L 173: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forbud til dømte seksualforbrydere).

Lovforslaget gennemfører en række af initiativerne i regeringens udspil ”Styrket indsats mod pædofilidømte” fra 2018, der har til formål at styrke indsatsen mod dømte seksualforbrydere. Med lovforslaget foreslås det bl.a. at udvide rækkevidden af opholdsforbud til dømte seksualforbrydere, så det ikke kun omfatter områder i nærheden af selve gerningsstedet, men så det også kan omfatte andre områder, hvor der er fare for, at den dømte begår ny lignende kriminalitet. Det foreslås endvidere, at forbud fremover som udgangspunkt skal gives uden tidsbegrænsning. Lovforslaget indebærer desuden, at strafferammen for overtrædelse af forbud hæves fra fængsel indtil 4 måneder til fængsel indtil 2 år. Det foreslås endelig, at politiet skal føre tilsyn med dømtes overholdelse af forbud. Tilsynet skal udføres uanmeldt og omfatte hele forbuddets gyldighedsperiode. Politiet skal som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse kunne skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet skal endvidere uden retskendelse kunne foretage undersøgelse af breve og andre papirer samt andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold. Politiet skal også kunne videregive oplysninger til indehavere og bestyrere af virksomheder, institutioner mv. om, hvilke personer der har fået forbud mod at opholde sig i den pågældende virksomhed, institution mv. Modtagerne af oplysningerne vil være underlagt tavshedspligt Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2019.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2019-05-16T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2019-05-13T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2019-05-08T22:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2019-05-01T22:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2019-04-25T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2019-04-24T22:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2019-04-11T22:00:00.000Z

  • Institut for menneskerettigheder om L 173 (om forbud til dømte seksualforbrydere), jf. L 173 - bilag 3 og L 173 - spm. 8.
    2019-04-04T13:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2019-04-02T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2019-03-14T23:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2019-02-27T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2019-02-26T23:00:00.000Z

Dokumenter