L 173 - svar på spm. 7 om retssikkerheden for den dømte, når den dømte enten mistænkes eller ikke mistænkes for at have begået noget strafbart, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 173), som
Folketingets Retsudvalg har stillet justitsministeren den 20. marts 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Bramsen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Susanne Lehrer
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato: 9. april 2019
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Freia Kirkeskov-Hansen
Sagsnr.: 2019-0037-0061
Dok.: 1079210
Retsudvalget 2018-19
L 173 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L
173):
”Vil ministeren redegøre for, hvad det indebærer for retssikker-
heden for den dømte, når den dømte henholdsvis mistænkes for
at have begået noget strafbart, og når den dømte ikke mistænkes
for at have begået noget strafbart – vil retssikkerheden f.eks.
være større for den, der mistænkes for at have begået noget straf-
bart, jf. høringssvaret fra Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter?”
Svar:
1. Når en person mistænkes for at have begået et strafbart forhold, og poli-
tiet i forbindelse med efterforskningen af det strafbare forhold vil iværk-
sætte et tvangsindgreb over for den pågældende, skal retsplejelovens be-
stemmelser om straffeprocessuelle tvangsindgreb iagttages. Det følger bl.a.
af retsplejelovens bestemmelser, at ransagning af husrum, andre lokaliteter
eller genstande, som en mistænkt har rådighed over, kun må foretages, hvis
den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der
er undergivet offentlig påtale, og ransagning må antages at være af væsent-
lig betydning for efterforskningen, jf. retsplejelovens § 794, stk. 1. Afgø-
relse om ransagning træffes ved rettens kendelse, medmindre undersøgel-
sens øjemed ville forspildes, dersom retskendelse skulle afventes, eller den
mistænkte skriftligt har meddelt samtykke til, at ransagningen foretages, jf.
retsplejelovens § 796, stk. 2, 3 og 5.
Når der foreligger en konkret begrundet mistanke om, at en bestemt person
har begået et strafbart forhold, anses den pågældende endvidere for sigtet.
Der gælder særlige retsgarantier, når en person er sigtet for at have begået
et strafbart forhold. I retsplejeloven er der bl.a. fastsat regler om, at politiet
inden afhøring af en sigtet skal gøre den pågældende bekendt med sigtelsen
og med, at den sigtede ikke er forpligtet til at udtale sig, jf. retsplejelovens
§ 752, stk. 1.
2. Med lovforslaget foreslås det bl.a., at politiet skal føre tilsyn med dømte
seksualforbryderes overholdelse af forbud meddelt efter straffelovens § 236,
stk. 1. Det foreslåede tilsyn har ikke karakter af efterforskning, da det ikke
baserer sig på en konkret mistanke om et strafbart forhold. Tilsynet har deri-
mod til formål at kontrollere, at den dømte overholder det forbud, som han
3
eller hun har er blevet givet i forbindelse med en dom for en seksualforbry-
delse.
Den dømte er dermed hverken mistænkt eller sigtet for en forbrydelse.
Opstår der imidlertid i forbindelse med tilsynet en konkret mistanke om, at
den dømte har begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser
om straffeprocessuelle indgreb straks skulle iagttages. Det betyder, at poli-
tiet i en sådan situation som udgangspunkt vil skulle indhente en retsken-
delse for f.eks. at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer, te-
lefon eller andet IT-udstyr.