L 173 - svar på spm. 9 om teknisk bistand til et ændringsforslag om, at politiet kun med en retskendelse kan skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af straffeloven. (Forbud til dømte seksualforbrydere). (Spørgsmål 9)
Aktører:
Besvarelse af spm. 9.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L173/spm/9/svar/1574144/2045504.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173), som Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 5. april 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S). Søren Pape Poulsen / Susanne Lehrer Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 12. april 2019 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Bjarke Gano Sagsnr.: 2019-0037-0061 Dok.: 1083391 Retsudvalget 2018-19 L 173 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173): ”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at politiet som led i gennemførelsen af tilsynet med dømte seksualforbryderes overholdelse af forbud kun med en retskendelse kan skaffe sig adgang til den dømtes bolig og an- dre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersø- gelse heraf, og endvidere kun med en retskendelse kan foretage undersøgelse af breve og andre papirer samt andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold, og vil ministeren redegøre for sin holdning til et sådant ændringsforslag?” Svar: 1. Det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 9. april 2019 af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173), at der principielt intet er til hinder for at fastsætte et krav om, at politiet i forbindelse med tilsynet med dømte seksualforbrydere skal indhente en retskendelse forud for iværksættelsen af undersøgelserne af den dømtes bolig, breve mv. Et sådant krav vil dog kunne være til hinder for en effektiv og fleksibel til- rettelæggelse af tilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovfor- slaget er lagt op til, at tilsynet med bolig- og besøgsforbud skal gennemfø- res ved, at politiet opsøger den dømte i dennes bolig hver 14. dag eller en gang om måneden, alt efter om den dømte er i sexologisk behandling. Hertil kommer, at det efter Justitsministeriets vurdering er tvivlsomt, om et krav om indhentelse af en retskendelse reelt vil bidrage til den dømtes rets- sikkerhed. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et lovbestemt tilsyn, som ikke baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold, som vil kunne efterprøves af domstolene. En eventuel domstolsprøvelse vil derfor navnlig kunne vedrøre, om den dømte er meddelt et forbud efter straf- felovens § 236, stk. 1, og om gennemførelsen af tilsynet kan anses for nød- vendig af hensyn til at sikre, at den dømte overholder dette forbud. På den baggrund kan jeg ikke støtte et ændringsforslag, der indfører en be- stemmelse om indhentelse af en retskendelse i forbindelse med iværksættel- sen af undersøgelser af den dømtes bolig, breve mv. 3 I øvrigt rejser et ændringsforslag af den foreslåede karakter væsentlige spørgsmål i forhold til økonomien, som det ikke har været muligt at afklare inden for tidsfristen for besvarelsen af spørgsmålet. 2. Et ændringsforslag, som indebærer, at politiet som led i gennemførelsen af tilsynet med dømte seksualforbryderes overholdelse af forbud kun med en retskendelse kan skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokali- teter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf, og endvi- dere kun med en retskendelse kan foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold, kan formule- res på følgende måde: ”Æ n d r i n g s f o r s l a g til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173) Af (…): Til § 1 1. I den under nr. 5 foreslåede affattelse af § 236, stk. 8, 2. og 3. pkt., udgår »uden retskendelse«, og der indsættes efter 3. pkt.: »Politiets anvendelse af indgreb som anført i 2. og 3. pkt. sker efter rettens kendelse, medmindre den dømte meddeler skriftligt samtykke til, at indgre- bet foretages.« Bemærkninger til nr. 1 Den foreslåede bestemmelse har til formål at indføre et krav om retsken- delse, hvis politiet som led i gennemførelsen af tilsyn med dømte seksual- forbrydere mod den dømtes vilje vil skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf, eller vil foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre gen- stande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på at undersøge deres indhold. Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kompetencen til at beslutte, at politiet kan gennemføre undersøgelser af den dømtes bolig, breve mv., er 4 henlagt til retten, medmindre den dømte skriftligt giver samtykke til at ind- grebet foretages. I så fald træffes beslutningen af politiet. Retten kan ved kendelse bestemme, at politiet som led i tilsynet kan fore- tage en undersøgelse af den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og at politiet i den forbindelse kan skaffe sig adgang til boligen mv. Kendelsen kan angå et bestemt tilsynsbesøg eller give politiet mulighed for at foretage flere tilsynsbesøg på vilkårlige tidspunkter inden for en nærmere angivet periode. Kendelsen kan omfatte alle lokaliteter på en adresse eller være begrænset til bestemte lokaliteter. Retten kan endvidere tillade, at politiet kan foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte råder over, og om nød- vendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold. Ved vurderingen af, om der er grundlag for at imødekomme politiets an- modning om retskendelse, vil retten navnlig kunne påse, at den dømte er meddelt et forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, og at de indgreb, som an- modningen vedrører, anses for nødvendige af hensyn til at gennemføre til- synet og dermed sikre, at den dømte overholder forbuddet. Rettens kendelse skal ledsages af grunde i overensstemmelse med den al- mindelige bestemmelse i retsplejelovens § 218, stk. 1, 1. pkt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres. En anmodning om retskendelse kan indgives i enhver retskreds, hvor oplys- ning i sagen må antages at kunne tilvejebringes. Det svarer til ordningen ef- ter retsplejelovens § 694, stk. 1, om retsmøder under efterforskning. Den dømte underrettes ikke om afholdelse af retsmøder med henblik på at opnå rettens kendelse, da dette vil hindre, at tilsynet gennemføres effektivt, uden at den dømte har mulighed for at indrette sig herpå. Politiet skal i for- bindelse med undersøgelsen af den dømtes bolig, breve mv. på forlangende give den dømte adgang til at gøre sig bekendt med rettens kendelse og an- dre tilførsler til retsbogen.
Bilag.pdf
https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L173/spm/9/svar/1574144/2045505.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 7226 8400 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173), som Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 20. marts 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S). Søren Pape Poulsen / Susanne Lehrer Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 9. april 2019 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Freia Kirkeskov-Hansen Sagsnr.: 2019-0037-0061 Dok.: 1061710 Retsudvalget 2018-19 L 173 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173): ”Vil ministeren oplyse, om der er noget til hinder for, at politiet som led i gennemførelse af tilsynet skal indhente en retsken- delse forud for at foretage undersøgelse af den dømtes bolig m.v. og forud for undersøgelse af den dømtes breve m.v. og an- dre genstande?” Svar: Med lovforslaget foreslås det, at politiet skal føre tilsyn med dømte seksu- alforbryderes overholdelse af forbud meddelt efter straffelovens § 236, stk. 1. Det foreslås endvidere, at politiet som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse bl.a. skal kunne skaffe sig adgang til den dømtes bolig og fo- retage undersøgelse af breve og papirer og andre genstande (f.eks. compu- ter, telefon og andet IT-udstyr), som den dømte råder over, jf. den foreslå- ede bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 8. De nærmere regler om gen- nemførelse af tilsynet skal fastsættes af justitsministeren, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 12, nr. 1. Der er principielt intet til hinder for at fastsætte et krav om, at politiet i for- bindelse med tilsynet med dømte seksualforbrydere skal indhente en ret- skendelse forud for iværksættelsen af undersøgelserne af den dømtes bolig, breve mv. Det er imidlertid Justitsministeriets vurdering, at et sådant krav vil kunne være til hinder for en effektiv og fleksibel tilrettelæggelse af tilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at der med lovforslaget er lagt op til, at tilsynet med bolig- og besøgsforbud skal gennemføres ved, at politiet opsøger den dømte i dennes bolig hver 14. dag eller en gang om måneden, alt efter om den dømte er i sexologisk behandling. Hertil kommer, at det efter Justitsministeriets vurdering er tvivlsomt, om et krav om indhentelse af en retskendelse reelt vil bidrage til den dømtes rets- sikkerhed. Det bemærkes i den forbindelse, at der er tale om et lovbestemt tilsyn, som ikke baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold, som vil kunne efterprøves af domstolene. En eventuel domstolsprøvelse vil derfor navnlig kunne vedrøre, om den dømte er meddelt et forbud efter straf- felovens § 236, stk. 1, og om gennemførelsen af tilsynet kan anses for nød- vendig af hensyn til at sikre, at den dømte overholder dette forbud. 3 Justitsministeriet bemærker endvidere, at politiets gennemførelse af tilsyn med dømte seksualforbrydere vil være omfattet af retssikkerhedslovens be- stemmelser om gennemførelse af tvangsindgreb, og at den dømte endvidere vil have adgang til at klage over politiets gennemførelse af tilsynet efter de almindelige regler om klage over politiets dispositioner uden for strafferets- plejen. Endelig skal det bemærkes, at retsplejelovens bestemmelser om straffepro- cessuelle tvangsindgreb vil skulle anvendes, hvis der i forbindelse med til- synet opstår en konkret mistanke om, at den dømte har begået et strafbart forhold. Det betyder, at politiet i en sådan situation som udgangspunkt vil skulle indhente en retskendelse for f.eks. at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr.