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, og
3) gør det antageligt, at den vil kunne udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for
branchen.
4. § 3, stk. 1-3, affattes således:
»§ 3. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 2, kan
meddeles en her i landet hjemmehørende
virksomhed, der,
1) ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. og derover, og
3) kan sandsynliggøre, at den vil
kunne udøve virksomheden på forsvarlig måde og
i overensstemmelse med god skik inden for
branchen.
Stk. 2. For udstedelse af tilladelse til en her i
landet hjemhørende virksomhed, der har
tilladelser i henhold til § 1, stk. 1, skal
virksomheden udover kravene i stk. 1 opfylde de
krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr.1071/2009 af 21.
oktober 2009 om fælles regler om betingelser for
udøvelse af vejtransporterhvervet og om
ophævelse af Rådets direktiv 96/26 EF
(forordning nr. 1071/2009).
41
Stk. 3. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan
meddeles en her i landet hjemhørende
virksomhed, der, udover at leve op til kravene i
stk. 1, har økonomisk grundlag for at drive
virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.«.
Stk. 2. Der kan under de i stk. 1 nævnte
betingelser meddeles tilladelse til her i landet
hjemmehørende foreninger, fonde og andre
selvejende institutioner. Der kan ligeledes
meddeles tilladelse til offentlige myndigheder og
virksomheder.
5. I § 3, stk. 2, der bliver § 3, stk. 4, ændres »stk.
1« til »stk. 1- 3«.
Stk. 3. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af
den i stk. 1 og 2 nævnte art kan meddeles
tilladelse, såfremt dette er hjemlet i international
aftale eller ved bestemmelser fastsat af
transportministeren.
6. I § 3, stk. 3, der bliver § 3, stk. 5, ændres »stk. 1
og 2« til »stk. 1-4«.
§ 4. Virksomheden skal have en godkendt
transportleder, der foruden at opfylde de krav,
der følger af artikel 4 i forordning nr. 1071/2009,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter
værgemålslovens § 5 eller under samværgemål
efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs,
3) ikke har betydelig forfalden gæld til det
offentlige, hvorved forstås beløb i
størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbart forhold, der
begrunder en nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf.
straffelovens § 78, stk. 2, og
5) gør det antageligt, at vedkommende vil kunne
udøve virksomheden på forsvarlig måde og i
overensstemmelse med god skik inden for
branchen.
7. § 4 affattes således:
Ȥ 4. En virksomhed, der har tilladelse i henhold
til § 1, stk. 1 eller. 2, skal have en godkendt
transportleder, der,
1) er myndig og ikke er under
værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under
samværgemål efter værgemålslovens § 7,
2) ikke er under
rekonstruktionsbehandling eller konkurs
3) ikke har forfalden gæld til det
offentlige på 50.000 kr. og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold,
der begrunder en nærliggende fare for misbrug af
adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf.
straffelovens § 78, stk. 2, og
5) kan sandsynliggøre, at
vedkommende vil kunne udøve virksomheden på
forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Stk. 2. En transportleder i en virksomhed, der har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, skal udover
kravene i stk. 1 opfylde de krav, der følger af
artikel 4 i forordning nr. 1072/2009.
Stk. 3. En transportleder i en virksomhed, der har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, skal, udover
42
kravene i stk. 1,
1) faktisk og vedvarende lede
virksomhedens transportarbejde,
2) være bosiddende i et EU- eller
EØS-land og
3) have de nødvendige faglige
kvalifikationer.
Stk. 4. Drives en virksomhed, der har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 2, som en personligt ejet
virksomhed, skal transportlederen være
virksomhedsejeren.«
§ 5. Transportministeren kan fastsætte regler om
ansøgningers indhold, herunder om hvilke
økonomiske eller faglige krav, der skal være
opfyldt.
8. § 5 affattes således:
»§ 5. Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter
§ 1, stk. 1 og 2, skal indgives til transport-,
bygnings- og boligministeren ved anvendelse af
den digitale løsning, som ministeren stiller til
rådighed.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af
ansøgninger efter § 1, stk. 1 og 2, herunder om,
hvilke økonomiske eller faglige krav der skal være
opfyldt og den digitale løsning, jf. stk. 1.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om frister for
ansøgninger i forbindelse med behandling af
ansøgninger efter § 1, stk. 2.«.
§ 6. Tilladelser i henhold til denne lov skal
medbringes i motorkøretøjet under kørslen,
herunder i udlandet.
9. I § 6, stk. 1, ændres »denne lov« til »§ 1, stk.
1«.
Stk. 2-4. ---
10. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om
anvendte motorkøretøjer.
Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om vederlag for en
transportleder i en virksomhed med tilladelse
efter § 1, stk. 1 eller 2.«
§ 6 a. Godskørsel for fremmed regning, der
udføres med en tilladelse udstedt i medfør af § 1,
11. I § 6 a, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1«
»eller 2« og efter »chauffører.« indsættes
43
stk. 1, må kun udføres af indehaveren af eller en
chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen
er udstedt til, eller en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der efter stk. 2 er godkendt
til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter
påbud fra transportministeren indsende
dokumentation for overholdelse af, at den følger
bestemmelser om løn, overarbejde, feriepenge og
pension i gældende danske kollektive
overenskomster for chauffører, jf. stk. 3.
Stk. 5. For godkendelse i henhold til stk. 2 finder
bestemmelserne om meddelelse, fornyelse og
tilbagekaldelse af tilladelser i medfør af § 1, stk.
1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Trafikministeren kan fastsætte regler om
meddelelse af godkendelse i henhold til stk. 2 og
om krav til dokumentation i henhold til stk. 4.
»Godskørsel for fremmed regning, der udføres
med en tilladelse udsted i medfør af § 1, stk. 2, må
endvidere udføres af en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der efter stk. 3 er godkendt
til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.«.
12. I § 6 a indsættes efter stk. 2 som nyt stk.:
»Stk. 3. Det kan i tilslutning til en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning, jf. § 1, stk. 2,
godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt
udlejer chauffører til udførelse af godskørsel for
fremmed regning i varebiler, der er omfattet af
tilladelseskravet i § 1, stk. 2.«.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
13. To steder i § 6 a, stk. 4, der bliver § 6 a, stk. 5,
ændres »stk. 3« til »stk. 4«.
14. I § 6 a, stk. 5, der bliver § 6 a, stk. 6, indsættes
efter »stk. 2« »og 3« og efter »§ 1, stk. 1«
indsættes »eller 2«.
15. I § 6 a, stk. 6, der bliver § 6 a, stk. 7, indsættes
efter »stk. 2« »og 3« og »stk. 4« ændres til »stk.
5«.
16. I § 8, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1« til »§ 1,
stk. 3, nr. 1«.
§ 10. Transportministeren kan fastsætte regler
om gebyr for behandling af ansøgninger og for
udstedelse af tilladelse og godkendelse samt for
udlevering af afmærkningsskilt og for udstedelse
af bevis for anmeldelse i henhold til § 11.
Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
gebyr for udstedelse af kvalifikationsbeviser til
chauffører.
17. § 10 affattes således:
Ȥ 10. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse,
fornyelse og ændring af tilladelser efter § 1,
herunder regler om gebyr til dækning af
omkostninger forbundet med tilsyn.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse af
kvalifikationsbeviser til chauffører, godkendelse
44
af uddannelsessteder samt regler for udlevering
af afmærkningsskilt og regler for udstedelse af
bevis for anmeldelse i henhold til § 11.«.
§ 11. Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte
totalvægt overstiger en af transportministeren
fastsat vægtgrænse skal, såfremt det anvendes til
firmakørsel, anmeldes til told- og
skatteforvaltningen, medmindre brugeren har
tilladelse i henhold til § 1, stk. 1.
Transportministeren kan efter forhandling med
skatteministeren fastsætte regler herom.
Stk. 2. ---
18. § 11, stk. 1, affattes således:
»§ 11. Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte
totalvægt overstiger 3.500 kg, samt varebiler, hvis
tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, skal,
såfremt det anvendes til firmakørsel, anmeldes til
Skat, med mindre brugeren har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 1 eller 2. Transport-,
bygnings- og boligministeren kan efter
forhandling med skatteministeren fastsætte
regler herom. «
§ 12. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
kan foruden i de i artikel 13 i forordning nr.
1071/2009 nævnte tilfælde tilbagekaldes, hvis
indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3, som følge
af at vedkommende i forbindelse med
udførelse af erhvervet groft eller
gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3
19. I § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, ændres »§ 6 a, stk.
3« til »§ 6 a, stk. 4«
20. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk.
2, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde
betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 3, som følge af, at
vedkommende i forbindelse med udførelse af
erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt
bestemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 4,
b) øvrige bestemmelser i denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør heraf,
c) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel
uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og
tilbehør, anbringelse af gods, transport af farligt
gods, samt køretøjers største tilladte totalvægt,
45
d) lovgivningen om euforiserende stoffer eller
narkotikahandel,
e) miljølovgivningen om beskyttelse af jord samt
grund- og overfladevand og om frembringelse,
opbevaring, behandling eller bortskaffelse af
affald,
f) skatte- og afgiftslovgivningen,
g) lovgivningen om beskyttelse af dyr under
transport eller
h) lovgivningen om menneskesmugling eller
menneskehandel, eller
2) har betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 2. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
kan tilbagekaldes, hvis en fører eller en anden,
der optræder i indehaverens interesse, i
forbindelse med udførelse af hvervet gentagne
gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet
af stk. 1, nr. 1, og det som følge heraf må antages,
at indehaveren ikke længere opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.
21. I § 12, stk. 2, der bliver § 12, stk. 3, indsættes
som sidste pkt.:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan
tilsvarende tilbagekaldes, hvis en fører eller
anden, der optræder i indehaverens interesse, i
forbindelse med udførelse af hvervet gentagne
gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet
af stk. 2, nr. 1, og det som følge heraf må antages,
at indehaveren ikke længere opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.«
Stk. 3. En godkendelse som transportleder af en
virksomhed, jf. § 4, kan tilbagekaldes under de i
stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte betingelser.
22. I § 12, stk. 3, der bliver § 12, stk. 4, indsættes
efter »nr. 1 og 2,« »eller stk. 2, nr. 1 og 2,«.
Stk. 4. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
eller en godkendelse som transportleder af en
virksomhed kan i tilfælde, som ikke er omfattet
af stk. 1 eller 2, tilbagekaldes, hvis betingelserne
for udstedelse af en tilladelse eller en
23. § 12, stk. 4, der bliver § 12, stk. 5, affattes
således:
»Stk. 5. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1
eller stk. 2, eller en godkendelse som
transportleder af en virksomhed kan i tilfælde,
som ikke er omfattet af stk. 1-3, tilbagekaldes,
hvis betingelserne for udstedelse af en tilladelse
eller en godkendelse ikke længere er til stede.«
46
godkendelse ikke længere er til stede.
Stk. 5. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2,
nr. 1, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren groft
eller gentagne gange har overtrådt vilkårene for
tilladelsen, eller såfremt en fører eller en anden,
der optræder i virksomhedens interesse,
gentagne gange groft har overtrådt vilkårene for
tilladelsen.
24. I § 12, stk. 5, der bliver § 12, stk. 6, ændres »§
1, stk. 2, nr. 1« til »§ 1, stk. 3, nr. 1«
Stk. 6. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2,
nr. 1, tilbagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse
udstedt i medfør af § 1, stk. 1, tilbagekaldes efter
stk. 1-4 eller artikel 13 i forordning nr.
1071/2009 eller nægtes fornyet, på grund af at
virksomheden eller transportlederen ikke
længere opfylder betingelserne i § 3 henholdsvis
§ 4.
25. § 12, stk. 6, der bliver § 12, stk. 7, affattes
således:
»Stk. 7. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk.
3, nr. 1, tilbagekaldes, hvis virksomhedens
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1,
tilbagekaldes efter stk. 1-5 eller artikel 13 i
forordning nr. 1071/2009 eller nægtes fornyet, på
grund af, at virksomheden eller transportlederen
ikke længere opfylder betingelserne i § 3
henholdsvis § 4.«
26. I § 12 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om frister for
godkendelse af ny transportleder i forbindelse
med fratrædelse af en godkendt transportleder
for virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 2,
og for midlertidig fortsættelse af en virksomhed
med tilladelse efter § 1, stk. 2, efter dødsfald,
under konkurs eller rekonstruktion med henblik
på afhændelse, afvikling eller lignende.«.
§ 12 a. I forbindelse med behandlingen af sager
om tilbagekaldelse af en tilladelse til godskørsel
for fremmed regning kan myndighederne i
nødvendigt omfang videregive oplysninger om
overtrædelse af bestemmelser omfattet af § 12,
stk. 1, nr. 1, som en fører eller en anden, der
optræder i indehaverens interesse, har begået i
forbindelse med udførelse af hvervet
27. I § 12 a indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1,«
»og § 12, stk. 2, nr. 1«.
§ 13. En afgørelse om tilbagekaldelse efter
artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 eller denne
lovs § 12 kan forlanges indbragt for domstolene.
Anmodning om indbringelse af en afgørelse efter
forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra
a, c og d, eller lovens § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, §
12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra a,
28. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 12, stk.
1, nr. 2,« »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr.
2«, og efter »jf. stk. 1, nr. 1, litra a,« »stk. 2, nr. 1,
litra a,« og efter »og stk. 1, nr. 2,« »stk. 2, nr. 2,«
og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«, »§ 12,
stk. 4» ændres til »§ 12, stk. 5« og »§ 12, stk. 5«
ændres til »§ 12, stk. 6«.
47
og stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 4, eller § 12, stk. 5, skal,
inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt
indehaveren af tilladelsen eller godkendelsen,
fremsættes over for Trafikstyrelsen, der anlægger
sag mod den pågældende i den borgerlige
retsplejes former. En afgørelse om
tilbagekaldelse efter forordningens artikel 13, jf.
artikel 3, stk. 1, litra b, eller lovens § 12, stk. 1, nr.
1, litra b-i, § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 3, jf. stk. 1,
nr. 1, litra b-i, skal på begæring af indehaveren af
tilladelsen eller godkendelsen indbringes for
domstolene af anklagemyndigheden efter
fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, og
sagen behandles i disse tilfælde i
strafferetsplejens former.
29. I § 13, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 12, stk.
1, nr. 1, litra b-i,« »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h,« og
efter »jf. stk. 1, nr. 1, litra b-i« »og stk. 2, nr. 1,
litra b-h« og »§ 12, stk. 2« ændres til »§ 12, stk.
3« og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse for afgørelse om, at
en tilladelse ikke kan fornyes, på grund af at
virksomheden ikke længere opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller
transportlederen ikke længere opfylder
betingelserne i § 4, nr. 3 eller 5. Bestemmelserne
i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse for afgørelse om, at en tilladelse ikke
kan fornyes, på grund af at virksomheden eller
transportlederen ikke længere opfylder
betingelsen i forordningens artikel 3, stk. 1, litra
b
30. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 4,«
»stk. 1,«.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse ifølge
forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra
a, c og d, og lovens § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 3,
jf. stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og §
13, stk. 2, jf. § 4, nr. 3, har ikke opsættende
virkning, men retten kan ved kendelse
bestemme, at den pågældende under sagens
behandling skal have adgang til at udøve den
virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen
vedrører. Ankes en dom, hvorved tilbagekaldelse
ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt
dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at vognmandsvirksomheden ikke må
udøves under ankesagens behandling
31. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk.
1, nr. 2,« »§ 12, stk. 2, nr. 2,« og efter »jf. stk. 1,
nr. 2,« »og stk. 2, nr. 1,« og efter »§ 4,« »stk. 1,«
og »§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4«.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende
tilbagekaldelse eller nægtelse af fornyelse ifølge
forordningens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra
b, og lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 2, § 12,
32. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk.
2,« »nr. 1,§ 12, stk. 3,« og efter »jf. stk. 1, nr. 1,«
»og stk. 2, nr. 1,« og efter »jf. § 4,« »stk. 1,«, og
»§ 12, stk. 3« ændres til »§ 12, stk. 4« og »§ 12,
48
stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 4, § 12, stk. 5, § 13,
stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4,
nr. 5, har opsættende virkning, men retten kan
ved kendelse bestemme, at den pågældende
under sagens behandling ikke må udøve den
virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen
vedrører. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved
dommen, kan det i denne bestemmes, at anke
ikke har opsættende virkning.
Stk. 5. ---
stk. 4« ændres til »§ 12, stk. 5« og »§ 12, stk. 5«
ændres til »§ 12, stk. 6«.
§ 15. En tilladelse, der er tilbagekaldt, jf. § 12,
skal sammen med et i henhold til § 9 udleveret
afmærkningsskilt straks afleveres til den
myndighed, der har udstedt tilladelsen.
33. I § 15 indsættes efter »tilladelse« »udstedt i
medfør af § 1, stk. 1,«.
§ 16 d. Transportministeren kan fastsætte regler
om kvalifikationskrav til føreren af de
motorkøretøjer, der er omfattet af denne lov.
34. § 16 d affattes således:
Ȥ 16 d. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte regler om krav til uddannelse og
uddannelsesbevis for føreren af motorkøretøjer,
der er omfattet af denne lov, og om tilsyn med
godkendte uddannelsessteder.«
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter
anden lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1-3, § 6 a,
stk. 1, § 11, § 15 eller § 16 b, stk. 4,
2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse
eller godkendelse i henhold til loven eller
forskrifter, der er udstedt i medfør af loven,
3) overtræder bestemmelser, der er indeholdt i
De Europæiske Fællesskabers forordninger om
godskørsel eller
4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at
være godkendt hertil efter § 6 a, stk. 2.
Stk. 2-4. ---
35. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1 og 2,« til
» § 1, stk. 1-3,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens
§ 1, stk. 2, og lovens § 11, stk. 1.
Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse i henhold til
49
lovens § 1, stk. 2, indgivet af en virksomhed, som
ved lovens ikrafttræden udførte godskørsel for
fremmed regning i vareiler, kan der ses bort fra
kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 1, nr. 3, hvis
virksomheden eller transportlederen har indgået
en afdragsaftale med Skat om indfrielse af
restancen inden for en rimelig periode.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om en
overgangsordning for personer, der på
tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden
kan dokumentere mindst 2 års erfaring som
vognmand i virksomheder, der er omfattet af
tilladelseskravet efter § 1, stk. 2, samt nærmere
regler om en overgangsordning for personer, der
inden for de seneste 10 år fra tilladelseskravets
ikrafttræden i en periode på mindst to år har
været beskæftiget som varebilschauffør.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


Dato
J. nr.
HØRINGSNOTAT
4. april 2018
2016-5212
Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om
ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet sendte den 9. februar 2018 et udkast
til lovforslag om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
i ekstern høring hos en række myndigheder og organisationer, jf. vedlagte hø-
ringsliste i bilag 1. Høringsfristen udløb den 9. marts 2018. Lovforslaget frem-
gik desuden på høringsportalen.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget: Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Danske Medier,
Danske Speditører, Dansk Transport og Logistik (DTL), Datatilsynet, DI
Transport, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Fælles Fagligt Forbund (3F),
H.P. Therkelsen A/S, ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstrans-
port (ITD), Landbrug og Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Mover, PostNord Danmark, Rigspolitiet og Vækstforum Region Hovedstaden.
SMV Danmark har afgivet høringssvar efter udløb af høringsfristen, hvorfor der
ikke redegøres for deres bemærkninger nedenfor.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til
lovforslaget: Forbrugerrådet Tænk.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til
lovforslaget: Advokatsamfundet, Arbejdsgiverforeningen for Transport og Lo-
gistik, Arbejdsgiverne, COOP Danmark A/S, Copenhagen Business School,
Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Detail, Danmarks Erhvervsfremme,
Dansk Iværksætter Forening, Dansk Supermarked Group, Danske Advokater,
Danske Regioner, De Sammenvirkende Købmænd, DI, Foreningen for Dansk
Internethandel, FK Distribution, KL, NOAH Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
SMVdanmark – Det nye håndværksråd, Transporterhvervets Uddannelser
(TUR), Vækstforum, Region Bornholm, Vækstforum, Region Midtjylland,
Vækstforum, Region Nordjylland, Vækstforum, Region Sjælland, Vækstforum,
Region Syddanmark og Årstiderne.
4. Øvrige høringssvar
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18
L 234 Bilag 3
Offentligt
Side 2/20
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget høringssvar
fra følgende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:
Dansk Byggeri og TEKNIQ.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det
fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-
ninger hertil.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der
ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.
Høringsnotatet er udarbejdet efter en tematisk inddeling af de modtagne hø-
ringssvar. Transport-, Bygnings- og Boligministeriets kommentarer vil fremgå i
kursiveret form i forlængelse af de pågældende høringssvar.
1. Generelle bemærkninger
3F og LO er meget tilfredse med, at der omsider kommer en lovgivning, der
modvirker snyd, social dumping mv. i den del af transportbranchen, der udfø-
rer godstransport med køretøjer under 3.500 kg i tilladt totalvægt (kurerbran-
chen).
Dansk Byggeri og TEKNIQ finder, at lovforslaget generelt medfører, at dan-
ske virksomheder stilles væsentligt dårligere end udenlandske tjenesteydere,
som udfører arbejde i Danmark. Virksomheder, der anvender udenlandsk regi-
strerede biler, falder ikke ind under reglerne og hertil kommer, at EU-reglerne
om cabotagekørsel ikke gælder for varebiler.
Organisationerne anfører, at det sagtens kan være, at lovforslaget kan medvirke
til det ønskede formål - bekæmpelse af social dumping og sort økonomi inden
for transportbranchen. Men også bygge- og anlægsbranchen rammes af tilla-
delseskravet, idet håndværkere i byggebranchen som en service for kunder eller
samarbejdspartnere og som en bi-ydelse fragter varer, affald eller andet, som
ikke har tilstrækkelig tilknytning til håndværkerens ydelse til, at det falder ind
under begrebet firmakørsel.
Dansk Erhverv finder, at en tilladelsesordning som angivet i lovforslaget vil
højne niveauet i branchen gennem uddannelse samtidig med, at niveauet for
restancer til det offentlige på området vil sænkes. Dansk Erhvervs transportkø-
bere, herunder e-handelsvirksomhederne, er dog alvorligt bekymrede for ord-
ningens indvirkning på udbuddet af transportkapacitet, idet den højere ad-
gangstærskel næppe vil styrke incitamentet til at søge ind i branchen på et tids-
punkt, hvor efterspørgslen er stærkt stigende.
Side 3/20
Dansk Erhverv bemærker desuden, at EU også arbejder på regulering inden for
området, men at denne proces ikke er færdig, hvorfor de danske regler bliver et
rent nationalt anliggende og således ikke kan håndhæves over for udenlandske
biler. Sverige har en regulering på varebilsområdet, så eventulle udfordringer
med udenlandske biler forventes derfor primært at ske med biler syd fra Dan-
mark.
Danske Medier tilslutter sig regeringens begrundelser for ikke at støtte lov-
forslaget og finder, at indførelsen af en tilladelsesordning for varebiler, der
kører med fremmed gods, ikke vil føre til mindre sort arbejde og social dum-
ping, men snarere vil få den modsatte effekt, idet det bliver dyrere at køre lov-
ligt, hvilket kan være et incitament for brodne kar i branchen til at undlade at
registrere sig.
Hvis sort arbejde skal bekæmpes, gøres det mere effektivt ved at give myndig-
hederne bedre mulighed for at kontrollere de nuværende regler.
Danske Speditører er skeptiske over for og kan ikke støtte en tilladelsesord-
ning for varebiler. Danske Speditører mener, at lovforslaget er udtryk for en
unødvendig overimplementering af EU-retten, og at lovforslaget er i strid med
regeringens byrdestop. En tilladelsesordning vil ikke medvirke til at bekæmpe
sort arbejde, socialt bedrageri og illegal arbejdskraft, fordi dette allerede er
ulovligt og er reguleret i anden lovgivning.
DI Transport mener ikke, at lovforslaget i sin nuværende form er egnet til at
indfri lovforslagets bagvedliggende hensyn om at bekæmpe sort arbejde, socialt
bedrageri og illegal arbejdskraft og øge trafiksikkerheden. Desuden deler DI
Transport regeringens vurdering af, at lovforslaget øger de økonomiske og ad-
ministrative omkostninger for erhvervslivet.
Organisationen er principielt positiv over for at indføre en ”light” tilladelses-
ordning for godskørsel med varebiler, men af hensyn til konkurrencehensyn,
foretrækkes det, at ordningen gennemføres på EU-niveau. Lovforslaget inde-
holder markant flere krav end Kommissionens forslag (KOM(2017)281) til en
godskørselstilladelse for varebiler. Lovforslaget vil pålægge branchen en række
omkostninger, som kun gælder for godskørsel med danske varebiler, mens
udenlandske varebiler fra andre EU-lande kan udføre godstransport i Danmark
uden en tilladelse i form af cabotagekørsel eller på basis af en kommende EU-
tilladelse, der er mindre vidtgående end lovforslaget.
DTL ser med stor tilfredshed på lovforslaget, som vil udgøre en grundsten i
bestræbelserne på at få skabt ordnede forhold i den del af vognmandserhvervet,
som anvender varebiler til godskørsel for fremmed regning.
FDL støtter ikke lovforslaget indeholdende sætningen ”og som fragter gods
med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods” i § 1, stk. 2.
Side 4/20
H.P. Therkelsen A/S finder, at det ikke giver mening, at Danmark indfører
”godskørselsloven” for danske varebiler, når de udenlandske varebiler kan køre
uden disse restriktioner, og når der i øvrigt ikke findes EU-regler om cabotage-
kørsel i varebiler. Indførelse af regler på området bør ske på EU-niveau.
ITD mener ikke, at der er noget presserende behov for en varebilstilladelses-
ordning i Danmark. ITD er dog principielt ikke afvisende over for en tilladel-
sesordning for varebiler, hvis den vel og mærke ligger inden for rammerne af
en kommende ny EU-lovgivning. ITD støtter dermed en såkaldt ”light”-
tilladelsesordning, dog under forudsætning af at en sådan ordning nøje svarer
til den, som forventeligt bliver vedtaget i forlængelse af de verserende politiske
diskussioner i EU om vejpakken. ITD har i den sammenhæng ikke haft afgø-
rende indvendinger hvad angår det udspil, som Kommissionen har fremlagt.
ITD henstiller til, at regeringen og Folketinget aktivt arbejder for udarbejdelsen
af en fælles EU-løsning, og således ikke på et forhastet niveau gennemfører
dansk særlovgivning – en lovgivning som med stor sandsynlighed alligevel vil
skulle ændres om få år.
De nuværende problemer i Danmark med færdselslovovertrædelser og visse
varebilsvirksomheders overtrædelse af skatte-, social- og udlændingelovgivnin-
gen allerede er lovreguleret, og problemet er snarere manglende kontrol og
håndhævelse af de gældende regler, hvorfor ITD principielt mener, at der sna-
rere bør være mere fokus på kontrol og håndhævelse over for varebilsejere efter
de nugældende lovbestemmelser.
Landbrug og Fødevarer er modstander af lovforslaget, da det vil pålægge
erhvervslivet yderligere byrder og omkostninger, og da det går videre end EU-
reglerne. Organisationen er imod overimplementering, når det betyder, at er-
hvervslivet pålægges unødige byrder og omkostninger.
Landbrug og Fødevarer ønsker desuden sikkerhed for, at tilladelsesordningen
for varebiler ikke rammer bredere, end intentionen er. Ordningen bør indrettes
således, at den ikke rammer f.eks. håndværksvirksomheder såsom smede, me-
kanikere, murere mv.
Mover anfører, at det er vigtigt, at der tages hensyn til proportionalitet mellem
effekten af en skærpet regulering og de afledte konsekvenser for kontrollerende
myndigheder, lovlige arbejdsgivere, lovlige arbejdstagere og for forbrugere og
transportkunder.
En nem og tilgængelig transport og mobilitet mellem privatpersoner har en
meget stor indflydelse på omfanget af privat handel med f.eks. brugte møbler
og brugsgenstande. Privates handel mellem hinanden og benyttelse af trans-
port generelt er i forvejen et område med en meget lav betalingsvillighed.
Side 5/20
Det anbefales derfor, at lejlighedsvis transport i varebiler under 3.500 kg bliver
undtaget af kravene om tilladelse. En definition af lejlighedsvis transport kan
følge grænsen for momsregistrering for små virksomheder, som på nuværende
tidspunkt er 50.000 kr. i årlig omsætning. Loven bør under alle omstændighe-
der tillade, at privatpersoner kan få transporteret deres ting af andre privatper-
soner, uden at disse bliver omfattet af kravet om tilladelse.
PostNord Danmark er i udgangspunktet fortaler for en regulering af områ-
det, men er stærkt bekymret for, om lovforslaget vil skabe yderligere uligheder
på området stik mod hensigten, hvor de vognmænd, der i dag kører ureguleret,
også efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget vil fortsætte hermed.
Region Hovedstaden anfører, at lovforslaget i sin nuværende form vil være
en alvorlig barriere for innovation og transport efter dele- og platformsøkono-
miske principper i Danmark. Årsagen er, at alle, der kører gods, der ikke er
deres eget i en gulpladebil, skal gennemføre særlige kurser, stille økonomisk
garanti til staten, certificeres mv.
Af hensyn til ressourceudnyttelsen og til væksten i samfundet generelt anbefa-
les det, at loven ikke skal gælde for personer i varebiler, som kører lejlighedsvis
for private.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal indledningsvist bemærke, at
baggrunden for lovforslaget er beslutningsforslag nr. B 165 (2015/16), der
den 31. maj 2016 blev vedtaget af et flertal i Folketinget bestående af Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Fol-
keparti. Med beslutningsforslaget blev regeringen pålagt at fremsætte et lov-
forslag, der sikrer, at varebiler, der udfører godskørsel for fremmed regning,
omfattes af principperne i godskørselsloven.
Blandt flertallet bag beslutningsforslaget er der efterfølgende opnået enighed
om en model for den konkrete udmøntning af B 165, hvorefter det kræver til-
ladelse at udføre godskørsel for fremmed regning i en varebil med en tilladt
totalvægt på mere end 2.000 kg, som fragter gods, der vejer mere end 11 kg
pr. stykgods (kolli).
Som der er redegjort for i høringsbrevet, er der tale om et lovforslag, som ikke
støttes af regeringen, da der med lovforslaget indføres ny regulering, som på
en række punkter strider mod regeringens politik. Dels udgør lovforslaget en
overimplementering af EU-reglerne på området, og dels er lovforslaget i strid
med regeringens byrdestop.
Mere specifikt skal ministeriet bemærke, at cabotagereglerne i forordning
1072/2009 allerede gælder for køretøjer under 3.500 kg, som udfører gods-
kørsel for fremmed regning.
Side 6/20
Ministeriet skal endvidere bemærke, at der med lovforslaget ikke foretages
ændringer af definitionen af ”firmakørsel” i godskørselsloven. Den gældende
definition af firmakørsel vil således gælde for både lastbiler og varebiler, jf.
dog pkt. 7 om anvendelse af chaufførvikarer. Som det fremgår af lovforslaget,
vil firmakørsel være undtaget fra tilladelseskravets anvendelsesområde.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal desuden anføre, at den forslå-
ede tilladelsesordning alene gælder for ”varebiler” som defineret i bekendtgø-
relse nr. 9316 af 3. marts 2006 om detailforskrifter for køretøjers indretning
og udstyr (024, Varebil, N1). Dermed målrettes tilladelsesordningen de køre-
tøjer, der rent faktisk er indrettet til at fragte gods, og det undgås herved, at
kørsel i almindelige personbiler omfattes af tilladelsesordningen.
2. Vægtgrænser
3F og LO bemærker, at det forudsættes, at der ikke bliver undtagelser fra
vægtgrænsen på 11 kg med hensyn til de typer af transporter, der omfattes af
lovforslaget.
Dansk Erhverv bemærker, at 2.000 kg vægtgrænsen medfører, at de fleste
biler på området vil blive inddraget i ordningen. Endvidere vil 11 kg vægtgræn-
sen pr. kolli medføre, at langt de fleste større operatører på området vil tilslutte
sig ordningen, idet det vil være administrativt uhåndterbart for dem både at
have biler, der er omfattet af ordningen og andre, der ikke er. Dansk Erhverv
lægger afgørende vægt på, at 11 kg vægtgrænsen netop bliver pr. kolli, dvs. at
der godt kan leveres f.eks. to kolli af 10 kg til samme kunde af hensyn til mad-
udbringning, avis- og reklamelevering mv.
Danske Medier hilser det velkomment, at der indføres en vægtgrænse på 11
kg pr. stykgods (kolli), således at det er muligt at gennemføre distribution af
aviser, magasiner, reklamer og mindre pakker uden at være omfattet af loven.
Det vil være muligt, men dog ikke uden omkostninger at have en grænse på
max. 11 kg pr. kolli (i praksis avisbundt) i distributionen.
DTL havde gerne set en tilladelsesordning, der omfattede alle varebiler, der
kører gods for fremmed regning uanset totalvægten, og at ordningen omfattede
alle pakker og andre kolli uanset vægt.
Organisationen finder dog samtidig, at en totalvægtsgrænse på 2.000 kg er så
tilpas lav, at det i begrænset omfang vil underminere tilladelsesordningens
omfang og har stor forståelse for det politiske ønske om at friholde omdeling af
aviser og reklamer til private samt madudbringning til f.eks. pensionister.
DTL støtter endvidere vægtgrænsen på 11 kg. pr. pakke/kolli, idet den vil fri-
holde de ovennævnte leveringer, og idet det vurderes, at den øvrige godskørsel
for fremmed regning med varebiler i større eller mindre omfang vil foregå med
Side 7/20
pakker og kolli på over 11 kg. De fleste varebiler og vognmænd vil derfor i prak-
sis blive omfattet af tilladelseskravet.
DI Transport opfordrer til, at man alene lader varebiler over 3.000 kg eller
2.800 kg være omfattet af tilladelseskravet, hvilket vil omfatte hovedparten af
varebilerne, der udfører godskørsel for fremmed regning, idet DI Transport
henviser til, at der i Varebilsudvalget var størst opbakning til en højere vægt-
grænse end 2.000 kg.
Organisationen kan ikke støtte afgrænsningen på 11 kg pr. levering og bemær-
ker, at en lignende vægtgrænse ikke findes for godskørsel med lastbil. Vægt-
grænsen på 11 kg vil ikke kunne håndhæves, og den vil endvidere være meget
besværlig og omkostningstung for virksomhederne at efterleve.
FDL finder, at ”gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods” bør
tages ud af lovforslagets § 1, stk. 2. FDL mener, at den slags særregler kun har
til formål at favorisere visse grene af transportmarkedet, dvs. den gren af
transportmarkedet, som i en årrække kreativt har benyttet et ukontrolleret
marked på godt og ondt, hvilket denne lovændring ellers skulle afhjælpe ved at
udgøre et redskab i kampen mod social løndumping og sort arbejde.
PostNord Danmark opfordrer til, at vægtgrænsen udgår, da den er helt uri-
melig og uforståelig og skaber ulige konkurrencevilkår på markedet. Endvidere
gør den reglerne vanskelige at håndhæve og efterleve i praksis.
Da PostNord Danmark har befordringspligt på nationale og internationale
pakker på op til 20 kg, bliver PostNord Danmark stillet urimeligt ringe i forhold
til de øvrige aktører på markedet. PostNord Danmark er overgået til en ny pro-
duktionsmodel, hvor pakker og dag-til dag breve og dagblade distribueres i ét
flow, hvilket betyder, at PostNord Danmark risikerer at skulle indhente og be-
koste tilladelser til hele varebilsparken på knap 3.000 biler, og at samtlige an-
satte, der fra tid til anden kører varebiler, skal opfylde uddannelseskrav. Post-
Nord Danmarks konkurrenter kan derimod frit vælge at undlade at fragte pak-
ker på over 11 kg og dermed undgå at skulle overholde reglerne.
Hensynet bag vægtgrænsen er dels at undgå tunge løft, dels at undtage budes
transport af blade, magasiner og reklamer fra reglerne. PostNord Danmark
bemærker hertil, at Arbejdstilsynets At-vejledning ikke foreskriver, at løft over
11 kg er sundhedsskadelige, idet det beror på en konkret vurdering. Endvidere,
at hensynet allerede er varetaget ved, at reglerne alene gælder køretøjer, der er
indrettet til godsbefordring og har en totalvægt på mere end 2.000 kg.
Rigspolitiet bemærker af hensyn til den vanskelige kontrolopgave for politiet,
at det i stedet for en vægtgrænse på 11 kg pr. stykgods kan overvejes generelt at
undtage de forsendelsestyper, man ønsker skal kunne køre tilladelsesfrit fra
tilladelseskravet.
Side 8/20
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at vægtgræn-
serne udgør et led i udmøntningen af B 165, som er blevet aftalt af et politisk
flertal uden om regeringen. På den baggrund foretager ministeriet ikke æn-
dringer af vægtgrænsen.
Hensigten med vægtgrænsen pr. kolli er at sikre, at udbringning og omdeling
af aviser, reklamer og mindre pakker i vid udstrækning kan ske tilladelsesfrit.
Forud for beslutning om denne afgrænsning har en række forskellige model-
ler for en tilladelsesordning været drøftet. Det er ministeriets vurdering, at
den model, der fremgår af lovforslaget, i vid udstrækning tilgodeser hensynet
til omdeling af aviser, reklamer m.m. baseret på objektive kriterier, således at
modellen ikke udgør en usaglig forskelsbehandling af andre typer af vare-
grupper eller brancher end dem, som sikrer omdeling af aviser og reklamer.
Ved vægtgrænse pr. stykgods forstås herefter den samlede vægt af den enkel-
te pakke eller kolli, hvilket skal forstås som vægten af den samlede pakning af
det pågældende gods. Det kan f.eks. være en pakke, et bundt aviser eller lig-
nende. Det afgørende er således, hvordan det pågældende gods er pakket, og
hvad den samlede vægt af denne pakning er. Det er derimod ikke nødvendig-
vis afgørende, hvad det enkelte løsgods vejer.
3. Løn- og arbejdsvilkår for varebilschauffører
DA og Dansk Erhverv opfordrer til, at godskørselslovens § 6, stk. 3, om kol-
lektive overenskomster ikke udvides til også at omfatte varebiler. Det er DA’s
opfattelse, at godskørselsloven siden 1973 med sit krav om at følge niveauet i
kollektive overenskomster har tenderet en form for almengøring, og at be-
stemmelsen i godskørselsloven dermed udgør en helt specifik undtagelse på det
danske arbejdsmarked.
Den danske aftalemodel bygger på en klar arbejdsdeling mellem politikerne og
arbejdsmarkedets parter, hvad angår fastsættelsen af løn- og arbejdsvilkår på
det danske arbejdsmarked. Det er DA’s opfattelse, at en udvidelse af godskør-
selslovens krav om at følge niveauet i kollektive overenskomster til nye områ-
der er af så principiel karakter, at det alene bør ske efter fælles indstilling fra
arbejdsmarkedets parter.
Dansk Byggeri og TEKNIQ finder, at det bør præciseres, at varebilsvirk-
somheder, der udfører godskørsel for fremmed regning, ikke nødvendigvis skal
begrænses til transportoverenskomster, men blot skal følge de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår, som findes i kollektive overenskomst, der er indgået
af arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for hele Danmark.
Dansk Byggeri frygter, at dets medlemmer fremover ikke vil få midlertidige
forlængelser eller godkendelser, hvis der ikke vedtages ændringer til den nuvæ-
rende § 6, stk. 3.
Side 9/20
Danske Medier oplyser, at bude, der omdeler dagblade i Danmark, er omfat-
tet af overenskomster mellem 3F og Danske Mediers Arbejdsgiverforening. Det
vil være i strid med den danske model, hvis Folketinget lovgiver herom.
DI Transport kan ikke støtte, at godskørselslovens § 6, stk. 3, udvides til at
omfatte godskørsel med varebiler. Lovforslaget er et så væsentligt indgreb i den
danske arbejdsmarkedsmodel, at det alene bør ske efter fælles indstilling fra
arbejdsmarkedets parter.
Mover fraråder, at der bliver stillet krav om løn- og arbejdsvilkår efter kollek-
tiv overenskomst. Det vil medføre en lavere agilitet, besværliggøre væksten for
små vognmandsvirksomheder og hæmme indtjeningsevnen yderligere, som de
små vognmandsvirksomheder i forvejen har svært ved.
Krav om løn og vilkår efter kollektiv overenskomst vil fremme særinteresser for
de store transportselskaber, som skubber administrationsbyrde og kravene om
fleksibilitet ned på de små underleverandører, hvis konkurrenceevne dermed
påvirkes negativt.
H.P. Therkelsen A/S anfører, at der efter selskabets oplysninger ikke findes
landsdækkende overenskomster på varebilsområdet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at kravet om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overens-
komster, fremgår af B 165, hvorfor dette krav opretholdes i lovforslaget.
Ministeriet skal desuden bemærke, at det ikke er et krav, at den kollektive
overenskomst for chauffører er landsdækkende, jf. bemærkningerne til lov-
forslaget, afsnit 3.3.4.
4. Uddannelse af varebilsvognmænd
DI Transport bemærker, at en kort tilpasset vognmandsuddannelse vil være
tilstrækkelig.
DTL mener, at vognmandsuddannelsen som minimum bør indeholde emner
om virksomhedsledelse og drift, arbejdsmarkeds- og sociallovgivning, tekniske
og driftsmæssige forhold, love og bekendtgørelser, dokumenthåndte-
ring/udfærdigelse af fragtbreve/CMR konventionen, ledelse og overenskomst-
forhold, budget, kalkulationer og bogføring/regnskab, trafiksikkerhed samt
forhandlingsteknik.
Organisationen foreslår en vognmandsuddannelse af fem dages varighed set i
lyset af, at et vognmandskursus for lastbiler i dag er på ca. tre uger, hvorfor et
tre dages kursus for en varebilsvognmand synes meget kort.
Side 10/20
H.P. Therkelsen A/S sætter spørgsmålstegn ved, om der er plads på uddan-
nelsescentrene til varebilsuddannelserne.
ITD har ingen bemærkninger til varigheden af vognmandskurset, men finder,
at det bør præciseres, hvad de pågældende kurser skal indeholde.
Mover anbefaler, at uddannelsen gennemføres på både dansk og engelsk og i
øvrigt på en måde og et niveau, som ikke besværliggør adgangen til dette arbej-
de for denne målgruppe.
PostNord Danmark kan tilslutte sig forslaget til en ”lightuddannelse” i for-
hold til kravene i den eksisterende godskørselslov. Uddannelseskravene vil
medføre en omkostning på 4-5 mio. kr. ved implementeringen under forudsæt-
ning af, at langt de fleste medarbejdere vil være omfattet af overgangsordnin-
gen og alene skal på efteruddannelse.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at uddannel-
sen af varebilsvognmænd vil være af kortere varighed end den eksisterende
uddannelse for lastbilvognmænd, hvilket fremgår af bemærkningerne til B
165.
Varigheden og indholdet af uddannelsen vil blive fastsat på bekendtgørelses-
niveau efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget. Indholdet af uddannelsen
vil tage afsæt i emnerne i den eksisterende lastbilvognmandsuddannelse, som
også er relevante for varebilsvognmænd.
Ministeriet bemærker, at uddannelsen af varebilsvognmænd som udgangs-
punkt vil foregå på dansk, men at der vil være mulighed for engelske uddan-
nelser.
5. Uddannelse af varebilschauffører
3F og LO finder det uklart, hvad længden er på den påkrævede chaufførud-
dannelse. 3F og LO foreslår, at der kræves en grunduddannelse på tre dage og
en efteruddannelse på to dage hvert femte år.
DI Transport kan ikke støtte forslaget om en lovpligtig chaufføruddannelse.
Det skyldes, at forslaget øger omkostningerne og de administrative byrder for
transportvirksomhederne unødigt. DI Transport bemærker desuden, at gods-
kørsel med varebil adskiller sig væsentligt fra kørsel med lastbil, hvorfor EU's
direktiv om uddannelse af chauffører kun omfatter tunge køretøjer og ikke va-
rebiler. DI Transport henviser i øvrigt til Varebilsudvalget, hvor der ikke kunne
dokumenteres nogen effekt på trafiksikkerheden ved en chaufføruddannelse for
varebiler. Endvidere udfører langt de fleste varebiler (ca. 95 %) ikke godskørsel
for fremmed regning og vil dermed ikke være omfattet af en chaufføruddannel-
se. Effekten på trafiksikkerheden er derfor meget minimal.
Side 11/20
DTL mener, at en chaufføruddannelse som minimum bør indeholde emner om
førstehjælp, konflikthåndtering, lastsikring, kapitel 1.3 kursus (optimering af
brændstofforbruget), dokumenthåndtering/udfærdigelse af fragtbreve/CMR
konventionen, ergonomi samt energirigtig kørsel/trafiksikker kørsel.
Det bør overvejes nøje, om kvalifikationsuddannelsen for varebilschauffører
med en varighed af højest tre dage og en efteruddannelse på højest to dage er
tilstrækkelig.
ITD har ingen bemærkninger til varigheden af kurserne, men finder, at det bør
præciseres, hvad de pågældende kurser skal indeholde.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at va-
righeden af uddannelsen af varebilschauffører foreslås til højest tre dage for
grunduddannelsen og højest to dage for efteruddannelsen hvert femte år.
Varigheden og indholdet af uddannelserne vil blive fastsat på bekendtgørel-
sesniveau efter en eventuel vedtagelse af lovforslaget. Indholdet af uddannel-
serne vil tage afsæt i emnerne i den eksisterende grunduddannelse og efter-
uddannelse for lastbilchauffører, og som også er relevante for varebilschauf-
fører.
6. Kapitalkrav
DI Transport bemærker, at en række virksomheder har både lastbiler og va-
rebiler, og kapitalkravet for varebiler i sådanne ”blandede” virksomheder skal
svare til 6.750 kr. for efterfølgende varebilstilladelser for at sikre ensartede
konkurrencevilkår.
DTL støtter niveauet for kapitalkravet, der lægger sig op af de beløb, som ind-
går i Kommissionens forslag fra 2017 om et tilladelseskrav for varebiler.
ITD finder, at beløbet bør være i overensstemmelse med kommende EU-krav.
PostNord Danmark finder, at egenkapitalkravet bør forhøjes, da etablering
af en vognmandsvirksomhed for varebiler kræver et vist kapitalgrundlag, og
kravet på 13.500 kr. for den første bil er for lavt. Der er risiko for, at det ikke vil
være tilstrækkeligt til at imødegå konkurser.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at ni-
veauet for kapitalkravet er fastsat i overensstemmelse med Kommissionens
forslag til krav for varebiler efter beslutning fra det flertal af partier, der ved-
tog B 165. En virksomhed med både lastbiler og varebiler vil skulle opfylde det
højere krav til egenkapital for lastbilerne og det lavere krav til egenkapital for
varebilerne.
Side 12/20
Restancer til det offentlige
DTL lægger stor vægt på kravet om, at tilladelser ikke kan gives til en virksom-
hed med en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller mere. DTL for-
venter, at tilladelsesordningen vil forebygge gæld til det offentlige, f.eks. mang-
lende indbetaling af moms, som er af en størrelsesorden, der langt overstiger
det offentliges omkostninger ved tilladelsesordningen.
ITD har ingen bemærkninger til størrelsen af den forfaldne gæld til det offent-
lige på 50.000 kr. eller derover, da beløbet svarer til, hvad der i forvejen gælder
for nuværende godsvognmænd.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig ovenstående be-
mærkninger.
7. Anvendelse af chaufførvikarer
Dansk Erhverv og DTL finder det uhensigtsmæssigt, at det ved brug af en
hvilken som helst varebil også uden for den foreslåede tilladelsesordning, f.eks.
i et håndværksfirma eller andet, vil skulle kræves, at chaufføren er ansat i virk-
somheden eller er ansat i et godkendt chaufførvikarbureau. Det er efter DTL’s
og Dansk Erhvervs opfattelse ikke hensigten med lovgivningen.
DI Transport opfordrer til, at firmakørsel med varebiler ikke omfattes af
godskørselslovens § 1, stk. 4, om, at der kun må bruges chauffører ansat hos
den pågældende virksomhed eller hos et vikarbureau, der er godkendt til chauf-
førvikarudlejning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Lovforslaget indebærer
en væsentlig administrativ byrde for små og mellemstore virksomheder, der
ikke udfører godskørsel for fremmed regning.
Organisationen kan ikke støtte, at godskørselslovens § 6a, stk. 1-3, om anven-
delse af chauffører, chaufførvikarer og godkendelse af chaufførvikarvirksomhe-
der udvides til at omfatte varebiler.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at bestemmel-
sen om anvendelse af chaufførvikarer i virksomheder, der udfører godskørsel
for fremmed regning, har sammenhæng med kravet i godskørselsloven § 6,
stk. 3, om, at en tilladelsesindehaver skal følge bestemmelser om løn- og ar-
bejdsvilkår for chauffører i de pågældende kollektive overenskomster.
Kun indehavere af tilladelser til godskørsel for fremmed regning kan godken-
des af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som chaufførvikarvirksomheder.
Dermed sikres det, at både ansatte chauffører og chaufførvikarer aflønnes
efter gældende løn- og arbejdsvilkår.
Side 13/20
Ministeriet skal dog anføre, at det ikke vil være rimeligt at pålægge de mange
virksomheder, der udfører firmakørsel i varebiler, kun at anvende egne
chauffører eller chaufførvikarer fra en af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen
godkendt chaufførvikarvirksomhed, hvorfor ministeriet vil foretage tilretning
af godskørselslovens § 1, stk. 4, således at dette ikke vil være et krav.
8. Anmeldelse af varebiler til firmakørsel
Dansk Byggeri og TEKNIQ betragter kravet om anmeldelse til SKAT om
varebilens anvendelse til firmakørsel som en helt unødvendig administrativ
byrde, som rammer en helt anden branche end transportbranchen.
DI Transport kan ikke støtte forslaget om, at alle varebiler, der overstiger
2.000 kg skal registreres til firmakørsel, idet forslaget vil have en række negati-
ve konsekvenser for de virksomheder, håndværkere mv., der benytter sig af
varebiler med en tilladt totalvægt over 2.000 kg.
Landbrug og Fødevarer anfører, at virksomheder, der udfører firmakørsel,
og SKAT vil få en administrativ byrde i forbindelse med anmeldelse af bilerne
til firmakørsel.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at hen-
sigten med anmeldelsespligten er, at det på en relativ enkel måde skal være
muligt at kontrollere overholdelse af reglerne, idet politiet på denne måde kan
adskille varebiler, der udfører firmakørsel, fra varebiler, der udfører gods-
kørsel for fremmed regning, som kræver tilladelse.
9. Fleksibel anvendelse af lastbiltilladelser
Dansk Erhverv og DTL foreslår, at det skal fremgå af godskørselsbekendt-
gørelsen, at tilladelser til godskørsel for fremmed regning med lastbiler umid-
delbart vil kunne anvendes til godskørsel for fremmed regning med varebiler.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan oplyse, at tilladelser til gods-
kørsel for fremmed regning til varebiler vil blive udstedt som elektroniske
tilladelser. Da tilladelser til godskørsel for fremmed regning til lastbiler ud-
stedes som papirtilladelser efter en EU-model, vil det ikke være muligt at an-
vende disse tilladelser til kørsel med varebiler.
10. Håndhævelse af tilladelseskravet
3F og LO finder, at håndhævelse af 11 kg grænsen vil medføre problemer, idet
politiet i forbindelse med den løbende kontrol skal være i stand til at kontrolle-
re, at transportører uden vognmandstilladelse ikke transporterer enheder/kolli
på over 11 kg.
Side 14/20
DTL anbefaler under hensyn til en god og effektiv håndhævelse, herunder poli-
tiets rolle, kraftigt til, at også indehavere af tilladelser til godskørsel for frem-
med regning med varebiler – på samme måde som i dag for lastbiler – vil frem-
gå af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside, så både myndigheder,
kollegaer, kunder (transportkøbere), leverandører og chauffører vil få et værk-
tøj til at sikre sig mod ”urent trav”.
FDL finder, at det på intet tidspunkt i det forudgående arbejde har været FDL’s
intentioner, at lovgivningen skulle udformes bevidst for at vanskelliggøre kon-
trolarbejdet af ordningen. Tværtimod var det hensigten, at en regulering skulle
lette kontrolarbejdet.
ITD finder, at forslaget i praksis vil være svært at håndhæve effektivt. Det vil
være vanskeligt for politiet at konstatere, om der køres med kolli lige op til 11
kg eller måske lidt derover. Det vil i givet fald medføre, at politiet medbringer
vægte.
Tilsvarende synes den fastsatte 2.000 kg vægtgrænse ikke at være begrundet
tilstrækkeligt og vil være vanskelig at håndtere for politiet. Vægtgrænsen på
2.000 kg forekommer noget tilfældigt fastsat henset til, at man i andre lande
har visse regler for køretøjer fra 2.800 kg (køre- og hviletid), i EU-vejpakkens
forslag nævnes en grænse på 2.400 kg, og i andre lande opereres der med en
grænse på 500 kg.
H.P. Therkelsen A/S anfører, at en kontrol af, om vægten af de enkelte kolli
overstiger 11 kg, vil være meget vanskelig.
PostNord Danmark finder det altafgørende, at lovgivningen følges til dørs
med allokering af fornødne ressourcer, prioritering og redskaber til myndighe-
derne således, at der kan gennemføres en løbende kontrolindsats med en aktiv
og synlig tilstedeværelse på vejene og distributionscentralerne, hvor varebiler-
ne kører til og fra.
Rigspolitiet vurderer, at vægtgrænsen på 11 kg pr. stykgods vil medføre en
vanskelig kontrolopgave for politiet, da det vil være nødvendigt for politiet at
veje det transporterede stykgods for at afgøre, hvorvidt der er tale om godskør-
sel, der er omfattet af tilladelsesordningen.
Rigspolitiet bemærker endvidere, at de kan tilslutte sig anbefalingen fra Vare-
bilsudvalget om, at der gennemføres en nærmere udredning af håndhævelses-
problematikken, herunder ressourcespørgsmål og den praktiske adskillelse af
varebiler med forskellige formål.
Rigspolitiet finder umiddelbart, at lovudkastet indebærer flere håndhævelses-
mæssige vanskeligheder. Det vil i praksis være vanskeligt for politiet at identifi-
cere, hvilke varebiler der er omfattet af ordningen. Det forventes at kræve yder-
Side 15/20
ligere efterforskning mht., om der udføres kørsel for fremmed regning, firma-
kørsel eller privat kørsel.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har noteret sig bemærkningerne
vedrørende håndhævelse. Ministeriet skal hertil alene bemærke, at modellen
for tilladelsesordning er baseret på politisk enighed om udmøntning af B 165
blandt de partier, der vedtog beslutningsforslaget.
Indehavere af tilladelser til varebiler vil på tilsvarende vis som indehavere af
tilladelser til lastbiler fremgå af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemme-
side ”Find transportvirksomhed”.
11. Straffebestemmelser
3F og LO finder det problematisk vedr. bødestraf, at der kan gå lang tid med
sagsforberedelse forud for afgørelse (evt. dom), efter at politiet ved en vejside-
kontrol konstaterer, at en varebil uden tilladelse medbringer kolli, der vejer
mere end 11 kg.
Organisationerne ønsker oplyst, om den lovstridige transportaktivitet blot kan
fortsætte i den periode og med hvilke konsekvenser. 3F og LO finder, at der ved
udmåling af straffen skal lægges vægt på, hvilke økonomiske gevinster der er
opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.
Rigspolitiet bemærker, at lovudkastet ikke indeholder retningslinjer om det
påtænkte sanktionsniveau for godskørsel uden tilladelse i varebiler eller mang-
lende medbringelse af tilladelse.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan oplyse, at politiet efter gods-
kørselsloven har mulighed for at tilbageholde et køretøj, med hvilket der udfø-
res godskørsel i strid med loven. Tilbageholdelse kan ske, indtil forholdene er
bragt i overensstemmelse med godskørselsloven.
Det vil i lovforslaget blive præciseret, at det eksisterende bødekatalog for
overtrædelser af godskørselslovgivningen også vil omfatte varebilsområdet.
Hvis den ulovlige kørsel fortsætter gennem længere tid, vil dette have betyd-
ning for bødens størrelse, idet denne vil kunne fordobles eller tredobles, hvor
der foreligger skærpende omstændigheder.
12. Overgangsbestemmelser
Dansk Erhverv og DTL støtter overgangsordningen for såvel vognmænd
som chauffører, der i mindst to år har beskæftiget sig med godskørsel for
fremmed regning med varebiler, som ikke skal gennemføre og bestå hhv. kvali-
fikationskursus for varebilschauffør og varebilsvognmandskursus.
Side 16/20
Organisationerne foreslår, at en vognmand, der har tilladelse til godskørsel for
fremmed regning med lastbil, umiddelbart vil være kvalificeret til at få tilladel-
ser til godskørsel for fremmed regning med varebil under opfyldelse af det til-
knyttede kapitalkrav.
Danske Speditører foreslår, at lovforslagets § 1, stk. 2, ikke sættes i kraft før
den 1. januar 2020, således at erhvervslivet og uddannelsesstederne får en fair
chance for at indrette sig efter de nye vilkår.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil bemærke, at en virk-
somhed, der har tilladelse til godskørsel for fremmed regning med en lastbil,
på lige fod med andre ansøgere skal opfylde alle fastsatte krav.
Datoen for ikrafttrædelse af tilladelsesordningen for varebiler er endnu ikke
fastsat. Ikrafttrædelsesdatoen vil følge regeringens regler for fælles ikraft-
trædelse af erhvervsrettet lovgivning, og ikrafttrædelsesdatoen vil således
blive enten 1. juli eller 1. januar.
13. Gebyr
Dansk Erhverv kan ikke støtte en gebyrordning, idet priskonkurrencen på
området er hård.
DI Transport kan ikke støtte kravet om gebyr for tilladelser, da et gebyr
kommer oven i de øvrige administrative byrder, som følger af forslaget. Desu-
den er gebyrforslaget imod anbefalingerne fra Varebilsudvalget.
DTL foreslår, at der ikke indføres en gebyrordning.
ITD finder det afgørende, at lastbiler over 3.500 kg på intet tidspunkt belastes
økonomisk af indførelsen af et nyt tilladelsessystem for varebiler.
PostNord Danmark anfører, at et gebyr på ca. 1.500 kr. pr. tilladelse vil
medføre en ekstra omkostning på op mod 4,5 mio. kr. Efter PostNord Dan-
marks opfattelse er det helt afgørende, at den i lovbemærkningerne omtalte
alternative model skal være gældende for at undgå en skævvridning af byrderne
ved hele tilladelsesordningen i branchen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det
er forudsat, at omkostninger forbundet med udstedelse af tilladelser til gods-
kørsel for fremmed regning i varebiler samt efterfølgende tilsyn skal finansie-
res via gebyrer.
Det estimeres på nuværende tidspunkt, at gebyrsatsen pr. udstedt vogn-
mandstilladelse til godskørsel for fremmed regning i små varebiler vil beløbe
sig til ca. 1.500 kr. pr. udstedelse (tilladelse). Gebyrsatsen beregnes med ud-
Side 17/20
gangspunkt i en periode på 10 år, frem for Finansministeriets standard på
fire år, så udsving i satsen minimeres mest muligt.
14. Forholdet til persondataretten
Datatilsynet bemærker, at der ikke efter persondataloven følger en forpligtel-
se til at etablere digitale selvbetjeningsløsninger. Hvis der etableres en obliga-
torisk digital selvbetjeningsløsning, skal persondataloven iagttages i sin helhed,
ligesom sikkerheden ved denne skal leve op til de krav, som gælder for den of-
fentlige forvaltning efter sikkerhedsbekendtgørelsen – fra den 25. maj 2018
databeskyttelsesforordningen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan bekræfte, at persondataloven
og databeskyttelsesforordningen vil blive iagttaget i forbindelse med etable-
ring af den digitale selvbetjeningsløsning.
15. Medansvar for afsendervirksomheden
3F og LO foreslår, at afsendere af gods, der vejer mere end 11 kg, skal kunne
gøres medansvarlige, hvis de ikke sikrer sig, at transportøren har den fornødne
vognmandstilladelse.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at B 165 ikke inde-
holder krav om transportkøberansvar, og at dette krav ikke er blevet fremført
i de efterfølgende politiske drøftelser.
16. Køre- og hviletidsbestemmelser
3F og LO finder det bekymrende, at lovforslaget ikke indeholder hviletidsbe-
stemmelser, som var en del af det oprindeligt fremsatte beslutningsforslag. Det
er et stort problem, at alt for mange varebilschauffører har alt for lange ar-
bejdsdage. Det er en belastning for chaufførerne, og samtidig nedsætter det
trafiksikkerheden.
DI Transport ser positivt på, at godskørsel med varebiler ikke skal være om-
fattet af reglerne om køre- og hviletid og krav om kontrolapparat.
PostNord Danmark beklager, at lovforslaget ikke indbefatter bestemmelser
for, hvor lang tid en fører må køre, og hvornår der skal holdes pauser og hvil.
Lovforslaget kommer dermed ikke til at imødegå den sociale dumping i form af
bekæmpelse af de udanske arbejdsmiljøforhold med 10-12 timers arbejdsdage
og de facto nettotimelønninger, som ligger under mindstelønnen på det danske
arbejdsmarked, for så vidt angår de ”selvstændige vognmænd”, som reelt virker
i et ansættelsesforhold til transportfirmaet, de er ”underleverandører” for.
Side 18/20
Chauffører i Sverige, Finland, Holland og Tyskland er f.eks. forpligtet til at føre
kørebøger eller tilsvarende over deres arbejdstid, men ikke til at installere en
takograf.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at bestemmelser om
køre- og hviletid for varebilschauffører fremgik af B 165 som oprindeligt
fremsat, men at der efterfølgende var politisk flertal for at lade krav herom
udgå af beslutningsforslaget, som således blev vedtaget uden bestemmelser
om køre- og hviletid.
17. Evaluering
Dansk Erhverv anbefaler, at der indbygges en evalueringsklausul i lovgivnin-
gen. Dansk Erhverv vurderer, at reguleringens konsekvenser for den faglige og
servicemæssige standard på området samlet set er positiv, men at effekten på
kapaciteten til gengæld formentlig bliver negativ, og konsekvenserne for even-
tuel udenlandsk konkurrence er vanskelige at bedømme på det foreliggende
grundlag.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal bemærke, at B 165 ikke inde-
holder en evalueringsklausul. Ministeriet vil dog som udgangspunkt stille sig
positiv over for et ønske om en evaluering af lovgivningen.
18. Øvrige ændringer
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har foretaget en række administrati-
ve ændringer af lovforslaget sammenlignet med den version af lovforslaget, der
var i ekstern høring. Der er tale om lovtekniske ændringer samt konsekvens-
ændringer som følge af indførelsen af ny tilladelsesordning for varebiler, som
ikke fremgik af lovforslaget tidligere. Lovforslagets bemærkninger er ligeledes
ændret, herunder navnlig afsnit 4 og 5 om økonomiske og administrative kon-
sekvenser for henholdsvis det offentlige og erhvervslivet. Endelig er der som
bilag 1 til lovforslaget tilføjet en parallelopstilling af lovforslaget sammenholdt
med gældende ret.
Side 19/20
Bilag 1
Høringsliste vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
godskørsel
Advokatsamfundet
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik
Arbejdsgiverne
COOP Danmark A/S
Copenhagen Business School
Danmarks Naturfredningsforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Detail
Dansk Erhverv
Danmarks Erhvervsfremme
Dansk Iværksætter Forening
Dansk Supermarked Group
Dansk Transport og Logistik – Danske Vognmænd
Danske Advokater
Danske Medier
Danske Regioner
Danske Speditører
Datatilsynet
De Sammenvirkende Købmænd
DI
DI Transport
Erhvervsstyrelsen
Foreningen for Dansk Internethandel
FK Distribution
Fagligt Fælles Forbund, 3F
Frie Danske Lastbilvognmænd
Forbrugerrådet TÆNK
H.P. Therkelsen A/S
ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
KL
Landbrug og Fødevarer
Landsorganisationen i Danmark
Mover
NOAH Trafik
PostNord AB
Rigspolitiet
Rådet for Sikker Trafik
SMVdanmark – Det nye håndværksråd
Transporterhvervets Uddannelser (TUR)
Værksforum, Region Bornholm
Vækstforum, Region Hovedstaden
Side 20/20
Vækstforum, Region Midtjylland
Vækstforum, Region Nordjylland
Vækstforum, Region Sjælland
Vækstforum, Region Syddanmark
Årstiderne


TRM Morten Lorentzen
Fra: Poul Christensen, Transportgruppen <poul.christensen@3f.dk>
Sendt: 9. marts 2018 08:01
Til: TRM Morten Lorentzen; Mail TRM
Cc: Stephan Agger; Flemming Overgaard, Transportgruppen; Hans Christian Graversen,
Transportgruppen
Emne: Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler) -
høringssvar fra 3F
Morten Lorentzen
Fu 1dm ægti g
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
mlotrm.dk; trm@trm.dk
Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
Høringssvar fra 3F
Generelt
3F er meget tilfreds med, at der omsider kommer en lovgivning, det modvirker snyd, social
dumping mv. i den del af transportbranchen, der udfører godstransport med køretøjer under
3500 kg. totalvægt (kurerbranchen).
Med det foreliggende lovforslag er det gode muligheder for at komme en stor del af disse
problemer til livs — om end der formentlig fortsat vil være problemer i virksomheder, der
udfører godstransport med køretøjet mindre end 2000 kg. totalvægt.
3F ser frem tit, at vi her i landet - via krav til faglige kvalifikationer, arbejdsvilkår, økonomi,
restancer til det offentlige, vandel og god skik, virksomhedsform og forretningssted samt
uddannelse af varebilschauffører — fr forbedret forholdene i branchen.
Enkelte bemærkninger
Hgndhævelse af vægtgrænsen for transporteret ciods
3E forudset problemer i forbindelse med hndhævelse af 11 kg. grænsen.
I forbindelse med den løbende kontrol skal politi m.v. være i stand til at kontrollere, at
transportører uden vognmandstilladelse ikke transporterer enheder/kolli p over 11 kg.
Hvis det ved fx en vejsidekontrol konstateres, at en varebil, der ikke er omfattet af en
tilladelse, medbringer kolli, der vejer mere end 11 kg, s omtales der i de foreslåede
straffebestemmelser muligheden for bødestraf. Problemet er i den forbindelse, at der kan g
lang tid med sagsforberedelse forud for afgørelse (evt, dom). Kan den lovstridige
transpoftaktivitet blot fortsætte i denne periode? Med hvilke konsekvenser?
3F lægger i den forbindelse vægt p formuleringen i de allerede eksisterende
straffebestemmelser om, at der ved udmling af straffen skal lægges vægt p, hvilke
økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende overtrædelse.
Afsender-medansvar ved ulovlig transport
3F foreslår, at afsendere af gods, der vejer mere end 11 kg, skal kunne gøres medansvarlige,
hvis de ikke sikrer sig, at transportøren har den fornødne vognmandstilladelse.
Undtacielser fra vægtgrænsen
3F forudsætter, at der ikke bliver undtagelser fra vægtgrænsen p 11 kg. med hensyn til de
typer af transporter, der omfattes af lovforslaget.
Hviletidsbestemmelser
I det oprindeligt fremsatte beslutningsforslag indgik et ønske om indførelse af
hviletidsbestemmelser. Desværre gled dette initiativ ud under behandlingen i Folketinget.
3F ser fortsat et stort problem i, at alt for mange varebilchauffører har alt for lange
arbejdsdage. Dette er en belastning for chaufførerne. Endvidere nedsætter det
trafiksikkerheden.
3F havde foretrukket klare hviletidsbestemmelser i det foreliggende lovforslag. Uden dette
gælder kun de almindelige bestemmelser om arbejdstid, som for det første er utilstrækkelige
nr det gælder chauffører, for det andet er svære at kontrollere, nr der ikke kræves takograf
eller kontrolapparat.
Grund- og efteruddannelse af chaufførerne
Der er uklarhed i lovforslaget med hensyn til længden af den pkrævede uddannelse af
chaufførerne.
3F finder, at der kræves 3 dages grunduddannelse for at n gennem de nødvendige emner.
Herudover vil to dages obligatorisk efteruddannelse hvert 5. r være passende.
P vegne af 3F’s Transportgruppe
Poul Christensen
Poul Christensen
Konsulent
3F Transport
21786444
2
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
tcm@trm.dk
mlo@trm.dk
Ekstern høring over forslag til lov om ændring af godskør
selsloven (tilladelsesordning for varebiler)
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har alene bemærkninger til det fremsendte lov- 9. marts 2018
forslag i relation til den danske aftalemodel og godskørselslovens § 6, stk. 3, om MSK
kollektive overenskomster. For s vidt angr lovforslagets konsekvenser for DokID: 116768
transportbranchen i form af yderligere administrative byrder og dyrere vejtrans
port m.v. henviser DA til høringssvar fra DI, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, Danske
Mediers Arbejdsgiverforening og TEKNIQ samt Dansk Byggeri.
Den danske aftalemodel bygger p en klar arbejdsdeling mellem politikerne og
arbejdsmarkedets parter i forhold til fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkår
p det danske arbejdsmarked.
Derfor er DA og LO også enige om, at det ikke er foreneligt med den danske
model at almengøre kollektive overenskomster.
Det er DA’s opfattelse, at godskørselsloven siden 1973 med sit krav om at følge
niveauet i kollektive overenskomster har tenderet en form for almengøring og
dermed udgjort en helt specifik undtagelse p det danske arbejdsmarked.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 blev parterne p det private arbejds
marked enige om et fælles grundlag for en revision af godskørselsloven. Parter
nes anbefaling indgik i det mæglingsforslag, som forligsmanden fremsatte den
27. marts 2017, og som efterfølgende blev vedtaget.
Det er DA’s opfattelse, at en udvidelse af godskørselslovens krav om at følge
niveauet i kollektive overenskomster til nye omrder er af s principiel karakter,
at det alene bør ske efter fælles indstilling fra arbejdsmarkedets parter.
P den baggrund skal DA opfordre Folketinget til enten ikke at vedtage det frem
satte forslag eller til at undtage varebiler fra den eksisterende godskørselslovs §
6, stk. 3, om kollektive overenskomster.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Martin Steen Kabongo
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113 Tlf. 33389000 CVR 16834017
DK-1790 København V www.da.dk E-mail da@da.dk
TEKN IQ dansI,
INSTA[IAHONS,.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
trmtrm.dk
mIo(trm.dk
9. marts 2018
J-nr.: 224962 / 2480261
Ekstern høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordnin
get for varebiler)
Dansk Byggeri og TEKNIQ vælger at afgive et fælles høringssvar. På punkter, hvor der er
særinteresser for en af organisationerne, hvilket primært er vedrørende transporttilladelser,
fremgår det nedenfor.
Organisationerne har følgende bemærkninger til det lovforslag, som Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet den 9. februar 2018 har fremsendt til DA og enkelte arbejdsgiverorganisa
tioner. Dette høringssvar supplerer Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar.
Overordnet
Lovforslaget er en konsekvens af en folketingsbeslutning fra 2017, hvor et folketingsflertal
ønskede at bekæmpe social dumping og sort økonomi inden for transportbranchen. Med
lovforslaget udvides kravet om transporttilladelse til også at omfatte virksomheder, der for
fremmed regning - med varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg - som fragtet
gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Derved udvides lovens krav om
tilladelse samt vandels- og uddannelseskrav m.v. til også skal gælde, når der udføres gods-
kørsel for fremmed regning i sådanne varebiler. Derudover indføres en anmeldelsesordning
for de biler, som kører såkaldt ‘firmakørsel”.
For så vidt angår den egentlige transportbranche kan det sagtens være, at lovforslaget kan
medvirke til det ønskede formål — forudsat at der bliver ført den nødvendige kontrol. Imidler
tid kommer udvidelsen også til at omfatte langt hovedparten af de danske varebiler, som an
vendes inden for bygge- og håndværksbranchen. De anvendes i langt overvejende grad til
det, som i loven er defineret som “firmakørsel’ og vil derfor som udgangspunkt være fritaget
for reglerne om godskørsel.
Imidlertid omfatter reglerne om godskørsel for fremmed regning også såkaldt blandet kørsel,
hvor en del af godskørslen sker med fremmed gods, og derfor vil denne del kræve tilladelse.
Det er ikke ualmindeligt, at håndværkere i byggebranchen, som en service for kunder eller
samarbejdspartnere og som en bi-ydelse, fragtet enten varet, affald eller andet, som ikke har
tilstrækkelig tilknytning til håndværkerens ydelse, at det falder ind under begrebet “firmakør
sel”. Derved rammes bygge- og anlægsbranchen af kravet om transporttilladelse og de be
tingelser, der stilles for at opnå transporttilladelser både for varebiler over 3.500 kg og for
varebiler mellem 2.000 og 3.500 kg. Derudover medfører den planlagte lovændring også, at
der fremover skal ske en anmeldelse til SKAT om varebilens anvendelse til firmakørsel, hvil-
Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank:
1358 København K CVR-nr.:26 9111 25 infodanskbyggeri.dk 5032-0001028719
ket vi betragter som en helt unødvendig administrativ byrde, som rammer en helt anden
branche end transportbranchen.
Lovændringen vil derfor ramme en lang række af de varebiler, som anvendes inden for byg
ge- og anlægsbranchen.
Reglerne omfatter i dag også virksomheder, der ikke har vognmandskørsel som deres pri
mære virke. Ved at udvide området for transporttilladelser til de mindre biler udvides konse
kvenserne af reglerne også, og det rammer såvel Dansk Byggeris som TEKNIQs medlems
virksomheder betydeligt hårdere end de nuværende regler.
Krav til specifikke overenskomster for at få transporttilladelse til varebiler over 3.500 kg
Det følget at den nugældende godskørselslovs § 6, stk. 3, at indehaveren af en tilladelse
skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågæl
dende kollektive overenskomster.
Selvom nogle af Dansk Byggeris kollektive overenskomster indeholder bestemmelser vedrø
rende chauffører, er det i henhold til retningslinjer udstedt af Trafikstyrelsen ikke muligt for
medlemmer af Dansk Byggeri at opnå tilladelse til varebiler med en tilladt totalvægt på mere
end 3.500 kg. Tilladelser udstedes i dag således alene til virksomheder, der følger en af fem
specifikt nævnte overenskomster: Dansk Transport og Logistiks Arbejdsgiverforening (DTL
A) og 3F Transportgruppen, Dl/Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik (ATL) og 3F
Transportgruppen, Dl og 3F Transportgruppen for lagerarbejdere, chauffører og havnearbej
dere, lTD Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagbevægelse samt Kristelig Arbejdsgiverfor
ening og Det Faglige Hus. Styrelsen forlænget dog administrativt godskørselstilladelser ud
stedt til medlemmer af Dansk Byggeri midlertidigt, ligesom nyansøgninger indtil videre imø
dekommes med midlertidige tilladelser med bemærkning om, at det må forventes, at
spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne opfylder kravet i godskørselsloven vil blive taget
op, når der foreligget afklaring om ændringen af godskørselsloven.
De nuværende regler for godskørsel udgør efter Dansk Byggeris opfattelse en uheldig og
urimelig forskelsbehandling, idet der er bestemmelser vedrørende løn- og arbejdsvilkår for
chauffører i en række af Dansk Byggeris overenskomster, der alle er indgået med 3F Bygge-
gruppen. Disse overenskomster er imidlertid ikke nævnt i Trafikstyrelsens retningslinjer.
Dansk Byggeri ser derfor gerne, at loven præciseres, så det fremgår, at virksomheder der
udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler over 3.500 kg skal følge de bestemmelser
om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, som findes i alle de kollektive overenskomster, der er
indgået af arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder for hele Danmark.
Dansk Byggeri frygter, at Dansk Byggeris medlemmer fremover ikke vil få midlertidige for
længelser eller godkendelser, hvis der ikke vedtages ændringer til den nuværende § 6, stk.
3. Lovforslaget indeholder ingen ændringsforslag i forhold til overenskomstdækningen, hvil
ket kan betyde en cementeting af kravet om, at det kun er de 5 nævnte overenskomster,
som herved på vilkår, der ligner eksklusivaftaler, accepteres som overenskomstgrundlag.
Lovforslagets krav til specifikke overenskomster for at få transporttilladelse til varebiler under
3.500 kg
Med lovforslaget udvides kravet om specifikke overenskomster til også at gælde varebiler
under 3.500 kg. Indholdet af den nugældende godskørselslovs § 6, stk. 3, ændres ikke ved
lovforslaget, men derimod udvides reglerne til at omfatte varebiler over 2.000 kg. Derfor vil
kravet om bestemte overenskomster også omfatte varebiler under 3.500 kg.
Ved at udvide kravet om specifikke overenskomster til også at gælde varebiler under 3.500
kg, udvides den uheldige og urimelige forskelsbehandling. Der er som nævnt bestemmelser
vedrørende løn- og arbejdsvilkår for chauffører i en række af Dansk Byggeris overenskom
Side 2 al 3
ster, det alle er indgået med 3F Byggegruppen. Disse overenskomster et imidlertid ikke
nævnt i Trafikstyrelsens retningslinjer, og disse overenskomster kan derfor ikke efter det fo
religgende lovforslag danne grundlag for en transporttilladelse.
Derudover vil den blandede godskørsel også ske af medarbejdere, som ikke er egentlige
chauffører men derimod håndværkere, som er omfattet af andre overenskomster. Hvis kravet
om særlige overenskomster for denne blandede kørsel fastholdes, vii det derfor være nød
vendigt, at andre overenskomster end chaufføroverenskomster eller overenskomster med
chaufførbestemmelser kan danne grundlag for en transporttiliadelse for disse varebiler.
Dette vil imidlertid stride mod “den danske model”, således som Dansk Arbejdsgiverforening
påpeger i sit høringssvar.
Ved udvidelsen af området for transporttilladelser er det derfor endnu mere nødvendigt, at
loven præciseres, så det fremgår, at virksomheder det udfører godskørsel for fremmed teg
ning i varebiler på over 2.000 kg men under 3500 kg ikke nødvendigvis skal begrænses til
de ovenfor nævnte transportoverenskomster, men blot skal følge de bestemmelser om løn-
og arbejdsvilkår, som findes i kollektive overenskomster, der er indgået af arbejdsmarkeds
parter i Danmark, og som gælder for hele Danmark.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Med lovforslaget indføres også krav om, at alle varebiler med en tilladt totalvægt på mere
end 2.000 kg, som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, og
som anvendes til firmabiler skal anmeldes til SKAT. Med den foreslåede lovændring vil
håndværksvirksomhederne under alle omstændigheder skulle registrere deres varebiler og
afstå fra at yde den service, der består i at fragte gods for fremmed regning. Alternativt skal
der søges en godskørselstilladelse for sikre sig mod en overtrædelse af loven. Det er en ad
ministrativ byrde, som er unødvendig og rammer en hel branche urimeligt.
Dansk Byggeri og TEKNIQ er bekymrede for, at udvidelsen af området for forudgående tilla
delse fører til yderligere administrative byrder og forhindringer for de (ofte små) virksomhe
der, der udfører blandet transport eller transport for fremmed regning. Dette omfatter blandt
andet kravet om faglige kvalifikationer, vognmandskursus, økonomi, restancer til det offentli
ge, vandel og god skik, virksomhedsform og forretningssted. De nye administrative og øko
nomiske byrder er efter Dansk Byggeris og TEKNIQs opfattelse unødvendige og urimelige
for bygge- og anlægsbranchen.
øvrige kommentarer
Endelig mener Dansk Byggeri og TEKNIQ, at lovforslaget generelt medfører, at danske virk
somheder stilles væsentlig dårligere end udenlandske tjenesteydere, som udfører arbejde i
Danmark. Det skyldes, at den foreslåede ændring kun gælder dansk indregistrerede biler.
Det medfører, at en virksomhed, som anvender udenlandsk registrerede varebiler, ikke falder
ind under reglerne. Hertil kommer, at EU-reglerne om cabotagekørsel ikke gælder for biler
under 3.500 kg.
På ovennævnte baggrund og på baggrund af Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar skal
Dansk Byggeri og TEKNIQ opfordre Folketinget til enten ikke at vedtage det fremsatte lov
forslag eller vedtage ændrede bestemmelser vedrørende overenskomstdækningen.
Ve,njig hilsen
nk Byggeri og TEKNIQ
( g //‘
ÄnI)hülow Ja en
Side 3 af3
DANSK ERHVERV www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
DK-1217 København K T. +45 3374 6000
ERI—IVERI
Transport-, Bygge- og Boligministeriet
9. marts 2018
Horing over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesord
ning for varebiler).
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv har modtaget ministeriets høring af 9. februar 2018 vedrørende ovennævnte.
Lovforslaget er fremkommet efter en længere politisk proces, blandt andet i erkendelse af, at
godstransport med varebiler er i stigning i høj grad på grund af stigningen i e-handelen.
Levering af e-handelsvarer medfører et skifte i logistikudfordringerne på området idet transport-
virksomhederne nu, i stedet for at levere fra lager til butik, i stadigt større omfang skal levere fra
lager direkte til forbrugeren — såkaldt “last mile”-levering.
De markedsmæssige ændringer stiller andre krav til transportvirksomhedernes disponering afbi
lerne, og til chaufføren, der nu ikke har en professionel modtager, men i stedet en privatperson.
Det stiller derudover store krav til kapaciteten idet der nu skal langt flere biler og chauffører til
levering af den samme mængde gods.
En tilladelsesordning for varebiler som angivet i lovforslaget vil efter Dansk Erhvervs opfattelse
højne niveauet i branchen gennem uddannelse samtidig med at niveauet for restancer til det of
fentlige på området vil sænkes.
Dansk Erhvervs transportkøbere — herunder e-handelsvirksomhederne - er dog alvorlig bekymret
for ordningens indvirkning på udbuddet af transportkapacitet idet den højere adgangstærskel
næppe vil styrke incitamentet til at søge ind i branchen på et tidspunkt, hvor efterspørgslen er
stærkt stigende.
jhs@danskerhverv.dk Side 1/3
JHS/JHS Deres ref. 2016-5212
DANSK LRRVERV
EU arbejder også på regulering inden for området. Denne proces er dog ikke færdig, hvorfor de
danske regler bliver rent nationalt gældende og altså ikke vil kunne håndhæves over for uden
landske biler. Det bemærkes i den forbindelse at Sverige også har en regulering på varebilsområ
det. Eventuelle udfordringer med udenlandske biler forventes derfor primært at ske med biler syd
fra Danmark.
Reguleringens konsekvenser i forhold til den faglige og servicemæssig standard på området vur
derer Dansk Erhverv dermed samlet set som positiv. Effekten på kapaciteten bliver til gengæld
formentlig negativ og konsekvenserne for eventuel udenlandsk konkurrence er vanskelige at be
dømme på foreliggende grundlag.
Dansk Erhverv skal derfor anbefale at der indbygges en evalueringsldausul i lovgivningen.
Idet lovforslaget integreres i godskørselsloven bliver godskørselslovens overenskomstbestemmel
ser også gældende for varebilerne. Dansk Erhverv henviser i den forbindelse til høringssvaret fra
DA (Dansk Arbejdsgiverforening).
Specifikke bemærkninger
Priskonkurrencen på området er hård, hvorfor vi ikke kan stotte, at der indføres gebyrordning.
I forhold til de foreslåede grænser for vægt på hhv, biler og pakker skal Dansk Erhverv til forslaget
til ændring af § i, stk. 2, bemærke, at 2-tonsgrænsen på biler vil medføre, at de fleste biler på om
rådet vil blive inddraget i ordningen. I forhold til ii-kilosgrænsen pr. kolli vil den medføre at langt
de fleste større operatører på området vil tilslutte sig ordningen idet det vil være administrativt
uhåndterbart for dem både at have biler, der er omfattet af ordningen og andre, der ikke er.
Dansk Erhverv lægger afgørende vægt på, at ii-kilogrænsen netop bliver pr. kolli, dvs, at der godt
kan leveres fx to kolli af 10 kg til samme kunde af hensyn til madudbringning, avis- og reklamele
vering m.v.
Dansk Erhverv foreslår, at det i den efterfølgende opdatering af godsbekendtgørelsen kommer til
at fremgå, at tilladelser til godskørsel med fremmed regning med lastbiler umiddelbart vil kunne
anvendes til godskorsel med fremmed regning med varebiler. Samtidig skal vi foreslå, at en vogn
mand, der har tilladelse til godskørsel med fremmed regning med lastbil umiddelbart vil være
kvalificeret til at få tilladelser til godskorsel med fremmed regning med varebil under opfyldelse
af det tilknyttede kapitalkrav.
Godskørselsfilladelser til biler over 3,5 tons er erhvervet under højere krav til økonomi og faglig
standard og vil derfor efter vores opfattelse uproblematisk kunne bruges også i varebiler og det vil
lette administrationen for flere af disse virksomheder, der allerede er underlagt eksisterende lov
givning, at de vil kunne bruge de foreslåede varebilsregler uden at skulle opfylde særkrav som de
allerede lever op til i eksisterende lovgivning.
Side 2/3
DANSK ERHVERV
Idet forslaget er inkorporeret i godskørselsloven gælder også bestemmelserne for firmakørsel og
brug af chaufføn1karer. Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt, at det eksempelvis ved brug
af en hvilken som helst varebil også uden for den foreslåede tilladelsesordning — fx i et hånd
værksfirma eller andet — vil skulle kræves at chaufføren er ansat i virksomheden eller ansat i et
godkendt chaufføndkarbureau. Det er efter vores opfattelse ikke hensigten med lovgivningen.
Dansk Erhverv skal gøre opmærksom på, at der er en slåfejl i udkastets § 2, stk. 4, hvor der i for
hold til at have “mindst 2 års erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladel
seskravet” henvises til § i, stk. i (godskørsel for fremmed regning med lastbiler). Der må skulle
henvises til § i, stk. 2 (godskørsel for fremmed regning med varebiler), jf. også bemærkningerne
til lovforslaget enkelte bestemmelser, til § 2.
Vi støtter således en overgangsordning for såvel vognmænd som chauffører, der i mindst to år har
beskæftiget sig med godskørsel for fremmed regning med varebiler ikke skal gennemføre og bestå
henholdsvis lwalifikationskursus for varebilschauffør og varebilsvognmandskursus.
Med venlig hilsen
Jesper Højte Stenbæk
Fagchef - Transport & Infrastruktur
Side 3/3
DANSKE MEDIER
Pressens Hus
Skindergade 7
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet DK-1159 København K
Morten Lorentzen
Telefon 3397 4000
Frederiksholms Kanal 27 F Telefax 3314 2325
1220 København K
info@danskemedier.dk
www,danskemedier.dk
8. marts 2018
Horing over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
Danske Medier takker for det fremsendte forslag til lov om ændring af godskørselsloven, og
foreningen kan fuldt ud tilslutte sig regeringens begrundelser for ikke at støtte lovforslaget.
Danske Medier finder, at indførelsen af en tilladelsesordning for varebiler under 3.500 kg.,
der kører med fremmed gods, ikke vil føre til mindre sort arbejde og social dumpning, men
tror snarere det vil få den modsatte effekt, idet det bliver dyrere at køre lovligt, hvilket kan
være et incitament til brodne kar til at undlade at registrere sig.
Foreningen vil til slut i dette høringssvar anvise enklere veje til at komme sort arbejde til livs.
Danske Medier noterer med tilfredshed, at det er forligspartierne mål at friholde aviser, ma
gasiner, reklamer og mindre pakker fra tilladelsesordningen. Hvis distributionen af disse
produkter, især aviser, var blevet omfattet af loven, ville det få alvorlige konsekvenser for
trykte medier ikke mindst dagblade i Provinsen, som i fon’ejen er hårdt ramt af kraftigt sti
gende udgifter til distribution generelt og i udkants-Danmark i særdeleshed. Der er det vig
tigt, at mediehusene med forslaget friholdes for den væsentlige ekstraomkostning, som en til
ladelsesordning ville medføre.
Derfor hilser Danske Medier med tilfredshed, at der indføres en vægtgrænse på ii kg. pr. stk.
stykgods, således at det er muligt at gennemføre distributionen uden at være omfattet af lo
ven. Det vil være muligt, men dog ikke uden omkostninger at have en grænse på maksimalt ii
kg. pr. kolli (i praksis avisbundt) i distributionen.
Det er vigtigt, at det fortsat vil være økonomisk muligt dagligt at sikre, at alle dele af Dan
mark kan få bragt dagblade, magasiner og småpakker ud, og enhver ny omkostningsforøgelse
vil være en trussel herimod.
Bude, der omdeler dagblade i Danmark, er omfattet af overenskomster mellem 3F og Danske
Mediers Arbejdsgiverforening. Det viii øvrigt være i strid med den danske model om, at løn-
og arbejdsforhold aftales mellem arbejdsmarkedets parter, hvis Folketinget Iovgiver herom,
som der lægges op til for de varebiler, der omfattes af forslaget.
Danske Medier kan dog ikke se, at der er begrundelser for, at der overhovedet skal lovgives
på området.
Det af transport-, bygnings- og boligministeren nedsatte varebilsudvalg analyserede området
grundigt, og udvalgets rapport viste, at der ingen argumenter var for lovindgreb.
Udvalget konkluderede bla.
• At varebiler under 3.500 kg., der kører for fremmed regning, er involveret i færre
ulykker end varebiler, der anvendes til firmakørsel.
• At det er SKATs vurdering, at forslaget ikke får betydning for SKATs kontrolmulighe
der.
• Rigspolitiet ser ressourcemæssige udfordringer ved at kontrollere en tilladelsesord
ning.
Og ikke nok med, at disse forhold øger omkostningerne. Der lægges også op til, at virksomhe
derne skal betale et gebyr for at få tilladelser, hvilket er en yderligere økonomisk belastning.
Forslaget er stillet for at komme sort arbejde til livs. Der er inden for dagbiadsområdet gen
nem en række år gjort en stor indsats herfor, og at arbejdet er lykkedes, ses tydeligst af, at
myndighederne trods en række razziaer og kontroller de seneste år ikke har fundet et eneste
tilfælde af sort arbejde hos dagblade og deres distributører, og de enkle tiltag, der har givet
denne gode virkning, vil kunne gennemføres for varebilskørsel generelt.
Danske Medier frygter, at en lov, som der lægges op til, vil øge det sorte arbejde, idet det vil
friste mange uorganiserede vognmænd til at køre uden tilladelse for at spare de store omkost
ninger — og ikke mindst, når SKAT og Rigspolitiet til varebilsudvalget har sagt, at de ikke har
mulighed for at kontrollere området effektivt.
Hvis sort arbejde skal bekæmpes, gøres det mere effektivt ved at give myndighederne bedre
mulighed for at kontrollere de nuværende regler.
Danske Medier har foreslået, at
i. Alle chauffører, som kører med gods, skal have en ansættelseskontrakt, inden de starter på
første tur. Derved undgås påstanden om, at det er første arbejdsdag. Ansættelseskontrakten
(eller en kopi - gerne elektronisk - skal findes i varebilen).
2. Opdragsgivere, som hyrer varebiler til kørsel med gods med en omsætning (for transpor
ten) på mere end 200.000 kr. årligt, skal fra vognmanden modtage oplysning om, hvem der
må køre med det pågældende gods (navn, adresse og CPR-nummer - evt. kørekortnummer).
Herved er der en registrering af, hvem der må køre i den pågældende bil for den pågældende
opdragsgiver. Materialet skal opbevares i tre år og på anmodning udleveres til f.eks. SKAT.
3. Opdragsgivere, som hyrer varebiler til kørsel med gods med en omsætning (for transpor
ten) på mere end 200.000 kr. årligt, skal udstede følgeseddel eller lignende (f.eks. en digital
løsning), som skal følge med godset, og som dermed kan fastslå ordregiverens identitet, samt
hvorfra og hvortil godset transporteres.
Side 2 af 3
4. Myndighederne skal foretage flere koordinerede kontroller, og bødestørrelsen skal afpas
ses, så omkostningerne ved den øgede kontrol betales af dem, som kører sort. Opdragsgivere,
som er vidende om, at der køres sort eller ikke foretager den nødvendige kontrol, bør kunne
straffes.
Danske Medier står til naturligvis til rådighed, såfremt ovenstående bemærlrninger ønskes
uddybet.
Med venlig hilsen
Danske Medier
Christian Kierkegaard
Seniorkonsulent
Side 3 af 3
TRM Morten Lorentzen
Fra: Henrik Beck <hbe@dasp.dk>
Sendt: 9. marts 2018 12:13
Til: Mail TRM
Cc: TRM Morten Lorentzen
Emne: Høringssvar fra Danske Speditører om forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel
(Tilladelsesordning for varebiler)
Danske Speditører takker for anledningen til endnu en gang at kommentere på ovenstående.
Som det allerede er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og transportordførerne bekendt, er Danske Speditører
skeptisk indstillet over for den planlagte tilladelsesordning for varebiler.
Grundlæggende mener vi, at lovforslaget er udtryk for en unødvendig overimplementering af EU-reglerne på
området, fordi der i forordning 1071/2009) ikke stilles krav om regulering af køretøjer op til 3.5000 kg. Det er efter
vores opfattelse endda også i strid med byrdestoppet, der indebærer, at der ikke indføres lovgivning eller anden
regulering med erhvervsøkonomiske byrder, medmindre særlige hensyn taler for det. Det er der efter vores
opfattelse ikke i dette tilfælde, idet andre regler i forvejen forbyder illegal arbejdskraft, socialt bedrageri og sort
arbejde, hvilket jo defineres som hovedformålet med varebilsreguleringen.
Vores modvilje mod at regulere varebilsområdet gav vi også udtryk for i det såkaldte varebilsudvalg, hvor vores
synspunkter på glimrende vis udtrykkes i nedenstående citater fra den afsluttende rapport:
En kreds i udvalget (3F, DTL, og FDL) kan anbefale en tilladelsesordning, som fremført i B 165. En anden kreds i
udvalget (Danske Medier, Danske Speditører, Dl, EK Distribution, H.P. Therkelsen, Håndværksrådet, lTD og
Mover) kan ikke anbefale en tilladelsesordning, som fremført i B 165.
En kreds i udvalget (Danske Medier, Danske Speditører, Dl, EK Distribution, HP. Therkelsen, Håndværksrådet,
lTD og Mover) konstaterer på baggrund af de fremlagte undersøgelser og analyser i udvalgets arbejde, at indførelse
af en tilladelsesordning for varebiler overordnet set ikke vil medvirke til at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri
og illegal arbejdskraft, fordi illegal arbejdskraft, socialt bedrageri og sort arbejde allerede i dag er ulovligt og er
reguleret ved anden lovgivning. En anden kreds i udvalget (3F, DTL og FDL) er af den overbevisning, at en
tilladelsesordning vil have en præventiveffekt og medføre en professionalisering af branchen. Herudover
konstaterer et samlet udvalg, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ikke fører tilsyn med, om der foregår sort arbejde i
vognmandsforretningerne. Den opgave er forankret hos SKAT. Hvis forhold om sort arbejde skal inddrages i
styrelsens arbejde med tilladelser, så kræver det, at der foreligger beviser for sort arbejde, og at styrelsen bliver
orienteret herom fra SKAT eller politi. Det skal her bemærkes, at SKAT kun kan udlevere fortrolige oplysninger til en
anden myndighed, hvis betingelserne i forvaitningsloven § 28 er opfyldt.
Udvalget konstaterer, at der ikke er ført dokumentation for, at kravene i godskørselsloven, herunder faglige
kvalifikationer, vandel og god skik, uddannelse af varebilschauffører samt løn- og arbejdsvilkår for chauffører vil
have mærkbar effekt for trafiksikkerheden.
En kreds i udvalget (3F og FDL) anbefaler, at de nuværende krav i godskørselsloven til køretøjer over 3.500 kg
gennemføres. En anden kreds i udvalget (DTL) anbefaler, at kravene i B 165 til en tilladelsesordning varebiler
gennemføres — dog med undtagelse af bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår. En tredje kreds i udvalget (Danske
Medier, Danske Speditører, Dl, FK Distribution, H.P. Therkelsen, lTD og Mover) anbefaler, at der afventes
fastsættelse af krav på EU-plan. En fjerde kreds i udvalget (Dansk Erhverv) forholder sig ikke til, om der skal være en
tilladelsesordning, men anbefaler, at en eventuel tilladelsesordning ikke indeholder krav om løn- og arbejdsvilkår.
Udvalget anbefaler, at der skal være en overgangsordning, så erhvervet og uddannelsessteder har mulighed for at
indrette sig på tilladelsesordningen, og at en eventuel tilladelsesordning skal evalueres løbende.
I forlængelse af ovenstående anbefaling fra et enigt varebilsudvalg om en overgangsordning vil Danske Speditører
anmode om, at lovens §1 stk. 2 under ingen omstændigheder sættes i kraft før 1. januar 2020. Vi mener, at hvis man
i
vil give erhvervslivet og uddannelsesstederne en fair chance for at indrette sig efter de nye vilkår, vil en
overgangsperiode skulle være 18 måneder.
Giver ovenstående anledning til spørgsmål eller kommentarer, står undertegnede til rådighed.
Venlig hilsen
Henilk Beck
Politik- og kommunikationschef
Telefon: +45 3374 6249 - Mobil: +45 3176 2530 - Fax: +45 3374 6080
Mail: hbe@dasp.dk - Besøg wwwdasD.dk - Tilmeld dig Fragtmail
Danske Speditører - Børsen - 1217 København K
2
9. marts 201$
00 Transport
DI-2o14-08125
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Danish Transport Federation
Pr. mail til trm(trm.dk
cc. mlo(trm.dk
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har den 9. februar 201$ fremsendt forslag til
lov om ændring af godskørselsloven vedrørende en tilladelsesordning for varebiler i hø-
ring.
DI Transport har følgende bemærkninger til det fremsendte lovforslag:
DI Transport skal indledningsvis anføre, at forslaget i sin nuværende form ikke er egnet
til at indfri lovforslagets bagvedliggende hensyn om at bekæmpe sort arbejde, social be
drageri og illegal arbejdskraft og øge trafiksikkerheden. Dette var også konklusionen fra
Varebilsudvalget, som DI Transport deltog i. DI Transport deler også regeringens vurde
ring af, at lovforslaget øger de økonomiske og administrative omkostninger for erhvervs
livet.
DI Transport er principielt positiv over for at indføre en light tilladelsesordning for
godskørsel med varebiler, idet vi dog af konkurrencehensyn foretrækker, at ordningen
gennemføres på EU-niveau. DI Transport skal i den forbindelse henlede opmærksomhe
den på, at lovforslaget indeholder markant flere krav end Kommissionens forslag til en
godskorselstilladelse for varebiler, jf. Kommissionens forslag KOM(2o17) 281.
Det fremlagte forslag pålægger dermed branchen en række omkostninger, som kun vil
gælde for godskørsel med danske varebiler. Udenlandske varebiler fra andre EU-lande
kan udføre godstransport i Danmark uden en tilladelse i form af cabotagekørsel, eller på
basis af en kommende EU-tilladelse, der er mindre vidtgående, end det fremlagte lov
forslag.
For så vidt angår anvendelsesområdet, så lægger lovforslaget op til at omfatte varebiler
over 2.000 kg tilladt totalvægt, der udfører godstransport med mere end ii kg pr. leve
ring. DI Transport kan ikke støtte den afgrænsning på 11 kg. En lignende vægtgrænse
findes ikke for godskorsel med lastbil.
Det er DI Transports vurdering, at en 11 kg vægtgrænse pr. levering ikke vil være til at
Ht. Andersens Boulevard 18 (+65) 3377 3377
1787 Kobenhavn V transport©di.dk
Danmark transport.didk CVR. 6C7 7593
*SAGDI- 2014—08125 *
håndhæve og endvidere meget besværlig og omkostningstung for virksomhederne at ef
terleve.
Under drøftelserne i Varebilsudvalget var der størst opbakning til en højere vægtgrænse
end de 2.000 kg, der følger af lovforslaget. DI Transport skal derfor opfordre til, at man
kun omfatter varebiler over 3.000 kg eller 2.800 kg, hvilket vil omfatte hovedparten af
varebilerne, der udfører godskørsel for fremmed regning
DI Transport kan ikke støtte forslaget om, at alle varebiler, der overstiger 2.000 kg, skal
registreres til firmakørsel. Dette vil have en række negative konsekvenser for virksom
heder, håndværker mv., der benytter varebiler med en totalvægt over 2.000 kg, hvis de
skal registreres til firmakørsel.
Forslaget indebærer bl.a., at varebiler registreret til firmakorsel bliver omfattet af gods
korselslovens §1, stk. 4, og dermed kun må bruge chauffører ansat hos den pågældende
virksomhed eller hos et vikarbureau, der er godkendt til chaufførvikarudlejning af Ira
fikstyrelsen. Dette vil være en væsentlig administrativ byrde for små- og mellemstore
virksomheder, der ikke udfører godskørsel for fremmed regning. DI Transport skal der
for opfordre til, at firmakorsel med varebiler ikke omfattes af lovforslaget.
DI Transport kan ikke støtte en udvidelse af godskørselslovens §6, stk. 3 til godskørsel
med varebiler. Godskørselslovens §6 stk. 3 er en specifik undtagelse fra den danske ar
bejdsmarkedsmodel, og kun for så vidt angår godskørsel med lastbiler. En udvidelse til
også at omfatte varebiler er et så væsentligt et indgreb i den danske model, at den alene
bør ske efter fælles indstilling fra arbejdsmarkeds parter. Der henvises i øvrigt til hø
ringssvar fra Dansk Arbejdsgiverforening.
DI Transport skal tilsvarende tilkendegive, at vi ikke kan støtte, at §6a, stk. 1-3 om an
vendelses af chauffører, chaufføn4karer og godkendelse af chaufførvikarvirksomheder,
også bliver udvidet til at omfatte varebiler.
For så vidt angår uddannelseskrav, mener DI Transport, at en kort tilpasset vognrnands
uddannelse er tilstrækkeligt.
Godskørsel med varebil adskiller sig væsentligt fra kørsel med lastbil. Derfor omfatter
EU’s direktiv om uddannelse af chauffører også kun tunge køretøjer og ikke varebiler.
Under behandlingen i Varebilsudvalget kunne der ikke dokumenteres nogen effekt på
trafiksikkerheden af en chaufføruddannelse for varebiler, der udfører godskørsel for
fremmede. Langt de fleste varebiler, Ca. 95 %, udfører ikke godskørsel for fremmed
regning og vil derfor ikke være omfattet af en chaufføruddannelse. Effekten på
trafiksikkerheden er derfor meget minimal.
Så selv om DI Transport principielt er positive over for uddannelse, så kan DI Transport
ikke støtte forslaget om en lovpligtig chaufforuddannelse for varebilschauffører, da det
øger omkostningerne og de administrative byrder på transportvirksomhederne unødigt.
Det bør derfor fortsat være op til den enkelte virksomhed og arbejdsmarkedets parter at
aftale efteruddannelse frem for et egentligt lovkrav.
DI Transport er enige i, at godskørsel med varebiler ikke skal være omfattet af reglerne
om køre- og hviletid og krav om kontrolapparat.
DI Transport kan ikke støttet et krav om gebyr for tilladelserne, da det kommer oven i de
øvrige administrative byder, som følger af forslaget. Gebyret er endvidere imod anbefa
lingerne fra Varebilsiidvalget.
For så vidt angår krav til egenkapital, indeholder lovforslaget krav om 13.500 kr. for den
første varebilstilladelse og 6.750 kr. for efterfølgende tilladelser. Dette svarer til Kom
missionens forslag KOM(2o;7) 281. DI Transport skal påpege, at en række virksomheder
har både lastbiler og varebiler, og at kapitaikravet for varebiler i sådanne “blandende”
virksomheder skal svare til 6.750 kr. for efterfølgende varebilstilladelser for at sikre ens
artede konkurrencevilkår.
DI Transport skal opfordre til, at man samtidig fjerner de danske særkrav til egenkapital
for lastbiler, da der er tale om overimplementering, hvilket er konkurrenceforvridende
over for danske vognmænd.
Med venlig hilsen
Rune Noack
DANSKE VOGNMÆND
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
trm@trm.dk
Kopi til mlo@trm.dk
Deres ref.: 2016-5212 Vor ref.: 18-161 Dato: 9.3.2018
DTL-høringssvar til forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning
for varebiler)
DTL ser med stor tilfredshed på dette lovforslag, som efter DTLs opfattelse vil udgøre en grundsten i
bestræbelserne på at få skabt ordnede forhold i den del af vognmandserhvervet, som anvender
varebiler til godskørsel for fremmed regning.
Efter DTLs opfattelse bør kravene i en tilladelsesordning for varebiler i udgangspunktet være de
samme som for godskørselstilladelse over 3.500, dog i tillempet form vedrørende:
• Forretningssted
• Faglige kvalifikationer
• Økonomi
• Restancer til det offentlige
• Vandel og god skik.
Et ubehageligt lavpunkt for branchens image opstod, da daværende skatteminister Troels Lund
Poulsen i en pressemeddelelse fra SKAT i september 2010 efter en aktion konstaterede stribevis af
lovbrud. Samtidig fremgik det, at SKAT ved aktionen fik nedbragt den offentlige gæld med 1,2
millioner kr.
DTL lægger i den forbindelse stor vægt på kravet om at tilladelser ikke kan gives til virksomhed med
en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller mere.
Det er DTLs klare forventning, at en tilladelsesordning for varebiler, der kører gods for fremmed
regning vil forebygge gæld til offentlige fx i form af manglende indbetaling af moms, og i en
størrelsesorden, der langt vil overstige det offentliges omkostninger ved tilladelsesordningen.
DTL skal derfor foreslå, at der ikke indføres gebyrordning.
DTL havde gerne set en tilladelsesordning, der omfattede alle varebiler, der kører gods for fremmed
regning uanset totalvægten, og at ordningen omfattede alle pakker og andre kolli uanset vægt. Vi
mener dog samtidig, at en totalvægtsgrænse på 2.000 kg er så tilpas lav, at det i begrænset omfang vil
underminere tilladelsesordningens omfang, og vi har stor forståelse for det politiske ønske om at
friholde omdeling af aviser og reklamer til private samt madudbringning til fx pensionister.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17 Tel. 7015 9500 dtl®dtl.eu
Postboks 2250 Fax 7015 9502 www.dtl.eu
DK-ioi9 København K
DANSKE VOGNMÆND
Vi har forstået, at det med henvisning til ligebehandlingsprincippet ikke var en farbar vej, direkte at
undtage de nævnte leveringer, og at man derfor har valgt en mere neutral grænse i form af en
vægtgrænse på under 11 kg pr. pakke/kolli som undtaget fra tilladelseskravet. DTL kan støtte denne
grænse, idet den netop vil friholde de nævnte leveringer, og da DIL vurderer, at den Øvrige
godskørsel for fremmed regning med varebiler i større eller mindre omfang vil foregå med pakker og
kolli på over 11 kg, og at de fleste varebiler og vognmænd derfor i praksis vil blive omfattet af
tillade ses kravet.
DTL skal foreslå, at det i den efterfølgende opdatering af godsbekendtgørelsen kommer til at fremgå,
at tilladelser til godskørsel med fremmed regning med lastbiler umiddelbart vil kunne anvendes til
godskørsel med fremmed regning med varebiler.
Samtidig skal vi foreslå, at en vognmand, der har tilladelse til godskørsel med fremmed regning med
lastbil umiddelbart vil være kvalificeret til at få tilladelser til godskørsel med fremmed regning med
varebil under opfyldelse af det tilknyttede kapitalkrav.
DTL er enig i niveauet for kapitalkravet, der lægger sig op af de beløb, som indgår i EU-Kommissionens
forslag om et tilladelseskrav til varebilerjf. mobilitetspakken fra foråret 2017.
I forhold til uddannelseskrav, mener DTL, at en chaufføruddannelse bør som minimum indeholde
følgende emner:
• Førstehjælp
• Konflikthåndtering
• Lastsikring
• Kapitel 1.3 kursus
• Dokumenthåndtering/udfærdigelse af fragtbreve/CMR konventionen
• Ergonomi
• Energirigtig kørsel/trafiksikker kørsel.
Vognmandsuddannelsen bør som minimum indeholde følgende emner:
• Virksomhedsledelse og drift
• Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning
• Tekniske og driftsmæssige forhold
• Love og bekendtgørelser
• Dokumenthåndtering/udfærdigelse affragtbreve/CMR konventionen
• Ledelse og overenskomstforhold
• Budget, kalkulationer og bogføring/regnskab
• Trafiksikkerhed
• Forhandlingsteknik.
I den forbindelse bør det nøje overvejes, om kvalifikationsuddannelsen for varebilschauffører med en
varighed af højest tre dage er tilstrækkelig og tilsvarende om efteruddannelse på højest to dage er
tilstrækkelig. Andets steds i bemærkningerne opereres i øvrigt med en endnu kortere varighed nemlig
to dage for kvalifikationsuddannelsen og en-to dage for efteruddannelsen.
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17 Tel. 7015 9500 dtl®dtl.eu
Postboks 2250 Fax 7015 9502 www.dtl.eu
DK-ic;9 København K
DTL
DANSKE VOGNMÆND
I lyset af, at et vognmandskursus (lastbil) i dag er på Ca. tre uger, synes et tre dages kursus for en
varebilsvognmand, som meget kort tid. DTL skal foreslå fem dage.
Vi skal gøre opmærksom på, at der er en slåfejl i § 2, stk. 4, hvor der i forhold til at have “mindst 2 års
erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet aftilladelseskravet” henvises til § 1, stk. i
(godskørsel for fremmed regning med lastbiler). Der må skulle henvises til § 1, stk. 2 (godskørsel for
fremmed regning med varebiler), jf. også bemærkningerne til lovforslaget enkelte bestemmelser, til §
2.
DTL er i Øvrigt enig i en overgangsordning for såvel vognmænd som chauffører, der i mindst to år har
beskæftiget sig med godskørsel for fremmed regning med varebiler ikke skal gennemføre og bestå
henholdsvis kvalifikationskursus for varebilschauffør og varebilsvognmandskursus.
I forhold til lovforslaget tekst i § 2, stk. 4 om mindst to års erfaring som vognmand, synes der er skulle
ske en tilpasning af dette afsnit i bemærkningernes afsnit 3.3.1.2:
“Endvidere foreslås det, at ansøgere om tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, som på
tidspunktet for lovens ikrafttræden driver virksomhed med godskørsel for fremmed
regning i varebiler, ikke skal gennemføre og bestå varebilsvognmandskursus.”
Idet forslaget er inkorporeret i godskørselsloven gælder også bestemmelserne for firmakørsel og brug
af chaufførvikarer. DTL finder det uhensigtsmæssigt at det eksempelvis ved brug af en hvilken som
helst varebil også uden for den foreslåede tilladelsesordning — fx i et håndsværksfirma eller andet — vil
skulle kræves, at chaufføren er ansat i virksomheden eller ansat i et godkendt chaufførvikarbureau.
Det er efter vores opfattelse ikke hensigten med lovgivningen.
Afslutningsvis skal DTL pege på betydningen af en god og effektiv håndhævelse herunder politiets
rolle, og DTL skal stærkt anbefale, at også indehaver.e af vognmandstilladelser til godskørsel for
fremmed regning med varebiler — på samme måde som i dag med lastbiler — vil fremgå af
Trafikstyrelsens hjemmeside, så både myndigheder, kolleger, kunder (transportkøbere), leverandører
og chauffører vil få et værktøj til at sikre sig mod “urent trav”.
Med venlig hilsen
Ove Holm
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17 Tel. 7015 9500 dtl®dtl.eu
Postboks 2250 Fax 7015 9502 www.dtl.eu
DK-;oig København K
TRM Morten Lorentzen
Fra: Jens Groot <fdl@fdl-vm.dk>
Sendt: 15. februar 2018 11:28
Til: TRM Morten Lorentzen
Emne: Svar til Høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for
varebiler)
Vedhæftede filer: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast til ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler).pdf
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet att. Morten Lorentzen Fuldmægtig
FDL fremsender hermed, som høringspart, til Høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler) J. nr. 2016-5212 som senest den 9. marts 2018.
Det har, på intet tidspunkt, i det forudgående arbejde, været FDL’s intentioner, at lovgivningen skulle udformes bevidst
for at vanskeliggøre kontrolarbejdet af ordningen. Tvært imod skulle ændringen lette kontrolarbejdet.
Efter gennemgang af det tilsendte hørings materiale har FDL en væsentlig altafgørende indsigelse til teksten:
§ 1. Stk. 2. Den, der er etableret på dansk område, og udfører godskørsel for fremmed regning, med dansk indregistreret
varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg., og som fragter (gods med en samlet vægt på mere end 11 kg
pt.) stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er national og udstedes med gyldighed i indtil 10 år.
Sætningen: (gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.) skal helt fjernes i ændringsforslaget.
Det er FDL’s erfaring, at den slags særregler, kun har til formål at favorisere visse grene af transportmarkedet, den gren af
transportmarkedet som er omhandlet af sætningen (gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.) har i en årrække,
kreativt, på godt og ondt, benyttet et ukontrolleret marked, som hele denne lovændring skulle afhjælpe.
Lige som ændringen skulle være et redskab i kampen mod social løndumpning og sort arbejde.
Høringsforslaget indeholdende sætningen § 1. Stk. 2. (gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pt.) kan FDL ikke
støtte.
Med venlig hilsen
Jens Groot
Frie donske lostbilvognmænd
Kontorleder FDL / Jens Groot
Transitvej 10
7100 Vejle
Tlf. 26 88 05 44
Mobil: 40 57 05 44
Med venlig hilsen
i
fd I @fd I-vm .d k
Fra: IRM Morten Lorentzen [mailto:MLO@TRM.dkJ
Sendt: 9. februar 2018 17:29
Til: ‘samfund@advokatsamfundet.dk’ <samfund@advokatsamfundet.dk>; ‘atl@di.dk’ <atl@di.dk>;
‘info@arbejdsgiverne.dk <info@arbejdsgiverne.dk>; forbrugerservice@forbruger.coop.dk
<forbrugerservice@forbruger.coop.dk>; ‘cbs@cbs.dk’ <cbs@cbs.dk>; Danmarks Naturfredningsforening
<dn@dn.dk>; Dansk Arbejdsgiverforening <da@da.dk>; ‘mail@dansk-detail.dk’ <mail@dansk-detail.dk>; Dansk
Erhverv <hoeringssager@danskerhverv.dk>; info@danskerhvervsfremme.dk’ <info@danskerhvervsfremme.dk>;
‘info@d-i-f.dk’ <info@d-i-f.dk>; support@bilka.dk <support@bilka.dk>; Dansk Transport og Logistik <dtl@dtl.eu>;
mail@danskeadvokater.dk <mail@danskeadvokater.dk>; mail@danskemedier.dk <mail@danskemedier.dk>;
Danske Regioner <regioner@regioner.dk>; ‘info@dasp.dk <info@dasp.dk>; Datatilsynet <dt@datatilsynet.dk>;
‘dsk@dsk.dk’ <dsk@dsk.dk>; Dansk Industri <di@di.dk>; Dl — Transport <transport@di.dk>; letbyrder@erst.dk
<letbyrder@erst.dk>; ‘kontakt@fdih.dk’ <kontakt@fdih.dk>; reception@fk.dk’ <reception@fk.dk>; Fælles Fagligt
Forbund (3F) <3f3f.dk>; Jens Groot <fdl@fdl-vm.dk>; ‘hoeringer@fbr.dk’ <hoeringer@fbr.dk>; ‘hpt@hpt.dk’
<hpt@hpt.dk>; ‘itd@itd.dk <itd@itd.dk>; Kommunernes Landsforening <kl@kl.dk>; Landbrug & Fødevarer
<info@lf.dk>; LO <lo@lo.dk>; Tmch@usemover.dk’ <mchusemover.dk>; NOAH Trafik <noahtrafik@noah.dk>;
skrivpost@postnord.dk’ <skrivpost@postnord.dk>; ‘Kos-direktionssekretariatet@politi.dk’ <Kos
direktionssekretariatet@politi.dk>, Rådet for Sikker Trafik <info@sikkertrafik.dk>; smv@smvdanmark.dk’
<smv@smvdanmark.dk>; tur@tur.dk’ <tur@tur.dk>; ‘post@brk.dk <post@brk.dk>; vaekstforum@regionh.dk
<vaekstforum@regionh.dk>; ‘kontakt@regionmidtjylland.dk’ <kontakt@regionmidtjylland.dk>; ‘region@rn.dk’
<region@rn.dk>; ‘Regionsjaelland@regionsjaelland.dk’ <Regionsjaelland@regionsiaelland.dk>;
kontakt@regionsyddanmark.dk <kontakt@regionsyddanmark.dk>; ‘chm@aarstiderne.dk’ <chm@aarstiderne.dk>
Cc: lc@tbst.dk; sadj@tbst.dk; Lars Korsholm (Ikor@tbst.dk) <lkor@tbst.dk>; TRM Sysser Davidsen <sda@lRM.dk>;
TRM Flemming Schiller <FSC@TRM.dk>
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
Til parterne på vedlagte høringsliste
Hermed sendes forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler) i ekstern høring, jf.
vedlagte høringsbrev. Høringsmaterialet vil desuden blive gjort tilgængeligt på høringsportalen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal på den baggrund anmode om eventuelle bemærkninger til lovforslaget.
Bemærkningerne skal være modtaget senest den 9. marts 2018.
Spørgsmål til høringen kan rettes til undertegnede.
Venlig hilsen
Morten Lorenizen
Fuldmægtig
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Ministry of Transport, Building and Housing
Erhvervs- og Analysekontoret
Frederiksholms Kanal 27 F
DK-i 220 København K
Telefon +45 7226 7154
mlotrm.dk
www.trm .dk
2
TRM Morten Lorentzen
Fra: Mogens Therkelsen <mth@hpt.dk>
Sendt: 13. februar 2018 09:16
Til: TRM Morten Lorentzen
Emne: Høring til forslag for tilladelsesordning for varebiler
Goddag, tak for tilsendte forslag, hvortil De har bedt om eventl. Kommentarer, som vi hermed fremsender:
Vi har fra starten været en del af dette udvalg og har dermed fulgt hele forhandlings forløbet!
Vore kommentarer er følgende:
1: Som nævnte under møderne, giver det for os INGEN mening at Danmark indfører “godskørselsloven” for
varebiler, når det KUN er et Dansk anlæggende!, Hvad med alle udenlandske varebiler, de kan frit kører rundt uden
disse ristrektioner, som påføres danske varebiler.
Skal det give mening og effekt, bør det klart være et EU anlæggende.
Som forslaget forelægger p.t., vil det diskriminere danske varebil operatører på det groveste.
2: Der vil strømme udenlandske varebiler ind i Danmark ofr at udfører disse transporter og service opgaver. Da der
pt. ikke findes love på EU omkring cabotage kørsel for varebiler.
3:Os bekendt findes der p.t. ingen lands dækkene overenskomster, der dækker varebil transporter og deres med
arbejder.
4:Der findes efter vor viden ingen speciel uddannelse for leder eller chauffører indenfor varebil transporter i
Danmark? Denne uddannelsesform, skal føres indføres og tilrettes og på hvilke fagmæssige skoler er der i dag plads
til dette?
S:Det er ikke nærmere beskrevet hvorledes kontrolmyndighederne, skal foretage Iovmæssigt og korrekt kontrol af
den udførte kørsel med varebiler iht. det beskrevne med coli vægt etc. ?
Efter vort kendskab, ville denne kontrol være helt umuligt og ingen effekt have
6:Tilladelsessytemet vil medføre virkelig store omkostninger for denne del af danske varetransport og for os at se
med megen lille kontrol effekt. Disse store meromkostninger skal så overføres til transportkøberne, som igen skaber
ulige konkurrence forhold til f.eks. udlandet med de muligheder for bestilling på online systemer i dag.
Så afsluttende, kan vi KUN give et klart udtryk for, at vi synes dette er uoverlagt og hurtig implementering overfor
nogle og ikke for andre i transportsystemet, som i dag er mere internationalt end nogen sinde tidligere.
Vi håber vore anmærkninger må komme i betragtning før endelig udfærdigelse finder sted.
På for hånd tak.
Med venlig hilsen I Mit freundlichen Grüllen I Best regards
H. P. Therkelsen AIS
LOGISTIK • TRANSPORT • TERMINAL
Mail: hptthpt.dk
Web: www.hpt.dk
Linkedln: H.P. Therkelsen NS
Mogens Therkelsen
Direktør
Phone: +45 7367 5103
Mobile: +45 4028 1454
Fax: +45 7467 0554
Mail: mthhpt.dk
Please consider the environment before printing this email
Al! services rendered are subect to the General Conditions of the Nordic Association of Freight Forwarders (NSAB 2000). Under these conditions our liability
for loss of, deterioration of or damage to goods is limited to SDR 833 per kilo and our liability for delay is limited to the amount of the freighl, but not
exceeding SDR 50,000 per order. In connection with storage, the freight forwarders total liability for damage is limited to SDR 500,000 for any ncident of
damage occurred (clause 27). Special attention is directed to the stipulations that cisims against the freight forwarder are statute-barred after one year
(clause 30) and that the hen on goods (clause 14) applles to both current and prevlous claims. Claims for freight etc. must be honored regardless of the terms
i
of delivery under the contract of sale or freight agreement (clause i O)AII transportes are carried out accouding to the CMR-rules in force (convention on the
contract for the international carriage of goods by road).
Set-off against outstanding freight (damage, shortness etc.) wilI flot be accepted.
Claims: by bas or damage the carrier and the insurance company are to be informed immediately
For further information regarding transport conditions see jg
2
f\NCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT
Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
DK-1220 København K
Sendt pr. mailtiltrm@trm.dk og mlo@trm.dk
Sags-ID: Sagsbehandler: AJ Deres ref.: TS2O10000-00047 Dato: 07-03-201R
Lyten i
DK-6330 Padborg
Danmark
Ekstern høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
T 45 7467 1233
(tilladelsesordning for varebiler) F: +45 74674317
itd@itd.dk
lID kvitterer for fremsendte forslag til ændring af godskørselsloven og muligheden for itd.dk
at afgive bemærkninger hertil. CVR:40990917
Det foreliggende lovforslag er udarbejdet i forlængelse af det beslutningsforslag nr.
B165, der blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2016. Heri pålægges regeringen at
fremsætte et lovforslag om en tilladelsesordning for varebiler.
I dag eksisterer der ingen tilladelseskrav for de virksomheder, der driver varebilskØrsel
for fremmed regning. Varebilssegmentet er i disse år i kraftig vækst, ikke mindst på
grund af markedets efterspørgsel efter pålidelige og hurtige just-in-time-leverancer af
små sendinger.
Samtidig har den stigende internethandel betydet, at mange varebllsvirksomheder har
fået fly kundetilgang og dermed også etableret nye forretningsmodeller. I forlængelse
heraf er der opstået en række deleøkonomiske virksomheder i Danmark, der ligeledes
i stor stil benytter sig af varebiler ved transport af typisk mindre kolli og små
forsendelser.
Der er med forslaget ønsket en ordning, der på en række områder ligner den
bestemmelse, der allerede eksisterer herhjemme ved kørsel for godskøretøjer over 3,5
tons tilladt totalvægt. Dog er der lagt op til, at varebilsvirksomheder generelt skal
opfylde andre og lavere krav, end de der gælder for nuværende godsvognmænd.
Ikke umiddelbart nødvendigt med lovgivning
IlD mener overordnet set, at der ikke er noget tvingende behov for regulering på
området. Varebilssegmentet har i mange år uden store problemer virket fint uden et
af staten pålagt tilladelseskrav, og det er derfor spørgsmålet, om en tilladelsesregule
ring af området er så nødvendig.
Side; af4
lID
Vi er dog på den anden side klar over, at der er udfordringer på varebilsområdet, som
der bør være fokus på. Varebiler synes således at være involveret i forholdsvis mange
færdselslovovertrædelser (især kørsel med for høj fart), ligesom der synes at eksistere
en udfordring hos nogle varebilsvirksomheder, der overtræder gældende skatte-,
social- og udlændingelovgivning.
De nævnte områder er imidlertid allerede lovreguleret. lTD mener principielt, at der
snarere bør være mere fokus på kontrol og håndhævelse over for varebilsejere efter
de nugældende lovbestemmelser.
Varebilsregler skal være i overensstemmelse med EU-regler
Et andet aspekt er, at en tilladelsesordning for varebiler indgår som en del af den
verserende vejpakke-diskussion i EU, hvor man drøfter fælles regler på området. lTD
mener derfor, at det vil være forhastet, hvis Danmark indfører en særskilt national
særlovgivning for varebiler. Vi er således på linje med det synspunkt, der også fremgår
af høringsbrevet, nemlig at lovforslaget udgør en overimplementering af EU-reglerne
på området. Den nuværende forordning (1072/2009) stiller således ikke krav om
regulering af køretøjer på op til 3.500 kg.
lID understreger, at foreningen ikke principielt er afvisende over for en tilladelsesord
ning for varebiler, hvis den vel at mærke ligger inden for rammerne af en kommende
fly EU-lovgivning.
Afgrænsning og kontrol
Det er liD’s opfattelse, at forslaget i praksis vil være svært at håndhæve effektivt, I
forhold til vægtgrænsen for godset vil det være vanskeligt for politiet at konstatere, om
der køres med kolli på lige op til 11 kg — eller måske lidt derover. Det vil i givet fald
kræve, at politiet medbringer vægte. Tilsvarende synes den fastsatte 2-tons grænse for
køretøjer ikke begrundet tilstrækkeligt og vil være vanskelig at håndtere for politiet.
I andre lande har man visse regler for køretøjer fra 2,8 tons (køre- og hviletid), og i EU
vejpakkens forslag nævnes der en grænse på 2,4 tons. I andre lande opererer man
med en grænse på 500 kg. På den baggrund forekommer en grænse på 2 tons noget
tilfældigt fastsat.
Administration og finansiering
Der er tale om cirka 10.600 varebiler fordelt på anslået mindst 4.500 typisk små og
mindre varebilsvirksomheder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har tidligere givet
udtryk for, at man ikke med nuværende ressourcer kan magte myndighedsopgaven
ved indførelse af et givet tilladelsessystem. Det fremgår da også af forslaget, at der det
første år kræves tilført hele 11 årsværk til oprettelse, drift og administration af det nye
tilladelsessystem. De følgende år forventes lidt over ét ekstra årsværk i forhold til nu.
Side2af4
‘IDI
Finansieringen af en øget administration hos myndighederne foreslås at komme fra et
nyt gebyr for udstedelse af kørselstilladelser for varebiler. Gebyrindtægterne skal i
henhold til forslaget dække Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsens omkostninger forbundet
med administration af den nye tilladelsesordning.
I dag er det gebyrfrit for virksomheder med lastbiler over 3,5 tons at få udstedt
kørselstilladelser, og for lTD er det afgørende, at lastbiler over 3,5 tons på intet
tidspunkt belastes økonomisk af indførelsen af et nyt tilladelsessystem for varebiler.
Krav om vognmandskursus for ansøgere om varebilstilladelser
Lovforslaget lægger op til, at det nuværende krav om, at man inden for de seneste 10
år skal gennemføre et af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendt vognmandskursus,
også skal gælde for ansøgere om varebilstilladelse. Dog skal kurset for varebilsansøge
re være af kortere varighed. Kurset forventes at få en varighed på tre dage, og
udgiften hertil anslås at udgøre op til 5.000 kroner per deltager. IlD har ingen
bemærkninger til varigheden af vognmandskurset, men det bør præciseres, hvad de
pågældende kurser skal indeholde.
Uddannelse af varebilschauffØrer
Lovforslaget lægger op til, at der ligesom for lastbilchauffører i den tunge trafik stilles
krav til en kvalifikationsuddannelse (grunduddannelse) og en efteruddannelse for
varebilschauffører. Disse chauffører skal herefter gennemgå et 2-dages kursus, mens
et efteruddannelseskursus hvert 5. år foreslås at skulle vare 1-2 dage. lID har ingen
bemærkninger til varigheden af de nævnte kurser, men det bør præciseres, hvad de
pågældende kurser skal indeholde.
Økonomiske krav
Lovforslaget lægger op til, at varebilsvognmænd skal være i besiddelse af en
egenkapital/sikkerhedsstillelse på 13.500 kroner for den første tilladelse og derefter
6.750 kroner for hver efterfølgende tilladelse. lID har ingen bemærkninger til
størrelsen af de to beløb, men igen: De bør i givet fatd være i overensstemmelse med
kommende EU-krav.
Restancer til det offentlige
Lovforslaget nævner, at der ikke kan udstedes tilladelse, hvis varebilsejeren har
forfalden gæld til det offentlige på 50 tusinde kroner eller derover. lTD har ingen
bemærkninger til størrelsen heraf, da dette beløb svarer til, hvad der i forvejen gælder
for nuværende godsvognmænd.
Vandel og god skik
Lovforslaget indeholder i lighed med de nuværende godsvognmænd krav om, at man
skal være vandelsmæssigt kvalificeret for at opnå en vognmandstilladelse.
lID har ingen bemærkninger hertil.
side 3 af4
‘tTi)
Virksomhedsform og forretningssted
Lovforslaget indeholder forslag om, at driver man vognmandsvirksomhed som
personligt eget virksomhed, skal man opfylde et vandelskrav. Drives virksomheden
som aktieselskab, anpartsselskab eller interessentselskab, skal tilladelse udstedes til
selskabet. Selskabet skal endvidere have en transportleder, et forretningssted, et CVR
nummer og leve op til løn- og arbejdsvilkår. lTD har ingen bemærkninger hertil.
Konklusion
Sammenfattende mener lTD ikke, at der er noget presserende behov for en varebils
tilladelsesordning i Danmark.
lTD er dog ikke principielt afvisende over for en tilladelsesordning for varebiler, hvis
den vel at mærke ligger inden for rammerne af en kommende ny EU-lovgivning.
lTD støtter dermed en såkaldt “light”-tilladelsesordning, dog kun under den
forudsætning, at en sådan ordning nøje svarer til den, som forventeligt bliver vedtaget
i forlængelse af de verserende politiske diskussioner i EU om vejpakken.
lID har i den sammenhæng ikke haft afgørende indvendinger i forhold til det udspil,
som EU-Kommissionen har fremlagt.
Vi henstiller derfor til, at Regering og Folketing aktivt arbejder for udarbejdelsen af en
fælles EU-løsning og således ikke på et forhastet niveau gennemfører dansk
særlovgivning - en lovgivning, som med stor sandsynlighed alligevel vil skulle ændres
om få år.
De nuværende problemer i Danmark med færdselslovovertrædelser og visse
varebilsvirksomheders overtrædelse af skatte-, social- og udlændingelovgivningen er
allerede lovreguleret. Problemet er snarere manglende kontrol og håndhævelse af de
gældende regler.
Vi står gerne til rådighed for yderligere bemærkninger, såfremt det ønskes.
Med venlig hilsen
lID
Anders Jessen
Side 4 af4
Dato 7. marts 2018 •
Side laf2
00
Til Transportministeriet
Sendt via mail til trmtrm.dk, kopi til mlottrm.dk
Vedr.: Ekstern høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven
(tilladelsesordning for varebiler)
Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at kommentere på lovforslag om
ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler). Blandt vores medlemmer
er brugere af varebiler, som dog ikke nødvendigvis foretager godskørsel, men udøver
håndværk og reparation, for hvem dette lovforslag har særlig interesse.
Overordnet set ønsker vi at udtrykke vores modstand mod lovforslaget. Lovforslaget vil
pålægge erhvervslivet yderligere byrder og omkostninger, og forslaget går videre end EU
reglerne. Landbrug & Fødevarer er imod overimplementering, når det betyder, at
erhvervslivet pålægges unødige byrder og omkostninger.
Som der står i høringsbrevet, så vil en tilladelsesordning for varebiler medføre en række
økonomiske og administrative konsekvenser for den del af transportsektoren, der udfører
godskørsel for fremmed regning i varebiler. Disse konsekvenser er vi som nævnt imod.
Men vi ønsker også at rejse et andet flag vedrørende forståelsen af “godskørsel for
fremmedregning i varebiler” og ift. at de berørte kun bliver transportsektoren.
Ift. godskørsel for fremmed tegning i varebiler, så har der tidligere i forbindelse med
kørehviletidsordningen været tvivl om hvem dette omfattede. Problemet var, at tolkningen
af “gods” var for bred, så “gods” og “materiale” blev tolket som én og samme ting.
Dermed endte almindelige håndværkere — som fx køter med remedier til at udføre deres
arbejde — også med at blive ramt af kravet, og ikke kun transportbranchen.
Problemstillingen har været behandlet i lmplementeringsrådet (Fortolkning af regler for
køre-/hviletid — Fartskriver, lmplementeringsrådet 2016). Det har ført til præcisering af
hvordan distinktionen mellem “gods” og “materiale” tolkes, jf. seneste udgave af
Vejledning om undtagelser fra køre - og hviletidsforordningen fra 2018, således at
håndværksvirksomheder ikke længere rammes af regler for godstransport møntet på
godstransporten.
Fra Landbrug & Fødevarers side ønsket vi sikring for, at denne tilladelsesordning for
varebiler ikke på lignende vis risikerer at ramme bredere end intentionen er. Det bør
sikres, at det står klart, at det handler om kørsel med gods i varebiler, og at ordningen
bliver indrettet således, at den ikke rammer fx håndværksvirksomheder, som smede,
mekanikere, murer mv. Det skal være fokus på, at det er en lovgivning, der er målrettet
transportbranchen og ikke almindelige håndværkere, og at udmøntningen bliver derefter.
Som nævnt ovenfor, er det vigtigt at få præciseret, at den almindelige firmakørsel, som
ikke er gods for fremmed regning, er undtaget. Uanset at det sker, vil disse virksomhed
alligevel få en administrativ byrde, hvis lovforslaget gennemføres, idet de vil skulle
Side2af2
meddele SKAT, at deres kørsel med varebil mellem 2.000 kg og 3.500 kg er firmakørsel
og ikke godstransport. Det er muligvis en praktiske løsning, men det er en ekstra
administrativ byrde uanset, både for erhvervet og SKAT.
Med venlig hilsen
Kathrine Bæsbjerg Sørensen
Erhvervspolitisk konsulent
Landbrug & Fødevarer
E kbslf.dk I T 3339 4255 I M 40315718
TRM Morten Lorentzen
Fra: Stephan Agger <saglo.dk>
Sendt: 9. marts 2018 13:12
Til: Poul Christensen, Transportgruppen; TRM Morten Lorentzen; Mail TRM
Cc: Flemming Overgaard, Transportgruppen; Hans Christian Graversen, Transportgruppen
Emne: SV: Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler) -
høringssvar fra 3F
Kære Morten Lorentzen
LO kan tilslutte sig nedenstående høringssvar fra 3F
Med venlig hilsen
Stephan Johannes Agger
Konsulent, advokat
Arbejdsret, arbejdsmiljø og Internationalt
Direkte tlf.: 3524 6109. Mobil: 5132 2556• Mail: saQtIo.dk
LO• Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D, 2300 København S. • www.Io.dk
Kig efler OK-mærket.
når du vælger fagforening
Fra: Poul Christensen, Transportgruppen <poul.christensen3f.dk>
Sendt: 9. marts 2018 08:01
Til: mlo@trm.dk; trm@trm.dk
Cc: Stephan Agger <sag@lo.dk>; Flemming Overgaard, Iransportgruppen <flemming.overgaard@3f.dk>;
Hans Christian Graversen, Transportgruppen <hans.graversen@3f.dk>
Emne: Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler) - høringssvar fra 3F
Morten Lorentzen
Fuldmægtig
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
mlo(âtrm.dk; trm@trm.dk
Forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for
varebiler)
Høringssvar fra 3F
Generelt
3F er meget tilfreds med, at der omsider kommer en lovgivning, der modvirker snyd,
social dumping m.v. i den del af transportbranchen, der udfører godstransport med
køretøjer under 3500 kg. totalvægt (kurerbranchen).
Med det foreliggende lovforslag er der gode muligheder for at komme en stor del af
disse problemer til livs — om end der formentlig fortsat vil være problemer i
virksomheder, der udfører godstransport med køretøjer mindre end 2000 kg. totalvægt.
i
3F ser frem til, at vi her landet - via krav til faglige kvalifikationer, arbejdsvilkår,
økonomi, restancer til det offentlige, vandel og god skik, virksomhedsform og
forretningssted samt uddannelse at varebilschauffører — fr forbedret forholdene i
branchen.
Enkelte bemærkninger
Hndhævelse af vægtgrænsen for transporteret ciods
3F forudser problemer i forbindelse med hndhævelse at 11 kg. grænsen.
I forbindelse med den løbende kontrol skal politi m.v. være i stand til at kontrollere, at
transportører uden vognmandstilladelse ikke transporterer enheder/kolli p over 11 kg.
Hvis det ved fx en vejsidekontrol konstateres, at en varebil, der ikke er omfattet af en
tilladelse, medbringer kolli, der vejer mere end 11 kg, s omtales der i de foreslåede
straffebestemmelser muligheden for bødestraf. Problemet et i den forbindelse, at der
kan g lang tid med sagsforberedelse forud for afgørelse (evt. dom). Kan den lovstridige
transportaktivitet blot fortsætte i denne periode? Med hvilke konsekvenser?
3F lægger i den forbindelse vægt p formuleringen i de allerede eksisterende
straffebestemmelser om, at der ved udmiing at straffen skal lægges vægt p, hvilke
økonomiske gevinster der er opnået eller forsøgt opnået ved den pågældende
overtrædelse.
Afsender-medansvar ved ulovlig transport
3F foreslår, at afsendere at gods, der vejer mere end 11 kg, skal kunne gøres
medansvarlige, hvis de ikke sikrer sig, at transportøren har den fornødne
vognmandstilladelse.
Undtagelser fra vægtgrænsen
3F forudsætter, at der ikke bliver undtagelser fra vægtgrænsen p 11 kg. med hensyn
til de typer af transporter, der omfattes at lovforslaget.
Hviletidsbestem melser
I det oprindeligt fremsatte beslutningsforslag indgik et ønske om indførelse at
hviletidsbestemmelser. Desværre gled dette initiativ ud under behandlingen i
Folketinget.
3F ser fortsat et stort problem i, at alt for mange varebilchauffører har alt for lange
arbejdsdage. Dette er en belastning for chaufførerne. Endvidere nedsætter det
trafiksikkerheden.
3F havde foretrukket klare hviletidsbestemmelser i det foreliggende lovforslag. Uden
dette gælder kun de almindelige bestemmelser om arbejdstid, som for det første er
utilstrækkelige nk det gælder chauffører, for det andet er svære at kontrollere, nr der
ikke kræves takograf eller kontrolapparat.
Grund- og efteruddannelse af chaufførerne
Der er uklarhed i lovforslaget med hensyn til længden af den pkrævede uddannelse at
chaufførerne.
3F finder, at der kræves 3 dages grunduddannelse for at n gennem de nødvendige
emner. Herudover vil to dages obligatorisk efteruddannelse hvert 5. r være passende.
vegne at 3F’s Transportgruppe
Poul Christensen
Poul Chritensen
Konsulent
3F Transport
22786444
2
Side i af 3
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 2? F
DK- 1220 København K
E-mail: trm@ttm.dk
HØringssvar tl forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler)
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (TRM) har den 9. februar 2018 sendt forslag til lov om ændring
at godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler) i høring med høringsfrist den 9. marts.
Mover er en virksomhed, som formidler ledige transportressourcer og kapacitet baseret på en
forretningsmodel som man populært kalder ‘deleøkonomiske principper’. Maver repræsenterer mere
end 7.000 tilknyttede chauffører og små vognmænd i hele landet, og har følgende bemærkninger til
høringen.
Som medlem at Varebilsudvalget, der blev nedsat af TRM i november 2016, har Mover bidraget aktivt til
at konkretisere de samfundsmæssige muligheder og konsekvenser at en ændring i lovgivningen som den
er fremført i høringsmaterialet. I Varebilsudvalget har der været gennemført uvildige analyser samt
fremført synspunkter af eksperter fra interesseorganisationer, Trafikstyrelsen, Rigspolitiet og SKAT, som
alle har understreget at en regulering, som den er fremført i høringsmaterialet, kan være svær at
håndhæve i praksis. Det er også blevet pointeret, at effekten at en sådan regulering sandsynligvis ikke vil
have en effekt, der berettiger den forventede meromkostning og de væksthæmmende konsekvenser som
vil påvirke de små selvstændige vognmænd, chauffører samt transportkunderne.
Det bør understreges, at der ikke var nogen at medlemmerne, som kunne anskueliggøre på det 4. møde i
Varebilsudvalget, at det vil være en positiv effekt ved anvendelsen af bestemmelserne i godskørselsloven
på formålene for reguleringen, som fremført i høringsmaterialet; at bekæmpe sort arbejde, socialt
bedrageri og illegal arbejdskraft samt at øge trafiksikkerheden.
Der er imidlertid fremført begrundede argumenter for, at formålene i reguleringen bedre kan opnås vha.
registrering og godkendelse hos Trafikstyrelsen, i stedet for uddannelse og økonomisk garantistillelse. Det
nuværende forslag vil medføre alvorlige flaskehalse i en branche, der allerede har svært ved at tiltrække
arbejdskraft. Således har DTL fremført i konjunkturana(ysen fra 2016, at 43 % af transportvirksomhederne
i forvejen oplever mangel på chauffører.
Der er derfor vigtigt, at der tages hensyn til proportionalitet mellem effekten at en skærpet regulering og
de afledte konsekvenser for kontrollerende myndigheder, lovlige arbejdsgivere, lovlige arbejdstagere og
for forbrugere og transportkunder.
MoversystemsApS l, København Aarhus
cvR 37375575 l, Søtorvet 5 i. Sydhavnsgade 7
www.moverdk i DK-1371 København K i DK-8000 Aarhus c
Side 2 af 3
Hensyn til højere udnyttelse af samfundets ressourcer
Der er mere end 397.000 indregistrerede varebiler med en tilladt totalvægt under 3.500 kg. i Danmark.
Det er vurderet, at Ca. 10.600 varebiler vil være omfattet af lovens anvendelsesområde — eller Ca. 2,7 % af
den samlede bestand af varebiler under 3.500 kg. i Danmark.
Det vil sige, at Ca. 97 % af lovlige og registrerede varevogne, der tilhører private og virksomheder, bliver
afskåret fra at bidrage til samfundets mobilitet og vækst. Et enormt ressourcespild og umuliggørelse af
dele- og cirkulær økonomi i Danmark.
En nem og tilgængelig transport og mobilitet i mellem privatpersoner har en meget stor indflydelse på
omfanget af privat handel med fx brugte møbler og brugsgenstande. Privates handel mellem hinanden og
benyttelse af transport generelt er i forvejen et område med en meget lav betalingsvillighed.
Derfor skal det anbefales, at lejlighedsvis transport i varebiler under 3.500 kg. bliver undtaget af kravene
om tilladelse. En definition at ‘lejlighedsvis transport’ kan følge grænsen for momsregistrering for små
selvstændige virksomheder, som på nuværende tidspunkt er 50.000 kr. i årlig omsætning.
Loven bør under alle omstændigheder tillade, at privatpersoner kan få transporteret deres ting af andre
privatpersoner, uden at disse bliver omfattet af kravene om tilladelse.
Da der er tale om private forbrugere, som i forvejen ikke anvender eller i meget begrænset omfang
benytter transportydelser, vil undtagelsen af kravene om tilladelse af lejlighedsvis transport eller privates
kørsel for andre private, ikke påvirke den eksisterende transportbranche.
Derimod vil en nemmere og mere tilgængelig transportmulighed mellem private, medføre højere
udnyttelse at samfundets ressourcer i form af genanvendelse samt handel mellem private at fx brugte
møbler og brugsgenstande.
Hensyn til vækst og agilitet små vognmandsvirksomheder
Små vognmandsvirksomheder udgør mere end 2/3 af den samlede transport i varevogne under 3.500 kg.
Samfundet er afhængigt af, at det er attraktivt og nemt at etablere samt drive transportvirksomhed i
Danmark.
Når en lille vognmandsvirksomhed tiltrækker nye kunder og opgaver, så foregår det diskretionært — en
kunde og en opgave ad gangen. Den diskretionære vækst er sjældent nok til at udfylde en hel arbejdsdag
for en chauffør, hvorfor det stiller krav til en høj grad at fleksibilitet i anvendelsen at chauffører. Specielt
hvis man som lille virksomhed vil have nye kunder og skabe vækst.
Den samme fleksibilitet er afgørende nødvendig for den lille vognmandsvirksomhed i højsæsoner og i
ferie perioder.
MoverSystemsApS l København l. Aarhus
cvR 37375675 Søtorvet 5 l Sydhavnsgade 7
www,mover.dk i DK-1371 København K i DK-8000 Aarhus c
Side 3 af 3
I konjunkturanalysen fra 2016, har DTL desuden anskueliggjott, at ca. halvdelen at
transportvirksomhederne i Danmark i forvejen har svært ved at skabe en profitabel forretning. Det er
afgørende at henlede særlig opmærksomhed på, at de små vognmandsvirksomheder ikke belastes at
unødvendige omkostninger eller flaskehalse i tiltrækningen at arbejdskraft.
Derfor skal det frarådes, at der bliver stillet krav om løn og vilkår efter kollektiv overenskomst, som det
fremgår at godskørselslovens 5 6, stk. 3. Det vil medføre en lavere agilitet, besværliggøte væksten tor små
vognmandsvirksomheder og hæmme indtjeningsevnen yderligere, som de små vognmandsvirksomheder i
forvejen har svært ved.
Derfor skal det understreges, at krav om løn og vilkår efter kollektiv overenskomst vil fremme
særinteresser for de store transportselskaber, som skubber administrationsbyrde og kravene om
fleksibilitet ned på de små underleverandører, hvis konkurrenceevne dermed påvirkes negativt.
Hensyn til samfundets udsatte og adgangsbarrierer for et arbejde indenfor transport
Transportsektoren bliver benyttet at mange som en indgang til arbejdsmarkedet og som en supplerende
indtægt. Det er vigtigt, at man balancerer nødvendigheden for myndighedernes kontrol med minimale
barrierer for adgangen til arbejde for kvalificerede personer i transportbranchen, specielt udsatte,
indvandrere og personer uden faglig styrke.
Derfor skal det anbefales, at uddannelser og vejledninger til opnåelse at tilladelse gennemføres på både
dansk og engelsk, i øvrigt på en måde og et niveau, som ikke besværliggør adgangen til dette arbejde for
denne målgruppe.
Mover står naturligvis til rådighed, hvis høringssvaret giver anledning til spørgsmål eller bemærkninger.
Med venlig hilsen
Martin C. Hansen
Adm. Dir., Mover Systems ApS
MoverSystemsApS København l Aarhus
cvR 37375575 Søtorvet 5 i, sydhavnsgade 7
www,mover.dk i DK-1371 København K i DK-8000 Aarhus c
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København 1<
Imrrn
PostNord A/S
Hedegaardsvej 88
DK-2300 København 5
Danmark
Høringssvar over forslag til lov om ændring af godskørselsloven 8. marts 2018
(tilladelsesordning for varebiler) Side 1/8
Generelt
PostNord Danmark skal hermed fremkomme med vores bemærkninger til forslaget
Deres dato
til lov om ændring af godskørselsloven (titladelsesordning for varebiler). 09.02.2018
Generelt er PostNord Danmark stærkt bekymret for at forslaget til ændring af Reference nr
o o . J. nr. 2016-5212
godskørselsloven vil skabe yderligere uligheder pa dette omrade stik mod
hensigten, hvor de vognmænd der i dag kører ureguleret også efter en eventuel
vedtagelse al’ lovforslaget vil kunne fortsætte hermed.
PostNord Danmark har været en af fortalerne for en regulering af dette område,
men hvis lovforslaget vedtages i den foreliggende ordlyd kommer det til at virke helt
modsat intentionen. Den allerede regulerede del af branchen vil blive pålagt
yderligere administrative, uddannelsesmæssige og økonomiske byrder, mens den
del af branchen som skulle omfattes af reguleringen fortsat ikke omfattes.
Dette omrde har gennem mange r været præget af sort arbejde, socialt bedrageri
og illegal arbejdskraft, som har gjort det meget vanskeligt at fastholde en
konkurrence p fair og lige vilkår. Dette til meget stor skade for de virksomheder,
som har virket inden for rammerne af lovgivningen og kollektive overenskomster.
Med det nuværende forslag til lov om ændring af godskørselsloven er der desværre
en ikke ubetydelig risiko for, at loven med de foreslåede ændringer ikke kommer til
skabe en konkurrence p fair og lige vilkår, men at de uregulerede tilstande vil
kunne fortsætte.
Deltagelse i udvalgsarbejdet
I konsulentrappoften “Godskørsel for fremmed regning med varebiler under 3,5
tons”, udarbejdet af Incentive for Vejtransportrdet i februar 2013, blev PostNord
Danmark identificeret til at være indehaver af den største varebilflde i Danmark,
som ville blive omfattet af en eventuel regulering af området. Incentive opdaterede
ifm. varebilsudvalgets arbejde materialet, og i konsulentrapporten “Fakta om
godskørsel for fremmed regning med varebiler” fra juni 2017 refereres det, at CVRnr
PostNord har knap 3.000 varebiler. 26663903
S. 8. postnord.dk
I kommissoriet for varebilsudvalget blev det bLa. defineret som opgave at “invitere
større virksomheder, der bliver direkte berørt af en tilladelsesordning for varebiler,
til at fremlægge deres synspunkter for udvalget”.
PostNord Danmark m p den baggrund med forundring konstatere, at vi i
modsætning til visse andre transportvirksomheder hverken er blevet inviteret til at
deltage i varebilsudvalget eller som minimum inviteret til at bidrage med input til
varebilsudvalgets drøftelser og anbefalinger.
Stort behov for tovregulering
Beslutningsforslag B 165 blev i 2016 først og fremmest fremsat p baggrund at’ en
erhvervspolitisk bekymring over eksistensen af en ureguleret og ukontrolleret
transportbranche, hvor sort arbejde, socialt bedrageri og beskæftigelse af illegal
arbejdskraft var og er udbredt.
Det centrale forhold i spørgsmålet om udvidelse af reguleringen af
transporterhvervet til også at omfatte varebiler p 2,0 - 3,5 tons, som udfører
godskørsel for fremmed regning (vognmandskørsel), m objektivt betragtet være at
sikre bgde lønmodtagere, kunder og det offentlige mod udnyttelse og misbrug.
Dette vil samtidig sikre en mere fair konkurrence i transportbranchen i særdeleshed
mellem distributører, der primært anvender varebiler, og sekundært mellem
distributører, der anvender varebiler henholdsvis lastbiler, som er reguleret af den
eksisterende godskørselslovs bestemmelser.
En lovregulering med tilhørende udstedelse (og tilbagekaldelse) af tilladelser
ledsaget af effektive kontrolforanstaitninger skal således medvirke til bekæmpelse
af grove eller gentagne overtrædelser af bl.a. følgende forhold:
• social dumping og uordnede arbejdsvilkår i transporterhvervet, herunder lav
nettotimeløn, lange arbejdstider, manglende forsikrings- og pensionsforhold
• udnyttelse af “selvstændige vognmænd’ som reelt virker i et
ansættelsesforhold til transportfirmaet, de er “underleverandører” for
• udnyttelse af svage lønmodtagergrupper som f.eks. udenlandske - ofte
østeuropæiske - arbejdstagere, indvandrere og flygtninge med og uden
opholds- og arbejdstilladelse
• manglende køre-/hviletidsregler, som udgør en helbredsmæssig belastning
for chauffører
• færdselsloven og andre trafiksikkerhedsmæssige forhold (bLa. overlæs og
kørsel trods frakendelse af kørekort)
• uforsvarlig omgang med farligt gods
• overtrædelse affødevarelovgivningen (uforsvarlig omgang med fødevarer)
• sort arbejde (transportopgaver udført af chauffør i regi at’ arbejdsgiver, den
selvstændige vognmand og/eller “uden for arbejdstid”)
• socialt bedrageri (udbetaling af uberettigede sociale ydelser)
• skatte-, afgifts- og momsunddragelse
• konkursrytteri
• ulovligt ophold og/eller arbejde i landet
PostNord Danmark er som udgangspunkt derfor positivt indstillet over for en
regulering at transportbranchen, der effektivt begrænser udbredelsen at ovenfor
oplistede benlyse problemomrder og de brodne kar i branchen. Underforstet at
den forventede effekt str ml med de administrative og omkostningsmæssige
byrder, der uundgåeligt følger med for alle parter i transporterhvervet.
Manglende regulering af køre-/hviletid viderefører social dumping
PostNord Danmark m med beklagelse konstatere, at lovforslaget ikke indbefatter
køre- og hviletidsbestemmelser for, hvor lang tid en fører m køre, og hvorngr der
skal holdes pauser og hvil.
Dermed kommer lovforslaget ikke til at imødeg den sociale dumping i form at
bekæmpelse at de udanske arbejdsmiljøforhold med 10-12 timers arbejdsdage i de
facto “akkordtempo” og de facto nettotirnelønninger, som ligger under
mindstelønnen p det danske arbejdsmarked, for s vidt angr de “selvstændige
vognmænd’ som reelt virker i et ansættelsesforhold til transportfirmaet, de er
“underleverandører” for. Lange og hårde arbejdsdage udgør en dokumenteret
hverdag for mange af de “selvstændige” chauffører som ikke i lighed med f.eks.
PostNords egne chauffører er omfattet af overenskomstreguleret arbejdstid,
overarbejdsbetalings- og afspadseringsregler.
Den manglende regulering er til trods for, at Incentives rapport fra 1. juni 2017
kortlægger, hvordan de fleste at Danmarks nabolande, som vi normalt
sammenlignet os med, har indarbejdet køre-/hviletidsregulering for
varebiltransporter i deres lovgivning.
Chauffører i vores nabolande Sverige, Finland, Holland og Tyskland er feks.
forpligtede til at føre kørebøger eller tilsvarende over deres arbejdstid — hvorimod
der ikke er pligt til at installere en tachograf, som det er tilfældet for lastbiler. Ved
begrundet mistanke om snyd med registreringer i køtebøgerne er det muligt for
myndighederne at efterkontrollere chaufførens køretid og arbejdsdag ud fra f.eks.
scanningsdata i chaufførens egen scanner.
En tilsvarende løsning burde også være mulig i Danmark.
Lovgivning skal understøttes af effektiv kontrolindsats
Gennem de senere r har PostNord Danmark oplevet en nedprioritering at
myndighedernes kontrolaktioner mlrettet varebiler, mens kontrollen af lastbiler via
Tungvognscentrene virker mere reel og præventivt adfærdsregulerende for
branchen.
En tilsvarende utilstrækkelig kontrolindsats og bødeudskrivelse er konstateret for
varebiler p gule nummerplader, der siden 2013 har skullet være mærket med
firmanavn og CVR-nummer for at imødegå sort arbejde.
At pkt. 6 vedr. Hndhævelse i Varebilsudvalgets anbefalinger2 fremgår det desværre
klart, at Rigspolitiet rejser tvivl om muligheden for, at myndighederne vil have
ressourcer og kompetencer til p kort sigt at følge lovgivningen til dørs med en
kontrolindsats.
2 http://www.ftdk/samiingL2O161/aImde)/I,IJJiIaaI387/1774237/lndexJitm
PostNord Danmark finder det altafgørende, at lovgivningen følges til dørs med
allokering af fornødne ressourcer prioritering og redskaber til myndighederne for at
der kan gennemføres en løbende kontrolindsats med en aktiv og synlig
tilstedeværelse p vejene og distributionscentralerne, hvor varebilerne kører til og
fra. Ellers fr lovgivning kun ringe effekt.
11 kg’s reglen
I lovforslaget er der lagt op til, at reglerne om varebiler i godskørselsloven alene
skal gælde, hvis der fragtes stykgods med en vægt p over 11 kg.
Denne vægtgrænse finder PostNord Danmark helt urimelig og uforståelig. PostNord
Danmark skal derfor opfordre til, at denne udgår.
Dels vil vægtgrænsen bevirke, at der skabes ulige konkurrencevilkår p markedet,
dels vil den gøre reglerne vanskelige at hndhæve og efterleve i praksis.
Med en vægtgrænse p 11 kg vil PostNord Danmark blive stillet urimeligt ringe i
forhold til de øvrige aktører p markedet, da PostNord Danmark har befordringspligt
p nationale og internationale pakker p op til 20 kg, og dermed ikke kan undlade
at fragte forsendelser, der vejer over 11 kg. Efter drøftelse med den danske stat er
PostNord Danmark endvidere overgået til en ny produktionsmodel, hvor pakker og
dag-til-dag breve og dagblade distribueres i ét flow. Er der blot én pakke med p
bilen med en vægt p over 11 kg, skal bilen ifølge lovforslaget være omfattet af en
tilladelse, og chaufføren skal opfylde uddannelseskravene.
Kombineret med fleksibel distributionsmodel, hvor medarbejdere og materiel
anvendes, hvor der er behov for at holde omkostningerne til befordringspligten
nede, betyder det i praksis, at PostNord Danmark risikerer at skulle indhente og
bekoste tilladelser for hele varevognparken p knap 3.000 biler, og at samtlige
ansatte, der for tid til anden kører varebiler, skal opfylde uddannelseskravene.
PostNord Danmarks konkurrenter kan derimod frit vælge at undlade at fragte
pakker p over 11 kg og dermed helt undgå at skulle overholde reglerne.
Det er endvidere PostNord Danmarks opfattelse, at 11 kg’s grænsen er unødvendig
for at opnå de oplyste hensyn bag reglen.
Det fremgår sleUes af lovforslaget, at vægtgrænsen er hentet fra Arbejdstilsynets
At-vejledning D.3.1 af september 2005 vedrørende tunge løft. Hensynet til at undgå
sundhedsskadelige løft er imidlertid allerede varetaget i arbejdsmiljølovgivningen
bl.a. ved den angivne At-vejledning, og varetages bedst i dette tegl.
Arbejdsmiljølovens regler om, at arbejdet bl.a. skal planlægges, tilrettelægges og
udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder p en sådan
mUe, at sundhedsskadelige løft undgs, skal således under alle omstændigheder
overholdes af arbejdsgivere og ansatte, uanset om der fragtes reklamer, pakker
eller andet gods, og uafhængigt af om der fastsættes en 11 kg’s vægtgrænse i
godkørselsloven eller ej. Det fremgår endvidere ikke af lovforslaget, hvorledes en
vægtgrænse pg 11 kg i godskørselsloven skulle bidrage til, at sundhedsskadelige løft
undgås. For en god ordens skyld skal det endeligt bemærkes, at At-vejledningen
ikke foreskriver, at løft over 11 kg er sundhedsskadelige. Det beror p en konkret
vurdering.
I arbejdsmiljømæssige sammenhæng er den foreslede vægtgrænse p 11 kg
således uden enhver betydning.
Et andet hensyn bag reglen skulle være at undtage budes transport af blade,
magasinet og reklamer fra reglerne. Dette hensyn er efter PostNord Danmarks
opfattelse allerede varetaget ved, at reglerne alene gælder for køretøjer, der er
indrettet til godsbefordring og har en totalvægt p mere end 2.000 kg. Derudover
indebærer reglerne om firmakørsel allerede, at der er fastsat en betydelig
bagatelgrænse for, hvornr man er omfattet af reglerne.
Ud over dette hensyn mener PostNord Danmark ikke, at der er nogen grund til at
skelne mellem, hvad der erhvervsmæssigt fragtes i bilen. Byrden ved at skulle
opfylde reglerne er relativt beskedne for den mindre vognmand, og en generel regel
om, at al godskørsel som udgangspunkt er omfattet af reglerne er nem at
administrere, efterleve for virksomhederne og hndhæve for myndighederne og vil
medvirke til, at der kommer ordnede forhold p hele markedet.
I forhold til hndhævelsen af reglerne betyder vægtgrænsen, at politiet ved en
kontrol vil skulle gennemg alt gods i bilen og kontrollere vægten p samtlige
forsendelser. Dette er efter PostNord Danmarks opfattelse spild af politiets
ressourcer.
Sfremt der alligevel matte være et stærkt politisk ønst<c om at undtage al fragt af
blade, magasiner og reklamer, bør dette efter PostNord Danmarks opfattelse i givet
fald i stedet ske ved, at befordring af disse forsendelsestyper undtages direkte i
loven. I s fald skal PostNord Danmark opfordre til, at også breve undtages fra
lovens anvendelsesområde.
Gebyr for tilladelse til godskørsel med varebiler
Med lovforslaget ptænkes et gebyr p ca. 1.500 kr. pt. tilladelse pt. 10. r. Dette vil
for PostNord Danmarks vedkommende, som har den største vognpark i Danmark,
indebære en ekstra gebyromkostning p op mod 4,5 mio. kr., hvis der skal betales
et gebyr pr. bil. Dertil kommer egne administrationsomkostninger.
Det er PostNords Danmarks opfattelse, at en ansøgning om tilladelse skal kunne
omfatte flere varebiler, således at der ikke skal søges og betales tilladelse for hver
enkelt varebil. Som minimum bør der kunne opnås en form for reduktion i den
samlede betaling afhængig af antallet af enheder, som modsvarer de administrative
“stordriftsfordele” herved. Det vil med andre ord sige, at det er helt afgørende, at
den i bemærkningerne til lovforslaget omtalte alternative model skal være gældende
for at undgå en skævvridning af byrderne ved hele tilladelsesordningen i branchen.
Efter PostNord Danmarks opfattelse bør regulering af gebyret endvidere ske direkte
i loven for at skabe tryghed og klarhed om gebyrets størrelse.
Uddannelseskrav
Som nævnt hilser PostNord Danmark en regulering af området velkommen herunder
formelle krav til uddannelse m.v. — det naturligvis forudsat, at loven reelt medfører
en fair og lige konkurrence og ikke kun plægger de virksomheder, som i forvejen
opererer med ordnede forhold i form af bl.a. overenskomster for arbejdets
udførelse, yderligere omkostninger til eksempelvis uddannelse.
PostNord Danmark kan for s vidt tilslutte sig forslaget til uddannelseskrav, som de
er formuleret i udkastet, og det virker bade fornuftigt og afpasset med en “light-
uddannelse” i forhold til kravene i den eksisterende godskørselslov for køretøjer
over 3.500 kg. For PostNord Danmark vil uddannelseskravene medføre en
omkostning p 4-5 mio. kr. ved implementeringen vurderet ud fra behov for
uddannelse af 3.000 medarbejdere og den forudsætning, at kurserne som forventet
vil være refusionsgivende for langt de fleste medarbejdere. Der er her taget
udgangspunkt i, at langt hovedparten vil være omfattet at’ overgangsordningen og
dermed alene efteruddannelseskurset.
Sam menfatn ing
Det er sammenfattende PostNord Danmarks vurdering, at forslaget til lov om
ændring at’ godskørselsloven er et skridt i den rigtige retning i forhold til at f
ændret p de unfair og urimelige konkurrencevilk&, der har hersket p dette
område. nitiativerne med en registrering, uddannelse og tilladelsesafgift hilses
velkommen, men det er PostNord Danmarks opfattelse, at dette skal gælde for alle
spillere p markedet, og ikke afgrænses til kun at omfatte vognmænd, der fragtet
gods over 11 kg. Denne særregel, som ikke har rod i arbejdsmiljøforhold, skal efter
PostNord Danmarks opfattelse fjernes inden det endelige lovforslag fremlægges.
Dertil kommer, at det ikke er rimeligt, hvis der skal betales et gebyr pt. bil, idet
dette vil ramme de største vognmænd urimelig hårdt. I det administrative set up i
forbindelse med udarbejdelse og behandling at’ tilladelserne vil der være en række
stordriftsfordele, som skal komme dem med de største vognparker til gode, ellers
kan tilladelsesafgiften udelukkende opfattes som en ekstra skat, der pålægges
PostNord Danmark og andre større vognmænd.
I oversigten p de følgende sider har PostNord sammenfattet vores vurdering at’, i
hvilken udtrækning lovforslaget imødegr de centrale politiske intentioner bag at
indføre en regulering at’ de uordnede og uhoidbare forhold i dele at’
varebiltransportbranchen.
Med venlig hilsen
J sper Buhl
M ndighedsrelationer
Sammenfatning
af
gap
mellem
de
centrale
politiske
intentioner
bag
lovreguleringen
og
lovforslagets
konkrete
indhold
At
sikre
ordnede
arbejdsmiljøforhold
af
hensyn
til
bI.a.
chaufførernes
heibredsmæssige
belastning
og
trafiksikkerhedsmæssige
hensyn.
Danske
varebilchauffører
viii
modsætning
til
lastbilchauffører
og
varebilchauffører
i
vores
nabolande
fortsat
kunne
blive
tvunget
til
opslidende
arbejde
under
akkordlignende
forhold
10-15
timer
dagligt
for
at
oppebære
tilstrækkelig
indtjening
med
heibredsmæssig
og
færdselsmæssige
risiko
til
følge.
Indfør
køre-hviletidsbestemmelser
i
en
light
version
med
brug
og
kontrol
af
kørebøger
og
ved
mistanke
om
snyd
fx
tjek
af
chaufførens
scanningsdata
o.l.
Gør
det
lovpligtigt
at
virksomhederne
skal
have
dokumentation
for
chauffør
CPR
no.,
Ruter
og
tidspunkter.
i.
KØrehviletid
Intet.
Område
Intenhon
Konkret
lovforslag
Konsekvens
forslag
til
imødegåelse
af
gap
2.
At
sikre
“selvkørende
vognmænd”,
Lovforslaget
lægger
op
til,
at
chauffører
i
For
at
komme
i
betragtning
som
selvkørende
Den
ulige
konkurrence
foranlediget
af
ulige
Social
dumping
der
indgår
i
et
distributionsfirmaer
mv.
fremadrettet
skal
vognmand
og
kunne
oppebære
en
tilstrækkelig
arbejdsvilkår
kan
imødegås
ved
at
indføre
ansættelseslignende
være
ansat
på
overenskomstmæssige
dagsindtjening
baseret
på
de
lave
kolli-,
drop-
køre-hviletidsbestemmelser
i
en
light-version
afhængighedsforhold
til
vilkår,
eller
turafregningspriser,
der
tilbydes
I
store
dele
med
brug
og
kontrol
af
kørebøger
og
ved
distributionsselskabet,
anstændige
af
branchen,
så
viT
mange
chauffører
fortsat
mistanke
om
snyd
fx
tjek
af
chaufførens
løn-
og
arbejdsvilkår
Ctimelen,
Lovforslaget
regulerer
derimod
ikke
være
tvunget
til
akkordlignende
arbejde
i
10-15
scanningsdata
0.1.
arbejdstid
mv.).
arbejdsvilkår
og
arbejdstlder
for
de
mange
timer
dagligt.
selvstændige
selvkørende
vognmænd.
Gør
det
lovpligtigt
at
virksomhederne
skal
Selvstændige
vognmænd
vil
opnå
en
have
dokumentation
for
chauffør
CPR
no.,
omkostningsmæssig
konkurrencefordel
1ff.
Ruter
og
tidspunkter,
ansatte
chauffører,
som
må
forventes
at
resultere
i
et
øget
antal
selvstændige
selvkørende
vognmænd.
3.
At
reducere
socialt
bedrageri,
sort
Uddannelsesbeviser
og
Konsekvenserne
af
lovforslaget
er
især
på
dette
Følg
lovgivningen
til
dørs
med
allokering
af
Socialt
bedrageri
arbejde
og
anvendelse
af
illegal
vognmandstilladelser
vIl
forbedre
område
afhængige
af
en
effektiv,
reel
og
fornødne
ressourcer
til
myndighederne,
så
en
arbejdskraft.
kontrolmulighed
1ff.
chauffører
og
dermed
adfærdsregulerende
kontrolindsats
fra
løbende
kontrohndsats
med
aktiv
og
synlig
sanktionsmuligheder
ift.
vognmænd
ved
myndighederne.
tilstedeværelse
på
veje
og
gentagne
ulovligheder.
I
Varebilsudvalgets
rapport
udtrykker
distributionscentraler,
hvor
varebilerne
kører
Rigspolitiet
forbehold
for
at
kunne
løfte
til
og
fra,
kan
gennemføres.
kontrolindsatsen.
Gør
det
lovpligtigt
at
virksomhederne
skal
have
dokumentation
for
chauffør
CPR
no.,
Ruter
og
tidspunkter.
Dermed
kan
det
checkes
om
chauffører
også
hæver
sociale
ydelser
selvom
de
har
et
fuidtidsarbejde
og
om
de
betaler
skat
som
det
må
forventes
for
personer
med
fuldtids
arbejde.
4.
At
begrænse
skatte-,
afgifts-
og
“Investering”
i
uddannelser
og
Lovforslaget
trækker
i
den
rigtige
retning,
de
Egenkapitalkravet
bør
forhøjes.
Konkursryfteri
momsunddragelse
ved
bevidst
tilTadelsesgebyr.
etablering
af
vognmandsvirksomhed
for
konkursrytteri.
At
imødegå
Krav
om
egenkapital
Pr.
varebil.
varebiler
vil
kræve
et
vist
kapital-grundlag
og
utilstrækkelig
kapitalgrundlag
i
Sanktionsmuligheder
ved
manglende
mere
forberedelse
før
etablering.
vognmandsfirmaer,
som
resulterer
efterlevelse
a
“god
skik”
i
form
af
Egenkapltalkravet
på
13.500
kr
for
én
varebil
er
i
ubetalt
gæld
til
det
offentlige.
tilbagekaldelse
af
tilladelser.
dog
meget
lavt,
og
der
er
risiko
for,
at
det
ikke
vil
være
tilstrækkeligt
til
at
imødegå
konkurser.
I
den
eksisterende
godskørselslov
er
egenkapitalkravet
150.000
kr.
for
første
lastbil.
Sammenfatn
ing
af
gap
mellem
de
centrale
politiske
intentioner
bag
lovregulering
en
og
lovforslagets
konkrete
indhold
At
øge
protessionali
seringen
at
transportbran
chen
1ff.
forsvarlig
håndtering
og
transport
at
gods
(imØdegå
fx
uforsvarlig
omgang
med
farligt
gods,
overtrædelse
r
at
fødevarelovg
ivning
og
Færdselslove
n)
Grund-
og
efteruddanne
lsesforløb
at
chauffører
og
transportlede
re
forventes
at
adressere
forhold
såsom
transport
og
anden
hndtering
at
farligt
gods,
temperaturkr
ævende
gods,
herunder
fødevarer,
overlæs,
tunge
løft
m.v.
Fulgt
op
at
en
reel
kontrol-
og
sanktionsind
sats
forventes
de
politiske
intentioner
p
dette
område
cpfyldt
i
rimelig
grad.
Følg
lovgivningen
til
dørs
med
allokering
af
fornødne
ressourcer
til
myndigheder
ne,
s
en
løbende
kontrolindsa
ts
med
aktiv
og
synlig
tilstedeværel
se
p
veje
og
distributions
centraler,
hvor
varebilerne
kører
til
og
fra,
kan
gennemføres
.
5.
Ulovlig
og
uforsvarlig
godsbehandl
ing
og
transport
Område
Intention
Konkret
lovforslag
Konsekvens
Forslag
til
imødegåelse
at
gap
6.
At
indføre
en
selvflnansier
et
Lovforslaget
foreslår
et
gebyr
p
ca.
De
administrativ
e
besparelser
ved
Anvend
den
i
bemærkning
erne
til
Gebyr
for
tilladelse
administratio
ns-
og
1.500
kr.
pr.
tilladelse
pr.
10.
r.
myndigheder
nes
udstedelse
at
tilladelser
lovforslaget
omtalte
alternative
kontrolordni
ng.
til
og
kontrol
at
vognmænd
med
store
gebyrmodel.
Der
bør
som
minimum
bilparker
er
ikke
atspejlet
af
et
fladt
gebyr.
kunne
opnås
en
form
for
reduktion
i
den
Dermed
vil
gebyrordning
en
skævvride
samlede
betaling
afhængig
at
antal
byrderne
i
branchen.
varebiler,
som
modsvarer
de
administrativ
e
“stordrittsfor
dele”
herved.
7.
At
skabe
lige
og
fair
Uddannelses
krav
og
andre
krav
i
Uddannelses
krav
og
andre
krav
til
tildeling
Fjern
11
kg-grænsen,
s
varebiler,
der
Uordnede
tilstande
konkurrence
og
ordnede
tilladelsesord
ning
(fx
egenkapital).
at
tilladelser
er
et
skridt
i
den
rette
transporteret
varer
under
11
kg,
også
i
branchen
med
arbejdsvilkk
i
den
del
at
retning,
hvis
de
ledsages
at
en
reel
bliver
omfattet
og
indtør
krav
om
ulige
konkurrence-
transportbran
chen,
der
Krav
om
ansættelse
p
kontrolindsa
ts.
Det
samme
gælder
kravet
overholdelse
af
køre-hviletid
p
samme
og
arbejdsvilkår
anvender
varebiler
til
kørsel
overenskoms
tmæssige
vilkår.
om
ansættelse
p
overenskoms
tmæssige
måde
som
i
vores
nabolande.
med
gods
for
fremmed
vilkår.
regning.
Varebiler,
som
kun
kører
med
gods
Understøt
lovregulering
en
med
en
reel
under
11
kg
toresls
friholdt.
Inden
for
fx
pakkedistribu
tionsmarkede
t
kontrolindsa
ts
i
et
effektivt
samarbejde
vil
en
11
kg-regel
imidlertid
være
stærkt
mellem
myndigheder
ne.
Udkastet
til
lovforslag
imødegr
ikke
konkurrencef
orvridende,
da
den
medfører,
problemerne
med
social
dumping
i
at
dele
at
branchen
fortsat
kan
operere
forhold
til
“selvstændig
e
under
radaten.
Derfor
vil
lovforslaget
ikke
vognmænd”,
skabe
lige
konkurrencev
ilkår
i
transportbran
chen.
Tværtimod
vil
virksomhede
r,
der
i
forvejen
har
ordnede
forhold,
blive
pglagt
yderligere
omkostninge
r
og
dermed
vil
uligheden
blive
øget.
Samtidig
vil
lave
effektive
timelønninge
r
til
“selvkørende
vognmænd”
fortsætte,
idet
der
ikke
er
påtænkt
indført
køre
___________
___________
___________
__
hviletidsbest
emmelser.
SMVdanmaFk
— det nje Hndværksrd
Høringssvar angående Lov om ændring af lov om godskørsel (tilladelsesordning for varebiler)
SMVdanmark takker for den tilsendte høring.
SMVdanmark mener, som vi også gav udtryk for Varebilsudvalget, at lovforslaget skaber unødigt
administrativt bøvl, uhensigtsmæssige begrænsninger og grundlæggende usikkerhed om retstil
standen for de mange små og mellemstore virksomheder, der bruger varebiler med et andet pri
mært formål end godsbefordring.
For håndværksvirksomheder er varebilen et uundværligt arbejdsredskab, som nu bliver omfattet af
ny lovgivning man skal forholde sig til og sikre sig, at man lever op til. Hvordan er man f.eks. stillet,
hvis en tømrer tager en sæk cement med til sin kollega på byggepladsen, når man alligevel er ude at
køre? For håndværksvirksomheder vil der jævnligt opstå disse tilfælde, hvor godsbefordtingen ikke
sker som en organiseret del af virksomhedens forretningsmodel, men blot som en bedre ressource
udnyttelse den pågældende dag.
Lovgivningen vil samtidig gøre det uoverskueligt bøvlet for de små håndværksvirksomheder, der en
gang imellem bruger deres varebiler til at fragte et stykke gods — og dermed forringe udnyttelsen af
den investering som varebilen er — og vil som sådan udgøre en uhensigtsmæssig barriere for mindre
virksomheder.
Derfor foreslog SMVdanmark i vatebilsudvalget, at man ikke gik videre med forslaget, og at hvis
man ville gennemføre forslaget, indrettede det med nogle bagatelgrænser, der tog højde for disse
problemstillinger.
SMVdanmark mener ikke, at de foreslåede bagatelgrænser løser problemerne for håndværkere —
og mener derfor fortsat, at man ikke bør gennemføre forslaget og alternativt tilføje flere bagatelbe
stemmelser.
På SMVdanmarks vegne
Kristian Bech
Chefkonsulent
Islands Brygge 9. marts 2018
DATATI LSYN ET
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Frederiksholms Kanal 27 f
1220 København K
Sendt til: tnu@trm.dk
CC: mlo@trm.dk
22. februar 201$ Vedrørende horing over udkast til forslag til lov om ændring af godskor
selsloven, j. nr. 2016-5212
Datatilsynet
Borgergade 28, 5. Ved brev af 9. februar 2018 har Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet
1300 København IC anmodet om Datatilsynets eventuelle bemærkninger til ovennævnte udkast til
lovforslag.
CVR-nr. 11-88-37-29
Telefon 3319 3200 Datatilsynet skal i den forbindelse udtale følgende:
Fax 3319 3218
Af de specielle bemærkninger til § 1, nr.6 fremgår følgende:
E-mail
dt@datatilsynet.dk “Godkørselslovens § 5 giver transport- bygnings- og boligministeren hjemmel til at fastsætte
www.datatitsynet.dk regler om indholdet af ansøgninger efter § 1, stk. 1, herunder hvilke økonomiske eller faglige
krav, der skal være opfyldt. Bestemmelsen foreslås affattet på fly.
J.nr. 2018-112-0859
Dok.nr. 463033 Det foreslås i stk. 1, at ansøgning om tilladelse efter lovens § 1, stk. i og 2, skal indgives til
Sagsbehandler transport, - bygnings- og boligministeren digitalt med anvendelse af den digitale selvbetje
Rasmus Jakobsen ningsløsning, som ministeren stiller til rådighed.
Direkte 3319 3215
Der er tale om en ny bestemmelse.
Forslaget medfører, at det bliver et krav, at ansøgninger om tilladelser efter loven indgives
digitalt. Hvis ansøgningen ikke indgives ved anvendelse af den digitate selvbetjeningsløsning,
vil den som udgangspunkt blive afvist af transport-, bygnings- og boligministeren. Kravet kan
dog afriges, hvis den digitale selvbetjeningslosning er ude af drift. Bestemmelsens anvendel
sesområde vil være tilladelser efter den gældende godskørselslov, jf. § 1, stk. 1, samt tilladel
ser på varebilsområdet,jf § 1, stk. 2.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til ansøgningen
også skal indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitate selvbetjeningsløsning, hvilke doku
menter der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter, der evt, kan indgives
på en anden måde, eller som skal fremlægges i et særligt format m.v.
Sikkerheden ved den digitale selvbetjeningsløsning vil leve op tit de krav, som gælder for den
offentlige forvaltning efter sikkerhedsbekendtgorelsen, jf. bekendtgørelse nr. 52$ af 15. juni
2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for
den offentlige forvaltning, ligesom persondataloven vil blive iagttaget i sin helhed.”
Datatilsynet kan hertil oplyse, at der ikke efter persondataloven1 følger en
forpligtelse tit at etablere digitale selvbetjeningsløsninger.
Lov nr. 429 af3l. maj 2000 om behandling afpersonoplysninger med senere ændringer.
2
Såfremt der imidlertid etableres en obligatorisk digital selvbetjeningsløsning
skal persondataloven iagttages i sin helhed, ligesom sikkerheden ved denne
skat leve op til de krav, som gælder for den offentlige forvaltning efter sik
kerhedsbekendtgorelsen2.
Dette indebærer bl.a., at der skal anvendes kryptering ved fremsendelse af
fortrolige og følsomme personoplysninger over internet, herunder ved brug af
e-mail. Sikkerhed for autenticitet (afsenders og modtagers identitet) og inte
gritet (de transmitterede oplysningers ægthed) må sikres i fornødent omfang
ved anvendelse af passende sikkerhedsforanstakninger.
Datatitsynet kan til orientering oplyse, at sikkerhedsbekendtgørelsen bortfal
der pr. 25. maj 201$, hvor databeskyttelsesforordningen3 får virkning fra.
Herefter kan Datatilsynet særligt henvise til forordningens artikel 24-25 og
32.
Med venlig hilsen
Rasmus Jakobsen
2
Bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaitninger til beskyttelse af
personoplysninger, som behandles for den offentlige forvaltning.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger og om ophævelse afdirektiv 95/46/EF.
FiI Region Center for Regional
Hovedstaden Udvikling
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon +45 38 66 50 00
Direkte +45 24 63 88 68
Web www.regionh.dk
Dato: 9. marts2017
Høringssvar til forslag til lov om ændring af
Godskørselsloven med svarfrist den 9. marts 2018
Region Hovedstaden ønsker, at fremme løsninger, der skaber vækst og bedre ressour
ceudnyttelse. Her, mener vi, at dele- og platformsokonomiske virksomheder kan bi
drage.
Som beskrevet i den Regionale Vækst- og UdviklingsStrategi (ReVUS) ser Region
Hovedstaden deleokonomi som “vækstdriver indenfor den smarte vækst” og har en
målsætning om, at “Greater Copenhagen er internationalt anerkendt for at være i front
med udviklingen afdeleokonomi i 2020”. Region Hovedstaden har bl.a. set på “po
tentialer og udfordringer” for at “mindske brug af ressourcer”, “afdække barrierer” og
“investere i digitale udviklings- og vidensmiljøer”.
Vi håber og forventer, at det kan lade sig gøre at finde modeller, hvor virksomheder.
kan udvikle sig og skabe vækst og bedre ressourceudnyttelse. samtidigt med, at der ta
ges de nødvendige hensyn til at bekæmpe sort arbejde, socialt bedrageri, illegal ar
bejdskraft samt at øge trafiksikkerheden.
Udkastet til ændring afGodskørselsloven i sin nuværende form vil, såvidt vi kan se,
være en alvorlig barriere for innovation og transport efter dele- og platforrnsokonomi
ske principper i Danmark. Årsagen er, at alle der kører gods, der ikke er deres eget i en
guipladebil, skal gennemføre særlige kurser, stille økonomisk garanti til staten. certifi
ceres mv.
Der er kun lagt op til at loven ikke skal gælde for chauffører med gods under 11 kg per
kolli samt gulpiadebiler under 2.000 kg. i totalvægt.
For at fremme deleøkonomien af hensyn til de nedenfor anførte fordele, anbefaler vi,
at loven ikke skal gælde for personer i varebiler, som kører lejlighedsvis for private
(en bagatelgrænse). fx når Birger hjælper Magrethe med at hente/sælge en reol på
DBA.dk eller guloggratis.dk m.fl.
1. Af hensyn til ressourceudnyttelsen
a. fordi der er 397.000 indregistrerede varevogne i Danmark, men kun
12.000 af disse benyttes til ‘gods mod fremmed regning’. Dvs, at mu
ligheden for en bedre udnyttelse af den voldsomme overkapacitet bli
ver umulig.
b. fordi det vil øge handel mellem private, da det er nemmere og billi
gere at fragte ting man handler på fx DBA, Gul & Gratis, Tradono
mv. (I øvrigt et ikke-eksisterende marked, så det handler ikke om at
tage forretning fra nogen som kører mellem private i dag. Det handler
om at skabe mulighed for mere handel mellem private som ikke er der
i dag, grundet prisniveau og besvær.)
2. Af hensyn til væksten i samfundet generelt
a. fordi det skal være muligt for nye typer afteknologier og virksomhe
der at starte og vokse i Danmark (og forhåbentligt eksporteres).
b. fordi nemhed og mindre friktion i transporten er til gavn for en trans
portbranche, som i forvejen har svært ved at tiltrække nok chauffører.
Med en bagateigrænse kan ulemperne (der også er nævnt i høringsbrevet, se nedenfor)
ved lovforslaget reduceres betydeligt, samtidigt med at formålet med loven bevares.
Citat fra horingsbrevet:
“En tilladelsesordningfor varebiler vil medføre en række økonomiske og administra
tive konsekvenserfor den del aftransportsektoren, der udfører godskorselforfrem
med regning i varebiler(....) Endelig er der tale om et loiforslag, som vil vanskelig-
gøre deleokonomiske ti/tag”
Med venlig hilsen
Kåre Albrechtsen
Sektionschef
Mobilitet og Teknologi
Side 2
RIGSPOLITIET POLITI
Justitsministeriet 27. februut 2018 RIOSPOLITIET
int ‘Ol8-90’0-5l’
Sendt pr. e—matl til sm@im.dk.
Sagsbehandler CTS Nationalt Færdseiscenter
kbt@jm.dk og sar@jin.dk PolitftoNeI 14
1780 København V
Telefon: 3314 8888
E-mail: pol-nfae@poiiti.dk
Web: www,politi.dk
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af godskørselsloven (tilladelses
ordnïng for varebiler)
Transport- Bygnings- og Boligministeriet har ved e-mail af 9. februar 2018 anmo
det om Rigspolitiets eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om æn
dring af godskørselsloven (tilladelsesordning for varebiler).
Med lovudkastet lægges op til at etablere en tilladelsesordning for varebiler mel
lem 2.000 kg og 3.500 kg ved transport af pakker eller kolli over 11 kg.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen foretaget en høring af tungvognscentrene
og Administrativt Center Øst. Lovudkastet giver på denne baggrund anledning til
følgende bemærkninger:
Vægtgrænsen pr. stykgods.
Det fremgår af lovudkastets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.2, at kravet om
tilladelse til godskørsel med varebiler med en totalvægt over 2.000 kg alene gæl
der, hvis den enkelte pakke eller kolli vejer mere end 11 kg. Hensigten med denne
afgrænsning er først og fremmest at sikre, at levering af aviser, reklamer og min
dre forsendetser kan ske tilladelsesfrit.
Vægtgrænsen vurderes at medføre en vanskelig kontrolopgave for politiet, da det
vil være nødvendigt for politiet at veje det transporterede stykgods for at afgøre,
hvorvidt der er tale om godskørsel, der er omfattet af tilladelsesordningen.
I stedet for en vægtgrænse kan det derfor overvejes, generelt at undtage de forsen
delsestyper man Ønsker skal kunne køre tilladelsesfrit fra tilladelseskravet.
Hiindhævelse
I forhold til politiets muligheder for at håndhæve den pàtænkte tilladelsesordning
for varebiler skal det indledningsvis bemærkes, at Rigspolitiet kan tilslutte sig
anbefalingen fra Varebilsudvalget om, at der gennemføres en nærmere udredning
af hândhævelsesproblematikken, herunder ressourcespørgsmål og den praktiske
adskillelse af varebiler med forskellige formål.
11111111 Ill?!!
IIIl,I,l,Il,I’
Rigspolitiet finder således umiddelbart, at lovudkastet indebærer flere håndhævel- Side 2
sesmæssige vanskeligheder. Det vil i praksis være vanskeligt for politiet at identi
ficere, hvilke varebiler der er omfattet af ordningen. Det forventes endvidere at
kræve yderligere efterforskning med hensyn til om der udføres kørsel for frem
med regning, firmakørsel eller privat kørsel.
Rigspolïtiet skal herudover bemærke, at lovudkastet ikke indeholder retningslinjer
om det påtænke sanktionsniveau for godskØrsel uden tilladelse i varebiler eller
manglende medbringelse af tilladelse.
Økonomiske konsekvenser
I forhold til de Økonomiske konsekvenser af lovforslaget bemærkes det, at det
fremgår af lovudkastet, pkt. 4, at forslaget alene vurderes at medføre mindre ad
ministrative konsekvenser for politiet i forbindelse med lovens anvendelsesområ
de, da politiet i dag kontrollerer overholdelsen af godskørselsloven for motorkøre
Løjer over 3.500 kg og da politiet efter ikrafttræden af tilladelseskravet ligeledes
skal føre tilsyn med varebiler.
Rigspolitiet skal i denne forbindelse bemærke, at kontrollen af varebiler er ny
kontrolopgave, der forventes at kræve yderligere ressourcer ti! politiet.
Kontrollen af varebiler vurderes således ikke at kunne varetages som led i den
eksisterende kontrol med overholdelsen af godskørselsloven for køretøjer over
3.500 kg. Det bemærkes i denne forbindelse, at kontrollen med køretøjer over
3.500 kg varetages af de tre tungvognscentre som led i vejkontrollen med tunge
køretøjer.
Vejsidekontrollen varetages primært på rastepladsen ved motorvejsnettet, hvor der
er de nødvendige rammer for at kunne gennemføre kontrol af lastbiler. Selvom
tungvognscentrene har kompetence til at udføre kontrollen med varebiler, er cent
rene etableret med henblik på kontrol af tunge køretøjer, ligesom de allokerede
ressourcer er afstemt i forhold til EU’s målkrav på tungvognsområdet.
Godstransport med anvendelse af varebiler under 3.500 kg vurderes primært at
ske i de større byer. Kontrollen vil derfor skulle tilrettelægges særskilt fra den
almindelige tungvognskontrol, ligesom der i højere grad må forventes at skulle
ske en opsøgende arbejde i forhold til finde de køretøjer, der skal kontrolleres.
Der skal i denne sammenhæng opbygges et kendskab til varebilsbranchen.
Kontrol af varebiler vil således udgøre et nyt kontrolområde, der dermed vil kræ
ve yderligere ressourcer og uddannelse af nye medarbejdere enten i tungvogns
centrene eller til færdselsafdelingerne — og det vil alt andet lige også bevirke flere
sager, og dermed også påvirke anklagemyndigheden ressourcemæssigt.
Det vurderes at ca. 10.600 køretøjer vil være omfattet af lovens anvendelsesområ
de. Ved en kontrol af 5 pct. af de omfattede køretøjer anslås en selvstændig kon
III 11111111111
I,,1DI,u1IIl,
trotmdsats vedmrencle godstransport i varebiler at kræve 2 arsvrk svarende til en s
ud’ift p ca. 1,4 mio kr.
Sftcmt vægtgrænsen pr. stvk.octs opretholdes, vil kontrollen desuden forudsætte
anskaffelsen af nyt udstyr i form af vægte til kontrolvejning af det fragtede styk
gods.
Mcd vcnIi hilsen
L
—
-— Erik TrpJnsen
centerchef
Illillil ti/Ill
,IlII,1I,flhIl
ERHVERVSSTYRELSEN
19. marts2018
/AndAre-erst
Høringssvar vedrørende Forslag til Lov om ændring af lov om godskørsel (til
ladelsesordning for varebiler)
ERHVERVSSTYRELSEN
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (lER) har modtaget forslaget i
Dahlerups Pakhus
hø ring.
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
lER vurderer, at lovforslaget medfører løbende administrative konsekvenser
under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret
Tlf 35291000
yderligere. Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af lovforslagets løbende
Fax 35466001
administrative konsekvenser. Slutteligt følger en vurdering af lovforslagets
CVR-nr. 10 15 08 17
administrative omstillingsomkostninger, som vurderes at være mellem Ca. 60
erst@erst.dk
og 75 mio. kr.
www.erst.dk
TER’s vurdering indeholder således ikke en vurdering af lovforslagets eventu
elle øvrige efterlevelseskonsekvenser fØEK) eller adfærdsvirkninger.
Løbende administrative konsekvenser:
Ansøgning om tilladelse til godskørselfor fremmed regning
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1 (ny affattelse af § 1, stk. 2), at den, “der
er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning
med dansk indregistreret varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger
2.000 kg, og som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.
stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er national og udstedes med
gyldighed i indtil 10 år.”
lER vurderer, at kravet om tilladelse medfører løbende administrative byr
der, idet nytilkomne omfattede virksomheder, fremover skal indsende an
søgning om tilladelse til godskørsel for fremmed regning til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen. I forbindelse med ansøgningen skal ansøger bl.a. dokumentere
at virksomheden har et tilstrækkeligt økonomisk grundlag, dvs, i form af do
kumentation af det i loven fastsatte niveau af nødvendig egenkapital eller
sikkerhedsstillelse for et modsvarende beløb. Derudover består de løbende
administrative byrder i, at virksomhederne hvert 10. år til Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen skal indsende ansøgning om fornyelse af tilladelserne til gods
kørsel for fremmed regning.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at der årligt forventes Ca. 300 an
søgninger om tilladelse til godskørsel samt Ca. ansøgninger om fornyelse
af tilladelse til godskørsel. I tillæg hertil forventes Ca. 200 ansøgninger årligt
om fornyelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning fra de virksom-
2/5
heder, der allerede i dag udfører godskørsel for fremmed regning, og som
fremadrettet omfattes er tilladelseskravet, jf. TER’s bemærkninger om de for
ventede administrative omstillingsomkostninger ved lovforslaget nedenfor.
Afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 7 (indsættelse § 6, stk. 5), at transport-,
bygnings- og boligministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om en
tilladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
lER vurderer, at en udnyttelse af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse vil
medføre løbende administrative byrder for erhvervslivet, idet virksomheder
ne fremover skal indsende oplysninger om anvendte køretøjer, hver gang
virksomheden indsætter en anden varebil til brug for den udstedte tilladelse.
Da det ikke har været muligt for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen at oplyse om
det forventede antal årlige anmeldelser, er det på det foreliggende grundlag
ikke muligt at vurdere de administrative byrder ved bemyndigelsesbestem
melsen. TER ligger på den baggrund til grund for den samlede vurdering af de
løbende administrative konsekvenser, at maksimalt 100 varebiler årligt vil bli
ve indsat som andre varebil til brug for de udstedte tilladelser.
Udfærdigelse og indsendelse af ansættelseskontrakt vedr, transportledere
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5 (ny affattelse af § 4, stk. 1-4), at virk
somheder, der udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregi
streret varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, skal have an
sat en godkendt transportleder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at i
de tilfælde hvor transportlederen ikke ejer virksomheden 100 pct., skal der
som følge af lovforslaget udarbejdes en ansættelseskontrakt til transportle
deren, hvoraf bla. transportlederens arbejdsopgaver og minimumsvederlag
skal fremgå. Ansættelseskontrakten skal indsendes til Trafik-, Bygge- og Bolig
styrelsen.
TER vurderer, at kravet om udfærdigelse og indsendelse af ansættelseskon
trakter til transportledere medfører løbende administrative byrder for de be
rørte virksomhederne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at ca. 75 virk
somheder årligt forventes at skulle udfærdige og indsende ansættelseskon
trakter vedr. transportledere.
TER vurderer på baggrund af overstående, at lovforslaget medfører løbende
administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.
Administrative omstillingsomkostninger:
Lovforslaget vurderes også at medføre administrative omstillingsomkostnin
ger. De administrative omstillingsomkostninger består i, at de Ca. 4.100 nu
værende virksomheder, der på dansk område udfører godskørsel for frem
med regninger med dansk indregistreret varebil, med en tilladt totalvægt, der
overstiger 2.000 kg, og som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11
kg pr. stykgods, skal omstille sig til den i lovforslaget foreslåede regulering.
3/5
Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af lovforslagets administrative om
stillingsomkostninger.
Ansøgning om tilladelse til godskørselforfremmed regning
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 1 (ny affattelse af § 1, stk. 2), at den, “der
er etableret på dansk område og udfører godskørsel for fremmed regning
med dansk indregistreret varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger
2000 kg, og som fragtet gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr.
stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er national og udstedes med
gyldighed i indtil 10 år.”
lER vurderer, at kravet om tilladelse medfører administrative omstillingsom
kostninger for nuværende virksomheder, der efter lovforslagets ikrafttræden
omfattes af kravet om tilladelsen til godskørsel for fremmed regninger. De
administrative omstillingsomkostninger består i, at de nuværende virksom
heder skal indsende ansøgning om tilladelse til godskørsel for fremmed reg
ning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I forbindelse med ansøgningen skal
ansøger bla. dokumentere at virksomheden har et tilstrækkeligt økonomisk
grundlag, dvs, i form af dokumentation af det i loven fastsatte niveau af nød
vendig egenkapital eller sikkerhedsstillelse for et modsvarende beløb.
Som beskrevet ovenfor, medfører lovforslaget at ca. 200 af disse nuværende
virksomheder årligt skal indsende ansøgning om fornyelse af tilladelserne til
godskørsel for fremmed regning, idet tilladelsen som nævnt udstedes med en
gyldighed i indtil 10 år.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at Ca. 4.100 virksomheder efter lo
vens ikrafttrædelse vil skulle indsende ovenstående ansøgning.
Dokumentation af mindst to års erfaring for hhv, vognmand/transport/eder
og chauffører
Det fremgår af lovforslaget (afsnit 3.3.1.2 samt lovforslagets § 2, stk. 3), at det
foreslås, at transport-, bygnings — og boligministeren kan fastsætte nærmere
regler om en overgangsordning fra kravet om kvalifikationsuddannelse for
chauffører, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udfører godskørsel for
fremmed regning i varebiler, såfremt de på tidspunktet for lovens ikrafttræden
kan dokumentere mindst to års erfaring som varebilschauffør. Tilsvarende fo
reslås, at transport-, bygnings — og boligministeren kan fastsætte nærmere reg
ler om en overgangsordning fra kravet om varebilsvognmandskursus for vogn
mænd/transportledere.
lER vurderer, at kravet om dokumentation af mindst to års erfaring medfører
en administrativ omstillingsomkostning for de virksomheder, der ønsker at gø
re brug af denne overgangsordningen fremfor at hhv, virksomhedens chauffø
rer og vognmænd/transportledere skal gennemføre og bestå hhv. kvalifikati
onsuddannelsen for varebilschauffører eller varebilsvognmandskursus. De ad
ministrative omstillingsomkostninger består i, at de nuværende omfattede
virksomhederne skal, hvis de ønsker at gøre brug af overgangsordningen, ind-
4/5
sende en erklæring om udnyttelse af overgangsordningen, indeholdende den
nødvendige dokumentation for mindst to års erfaring.
lER ligger til grund for vurderingen, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser,
at vognmænd/transportledere skal dokumentere erfaringskravet forskelligt alt
efter, om den pågældende har været selvstændig eller ansat i en vognmands
virksomhed. Hvis erfaringen hidrører fra drift af selvstændig virksomhed, vil
transportiederen skulle dokumentere erfaringskravet ved indsendelse af regn
skaber for virksomheden samt oplysning om registreringsnumre på de køretø
jer, der har været anvendt. Såfremt det ikke fremgår tilstrækkeligt klart af
regnskaberne, at virksomhederne har beskæftiget sig med godskørsel for
fremmed regning, skal der indsendes erklæring herom fra tredjemand, f.eks.
revisor. Hvis erfaringen hidrører fra ansættelse i en varebilsvirksomhed, vil
transportlederen skulle dokumentere erfaringskravet i form af erklæringer fra
tidligere arbejdsgivere. En erklæring skal indeholde oplysning om, hvilket ar
bejde ansøgeren har udført samt nøjagtig periode for beskæftigelsen.
Tilsvarende ligger TER til grund for vurderingen, at Trafik-, Bygge- og Boligsty
relsen oplyser, at chauffører vil skulle dokumentere erfaringskravet i form af
erklæringer fra tidligere arbejdsgivere i form af dokumentation for, at den på
gældende er blevet aflønnet af den eller de virksomheder, hvor arbejdsgiveren
har underskrevet en erklæring om, at chaufføren har erfaring fra, fx ATP-
opgørelse eller skatteopgørelse.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at der forventes indsæt ca. 3.280 er
klæringer fsva. vognmænd og ca. 7.500 erklæring fsva. chauffører i overgangs
ord ningen.
Afgivelse af anmeldelse af køretøjer til SKAT
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 10 (ny affattelse af § 11, stk. 1), at mo
torkøretøjer eller vogntog, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, samt
varebiler, hvis tilladte totalvægt overstiger 2.000 kg, skal, skal anmeldes til
Skat, såfremt disse anvendes til firmakørsel.
Det er vurderingen, at lovforslagets § 1, nr. 10 medfører administrative byrde
omstillingsomkostninger for erhvervslivet i form antallet af eksisterende kø
retøjer, som efter lovens ikrafttrædelse omfattes af anmeldelseskravet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at anmeldelsen finder sted gennem
en blanket på Virk.dk, at ca. 225.000 eksisterende køretøjer forventes omfat
tet af anmeldelseskravet.
Udarbejdelse og indsendelse af ansættelseskontraktfor transportledere
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 5 (ny affattelse af § 4, stk. 1-4), at virk
somheder, der udfører godskørsel for fremmed regning med dansk indregi
streret varebil med en tilladt totalvægt, der overstiger 2.000 kg, skal have an
sat en godkendt transportleder. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at i
de tilfælde hvor transportlederen ikke ejer virksomheden 100 pct., skal der
som følge af lovforslaget udarbejdes en ansættelseskontrakt til transportle
deren, hvoraf bl.a. transportlederens arbejdsopgaver og minimumsvederlag
5/5
skal fremgå. Ansættelseskontrakten skal indsendes til Trafik-, Bygge- og Bolig
styrelsen.
TER vurderer, at kravet om udfærdigelse og indsendelse af ansættelseskon
trakter til transportledere medfører administrative omstillingsomkostninger
for de nuværende omfattede virksomheder, som efter lovens ikrafttræden
omfattes af kravet om udarbejdelse og indsendelse af ansættelseskontrakter
til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen oplyser, at Ca. 1025 nuværende virksomhe
der forventes at skulle udfærdige og indsende ansættelseskontrakter vedr.
transportledere til styrelsen.
lER vurderer på baggrund af overstående, at lovforslaget medfører admini
strative omstillingsomkostninger for mellem Ca. 60 og 75 mio. kr. for er
hvervslivet.
Kontaktperson vedr, ovenstående bemærkninger:
Morten Vestergaard Hansen
Fuldmægtig
Tlf. direkte 3529 1213
E-post morves@erst.dk
Med venlig hilsen
Andreas Oscar Arenfeldt
Stud.jur., Team Jura
ERHVERVSSWRELSEN
Direktionssekretanatet - Team Jura
Telefon: 35291090
Mail: AndAre(erst.dk