L 116: Forslag til lov om ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love. (Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet, styrket sikkerhed ved større maritime anlægsprojekter, forsikring i forbindelse med vragfjernelse, effektivisering af synsvirksomheden på dykkerområdet m.v.).

Lovforslaget sikrer en gennemførelse af de seneste ændringer af konventionen om søfarendes arbejdsforhold (MLC) ved at styrke den økonomiske sikkerhed for søfarende i situationer, hvor rederiet væsentligt har misligholdt ansættelseskontrakten. I sådanne situationer sikres søfarende løn og andet vederlag i medfør af kontrakten i op til 4 måneder. Med lovforslaget lægges der op til, at den økonomiske sikkerhed opnås via den eksisterende ordning i Lønmodtagernes Garantifond, og i situationer, hvor denne dækning ikke er tilstrækkelig, får de søfarende beskyttelsen gennem rederiets forsikring eller anden sikkerhedsstillelse. Med lovforslaget lægges også op til en styrkelse af sikkerheden til søs i forbindelse med større maritime anlægsprojekter ved at give bygherrerne medansvar for sikkerheden i forbindelse med projekterne, ligesom forslaget indebærer lettelser og effektivisering for de maritime erhverv gennem en justering af ansvarsreglerne i forhold til bugsering af skibe, hvilket bl.a. skal forbedre forsikringsmulighederne. Endelig åbnes der med forslaget op for, at de lovpligtige syn af dykkermateriel kan udføres af private virksomheder, ligesom det er tilfældet med lovpligtige syn af skibe. Loven skal ifølge lovforslaget træde i kraft den 1. juli 2016, idet reglerne om økonomisk sikring af søfarende mod rederiets misligholdelse af kontrakten dog først træder i kraft den 1. januar 2017.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2016-04-26T11:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2016-04-25T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2016-04-19T11:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2016-04-19T00:00:00.000Z

  • Ændringsforslag nr. 6-8 af 11.04.2016 uden for betænkningen af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
    2016-04-10T22:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2016-03-30T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2016-03-30T22:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2016-03-18T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2016-03-16T23:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2016-03-04T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2016-02-25T09:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2016-02-10T13:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2016-02-09T23:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    1970-01-01T00:00:00.000Z

Dokumenter