Fremsat den 26. april 2018 af Christian Rabjerg Madsen (S), Kim Christiansen (DF), Henning Hyllested (EL) og Karsten Hønge (SF)

Fremsat den 26. april 2018 af Christian Rabjerg Madsen (S), Kim Christiansen (DF),
Henning Hyllested (EL) og Karsten Hønge (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om godskørsel
(Tilladelsesordning for varebiler)
§ 1
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12.
november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1639 af 26.
december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, § 1 i lov
nr. 746 af 1. juni 2015 og § 45 i lov nr. 1538 af 19.
december 2017, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes som nye styk-
ker:
»Den, der er etableret på dansk område og udfører gods-
kørsel for fremmed regning med dansk indregistreret motor-
køretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg, skal have tilladelse hertil. Fællesskabs-
tilladelse udstedt i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler
for adgang til markedet for international godskørsel (forord-
ning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre nationale transpor-
ter. Tilladelse udstedes med gyldighed på indtil 10 år.
Stk. 2. Den, der er etableret på dansk område og udfører
godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret
varebil eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der
overstiger 2.000 kg, og som fragter gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods, skal have tilladelse
hertil. Tilladelsen er national og udstedes med gyldighed på
indtil 10 år.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
2. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
3. I § 1, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., indsættes ef-
ter »skal«: », for så vidt angår kørsel i et motorkøretøj eller
vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger
3.500 kg,«.
4. § 3, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes som nye styk-
ker:
»Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 2, kan meddeles en
her i landet hjemmehørende virksomhed, der
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr.
og derover og
3) kan sandsynliggøre, at den vil kunne udøve virksomhe-
den på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Stk. 2. For at der kan udstedes tilladelse til en her i landet
hjemmehørende virksomhed, der har tilladelser i henhold til
§ 1, stk. 1, skal virksomheden ud over kravene i stk. 1 opfyl-
de de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009
om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtranspor-
terhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26 EF
(forordning nr. 1071/2009).
Stk. 3. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles
en her i landet hjemmehørende virksomhed, der ud over at
leve op til kravene i stk. 1 har økonomisk grundlag for at
drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
5. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til: »stk. 1-
3«.
6. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-4«.
7. § 4 affattes således:
»§ 4. En virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1,
stk. 1 eller 2, skal have en godkendt transportleder, der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemåls-
lovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslo-
vens § 7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
Lovforslag nr. L 234 Folketinget 2017-18
AX021405
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr.
og derover,
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder en
nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udføre
vognmandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmel-
se med god skik inden for branchen.
Stk. 2. En transportleder i en virksomhed, der har tilladel-
se i henhold til § 1, stk. 1, skal ud over kravene i stk. 1 op-
fylde de krav, der følger af artikel 4 i forordning nr.
1072/2009.
Stk. 3. En transportleder i en virksomhed, der har tilladel-
se i henhold til § 1, stk. 2, skal ud over kravene i stk. 1
1) faktisk og vedvarende lede virksomhedens transportar-
bejde,
2) være bosiddende i et EU-/EØS-land og
3) have de nødvendige faglige kvalifikationer.
Stk. 4. Drives en virksomhed, der har tilladelse i henhold
til § 1, stk. 2, som en personligt ejet virksomhed, skal trans-
portlederen være virksomhedsejeren.«
8. § 5 affattes således:
»§ 5. Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk.
1 og 2, skal indgives til transport-, bygnings- og boligmini-
steren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministe-
ren stiller til rådighed.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om indholdet af ansøgninger efter § 1,
stk. 1 og 2, herunder om, hvilke økonomiske eller faglige
krav der skal være opfyldt, og den digitale løsning, jf. stk. 1.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om frister for ansøgninger i forbindel-
se med behandling af ansøgninger efter § 1, stk. 2.«
9. I § 6, stk. 1, ændres »denne lov« til: »§ 1, stk. 1,«.
10. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om en tilladelsesindehavers afgi-
velse af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om vederlag for en transportleder i en
virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1 eller 2.«
11. I § 6 a, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »eller 2«.
12. I § 6 a, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
13. I § 6 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Godskørsel for fremmed regning, der udføres
med en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, må endvide-
re udføres af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver,
der efter stk. 4 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje
chauffører.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
14. I § 6 a indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt
stykke:
»Stk. 4. Det kan i tilslutning til en tilladelse til godskørsel
for fremmed regning, jf. § 1, stk. 2, godkendes, at indehave-
ren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af gods-
kørsel for fremmed regning i varebiler, der er omfattet af til-
ladelseskravet i § 1, stk. 2.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
15. I § 6 a, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
16. To steder i § 6 a, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3«
til: »stk. 5«.
17. I § 6 a, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk.
3 og 4«, og efter »§ 1, stk. 1« indsættes: »eller 2«.
18. I § 6 a, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 2« til: »stk.
3 og 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 6«.
19. I § 8, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1« til: »§ 1, stk. 3,
nr. 1«.
20. § 10 affattes således:
Ȥ 10. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om gebyr for udstedelse, fornyelse og ændring
af tilladelser efter § 1, herunder regler om gebyr til dækning
af omkostninger forbundet med tilsyn.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om gebyr for udstedelse af kvalifikationsbeviser
til chauffører, godkendelse af uddannelsessteder, udlevering
af afmærkningsskilte og udstedelse af beviser for anmeldel-
se i henhold til § 11.«
21. § 11, stk. 1, affattes således:
»Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte totalvægt
overstiger 3.500 kg, og en varebil, hvis tilladte totalvægt
overstiger 2.000 kg, skal, såfremt motorkøretøjet, vogntoget
eller varebilen anvendes til firmakørsel, anmeldes til SKAT,
medmindre brugeren har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 el-
ler 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter for-
handling med skatteministeren fastsætte regler herom.«
22. I § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, ændres »§ 6 a, stk. 3« til: »§
6 a, stk. 5«.
23. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3,
stk. 1, nr. 3, som følge af at vedkommende i forbindel-
se med udførelse af erhvervet groft eller gentagne gan-
ge har overtrådt bestemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 5,
b) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter
udstedt i medfør heraf,
c) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden
kørekort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør,
anbringelse af gods, transport af farligt gods og kø-
retøjers største tilladte totalvægt,
2
d) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narko-
tikahandel,
e) miljølovgivningen om beskyttelse af jord og grund-
og overfladevand og om frembringelse, opbeva-
ring, behandling eller bortskaffelse af affald,
f) skatte- og afgiftslovgivningen,
g) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport
eller
h) lovgivningen om menneskesmugling eller mennes-
kehandel eller
2) har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og
derover.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
24. I § 12, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilsva-
rende tilbagekaldes, hvis en fører eller en anden, der optræ-
der i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af
hvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser
omfattet af stk. 2, nr. 1, og det som følge heraf må antages,
at indehaveren ikke længere opfylder betingelserne i § 3,
stk. 1, nr. 3.«
25. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »nr. 1 og
2,«: »eller stk. 2, nr. 1 og 2,«.
26. § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2,
eller en godkendelse som transportleder af en virksomhed
kan i tilfælde, som ikke er omfattet af stk. 1-3, tilbagekaldes,
hvis betingelserne for udstedelse af en tilladelse eller en
godkendelse ikke længere er til stede.«
27. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1«
til: »§ 1, stk. 3, nr. 1«.
28. § 12, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1,
tilbagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse udstedt i med-
før af § 1, stk. 1, tilbagekaldes efter stk. 1-5 eller artikel 13 i
forordning nr. 1071/2009 eller nægtes fornyet, på grund af
at virksomheden eller transportlederen ikke længere opfyl-
der betingelserne i § 3 henholdsvis § 4.«
29. I § 12 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
fastsætte nærmere regler om frister for godkendelse af en ny
transportleder i forbindelse med fratrædelse af en godkendt
transportleder for virksomheder med tilladelse efter § 1, stk.
2, og for midlertidig fortsættelse af en virksomhed med tilla-
delse efter § 1, stk. 2, efter dødsfald, under konkurs eller re-
konstruktion med henblik på afhændelse, afvikling el. lign.«
30. I § 12 a indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1,«: »og § 12,
stk. 2, nr. 1,«.
31. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 2,«:
»§ 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 2,«, og efter »jf.
stk. 1, nr. 1, litra a,«: »stk. 2, nr. 1, litra a,«, og efter »og stk.
1, nr. 2,«: »stk. 2, nr. 2,«, og »§ 12, stk. 3« ændres til: »§ 12,
stk. 4«, »§ 12, stk. 4« til: »§ 12, stk. 5«, og »§ 12, stk. 5« til:
»§ 12, stk. 6«.
32. I § 13, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1,
litra b-i,«: »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h,«, og efter »jf. stk. 1,
nr. 1, litra b-i,«: »og stk. 2, nr. 1, litra b-h,«, og »§ 12, stk.
2« ændres til: »§ 12, stk. 3«, og »§ 12, stk. 3« til: »§ 12, stk.
4«.
33. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 4,«: »stk. 1,«.
34. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 2,«:
»§ 12, stk. 2, nr. 2,«, efter »jf. stk. 1, nr. 2,«: »og stk. 2, nr.
1,«, og efter »§ 4,«: »stk. 1,«, og »§ 12, stk. 3« ændres til:
»§ 12, stk. 4«.
35. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 2,«: »nr.
1, § 12, stk. 3,«, efter »jf. stk. 1, nr. 1,«: »og stk. 2, nr. 1,«,
og efter »jf. § 4,«: »stk. 1,«, og »§ 12, stk. 3« ændres til: »§
12, stk. 4«, »§ 12, stk. 4« til: »§ 12, stk. 5«, og »§ 12, stk. 5«
til: »§ 12, stk. 6«.
36. I § 15 indsættes efter »tilladelse«: »udstedt i medfør af §
1, stk. 1«.
37. § 16 d affattes således:
Ȥ 16 d. Transport-, bygnings- og boligministeren kan
fastsætte regler om krav til uddannelse og uddannelsesbevis
for føreren af motorkøretøjer, der er omfattet af denne lov,
og om tilsyn med godkendte uddannelsessteder.«
38. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1 og 2,« til: » § 1,
stk. 1-3,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. §§ 3-5, § 6, stk. 5 og 6, og §§ 10 og 16 d i lov om
godskørsel som ændret og affattet ved denne lovs nr. 4-8,
10, 20 og 37 træder dog i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse i henhold til § 1, stk.
2, i lov om godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
indgivet af en virksomhed, som ved lovens ikrafttræden ud-
førte godskørsel for fremmed regning i varebiler, kan der ses
bort fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 1, nr. 3, i lov
om godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 7,
hvis virksomheden eller transportlederen har indgået en af-
dragsaftale med SKAT om indfrielse af restancen inden for
en rimelig periode.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om en overgangsordning for personer,
der på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan do-
kumentere mindst 2 års erfaring som vognmand i virksom-
heder, der er omfattet af tilladelseskravet efter § 1, stk. 2, i
lov om godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og
nærmere regler om en overgangsordning for personer, der
3
inden for de seneste 10 år fra tilladelseskravets ikrafttræden
i en periode på mindst 2 år har været beskæftiget som vare-
bilschauffør.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1 Godskørselslovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Vægtgrænse for varebiler og pr. stykgods
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse
3.3.1 Bemyndigelse til at fastsætte regler om økonomiske og faglige krav
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2. Restancer til det offentlige, vandel og god skik
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3. Virksomhedsform og etableringssted
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.4. Ansættelseskontrakt og løn og arbejdsvilkår
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.5. Chaufførvirkarvirksomhed
3.3.5.1. Gældende ret
3.3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Tilbagekaldelse af tilladelser
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Gebyrfinansering
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at indføre en tilladelsesord-
ning for varebiler eller vogntog, hvis tilladte totalvægt over-
stiger 2.000 kg, der udfører godskørsel for fremmed regning
med gods med en samlet vægt på mere end 11 kg pr. styk-
gods. Tilladelsesordningen er en tilpasset udgave af de krav,
som i dag gælder for godskørsel for fremmed regning med
lastbiler på over 3.500 kg.
2. Baggrund
Den 31. maj 2016 vedtog et flertal i Folketinget bestående
af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alter-
nativet og Socialistisk Folkeparti beslutningsforslag B 165,
5
der pålagde regeringen at fremsætte de nødvendige lovfor-
slag og foretage de nødvendige ændringer af administrative
forskrifter, der sikrer, at varebiler med en tilladt totalvægt
under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmed reg-
ning, omfattes af principperne i godskørselsloven. Formålet
med beslutningsforslaget var at bekæmpe sort arbejde, so-
cialt bedrageri og illegal arbejdskraft samt at øge trafiksik-
kerheden. Efter B 165 skulle der bl.a. stilles krav inden for
følgende områder:
– Faglige kvalifikationer.
– Økonomi.
– Restancer til det offentlige.
– Vandel og god skik.
– Virksomhedsform og forretningssted.
– Uddannelse af varebilschauffører.
Som opfølgning på beslutningsforslaget nedsatte den da-
værende transport- og bygningsminister Varebilsudvalget.
Udvalget skulle ifølge Transport-, Bygnings- og Boligmini-
steriet se på en mulig ny regulering for varebiler, der udfører
godskørsel for fremmed regning, med fokus på, om det øn-
skede formål med beslutningsforslaget kan opnås ved at lade
varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for frem-
med regning, omfatte af principperne i godskørselsloven, el-
ler om det ønskede formål bedre kan opnås på andre måder
og eventuelt ved anden lovgivning end ved ændring af gods-
kørselsloven.
Ifølge Transport-, Bygnings- og Boligministeriet var der
gennem hele udvalgsforløbet forskellige tilkendegivelser om
relevansen af en tilladelsesordning for varebiler under 3.500
kg, der udfører godskørsel for fremmed regning. Det var ik-
ke muligt at opnå enighed i Varebilsudvalget om, hvorvidt
der kunne anbefales indført en tilladelsesordning for varebi-
ler. Forskellige argumenter – både for og imod en tilladel-
sesordning – blev fremført af medlemmerne i udvalget. Ar-
gumenterne for at indføre en tilladelsesordning var bl.a., at
en sådan vil medvirke til at skabe ordnede forhold i bran-
chen, herunder bekæmpe snyd, bedrageri, konkursrytteri og
overlæs i varebilsbranchen. Argumenterne mod at indføre en
tilladelsesordning var bl.a., at man med ordningen vil ram-
me en masse lovlydige virksomheder med administrative og
økonomiske byrder, som ikke står mål med resultaterne, her-
under at man ikke kan håndhæve ordningen og komme snyd
og bedrageri m.v. til livs.
Med udgangspunkt i Varebilsudvalgets anbefalinger blev
den konkrete afgrænsning af en tilladelsesordning drøftet
mellem regeringen og partierne bag beslutningsforslaget.
Disse drøftelser mundede ud i en model besluttet af et poli-
tisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkepar-
ti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, hvorefter det
kræver tilladelse at udføre godskørsel for fremmed regning i
en varebil med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg,
som fragter gods, der vejer mere end 11 kg pr. stykgods.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Godskørselslovens anvendelsesområde
3.1.1. Gældende ret
Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen udsteder nationale og in-
ternationale tilladelser til godskørsel for fremmed regning til
virksomheder, der er etableret på dansk område, jf. godskør-
selslovens § 1, stk. 1. Tilladelsen udstedes som en fælles-
skabstilladelse med en gyldighed i indtil 10 år.
Ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel med
motorkøretøjer eller vogntog, hvor der mod betaling af en-
hver art transporteres gods, der ikke tilhører eller på anden
måde er knyttet til den registrerede bruger af køretøjet, jf.
godskørselslovens § 1, stk. 3.
Firmakørsel kan udføres uden tilladelse. Der er tale om
firmakørsel, hvis der kun transporteres gods, der tilhører
den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods,
som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin besid-
delse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, be-
arbejdning eller reparation. Godskørslen må kun være en
hjælpefunktion i forhold til virksomhedens samlede aktivi-
tet, jf. godskørselslovens § 1, stk. 4.
Godskørsel for fremmed regning er nærmere reguleret i
bekendtgørelse nr. 1373 af 26. november 2015 om godskør-
sel (herefter godskørselsbekendtgørelsen), der har hjemmel i
godskørselsloven og færdselsloven. Godskørselsbekendtgø-
relsen regulerer en række krav for betingelser for meddelel-
se af tilladelse til udførelse af godskørsel for fremmed reg-
ning, herunder krav til selve ansøgningen, økonomien og de
faglige kvalifikationer. Det fremgår endvidere af godskør-
selsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at der er krav om tilladelse,
når der med et motorkøretøj eller vogntog med en samlet til-
ladt totalvægt på mere end 3.500 kg udføres godskørsel for
fremmed regning.
Der stilles i dag alene krav om tilladelse for kørsel med
motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg.
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at godskørselslovens anvendelsesområde ud-
vides, således at der som noget nyt stilles krav om tilladelse
for virksomheder, der er etableret i Danmark, som udfører
godskørsel for fremmed regning med dansk indregistrerede
varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end
2.000 kg, og som fragter gods med en samlet vægt på mere
end 11 kg pr. stykgods (kolli).
Dermed bliver godskørsel for fremmed regning med vare-
biler omfattet af godskørselslovens anvendelsesområde og
krav om tilladelse. Tilladelsesordningen for varebiler vil dog
udgøre en tilpasset udgave af de krav, der i dag gælder for
godskørsel for fremmed regning med lastbiler på over 3.500
kg. Tilladelsesordningen for varebiler vil adskille sig fra de
gældende krav for lastbiler bl.a. vedrørende krav til faglige
kvalifikationer og krav om uddannelse af chauffører, lige-
6
som gældende regler om køre-hvile-tid, herunder krav til
takograf m.m., ikke vil finde anvendelse for varebiler.
Ved varebil forstås køretøjer indrettet til godsbefordring,
som dermed følger definitionen i bekendtgørelse nr. 9316 af
3. marts 2006 om detailforskrifter for køretøjers indretning
og udstyr (024, Varebil, N1). Dermed målrettes tilladelses-
ordningen de køretøjer, der rent faktisk er indrettet til at
fragte gods, og det undgås herved, at kørsel i almindelige
personbiler i forbindelse med f.eks. avisudbringning eller
lignende omfattes af krav om tilladelse til godskørsel. Ved
vægtgrænse pr. stykgods forstås den samlede vægt af den
enkelte pakke eller kolli.
En tilladelse for varebiler efter dette lovforslag vil udgøre
en national tilladelse, da godskørsel for fremmed regning
med motorkøretøjer og vogntog på under 3.500 kg ikke er
EU-reguleret. Det betyder, at de EU-retlige krav, der i dag
gælder for godskørsel for fremmed regning i medfør af arti-
kel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betin-
gelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævel-
se af Rådets direktiv 96/26/EF (forordning nr. 1071/2009)
ikke finder anvendelse for en tilladelsesordning for varebi-
ler. Tilladelsen for varebiler udstedes i lighed med tilladel-
ser til godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer
og vogntog med tilladt totalvægt over 3.500 kg med en gyl-
dighed på indtil 10 år.
3.2. Vægtgrænse for varebiler og pr. stykgods
3.2.1. Gældende ret
Der er efter § 1, stk. 1, sidste pkt., i godskørselsbekendt-
gørelsen krav om tilladelse efter godskørselsloven, når der
med et motorkøretøj eller vogntog med en samlet tilladt to-
talvægt på mere end 3.500 kg udføres godskørsel for frem-
med regning. Kravet om tilladelse for motorkøretøjer eller
vogntog med en samlet tilladt totalvægt på mere end 3.500
kg følger minimumskravet i henhold til forordning nr.
1072/2009. Den gældende vægtgrænse på 3.500 kg udgør
således en minimumsgrænse, idet forordningen ikke fastsæt-
ter regler for køretøjer under denne vægtgrænse. Der gælder
således ingen EU-retlig regulering af godskørsel i køretøjer
med en totalvægt på op til 3.500 kg.
Ligeledes gælder der efter den gældende godskørselslov
ingen særlig regulering relateret til vægt af godset, idet der
principielt ikke er en nedre vægtgrænse for, hvor meget
godset skal veje, før godskørselsloven finder anvendelse.
Tilsvarende findes der ingen særlig regulering relateret til
vægten af godset i EU-reglerne.
3.2.2 Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at tilladelsesordningen for varebiler alene
skal gælde varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt,
der overstiger 2.000 kg. Anvendelsesområdet for den fore-
slåede tilladelsesordning vil således være varebiler eller
vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og
højst 3.500 kg.
Hensigten bag denne vægtgrænse er at indføre en nedre
bagatelgrænse for, hvilken type af varebiler der er omfattet
af tilladelseskravet, således at mindre køretøjer indrettet til
godsbefordring ikke omfattes af krav om tilladelse efter det-
te lovforslag. Bagatelgrænsen skal ses i sammenhæng med
den vægtgrænse pr. stykgods, der ligeledes fremgår af tilla-
delsesordningen.
Det foreslås endvidere, at tilladelsesordningen for varebi-
ler alene skal gælde, når der fragtes gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods. Kravet om tilladelse
vil således alene gælde for levering af pakker, hvis den en-
kelte pakke eller det enkelte kolli vejer mere end 11 kg. Et
stykgods kan således bestå af flere enkelte varer, der er pak-
ket som en enhed. Det er den samlede vægt af denne enhed,
der er afgørende for, om transporten falder under anvendel-
sesområdet i denne lov. Vægtgrænsen på 11 kg er baseret på
en aftale indgået af et politisk flertal bestående af Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk
Folkeparti, som henviser til Arbejdstilsynets At-vejledning
D. 3.1. af september 2005, hvoraf det fremgår, at løft tæt
ved kroppen af genstande på op til 11 kg normalt ikke anses
for sundhedsskadelige løft på grund af vægt og rækkeaf-
stand.
Samtidig fungerer vægtgrænsen pr. stykgods som en ba-
gatelgrænse for, hvornår der kræves tilladelse. Med den an-
førte vægtgrænse kan der uden tilladelse transporteres gods
for fremmed regning på op til 11 kg pr. stykgods (kolli). Det
er hermed hensigten, at omdeling af aviser, reklamer og
mindre pakker ikke skal være omfattet af krav om tilladelse.
Med den foreslåede ændring sættes vægtgrænserne for
godskørsel for fremmed regning med varebiler og godskør-
sel for fremmed regning med motorkøretøjer eller vogntog
med en tilladt totalvægt over 3.500 kg desuden ind i gods-
kørselsloven.
3.3. Betingelser for meddelelse af tilladelse
3.3.1. Bemyndigelse til at fastsætte regler om økonomiske og
faglige krav
3.3.1.1 Gældende ret
Efter godskørselslovens § 5 kan trafikministeren – nu
transport-, bygnings- og boligministeren – fastsætte regler
om ansøgningers indhold, herunder om, hvilke økonomiske
eller faglige krav der skal være opfyldt.
Bestemmelsen er for tilladelser til transport af gods for
fremmed regning efter lovens § 1, stk. 1, udmøntet i gods-
kørselsbekendtgørelsen.
Det følger af bekendtgørelsens § 9, at en person, der ansø-
ger om tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed reg-
ning efter godskørselslovens § 1, stk. 1, anses for fagligt
kvalificeret, hvis den pågældende allerede er godkendt som
7
transportleder i en vognmandsvirksomhed, eller hvis den på-
gældende inden for de seneste 10 år har gennemført et af
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen godkendt kursus og ved
en skriftlig prøve har dokumenteret færdigheder i de emner,
der er angivet i bekendtgørelsens bilag 1.
Bilag 1 indeholder en fortegnelse over de emner, der skal
indgå i kurset. Kurset skal således gennemgå følgende em-
ner: borgerlig ret, handelsret, arbejdsmarkeds- og sociallov-
givning, skattelovgivning, forretningsmæssig og økonomisk
virksomhedsledelse, adgang til markedet, tekniske standar-
der og tekniske aspekter af driften, vejtrafiksikkerhed,
chaufførvikarvirksomhed, forhandlingsteknik og trafikledel-
se.
Det følger af bekendtgørelsens § 19, stk. 1, om godkendel-
se af kurser, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal god-
kende kurser og kursusudbydere, hvis kurserne opfylder de
indholdskrav, der er angivet ovenfor, jf. bekendtgørelsens
bilag 1. Af stk. 2 fremgår det, at kurserne skal have en va-
righed på mindst 144 lektioner, og at hver lektion har en va-
righed på 45 minutter.
Kravene om kvalifikationsuddannelse (grundlæggende ud-
dannelse og efteruddannelse) for lastbilchauffører findes i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/59/EF af 15.
juli 2003 om grundlæggende kvalifikationskrav og efterud-
dannelseskrav for førere af visse køretøjer, der benyttes til
godstransport eller personbefordring ad vej, og om ændring
af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 samt Rådets direk-
tiv 91/439/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 76/914/
EØF. Direktivet er implementeret i dansk lovgivning ved
bekendtgørelse nr. 1327 af 29. november 2017 om kvalifika-
tionskrav til visse førere af køretøjer i vejtransport. Der stil-
les krav til, at grunduddannelsen varer enten 4 eller 8 uger,
afhængigt af chaufførens alder. Desuden stilles der krav om,
at efteruddannelsen, der skal gennemføres hvert femte år,
har en varighed på 5 dage.
Kravene til ansøgerens egenkapital og sikkerhedsstillelse
er reguleret i § 8 i godskørselsbekendtgørelsen.
Efter denne bestemmelse skal en ansøger ved ansøgning
om indtil to tilladelser kunne dokumentere en egenkapital på
mindst 150.000 kr. Ved ansøgning om yderligere tilladelser
forhøjes beløbet med 40.000 kr. for hver ekstra tilladelse.
Kravet om egenkapital for at drive vognmandsvirksomhed
har været gældende i dansk ret siden 1989. Kravet blev den-
gang fastsat til 100.000 kr. for de to første tilladelser og
25.000 kr. for hver ekstra tilladelse. Beløbsgrænserne blev
fastsat efter ønske fra en enig transportbranche for at højne
standarden inden for branchen.
Kravet blev i 1995 forhøjet til det nuværende krav.
På EU-niveau er der ligeledes fastsat krav om egenkapital
for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed reg-
ning. Det følger således af artikel 7, stk. 1, i forordning nr.
1071/2009, at en virksomhed for at opfylde kravet til økono-
misk grundlag skal dokumentere, at den råder over en egen-
kapital på mindst 9.000 EUR (ca. 67.500 kr.) for den første
tilladelse og 5.000 EUR (ca. 37.500 kr.) for hver efterføl-
gende tilladelse. Der er således tale om, at Danmark har na-
tionale særkrav på området, idet de danske egenkapitalkrav
går videre, end hvad der er påkrævet efter EU-retten.
3.3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren
kan fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøgninger
om tilladelse til godskørsel for fremmed regning med vare-
biler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end
2.000 kg. Det forudsættes, at ordningen om, at ansøgere om
tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning skal
have gennemført et vognmandskursus inden for de seneste
10 år, videreføres, for så vidt angår godskørsel for fremmed
regning med varebiler. Det forudsættes dog, at kurset for va-
rebilsvognmænd vil være af kortere varighed end de gæl-
dende krav efter godskørselsbekendtgørelsen for lastbil-
vognmænd. Varigheden og indholdet af uddannelsen vil bli-
ve fastlagt på bekendtgørelsesniveau. Indholdet af uddannel-
sen vil tage afsæt i emnerne i den eksisterende uddannelse
for lastbilvognmænd, som også er relevante for varebil-
svognmænd.
Samtidig foreslås det, at personer, der på tidspunktet for
tilladelseskravets ikrafttræden kan dokumentere mindst 2 års
erfaring som vognmand i virksomheder, der er omfattet af
tilladelseskravet efter forslaget til § 1, stk. 2, ikke skal gen-
nemføre og bestå varebilsvognmandskursus.
Endvidere foreslås det, at kvalifikationsuddannelsen for
varebilschauffører omfattet af tilladelseskravet efter dette
lovforslag skal have en varighed af højst 3 dage. Efterud-
dannelsen skal have en varighed af højst 2 dage. Indholdet
af uddannelserne vil tage afsæt i emnerne i de eksisterende
uddannelser for lastbilchauffører, som også er relevante for
varebilschauffører.
Samtidig foreslås en overgangsordning fra kravet om kva-
lifikationsuddannelse for chauffører, der på tidspunktet for
lovens ikrafttræden udfører godskørsel for fremmed regning
i varebiler som omfattet af dette lovforslag, og som på tids-
punktet for lovens ikrafttræden kan dokumentere mindst 2
års erfaring som varebilschauffør.
Endvidere foreslås det, at ansøgere om tilladelse i henhold
til forslaget til § 1, stk. 2, som på tidspunktet for lovens
ikrafttræden driver virksomhed med godskørsel for fremmed
regning i varebiler, ikke skal gennemføre og bestå varebil-
svognmandskursus.
Tilladelsesordningen for varebiler viderefører ligeledes
kravet om, at virksomhederne skal have et tilstrækkeligt
økonomisk grundlag – således krav om egenkapital. Dog
skal kravet til egenkapital for virksomheder, der udfører
godskørsel for fremmed regning i varebiler, være lavere end
for virksomheder, der udfører godskørsel for fremmed reg-
ning i lastbiler. Det konkrete niveau fastlægges på bekendt-
gørelsesniveau, idet det herunder er forventningen, at vare-
bilsvognmænd fremover skal være i besiddelse af en egen-
8
kapital på 13.500 kr. for første tilladelse og 6.750 kr. for
hver efterfølgende tilladelse.
3.3.2. Restancer til det offentlige, vandel og god skik
3.3.2.1. Gældende ret
For at få udstedt tilladelse til godskørsel for fremmed reg-
ning skal virksomheden opfylde kravene i § 3 i godskørsels-
loven og i artikel 3 i forordning nr. 1071/2009.
Det fremgår af godskørselslovens § 3, stk. 1, at tilladelse i
henhold til lovens § 1, stk. 1, kan meddeles til en dansk
virksomhed, der ikke er under rekonstruktionsbehandling el-
ler konkurs, der ikke har forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. og derover, og som gør det antageligt, at den vil
udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstem-
melse med god skik inden for branchen.
Formålet med kravet efter § 3, stk. 1, nr. 2, om, at virk-
somheden ikke må have forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. og derover, er primært at sikre, at virksomheden
forhindres i at oparbejde yderligere restancer og derved be-
laste de offentlige budgetter. Det er ikke afgørende, om gæl-
den vedrører vognmandsvirksomheden i henhold til en tidli-
gere eller en eksisterende tilladelse. Anden gæld, der hidrø-
rer fra tidligere virksomhed eller ansættelsesforhold, medfø-
rer nægtelse, såfremt gælden er 50.000 kr. eller derover. En
tilsvarende regel findes på en række andre sektorområder,
hvor der ifølge lovgivningen kræves særlig tilladelse for at
udøve et erhverv.
Kravet om god skik efter § 3, stk. 1, nr. 3, dækker dels
over tilfælde, hvor der er begået et eller flere strafbare for-
hold, der ikke umiddelbart begrunder en nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksom-
hed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, dels tilfælde, hvor ansøge-
ren i en tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på
evne til at drive virksomheden økonomisk og forretnings-
mæssigt forsvarligt.
Det betyder, at omstændigheder ved en eventuel tidligere
konkurs, betalingsstandsning m.v. kan medføre, at den på-
gældende ansøger ikke kan anses for at kunne udføre virk-
somheden på forsvarlig måde. Endvidere skal det sikres, at
ansøgeren kan drive virksomheden på en sådan måde, at den
lever op til gældende regler og kutymer inden for branchen
for god og sædvanlig, faglig kompetent transportvirksom-
hed.
I hvilket omfang der er tale om forhold, der falder ind
under bestemmelsen om god skik, afhænger af en konkret
vurdering. F.eks. vil en vognmand, der anvender chauffører,
som opholder sig illegalt i landet, eller en vognmand, der ik-
ke betaler skat eller begår socialt bedrageri, efter omstæn-
dighederne kunne få tilbagekaldt sin tilladelse eller nægtet
fornyelse heraf, fordi han ikke lever op til kravet om god
skik. Der skal dog i alle tilfælde foreligge meget grove eller
gentagne tilfælde af ovennævnte forhold, før det kan føre til
nægtelse af udstedelse eller tilbagekaldelse af tilladelse, jf.
afsnit 3.4.
Endelig skal virksomheden opfylde de krav, som fremgår
af artikel 3 i forordning nr. 1071/2009. Forordningen kræver
bl.a., at en virksomhed, der udøver vejtransporterhvervet,
skal udvise god vandel og have et tilstrækkeligt økonomisk
grundlag. For at opfylde kravet til tilstrækkeligt økonomisk
grundlag skal virksomheden godtgøre at råde over kapital og
reserver af en værdi på mindst 9.000 EUR, når den benytter
et enkelt køretøj, og 5.000 EUR for hvert yderligere køretøj,
jf. afsnit 3.3.1.
Tilsvarende stilles der krav vedrørende restancer til det of-
fentlige, vandel og god skik i relation til virksomhedens
transportleder. Transportlederen er den person, der faktisk
og vedvarende leder virksomhedens transportarbejde.
Kravene til transportlederen fremgår af godskørselslovens
§ 4. Efter denne bestemmelse skal transportlederen være
myndig og ikke under værgemål efter værgemålslovens § 7.
Transportlederen må derudover ikke være under rekonstruk-
tionsbehandling eller konkurs, må ikke have betydelig for-
falden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrel-
sesordenen 50.000 kr. og derover, og må ikke være dømt for
strafbare forhold, der begrunder nærliggende fare for mis-
brug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf.
straffelovens § 78, stk. 2. Endelig skal transportlederen gøre
det antageligt, at vedkommende vil kunne udøve virksomhe-
den på en forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
skik inden for branchen.
Der henvises derudover til bemærkningerne til kravene til
virksomheden efter § 3, stk. 1, jf. gennemgangen ovenfor i
dette afsnit.
3.3.2.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at kravene i godskørselslovens § 3, stk. 1, i
vid udstrækning videreføres for en tilladelsesordning for va-
rebiler inden for lovforslagets anvendelsesområde. Således
videreføres alle eksisterende betingelser for meddelelse af
tilladelse til godskørsel for fremmed regning i varebiler efter
dette lovforslag bortset fra de betingelser, der følger af EU-
regulering.
Samtidig foreslås det, at visse betingelser for meddelelse
af tilladelse ligesom for tilladelser efter § 1, stk. 1, der følger
af forordning 1071/2009, også skal gælde for tilladelser ef-
ter forslaget til § 1, stk. 2. Disse betingelser følger af forsla-
get til § 3, stk. 3, og § 4, stk. 3 og 4. Der henvises til be-
mærkningerne til disse bestemmelser.
3.3.3 Virksomhedsform og etableringssted.
3.3.3.1. Gældende ret
Det følger af godskørselslovens § 1, stk. 1, at den, der er
etableret på dansk område og udfører godskørsel for frem-
med regning med dansk indregistreret køretøj eller vogntog,
der overstiger en af transport-, bygnings- og boligministeren
fastsat vægtgrænse (i godskørselsbekendtgørelsen fastsat til
3.500 kg), skal have tilladelse hertil. Godskørselsloven stil-
ler således krav om, at virksomheden er etableret på dansk
9
område og hjemmehørende i landet. Virksomheden skal væ-
re registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, og alle
virksomhedsformer er tilladt, eksempelvis enkeltmandsvirk-
somhed, aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab m.fl.
3.3.3.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende krav til virksomhedsform og
etableringssted overføres til en tilladelsesordning for varebi-
ler. Det vil herefter være et krav om tilladelse for virksom-
heder, der er etableret på dansk område og udfører godskør-
sel for fremmed regning med varebiler. Som for godskørsel
for fremmed regning med lastbiler foreslås det, at alle virk-
somhedsformer vil være tilladt, idet det er et krav, at virk-
somheden er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.
3.3.4. Ansættelseskontrakt og løn- og arbejdsvilkår
3.3.4.1. Gældende ret
Det følger af en beslutning truffet af Vejtransportrådet i
2001, at transportlederens arbejdsopgaver og et vederlag på
mindst 15.000 kr. om måneden skal fremgå af ansættelses-
kontrakten. Hvis transportlederen tillige er chauffør, skal
den pågældende person i stedet modtage den overenskomst-
mæssige aflønning som chauffør og derudover modtage et
vederlag på mindst 50.000 kr. om året. Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen har siden ændringen i Vejtransportrådets op-
gaver til alene at være rådgivende for transport-, bygnings-
og boligministeren overtaget denne praksis.
Løn- og arbejdsvilkår for lastbilchauffører er derudover
reguleret i de pågældende kollektive overenskomster. Det
følger således af godskørselslovens § 6, stk. 3, at indehave-
ren af en tilladelse skal følge de bestemmelser om løn- og
arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kol-
lektive overenskomster. Med Højesterets dom af 4. februar
2015 – den såkaldte NORTRA-dom – fastslog Højesteret, at
bestemmelsen skal forstås således, at enhver kollektiv over-
enskomst for chauffører uanset dens indhold lever op til lo-
vens krav om at følge »de bestemmelser om løn- og arbejds-
vilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive
overenskomster«.
3.3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes hjemmel til, at transport-,
bygnings- og boligministeren kan fastsætte regler om, at
transportlederen for en virksomhed med tilladelse til gods-
kørsel for fremmed regning med varebiler skal modtage et
minimumsvederlag, og at dette skal fremgå af ansættelses-
kontrakten.
Det forventes i den forbindelse, at beløbet skal fastsættes
på et lavere niveau end det vederlag, der gælder for lastbil-
vognmænd. Det konkrete niveau skal fastsættes administra-
tivt af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Der henvises til
det foreslåede § 6, stk. 6, jf. lovforslaget § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne hertil.
Der foreslås en tilsvarende hjemmel for transport-, byg-
nings- og boligministeren til at fastsætte regler for en trans-
portleders minimumsvederlag i en virksomhed med tilladel-
se til godskørsel for fremmed regning med lastbil. Forslaget
viderefører den nuværende praksis fra Trafik-, Bygge- og
Boligstyrelsen.
Det foreslås desuden, at en indehaver af en tilladelse til
godskørsel med varebiler skal følge de bestemmelser om
løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der måtte findes i kol-
lektive overenskomster for varebiler. Således vil godskør-
selslovens § 6, stk. 3, også finde anvendelse på varebilsom-
rådet.
3.3.5. Chaufførvikarvirksomhed
3.3.5.1. Gældende ret
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel
for fremmed regning med en tilladelse udstedt i medfør af §
1, stk. 1, kun må udføres af enten indehaveren af eller en
chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt
til, eller en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Det kræver en godkendelse fra Trafik-, Bygge- og Bolig-
styrelsen at udleje chaufførvikarer til kørsel på danske last-
biler i Danmark. Godkendelsen kan ske i tilslutning til en
tilladelse til godskørsel for fremmed regning eller en tilla-
delse udstedt inden for Det Europæiske Økonomiske Samar-
bejdsområde. Godkendelsen omfatter udlejning af chauffø-
rer til godstransport med lastbiler eller vogntog med en sam-
let tilladt totalvægt over 3.500 kg og til erhvervsmæssig
buskørsel, jf. godskørselslovens § 6 a, stk. 2.
Der stilles krav om, at transportlederen har gennemført og
bestået et særligt chaufførvikarkursus, ligesom der stilles
krav til virksomhedens egenkapital for etablering af en
chaufførvikarvirksomhed på 150.000 kr., jf. godskørselsbe-
kendtgørelsens § 8, stk. 2. Det betyder, at danske virksom-
heder ikke skal opfylde yderligere kapitalkrav for at blive
godkendt som chaufførvikarvirksomhed ud over det eksi-
sterende krav for vejtransporttilladelser.
Godkendelsen til drift af chaufførvikarvirksomhed tillader
kun udlejning af ansatte chauffører. Ejeren i en personlig
drevet virksomhed kan således ikke udleje sig selv.
3.3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at de gældende regler for udførelse af gods-
kørsel til fremmed regning og godkendelse til drift af chauf-
førvikarvirksomhed overføres til tilladelsesordningen for va-
rebiler, dog således, at der sondres mellem en godkendelse
til drift af chaufførvikarvirksomheder med tilladelser udstedt
i henhold til henholdsvis § 1, stk. 1 (lastbiler) og forslaget til
§ 1, stk. 2 (varebiler).
Sondringen skyldes, at der stilles forskellige krav til egen-
kapitalens størrelse for henholdsvis en lastbilvirksomhed og
en varebilsvirksomhed og forskellige uddannelseskrav for
10
vognmændenes faglige kvalifikationer i henholdsvis en last-
bilvirksomhed og en varebilsvirksomhed.
Det foreslås således, at godskørsel for fremmed regning
med tilladelser til lastbiler og varebiler kan udføres af enten
indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed,
som tilladelsen er udstedt til, eller en chauffør ansat hos en
tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning med lastbiler er godkendt
til erhvervsmæssigt at udleje chauffører. Endvidere må
godskørsel for fremmed regning med varebiler udføres af en
chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der på grundlag
af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning med va-
rebiler er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Det foreslås endvidere at det i tilslutning til en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning med varebiler kan godken-
des, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til
udførelse af godskørsel for fremmed regning i varebiler,
som er omfattet af tilladelseskravet i forslaget til § 1, stk. 2,
jf. § 6 a, stk. 4.
En varebilsvirksomhed, som godkendes til drift af chauf-
førvikarvirksomhed efter § 6 a, stk. 4, vil således være be-
grænset til at udleje chauffører til andre varebilsvirksomhe-
der. Godkendelsen efter § 6 a, stk. 4, omfatter således ikke
udlejning af chauffører til lastbil- eller buskørselsvirksom-
heder. I modsætning hertil vil en godskørselsvirksomhed,
som er godkendt til drift af chaufførvikarvirksomhed, kunne
udleje chauffører til både varebilsvirksomheder, lastbilvirk-
somheder og buskørselsvirksomheder.
Det foreslås endvidere, at der stilles krav til varebilsvirk-
somhedens egenkapital for etablering af en chaufførvikar-
virksomhed på 13.500 kr., således at kapitalkravet er det
samme som ved ansøgning om en tilladelse til godskørsel
for fremmed regning med en varebil. En varebilsvirksomhed
vil således ikke skulle opfylde yderligere kapitalkrav for at
blive godkendt som chaufførvikarvirksomhed ud over kravet
for en tilladelse.
Ejeren i en personligt drevet varebilsvirksomhed vil, lige-
som på lastbilområdet, ikke kunne udleje sig selv.
3.4. Tilbagekaldelse af tilladelser
3.4.1. Gældende ret
Reglerne for tilbagekaldelse af tilladelse til udførelse af
godskørsel for fremmed regning, der er udstedt efter gods-
kørselslovens § 1, stk. 1, følger af lovens § 12.
En tilladelse kan herefter tilbagekaldes, hvis indehaveren
af en tilladelse ikke længere må antages at opfylde de betin-
gelser for udstedelse af tilladelse, der følger af lovens § 3,
stk. 1, nr. 3, om god skik inden for branchen, som følge af at
vedkommende i forbindelse med udøvelse af erhvervet groft
eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i godskør-
selsloven, herunder § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3, om bestem-
melser om løn- og arbejdsvilkår reguleret i kollektive over-
enskomster, eller forskrifter udstedt efter godskørselsloven,
færdselslovgivningen om bl.a. hastighed, kørsel uden køre-
kort eller overtrædelse af køre-hvile-tids-bestemmelserne,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vej-
transport m.m., lovgivning om euforiserende stoffer eller
narkotikahandel, miljølovgivning om beskyttelse af jord og
grund- og overfladevand og om frembringelse, opbevaring,
behandling eller bortskaffelse af affald, skatte- og afgiftslov-
givning, lovgivning om beskyttelse af dyr under transport
eller lovgivning om menneskesmugling eller menneskehan-
del.
Det forudsættes, at den tilladelsesudstedende myndighed
skal godtgøre, at de nærmere omstændigheder i en konkret
sag begrunder, at tilladelsen tilbagekaldes. I praksis tildeles
der som udgangspunkt en forudgående advarsel, inden der
træffes endelig afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse.
Derudover kan en tilladelse tilbagekaldes, hvis indehave-
ren har en betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvor-
ved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.
Det forudsættes herved, at den tilladelsesudstedende myn-
dighed forud for en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilla-
delse meddeler tilladelsens indehaver, at en så betydelig re-
stance kan medføre tilbagekaldelse af tilladelse, således at
vedkommende har mulighed for at indfri restancen inden for
en rimelig frist.
3.4.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Godskørselslovens gældende bestemmelser for tilbagekal-
delse af tilladelse foreslås i vid udstrækning overført til de
nye bestemmelser om tilladelse til godskørsel for fremmed
regning med varebiler.
I forhold til de gældende regler for godskørsel med lastbi-
ler vil bestemmelserne dog være tilpasset til varebiler. Det
drejer sig specifikt om, at en tilladelse til godskørsel for
fremmed regning med varebiler ikke er omfattet af EU-regu-
leringen om køre-hvile-tid, hvorfor godskørselslovens § 12,
stk. 1, litra d, ikke overføres til også at gælde for varebiler.
Tilsvarende vil færdselslovens køre-hvile-tids-bestemmelser
ikke være gældende for godskørsel med varebiler.
3.5. Gebyrfinansiering
3.5.1. Gældende ret
Efter godskørselslovens § 10 kan transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætte regler om gebyr for behandling af
ansøgninger og for udstedelse af tilladelse og godkendelse
samt udlevering af afmærkningsskilt og for udstedelse af be-
vis for anmeldelse i henhold til lovens § 11. Trafik-, Bygge-
og Boligstyrelsen varetager i dag opgaver i relation til udste-
delse af tilladelser til og tilsyn med vognmænd, der udfører
godskørsel for fremmed regning i køretøjer på mere end
3.500 kg. Disse opgaver er i dag finansieret ved bevilling på
finansloven, idet der ikke siden 1996 har været opkrævet ge-
byr på området.
11
Ministeren kan desuden fastsætte regler om gebyr for ud-
stedelse af kvalifikationsbeviser til chauffører. Trafik-, Byg-
ge- og Boligstyrelsen varetager opgaven med udstedelse af
chaufføruddannelsesbeviser til lastbilchauffører, godkendel-
se af uddannelsessteder og tilsyn med disse. Området er fi-
nansieret ved et gebyr på 155 kr. pr. udstedt bevis, jf. be-
kendtgørelse nr. 1629 af 19. december 2017 om Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer og afgifter for vejtrans-
portområdet.
3.5.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at gebyrbestemmelsen i godskørselslovens §
10 ændres, så der ud over muligheden for efter gældende ret
at fastsætte regler om gebyr for behandling af ansøgninger
og udstedelse af tilladelser fremover kan fastsættes regler
om gebyr for tilsyn med tilladelser efter loven. Det vil heref-
ter være muligt at fastsætte regler for gebyr for tilsyn både i
henhold til tilladelser for godskørsel for fremmed regning
efter de eksisterende regler og for godskørsel for fremmed
regning med varebiler som foreslået i denne lov.
Et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har be-
sluttet, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens meromkostnin-
ger i forbindelse med administration af en tilladelsesordning
for varebiler skal finansieres ved et gebyr på varebilsområ-
det for udstedelse af tilladelser til varebiler. Gebyret skal så-
ledes beregnes ud fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens
faktiske og afgrænsede omkostninger forbundet med den
nye tilladelsesordning efter dette lovforslag. Der henvises til
afsnit 4 og 5 nedenfor.
I de ovennævnte omkostninger indgår både omkostninger
vedrørende sagsbehandling og udstedelse af tilladelser og
omkostninger vedrørende det efterfølgende tilsyn på vogn-
mandsområdet for vognmænd i varebiler eller vogntog med
en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højest 3.500 kg.
Der fastsættes et gebyr, der alene skal finansiere merom-
kostningerne på varebilsområdet, ved at varebilsområdet
(kørsel i køretøjer på mere end 2.000 kg og højst 3.500 kg)
omfattes af gebyrbekendtgørelsen på vejtransportområdet.
Omkostningerne vedrørende udstedelse af tilladelser og til-
syn med vognmænd i køretøjer eller vogntog med en tilladt
totalvægt på mere end 3.500 kg er på nuværende tidspunkt
bevillingsfinansieret. Disse tilladelser vil fremover fortsat
være finansieret via bevillingen på finansloven. Dette bety-
der i praksis, at varebilsvognmænd, der udfører godskørsel
for fremmed regning i varebiler eller vogntog med en tilladt
totalvægt på mere end 2.000 kg og højst 3.500 kg fremover
vil skulle betale et gebyr for at få en tilladelse, mens vogn-
mænd, der udfører godskørsel for fremmed regning i køretø-
jer eller vogntog med en tilladt totalvægt over 3.500 kg,
fortsat ikke skal betale gebyr for udstedelse af tilladelser.
Det estimeres på nuværende tidspunkt, at gebyrsatsen pr.
udstedt vognmandstilladelse til godskørsel for fremmed reg-
ning i varebiler vil beløbe sig til ca. 1.500 kr. Gebyrsatsen
beregnes med udgangspunkt i en periode på 10 år frem for
Finansministeriets standard på 4 år så udsving i satsen mini-
meres mest muligt.
Der indføres desuden et gebyr for udstedelse af uddannel-
sesbeviser for varebilschauffører, som dækker over udste-
delse af beviser og tilsyn med uddannelsessteder. Gebyret
svarer til det eksisterende gebyr for chaufføruddannelsesbe-
viser på lastbilområdet, som aktuelt udgør 155 kr. Dette ge-
byr vil således også være gældende for varebilsområdet. Det
bemærkes i den sammenhæng, at gebyret for chaufføruddan-
nelsesbevis på lastbilområdet genberegnes og reguleres på
årlig basis, hvilket også vil være tilfældet for varebilsområ-
det.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen varetager i dag myndig-
hedsopgaver i relation til udstedelse af tilladelser og efter-
følgende tilsyn i forhold til godsvognmænd med køretøjer
med en tilladt totalvægt over 3.500 kg. Det drejer sig om ud-
stedelse af tilladelser til og tilsyn med godsvognmænd, ud-
stedelse af chaufføruddannelsesbeviser, godkendelse af ud-
dannelsessteder og tilsyn med disse. Meradministrationen
som følge af udvidelsen af tilladelsesordningen til også at
omfatte varebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000
kg og højest 3.500 kg forventes tilsvarende varetaget af Tra-
fik- Bygge- og Boligstyrelsen.
Forslaget vurderes således at have økonomiske konse-
kvenser for Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen, da indførelse
af en tilladelsesordning for godskørsel for fremmed regning
med varebiler vil betyde nye, administrative opgaver for sty-
relsen, som ikke er finansieret inden for de eksisterende
rammer på finansloven. Omkostninger vedrørende sagsbe-
handling og udstedelse af tilladelser samt omkostninger ved-
rørende det efterfølgende tilsyn på vognmandsområdet for
vognmænd i varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt
på mere end 2.000 kg og højst 3.500 kg vil blive gebyrfinan-
sieret.
I rapporten »Fakta om godskørsel for fremmed regning
med varebiler« udarbejdet af Incentive i 2017 er den samle-
de flåde af varebiler med en totalvægt på højst 3.500 kg, der
udfører godskørsel for fremmed regning, opgjort til ca.
13.000 varebiler. Dette tal dækker over en række forskelli-
gartede virksomheder i forskellige sektorer, herunder pri-
mært vejgodstransport, posttjenester omfattet af forsynings-
pligten og øvrige post- og kurértjenester.
Lovforslagets anvendelsesområde omfatter dog alene va-
rebiler med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg, hvor-
for varebiler i vægtklassen op til 2.000 kg skal udgå af op-
gørelsen. Det vurderes på den baggrund, at ca. 11.500 vare-
biler vil være omfattet af lovens anvendelsesområde.
Incentive har i samme rapport opgjort antallet af virksom-
heder, der udfører godskørsel for fremmed regning i varebi-
ler, til 4.100. Det er hertil Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriets vurdering, at antallet af omfattede virksomheder
ikke reduceres som følge af vægtgrænsen på køretøjet, idet
12
de virksomheder, som er omfattet af optællingen i rapporten
fra Incentive, vurderes i forvejen at benytte sig af varebiler
med en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg.
Ved endelig vurdering af det forventede antal af udstedte
tilladelser skal der desuden tages højde for, at alene gods-
kørsel for fremmed regning med gods, der vejer mere end
11 kg pr. stykgods, er omfattet af tilladelseskravet. Det er
Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at
denne afgrænsning ikke vil have betydning for, hvor mange
virksomheder der vil blive omfattet af tilladelseskravet, da
de enkelte virksomheder vurderes at udføre godskørsel for
fremmed regning med gods, der vejer både mindre og mere
end 11 kg pr. stykgods, hvormed virksomheden i sin helhed
vil være omfattet af tilladelseskravet. Derimod vil afgræns-
ningen betyde en reduktion af antallet af omfattede varebi-
ler. Det skyldes en forventning om, at de virksomheder, der
fremgår af rapporten, og som udfører godskørsel for frem-
med regning af varer, som varierer i vægt, kan indrette sig
således, at enkelte varebiler alene fragter gods, der vejer
mindre end 11 kg pr. stykgods.
Det skal hertil bemærkes, at antallet af virksomheder og
antallet af varebiler, som er opgjort i rapporten fra Incentive,
tager udgangspunkt i ni brancher, hvor det primære formål
er godskørsel for fremmed regning, som i forvejen er i be-
siddelse af en godskørselstilladelse og reklamerer med, at de
udfører kurér- eller transportopgaver, eller hvor ordet »ku-
rér« eller »transport« indgår i navnet. Dermed vil ikke nød-
vendigvis samtlige virksomheder, der udfører godskørsel for
fremmed regning i varebiler, fremgå af opgørelsen, ligesom
det ikke har været muligt at identificere de varebiler, der an-
vendes af privatpersoner, men som i praksis anvendes til
godskørsel for fremmed regning. Ovenstående er derfor et
konservativt estimat over det reelle antal af virksomheder og
varebiler, som omfattes af tilladelseskravet.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer på
den baggrund, at antallet af ansøgninger om tilladelse til
godskørsel for fremmed regning med varebiler vil være
størst år et efter lovens ikrafttræden. Med udgangspunkt i
ovenstående er det estimeret, at de ovenfor nævnte 4.100
virksomheder forventes at indgive ansøgninger, og at hver
virksomhed i gennemsnit vil søge om tilladelse til to varebi-
ler. Det estimeres således, at ca. 8.200 tilladelser skal udste-
des inden for ansøgningsfristen, jf. forslaget til ny § 5, stk.
2, samt bemærkningerne hertil og afsnit 5 nedenfor.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet forventer desu-
den, at der hvert år i gennemsnit vil blive indgivet ca. 300
ansøgninger om nye tilladelser til godskørsel for fremmed
regning i varebiler fra nystartede virksomheder. Det estime-
res, at hver virksomhed i gennemsnit vil være i besiddelse af
to varebiler, og at der således årligt skal udstedes ca. 600
nye tilladelser.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet vurderer på den
baggrund, at de gennemsnitlige årlige omkostninger til ud-
stedelse af tilladelser til godskørsel med varebiler og efter-
følgende tilsyn samt udstedelse af chaufføruddannelsesbevi-
ser på varebilsområdet og efterfølgende tilsyn, vil beløbe sig
til ca. 2,5 mio. kr. pr. år over en 10-årig periode. Området
gebyrfinansieres, og de afrundede beløb vil pr. år have føl-
gende forventede afløbsprofil:
År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Om-
kost-
nin-
ger i
mio. kr. 10,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6 1,6
Det svarer til, at Transport-, Bygnings- og Boligministeri-
et forventer et gennemsnitligt ekstra årsværksforbrug på va-
rebilsområdet på 2,1 årsværk pr. år med størstedelen af akti-
viteten i år et, fordelt efter følgende afløbsprofil:
År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Antal års-
værk
11,0 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1 1,1
Forslaget vurderes derudover at medføre mindre admini-
strative konsekvenser for SKAT, da antallet af køretøjer, der
anvendes til firmakørsel og derfor skal anmeldes til SKAT,
vil forøges, som følge af at vægtgrænsen for den gældende
bestemmelses anvendelsesområde ændres til også at omfatte
varebiler.
Forslaget vurderes tilsvarende at medføre mindre admini-
strative konsekvenser for politiet i forbindelse med udvidel-
se af lovens anvendelsesområde, da politiet i dag kontrolle-
rer overholdelsen af godskørselsloven for motorkøretøjer
over 3.500 kg, og da politiet efter ikrafttræden af tilladelses-
kravet ligeledes skal føre tilsyn med varebiler.
Rigspolitiet vurderer, at kontrollen af varebiler er en ny
kontrolopgave, der forventes at kræve yderligere ressourcer
til politiet, herunder til uddannelse af nye medarbejdere og
anskaffelse af nyt udstyr i form af vægte til kontrolvejning
af det fragtede stykgods. Kontrollen af varebiler vurderes
således ikke at kunne varetages som led i den eksisterende
kontrol med overholdelsen af godskørselsloven for køretøjer
over 3.500 kg.
Rigspolitiet vurderer endvidere, at tilladelseskravet for va-
rebiler vil bevirke flere sager hos politiet, hvilket dermed
også vil påvirke anklagemyndigheden ressourcemæssigt.
Ved en kontrol af 5 pct. af de omfattede varebiler (ca.
10.600) anslår Rigspolitiet, at en selvstændig kontrolindsats
vedrørende godstransport i varebiler vil kræve 2 årsværk
svarende til en udgift på ca. 1,4 mio. kr.
SKAT oplyser desuden, at lovforslaget forudsætter tilret-
ning af Det Danske Motorregister (DMR), idet der ikke i
dag er mulighed for, at varebiler kan få tilladelsen »vogn-
mandskørsel«. Skatteministeriet oplyser, at den fornødne til-
retning af DMR forventes at koste 50.000 kr.
Endelig forventes lovforslaget at medføre mindre admini-
strative konsekvenser for staten, i forbindelse med at vare-
bilschauffører skal gennemføre grundlæggende uddannel-
seskursus samt efteruddannelseskursus. Begge kurser er ar-
bejdsmarkedsuddannelser (AMU), der hører under Under-
13
visningsministeriets ressort. Det er imidlertid forventningen,
at et eksisterende kursusforløb kan tilpasses, således at der
ikke skal etableres et nyt kursusforløb målrettet varebil-
schauffører alene.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Indførelse af en tilladelsesordning for godskørsel for
fremmed regning med varebiler vil betyde nye administrati-
ve og økonomiske byrder for de virksomheder, der vil blive
omfattet af ordningen.
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har i samarbej-
de med Erhvervsstyrelsen udarbejdet en kortlægning af lov-
forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 4 forventer Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet, at der årligt vil opstå ca. 300
nye virksomheder, som vil være omfattet af tilladelseskra-
vet, hvoraf ca. 150 virksomheder forventes at søge om for-
nyelse af tilladelse, når den første udløber. I tillæg hertil for-
ventes ca. 200 ansøgninger årligt om fornyelse af tilladelse
fra de virksomheder, der allerede i dag udfører godskørsel
for fremmed regning, og som fremadrettet omfattes af tilla-
delseskravet.
Disse virksomheder skal opfylde en række oplysnings-
mæssige krav i forbindelse med ansøgningerne – herunder
ved fornyelse af tilladelser. Virksomhederne skal kunne do-
kumentere at have egne kontante midler eller andre værdier
svarene til kravene til egenkapital, jf. afsnit 3.3.1., som en-
ten kan tilvejebringes ved revisorerklæring eller ved bank-
garanti. Dertil kommer omkostninger forbundet med udfyl-
delse af selve ansøgningen samt udarbejdelse af ansættelses-
kontrakt for transportledere.
Det vurderes samlet set, at de løbende administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet vil være ca. 3,2 mio. kr. årligt.
Derudover vurderes lovforslaget at medføre administrati-
ve omstillingsomkostninger for erhvervslivet, som vedrører
de nuværende 4.100 virksomheder, jf. afsnit 4, som i dag
udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler, og som
forventes omfattet af tilladelseskravet. Disse virksomheder
forventes således at indsende ansøgning om tilladelse fra
tidspunktet for lovens ikrafttræden. Disse virksomheder vil
således også skulle opfylde krav til dokumentation for egen-
kapital, jf. ovenfor. Tilsvarende skal virksomhederne udar-
bejde og indsende ansættelseskontrakt for transportledere.
Herunder forventes en række virksomheder at benytte sig
af lovforslagets overgangsordninger, som forudsætter, at
virksomhederne skal indsende dokumentation for mindst 2
års erfaring som henholdsvis vognmand/transportleder og
chauffør. Erfaringskravet skal dokumenteres forskelligt, alt
efter om den pågældende har været selvstændig eller ansat i
en vognmandsvirksomhed. Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet forventer, at overgangsordningen medfører ind-
sendelse af ca. 3.280 erklæringer fra vognmænd og 7.500 er-
klæringer fra chauffører.
Derudover vil en række virksomheder anmelde til SKAT,
såfremt virksomhederne til firmakørsel benytter sig af vare-
biler, der vejer mere end 2.000 kg og højst 3.500 kg. Dette
gøres gennem en blanket på Virk.dk. Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet forventer, at ca. 225.000 eksisterende
køretøjer forventes omfattet af anmeldelseskravet.
De samlede omstillingsomkostninger vurderes på bag-
grund af ovenstående at udgøre 60-75 mio. kr.
De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vedrører
først og fremmest gebyr for udstedelse og behandling af til-
ladelser.
Som anført under afsnit 3.5.2. udvides godskørselslovens
§ 10 til også at omfatte bemyndigelse for transport-, byg-
nings- og boligministeren til at fastsætte regler om tilsyn
med tilladelser efter loven som supplement til den eksister-
ende bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyr for be-
handling af ansøgninger og udstedelse af tilladelser. Med
undtagelse af gebyr for udstedelse af chaufføruddannelses-
beviser er hjemlen ikke i dag udnyttet til at fastsætte gebyr.
Det er dog forudsat, at omkostninger forbundet med ud-
stedelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning i
varebiler og efterfølgende tilsyn samt udgifter forbundet
med udstedelse af chaufføruddannelsesbeviser og efterføl-
gende tilsyn skal finansieres via gebyrindtægter. Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet forventer, at gebyrerne isole-
ret set vil medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser for
virksomheder og vognmænd på i alt 2,4 mio. kr. pr. år i gen-
nemsnit for hele branchen målt over en 10-årig periode.
Branchens omkostninger forventes at være størst i år et efter
lovens ikrafttræden. Transport-, Bygnings- og Boligministe-
riet forventer således, at varebilsbranchens samlede udgifter
til gebyr for udstedelse af vognmandstilladelser og chauffø-
ruddannelsesbeviser på varebilsområdet i år et vil være 10,6
mio. kr. Beløbet opgøres som indtægt for Transport-, Byg-
nings- og Boligministeriet (Trafik-, Bygge- og Boligstyrel-
sen), og de afrundede beløb vil pr. år have følgende forven-
tede afløbsprofil:
År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Indtæg-
ter i mio. kr.
10,6 1,5 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4 1,4
Gebyret for chaufføruddannelsesbeviserne beregnes som
et samlet gebyr for både lastbilsområdet, busområdet og va-
rebilsområdet. Det er således de samme uddannelsessteder,
der benyttes til alle typer af chaufføruddannelser, hvilket be-
tyder, at tilsynsomkostningerne vil være ensartede på tværs
af brancheområderne. Desuden vil omkostningerne forbun-
det med sagsbehandlingen og udstedelse af selve beviset
være ensartede. Tilføjelsen af varebilsområdet til chauffø-
ruddannelsesbeviserne vil isoleret set for bus- og godskør-
selsområdet betyde en stigning pr. bevis på ca. 5 kr., hvilket
vil øge Transport-, Bygnings- og Boligministeriets geby-
rindtægter med 0,1 mio. kr. årligt.
Endelig forventes de enkelte uddannelsessteder at have
øgede udgifter til gebyrer på ca. 0,2 mio. kr. i år et efter lo-
14
vens ikrafttræden, som er forbundet med godkendelsespro-
ceduren. Efter år et forventes uddannelsesstederne ikke at
have øgede udgifter.
Det estimeres, at gebyret for den enkelte tilladelse på va-
rebilsområdet vil blive ca. 1.500 kr. Samlet set forventes der
øgede udgifter for den enkelte virksomhed, der udfører
godskørsel for fremmed regning i varebiler, svarende til ca.
3.000 kr. for gebyrer alene. Denne beregning er foretaget
med udgangspunkt i, at den enkelte vognmand i gennemsnit
forventes at have to køretøjer med to tilknyttede chauffører.
De konkrete økonomiske konsekvenser for den enkelte virk-
somhed vil således afhænge af virksomhedens størrelse.
Endelig vil de omfattede virksomheder have en række øv-
rige efterlevelsesomkostninger forbundet med tilladelseskra-
vet, ligesom lovforslaget forventes at medføre adfærdsvirk-
ninger for erhvervslivet.
Først og fremmest skal nye vognmænd gennemføre et ob-
ligatorisk vognmandskursus, jf. afsnit 3.3.1.2. Det er forud-
sat, at vognmandskurset skal have en varighed på højst 3
dage. Udgifterne til dette kursus anslås at være op til 5.000
kr. pr. deltager.
Varebilschauffører skal desuden gennemføre et grundlæg-
gende uddannelseskursus samt efterfølgende efteruddannel-
seskursus. Det grundlæggende kursus forventes ikke at med-
føre omkostninger for de enkelte virksomheder, da chauffø-
rerne gennemfører kurset, før de ansættes. Kurset forventes
at have en varighed af 2 dage. Efteruddannelseskurset for-
ventes tilsvarende at have en varighed af 1-2 dage. Efterud-
dannelsen vil betyde, at virksomheden skal undvære chauf-
føren i den pågældende periode, idet der dog for chaufførens
vedkommende kan søges om en VEU-godtgørelse for tab af
løn eller mulighed for at arbejde, når man deltager i er-
hvervsrettet uddannelse for voksne. For virksomhedens
vedkommende kan der ske refusion af udgifterne til en vikar
fra en fond, hvis virksomheden er medlem af en arbejdsgi-
verforening. Det bemærkes, at der foreslås indført en over-
gangsordning for varebilschauffører, der forud for tilladel-
seskravets ikrafttræden har udført godskørsel for fremmed
regning i varebiler. Der henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 2.
For de enkelte chauffører vil der være en egenbetaling pr.
dag for både det grundlæggende uddannelseskursus og det
efterfølgende efteruddannelseskursus. Det forventes, at pri-
sen vil være ca. 110 kr. pr. dag. Derudover vil deltagelse på
kurserne medføre øgede administrative udgifter for det of-
fentlige, jf. afsnit 4, da der er tale om arbejdsmarkedsuddan-
nelser (AMU) rettet mod faglærte og ufaglærte. AMU-kur-
ser hører under Undervisningsministeriets ressort.
Endelig skal virksomhederne leve op til krav om restancer
til det offentlige, jf. afsnit 3.3.1. og 3.3.2.
6. Økonomiske konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser
for borgerne. Det må imidlertid forventes, at lovforslaget vil
medføre en række afledte økonomiske konsekvenser for
borgerne. Det må således forventes, at erhvervets admini-
strative og økonomiske udgifter forbundet med dette lovfor-
slag i et vist omfang vil blive overvæltet på forbrugerne i
form af højere priser for leveringsydelser – herunder udleve-
ring af pakker, levering af mad- og dagligvarer m.v. Endelig
forventes lovforslaget at medføre konsekvenser for transpor-
tvirksomheder baseret på en forretningsmodel efter deleøko-
nomiske principper, som bl.a. udnytter ledig kapacitet i va-
rebiler. Krav om tilladelse til godskørsel for fremmed reg-
ning i varebiler må forventes at betyde, at borgernes adgang
til varetransport baseret på disse tjenester vil kunne blive
formindsket.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forordning nr. 1071/2009 og forordning nr. 1072/2009 in-
deholder den EU-retlige regulering af godskørselserhvervet.
Det fremgår af artikel 1, stk. 4, i forordning nr.
1071/2009, at forordningen ikke finder anvendelse på virk-
somheder, der kun udøver godskørselserhvervet med motor-
køretøjer eller vogntog, hvis tilladte totalmasse ikke oversti-
ger 3,5 tons. Medlemsstaterne kan dog nedsætte denne
grænse for alle eller visse transportkategorier. Derudover
fremgår det af artikel 3, stk. 2, i forordning nr. 1071/2009, at
medlemsstaterne kan stille yderligere krav, som virksomhe-
derne skal opfylde for at opnå tilladelse til at udøve vejtrans-
porterhvervet. Disse krav skal være rimelige og må ikke
medføre forskelsbehandling.
Indførelse af en tilladelsesordning for varebiler vil således
udgøre overimplementering af de EU-retlige minimumsfor-
pligtelser.
Europa-Kommissionen har den 31. maj 2017 fremlagt et
forslag til revision af reglerne om fælles regler om betingel-
ser for udøvelse af vejtransporterhvervet (revision af forord-
ning 1071/2009). Forslaget er aktuelt under forhandling i
EU.
Kommissionen foreslår, at anvendelsesområdet for den
nuværende forordning udvides, så anvendelsesområdet også
inkluderer varebiler (køretøjer på højest 3.500 kg.). Samti-
digt foreslår Kommissionen, at virksomheder, som udeluk-
kende anvender varebiler, undtages for en række bestem-
melser i forordningen, som der nationalt kan fastlægges reg-
ler om.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har i perioden fra den 9. februar til den 9.
marts 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejdsgiverne, Arbejdsgiverforenin-
gen for Transport og Logistik, COOP A/S, Copenhagen
Business School, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
15
Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, Dansk Erhverv, Dansk
Supermarked A/S, Danmarks Erhvervsfremme, Dansk
Transport og Logistik – Danske Vognmænd, Danske Advo-
kater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Speditører,
Datatilsynet, De Sammenvirkende Købmænd, DI, DI Trans-
port, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund 3F, FK Di-
stribution, Frie Danske Lastbilvognmænd (FDL), Forbruger-
rådet Tænk, Foreningen for Dansk Internethandel, H. P.
Therkelsen A/S, ITD – Brancheorganisation for den danske
vejgodstransport, KL, Landbrug og Fødevarer, Landsorgani-
sationen i Danmark, Mover, NOAH-Trafik, Rigspolitiet,
PostNord AB, Rådet for Sikker Trafik, SMVdanmark,
Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Bornholms
Vækstforum, Vækstforum Region Hovedstaden, Vækstfo-
rum Midtjylland, Vækstforum Region Nordjylland, Vækst-
forum Sjælland, Vækstforum Region Syddanmark og Årsti-
derne.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget vil medføre administrative konse-
kvenser for Transport-, Bygnings- og Bolig-
ministeriet, da indførelsen af en tilladelses-
ordning for varebiler vil medføre nye admi-
nistrative opgaver, som p.t. ikke er finansie-
ret. Det vurderes, at de gennemsnitlige årli-
ge omkostninger vil være ca. 2,5 mio. kr.,
som gebyrfinansieres.
Forslaget vil herunder medføre administrati-
ve konsekvenser for Transport-, Bygnings-
og Boligministeriet i form af behandling af
ansøgninger, udstedelse af tilladelser og ef-
terfølgende tilsyn.
Forslaget vurderes derudover at medføre
mindre administrative konsekvenser for
SKAT, da antallet af køretøjer, der anven-
des til firmakørsel og derfor skal anmeldes
til SKAT, vil forøges, som følge af at gods-
kørselslovens anvendelsesområde udvides
til også at omfatte varebiler med tilladt to-
talvægt over 2.000 kg og højst 3.500 kg.
Ministeren bemyndiges til at lade dette ge-
byrfinansieres.
Forslaget vurderes endelig at medføre min-
dre administrative konsekvenser for politiet,
da politiet i dag fører tilsyn med motorkøre-
tøjer over 3.500 kg, som anvendes til gods-
kørsel for fremmed regning. Med lovforsla-
get udvides godskørselslovens anvendelses-
område til også at omfatte varebiler med til-
ladt totalvægt over 2.000 kg og højest 3.500
kg. Rigspolitiet oplyser, at de samlede om-
kostninger vil svare til 1,4 mio. kr. pr. år.
Endelig forventes lovforslaget at medføre
mindre administrative konsekvenser for det
16
offentlige, da varebilschauffører skal gen-
nemføre grundlæggende uddannelseskursus
og efteruddannelse via AMU-kurser.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Lovforslaget vurderes at medføre økonomi-
ske konsekvenser for erhvervslivet.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens admini-
strative omkostninger forbundet med udste-
delse af tilladelser og efterfølgende tilsyn på
varebilsområdet forudsættes finansieret ved
gebyr.
Det forventes, at varebilsbranchens samlede
omkostninger forbundet med gebyr for ud-
stedelse af tilladelser samt gebyr for udste-
delse af chaufføruddannelsesbeviser beløber
sig til ca. 2 mio. kr. pr. år i gennemsnit over
10 år.
Herunder forventes gebyret at beløbe sig til
ca. 1.500 kr. pr. tilladelse. En vognmand på
varebilsområdet forventes i gennemsnit at
have to varebiler tilknyttet virksomheden.
Dette tal skal ses, i lyset af at mange virk-
somheder er organiseret som enmandsvirk-
somheder. For en gennemsnitsvirksomhed
på varebilsområdet forventes gebyromkost-
ningerne at beløbe sig til 3.000 kr.
Dertil kommer, at nye vognmænd skal gen-
nemføre et vognmandskursus. Udgifterne til
et sådant kursus vil afhænge af kursets
længde og nærmere indhold, som endnu ik-
ke er fastlagt. Med udgangspunkt i et kursus
af en varighed på højst 3 dage, estimeres
prisen til ca. 5.000 kr. pr. person (vogn-
mand).
De enkelte varebilschauffører skal desuden
gennemføre grundlæggende uddannelses-
kursus samt efteruddannelseskursus. Der
forventes en egenbetaling for kursusdelta-
gelse på 110 kr. pr. dag.
Lovforslaget forventes desuden at have af-
ledte konsekvenser for visse virksomheder
baseret på en forretningsmodel efter deleø-
konomiske principper, som bl.a. udnytter le-
dig kapacitet i varebiler.
17
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
vurderer, at lovforslaget vil medføre væ-
sentlige administrative konsekvenser for er-
hvervslivet, idet sektoren omfattes af nye
udgiftsbelagte krav, som den ikke er omfat-
tet af i dag.
Lovforslaget vurderes at medføre løbende
administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet for ca. 3,2 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vurderes dertil at medføre ad-
ministrative omstillingsomkostninger for er-
hvervslivet for 60-75 mio. kr.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Lovforslaget forventes at medføre afledte
konsekvenser for borgerne, da virksomhe-
dernes meromkostninger forbundet med
lovforslaget i et vist omfang forventes at
blive overvæltet på forbrugerpriserne. Der-
udover begrænses adgangen til at benytte
transportvirksomheder baseret på deleøko-
nomi.
Forholdet til EU-retten Indførelse af en tilladelsesordning for varebiler vil udgøre overopfyldelse af de
EU-retlige minimumsforpligtelser, da lovforslaget går videre, end hvad der er på-
krævet efter forordning nr. 1071/2009.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Godskørselslovens § 1 definerer lovens anvendelsesområ-
de. Det fremgår af § 1, stk. 1, 1. pkt., at den, der er etableret
på dansk område og udfører godskørsel for fremmed reg-
ning med dansk indregistreret motorkøretøj eller vogntog,
der overstiger en af transport-, bygnings- og boligministeren
fastsat vægtgrænse, skal have tilladelse hertil.
Det fremgår endvidere af godskørselsbekendtgørelsens §
1, stk. 1, at den, der er etableret på dansk område og udfører
godskørsel for fremmed regning med et dansk indregistreret
motorkøretøj eller vogntog, der overstiger en samlet tilladt
totalvægt på 3.500 kg, skal have tilladelse hertil i henhold til
godskørselslovens § 1, stk. 1. Tilladt totalvægt for et motor-
køretøj må ikke nedsættes til 3.500 kg eller derunder. Dette
betyder, at man ikke må nedveje køretøjet.
Det foreslås i § 1, stk. 1 og 2, at godskørselslovens anven-
delsesområde udvides til at omfatte godskørsel for fremmed
regning i varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt,
der overstiger 2.000 kg, og som fragter gods med en samlet
vægt på mere end 11 kg pr. stykgods (kolli). Med varebil
forstås køretøj med en totalvægt på ikke over 3.500 kg, som
er indrettet til godsbefordring, jf. definitionen af varebil i
bekendtgørelse nr. 9316 af 3. marts 2006 om detailforskrif-
ter for køretøjers indretning og udstyr (024, Varebil, N1).
Anvendelsesområdet er således varebiler eller vogntog med
en tilladt totalvægt på mere end 2.000 kg og højst 3.500 kg.
Konkret vil det betyde, at køretøjer med totalvægt på op til
2.000 kg ikke er omfattet af krav om tilladelse, når der udfø-
res godskørsel for fremmed regning.
Med en vægtgrænse pr. stykgods på 11 kg indføres endvi-
dere en nedre vægtgrænse for, hvornår transport af gods er
omfattet af lovens anvendelsesområde. Det enkelte stykgods
skal således veje mere end 11 kg, før transporten er omfattet
af tilladelseskravet. Et stykgods kan bestå af flere enkelte
varer, der er pakket som en enhed. Det er den samlede vægt
af denne enhed, der er afgørende for, om transporten falder
under anvendelsesområdet i denne lov. Hensigten med den-
ne afgrænsning er først og fremmest at sikre, at levering af
aviser, reklamer og mindre forsendelser m.m. kan ske uden
tilladelse. Kørsel uden tilladelse er dog ikke derved afgræn-
set til alene at gælde levering af aviser og reklamer, idet den
anførte kørsel uden tilladelse gælder for fragt af alle typer af
gods.
18
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 3.1 og 3.2.
Til nr. 2
Forslaget til ændring af § 1, stk. 3, er en konsekvens af til-
føjelse af et nyt stykke til § 1.
Til nr. 3
Godskørselslovens § 1, stk. 4, definerer firmakørsel. Der
stilles i bestemmelsen krav om, at den pågældende godskør-
sel, der kategoriseres som firmakørsel, skal udføres af en
chauffør ansat i den pågældende virksomhed, eller som er
ansat i et godkendt chaufførvikarbureau.
Det foreslås i § 1, stk. 4, der bliver til stk. 5, at det præci-
seres, at kravet om, at chauffører, der udfører firmakørsel,
skal være ansat i den pågældende virksomhed eller i et god-
kendt chaufførvikarbureau, alene gælder for firmakørsel i
motorkøretøj eller vogntog med en samlet totalvægt, der
overstiger 3.500 kg. Således vil firmakørsel i varebiler med
en samlet totalvægt på mere end 2.000 kg og højst 3.500 kg,
jf. forslaget til § 1, stk. 2, ikke være begrænset til alene at
kunne udføres af virksomhedens egne chauffører eller
chaufførvikarer fra en godkendt chaufførvikarvirksomhed.
Til nr. 4
Godskørselslovens § 3 regulerer betingelser for meddelel-
se af tilladelse til at udføre godskørsel for fremmed regning.
Bestemmelsen vedrører dels de krav, der følger af forord-
ning nr. 1071/2009 (krav til etableringssted, vandel og øko-
nomisk grundlag), og dels krav om, at den pågældende virk-
somhed ikke må være under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs, ikke må have forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover, samt krav om, at virksomheden
skal kunne sandsynliggøre, at den kan udøve virksomheden
på en forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik
inden for branchen.
Det foreslås i § 3, stk. 1-3, at betingelserne efter § 3, stk.
1, udvides til også at omfatte tilladelse til godskørsel for
fremmed regning i varebiler, jf. nr. 1 om forslaget til ny § 1,
stk. 1 og 2. En tilladelse hertil kan herefter udstedes til virk-
somheder, der ikke er under rekonstruktionsbehandling eller
konkurs, som ikke har forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. og derover, og som kan sandsynliggøre, at
vedkommende vil kunne udøve virksomheden på forsvarlig
måde og i overensstemmelse med god skik inden for bran-
chen.
Det er med denne bestemmelse således tilsigtet, at de
samme betingelser for udstedelse af tilladelse, som efter
gældende ret gælder for køretøjer med en samlet totalvægt,
der overstiger 3.500 kg, også skal gælde for udstedelse af
tilladelse efter dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Dog er tilladelser efter dette lovforslag ikke omfattet af de
krav, der følger af forordning nr. 1071/2009. Disse krav skal
dog fortsat være gældende for udstedelse af tilladelser til
godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer eller
vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg. Så-
ledes foreslås et nyt stk. 2, som alene er møntet på de eksi-
sterende tilladelser til godskørsel for fremmed regning med
lastbil.
Samtidig foreslås det i stk. 3, at tilladelser i henhold til §
1, stk. 2, alene kan meddeles en her i landet hjemmehørende
virksomhed, der har et tilstrækkeligt økonomisk grundlag.
Det følger samtidig af forslaget til § 5, stk. 2, at transport-,
bygnings- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler
herom.
Til nr. 5 og 6
Godskørselslovens § 3, stk. 2-3, regulerer betingelser for
meddelelse af tilladelse til godskørsel for fremmed regning
efter gældende ret vedrørende virksomhedsform og forret-
ningssted. Af stk. 2 fremgår det, at der kan meddeles tilla-
delse til i Danmark hjemmehørende foreninger, fonde og an-
dre selvejende institutioner samt offentlige myndigheder og
virksomheder. Bestemmelsen supplerer lovens § 1, stk. 1, jf.
forslaget til nr. 1.
Det foreslås i § 3, stk. 2-3, der bliver § 3, stk. 4-5, at gods-
kørselslovens gældende krav efter § 3, stk. 2 og 3, udvides
til også at omfatte virksomheder, der søger om tilladelse til
godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. nr. 1 i dette
lovforslag. Det omfatter, at der kan meddeles tilladelse efter
§ 1, stk. 2, til her i landet hjemmehørende foreninger, fonde
og andre selvejende institutioner samt til offentlige myndig-
heder og virksomheder, ligesom filialer af udenlandske sel-
skaber kan meddeles tilladelse, såfremt dette er hjemlet i in-
ternational aftale eller ved bestemmelser fastsat af trans-
port-, bygnings- og boligministeren. Det vil herefter være
muligt for alle virksomhedsformer at få tilladelse til at udfø-
re godskørsel for fremmed regning i varebiler efter denne
lov på samme måde, som det i dag er tilfældet for virksom-
heder omfattet af det gældende tilladelseskrav til godskørsel
for fremmed regning.
Til nr. 7
Godskørselslovens § 4 indeholder de krav, der stilles til en
transportleder i en virksomhed, der er indehaver af en tilla-
delse efter lovens § 1, stk. 1. Begrebet transportleder svarer
til definitionen i forordning nr. 1071/2009, hvorved der for-
stås den person, der faktisk og vedvarende leder virksomhe-
dens transportarbejde. Det foreslåes, at § 4 nyaffattes. Der er
dog i vid udstrækning tale om en videreførelse af den gæl-
dende § 4 med de ændringer, der følger af indførelse af en
tilladelsesordning for varebiler, jf. forslaget til § 1, stk. 2.
Det foreslås i § 4, stk. 1, nr. 1-5, at godskørselslovens
krav til transportledere udvides til også at omfatte transport-
ledere i virksomheder, der er omfattet af kravet om tilladelse
til godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 2,
og nr. 1 til dette lovforslag. Bestemmelsen vil herefter op-
19
regne en række krav, der gælder for transportledere både i
virksomheder med tilladelse efter § 1, stk. 1, og i virksom-
heder med tilladelse efter § 1, stk. 2. Kravene gælder i dag
alene for transportledere i virksomheder med tilladelse efter
§ 1, stk. 1.
I nr. 1 og 2 foreslås det således at videreføre de formelle
krav om, at ansøgeren skal være myndig, ikke må være
under værgemål eller under samværgemål, og ikke må være
under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
I nr. 3 foreslås det, at ansøgeren ikke må have forfalden
gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover. Bestemmel-
sen er en sprogligt moderniseret videreførelse af den gæl-
dende § 4, nr. 3. Der er med den foreslåede formulering ikke
tilsigtet materielle ændringer af bestemmelsen.
I nr. 4 foreslås det, at ansøgeren ikke må være dømt for
strafbare forhold, der begrunder en nærliggende fare for
misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksomhed, jf.
straffelovens § 78, stk. 2, og i nr. 5 foreslås det, at ansøgeren
skal kunne sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne
udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstem-
melse med god skik inden for branchen. For begge bestem-
melsers vedkommende er der tale om en videreførelse af
den gældende § 4, nr. 3 og 4, idet forslaget til nr. 4 dog er
sprogligt moderniseret, uden at der derved er tilsigtet mate-
rielle ændringer. Kravet i forslaget til nr. 5 dækker således
dels over tilfælde, hvor der er begået et eller flere strafbare
forhold, der ikke umiddelbart begrunder en nærliggende fare
for misbrug af adgangen til at udføre vognmandsvirksom-
hed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, dels tilfælde, hvor ansøge-
ren i en tidligere virksomhed har dokumenteret mangel på
evne til at drive virksomheden økonomisk og forretnings-
mæssigt ansvarligt. Forslaget til § 4, stk. 1, nr. 4 og 5, udfyl-
der således de betingelser, som en transportleder skal opfyl-
de i medfør af forordning nr. 1071/2009 for at opfylde vand-
elskravet. Forordningen gælder som udgangspunkt alene for
en transportleder i en virksomhed med tilladelser efter § 1,
stk. 1, men med dette forslag udvides vandelskravene til og-
så at omfatte en transportleder i en virksomhed med tilladel-
se efter forslaget til § 1, stk. 2.
De krav til transportledere, der i øvrigt følger af artikel 4 i
forordning nr. 1071/2009, skal fortsat alene gælde for trans-
portledere i virksomheder, der er omfattet af den gældende
godskørselslov om godskørsel for fremmed regning i køre-
tøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end
3.500 kg. Således foreslås et nyt stk. 2, som alene er møntet
på transportledere i disse virksomheder, hvorefter en trans-
portleder i en virksomhed, der har tilladelse efter § 1, stk. 1,
skal opfylde kravene i forordning nr. 1071/2009, artikel 4.
Samtidig er det vurderet hensigtsmæssigt at fastsætte en-
kelte særkrav, som alene er rettet mod transportledere i virk-
somheder med tilladelse efter § 1, stk. 2. Det foreslås såle-
des i stk. 3, at det eksplicit fremgår som krav for transportle-
dere i en virksomhed med tilladelse efter forslaget til § 1,
stk. 2, at personen faktisk og vedvarende skal lede virksom-
hedens transportarbejde, være bosiddende i et EU-/EØS-
land og have de nødvendige faglige kvalifikationer. Der er
tale om en ny bestemmelse. Transport-, bygnings- og bolig-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om faglige kvalifi-
kationer efter forslaget til § 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Tilsvarende foreslås det som noget nyt i stk. 4, at trans-
portlederen i en virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 2,
skal være samme person som virksomhedsejeren, når virk-
somheden drives som personligt ejet virksomhed.
Til nr. 8
Godskørselslovens § 5 giver transport-, bygnings- og bo-
ligministeren hjemmel til at fastsætte regler om indholdet af
ansøgninger efter § 1, stk. 1, herunder hvilke økonomiske
eller faglige krav der skal være opfyldt. Reglerne fremgår i
dag af godskørselsbekendtgørelsen, hvor der stilles nærmere
krav til økonomi, faglige kvalifikationer og vandel.
Det foreslås i stk. 1, at ansøgning om tilladelse efter lo-
vens § 1, stk. 1 og 2, skal indgives til transport-, bygnings-
og boligministeren digitalt med anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som ministeren stiller til rådighed.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Forslaget medfører, at det bliver et krav, at ansøgninger
om tilladelser efter loven indgives digitalt. Hvis ansøgnin-
gen ikke indgives ved anvendelse af den digitale selvbetje-
ningsløsning, vil den som udgangspunkt blive afvist af
transport-, bygnings- og boligministeren. Kravet kan dog af-
viges, hvis den digitale selvbetjeningsløsning er ude af drift.
Bestemmelsens anvendelsesområde vil være tilladelser efter
den gældende godskørselslov, jf. § 1, stk. 1, og tilladelser på
varebilsområdet, jf. forslaget til § 1, stk. 2.
Kravet om, at ansøgningen skal indgives digitalt, medfø-
rer ikke, at alle bilag til ansøgningen også skal indgives di-
gitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning,
hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, her-
under hvilke dokumenter der eventuelt kan indgives på en
anden måde, eller som skal fremlægges i et særligt format
m.v.
Sikkerheden ved den digitale selvbetjeningsløsning vil le-
ve op til de krav, som gælder for den offentlige forvaltning
efter sikkerhedsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 528
af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttel-
se af personoplysninger, som behandles for den offentlige
forvaltning, ligesom persondataloven og persondataforord-
ningen, der træder i kraft den 1. maj 2018, vil blive iagttaget
i sin helhed.
Det foreslås i stk. 2, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af ansøg-
ninger efter § 1, stk. 1 og 2.
Der er tale om en delvis videreførelse af den gældende §
5, der foreslås udvidet til også at omfatte tilladelser på vare-
bilsområdet. Det foreslås derudover, at bestemmelsen udvi-
des til også at omfatte nærmere regler om den digitale selv-
betjeningsløsning efter stk. 1.
20
Det foreslås i stk. 3, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om frister for ansøgning
i forbindelse med behandling af ansøgninger efter § 1, stk.
2.
Der er tale om en ny bestemmelse, der skal sikre, at der
etableres en passende overgangsordning for de virksomhe-
der, der ønsker at udføre godskørsel for fremmed regning i
varebiler efter ikrafttrædelsen af § 1, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 2, stk. 2. Ansøgningsfristen skal således sikre Transport-,
Bygnings- og Boligministeriet den fornødne tid til at be-
handle ansøgninger, så tilladelser kan udstedes med virkning
fra tilladelseskravets ikrafttræden. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 9
Det følger af § 6, stk. 1, at tilladelser efter denne lov skal
medbringes i motorkøretøjet under kørslen, herunder i ud-
landet. Virksomheder, som udfører godskørsel for fremmed
regning med motorkøretøjer eller vogntog med en tilladt to-
talvægt på over 3.500 kg, skal således medbringe en tilladel-
se ved kørsel både i Danmark og i udlandet.
Det foreslås i § 6, stk. 1, at alene tilladelser efter § 1, stk.
1, skal medbringes i motorkøretøjet under kørslen, herunder
kørslen i udlandet. Forslaget medfører dermed ikke ændrin-
ger i den nuværende retsstilling, og virksomheder, der udfø-
rer godskørsel for fremmed regning med motorkøretøjer el-
ler vogntog med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg, skal
således fortsat medbringe en tilladelse ved kørslen både i
Danmark og i udlandet. Tilladelser til godskørsel for frem-
med regning med varebiler efter lovforslagets § 1, stk. 2, er
derimod en national tilladelse og gælder således alene i
Danmark. Derudover bliver tilladelsen efter § 1, stk. 2, digi-
tal, hvorfor tilladelsen ikke kan medbringes fysisk i køretø-
jet.
Til nr. 10
Det foreslås i § 6, stk. 5, at transport-, bygnings- og bolig-
ministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om en til-
ladelsesindehavers afgivelse af oplysninger om anvendte
motorkøretøjer.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Bestemmelsen skal sikre, at tilladelsesindehaver ikke ud-
fører godskørsel for fremmed regning med flere køretøjer
end antallet af udstedte tilladelser. Det vil således blive fast-
sat i bekendtgørelsesform, hvorledes indehaveren af tilladel-
ser skal oplyse transport-, bygnings- og boligministeren om,
hvilke køretøjer der anvendes.
For tilladelser efter den gældende godskørselslov, jf. for-
slaget til § 1, stk. 1, gælder det, at transportlederens arbejds-
opgaver samt et vederlag på mindst 15.000 kr. om måneden
skal fremgå af ansættelseskontrakten. Hvis transportlederen
tillige er chauffør, skal den pågældende person i stedet mod-
tage den overenskomstmæssige aflønning som chauffør og
derudover modtage et vederlag på mindst 50.000 kr. om
året. Dette følger af beslutning truffet af Vejtransportrådet i
2001. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har siden ændrin-
gen i Vejtransportrådets opgaver til alene at være rådgiven-
de for transport-, bygnings- og boligministeren overtaget
denne praksis.
Det foreslås i § 6, stk. 6, at transport-, bygnings- og bolig-
ministeren kan fastsætte bestemmelser om vederlag til trans-
portledere i virksomheder, der er indehaver af tilladelse efter
§ 1, stk. 1 eller 2.
Der er tale om en ny bestemmelse.
Der er således behov for på tilsvarende vis at fastsætte et
minimumsvederlag for transportledere i virksomheder, der
udfører godskørsel for fremmed regning i varebiler. Det for-
udsættes, at der bliver tale om et beløb på et lavere niveau,
end hvad der gælder for transportledere i virksomheder med
tilladelse efter § 1, stk. 1.
Til nr. 11
Det følger af godskørselslovens § 6 a, stk. 1, at godskørsel
for fremmed regning med en tilladelse udstedt i medfør af §
1, stk. 1, kun må udføres af enten indehaveren af eller en
chauffør ansat i den virksomhed, som tilladelsen er udstedt
til, eller en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der er
godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Det foreslås, at de gældende regler for udførelse af gods-
kørsel for fremmed regning med en tilladelse udstedt i med-
før af § 1, stk. 1, udvides til også at omfatte godskørsel for
fremmed regning med varebiler.
Til nr. 12
Forslaget til ændring af § 6 a, stk. 1, nr. 2, er en konse-
kvens af tilføjelsen af et nyt stykke efter § 6 a, stk. 1, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 13
Det kræver ifølge godskørselslovens § 6 a, stk. 2, en god-
kendelse fra transport-, bygnings- og boligministeren at
udleje chaufførvikarer til kørsel på danske lastbiler i Dan-
mark. Godkendelsen kan ske i tilslutning til en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning eller en tilladelse udstedt
inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Godkendelsen omfatter udlejning af chauffører til godstrans-
port med lastbiler eller vogntog med en samlet tilladt total-
vægt over 3.500 kg og til erhvervsmæssig buskørsel.
Godkendelsen til drift af chaufførvikarvirksomhed tillader
kun udlejning af ansatte chauffører. Ejeren i en personlig
drevet virksomhed kan således ikke udleje sig selv.
Det foreslås, at de gældende regler for udførelse af gods-
kørsel for fremmed regning og godkendelse til drift af
chaufførvikarvirksomhed overføres til en tilladelsesordning
21
for varebiler, dog således, at der sondres mellem en godken-
delse til drift af chaufførvikarvirksomheder med tilladelser
udstedt i henhold til henholdsvis § 1, stk. 1 (lastbiler) og § 1,
stk. 2 (varebiler).
Sondringen skyldes, at der stilles forskellige krav til egen-
kapitalens størrelse for henholdsvis en lastbilvirksomhed og
en varebilsvirksomhed og forskellige uddannelseskrav for
vognmændenes faglige kvalifikationer i henholdsvis en last-
bilvirksomhed og en varebilsvirksomhed.
Det foreslås således i et nyt § 6 a, stk. 2, at godskørsel for
fremmed regning med tilladelser til varebiler kan udføres af
enten indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksom-
hed, som tilladelsen er udstedt til, eller en chauffør ansat hos
en tilladelsesindehaver, der på grundlag af en tilladelse til
godskørsel for fremmed regning med varebiler er godkendt
til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
Til nr. 14
Det foreslås i et nyt § 6 a, stk. 4, at det i tilslutning til en
tilladelse til godskørsel for fremmed regning med varebiler
kan godkendes, at indehaveren erhvervsmæssigt udlejer
chauffører til udførelse af godskørsel for fremmed regning i
varebiler, som er omfattet af tilladelseskravet i § 1, stk. 2.
En varebilsvirksomhed, som godkendes til drift af chauf-
førvikarvirksomhed efter § 6 a, stk. 4, vil således være be-
grænset til at udleje chauffører til andre varebilsvirksomhe-
der. Godkendelsen efter § 6 a, stk. 4, omfatter således ikke
udlejning af chauffører til lastbil- eller buskørselsvirksom-
heder. I modsætning hertil vil en godskørselsvirksomhed,
som er godkendt til drift af chaufførvikarvirksomhed, kunne
udleje chauffører til både varebilsvirksomheder, lastbilvirk-
somheder og buskørselsvirksomheder.
Ejeren i en personligt drevet varebilsvirksomhed vil lige-
som på lastbilområdet ikke kunne udleje sig selv.
Til nr. 15
Forslaget til ændring af § 6 a, stk. 3, som bliver stk. 5, er
en konsekvens af tilføjelsen af et nyt stykke efter § 6 a, stk.
1, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 16
Forslaget til ændring af § 6 a, stk. 4, som bliver stk. 6, er
en konsekvens af tilføjelsen af nye stykker efter § 6 a, stk. 1
og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.
Til nr. 17
I § 6 a, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås det, at bestem-
melserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af til-
ladelser i medfør af både § 1, stk. 1 og 2, tilsvarende skal
finde anvendelse for godkendelse i henhold til § 6 a, stk. 3
og 4.
Til nr. 18
Der stilles i godskørselsbekendtgørelsens § 10 krav om, at
transportlederen i en chaufførvikarvirksomhed godkendt af
transport-, bygnings- og boligministeren skal have gennem-
ført og bestået et særligt chaufførvikarkursus. Der stilles
endvidere i godskørselsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, krav til
virksomhedens egenkapital for etablering af en chaufførvi-
karvirksomhed på 150.000 kr. Det betyder, at danske virk-
somheder ikke skal opfylde yderligere kapitalkrav for at bli-
ve godkendt som chaufførvikarvirksomhed ud over det eksi-
sterende krav for vejtransporttilladelser.
Det foreslås i § 6 a, stk. 6, som bliver stk. 8, at transport-,
bygnings- og boligministerens bemyndigelse til at fastsætte
regler om meddelelse af godkendelse efter stk. 3 udvides til
at omfatte stk. 4.
Der vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat krav om, at
varebilsvirksomhedens egenkapital for etablering af en
chaufførvikarvirksomhed skal være 13.500 kr., således at
kapitalkravet er det samme som ved ansøgning om en tilla-
delse til godskørsel for fremmed regning med en varebil. En
varebilsvirksomhed vil således ikke skulle opfylde yderlige-
re kapitalkrav for at blive godkendt som chaufførvikarvirk-
somhed ud over kravet for en tilladelse.
Til nr. 19
Forslaget til ændring af § 8, stk. 4, er en konsekvens af
lovforslagets nr. 1, hvor der i § 1 indsættes et nyt stykke.
Til nr. 20
Efter godskørselslovens § 10 kan transport-, bygnings- og
boligministeren fastsætte regler om gebyr for behandling af
ansøgninger og for godkendelse som transportleder. Der kan
desuden opkræves gebyr for udlevering af afmærkningsskil-
te og for udstedelse af bevis for anmeldelse af et motorkøre-
tøj til firmakørsel, jf. lovens § 11.
Det foreslås i § 10, at bemyndigelsen til at fastsætte geby-
rer udvides til også at omfatte tilsynet med vognmandsvirk-
somheder.
Det foreslås i stk. 1, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse, fornyel-
se og ændring af tilladelser til godkørsel for fremmed reg-
ning efter § 1 samt regler om gebyr for tilsyn med tilladelser
i henhold til § 1.
Der er tale om en præcisering af anvendelsesområdet af
den gældende § 10, idet det dog nu fremgår som noget nyt,
at gebyret kan omfatte tilsyn med tilladelser. Regler fastsat
med hjemmel i denne bestemmelse vil omfatte både eksi-
sterende tilladelser til godskørsel for fremmed regning med
køretøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt over 3.500
kg og tilladelser til godskørsel for fremmed regning med va-
rebiler med en totalvægt, der overstiger 2.000 kg.
Det foreslås i stk. 2, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren desuden kan fastsætte regler om gebyr for udstedelse
22
af kvalifikationsbeviser til chauffører, godkendelse af ud-
dannelsessteder, udlevering af afmærkningsskilt og udste-
delse af bevis for anmeldelse i henhold til § 11.
Der er i vid udstrækning tale om en videreførelse af den
bemyndigelse, der fremgår af den gældende § 10.
Til nr. 21
Det følger af godskørselslovens § 11 sammenholdt med §
1 i godskørselsbekendtgørelsen, at et dansk indregistreret
motorkøretøj eller vogntog med en totalvægt på mere end
3.500 kg, der udfører firmakørsel, skal anmeldes til SKAT,
medmindre brugeren i forvejen har tilladelse til godskørsel
for fremmed regning. Med firmakørsel forstås transport af
gods, der tilhører den, der er registreret som bruger af køre-
tøjet, eller gods, som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller
har i sin besiddelse med henblik på køb, salg, fremstilling,
behandling, bearbejdning eller reparation. Firmakørsel kan
udføres uden tilladelse efter denne lov. Hensigten med an-
meldelsespligten efter denne bestemmelse er, at det på en re-
lativt enkel måde skal være muligt at kontrollere overholdel-
sen af reglerne om den almindelige vognmandskørsel.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at bestemmelsen og dermed an-
meldelsespligten udvides til også at omfatte firmakørsel i
varebiler eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end
2.000 kg, så det også i forbindelse med kontrol med tilladel-
ser til godskørsel for fremmed regning i varebiler bliver let-
tere for myndigheder at adskille disse fra firmakørsel, der
ikke kræver tilladelse.
Til nr. 22
Forslaget til ændring af § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, er en
konsekvens af tilføjelsen af nye stykker efter § 6 a, stk. 1 og
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.
Til nr. 23
Godskørselslovens § 12, stk. 1, regulerer, under hvilke be-
tingelser en tilladelse til godskørsel for fremmed regning
m.m. kan tilbagekaldes. De i forordning nr. 1071/2009 fast-
satte tilbagekaldelsesmuligheder vedrører virksomhedens og
transportlederens manglende opfyldelse af vandelskravet,
transportlederens manglende opfyldelse af kravet til faglige
kvalifikationer eller at bopælskravet, tilfælde af dødsfald, el-
ler hvor tilladelsesindehaver er fysisk ude af stand til at va-
retage hvervet, en virksomheds manglende forretningssted
eller manglende opfyldelse af det økonomiske grundlag. Det
er den tilladelses- eller godkendelsesudstedende myndighed,
der skal godtgøre, at de nærmere omstændigheder i en kon-
kret sag begrunder tilbagekaldelse af en tilladelse.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at der indføres en ny bestem-
melse om tilbagekaldelse af tilladelser, som er målrettet
godskørsel for fremmed regning med varebiler, jf. § 1, stk.
2. Bestemmelsen svarer i vid udstrækning til § 12, stk. 1, om
tilbagekaldelse af tilladelser m.m., som er rettet mod tilla-
delser til godskørsel for fremmed regning i køretøjer eller
vogntog med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, idet
der dog er foretaget visse tilpasninger for tilbagekaldelse af
tilladelser til godskørsel for fremmed regning i varebiler.
Det skyldes, at disse tilladelser udgør nationale tilladelser,
der ikke er underlagt EU-regulering, herunder forordning nr.
1071/2009 eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af
visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om æn-
dring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr.
2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
3820/85. Derfor videreføres hverken henvisningen til for-
ordning 1071/2009 i godskørselslovens § 12, stk. 1, 1. pkt.,
eller godskørselslovens § 12, stk. 1, litra d. Derudover finder
reglerne om køre-hvile-tid ikke anvendelse for godskørsel
for fremmed regning i varebiler, hvorfor henvisning til færd-
selslovgivningen om regler for køre-hvile-tid ikke vil gælde
for tilbagekaldelsesbestemmelsen for godskørsel for frem-
med regning i varebiler, jf. forslaget i nr. 23 til § 12, stk. 2,
litra c.
Til nr. 24
Godskørselslovens § 12, stk. 2, vedrører tilbagekaldelse af
tilladelse til godskørsel for fremmed regning ved gentagne
eller grove overtrædelser af godskørselslovens § 12, stk. 1,
nr. 1, om manglende opfyldelse af kravet efter § 3, stk. 1, nr.
3, hvorefter virksomheden skal kunne sandsynliggøre, at
virksomheden kan udøves på forsvarlig måde og i overens-
stemmelse med god skik inden for branchen.
I § 12, stk. 2, der bliver til stk. 3, foreslås en tilsvarende
bestemmelse indført for tilbagekaldelse af tilladelser til
godskørsel for fremmed regning i varebiler, idet der således
henvises til den for varebiler tilpassede bestemmelse om til-
bagekaldelse af tilladelser, jf. forslaget til nr. 23. Spørgsmå-
let om, i hvilke tilfælde bestemmelsen finder anvendelse,
skal vurderes ud fra samme kriterier som den gældende be-
stemmelse i § 12, stk. 2.
Til nr. 25
Godskørselslovens § 12, stk. 3, vedrører tilbagekaldelse af
godkendelse som transportleder i en virksomhed, jf. lovens
§ 4, som regulerer kravene til virksomhedens transportleder.
Idet det ligeledes skal være muligt at tilbagekalde en god-
kendelse som transportleder i en virksomhed med tilladelse
til godskørsel for fremmed regning i varebiler, foreslås det
med § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, at der i bestemmelsen ind-
sættes henvisning til § 12, stk. 2, nr. 1 og 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 23.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 23.
Til nr. 26
Godskørselslovens § 12, stk. 4, regulerer tilbagekaldelse
af tilladelser efter denne lov i de tilfælde, der ikke er omfat-
23
tet af de øvrige kriterier for tilbagekaldelse af tilladelser ef-
ter § 12, således de tilfælde, hvor betingelse for udstedelse
af en tilladelse eller godkendelse ikke længere er til stede.
For at skabe parallelitet mellem mulighederne for tilbage-
kaldelse af tilladelser og godkendelser efter den gældende
godskørselslov og de nye tilladelser og godkendelser i rela-
tion til godskørsel for fremmed regning i varebiler foreslås
det, at § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således, at der
henvises til tilladelse til godskørsel for fremmed regning i
varebiler, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og til de hertil hørende
bestemmelser om tilbagekaldelse af tilladelse, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 23.
Der sker ikke ændringer i vurderingen af, hvornår bestem-
melsen finder anvendelse. Det gælder således både for tilla-
delser efter den gældende godskørselslov og tilladelser til
godskørsel for fremmed regning i varebiler, at bestemmel-
sen f.eks. omfatter tilfælde, hvor en tilladelsesindehaver –
uden at der foreligger rekonstruktionsbehandling eller kon-
kurs – må anses for ikke længere at have grundlag for at dri-
ve virksomheden på en forretningsmæssig forsvarlig måde.
Til nr. 27
Forslaget til § 12, stk. 5, der bliver stk. 6, er en konse-
kvensændring som følge af forslaget til nyaffattelse af § 1,
stk. 1 og 2, jf. forslagets § 1, nr. 1, hvor der til lovens § 1
indsættes et nyt stykke sammenholdt med den gældende be-
stemmelse.
Til nr. 28
Forslaget til ændring af § 12, stk. 6, der bliver stk. 7, er en
konsekvens af tilføjelsen af et nyt stykke i § 1, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 1, og tilføjelsen af et nyt stykke i § 12, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 23.
Til nr. 29
Det er fastsat i forordning nr. 1071/2009, at den kompe-
tente myndighed kan give en virksomhed højst 6 måneder til
at ansætte en afløser for transportlederen, hvis denne ikke
længere opfylder vandelskravet eller kravet til faglige kvali-
fikationer, idet fristen kan forlænges med 3 måneder, hvis
transportlederen afgår ved døden eller bliver fysisk ude af
stand til at varetage sit hverv.
Det foreslås i § 12, stk. 8, at transport-, bygnings og bolig-
ministeren kan fastsætte regler om frister for godkendelse af
ny transportleder i virksomheder med tilladelse efter § 1,
stk. 2, og for midlertidig fortsættelse af en virksomhed med
tilladelse efter § 1, stk. 2, efter dødsfald, under konkurs eller
rekonstruktion med henblik på afhændelse, afvikling eller
lignende.
Der er tale om en ny bestemmelse.
For således at skabe parallelitet på dette område mellem
de to typer af tilladelser foreslås en tilsvarende ordning ind-
skrevet direkte i loven. Forslaget omfatter dog også tilfælde
af dødsfald, hvilket ikke i samme omfang er reguleret af for-
ordning nr. 1071/2009. Muligheden for at fortsætte en virk-
somhed efter dødsfald anses som nødvendig i praksis, særlig
i de tilfælde, hvor ejeren i en personligt drevet virksomhed
måtte afgå ved døden, og hvor eksempelvis sønnen eller æg-
tefællen, som har medvirket til driften af virksomheden, får
mulighed for midlertidigt at fortsætte virksomheden med
henblik på afhændelse, afvikling el. lign. Det vil herunder
være muligt at starte en ny virksomhed og ansøge om tilla-
delse m.v. hertil.
Til nr. 30
Godskørselslovens § 12 a vedrører sager om tilbagekal-
delse og pligten for myndigheder til at give tilladelsesinde-
haveren oplysninger om overtrædelser begået af en fører el-
ler anden, der optræder i virksomhedens interesse, i forbin-
delse med hvervet. Baggrunden for bestemmelsen er, at det
ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige principper i tilfæl-
de af en afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse, som er
begrundet i førerens eller andre ansattes grove og gentagne
overtrædelser af lovgivningen, er vigtigt at sikre, at tilladel-
sesindehaveren er bekendt med de oplysninger, der kan
medføre, at myndighederne træffer afgørelse om tilbagekal-
delse.
Det foreslås i § 12 a, at denne oplysningspligt udvides til
også at omfatte overtrædelser relateret til tilladelser til gods-
kørsel for fremmed regning i varebiler, jf. lovforslagets § 1,
nr. 23.
Til nr. 31-35
Godskørselslovens § 13 vedrører domstolsprøvelse, nem-
lig at afgørelse om tilbagekaldelse efter forordning nr.
1071/2009 og loven i øvrigt kan indbringes for domstolene.
Forslagene til ændringer af § 13, stk. 1-4, er en konse-
kvens af en ny tilladelsesordning for godskørsel for frem-
med regning i varebiler. Det er samlet set hensigten, at afgø-
relser efter denne bestemmelse vedrørende tilladelse til
godskørsel for fremmed regning i varebiler, jf. § 1, stk. 2,
skal have samme adgang til domstolsprøvelse, som gælder
for tilladelser til godskørsel for fremmed regning med køre-
tøjer eller vogntog med en tilladt totalvægt på mere end
3.500 kg udstedt efter § 1, stk. 1.
Til nr. 36
Det følger af godskørselslovens § 15, at en tilladelse, der
er tilbagekaldt, straks skal afleveres til den myndighed, der
har udstedt tilladelsen.
Det foreslås i § 15, at pligten til at aflevere en tilladelse,
der er tilbagekaldt, begrænses til alene at vedrøre tilladelser
til godskørsel for fremmed regning med lastbilsvirksomhe-
der udstedt i medfør af § 1, stk. 1. Tilladelser til godskørsel
for fremmed regning efter § 1, stk. 2, vil blive digitale, og
24
dermed vil tilladelserne ikke skulle afleveres tilbage til den
udstedende myndighed.
Til nr. 37
Det foreslås i § 16 d, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren bemyndiges til at fastsætte regler om krav til uddan-
nelse og uddannelsesbevis for førere af motorkøretøjer, der
er omfattet af denne lov. I forhold til den gældende bestem-
melse i godskørelslovens § 16 d er ordlyden således ændret
fra »kvalifikationskrav« til »krav til uddannelse og uddan-
nelsesbevis«, så der dermed åbnes op for, at uddannelsen og
uddannelsesbeviset kan reguleres nærmere på bekendtgørel-
sesniveau. Hensigten er hermed, at ministeren får hjemmel
til i bekendtgørelsesform at tilpasse kravene til uddannelse
og uddannelsesniveau til kørsel for fremmed regning i vare-
biler omfattet af denne lov.
Til nr. 38
Forslaget til ændring af § 17, stk. 1, er en konsekvens af
nyt stykke i godskørelslovens § 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Det er således tilsigtet, at godskørselslovens gældende be-
stemmelser om overtrædelser efter loven også skal omfatte
overtrædelse af kravet om tilladelse til godskørsel for frem-
med regning i varebiler, jf. nr. 1 til dette lovforslag.
Det er hensigten, at de vejledende bødesatser for overtræ-
delser af godskørselslovgivningen, som fremgår af bilag 2
til L 58 (folketingsåret 2013-14) om forslag til lov om æn-
dring af lov om godskørsel og lov om buskørsel, også vil
gælde for varebilsområdet. Hvis den ulovlige kørsel fortsæt-
ter gennem længere tid, vil dette have betydning for bødens
størrelse, idet denne vil kunne fordobles eller tredobles, hvor
der foreligger skærpende omstændigheder.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2019. Herefter kan politi og andre myndigheder håndhæve
reglerne over for de tilladelsespligtige virksomheder. Det er
hensigten med ikrafttrædelsestidspunktet, at vognmænd og
chauffører på varebilsområdet har mulighed for at indrette
sig efter den nye lovgivning.
Det følger dog af forslaget til stk. 2, at §§ 3-5, § 6, stk. 5
og 6, og §§ 10 og 16 d træder i kraft den 1. juli 2018. Det
skyldes, at branchen skal have mulighed for at indrette sig
efter den nye lovgivning, herunder mulighed for at kunne
gennemføre den påkrævede uddannelse og indgive ansøg-
ning om tilladelse og chaufføruddannelsesbevis.
§§ 3 og 4 fastsætter, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-7, betingel-
ser for meddelelse af tilladelse til at udføre godskørsel for
fremmed regning, herunder regler om gæld til det offentlige,
god skik inden for branchen, virksomhedsform, forretnings-
sted, krav til transportleder m.v. Disse betingelser er nød-
vendige for at kunne udnytte bemyndigelsen i § 5, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 8, så myndighederne kan fastsætte passende
krav til indholdet af ansøgninger og ansøgningsfrister, med
henblik på at tilladelse kan meddeles i tide til tilladelseskra-
vets ikrafttræden den 1. januar 2019.
§ 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, giver ministeren bemyn-
digelse til at fastsætte gebyrer for udstedelse af tilladelser og
tilsyn samt gebyrer for udstedelse af kvalifikationsbeviser,
godkendelse af uddannelsessteder m.v., hvilket er nødven-
digt, hvis det skal være muligt at gennemføre den påkræve-
de uddannelse og sagsbehandling af ansøgninger inden tilla-
delseskravets ikrafttræden. § 16 d, jf. lovforslagets § 1, nr.
37, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om krav til
uddannelse og uddannelsesbevis og om tilsyn med godkend-
te uddannelsessteder. Det omfatter bl.a., at transport-, byg-
nings- og boligministeren skal definere indholdet af uddan-
nelserne, der efterfølgende skal godkendes i Undervisnings-
ministeriet, hvorefter uddannelsesstederne skal godkendes.
Det forarbejde er nødvendigt for at give branchen mulighed
for at gennemføre uddannelse og få uddannelsesbevis med
henblik på ansøgning om tilladelse.
Det foreslås i stk. 3, at der i forbindelse med behandling af
ansøgning om tilladelse til godskørsel for fremmed regning
med varebiler indgivet af en virksomhed, som ved lovens
ikrafttræden udførte godskørsel for fremmed regning i vare-
biler, kan ses bort fra forfalden gæld til det offentlige på
50.000 kr. eller derover, jf. forslaget til § 3, stk. 1, nr. 2, el-
ler § 4, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden eller transportlede-
ren har indgået en afdragsaftale med SKAT om indfrielse af
restancen inden for en rimelig periode.
Ved en rimelig afviklingsperiode forstås som udgangs-
punkt 1 år. Baggrunden for denne lempeligere regel er, at
der er tale om virksomheder i drift. Trafik-, Bygge- og Bo-
ligstyrelsen har en tilsvarende praksis i forbindelse med for-
nyelse af tilladelser til godskørsel for fremmed regning.
Det foreslås i stk. 4, at transport-, bygnings- og boligmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om en overgangsord-
ning for personer, der på tidspunktet for tilladelseskravets
ikrafttræden kan dokumentere mindst 2 års erfaring som
vognmand i virksomheder, der er omfattet af tilladelseskra-
vets § 1, stk. 2, samt nærmere regler om en overgangsord-
ning for personer, der inden for de seneste 10 år fra tilladel-
seskravets ikrafttræden i en periode på mindst 2 år har været
beskæftiget som varebilschauffør.
De omhandlede transportledere skal ikke gennemføre og
bestå varebilsvognmandskurset for at opfylde kravet til fag-
lige kvalifikationer. Baggrunden for overgangsbestemmel-
sen er, at transportlederen allerede ud fra erfaringen inden
for branchen anses som fagligt kvalificeret.
De omhandlede varebilschauffører skal ikke gennemføre
og bestå det grundlæggende varebilschaufførkursus, idet
chaufførerne dog inden for en nærmere fastsat periode skal
gennemføre efteruddannelsen for varebilschauffører. Ord-
ningen vil blive nærmere reguleret på bekendtgørelsesni-
veau.
25
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante
gældende bestemmelser i lov om godskørsel, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1051 af 12. november 2012, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1639 af 26. december 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1.
juni 2015 og § 1 i lov nr. 746 af 1. juni 2015:
I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 12.
november 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1639 af 26. de-
cember 2013, § 11 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, § 1 i lov nr.
746 af 1. juni 2015 og § 45 i lov nr. 1538 af 19. december
2017, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes som nye styk-
ker:
§ 1. Den, der er etableret på dansk område og udfører gods-
kørsel for fremmed regning med dansk indregistreret motor-
køretøj eller vogntog, der overstiger en af transportministe-
ren fastsat vægtgrænse, skal have tilladelse hertil. Fælles-
skabstilladelse udstedt i medfør af artikel 4 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles
regler for adgang til markedet for international godskørsel
(forordning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre nationale
transporter. Tilladelse udstedes med gyldighed i indtil 10 år.
»§ 1. Den, der er etableret på dansk område og udfører gods-
kørsel for fremmed regning med dansk indregistreret motor-
køretøj eller vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der
overstiger 3.500 kg, skal have tilladelse hertil. Fællesskabs-
tilladelse udstedt i medfør af artikel 4 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 om fælles regler
for adgang til markedet for international godskørsel (forord-
ning nr. 1072/2009) giver ret til at udføre nationale transpor-
ter. Tilladelse udstedes med gyldighed på indtil 10 år.
Stk. 2. Den, der er etableret på dansk område og udfører
godskørsel for fremmed regning med dansk indregistreret
varebil med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 2.000
kg, og som fragter gods med en samlet vægt på mere end 11
kg pr. stykgods, skal have tilladelse hertil. Tilladelsen er na-
tional og udstedes med gyldighed på indtil 10 år.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
Stk. 3. Ved godskørsel for fremmed regning forstås kørsel
med motorkøretøj eller vogntog, hvorved der mod betaling
af enhver art transporteres gods, der ikke tilhører eller er
knyttet til køretøjets bruger på den i stk. 4 nævnte måde.
2. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
Stk. 4. Ved firmakørsel forstås kørsel med motorkøretøj eller
vogntog, hvorved der kun transporteres gods, der tilhører
den, der er registreret som bruger af køretøjet, eller gods
som denne lejer, udlejer, låner, udlåner eller har i sin besid-
delse med henblik på køb, salg, fremstilling, behandling, be-
arbejdning eller reparation. Kørslen kan tillige udføres med
et køretøj eller vogntog lejet uden fører. Godskørslen, der
kun må være en hjælpefunktion i forhold til virksomhedens
samlede aktiviteter, skal udføres af en chauffør ansat hos
denne eller, for så vidt angår kørsel her i landet, af en chauf-
før ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter § 6 a, stk. 2,
er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
3. I § 1, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 5, 3. pkt., indsættes ef-
ter »skal«: », for så vidt angår kørsel i et motorkøretøj eller
vogntog med en samlet tilladt totalvægt, der overstiger 3.500
kg,«.
4. § 3, stk. 1, ophæves, og stedet indsættes som nye stykker:
§ 3. Tilladelse i henhold til § 1, stk. 1, kan meddeles en her i
landet hjemmehørende virksomhed, der foruden at opfylde
de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rå-
»§ 3. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 1 og 2, kan meddeles
en her i landet hjemmehørende virksomhed, der,
26
dets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om
fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporter-
hvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (for-
ordning nr. 1071/2009),
1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 1) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,
2) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvor-
ved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,
og
2) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og
derover og
3) gør det antageligt, at den vil kunne udøve virksomheden
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik in-
den for branchen.
3) kan sandsynliggøre, at den vil kunne udøve virksomheden
på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik in-
den for branchen.
Stk. 2. For at der kan udstedes tilladelse til en her i landet
hjemmehørende virksomhed, der har tilladelser i henhold til
§ 1, stk. 1, skal virksomheden ud over kravene i stk. 1 opfyl-
de de krav, der følger af artikel 3 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009
om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtranspor-
terhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26 EF
(forordning nr. 1071/2009).
Stk. 3. Tilladelser i henhold til § 1, stk. 2, kan meddeles en
her i landet hjemmehørende virksomhed, der, ud over at leve
op til kravene i stk. 1 har økonomisk grundlag for at drive
virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt.«.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 2. Der kan under de i stk. 1 nævnte betingelser meddeles
tilladelse til her i landet hjemmehørende foreninger, fonde
og andre selvejende institutioner. Der kan ligeledes medde-
les tilladelse til offentlige myndigheder og virksomheder.
5. I § 3, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1« til »stk. 1-
3«.
Stk. 3. Filialer af udenlandske selskaber m.v. af den i stk. 1
og 2 nævnte art kan meddeles tilladelse, såfremt dette er
hjemlet i international aftale eller ved bestemmelser fastsat
af transportministeren.
6. I § 3, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til »stk.
1-4«.
7. § 4 affattes således:
§ 4. Virksomheden skal have en godkendt transportleder, der
foruden at opfylde de krav, der følger af artikel 4 i forord-
ning nr. 1071/2009,
»§ 4. En virksomhed, der har tilladelse i henhold til § 1, stk.
1 eller 2, skal have en godkendt transportleder, der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslo-
vens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens §
7,
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslo-
vens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens §
7,
2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs, 2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs
3) ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvor-
ved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover,
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og
derover,
4) ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nær-
liggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vogn-
mandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
4) ikke er dømt for strafbare forhold, der begrunder en nær-
liggende fare for misbrug af adgangen til at udføre vogn-
mandsvirksomhed, jf. straffelovens § 78, stk. 2, og
5) gør det antageligt, at vedkommende vil kunne udøve virk-
somheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med
god skik inden for branchen.
5) kan sandsynliggøre, at vedkommende vil kunne udøve
virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse
med god skik inden for branchen.
27
Stk. 2. En transportleder i en virksomhed, der har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 1, skal ud over kravene i stk. 1 opfylde
de krav, der følger af artikel 4 i forordning nr. 1072/2009.
Stk. 3. En transportleder i en virksomhed, der har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 2, skal ud over kravene i stk. 1
1) faktisk og vedvarende lede virksomhedens transportarbej-
de,
2) være bosiddende i et EU-/EØS-land og
3) have de nødvendige faglige kvalifikationer.
Stk. 4. Drives en virksomhed, der har tilladelse i henhold til
§ 1, stk. 2, som en personligt ejet virksomhed, skal trans-
portlederen være virksomhedsejeren.«
8. § 5 affattes således:
§ 5. Transportministeren kan fastsætte regler om ansøgnin-
gers indhold, herunder om hvilke økonomiske eller faglige
krav, der skal være opfyldt.
»§ 5. Ansøgning om udstedelse af tilladelse efter § 1, stk. 1
og 2, skal indgives til transport-, bygnings- og boligministe-
ren ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeren
stiller til rådighed.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om indholdet af ansøgninger efter § 1, stk.
1 og 2, herunder om, hvilke økonomiske eller faglige krav
der skal være opfyldt, og den digitale løsning, jf. stk. 1.
Stk. 3. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om frister for ansøgninger i forbindelse
med behandling af ansøgninger efter § 1, stk. 2.«
§ 6. Tilladelser i henhold til denne lov skal medbringes i
motorkøretøjet under kørslen, herunder i udlandet.
9. I § 6, stk. 1, ændres »denne lov« til »§ 1, stk. 1,«.
Stk. 2-4. ---
10. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om en tilladelsesindehavers afgivelse
af oplysninger om anvendte motorkøretøjer.
Stk. 6. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om vederlag for en transportleder i en
virksomhed med tilladelse efter § 1, stk. 1 eller 2.«
§ 6 a. Godskørsel for fremmed regning, der udføres med en
tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, må kun udføres af
11. I § 6 a, stk. 1, indsættes efter »§ 1, stk. 1«: »eller 2«.
1) indehaveren af eller en chauffør ansat i den virksomhed,
som tilladelsen er udstedt til, eller
2) en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der efter
stk. 2 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffører.
12. I § 6 a, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«
13. I § 6 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Godskørsel for fremmed regning, der udføres med
en tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, må endvidere ud-
føres af en chauffør ansat hos en tilladelsesindehaver, der ef-
28
ter stk. 4 er godkendt til erhvervsmæssigt at udleje chauffø-
rer.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
14. I § 6 a indsættes efter stk. 2, der bliver stk. 3, som nyt
stykke:
»Stk. 4. Det kan i tilslutning til en tilladelse til godskørsel
for fremmed regning, jf. § 1, stk. 2, godkendes, at indehave-
ren erhvervsmæssigt udlejer chauffører til udførelse af gods-
kørsel for fremmed regning i varebiler, der er omfattet af til-
ladelseskravet i § 1, stk. 2.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.
Stk. 3. En virksomhed, der er etableret i et andet land end
Danmark, og som er godkendt som chaufførvikarvirksom-
hed i henhold til stk. 2, skal følge bestemmelser om løn,
overarbejde, feriepenge og pension i gældende danske kol-
lektive overenskomster for chauffører, når chaufføren er ud-
lejet til kørsel på dansk område med et dansk indregistreret
motorkøretøj eller vogntog.
15. I § 6 a, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk.
3«.
Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte virksomhed skal efter påbud fra
transportministeren indsende dokumentation for overholdel-
se af, at den følger bestemmelser om løn, overarbejde, ferie-
penge og pension i gældende danske kollektive overenskom-
ster for chauffører, jf. stk. 3.
16. To steder i § 6 a, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3«
til: »stk. 5«.
Stk. 5. For godkendelse i henhold til stk. 2 finder bestem-
melserne om meddelelse, fornyelse og tilbagekaldelse af til-
ladelser i medfør af § 1, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
17. I § 6 a, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk.
3 og 4«, og efter »§ 1, stk. 1« indsættes: »eller 2«.
Stk. 6. Trafikministeren kan fastsætte regler om meddelelse
af godkendelse i henhold til stk. 2 og om krav til dokumen-
tation i henhold til stk. 4.
18. I § 6 a, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 2« til: »stk.
3 og 4«, og »stk. 4« ændres til: »stk. 6«.
§ 8. ---
Stk. 2-3 ---
Stk. 4. Transportministeren fastsætter nærmere vilkår for in-
ternationale tilladelser, der udstedes efter § 1, stk. 2, nr. 1.
19. I § 8, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1« til: »§ 1, stk. 3, nr.
1«.
20. § 10 affattes således:
§ 10. Transportministeren kan fastsætte regler om gebyr for
behandling af ansøgninger og for udstedelse af tilladelse og
godkendelse samt for udlevering af afmærkningsskilt og for
udstedelse af bevis for anmeldelse i henhold til § 11. Mini-
steren kan endvidere fastsætte regler om gebyr for udstedel-
se af kvalifikationsbeviser til chauffører.
»§ 10. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt-
te regler om gebyr for udstedelse, fornyelse og ændring af
tilladelser efter § 1, herunder regler om gebyr til dækning af
omkostninger forbundet med tilsyn.
Stk. 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt-
te regler om gebyr for udstedelse af kvalifikationsbeviser til
chauffører, godkendelse af uddannelsessteder, udlevering af
afmærkningsskilte og udstedelse af beviser for anmeldelse i
henhold til § 11.«.
29
21. § 11, stk. 1, affattes således:
§ 11. Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte totalvægt
overstiger en af transportministeren fastsat vægtgrænse skal,
såfremt det anvendes til firmakørsel, anmeldes til told- og
skatteforvaltningen, medmindre brugeren har tilladelse i
henhold til § 1, stk. 1. Transportministeren kan efter for-
handling med skatteministeren fastsætte regler herom.
»Et motorkøretøj eller vogntog, hvis tilladte totalvægt over-
stiger 3.500 kg, og en varebil, hvis tilladte totalvægt oversti-
ger 2.000 kg, skal, såfremt motorkøretøjet, vogntoget eller
varebilen anvendes til firmakørsel, anmeldes til SKAT,
medmindre brugeren har tilladelse i henhold til § 1, stk. 1 el-
ler 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan efter for-
handling med skatteministeren fastsætte regler herom.«
Stk. 2. ---
§ 12. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan foru-
den i de i artikel 13 i forordning nr. 1071/2009 nævnte til-
fælde tilbagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3,
stk. 1, nr. 3, som følge af at vedkommende i forbindelse med
udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har over-
trådt bestemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 3 22. I § 12, stk. 1, nr. 1, litra a, ændres »§ 6 a, stk. 3« til: »§ 6
a, stk. 5«.
23. I § 12 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan til-
bagekaldes, hvis indehaveren
1) må antages ikke længere at opfylde betingelserne i § 3,
stk. 1, nr. 3, som følge af at vedkommende i forbindelse med
udførelse af erhvervet groft eller gentagne gange har over-
trådt bestemmelser i
a) denne lovs § 6, stk. 3, og § 6 a, stk. 5,
b) øvrige bestemmelser i denne lov eller forskrifter udstedt i
medfør heraf,
c) færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort,
køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, anbringelse af
gods, transport af farligt gods og køretøjers største tilladte
totalvægt,
d) lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotikahan-
del,
e) miljølovgivningen om beskyttelse af jord og grund- og
overfladevand og om frembringelse, opbevaring, behandling
eller bortskaffelse af affald,
f) skatte- og afgiftslovgivningen,
g) lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport eller
h) lovgivningen om menneskesmugling eller menneskehan-
del eller
2) har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved
forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.«
30
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 2. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, kan tilba-
gekaldes, hvis en fører eller en anden, der optræder i indeha-
verens interesse, i forbindelse med udførelse af hvervet gen-
tagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af
stk. 1, nr. 1, og det som følge heraf må antages, at indehave-
ren ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.
24. I § 12, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, kan tilsvarende
tilbagekaldes, hvis en fører eller en anden, der optræder i in-
dehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af hvervet
gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af
stk. 2, nr. 1, og det som følge heraf må antages, at indehave-
ren ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 3.«
Stk. 3. En godkendelse som transportleder af en virksomhed,
jf. § 4, kan tilbagekaldes under de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
betingelser.
25. I § 12, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »nr. 1 og
2,«: »eller stk. 2, nr. 1 og 2,«.
Stk. 4. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1, eller en
godkendelse som transportleder af en virksomhed kan i til-
fælde, som ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, tilbagekaldes,
hvis betingelserne for udstedelse af en tilladelse eller en
godkendelse ikke længere er til stede.
26. § 12, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 1 eller 2,
eller en godkendelse som transportleder af en virksomhed
kan i tilfælde, som ikke er omfattet af stk. 1-3, tilbagekaldes,
hvis betingelserne for udstedelse af en tilladelse eller en
godkendelse ikke længere er til stede.«
Stk. 5. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1, kan
tilbagekaldes, hvis indehaveren groft eller gentagne gange
har overtrådt vilkårene for tilladelsen, eller såfremt en fører
eller en anden, der optræder i virksomhedens interesse, gen-
tagne gange groft har overtrådt vilkårene for tilladelsen.
27. I § 12, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »§ 1, stk. 2, nr. 1«
til: »§ 1, stk. 3, nr. 1«
Stk. 6. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 2, nr. 1, til-
bagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk. 1, tilbagekaldes efter stk. 1-4 eller artikel 13 i
forordning nr. 1071/2009 eller nægtes fornyet, på grund af at
virksomheden eller transportlederen ikke længere opfylder
betingelserne i § 3 henholdsvis § 4.
28. § 12, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. En tilladelse udstedt i medfør af § 1, stk. 3, nr. 1, til-
bagekaldes, hvis virksomhedens tilladelse udstedt i medfør
af § 1, stk. 1, tilbagekaldes efter stk. 1-5 eller artikel 13 i
forordning nr. 1071/2009 eller nægtes fornyet, på grund af at
virksomheden eller transportlederen ikke længere opfylder
betingelserne i § 3 henholdsvis § 4.«
29. I § 12 indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte nærmere regler om frister for godkendelse af en ny
transportleder i forbindelse med fratrædelse af en godkendt
transportleder for virksomheder med tilladelse efter § 1, stk.
2, og for midlertidig fortsættelse af en virksomhed med tilla-
delse efter § 1, stk. 2, efter dødsfald, under konkurs eller re-
konstruktion med henblik på afhændelse, afvikling el. lign.«.
§ 12 a. I forbindelse med behandlingen af sager om tilbage-
kaldelse af en tilladelse til godskørsel for fremmed regning
kan myndighederne i nødvendigt omfang videregive oplys-
ninger om overtrædelse af bestemmelser omfattet af § 12,
30. I § 12 a indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1,«: »og § 12,
stk. 2, nr. 1,«.
31
stk. 1, nr. 1, som en fører eller en anden, der optræder i inde-
haverens interesse, har begået i forbindelse med udførelse af
hvervet.
§ 13. En afgørelse om tilbagekaldelse efter artikel 13 i for-
ordning nr. 1071/2009 eller denne lovs § 12 kan forlanges
indbragt for domstolene.
Anmodning om indbringelse af en afgørelse efter forordnin-
gens artikel 13, jf. artikel 3, stk. 1, litra a, c og d, eller lovens
§ 12, stk. 1, nr. 1, litra a, § 12, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 3, jf.
stk. 1, nr. 1, litra a, og stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 4, eller § 12,
stk. 5, skal, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt inde-
haveren af tilladelsen eller godkendelsen, fremsættes over
for Trafikstyrelsen, der anlægger sag mod den pågældende i
den borgerlige retsplejes former.
31. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 2,«:
»§ 12, stk. 2, nr. 1, litra a, § 12, stk. 2, nr. 2,«, og efter »jf.
stk. 1, nr. 1, litra a«: »stk. 2, nr. 1, litra a«, og efter »og stk.
1, nr. 2,«: »stk. 2, nr. 2,«, og »§ 12, stk. 3« ændres til: »§ 12,
stk. 4«, »§ 12, stk. 4« til: »§ 12, stk. 5«, og »§ 12, stk. 5« til:
»§ 12, stk. 6«.
En afgørelse om tilbagekaldelse efter forordningens artikel
13, jf. artikel 3, stk. 1, litra b, eller lovens § 12, stk. 1, nr. 1,
litra b-i, § 12, stk. 2, eller § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, litra b-
i, skal på begæring af indehaveren af tilladelsen eller god-
kendelsen indbringes for domstolene af anklagemyndighe-
den efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3, og
sagen behandles i disse tilfælde i strafferetsplejens former.
32. I § 13, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 1,
litra b-i,«: »§ 12, stk. 2, nr. 1, litra b-h,«, og efter »jf. stk. 1,
nr. 1, litra b-i,«: »og stk. 2, nr. 1, litra b-h,«, og »§ 12, stk.
2« ændres til: »§ 12, stk. 3«, og »§ 12, stk. 3« til: »§ 12, stk.
4«.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsva-
rende anvendelse for afgørelse om, at en tilladelse ikke kan
fornyes, på grund af at virksomheden ikke længere opfylder
betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller transportlederen
ikke længere opfylder betingelserne i § 4, nr. 3 eller 5. Be-
stemmelserne i stk. 1, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende anven-
delse for afgørelse om, at en tilladelse ikke kan fornyes, på
grund af at virksomheden eller transportlederen ikke længe-
re opfylder betingelsen i forordningens artikel 3, stk. 1, litra
b
33. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 4,«: »stk. 1,«.
Stk. 3. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse
eller nægtelse af fornyelse ifølge forordningens artikel 13, jf.
artikel 3, stk. 1, litra a, c og d, og lovens § 12, stk. 1, nr. 2, §
12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, og
§ 13, stk. 2, jf. § 4, nr. 3, har ikke opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under
sagens behandling skal have adgang til at udøve den virk-
somhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører. Ankes en
dom, hvorved tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret,
der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er ind-
bragt, bestemme, at vognmandsvirksomheden ikke må udø-
ves under ankesagens behandling
34. I § 13, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 1, nr. 2,«:
»§ 12, stk. 2, nr. 2,«, efter »jf. stk. 1, nr. 2,«: »og stk. 2, nr.
1,«, og efter »§ 4,«: »stk. 1,«, og »§ 12, stk. 3« ændres til: »§
12, stk. 4«.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse
eller nægtelse af fornyelse ifølge forordningens artikel 13, jf.
artikel 3, stk. 1, litra b, og lovens § 12, stk. 1, nr. 1, § 12, stk.
2, § 12, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, § 12, stk. 4, § 12, stk. 5, § 13,
stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, og § 13, stk. 2, jf. § 4, nr. 5, har
opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestem-
me, at den pågældende under sagens behandling ikke må ud-
øve den virksomhed, tilladelsen eller godkendelsen vedrører.
Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i
denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
35. I § 13, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 12, stk. 2,«: »nr.
1, § 12, stk. 3,«, efter »jf. stk. 1, nr. 1,«: »og stk. 2, nr. 1,«,
og efter »jf. § 4,«: »stk. 1,«, og »§ 12, stk. 3« ændres til: »§
12, stk. 4«, »§ 12, stk. 4« ændres til: »§ 12, stk. 5«, og »§
12, stk. 5« til: »§ 12, stk. 6«.
32
Stk. 5. ---
§ 15. En tilladelse, der er tilbagekaldt, jf. § 12, skal sammen
med et i henhold til § 9 udleveret afmærkningsskilt straks af-
leveres til den myndighed, der har udstedt tilladelsen.
36. I § 15 indsættes efter »tilladelse«: »udstedt i medfør af §
1, stk. 1«.
37. § 16 d affattes således:
§ 16 d. Transportministeren kan fastsætte regler om kvalifi-
kationskrav til føreren af de motorkøretøjer, der er omfattet
af denne lov.
Ȥ 16 d. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fast-
sætte regler om krav til uddannelse og uddannelsesbevis for
føreren af motorkøretøjer, der er omfattet af denne lov, og
om tilsyn med godkendte uddannelsessteder.«
§ 17. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov-
givning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 1, stk. 1 og 2, § 6, stk. 1-3, § 6 a, stk. 1, §
11, § 15 eller § 16 b, stk. 4,
38. I § 17, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1 og 2,« til: »§ 1,
stk. 1-3,«.
2) overtræder vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller god-
kendelse i henhold til loven eller forskrifter, der er udstedt i
medfør af loven,
3) overtræder bestemmelser, der er indeholdt i De Europæ-
iske Fællesskabers forordninger om godskørsel eller
4) erhvervsmæssigt udlejer chauffører uden at være god-
kendt hertil efter § 6 a, stk. 2.
Stk. 2-4. ---
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. §§ 3-5, § 6, stk. 5 og 6, og §§ 10 og 16 d i lov om
godskørsel som ændret og affattet ved denne lovs nr. 4-8,
10, 20 og 37 træder dog i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3. Ved ansøgning om tilladelse i henhold til § 1, stk. 2, i
lov om godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2,
indgivet af en virksomhed, som ved lovens ikrafttræden ud-
førte godskørsel for fremmed regning i varebiler, kan der ses
bort fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, eller § 4, stk. 1, nr. 3, i lov
om godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4 og 7,
hvis virksomheden eller transportlederen har indgået en af-
dragsaftale med SKAT om indfrielse af restancen inden for
en rimelig periode.
Stk. 4. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt-
te nærmere regler om en overgangsordning for personer, der
på tidspunktet for tilladelseskravets ikrafttræden kan doku-
mentere mindst 2 års erfaring som vognmand i virksomhe-
der, der er omfattet af tilladelseskravet efter § 1, stk. 2, i lov
om godskørsel som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og
nærmere regler om en overgangsordning for personer, der
inden for de seneste 10 år fra tilladelseskravets ikrafttræden
i en periode på mindst 2 år har været beskæftiget som vare-
bilschauffør.
33