Fremsat den 10. februar 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Fremsat den 10. februar 2016 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., lov om
sikkerhed til søs og forskellige andre love1)
(Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet, styrket sikkerhed ved større
maritime anlægsprojekter, forsikring i forbindelse med vragfjernelse, effektivisering af synsvirksomheden på dykkerområdet
m.v.)
§ 1
I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 73 af 17. januar 2014, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 251 af 30. marts 2011, § 4 i lov nr. 724 af 25.
juni 2014 og § 4 i lov nr. 740 af 1. juni 2015, foretages
følgende ændringer:
1. I lovens fodnote indsættes efter »1999/63/EF (EU-Tiden-
de, nr. L 124 af 20. maj 2009, side 30-50)«: », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20.
november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overhol-
delse og håndhævelse af konventionen om søfarendes ar-
bejdsforhold af 2006 (EU-Tidende 2013, nr. L 329, side
1-4).«
2. I § 10 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »hygiejne«: »og for-
nøden lægebehandling«.
3. I § 10 a, stk. 4, ophæves.
4. § 42, stk. 1, affattes således:
»Opsiges en skibsofficer, der har været uafbrudt beskæfti-
get i samme rederi i 12 eller 17 år, skal rederen ved office-
rens fratræden udrede et beløb svarende til 1 henholdsvis 3
måneders løn.«
5. § 42, stk. 2-4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
6. § 49, nr. 25 og 26 ophæves, og i stedet indsættes:
»25) § 61,
26) § 73 a og
27) § 73 c.«
7. § 73 a affattes således:
»§ 73 a. Rederen skal tegne en forsikring godkendt af Sø-
fartsstyrelsen eller stille anden tilsvarende finansiel sikker-
hed, der dækker skibsførerens og de søfarendes krav over
for rederiet og arbejdsgiveren, hvis denne er en anden end
rederiet, i tilfælde, hvor en søfarende bliver efterladt. ¬«
»Stk. 2. En søfarende anses som efterladt, såfremt rederen
i strid med sine forpligtelser efter ansættelseskontrakten,
herunder den kollektive overenskomst, som måtte finde an-
vendelse, eller denne lov:
1) undlader at dække den søfarendes hjemsendelsesom-
kostninger,
2) har efterladt den søfarende uden det fornødne til under-
hold eller økonomisk støtte, eller
3) på anden måde ensidigt og uberettiget har afbrudt for-
bindelsen med den søfarende, herunder hvis den søfa-
rende ikke har modtaget løn i mindst 2 måneder.«
»Stk. 3. Den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, skal dække:
1) den søfarendes grundlæggende behov, indtil den søfa-
rende er kommet hjem, herunder forplejning, sikring af
varme, elektricitet, kommunikation, hygiejne og nød-
vendig lægebehandling m.v., hjemrejseomkostninger
samt andre rimelige udgifter, som er en følge af, at den
søfarende er blevet efterladt, og
2) fire måneders udestående løn og andet vederlag m.v.,
som den søfarende er berettiget til som følge af ansæt-
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af
flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, EU-Tidende 2013, nr. L 329, side 1-4.
Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2015-16
Erhvervs- og væksmin.,
Søfartsstyrelsen, j.nr. 2015027578
BP001570
telsesforholdet, i det omfang disse krav ikke er omfattet
af dækningen fra Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, herunder om dæknings-
grænser, om dokumentation for rejste krav, om mulighed for
at gøre kravet gældende direkte over for stilleren af den fi-
nansielle sikkerhed og om, at sikkerheden ikke skal omfatte
krav, som er omfattet af offentlige sociale sikringsordninger,
der dækker de søfarende, og ordninger, der gennemfører Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. ok-
tober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af ar-
bejdsgiverens insolvens.
Erhvervs- og vækstministen kan fastsætte regler om, at
den pulje som er nævnt i § 10 a, stk. 3, udgør finansiel sik-
kerhed til dækning af udgifter, som er omfattet af stk. 3, nr.
1.
Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om
udfærdigelse af certifikater eller anden dokumentation for
den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, og om opslag heraf på
skibet.«
8. Efter § 73 b indsættes:
»§ 73 c. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om fri hjemrejse med underhold efter § 6, stk. 5,
§ 8, stk. 1, § 10, stk. 3, §§ 11-14, § 18, stk. 2, §§ 18 b, 19 og
30, § 48, stk. 2, og § 49.
§ 73 d. Søfartsstyrelsen kan efter forhandling med Ar-
bejdsskadestyrelsen fastsætte regler om certificering eller
anden dokumentation for beskyttelse af de søfarende efter
arbejdsskadeloven og om opslag af dokumentation og certi-
fikater m.v. på skibet.«
9. I § 74, stk. 1, ændres », loven og de regler, der er udstedt i
medfør af denne,« til: »loven, de regler, der er udstedt i
medfør af loven, og aftalen, der er indgået mellem European
Community Shipowners’ Association (ECSA) og European
Transport Workers’ Federation (EFT) om konventionen om
søfarendes ansættelsesforhold af 2006,«.
§ 2
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af
17. januar 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 1384 af 23.
december 2012, § 3 i lov nr. 618 af 12. juni 2013 og § 1 i
lov nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om
havnestatskontrol«: », EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj
2009, side 57-100. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Loven inde-
holder bestemmelser vedrørende anvendelsen her i landet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1177/2010/EU af 24. november 2010 om passagerers rettig-
heder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om æn-
dring af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010,
nr. L 334, side 1-16.«
2. § 17, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes således:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fører kontrol med
navigationssystemer og afmærkning.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nær-
mere regler om de systemer m.v. og den kontrol, som er
nævnt i stk. 4.«
Stk. 5-8 bliver herefter til stk. 6-9.
3. I § 20 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »og 471« til: », 471 og
486«.
4. I overskriften til kapitel 9 indsættes efter »tilbageholdel-
ser«: »m.v.«
5. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Sikkerhed ved anlægsprojekter
§ 27 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at bygherrer for anlægsprojekter, der foregår helt eller
delvist til søs, skal medvirke til, at aktiviteter, der er forbun-
det med projektet, bliver udført i overensstemmelse med
denne lov og de regler, som er udstedt i medfør heraf.«
§ 3
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014,
som ændret bl.a. ved lov nr. 599 af 24. juni 2005, § 1 i lov
nr. 526 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 249 af 21. marts 2012, §
1 i lov nr. 1384 af 23. december 2012 og senest ved § 3 i lov
nr. 740 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1. § 43, stk. 1, ophæves, og bestemmelsen affattes således:
»§ 43. Skibsregistrators afgørelser i henhold til denne lov
kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes,
1) hvis skibets rederi er hjemmehørende i Danmark, for
landsretten i den landsretskreds, hvor rederiet er hjem-
mehørende, eller,
2) hvis skibets rederi er hjemmehørende uden for Dan-
mark, for Østre Landsret.
Afgørelsen skal indbringes for den pågældende landsret in-
den for en frist af 14 dage, regnet fra den dag, da afgørelsen
er meddelt vedkommende. Landsretten kan dog, når ansøg-
ning indgives inden 6 måneder efter dette tidspunkt, hvis
omstændighederne taler for det, tillade, at skibsregistrators
afgørelse indbringes for retten. Meddeles tilladelse, skal sag
anlægges inden 14 dage. Hvis fagkundskab til søforhold
skønnes at være af betydning, kan retten tilkalde 2 søkyndi-
ge dommere, der udtages blandt de i medfør af retsplejelo-
vens § 92 beskikkede sagkyndige. De om kæremål i borger-
lige sager gældende regler finder i øvrigt med de fornødne
lempelser tilsvarende anvendelse på indbringelsen for og be-
handlingen ved landsretten.«
2. § 166 affattes således:
Ȥ 166. Den registrerede ejer af et skib er uden hensyn til
skyld ansvarlig for omkostninger forbundet med vragets lo-
kalisering, afmærkning og fjernelse, hvis vraget befinder sig
2
på dansk territorium eller i dansk eksklusiv økonomisk zo-
ne.
Stk. 2. Den registrerede ejer af et skib, som fører dansk
flag, har med de begrænsninger, der følger af vragfjernelses-
konventionen, pligt til at sikre, at vraget fjernes,
1) når dette ligger i et konventionsområde uden for dansk
territorium og dansk eksklusiv økonomiske zone, og
2) når den berørte stat i overensstemmelse med konventi-
onen har bestemt, at vraget udgør en fare.
Stk. 3. Dette kapitel berører ikke retten til ansvarsbe-
grænsning efter kapitel 9.
Stk. 4. Krav mod den registrerede ejer om erstatning af
omkostninger forbundet med et vrags lokalisering, afmærk-
ning og fjernelse kan kun rejses i overensstemmelse med
reglerne i dette kapitel, jf. dog § 164, stk. 2-5.
Stk. 5. Er fjernelsen af et vrag en bjærgning i medfør af
kapitel 16, ydes der betaling eller kompensation til bjærger-
ne efter reglerne i kapitel 16.«
3. § 167, stk. 2, ophæves.
4. § 168 affattes således:
»§ 168. Den registrerede ejer af et skib, som fører dansk
flag, og som har en bruttotonnage på 20 eller derover, skal
for at gå i fart, have en godkendt forsikring eller anden ga-
ranti, der dækker ejerens ansvar i medfør af dette kapitel, og
et certifikat, hvis skibet har en bruttotonnage på 300 og der-
over, jf. § 170. Forsikringssummen kan begrænses til an-
svarsgrænsen i § 175.
Stk. 2. En forsikring for et skib med en bruttotonnage på
300 eller derover skal for at kunne godkendes opfylde føl-
gende krav:
1) Forsikringen må kun kunne ophøre
a) ved udløbet af den gyldighedsperiode, som fremgår
af certifikatet, jf. § 169, eller
b) tidligst ved udløbet af 3 måneder fra det tidspunkt,
hvor forsikreren har meddelt Søfartsstyrelsen, at
forsikringen vil ophøre.
2) Ethvert krav om erstatning for omkostninger skal kun-
ne rettes direkte til forsikreren. Forsikreren skal i disse
tilfælde kunne påberåbe sig de samme indsigelser, som
den registrerede ejer ville kunne, hvis kravet var blevet
rettet mod ejeren. Forsikreren må dog ikke kunne påbe-
råbe sig den registrerede ejers konkurs, likvidation eller
ophør.
Stk. 3. En forsikring for et skib med en bruttotonnage på
20 eller derover, men mindre end 300, skal opfylde de krav,
som er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra b, og nr. 2.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om for-
sikring og garanti som nævnt i stk. 1, herunder om, hvilke
krav forsikringen og forsikreren skal opfylde, for at forsik-
ringen kan godkendes.«
5. Efter § 170 indsættes i kapitel 8 a:
»§ 170 a. For skibe eller vrag gælder §§ 164-170 tilsva-
rende, når skibet eller vraget bugseres.
Stk. 2. Ved bugsering af andre genstande end skibe og
vrag, eller ved bugsering af skibe og vrag mindre end de i
§§ 164-170 fastsatte grænser, er den, der har bestilt bugse-
ringen, ansvarlig for omkostningerne forbundet med det
bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærg-
ning, når genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med
bugseringen forliser, tabes, strander, synker eller driver til
søs eller lignende på dansk territorium. Den, der har bestilt
bugseringen,skal tegne en forsikring eller have anden tilsva-
rende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret for om-
kostningerne. Den, der har bestilt bugseringen, skal desuden
sikre, at slæbet er sødygtigt.
Stk. 3. Den, der bugserer et skib, et vrag eller en anden
genstand på dansk territorium er ansvarlig for omkostnin-
gerne efter stk. 1 og 2, hvis det efter forudgående undersø-
gelse er fastslået, at den, der ellers er ansvarlig i medfør af
stk. 1 eller 2, ikke kan dække omkostningerne, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Den, der udfører bugseringen, skal tegne en god-
kendt forsikring eller stille anden tilsvarende finansiel sik-
kerhed, der dækker ansvaret i medfør af stk. 3.
Stk. 5. Ansvaret efter stk. 3 kan begrænses til det bugse-
rende skibs ansvarsgrænse efter kapitel 9.«
6. I § 202, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »oplysnings- og bi-
dragspligt«: », herunder om forpligtelse til at indsende en re-
visorerklæring om rigtigheden af de indberettede oplysnin-
ger«.
7. Efter kapitel 18 indsættes i afsnit 6:
»Kapitel 18 a
Sikkerhed ved anlægsprojekter
§ 486. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at bygherrer for anlægsprojekter, der foregår helt eller
delvist til søs, skal påse, at der for skibe, der medvirker i
projektet, er tegnet forsikring eller stillet sikkerhed i over-
ensstemmelse med §§ 153, 168, 186, 197, 198 og 403 a-403
c.«
8. I § 514, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 168, stk. 1 og 2,« til: »§
168, stk. 1, § 170 a, stk. 2 og 4,«.
9. I § 515 b ændres »§§ 153, 186, 197, 198, 403 a, 403 b,
403 c og 471« til: »§ 153, § 170 a, stk. 2 og 4, og §§ 186,
197, 198, 403 a-403 c, 471 og 486«.
§ 4
I lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2014, foretages
følgende ændring:
1. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan på nærmere
angivne vilkår autorisere klassifikationsselskaber, andre
virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens
vegne, at foretage syn af dykkermateriel, herunder hjælpe-
materiel, som nævnt i stk. 1.
3
Stk. 3. De klassifikationsselskaber, andre virksomheder
og enkeltpersoner, som er nævnt i stk. 2, kan kræve betaling
for deres arbejde.««
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 5
I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af
17. januar 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For skibe med en bruttotonnage under 20 i inden-
rigsfart kan Søfartsstyrelsen i stedet for udstedelse af certifi-
kat som nævnt i stk. 1, fastsætte regler om besætningen for
grupper af skibe.«
2. I § 6, stk. 2, ændres i skemaet med titlen Øvrige skibe
»Styrmand af 1. grad (STCW-regl. III/3 as Chief Mate)« til:
»Styrmand af 1. grad (STCW-regl. II/2 as Chief Mate)«.
3. I § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres », jf. lov nr. 476 af 9. juni
2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark«
til: » i henhold til lov om adgang til udøvelse af visse er-
hverv i Danmark«.
4. Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Sikkerhed ved anlægsprojekter m.v.
§ 26 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at bygherrer for anlægsprojekter, der foregår helt eller
delvist til søs, skal medvirke til, at aktiviteter, der er forbun-
det med projektet, bliver udført i overensstemmelse med lo-
ven og de regler, som er udstedt i medfør af loven. ««
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 3 kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet
1.2. Styrket sikkerhed ved større maritime anlægsarbejder
1.3. Forsikring i forbindelse med vragfjernelse
1.4. Effektivisering af dykkerområdet
1.5. Andre justeringer på søfartsområdet
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesforholdet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Styrket sikkerhed ved større maritime anlægsarbejder
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Forsikring i forbindelse med vragfjernelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Effektivisering af dykkerområdet
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Andre justeringer på søfartsområdet
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at styrke efterladte søfarendes
økonomiske stilling og styrke sikkerheden til søs i forbindel-
se med større maritime anlægsprojekter. Formålet er des-
uden at gennemføre lettelser og effektiviseringer for de ma-
ritime erhverv vedr. vragfjernelse i forbindelse med bugse-
ring af skibe, og ved syn af dykkermateriel.
Lovforslaget gennemfører endvidere andre mindre justerin-
ger på søfartsområdet.
1.1. Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens
misligholdelse af ansættelsesforholdet
Lovforslaget gennemfører de seneste ændringer til konventi-
onen om søfarendes arbejdsforhold (MLC) fra 2014 i lov
om søfarendes ansættelsesforhold.
FN's Internationale Arbejdsorganisation, ILO, har på den in-
ternationale arbejdskonference (ILC) i 2014 på baggrund af
et fælles forslag fra redernes og de søfarendes organisationer
vedtaget ændringerne til MLC.
Medmindre Danmark skal afvise ændringerne, skal ændrin-
gerne i MLC være godkendt af Folketinget senest den 18.
juli 2016 og i henhold til konventionen være gennemført i
dansk ret senest januar 2017.
Ændringerne består i en udvidelse af kravene om finansiel
sikkerhed for efterladte søfarende til også at omfatte situati-
5
oner, hvor den søfarende i en periode på to måneder eller
derover ikke har modtaget løn. Den finansielle sikkerhed
skal dække de personer, som omfattes af konventionen, dvs.
såvel skibsførere som de søfarende. Der skal udover de nu-
værende regler om sikkerhed for rederens forpligtelse til at
sikre hjemrejse med underhold nu også stilles sikkerhed for
opfyldelsen af efterladte søfarendes øvrige grundlæggende
behov, indtil de er kommet hjem, samt for udestående krav
på løn og andet vederlag, som skibsføreren og de søfarende
har i medfør af ansættelsesforholdet. Den finansielle sikker-
hed skal mindst dække fire måneders udestående krav på løn
og andet udestående vederlag m.v., herunder løn under syg-
dom, krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet,
godtgørelse i forbindelse med opsigelse eller afbrydelse af
arbejdsforholdet, pensionsbidrag samt feriegodtgørelse, dog
også begrænset til 4 måneder. Sikringen af skibsførerens og
de søfarendes grundlæggende behov, hvis de bliver efter-
ladt, omfatter midler, som kan sikre den efterladte søfaren-
des hjemrejse og underhold, herunder mad, tøj, om fornø-
dent overnatning, drikkevandsforsyning, fornødent brænd-
stof til at overleve om bord på skibet, nødvendig lægebe-
handling samt andre rimelige omkostninger, indtil den efter-
ladte søfarende kommer hjem. Der skal endvidere om bord
på skibene forefindes certifikater eller anden dokumentation
fra garantistillerne. Der henvises til ændringerne i "2.5 -
Hjemsendelse" i konventionen.
Konventionsændringerne indebærer ingen udvidelse af rede-
riernes materielle forpligtelser over for de søfarende, men
alene en sikring af, at de allerede eksisterende forpligtelser
opfyldes. Ændringerne indebærer bl.a., at den danske stat
som noget nyt skal sikre, at der etableres et finansielt sikker-
hedssystem, der sikrer betaling af udestående lønkrav m.v.
for alle søfarende på danske skibe.
Desuden præciseres konventionens gældende krav om finan-
siel sikkerhed for søfarendes rettigheder i forbindelse med
arbejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme, og der fast-
sættes et nyt krav om, at der skal foreligge dokumentation
for den finansielle sikkerhed om bord på skibene. Der henvi-
ses til ændringerne i "4.2 - Redernes ansvar" i konventionen.
På samme måde, som de andre rettigheder, der er omtalt i
MLC, vil kravet om finansiel sikkerhed skulle indgå i MLC-
certifikatet og vil også være genstand for kontrol, ikke kun
af flagstaten, dvs. Danmark for så vidt angår dansk flagede
skibe, men også i forbindelse med havnestatskontrol over
for skibe, som ikke fører dansk flag.
1.2. Styrket sikkerhed ved større maritime anlægsprojekter
Med lovforslaget forbedres sikkerheden på skibe, der anven-
des ved større maritime anlægsprojekter i danske farvande
til fx etablering af havvindmølleparker og brobyggeri.
Sikkerheden forbedres ved, at bygherrerne får et medansvar
for at sikre, at der sker en planlægning og koordination af de
foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til sikkerhe-
den, sundheden og forureningsforebyggelsen på de skibe,
som medvirker til projekterne.
De nye regler skal især supplere arbejdsmiljøloven og vil
derfor kun gælde i det omfang, forholdet ikke allerede er re-
guleret i arbejdsmiljøloven.
1.3. Forsikring i forbindelse med vragfjernelse
Bestemmelserne om bugseringsselskabers ansvar og forsik-
ringspligt justeres for at forbedre selskabernes forsikrings-
muligheder. Reglerne justeres, så den, der foretager en bug-
sering, alene er ansvarlig for udgifter til en eventuel vrag-
fjernelse af det bugserede, såfremt den, der har bestilt bug-
seringen, ikke har tegnet den lovpligtige vragfjernelsesfor-
sikring og ikke selv er i stand til at dække omkostningerne.
1.4. Effektivisering af dykkerområdet
Lovforslaget indebærer, at synsvirksomheden på dykkerom-
rådet effektiviseres ved, at erhvervs- og vækstministeren får
mulighed for at autorisere klassifikationsselskaber m.v. til at
foretage lovpligtige syn af dykkermateriel. Ordningen svarer
til den gældende autorisationsordning for syn af skibe i hen-
hold til lov om sikkerhed til søs.
1.5. Andre justeringer på søfartsområdet
Lovforslaget indeholder en række andre mindre ændringer
af søfartslovgivningen. Der er tale om følgende:
Forenkling af reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodt-
gørelse
Reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse juste-
res, så reglerne svarer til de ændringer, der blev gennemført
i funktionærloven ved lov nr. 52 af 27. januar 2015. Efter
lovforslaget vil skibsofficerer ikke – som i gældende ret –
være afskåret fra at opnå fratrædelsesgodtgørelse i situatio-
ner, hvor officeren ved fratrædelsen oppebærer folkepension
eller alderspension.
Justering vedr. virksomheders indberetning til Den Interna-
tionale Fond for Olieskadeerstatning (IOPC)
Der indføres pligt for de virksomheder, der efter gældende
ret skal indsende en årlig olierapport til de internationale
olieskadeerstatningsfonde, IOPC, til at medsende en reviso-
rerklæring om rigtigheden af oplysningerne i olierapporten.
Det drejer sig om de virksomheder, der på årsbasis modtager
mere end 150.000 tons tung olie transporteret ad søvejen og
derfor i henhold til søloven skal indsende en årlig olierap-
port til IOPC. IOPC yder erstatning til ofre for skader forår-
saget af olieforurening fra tankskibe. Erstatningen finansie-
res ved, at oliemodtagere i alle IOPC-medlemsstaterne bi-
drager til fonden. Olierapporterne, der sendes via Søfartssty-
relsen til IOPC, bruges til beregningen af virksomhedernes
6
bidrag til fonden. Da de danske myndigheder skal kontrolle-
re, om oplysningerne er korrekte, indføres nu krav om doku-
mentation for, at oplysningerne i olierapporterne er rigtige.
Dette sker ved, at virksomhederne sammen med olierappor-
ten skal indsende en revisorerklæring.
Justering af regler om skibsregistrering
Det præciseres, hvilken landsret Skibsregistrators afgørelser
i henhold til søloven skal indbringes for i tilfælde, hvor det
pågældende skibs rederi er hjemmehørende uden for Dan-
mark.
Der gennemføres desuden mindre tekniske justeringer af lov
om skibes besætning og lov om sikkerhed til søs.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens
misligholdelse af ansættelsesforholdet
2.1.1. Gældende ret
Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 73 af 17. januar 2014, (tidligere sømandsloven)
gennemfører FN's Internationale Arbejdsorganisations
(ILO's) konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC),
der blev vedtaget på ILO’s søfartskonference i 2006. Loven
omfatter mange aspekter af søfarendes ansættelsesforhold,
herunder indgåelse af ansættelsesaftaler, ret til fri hjemrejse,
hviletid m.m. Dele af konventionen er dog gennemført ved
anden lovgivning. Dette gælder bl.a. konventionens krav om
erstatning ved arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdom-
me, der i Danmark er omfattet af arbejdsskadelovgivningen.
2.1.1.1. Sikring af den søfarendes grundlæggende behov
Søfartsstyrelsen kan yde tilskud bl.a. til underhold og hjem-
sendelse af personer, som er efterladt på danske skibe som
følge af rederiets misligholdelse af deres ansættelseskon-
trakt, jf. § 10 a, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesfor-
hold m.v. Der er i henhold til § 10 a, stk. 3, afsat en særlig
pulje på finansloven bl.a. til dækning heraf. På finansloven
for 2014 udgjorde puljen 1,2 mio. kr. og for 2015 udgør den
0,5 mio. kr. Lægebehandling er ikke nævnt eksplicit under
de udgifter til underhold, der kan ydes tilskud til efter be-
stemmelsen i § 10 a, stk. 1. Det antages dog, at lægeudgifter
er omfattet af den gældende bestemmelse.
Rederen har efter lovens § 73 a, stk. 1, pligt til at stille fi-
nansiel sikkerhed for de hjemrejser med underhold, som re-
deren skal betale, men ikke for de øvrige forpligtelser i for-
bindelse med sikring af de søfarendes grundlæggende be-
hov, fx olie til opvarmning og mad om bord. Der er i loven
hjemmel til, at ministeren kan beslutte, at den afsatte pulje
kan tjene som finansiel sikkerhed for rederens pligt til at be-
tale hjemrejse med underhold. Det er ved bekendtgørelse
fastsat, at redernes pligt til at stille sikkerhed for udgifterne
til hjemrejse med underhold anses for opfyldt med afsættel-
sen af puljen på finansloven.
Udgifterne til søfarendes lægehjælp, lægemidler, visse tand-
lægebehandlinger, sygehusbehandling m.v. dækkes af den
særlige sygesikringsordning for søfarende m.v. inden for de
rammer, som er fastsat ved bekendtgørelse nr. 1331 af 5. de-
cember 2006. Rederens udgifter refunderes af staten, men
arbejdsgiveren har en udlægspligt. Ordningen omfatter også
søfarende, som er blevet efterladt. Betaler arbejdsgiveren ik-
ke, kan den søfarende selv ansøge om refusion af udgifterne
hos Søfartsstyrelsen.
2.1.1.2. Sikring af søfarendes løn og andet vederlag m.v.
Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. indeholder in-
gen bestemmelser om sikkerhedsstillelse for søfarendes ude-
stående lønkrav m.v., men skibsføreren og andre søfarende
har i medfør af søloven søpanteret i skibet for deres krav på
hyre og andet vederlag.
Lønmodtagernes Garantifond giver endvidere arbejdstagere
finansiel sikkerhed for lønkrav i tilfælde af rederens konkurs
og visse andre former for insolvensbehandling. Lov om
Lønmodtagernes Garantifond indeholder ingen særregler ve-
drørende søfartsforhold.
Lønmodtagernes Garantifond dækker de ansattes krav på
løn og andet vederlag, erstatning og godtgørelse for afbry-
delse af arbejdsforholdet, som i tilfælde af konkurs ville væ-
re tillagt fortrinsret efter bestemmelserne i konkursloven.
Fonden dækker inden for en beløbsgrænse på 160.000 kr.,
ved rekonstruktionsbehandling dog 80.000 kr. og begrænset
til maksimalt 3 måneders løn.
Det er en forudsætning for fondens dækning, at der er en an-
sættelsesmæssig tilknytning til Danmark. Dækning fra fon-
den efter lovens almindelige regler forudsætter, at arbejdsgi-
veren har hjemsted her i landet, eller har etableret en filial
eller et andet fast driftssted her i landet, hvortil arbejdstage-
ren er knyttet. Det er ikke tilstrækkeligt, at den pågældende
har udført arbejde i Danmark for en udenlandsk arbejdsgi-
ver, eller at den pågældende har arbejdet på et dansk skib.
Det forhold, at en anden dansk virksomhed end arbejdsgive-
ren hæfter for ubetalte lønkrav efter bestemmelser i loven
om kædeansvar, indebærer heller ikke, at krav imod den på-
gældende virksomhed bringes ind under fondens dæknings-
område.
Loven om Lønmodtagernes Garantifond indeholder i § 1,
stk. 2, en supplerende særregel vedr. virksomheder, der vir-
ker i flere EU/EØS medlemsstater. Reglen gennemfører be-
stemmelser i direktiv 2002/74/ EF om fordelingen, når flere
medlemsstaters garantiordninger er i spil. Fonden dækker
også lønmodtagers krav imod sådanne virksomheder, der er
insolvente, såfremt lønmodtageren sædvanligvis udførte sit
arbejde i Danmark. Bestemmelsen indebærer imidlertid, at
besætningsmedlemmer på skibe under dansk flag, hvis løn-
7
krav ellers ville være omfattet af den danske garantifond, vil
blive henvist til at søge dækning i et andet EU/EØS lands
fond, såfremt den pågældende har gjort tjeneste på et skib,
som sædvanligvis sejler i én anden medlemsstats farvand.
Tilsvarende vil arbejdstagere på skibe under et flag fra et an-
det EU land også kunne gøre deres krav gældende over for
den danske lønmodtagergarantiordning, hvis skibet overve-
jende sejler mellem danske havne.
Bidrag til Lønmodtagernes Garantifond opkræves sammen
med bidraget til ATP. Det indebærer, at der betales bidrag til
Lønmodtagernes Garantifond for søfarende fra EU-lande
samt lande, der er indgået aftaler om social dækning med.
Dansk ansatte søfarende fra andre tredjelande uden socialaf-
tale er omfattet af fondens dækning, uden at der betales bi-
drag fra disse
Det offentlige yder i enkelte tilfælde rederierne refusion af
dele af de udgifter, som er omfattet af konventionens krav
om sikkerhedsstillelse for udestående krav, der følger af an-
sættelsesforholdet. Sygedagpengereglerne for søfarende in-
debærer således, at arbejdsgivere, der har påtaget sig at yde
løn under sygdom ud over arbejdsgiverperioden, kan få re-
funderet et beløb svarende til det sygedagpengebeløb, som
den søfarende kunne have oppebåret, hvis den pågældende
ikke modtog løn under sygdom.
2.1.1.3. Finansiel sikkerhed vedr. arbejdsskader og er-
hvervsbetingede sygdomme
Den gældende konvention indeholder allerede bestemmelser
om finansiel sikkerhed for opfyldelsen af skibsførers og sø-
farendes krav i forbindelse med arbejdsskader og erhvervs-
betingede sygdomme. Konventionsbestemmelserne om ar-
bejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme er gennemført
i dansk ret ved den danske arbejdsskadeordning. Arbejds-
skadeordningen er reguleret i arbejdsskadeloven og omfatter
alle, der arbejder om bord på danske skibe.
2.1.2. Ministeriets overvejelser
2.1.2.1. Finansiel sikkerhed for den søfarendes løn m.v.
Lovforslaget medfører ingen ændring af redernes materielle
forpligtelser over for de søfarende, der hidrører fra kontrakt-
forholdet, men skal alene sikre, at der er et økonomisk
grundlag for, at disse forpligtelser kan opfyldes, når arbejds-
giveren ensidigt og uberettiget misligholder sine forpligtel-
ser.
Lovforslaget indebærer, at det hidtidige lovkrav om, at der
skal stilles finansiel sikkerhed for udgifter til hjemsendelse
med underhold udvides til at skulle dække andre af de søfa-
rendes grundlæggende behov, indtil de søfarende er kommet
hjem. Erhvervs- og vækstministeren får dog mulighed for at
fritage for forsikringskravet i det omfang, puljen efter § 10 a
anses for at være tilstrækkelig.
Sikring af den søfarendes grundlæggende behov, indtil den
søfarende kommer hjem, omfatter forplejning, nødvendig
pleje og lægebehandling m.v., hjemrejseomkostninger samt
alle udgifter, som den søfarende med rimelighed har haft
som følge af at være blevet efterladt. Det vil også i særlige
tilfælde kunne omfatte nødvendig beklædning. Det omfatter
også sikring af varme, elektricitet og kommunikation, som
skal sikre, at den søfarende og skibsføreren har tålelige for-
hold om bord, mens fx sikring af bunkers til skibets manøv-
rering og øvrig drift normalt ikke er omfattet.
Derudover skal der stilles finansiel sikkerhed, som dækker
fire måneders udestående løn og andet udestående vederlag,
som den søfarende er berettiget til som følge af ansættelses-
forholdet, men kun i det omfang disse lønkrav m.v. ikke er
omfattet af dækningen fra Lønmodtagernes Garantifond.
Der åbnes endvidere mulighed for, at Søfartsstyrelsen kan
fastsætte regler om, at sikkerheden ikke skal omfatte krav,
som er omfattet af offentlige sociale sikringsordninger, der
dækker de søfarende. Det vil også kunne fastsættes, at rede-
riernes garantistillelse ikke skal omfatte krav, som dækkes
af lønmodtagergarantiordningerne i de andre EU/EØS stater.
Lønmodtagernes Garantifond vurderes at dække langt de
fleste situationer, der kan opstå, men der er også tilfælde,
som ikke dækkes under de nuværende danske regler, og
hvor de søfarende nu får en yderligere beskyttelse. Lønmod-
tagernes Garantifond omfatter krav på løn og andet veder-
lag, herunder løn under sygdom, erstatning for afbrydelse af
arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse med opsigelse el-
ler afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse.
Den ændrede konventions bestemmelser om sikkerhedsstil-
lelse for disse typer af krav går dog på flere punkter videre
end den dækning, der kan opnås under Lønmodtagernes Ga-
rantifond:
– Fonden omfatter kun krav mod arbejdsgiveren, og kun
såfremt den søfarende har en ansættelsesretlig tilknyt-
ning til Danmark, dvs. ansættelsesforholdet skal være
knyttet til en dansk arbejdsgiver eller til en her i landet
etableret filial af en udenlandsk arbejdsgiver – typisk
med hvem ansættelsesaftalen er indgået. Konventionen
kræver, at skibsføreren og alle de søfarende skal være
dækket, uanset hvem der er arbejdsgiver, og uanset hvor
denne er etableret.
– Fonden omfatter ikke lønmodtagere, som er nærtstående
til arbejdsgiveren, samt en virksomheds øverste ledelse.
Konventionen har ikke denne begrænsning.
– Dækningen efter Lønmodtagernes Garantifond forudsæt-
ter, at arbejdsgiveren er underkastet insolvensbehand-
ling. Sidestillet hermed er virksomhedens endelige op-
hør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af
stand til at betale kravet. Den ændrede konvention inde-
bærer derimod, at der også skal ydes bistand under for
insolvenssituationen, idet der skal ydes bistand til den
søfarende, når det godtgøres, at der ikke er sket betaling
af løn ifølge kontrakten i to måneder.
– Fondens dækning er begrænset til 160.000 kr., ved re-
konstruktionsbehandling dog 80.000 kr. og højest 3 må-
8
neders løn. Den ændrede konvention indebærer, at sik-
kerhedsstillelsen skal dække 4 måneders løn m.v.
– Fonden omfatter kun krav, som er omfattet af konkurslo-
vens lønprivilegium. Det indebærer bl.a., at udbetalinger
til fx udlæg for arbejdsgiveren eller rejseomkostninger
ikke dækkes af fonden. Det indebærer desuden, at løn-
eller vederlagskravet skal være forfaldet i tidsrummet fra
6 måneder før fristdagen og indtil konkursdekretets afsi-
gelse, og at fonden ikke dækker erstatningskrav for af-
brydelse af arbejdsforholdet, som ville være forfaldet
mere end 6 måneder før fristdagen. Konventionen inde-
holder ikke tilsvarende tidsmæssige begrænsninger.
– Lønmodtagernes Garantifond omfatter kun nettolønnen
og dækker således ikke den del af kravet, som arbejdsgi-
veren skulle have indeholdt i dansk kildeskat eller i for-
bindelse med lønindeholdelse. Lønmodtageren godskri-
ves dog ved skatteopgørelsen det beløb, som fonden har
fradraget. Der gælder en tilsvarende ordning i forbindel-
se med lønindeholdelse. Konventionen har ikke en sådan
begrænsning.
– Fonden omfatter ikke tilfælde, hvor lønmodtageren sæd-
vanligvis udfører sit arbejde i en anden EU/EØS med-
lemsstat. Dette gælder også for søfarende på danske ski-
be, fx hvis skibet, som den pågældende arbejdede på,
sejlede i fast cabotage i et andet EU/EØS land. I sådanne
tilfælde vil det ikke være Lønmodtagernes Garantifond,
men garantiinstitutionen i det pågældende EU/EØS land,
som vil skulle bistå den søfarende. Konventionen fast-
sætter, at flagstaten også i sådanne tilfælde skal sikre, at
det finansielle sikkerhedssystem lever op til konventio-
nens krav.
2.1.2.2. Finansiel sikkerhed vedr. arbejdsskader og er-
hvervsbetingede sygdomme
De nye konventionskrav præciserer kravet om finansiel sik-
kerhed vedrørende arbejdsskader og erhvervsbetingede syg-
domme og indfører et nyt krav om certificering (dokumenta-
tion) for den finansielle sikkerhed. Konventionen er udfor-
met således, at de materielle bestemmelser inden for de en-
kelte områder kan opfyldes gennem regulering, der medvir-
ker til fuldt ud at opnå det generelle formål med de enkelte
bestemmelser (i ILO-retten kaldet ”substantiel ækvivalens”).
I dansk ret gennemfører den danske arbejdsskadeordning så-
ledes de gældende konventionskrav om finansiel sikkerhed
ved arbejdsskader og erhvervsbetingede sygdomme. Ar-
bejdsskadeordningen vil på samme vis dække de præcisere-
de konventionskrav på dette område. Det er derfor alene det
nye krav om, at der skal foreligge et certifikat som doku-
mentation for arbejdsskadeordningen på skibene, der skal
gennemføres.
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.1.3.1. Finansiel sikkerhed for den søfarendes løn m.v.
Der er i lovforslaget lagt op til, at de nye krav om finansiel
sikkerhed skal supplere de eksisterende sikringsordninger.
Derfor skal den finansielle sikkerhed dække fire måneders
udestående løn og andet vederlag, som den efterladte søfa-
rende er berettiget til som følge af ansættelsesforholdet, men
kun i det omfang disse lønkrav mv. ikke er omfattet af dæk-
ningen fra Lønmodtagernes Garantifond.
Afgrænsningen af Lønmodtagernes Garantifonds dækning
indebærer, at sikkerhedsstillelsen for de rederier, der anven-
der søfarende med ansættelsesretlig tilknytning til Danmark,
er mindre omfattende end den sikkerhedsstillelse, der skal
fremskaffes for rederier, der anvender søfarende uden an-
sættelsesretlig tilknytning til Danmark (dvs. navnlig søfa-
rende, hvis ansættelsesaftale ikke er indgået med danske
virksomheder eller udenlandske virksomheders filialer her i
landet). Dækningen efter Lønmodtagernes Garantifond ud-
gør en bedre sikring end private ordninger. Fonden dækker
således alle de krav, som den skal efter loven, uanset om ar-
bejdsgiveren ikke har tilmeldt sig ordningen, og uanset om
der ikke er betalt bidrag til fonden. Dette gælder såvel tilfæl-
de, hvor skyldige bidrag ikke er betalt, som tilfælde hvor ar-
bejdsgiveren ikke har været forpligtet til at betale bidrag. En
privat ordning vil derimod kunne bringes til ophør, hvis le-
verandøren af den finansielle sikkerhed med mindst 30 dag-
es varsel giver underretning herom til flagstatens myndighe-
der. Herefter må skibet ikke sejle videre, men arbejdstager-
nes dækning ophører.
Ud over lønkrav er en række andre udgifter, som skal dæk-
kes af den finansielle sikkerhed, allerede helt eller delvist
dækket af eksisterende danske sociale ordninger – fx udgif-
ter til lægebehandling og anden sygesikring, som dækker de
søfarende - således at de selvstændigt, dvs. uafhængigt af
om rederen indgiver ansøgning, har ret til dækning fra ord-
ningen. For at sikre mod en ”dobbeltdækning” giver lovfor-
slaget en adgang for Søfartsstyrelsen til at fastsætte nærmere
regler om den finansielle sikkerheds dækningsomfang, her-
under, at sikkerhedsstillelsen ikke skal omfatte ydelser, som
er omfattet af offentlige sociale sikringsordninger. Der kan
også fastsættes regler om dokumentation for rejste krav og
muligheden for at gøre kravet gældende direkte overfor stil-
leren af den finansielle sikkerhed. Det er hensigten bl.a. at
undtage krav, der i forvejen er dækket af den særlige syge-
sikringsordning for søfarende, fra kravet om sikkerhedsstil-
lelse. De nærmere vilkår herfor vil blive fastsat efter høring
af erhvervets parter. Det er også hensigten, at krav, der er
dækket af retten til syge- eller barselsdagpenge fra det of-
fentlige, vil blive undtaget fra kravet om sikkerhedsstillelse.
På tilsvarende måde vil det også kunne fastsættes, at fx en
privat forsikringsordning ikke skal omfatte de krav, som
dækkes af lønmodtagergarantiordningerne i de andre
EU/EØS lande.
Den finansielle sikkerhed skal stilles ved en godkendt for-
sikring eller anden tilsvarende finansiel sikkerhed. Den skal
give den søfarende direkte adgang til kompensation, dvs. an-
søgningen skal ikke indsendes gennem rederiet eller god-
kendes heraf, men den søfarende skal naturligvis kunne do-
kumentere sit krav.
9
Konventionen stiller krav om, at der på skibe med en brutto-
tonnage på 500 eller derover, som ikke udelukkende besejler
havne i flagstaten, skal opslås et certifikat eller anden doku-
mentation udstedt af leverandøren af den finansielle sikker-
hed, som attesterer, at ordningen har et dækningsomfang,
som lever op til kravene i konventionen. Det sker for at give
den søfarende oplysninger om, hvor den pågældende skal
henvende sig. På lignende måde vil der også på danske ski-
be fx være oplysninger om Lønmodtagernes Garantifond.
For skibe med en bruttotonnage på 500 BT eller derover vil
de nye krav om finansiel sikkerhed endvidere indgå i skibets
MLC-certificering, som foretages efter bestemmelsen i lo-
vens § 74 b og regler, som er udstedt i medfør denne be-
stemmelse.
Lovforslaget indebærer, at erhvervs- og vækstministeren
kan fastsætte nærmere regler om det certifikat, som leveran-
døren af den finansielle sikkerhed skal udstede. Bestemmel-
serne vedrørende certifikater vil blive udformet således, at
leverandøren af den finansielle sikkerhed skal indestå for at
dække samtlige de krav, der er omfattet af de nye bestem-
melser og de regler udstedt i medfør heraf, dog ikke krav der
fx er dækket af Lønmodtagernes Garantifond. Det betyder,
at forsikringen også skal omfatte eventuelle søfarende uden
ansættelsesretlig tilknytning til Danmark. Såfremt forsik-
ringsselskabet eller leverandøren af den finansielle sikker-
hed over for rederen i det underliggende retsforhold betinger
sig, at rederiet alene anvender søfarende, som er omfattet af
Lønmodtagernes Garantifonds dækning, vil det således blive
selskabets risiko, såfremt rederiet handler i strid hermed.
Bestemmelsen i lovens § 75 giver hjemmel for erhvervs- og
vækstministeren til at fastsætte regler, der fraviger lovens al-
mindelige bestemmelser for fiskeskibe. Fiskeskibe er ikke
omfattet af konventionen om de søfarendes arbejdsforhold,
og det er hensigten, at fiskeskibe derfor ikke omfattes af de
nye bestemmelser om finansiel sikkerhed. Det er den samme
ordning, der er anvendt i forbindelse med gennemførelsen af
konventionsreglerne fra 2006.
2.1.3.2. Finansiel sikkerhed vedr. arbejdsskader og er-
hvervsbetingede sygdomme
Det nye konventionskrav om, at der skal foreligge et certifi-
kat som dokumentation for arbejdsskadeordningen på skibe-
ne, gennemføres ved indførelse af lovhjemmel til at fastsæt-
te nærmere regler om sådan certificering ved bekendtgørel-
se, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 73 d i lov om sø-
farendes ansættelsesforhold, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
2.2. Øget sikkerhed ved større maritime anlægsarbejder
2.2.1. Gældende ret
Det følger af arbejdsmiljølovens § 37, at ved bygge- og an-
lægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på
samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og
koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sik-
kerhed og sundhed.
Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om æn-
dring af arbejdsmiljøloven (L 172, FT 2000-2001), at bag-
grunden for bestemmelsen i arbejdsmiljølovens § 37 er, at
det forekommer rimeligt at stille krav til bygherren på områ-
der, hvor denne i kraft af sin position som økonomisk an-
svarlig for hele byggeriet udøver en meget væsentlig indfly-
delse på arbejdsmiljøarbejdet i planlægningen og under op-
førelsen af byggeriet eller anlægsarbejdet. Det er således
bygherren, der har den indflydelse, der skal til for at tage det
reelle initiativ til at sikre, at der udarbejdes en plan for byg-
gepladsens sikkerhed og sundhed, at der sker en koordine-
ring af sikkerhedsarbejdet på byggepladsen, og at der træf-
fes aftale med arbejdsgiverne om at etablere og vedligeholde
sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Det er for-
hold, som har væsentlig betydning for sikkerheden og sund-
heden for de beskæftige på byggepladsen.
Arbejdsmiljølovens regler gælder dog ifølge arbejdsmiljølo-
vens § 3, stk. 2, kun for søfart og fiskeri for så vidt angår
lastning og losning af skibe, herunder fiskefartøjer, og for
værftsarbejde om bord i skibe og arbejde, der må ligestilles
hermed. Erhvervs- og vækstministeren kan efter lov om sik-
kerhed til søs fastsætte regler om skibes drift m.v., herunder
om de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, hvorunder
arbejde om bord, som ikke er omfattet af lov om arbejdsmil-
jø, skal udføres.
Drift af specialfartøjer, der deltager i byggearbejder i forbin-
delse med entreprenørarbejder, fx i forbindelse med uddyb-
ning, kabellægning m.v., anses som søfart og omfattes ikke
af arbejdsmiljøloven. Ved bygning fx af broer og havvind-
mølleparker vil en del af arbejdet imidlertid blive udført af
besætningen om bord på sådanne specialfartøjer, som derfor
ikke vil være omfattet bygherrens forpligtelser efter arbejds-
miljølovens § 37. Der er derfor behov for at fastsætte selv-
stændige regler herom i lov om sikkerhed til søs.
Der foregår i øvrigt altid en koordination mellem Søfartssty-
relsen og Arbejdstilsynet forud for større bygge- og anlægs-
arbejder, der delvis udføres til søs.
2.2.2. Ministeriets overvejelser
Det vurderes, at bygherrens pligt til at koordinere de invol-
verede entreprenørers foranstaltninger til at sikre arbejdsmil-
jøet bør udvides til også at omfatte arbejde, som udføres på
skibe i forbindelse med større anlægsarbejder til søs, og som
ikke omfattes af bestemmelserne i arbejdsmiljøloven.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Der foreslås ændringer i lov om sikkerhed til søs, søloven
og lov om skibes besætning, der har til formål at fremme de
ansattes sikkerhed og sundhed ved bygge- og anlægsvirk-
somhed, der udføres til søs. Det foreslås således, at er-
10
hvervs- og vækstministeren får adgang til at fastsætte regler
om, at bygherren skal medvirke til, at bygge- og anlægsvirk-
somhed, der foregår helt eller delvist til søs, bliver udført
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Bestem-
melserne supplerer arbejdsmiljølovens regler om bygherrens
forpligtelser, således at bygherren også skal medvirke til at
sikre arbejdsmiljøet i forbindelse med de aktiviteter, som ik-
ke er omfattet af arbejdsmiljøloven, men af lov om sikker-
hed til søs. Hjemmelsbestemmelsen omfatter også anlægsar-
bejder i tilknytning til indvinding af olie og gas, men der
vurderes ikke noget aktuelt behov for, at de kommende be-
kendtgørelser udstrækkes til at omfatte sådanne anlægsar-
bejder, idet det allerede følger af off-shoresikkerhedsloven,
at rettighedshaverne skal sikre, at sikkerheds- og sundheds-
mæssige risici, herunder risici i relation til arbejdsmiljøet, i
forbindelse med sådanne anlægsarbejder er identificeret,
vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk
muligt.
2.3. Forsikring i forbindelse med vragfjernelse
2.3.1. Gældende ret
Ved lov nr. 1384 af 23. december 2012 blev der indsat et nyt
kapitel 8 a i søloven om ansvar for vragfjernelse efter en sø-
ulykke og pligt til forsikring, der dækker vragfjernelse. Stør-
stedelen af bestemmelserne i kapitel 8 a gennemfører Nairo-
bikonventionen af 23. maj 2007 om fjernelse af vrag (vrag-
fjernelseskonventionen) i dansk ret. Kapitel 8 a indeholder
herudover også bestemmelser, hvorefter den, der bugserer et
skib, et vrag eller en anden genstand uanset det bugseredes
størrelse og uden hensyn til skyld er ansvarlig for omkost-
ninger forbundet med vragfjernelse, hvis der sker forlis eller
lignende på dansk territorium i forbindelse med slæbet. Den,
der bugserer skibet, vraget eller genstanden er forpligtet til
at tegne en forsikring, der dækker dette ansvar.
De dele af sølovens kapitel 8 a, der gennemfører vragfjerne-
lseskonventionen i dansk ret, er sat i kraft samtidig med
vragfjernelseskonventionens ikrafttræden den 14. april
2015, mens bestemmelserne om ansvar og forsikringspligt
ved bugsering ikke er sat i kraft.
2.3.2. Ministeriets overvejelser
Efter lovens vedtagelse har Søfartsstyrelsen modtaget hen-
vendelser fra bugseringsbranchen, der finder reglerne pro-
blematiske, da de er i strid med de principper, som anvendes
internationalt ved bugsering, og som bygger på knock-for-
knock-princippet, hvorefter den, der har bestilt bugseringen
og den, der bugserer, hver især er ansvarlig for skader, der
vedrører deres eget fartøj eller genstand. Forsikringsbranch-
en har oplyst, at det på den baggrund vil være problematisk
at indgå forsikringsaftaler, der dækker bugseringsskibenes
ansvar efter loven.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Forslaget indebærer, at den, der bestiller en bugsering af et
skib eller andre genstande, som ikke er dækket af en vrag-
fjernelsesforsikring uden hensyn til skyld, er ansvarlig for
omkostningerne forbundet med det bugseredes lokalisering,
afmærkning, fjernelse og bjærgning, når genstanden, skibet
eller vraget i forbindelse med bugseringen forliser, tabes,
strander, synker eller driver til søs eller lignende på dansk
territorium. Den, der bestiller en sådan bugsering, er endvi-
dere ansvarlig for at tegne en forsikring eller have anden til-
svarende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret for om-
kostningerne. Bestilleren er endvidere forpligtet til at sikre,
at slæbet er sødygtigt.
Den, der udfører bugseringen, er subsidiært ansvarlig for
omkostningerne til vragfjernelse m.v., dvs. at ansvaret kun
bliver pålagt den, der udfører bugseringen, hvis den, der har
bestilt bugseringen, ikke er i stand til at betale omkostnin-
gerne for vragfjernelse m.v., hvilket normalt kun vil være
tilfældet, hvor den, der har bestilt bugseringen er insolvent
samtidig med, at der i strid med loven ikke er tegnet en gyl-
dig forsikring eller stillet anden tilsvarende sikkerhed for
omkostningerne ved vragfjernelse m.v. Den, der udfører
bugseringen, har pligt til at tegne en forsikring eller stille
anden sikkerhed, som dækker den pågældendes ansvar. For-
slaget skal gøre det lettere at tegne forsikring i forbindelse
med bugsering samtidig med, at det fortsat sikres, at staten
ikke for egen regning skal fjerne skibe eller andre genstan-
de, der tabes under en bugsering.
Forsikring og Pension har i deres høringssvar oplyst, at det
vil være muligt at forsikre den i forslaget foreslåede ord-
ning.
2.4. Effektivisering af dykkerområdet
2.4.1. Gældende ret
Lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2014, fastsætter at dykker-
materiel, herunder hjælpemateriel, der anvendes til dykker-
arbejde eller til udlejning, skal synes. Synet foretages aktuelt
af Søfartsstyrelsen mod brugerbetaling.
2.4.2. Ministeriets overvejelser
Det vurderes, at Søfartsstyrelsen kan målrette og effektivise-
re sin synsvirksomhed ved at give private virksomheder
m.v., der har ekspertise på dykkerområdet, mulighed for at
foretage de lovpligtige syn af dykkermateriel. Derved kan
de eksisterende kompetencer på dette specialområde anven-
des mere optimalt.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Lovforslaget indebærer, at der skabes hjemmel til, at er-
hvervs- og vækstministeren på nærmere angivne vilkår kan
11
autorisere klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller
enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne at foretage syn
af dykkermateriel.
2.5. Andre justeringer på søfartsområdet
2.5.1. Gældende ret
2.5.1.1. Forenkling af reglerne om skibsofficerers fratrædel-
sesgodtgørelse
Ifølge § 42 i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. har
en skibsofficer, som har været ansat i et rederi uafbrudt i 12,
15 eller 18 år, ret til at få udbetalt en fratrædelsesgodtgørel-
se fra rederen svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders
løn, hvis rederen opsiger den pågældende.
Rederen er dog fritaget fra at betale fratrædelsesgodtgørel-
sen, hvis officeren vil modtage folkepension eller alderspen-
sion, fordi der er indbetalt til en arbejdsgiverbetalt pensions-
ordning.
Rederen er ikke fritaget fra at betale fratrædelsesgodtgørel-
sen, hvis officeren vil modtage invalidepension, efterløn el-
ler andre sociale ydelser. Bestemmelsen i lovens § 42 som
beskrevet ovenfor svarer til princippet i den hidtidige affat-
telse af funktionærlovens § 2 a. Dermed har det været sikret,
at søfarende har samme retsstilling i henhold til lov om søfa-
rendes ansættelsesforhold m.v. som lønmodtagere havde ef-
ter den hidtidige § 2 a i funktionærloven.
2.5.1.2. Justering vedr. virksomheders indberetning til Den
Internationale Fond for Olieskadeerstatning (IOPC)
Sølovens § 202, stk. 4, indeholder hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt for den, som
modtager olie i Danmark. Sådanne regler er fastsat i be-
kendtgørelse nr. 35 af 15. januar 2014 om danske oliemod-
tageres oplysnings- og bidragspligt til den internationale
fond for erstatning af skader ved olieforurening, 1992
(1992-fondskonventionen) og protokollen af 2003 til 1992-
fondskonventionen (den supplerende fond). I medfør af be-
kendtgørelsen skal den, som modtager bidragspligtig olie,
bl.a. hvert år give oplysninger om det modtagne kvantum
olie (olierapport) til Energistyrelsen. Olierapporterne sendes
via Søfartsstyrelsen til Den Internationale Fond for Olieska-
deerstatning (IOPC), som yder erstatning til ofre for skader
forårsaget af olieforurening fra tankskibe. IOPC finansieres
af bidrag fra oliemodtagere i alle IOPC-medlemsstaterne.
Bidraget fra den enkelte modtager af olie fastsættes for-
holdsmæssigt ud fra, hvor meget olie den pågældende har
modtaget.
2.5.1.3. Justering af regler om skibsregistrering:
Det følger af søloven, at Skibsregistrators afgørelser kan
indbringes for landsretten i den landsretskreds, hvor det på-
gældende skibs rederi er hjemmehørende. Loven indeholder
ikke bestemmelser om, hvor Skibsregistrators afgørelser
skal indbringes, hvis det pågældende skibs rederi er hjem-
mehørende uden for Danmark. Det antages imidlertid, at
klagerne også i dag vil skulle indbringes for Østre Landsret i
tilfælde hvor skibets reder ikke er hjemhørende under Vester
Landsrets område.
2.5.2. Ministeriets overvejelser
2.5.2.1. Forenkling af reglerne om skibsofficerers fratrædel-
sesgodtgørelse
Folketinget vedtog den 22. januar 2015 som en opfølgning
på en dom fra EU-domstolen en ændring af funktionærlo-
vens § 2 a, hvorved der skete en betydelig forenkling af be-
stemmelsen, således at der også er ret til fratrædelsesgodtgø-
relse for opsagte skibsofficerer, der modtager pension (lov
nr. 52 af 27. januar 2015). Der henvises om ændringen af
funktionærlovens § 2 a til Folketingstidende A, lovforslag
nr. L 84, 2014-15 (1. samling). Lovændringen blev gennem-
ført som følge af et kompromis mellem arbejdsmarkedets
parter i Beskæftigelsesministeriets Implementeringsudvalg
for at sikre dels overensstemmelse med EU-retten og dels en
så overskuelig og enkel bestemmelse som mulig.
2.5.2.2. Justering vedr. virksomheders indberetning til Den
Internationale Fond for Olieskadeerstatning (IOPC)
Sølovens § 202, stk. 4, giver allerede i dag erhvervs- og
vækstministeren hjemmel til at fastsætte regler om oplys-
nings- og bidragspligt for den, som modtager olie i Dan-
mark. Det vurderes dog, at der er behov for at præcisere, at
ministeren i den forbindelse kan fastsættes regler om, at den,
der indberetter oplysningerne har pligt til at indsende en re-
visorerklæring om rigtigheden af oplysningerne.
2.5.2.3. Justering af regler om skibsregistrering
Med lov nr. 619 af 12. juni 2013 om ændring af § 2 i sølo-
ven er det blevet muligt at registrere handelsskibe, som til-
hører personer, selskaber el.lign., som er omfattet af EU’s
regler om etableringsret, arbejdskraftens frie bevægelighed
og udveksling af tjenesteydelser i dansk register uden at re-
deriet foretager en egentlig etablering i Danmark, idet der er
et krav om aktivitet i forhold til skibet i Danmark. Det vur-
deres derfor, at der er behov for at regulere, for hvilken ret,
Skibsregistrators afgørelser skal indbringes, i situationer,
hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehørende uden
for Danmark.
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.5.3.1. Forenkling af reglerne om skibsofficerers fratrædel-
sesgodtgørelse
For fortsat at sikre søfarende den samme retsstilling, som
lønmodtagere har efter funktionærlovens § 2 a, foreslås § 42
12
i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. ændret som en
konsekvens af ændringen af funktionærlovens § 2 a. Udover
at sikre overensstemmelse med EU-retten vil den foreslåede
ændring gøre forståelsen og anvendelsen af bestemmelsen i
§ 42 mere overskuelig og enkel.
2.5.3.2. Justering vedr. virksomheders indberetning til Den
Internationale Fond for Olieskadeerstatning (IOPC)
Forslaget indebærer, at det præciseres i sølovens § 202, stk.
4, at der kan fastsættes regler om, at den, der modtager olie
og derfor skal indberette oplysninger herom, også skal have
pligt til at indsende en revisorerklæring om rigtigheden af de
indberettede oplysninger.
2.5.3.3. Justering af regler om skibsregistrering
Det præcisere i søloven, at Skibsregistrators afgørelser i
henhold til loven skal indbringes for Østre Landsret i de si-
tuationer, hvor det pågældende skibs rederi er hjemmehø-
rende uden for Danmark.
Desuden gennemføres andre mindre justeringer af lov om
skibes besætning og lov om sikkerhed til søs.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Eventuelle statsfinansielle konsekvenser vil blive afholdt in-
den for Erhvervs- og Vækstministeriets eksisterende økono-
miske rammer.
Lovforslaget indebærer ikke konsekvenser for kommuner og
regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Gældende dansk ret lever i vidt omfang op til ændringerne i
konventionen om søfarendes arbejdsforhold. Konventions-
ændringerne forventes internationalt at medføre en styrkelse
af det danske rederierhvervs konkurrenceevne, idet uden-
landske rederier vil skulle følge en standard, der i vidt om-
fang svarer til den, som danske rederier allerede følger. De
nye krav, som i vidt omfang svarer til det, som danske rede-
rier allerede skal leve op til, vil omfatte skibe fra de 68 lan-
de, som har ratificeret konventionen, herunder en række EU-
lande og store søfartsnationer, når de træder i kraft. Hertil
kommer at skibe, der kommer fra ikke-konventionslande, vil
skulle leve op til tilsvarende krav, når de anløber en havn i
et konventionsland.
Lovforslaget vil dog have løbende direkte økonomiske kon-
sekvenser (løbende øvrige efterlevelsesomkostninger) for
rederierhvervet i form af betaling for den finansielle sikker-
hed på de få områder, hvor konventionen går videre end de
gældende danske regler. Disse forventes imidlertid ikke at
blive væsentlige. Det bemærkes i denne forbindelse, at lov-
forslaget bl.a. for at opnå en begrænsning af udgifterne, er
opbygget således, at den eksisterende ordning i Lønmodta-
gernes Garantifond opretholdes uændret, og suppleres af
krav om yderligere sikkerhedsstillelse for de søfarende, som
ikke er omfattet af fondens dækning og på de områder, hvor
fondens dækning ikke fuldt ud lever op til konventionens
krav
Lovforslaget indebærer mindre administrative byrder for re-
derierne, idet skibene skal opslå certifikater eller anden do-
kumentation for bl.a. den finansielle sikkerhed. De pågæl-
dende skibe skal dog allerede i dag opslå et certifikat om-
bord, der dokumenterer, at skibet lever op til konventionen.
Forslaget vurderes ikke at gå videre end konventionen.
Forslaget om styrket sikkerhed ved større maritime anlægs-
projekter i Danmark vil medføre meget begrænsede udgifter
for bygherrerne.
Det forventes endvidere, at forslaget vedr. forsikring i for-
bindelse med bugsering af skibe, vrag og lignende i mindre
omfang vil have positive løbende direkte økonomiske kon-
sekvenser (løbende øvrige efterlevelsesomkostninger) for
bugseringsvirksomhederne, da ændringerne skaber mere for-
delagtige muligheder for at tegne forsikring.
Ændringen af virksomheders indberetning IOPC kan des-
uden have mindre løbende administrative konsekvenser for
de virksomheder, der importerer store mængder olie, idet de
forpligtes til at indsende en revisorerklæring. Det drejede sig
i 2014 om seks større virksomheder. Der er dog alene tale
om en præcisering af den gældende hjemmel til at fastsætte
nærmere regler om indberetning af olie, og det vurderes, at
de pågældende virksomheder allerede i dag får revideret de-
res regnskaber. De administrative byrder forbundet hermed
vil derfor være marginale.
Ændringen vedrørende skibsofficerers fratrædelsesgodtgø-
relser vil have mindre løbende øvrige efterlevelseskonse-
kvenser for rederierne. Forslaget går ikke videre end de EU-
retlige forpligtelser og de ændringer, som blev gennemført i
funktionærloven.
Muligheden for, at Erhvervs- og vækstministeren kan autori-
sere virksomheder m.v. til at foretage syn af dykkermateriel
vurderes desuden at kunne få mindre administrative konse-
kvenser for de virksomheder m.v., der autoriseres til at udfø-
re syn. Det forventes at dreje sig om ca. 5-10 virksomheder.
Virksomhederne m.v. vil dog samtidig få mulighed for at
påtage sig nye opgaver og dermed forbedre deres indtje-
ningsgrundlag.
Lovforslaget vil samlet set have øvrige efterlevelsesomkost-
ninger på mindre end 10 mio. kr. og administrative konse-
kvenser på mindre end 4 mio. kr. årligt.
5. Administrative konsekvenser for borgere
13
Lovforslaget forventes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgere.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konse-
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Ændringen af bestemmelserne om skibsofficerers fratrædel-
sesgodtgørelser sikrer overensstemmelse med EU-retten. Ef-
ter lovforslaget vil skibsofficerer ikke - som i gældende ret -
være afskåret fra at opnå fratrædelsesgodtgørelse i situatio-
ner, hvor officeren ved fratrædelsen oppebærer folkepension
eller alderspension. Den foreslåede ændring svarer fuldt ud
til den ændring i funktionærlovens regler om fratrædelses-
godtgørelse, der blev vedtaget i 2015 som opfølgning på
EU-Domstolens afgørelse i sag C-499/08.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden d. 26.oktober til d. 24.
november 2015 været sendt i høring hos følgende myndig-
heder og organisationer m.v.:
Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Selvstyre, Advokatrå-
det, Assuranceforeningen SKULD, Bilfærgernes Rederifor-
ening, Brancheforeningen for Dykkermateriel, CO-SEA,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dan-
ske Maritime, Dansk Navigatørforening, Dansk Industri,
Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Rib Charterfor-
ening, Danske Advokater, Dansk Sejlunion, Danmarks Fri-
tidssejlerunion, Danske Havne, Danske Lodser, Danske Re-
gioner, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Energi- og
Olieforum, Fag og Arbejde (FOA), Fagligt Fælles Forbund
(3F), 3F Sømændene, Foreningen Danske Olieberedskabs-
lagre, Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Fiskernes
Forbund, Forbrugerrådet, Foreningen af Småøernes Færge-
selskaber, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, HORESTA,
KL, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Ga-
rantifond, Maskinmestrenes Forening, Offentligt Ansattes
Organisationer, Oil Gas Denmark, Radiotelegrafistforenin-
gen af 1917, Rederiforeningen af 2010, Sammenslutningen
af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibsmæglerforeningen, Små-
øernes Færgeselskaber, Statstjenestemændenes Centralorga-
nisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere,
Søværnets Dykkerskole, Dansk Navigatørforening og Træ-
skibssammenslutningen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/medudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Eventuelle statsfinansielle konsekvenser
vil blive afholdt inden for Erhvervs- og
Vækstministeriets eksisterende økono-
miske rammer.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vil have mindre løbende
(positive) efterlevelseskonsekvenser for
bugseringsselskaber.
Lovforslaget vil samlet set have øvrige
efterlevelsesomkostninger på mindre
end 10 mio. kr. årligt.
Lovforslaget vil indebære mindre lø-
bende (negative) efterlevelsesomkost-
ninger for rederierne og for bygherrer
for større maritime anlægsprojekter.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vil indebære mindre lø-
bende (positive) administrative konse-
kvenser for rederierne.
Lovforslaget vil samlet set have øvrige
efterlevelsesomkostninger på mindre
end 10 mio. kr. og administrative kon-
sekvenser på mindre end 4 mio. kr. år-
ligt.
Lovforslaget vil indebære mindre lø-
bende (negative) administrative konse-
kvenser for de virksomheder, der im-
porterer store mængder olie.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Den foreslåede ændring vedr. skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse sikrer på
samme vis som de ændringer, der er foretaget i funktionærloven, at reglerne om
fratrædelsesgodtgørelse for skibsofficerer er i overensstemmelse med EU-retten
svarende til lov nr. 52 af 27. januar 2015 om ændring af funktionærloven.
14
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovens eksisterende fodnote udvides med forslaget, så der
henvises til EU-direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013
om visse af flagstatens ansvar for overholdelse og håndhæ-
velse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af
2006, EU-Tidende 2013, nr. L 329, side 1-4, som delvist
gennemføres med lovforslaget.
De dele af direktivet, som ikke gennemføres med forslaget,
er gennemført ved bekendtgørelse nr. 66 af 27. januar 2015
og bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2015.
Til nr. 2
Søfartsstyrelsen kan efter § 10 a, stk. 1, i lov om søfarendes
ansættelsesforhold m.v. - inden for rammerne af en pulje,
der er afsat på finansloven - yde tilskud bl.a. til dækning af
en række udgifter til underhold om bord og hjemrejse med
underhold for personer, der er blevet efterladt på skibe som
følge af rederiets misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Den foreslåede ændring præciserer, at der herunder kan ydes
tilskud til lægebehandling, indtil hjemrejse finder sted, til
personer, der som følge af rederens væsentlige misligholdel-
se af deres ansættelseskontrakt er efterladt på et dansk skib
eller på et udenlandsk skib i dansk havn. Puljen, der er afsat
på finansloven, tjener også til dækning af visse tilskud til
pårørende til søfarende, der er taget som gidsler af sørøvere,
jf. lovens § 10, a, stk. 2, og udgjorde på finansloven for
2014 1,2 mio. kr. og for 2015 udgjorde den 0,5 mio. kr. Der
er ikke planer om at forøge puljen. Derfor vil det blive drøf-
tet med søfartserhvervets parter, om der uden andre initiati-
ver fortsat er tilstrækkelige midler til rådighed til at sikre
puljens formål. Hvorvidt suspensionen af rederens forplig-
telse til selv at stille sikkerhed kan opretholdes, vil afhænge
af disse drøftelser.
Til nr. 3
Den gældende § 10 a, stk. 4, erstattes af de foreslåede § 73
a, stk. 5, og § 73 c i lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, hvortil der henvises.
Spørgsmålet om hvorvidt bekendtgørelse nr. 943 af 8. juli
2013 om finansiel sikkerhed for søfarendes hjemrejse, vil
blive videreført med hjemmel i den foreslåede § 73 a, stk.
5,afhænger af de drøftelser med søfartserhvervets parter,
som er omtalt ovenfor i bemærkningerne til § 1, nr. 1..
Til nr. 4
Reglerne om skibsofficerers fratrædelsesgodtgørelse juste-
res, så reglerne svarer til de ændringer, der blev gennemført
i funktionærlovens § 2 a ved lov nr. 52 af 27. januar 2015.
Efter lovforslaget vil skibsofficerer, ligesom det er tilfældet
for personer omfattet af funktionærloven, ikke længere være
afskåret fra at opnå fratrædelsesgodtgørelse i situationer,
hvor officeren ved fratrædelsen oppebærer folkepension el-
ler alderspension. Der sker ved en ophævelse af de gælden-
de § 42, stk. 2-4, i lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v. Den foreslåede ændring vedr. skibsofficerers fratrædel-
sesgodtgørelse sikrer således – på samme vis som ændrin-
gen af funktionærloven - at reglerne om fratrædelsesgodtgø-
relse fuldt ud er i overensstemmelse med EU-retten.
Til nr. 5
Bestemmelsen knytter sig til ændringen, der er foretaget
med lovforslagets § 1, nr. 4, og indebærer en forenklet op-
gørelse af fratrædelsesgodtgørelsen i § 42, stk. 1, i lov om
søfarendes ansættelsesforhold m.v. Denne ændring svarer
fuldt ud til en tilsvarende ændring af funktionærlovens § 2 a
ved lov nr. 52 af 27. januar 2015 og sikrer, at de søfarende
får den samme retsstilling, som lønmodtagere har efter funk-
tionærlovens § 2 a.
Til nr. 6
Ændringerne sikrer, at skibsføreren fortsat vil være omfattet
af reglerne vedr. hjemrejse med underhold og sikring af løn
og andet vederlag, herunder den foreslåede nye § 73 c i lov
om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Til nr. 7
Den foreslåede § 73 a, stk. 1, indebærer, at rederiet skal
etablere en finansiel sikkerhed, som dækker de i § 73 a, stk.
3, nævnte krav. Sikkerhedsstillelsen bliver kun aktuel, hvis
rederen i strid med ansættelseskontrakten ikke overholder
sine forpligtelser. I den typiske situation efterlades skibet i
en havn eller ligger for anker uden for havneområdet, og de
søfarende har hverken proviant eller fx olie til at sikre elek-
tricitet om bord til lys, køleskab og lignende. Dette vil ofte
være i slutningen af en periode, hvor den søfarende heller
ikke har fået løn. De nærmere betingelser for at blive anset
som efterladt fremgår af § 73 a, stk. 2., og følger konventio-
nen.
Sikkerhedsstillen kan have form af en forsikringsordning el-
ler en garantiordning, men kan også være medlemskab af en
gensidig solidarisk ordning, som sikrer, at der er tilstrække-
lige midler til rådighed, og som hurtigt kan yde bistand til
efterladte søfarende. Etableres den finansielle sikkerhed i
andet regi end et forsikringsselskab, skal den etableres såle-
des, at den er uafhængig af rederiet eller af arbejdsgiveren,
hvis denne er en anden, samt at driftskapital er beskyttet im-
od kreditorforfølgning i tilfælde af rederiets eller arbejdsgi-
15
verens insolvens. Den finansielle sikkerhed vil også kunne
være en kommunal eller statslig selvforsikringsordning.
Den finansielle sikkerhed skal dække situationer, hvor den
søfarende er efterladt. Med den foreslåede § 73 a, stk. 2, de-
fineres begrebet ”efterladte søfarende”, ligesom det er tilfæl-
det i konventionen, således at det som noget nyt også omfat-
ter tilfælde, hvor der ikke er betalt løn i to måneder. Deri-
mod anses den søfarende ikke som efterladt i situationer,
hvor den søfarende har modtaget en reel løn, men hvor der
er uenighed imellem arbejdsgiveren og den ansatte om en-
kelte løndele eller tillæg, fx overtidsbetaling, eller anden
supplerende godtgørelse, anciennitetsstigninger, overtidsbe-
talinger og lignende. I tilfælde, hvor den søfarende har mod-
taget løn, vil en eventuel uoverensstemmelse imellem rede-
ren og den søfarende om hvilke supplerende ydelser, den sø-
farende har ret til, derved skulle afklares inden for det fag-
retlige system og ved domstolene.
Det følger af bestemmelsen i lovens § 49, nr. 26, at man-
glende betaling af løn m.v. til skibsføreren også omfattes af
den finansielle sikkerhed.
Såfremt den søfarende er efterladt, skal den finansielle sik-
kerhed dække samtlige de i den foreslåede § 73 a, stk. 3, nr.
1 og 2, nævnte krav, jf. dog nedenfor om muligheden for at
undtage krav, som er dækket af andre ordninger, og om mi-
nisterens adgang til at bestemme, at den på finansloven af-
satte pulje skal tjene som sikkerhed for de i nr. 1 nævnte
krav.
Den foreslåede § 73 a, stk. 3, nr. 1, omfatter midler til
dækning af den søfarendes grundlæggende behov, herunder
bl.a. mad, tøj, overnatning, drikkevandsforsyning, og fornø-
dent brændstof, så de søfarende kan være om bord på skibet,
nødvendig lægebehandling og andre rimelige omkostninger
i perioden fra de søfarende blev efterladt, og indtil de kom-
mer hjem. Bestemmelsen omfatter dog ikke dækning af
brændstofudgifter, der fx er nødvendige for at manøvrere
skibet. Bestemmelsen omfatter endvidere midler til sikring
af, at der kan ske hjemrejse med underhold. Hjemrejsen skal
ske med passende og hurtige transportmidler, normalt fly
ved længere rejser, og midlerne skal være tilstrækkelige til
at dække mad og overnatning, transport af den søfarendes
ejendele og andre rimelige omkostninger.
Udover løn (hyre) omfatter den foreslåede § 73 a, stk. 3, nr.
2, andet vederlag, der ydes den søfarende som følge af an-
sættelsesforholdet, herunder tillæg, der ydes for særlig tjene-
ste eller for særligt hårdt og byrdefuldt arbejde eller lignen-
de (funktionstillæg), ubetalte pensionsbidrag, erstatning for
afbrydelse af arbejdsforholdet, godtgørelse i forbindelse
med opsigelse eller afbrydelse af arbejdsforholdet, alderstil-
læg samt feriegodtgørelse. De søfarendes løn under sygdom
og barsel vil være omfattet af bestemmelsen. Der vil ved ud-
møntningen af reglerne kunne tages hensyn til, at søfarende
på danske skibe normalt har ret til dagpenge i en bestemt pe-
riode efter arbejdsgiverperioden, og at sikkerheden ikke skal
dække i det omfang, hvor det offentlige giver et lønsubstitut
dvs. dagpenge. Skulle forsikringsselskabet, uanset dette for-
hold, have udbetalt løn udover arbejdsgiverperioden, indtræ-
der det i rederiets ret til dagpengerefusion.
Den finansielle sikkerhed skal mindst dække fire måneders
løn og andet vederlag og kun i det omfang, de pågældende
krav ikke er dækket af Lønmodtagernes Garantifond.
For eksempel har en skibsofficer, som ikke er dækket af
Lønmodtagernes Garantifond, fordi ansættelsesforholdet
savner dansk tilknytning, kun ret til betaling fra leverandø-
ren af den finansielle sikkerhed svarende til fire måneders
hyre, selvom den pågældende har to måneders hyre til gode
hos arbejdsgiveren, og der gælder et opsigelsesvarsel på tre
måneder. Derudover vil den finansielle garanti dog også
skulle dække den pågældendes eventuelle ret til godtgørelse
efter lovens §§ 42-45, såfremt ansættelsesforholdets varig-
hed opfylder betingelserne i de nævnte lovbestemmelser.
Lønmodtagernes Garantifonds anmeldelsesfrist vil også
gælde i sådanne situationer. Ordningen forudsætter derfor,
at den søfarende anmelder sine krav over for rederiet/
arbejdsgiveren både til Lønmodtagerens Garantifond og til
leverandøren af den finansielle sikkerhed.
Fonden dækker alene, såfremt der er indledt konkurs- eller
anden insolvensbehandling, eller hvis virksomheden er en-
deligt ophørt, og det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af
stand til at betale kravet. De søfarendes ret til bistand fra le-
verandøren af den finansielle sikkerhed kan imidlertid ind-
træde på et tidligere tidspunkt, hvis det med den fornødne
dokumentation godtgøres, at en søfarende må anses for at
være efterladt i lovens forstand, herunder hvis han eller hun
ikke har modtaget løn eller andet vederlag i to måneder. Do-
kumentationen for ansættelsesforholdet kan fx være den sø-
farendes ansættelseskontrakt. Den søfarende vil derudover
skulle godtgøre, at den pågældende er efterladt. Dette vil fx
kunne ske ved fremsendelse af oplysninger om forholdene
om bord på skibet. I praksis volder det ikke tvivl, hvorvidt
søfarende må anses som efterladte, idet de typisk henvender
sig til flagstatens myndigheder, havnemyndigheder eller
fagforeninger for at få bistand. Når udbyderen af den finan-
sielle sikkerhed bliver bekendt med krav, der ved en kom-
mende konkurs m.v. ville kunne blive omfattet af fondens
dækning, vil leverandøren skulle sikre sig, at der samtidig
indledes insolvensbehandling, såfremt den pågældende øn-
sker, at begrænse sin udbetaling til den del, som fonden ikke
dækker.
Søfartsstyrelsen vil efter den foreslåede § 73 a, stk. 4, kunne
fastsætte regler om den finansielle sikkerhed, herunder om
vilkårene i ordningen. Der vil endvidere, for at sikre at der
er tilstrækkelige midler til rådighed, kunne stilles krav til le-
verandørerne af ordningerne i det omfang, de ikke er god-
kendt som finansielle virksomheder i medfør af lov om fi-
nansiel virksomhed.
Der vil endvidere efter den foreslåede § 73, a, stk. 4 kunne
fastsættes regler om dokumentation for de krav, som rejses
16
over for udbyderen af den finansielle sikkerhed. Det vil i
den forbindelse blive fastsat, at den pågældende enten skal
give udbyderen bemyndigelse til at indhente oplysninger
hos Lønmodtagerens Garantifond om fondens dækning, el-
ler selv indhente sådan dokumentation.
Forsikringspolicer og garantier fra leverandører af finansiel-
le ydelser udstedes i praksis aldrig uden beløbsgrænser, og
det vil derfor også være nødvendigt at fastsætte regler om
minimumsdækning. Den vil blive fastsat således, at der er
god sikkerhed for, at samtlige krav på løn og andet vederlag,
som ikke er omfattet af dækningen i Lønmodtagernes Ga-
rantifond eller tilsvarende dækning fra en anden garantiinsti-
tution, der er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/94/EF, vil blive dækket for alle søfa-
rende.
Hvis rederiet er omfattet af en offentlig selvforsikringsord-
ning (statslig, regional eller kommunal), kan ansvaret dæk-
kes ved en sådan selvforsikringsordning, og der er derfor ik-
ke pligt til at tegne forsikring. Der er heller ikke pligt for re-
deren eller arbejdsgiveren, hvis denne er en anden end rede-
ren, til at tegne forsikring efter bestemmelsen i stk. 3, nr. 2,
for søfarende, som arbejder frivilligt, og som derfor ikke op-
pebærer løn eller andet vederlag.
Som nævnt i punkt 2.1.2 er det hensigten, at den finansielle
garanti ikke skal omfatte krav, der er dækket af den særlige
sygesikringsordning for søfarende samt syge og barselsløn, i
det omfang de pågældende krav er omfattet af retten til sy-
ge- og barselsdagpenge. De nærmere regler herom vil blive
fastsat efter forhandling med erhvervets parter i medfør af
den foreslåede § 73 a, stk. 4. Der vil endvidere i medfør af
denne bestemmelse kunne fastsættes regler, som sidestiller
dækningen i andre europæiske lønmodtagergarantiordnin-
ger, som er oprettet inden for rammerne af direktiv
2008/94/EF, med Lønmodtagernes Garantifonds dækning.
Da Danmark efter konventionen er forpligtet til at sikre, at
alle søfarende på danske skibe er omfattet af ordninger, som
lever op til konventionens krav, og at der foreligger certifi-
kater og anden dokumentation herfor, forudsætter en sådan
sidestilling, at den pågældende medlemsstat og/eller garan-
tiinstitutionen tilvejebringer de fornødne oplysninger og do-
kumentation om dækningsomfang og den bagved liggende
sikkerhedsstillelse m.v. Det bemærkes i den forbindelse, at
direktivet kun i begrænset omfang harmoniserer de enkelte
institutioners dækningsomfang m.v.
Den finansielle sikkerhed må efter konventionen kun ophøre
inden udløbet af den angivne gyldighedsperiode, såfremt le-
verandøren af ordningen med mindst 30 dages varsel har un-
derrettet flagstatens myndigheder herom. Formålet med det-
te er at sikre en karensperiode, hvor den søfarende har mu-
lighed for at anmelde sit krav, og myndighederne har mulig-
hed for at træffe beslutning om at tilbageholde skibet, når
forsikringen er udløbet, medmindre, der er tegnet en ny for-
sikring, som lever op til reglerne. Der vil i medfør af den
foreslåede § 73 a, stk. 4, ved bekendtgørelse blive fastsat
regler herom.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter den foreslåede § 73
a, stk. 5, træffe beslutning om, at puljen, som er afsat på fi-
nansloven i medfør af lovens § 10 a, stk. 3, udgør sikkerhed
til dækning af de i den foreslåede § 73 a, stk. 1, nr. 3, nævn-
te udgifter vedrørende efterladte søfarendes grundlæggende
behov. Det foreslåede stk. 5 svarer til den gældende § 10 a,
stk. 4, i loven, idet de krav, som puljen kan tjene til sikker-
hed for, dog udvides til at omfatte andre fundamentale be-
hov hos efterladt søfarende end hjemrejse med underhold.
Såfremt der indtræder hændelser, som indebærer, at den af-
satte pulje ikke slår til, vil erhvervs- og vækstministeren
skulle forelægge et aktstykke for Folketingets Finansudvalg
med henblik på at opnå bevilling, der dækker de allerede
indtrådte krav, ligesom der vil skulle træffes afgørelse om,
hvorledes der fremover skal etableres sikkerhed for kom-
mende tilfælde.
Lovforslaget medfører ingen begrænsning i de søfarendes
adgang til at anvende de øvrige eksisterende retsmidler, som
står til rådighed for at sikre deres krav, herunder sølovens
bestemmelser om arrest og om søpanteret for udestående hy-
rekrav. Har den søfarende imidlertid fået dækket sine krav
via rederiets forsikring, er der ikke længere et grundlag for
at få en søpanteret.
Bekendtgørelse nr. 943 af 8. juli 2013 om finansiel sikker-
hed for søfarendes hjemrejse opretholdes uændret med
hjemmel i den foreslåede § 73 a, stk. 5. Det sker på grundlag
af puljen, der er afsat på finansloven for 2015. Såfremt pul-
jen ændres, vil det blive overvejet, hvorvidt bekendtgørelsen
evt. skal konsekvensændres eller ophæves.
Flagstaterne skal efter konventionen kræve, at der på skibe
med en bruttotonnage på 500 eller derover, som ikke ude-
lukkende besejler havne, som ligger på flagstatens område,
skal medbringe et certifikat eller anden dokumentation ud-
stedt af leverandøren af den finansielle sikkerhed. Et eksem-
plar heraf skal opslås et sted om bord, som er tilgængeligt
for de søfarende. Den foreslåede § 73 a, stk. 6, giver Sø-
fartsstyrelsen adgang til at fastsætte de nærmere regler her-
om.
Det vil endvidere for skibe med en bruttotonnage på 500 og
derover, som sejler i udenrigsfart, som led i skibets generel-
le MCL certificering skulle kontrolles, at der er etableret fi-
nansiel sikkerhed i overensstemmelse med konventionens
krav. For skibe, som allerede er certificerede efter den eksi-
sterende konvention, vil dette skulle ske ved første fornyelse
af skibets certifikat efter de nye regler træder i kraft interna-
tionalt. Der vil i medfør af den eksisterende bestemmelse i
lovens § 74 b, stk.1, 2. pkt., blive fastsat regler herom.
Til nr. 8
Med den foreslåede § 73 c videreføres hjemlen i den gæl-
dende § 73 a, stk. 2, til at fastsætte regler om fri hjemrejse
med underhold og de to bekendtgørelser. Den gældende §
73 a, stk. 2, i loven giver erhvervs- og vækstministeren ad-
17
gang til at fastsætte nærmere regler om den fri hjemrejse
med underhold, som de søfarende har ret til i medfør af lo-
ven. Hjemmelsbestemmelsen er udnyttet ved to bekendtgø-
relser, der gælder for henholdsvis søfarende og fiskere. Efter
den gældende § 73 a, stk. 2, i loven kan der endvidere fast-
sættes regler om finansiel sikkerhed. Sådanne regler fastsæt-
tes fremover efter den foreslåede § 73 a, stk. 4.
Den foreslåede § 73 d vedrører certificering m.v. for finan-
siel sikkerhed for den søfarende i forbindelse med arbejds-
skader eller erhvervsbetingede sygdomme. Ændringen til
konventionen indeholder som anført i pkt. 2.1.1.3 bestem-
melser vedrørende finansiel sikkerhed for opfyldelsen af
skibsførers og søfarendes krav i forbindelse med arbejdsska-
der og arbejdsbetingede sygdomme. Konventionens bestem-
melser om arbejdsskader og arbejdsbetingede sygdomme
opfyldes af den danske arbejdsskadelovgivning ved substan-
tiel ækvivalens, men der vil dog som noget nyt skulle fore-
ligge et certifikat eller anden dokumentation om arbejdsska-
deordningens dækning, som skal opslås på skibene. Med
den foreslåede § 73 d gives der Søfartsstyrelsen adgang til at
fastsætte nærmere regler herom efter aftale med Arbejdsska-
destyrelsen.
Til nr. 9
EU-direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af
flagstatens ansvar for overholdelse og håndhævelse af kon-
ventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 stiller bl.a.
krav om, at MLC-aftalen mellem de europæiske sociale par-
ter på søfartsområdet skal være tilgængelig om bord, og at
adgangen kan være elektronisk. Ændringen blev på grund af
direktivets implementeringsfrist gennemført ved bekendtgø-
relse (Bekendtgørelse nr. 69 af 27. januar 2015 som en æn-
dring af bekendtgørelse nr. 238 af 7. marts 2013 om arbejds-
giverens pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfaren-
de om ansættelsesvilkårene.). For at sikre overskuelighed
med kravene til, hvilke regler søfarende skal have adgang til
om bord, foreslås kravet tillige indsat i lovens § 74, stk. 1.
Aftalen omfatter ikke fiskeskibe. Disse skibe vil derfor i
medfør af bestemmelsen i lovens § 75 blive undtaget fra
kravet om at aftalen skal være tilgængelig for besætningen
på skibet.
Som det hidtil har været tilfældet, kan adgangen til såvel
MLC-aftalen som til den øvrige regulering, som er nævnt i §
74, stk. 1, være elektronisk.
Til § 2
Til nr. 1
Der indsættes en notehenvisning til passagerrettighedsfor-
ordningen, idet Søfartsstyrelsen i medfør af § 20 a og be-
stemmelsen i sølovens § 515 b fører tilsyn med dele af for-
ordningen.
Til nr. 2
Kontrollen med navigationssystemer og afmærkning blev
ressortoverført fra forsvarsministeren til erhvervs- og vækst-
ministeren i forbindelse med regeringsskiftet den 3. oktober
2011. Ændringen er alene af teknisk karakter. Det bemær-
kes, at det følger af lovens § 1, stk. 3, og bekendtgørelse nr.
10434 af 26. august 1999, at de i medfør af loven fastsatte
regler finder anvendelse for udenlandske skibe på dansk sø-
territorium og i den eksklusive økonomiske zone i det om-
fang, det er foreneligt med international ret.
Til nr. 3
Bestemmelsen indebærer, at Søfartsstyrelsen inden for ram-
merne af lov om sikkerhed til søs kan føre kontrol med at de
i den foreslåede § 27 a nævnte bygherrer lever op til de
krav, som fastsættes i medfør den nævnte bestemmelse.
Til nr. 4
Bestemmelsen er en konsekvensændring som følge af den
foreslåede § 2, nr. 5. Ændringen indebærer, at overskriften
til søsikkerhedslovens kapitel 9 ændres til »Betaling og sik-
kerhedsstillelse i forbindelse med afholdelse af syn og tilba-
geholdelser m.v. «
Til nr. 5
Den foreslåede § 27 a, i lov om sikkerhed til søs giver er-
hvervs- og vækstministeren adgang til at fastsætte regler
om, at bygherren ved anlægsprojekter, der helt eller delvist
foregår til søs, skal medvirke til, at projektet gennemføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. De nye
regler skal supplere arbejdsmiljøloven og vil derfor kun gæl-
de i det omfang, forholdet ikke allerede er reguleret i ar-
bejdsmiljøloven.
De nærmere regler herom vil blive fastsat ved bekendtgørel-
se. Det er hensigten, at ordningen udformes med udgangs-
punkt i den, som gælder for anlægsarbejder, der er omfattet
af arbejdsmiljølovens § 37. Dette indebærer dels, at bygher-
ren bl.a. skal sikre, at krav til fx. plan, tid ressourcer, arki-
tektur, materialevalg og andre forhold af betydning for ar-
bejdsmiljøet er forenelige med, at arbejdet kan gennemføres
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Dette vil fx ik-
ke være tilfældet, hvis uforenelige arbejdsopgaver udføres
samtidig, eller hvis arbejdsopgaver udføres under vejrfor-
hold, hvor det ikke vil være fuldt forsvarligt.
Reglerne vil endvidere indebære, at bygherren får et medan-
svar for at sikre, at forhold af betydning for sikkerheden og
sundheden om bord på de skibe, som deltager i anlægsarbej-
der til søs er i orden, herunder at der sker den fornødne ko-
ordination af de deltagende entreprenørers indsats.
18
Med bygherre forstås i overensstemmelse med hvad, der
gælder inden for arbejdsmiljølovgivningens område, den,
for hvis regning der udføres et bygge- eller anlægsarbejde.
Bestemmelsen knytter sig til den foreslåede § 486 i søloven,
jf. bemærkningerne til § 3, nr. 6, nedenfor, og den foreslåe-
de § 26 a, i lov om skibes besætning, jf. bemærkningerne til
§ 5, nr. 4, nedenfor.
Til § 3
Til nr. 1
Bestemmelsen præciserer, at Skibsregistrators afgørelser i
henhold til loven skal indbringes for Østre Landsret, når ski-
bets rederi er hjemmehørende uden for Danmark.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende be-
stemmelse i sølovens § 166, bortset fra en enkelt mindre re-
daktionel ændring. Det bemærkes dog, at den nye formule-
ring af bestemmelsen ikke indeholder en regel svarende til
stk. 6, der ikke er trådt i kraft, i den formulering af § 166,
som var indeholdt i L 40. Dette skyldes, at dette forhold nu
reguleres af den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den gældende
bestemmelse i L 40, Forslag til lov om ændring af søloven,
lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, lov om
skibes besætning og forskellige andre love samt om ophæ-
velse af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer, som
fremsat af erhvervs- og vækstministeren den 24. oktober
2012. Her er anført følgende:
”Det foreslås med bestemmelsen i § 166, stk.1, at den regi-
strerede ejer uden hensyn til skyld (objektivt ansvar) er an-
svarlig for omkostninger, der måtte være forbundet med et
vrags lokalisering, afmærkning og fjernelse. Det skal være
en saglig grund til at afholde disse omkostninger, hvilket i
denne forbindelse vil sige, at vraget udgør en fare i vragfjer-
nelseskonventionens forstand. Den foreslåede bestemmelse
er i overensstemmelse med vragfjernelseskonventionens ar-
tikel 10, stk. 1.
Vrag kan somme tider flytte sig på havbunden og ofte vil
det ikke kunne fastslås, om et vrag udgør en fare, før dets
position er bestemt. Ejeren er derfor også ansvarlig for om-
kostninger til eftersøgning af et vrag, selv om de ikke bliver
fundet, og selv om vraget, når det bliver fundet, viser sig ik-
ke at være til fare.
Der er kun ansvar i medfør af denne bestemmelse, hvis vra-
get befinder sig i et konventionsområde, som dette er define-
ret i § 165, stk. 9. Det vil fx være i den eksklusive økonomi-
ske zone i et land, der har ratificeret konventionen eller for
Danmarks vedkommende fx også dansk territorium.
Efter vragfjernelseskonventionens § 9, stk. 2, skal den regi-
strerede ejer uskadeliggøre vrag, som den berørte stat, har
fundet udgør en fare i konventionens forstand, og flagstaten
skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at skibsejer-
ne lever op til disse forpligtelser, jf. § 9, stk. 9, i vragfjerne-
lseskonventionen.
For vrag, der befinder sig på dansk område, fastlægges ejer-
nes forpligtelse til fjernelse af de enkelte vrag af den myn-
dighed, som varetager den beskyttelsesinteresse, som vraget
truer (sejladssikkerhed, kystværker, miljø m.v.) inden for
rammerne af den lovgivning, som regulerer det pågældende
område. Der henvises til afsnit 2.1.1., hvor opgavefordelin-
gen imellem de forskellige danske myndigheder og det rets-
grundlag, som danner grundlag for deres påbud om fjernelse
af vrag, er beskrevet.
For at sikre at dansk ret lever op til konventionen, er der i §
166, stk. 2, foreslået indsat en bestemmelse, der pålægger
ejere af danske skibe pligt til at fjerne egne vrag, der ligger
på andre kontraherende staters område. Bestemmelsen inde-
bærer, at de registrerede ejere også efter dansk ret vil have
pligt til, med de begrænsninger der følger af konventionen,
at fjerne farlige vrag, der ligger på en anden kontraherende
stats eksklusiv økonomiske zone eller på statens søterritori-
um, hvis dette er omfattet af konventionen. Konventionen
indeholder flere bestemmelser, som udelukker eller begræn-
ser den registrerede ejers pligt til at afholde omkostninger
eller yde erstatning i forbindelse med vragets lokalisering,
afmærkning eller fjernelse. Den i konventionen indeholdte
pligt for den registrerede ejer til at foretage fysisk fjernelse
må antages at være underkastet samme begrænsninger.
Det foreslås med bestemmelsen i § 166, stk. 3, at ejeren kan
begrænse sit ansvar efter sølovens kapitel 9. Dette er i over-
ensstemmelse med artikel 10, stk. 2 i vragfjernelseskonven-
tionen, som udtrykkeligt henviser til de globalbegrænsnings-
regler, der danner grundlag for de danske ansvarsbegræns-
ningsregler i sølovens kapitel 9. Konventionens bestemmel-
ser om skibsejerens pligt til at fjerne farlige vrag skal forstås
i overensstemmelse hermed.
De almindelige regler om adgang til ansvarsbegrænsning in-
debærer, at omkostningerne til uskadeliggørelse af vrag ind-
går i den pulje af fordringer, der efter et forlis skal opgøres
efter de gældende globalbegrænsningsregler i sølovens kapi-
tel 9. Der er nu opnået international enighed om en forhøjel-
se på 51 % af beløbene i 1996-protokollen til Globalbe-
grænsningskonventionen, disse regler forventes først at træ-
de i kraft i 2015. I særlige situationer, hvor uskadeliggørelse
af vraget er særligt dyrt, eller hvor forliset har medført, at
der er opstået andre fordringer af betydelig størrelse, kan det
dog ske, at der ikke vil være fuld dækning for omkostnin-
gerne til vragfjernelse. Der er dog ingen danske erfaringer
herom.
Det foreslås med bestemmelsen i § 166, stk. 4, jf. artikel 10,
stk. 3, i vragfjernelseskonventionen, at der ikke kan rejses
krav mod den registrerede ejer efter andre bestemmelser, når
19
der kan rejses krav mod ejeren efter de foreslåede bestem-
melser. Dette forhindrer ikke, at der kan rejses krav over for
andre end den registrerede ejer efter et andet ansvarsgrund-
lag, fx efter de almindelige erstatningsregler, hvis vraget er
opstået ved en hændelse, som skyldes uagtsom adfærd fra en
anden end den registrerede ejer.
Det foreslås med bestemmelsen i § 166, stk. 5, jf. artikel 11,
stk. 2, i vragfjernelseskonventionen, at bjærgerne, i tilfælde
hvor et vrag bjærges i overensstemmelse med reglerne i sø-
lovens kapitel 16, skal betales eller kompenseres efter kapi-
tel 16 (bjærgeløn). Dette fritager ikke ejeren for at hæfte for
eventuelle omkostninger, som andre end bjærgeren måtte
have haft til uskadeliggørelse af vraget eller tabte ladnings-
genstande”.
Til nr. 3
Forslaget indebærer, at sølovens § 167, stk. 2, ophæves. Æn-
dringen indebærer, at sølovens § 167, stk. 1, ikke finder an-
vendelse på den bugserer, som er omfattet af sølovens §
166, stk. 6. Ophævelsen har ingen praktisk betydning, idet
sølovens § 166, stk. 6, ikke er sat i kraft.
Til nr. 4
Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende be-
stemmelse i sølovens § 168, bortset fra dennes stk. 2, om
forsikringspligt ved bugsering, som ikke er medtaget i for-
slaget. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den gæl-
dende bestemmelse i L 40, Forslag til lov om ændring af sø-
loven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895,
lov om skibes besætning og forskellige andre love samt om
ophævelse af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer,
som fremsat af erhvervs- og vækstministeren den 24. okto-
ber 2012.
Forslaget indeholder en ny fuldstændig affattelse af § 168 af
lovtekniske grunde. Dermed fjernes en usikkerhed med hen-
syn til stykkernes nummerering, som er resultatet af den del-
vise ikraftsættelse af bestemmelsen ved vragfjernelseskon-
ventionens ikrafttræden, som indebar, at alle stykkerne,
bortset fra stk. 2, blev sat i kraft.
Til nr. 5
Det følger af forslaget til § 170 a, stk. 1, at bestemmelserne i
sølovens §§ 164 – 170 gælder tilsvarende for skibe eller
vrag under bugsering. Det betyder, at der for danskregistre-
rede skibe eller vrag på 20 BT eller større vil skulle forelig-
ge en forsikring, der dækker omkostningerne til lokalisering,
afmærkning, fjernelse eller bjærgning, hvis bugseringen re-
sulterer i et forlis eller lignende, og det bugserede befinder
sig på dansk territorium. Tilsvarende gælder for udenlandsk
registrerede skibe på 300 BT eller derover.
Det følger af stk. 2, at det ved bugsering af skibe og vrag,
der ikke er omfattet bestemmelserne i §§ 164–170, og af
genstande i øvrigt, gælder, at den, der har bestilt bugserin-
gen og således indgået en aftale med den, der udfører bugse-
ringen, uanset det bugseredes størrelse og uden hensyn til
skyld, er ansvarlig for omkostningerne forbundet med det
bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærg-
ning, hvis genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med
bugseringen forliser, tabes, strander, synker eller driver til
søs eller lignende på dansk territorium. Bestilleren af bugse-
ringen er endvidere ansvarlig for at tegne en forsikring eller
have tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret
for omkostningerne, og er i øvrigt forpligtet til at sikre slæ-
bets sødygtighed, såfremt det bugserede skib ikke har en
egen vragfjernelsesforsikring, og det bugserende skib skal
anløbe eller afgå fra dansk havn eller andet dansk anløbssted
under bugseringen. Dette er i overensstemmelse med prin-
cipperne i TOWCON (International Ocean Towage Agree-
ment). Hvis den, der bestiller bugseringen er omfattet af en
offentlig selvforsikringsordning (statslig, regional eller kom-
munal), kan ansvaret dækkes ved en sådan selvforsikrings-
ordning, og der er derfor ikke pligt til at tegne forsikring.
Stk. 3 supplerer stk. 2. Efter stk. 2 er udgangspunktet, at den,
der bestiller en bugsering, er ansvarlig for at tegne en forsik-
ring eller stille tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker
omkostningerne i forbindelse med en vragfjernelse m.v., når
der under bugseringen opstår en situation, hvor dette bliver
aktuelt, mens stk. 3 indebærer, at den, der udfører bugserin-
gen, uanset det bugseredes størrelse og uden hensyn til
skyld, kan gøres ansvarlig for omkostningerne i medfør af
stk. 1 og 2, såfremt det efter forudgående undersøgelse eller
en eventuel retssag er fastslået, at bestilleren af bugseringen
ikke er i stand til at dække omkostningerne til vragfjernelse
m.v. En typisk situation kan være, at den, der har bestilt
bugseringen, ikke har tegnet en forsikring og er insolvent og
derfor ikke har mulighed for at dække omkostningerne ved
vragfjernelse m.v. For slæb af især mindre genstande af lav
værdi er det ikke i dag i alle situationer kutyme, at der fore-
ligger forsikring til dækning af bjærgningsomkostninger
m.v. Med bestemmelsen sikres det, at den, der forestår slæ-
bet, har et incitament til at informere den, der bestiller bug-
seringen, om den pågældendes ansvar og forsikringspligt.
Bestemmelsen medfører, at der er et subsidiært ansvar for
den, som udfører bugseringen. Skulle der være en force ma-
jeure situation, hvor der ikke er indgået en kontrakt om bug-
sering, og hvor bugseringen finder sted for at afværge skade
på store materielle værdier eller menneskeliv ved en pludse-
ligt opstået nødsituation, medfører det ikke objektivt ansvar
eller pligt til at forsikre for vragfjernelse m.v. for den, der
bugserer.
Det følger af stk. 4, at den, der udfører bugseringen, skal
tegne en forsikring eller stille anden tilsvarende finansiel
sikkerhed, der dækker ansvaret i medfør af stk. 3. Medlem-
skab af en solidarisk forsikringsordning, en fond eller lig-
nende vil opfylde kravet om forsikring, hvis der herved er
sikret dækning om til skibets ansvarsbegrænsningsbeløb ef-
ter reglerne i sølovens kapitel 9. Hvis den, der udfører bug-
seringen, er omfattet af en offentlig selvforsikringsordning
20
(statslig, regional eller kommunal), kan ansvaret dækkes ved
en sådan selvforsikringsordning, og der er derfor ikke pligt
til at tegne forsikring.
Stk. 5 indebærer, at det bugserende skib, uanset bestemmel-
sen i stk. 3, kan begrænse ansvaret for omkostningerne i
medfør af stk. 1 og 2 til det ansvarsbeløb, der i øvrigt gælder
for skibet i medfør af kapitel 9.
Til nr. 6
Den gældende bestemmelse i § 202, stk. 4, giver erhvervs-
og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler
om oplysnings- og bidragspligt for den, som modtager olie
her i landet.
Med den foreslåede ændring præciseres det, at det kan fast-
sættes, at modtagerne skal fremsende en revisorerklæring
om rigtigheden af de fremsendte oplysninger. Hermed vil
myndighederne kunne sikres dokumentation for, at oplys-
ningerne i olierapporterne er rigtige. Muligheden for at fast-
sætte forpligtelser til at fremsende en revisorerklæring fin-
des også ved indberetning om modtagelse af HNS-stoffer i
lovens § 223.
Til nr. 7
Den foreslåede § 486 i søloven, indebærer, at erhvervs- og
vækstministeren får adgang til at fastsætte regler om, at byg-
herren har pligt til at medvirke til, at bygge- og anlægsvirk-
somhed, der foregår helt eller delvist til søs, bliver udført
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan
fastsættes regler om, at bygherren skal påse, at der i nødven-
digt omfang er tegnet forsikring eller stillet sikkerhed efter
sølovens bestemmelser herom. De nye regler skal supplere
arbejdsmiljøloven og vil derfor kun gælde i det omfang, for-
holdet ikke allerede er reguleret i arbejdsmiljøloven. Be-
stemmelsen knytter sig til den foreslåede § 27 a, i lov om
sikkerhed til søs, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 7, ovenfor,
og den foreslåede § 26 a, , i lov om skibes besætning, jf. be-
mærkningerne til § 5, nr. 4, nedenfor.
Til nr. 8
Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af, at
ansvar og forsikringspligt ved bugsering, som hidtil har væ-
ret reguleret i §§ 166 og 168, nu foreslås fastsat i § 170 a.
Forslaget indebærer, at den, der bestiller en bugsering, og
den, der udfører en bugsering, kan ifalde bødeansvar for ik-
ke at have tegnet forsikring eller stillet anden tilsvarende
økonomisk sikkerhed, der dækker omkostningerne for vrag-
fjernelse m.v. Strafansvaret kan også pålægges juridiske
personer, jf. sølovens § 515.
Til nr. 9
Forslaget indebærer, at Søfartsstyrelsen som led i tilsynet ef-
ter lov om sikkerhed til søs også kan føre tilsyn med over-
holdelsen af de foreslåede nye bestemmelser om henholds-
vis forsikring i forbindelse med vragfjernelse m.v. og sik-
kerhed ved maritime anlægsprojekter og projekter.
Til § 4
Til nr. 1
Bestemmelsen indebærer, at erhvervs- og vækstministeren
bemyndiges til at autorisere klassifikationsselskaber, andre
virksomheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens
vegne at foretage syn af dykkermateriel. Der kan fastsættes
vilkår i forbindelse med autoriseringen. Synene vil blive ud-
ført mod brugerbetaling. Ordningen vil blive tilrettelagt efter
samme retningslinjer, som anvendes, når virksomheder og
enkeltpersoner i medfør af lov om sikkerhed til søs bemyn-
diges til at foretage syn mv., som er foreskrevet i medfør af
denne lov. Dette indebærer bl.a., at retten til aktindsigt efter
lov om offentlighed i forvaltningen finder anvendelse, når
de pågældende virksomheder mv. træffer afgørelser på Sø-
fartsstyrelsens vegne. Den foreslåede stk. 3 svarer til be-
stemmelsen i § 25 i lov om sikkerhed til søs.
Til § 5
Til nr. 1
"Meddelelser fra Søfartsstyrelsen" udgives ikke længere.
Meddelelserne, der blev givet heri, fastsættes nu som regler
i bekendtgørelser. Ændringen er derfor alene af teknisk ka-
rakter.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende lov i skemaet Øvrige skibe, at
man som styrmand af 1. grad skal have en konventionspå-
tegning efter reglement III/3 i den internationale konvention
om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold,
1978, med senere ændringer (STCW-konventionen). Denne
henvisning er dog fejlagtigt, idet STCW-konventionens reg-
lement III/3 vedrører certificering og uddannelse for ma-
skinofficerer, men skemaet Øvrige skibe vedrører skibsføre-
re og navigationsofficerer.
Med ændringen rettes der op på fejlen ved, at der henvises
til det korrekte reglement. Det bemærkes, at Søfartsstyrelsen
ikke har fastsat besætningen på skibe i henhold til skemaet,
hvorfor ændringen ikke forventes at have nogle konsekven-
ser.
Til nr. 3
21
Lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark
fremgår nu af lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010.
Ændringen er alene af teknisk karakter.
Til nr. 4
Den foreslåede § 26 a, i lov om skibes besætning indebærer,
at erhvervs- og vækstministeren får adgang til at fastsætte
regler om, at bygherren har pligt til at medvirke til, at byg-
ge- og anlægsvirksomhed, der foregår helt eller delvist til
søs, bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt for-
svarligt. Der kan fastsættes regler om, at bygherren skal på-
se, at projektet bliver udført i overensstemmelse med lov om
skibes besætning og regler udstedt i medfør heraf. De nye
regler skal supplere arbejdsmiljøloven og vil derfor kun gæl-
de i det omfang, forholdet ikke allerede er reguleret i ar-
bejdsmiljøloven. Bestemmelsen knytter sig til den foreslåe-
de § 27 a, i lov om sikkerhed til søs, jf. bemærkningerne til
§ 2, nr. 7, ovenfor og den foreslåede § 486 i søloven, jf. be-
mærkningerne til § 3, nr. 6, ovenfor.
Til § 6
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2016 med
de undtagelser, der følger af stk. 2. Dvs. at lovforslagets § 1,
dvs. ændringerne i lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v., træder i kraft den 1. januar 2017, imens de øvrige dele
af loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Til § 7
Lovforslagets gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan sættes i kraft helt eller delvis for Grønland ved kongelig
anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger. Reglerne kan sættes i kraft for Grønland ad flere
omgange.
Lovforslagets § 3, dvs. ændringerne i søloven, kan sættes i
kraft helt eller delvis for Færøerne ved kongelig anordning
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Reglerne
kan sættes i kraft for Færøerne ad flere omgange.
22
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
Forslag
til
Lov om ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v., lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love1
(Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens mis-
ligholdelse af ansættelsesforholdet, styrket sikkerhed ved
større maritime anlægsprojekter, forsikring i forbindelse
med vragfjernelse, effektivisering af synsvirksomheden på
dykkerområdet m.v.)
§ 1
I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 73 af 17. januar 2014, som ændret ved § 3 i lov
nr. 251, § 4 i lov nr. 724 af 25. juni 2014 og § 4 i lov nr. 740
af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværk-
sættelse af den aftale, der er indgået mellem European Com-
munity Shipowners' Associations (ECSA) og European
Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om
søfarendes arbejdsforhold af 2006 og om ændring af direktiv
1999/63/EF (EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj 2009, side
30-50).
1. I lovens fodnote indsættes efter »1999/63/EF (EU-Tiden-
de nr. L 124 af 20. maj 2009, side 30-50)«: », og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20.
november 2013 om visse af flagstatens ansvar for overhol-
delse og håndhævelse af konventionen om søfarendes ar-
bejdsforhold af 2006 (EU-Tidende 2013, nr. L 329, side
1-4).«
§ 10 a. Med henblik på at øge beskyttelsen af personer, der
som følge af rederens væsentlige misligholdelse af deres an-
sættelseskontrakt er efterladt på et dansk skib eller på et
udenlandsk skib i dansk havn, kan Søfartsstyrelsen yde til-
skud til dækning af udgifter til
1) underhold om bord, herunder forplejning, sikring af var-
me, elektricitet, kommunikation, hygiejne m.v., indtil hjem-
rejse finder sted, og
2)...
(...)
2. I § 10 a, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »hygiejne«: »og for-
nøden lægebehandling«.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan træffe beslut-
ning om, at den i stk. 3 nævnte pulje udgør finansiel sikker-
hed til dækning af hjemrejseudgifter m.v., der er omfattet af
reglerne i § 6, stk. 5, § 8, stk. 1, § 10, stk. 3, §§ 11-14, § 18,
stk. 2, §§ 18 b, 19 og 30, § 48, stk. 2, og § 49.
3. I § 10 a, stk. 4, ophæves.
§ 42. Opsiges en skibsofficer, der har haft uafbrudt ansættel-
se i det pågældende rederi i 12, 15 eller 18 år, skal rederen
ved officerens fratrædelse betale et beløb svarende til hen-
holdsvis 1, 2 eller 3 måneders hyre. ¬ Stk. 2. Stk. 1 finder
ikke anvendelse, hvis skibsofficeren ved fratrædelsen vil op-
pebære folkepension. ¬ Stk. 3. Hvis officeren ved fratrædel-
sen vil oppebære en alderspension fra rederen, og hvis offi-
ceren er indtrådt i den pågældende pensionsordning før det
fyldte 50. år, bortfalder fratrædelsesgodtgørelsen. ¬ Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse, hvis der den 1. juli 1997 ved
kollektiv overenskomst er taget stilling til spørgsmålet om
nedsættelse eller bortfald af fratrædelsesgodtgørelsen som
følge af alderspension fra rederen. ¬ Stk. 5. Stk. 1 gælder og-
så, hvis skibsofficeren afskediges uberettiget.
4. § 42, stk. 1, affattes således:
»Opsiges en skibsofficer, der har været uafbrudt beskæftiget
i samme rederi i 12 eller 17 år, skal rederen ved officerens
fratræden udrede et beløb svarende til 1 henholdsvis 3 må-
neders løn.«
¬ 5. § 42, stk. 2-4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 2.
§ 49. For skibsføreren finder følgende bestemmelser tilsva-
rende anvendelse:
6. § 49, nr. 25 og 26 ophæves, og i stedet indsættes:
»25) § 61,
23
(...)
25) § 61 og
26) § 73 a.
26) § 73 a og
27) § 73 c.«
§ 73 a. Skibets reder har pligt til at stille finansiel sikkerhed
til dækning af hjemrejseudgifter m.v., der er omfattet af reg-
lerne i § 6, stk. 5, § 8, stk. 1, § 10, stk. 3, §§ 11-14, § 18, stk.
2, §§ 18 b, 19 og 30, § 48, stk. 2, og § 49.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om fri hjemrejse med underhold efter de be-
stemmelser, der er nævnt i stk. 1, og om den finansielle sik-
kerhed.
7. § 73 a affattes således:
»73 a. Rederen skal tegne en forsikring godkendt af Søfarts-
styrelsen eller stille anden tilsvarende finansiel sikkerhed,
der dækker skibsførerens og de søfarendes krav over for re-
deriet og arbejdsgiveren, hvis denne er en anden end rederi-
et, i tilfælde, hvor en søfarende bliver efterladt. ¬ Stk. 2. En
søfarende anses som efterladt, såfremt rederen i strid med si-
ne forpligtelser efter ansættelseskontrakten, herunder den
kollektive overenskomst, som måtte finde anvendelse, eller
denne lov.
1) undlader at dække den søfarendes hjemsendelsesomkost-
ninger,
2) har efterladt den søfarende uden det fornødne til under-
hold eller økonomisk støtte, eller
3) på anden måde ensidigt og uberettiget har afbrudt forbin-
delsen med den søfarende, herunder hvis den søfarende ikke
har modtaget løn i mindst 2 måneder.
Stk. 3. Den finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, skal dække:
1) den søfarendes grundlæggende behov, indtil den søfaren-
de er kommet hjem, herunder forplejning, sikring af varme,
elektricitet, kommunikation, hygiejne og nødvendig lægebe-
handling m.v., hjemrejseomkostninger samt andre rimelige
udgifter, som er en følge af, at den søfarende er blevet efter-
ladt, og
2) fire måneders udestående løn og andet vederlag mv., som
den søfarende er berettiget til som følge af ansættelsesfor-
holdet, i det omfang disse krav ikke er omfattet af dæknin-
gen fra Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den
finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, herunder om dækningsgræn-
ser, om dokumentation for rejste krav, om mulighed for at
gøre kravet gældende direkte over for stilleren af den finan-
sielle sikkerhed og om, at sikkerheden ikke skal omfatte
krav, som er omfattet af offentlige sociale sikringsordninger,
der dækker de søfarende, og ordninger, der gennemfører
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af 22.
oktober 2008 om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af
arbejdsgiverens insolvens.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministen kan fastsætte regler om,
at den pulje som er nævnt i § 10 a, stk. 3, udgør finansiel
sikkerhed til dækning af udgifter, som er omfattet af stk. 3,
nr. 1.
Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om ud-
færdigelse af certifikater eller anden dokumentation for den
finansielle sikkerhed, jf. stk. 1, og om opslag heraf på ski-
bet.«
§ 73 b. Søfartsstyrelsen sikrer gratis telemedicinsk rådgiv-
ning til handelsskibe.
8. Efter § 73 b indsættes:
»§ 73 c. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærme-
re regler om fri hjemrejse med underhold efter § 6, stk. 5, §
8, stk. 1, § 10, stk. 3, §§ 11-14, § 18, stk. 2, §§ 18 b, 19 og
30, § 48, stk. 2, og § 49.
§ 73 d. Søfartsstyrelsen kan efter forhandling med Arbejds-
skadestyrelsen fastsætte regler om certificering eller anden
24
dokumentation for beskyttelse af de søfarende efter arbejds-
skadeloven og om opslag om certificering osv. på skibet.«
§ 74. Skibsføreren skal sørge for, at et eksemplar af loven og
de regler, der er udstedt i medfør af denne, findes om bord
og er tilgængeligt for mandskabet.
9. I § 74, stk. 1, ændres » loven og de regler, der er udstedt i
medfør af denne,« til: »loven, de regler, der er udstedt i
medfør af loven, og aftalen, der er indgået mellem European
Community Shipowners’ Association (ECSA) og European
Transport Workers’ Federation (EFT) om konventionen om
søfarendes ansættelsesforhold af 2006,«.
§ 2
I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17.
januar 2014, som ændret ved § 5 i lov nr. 1384 af 23. de-
cember 2012, § 3 i lov nr. 618 af 12. juni 2013 og § 1 i lov
nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv nr. 89/391/EØF, EU-Tidende 1989, L 183 s.
1 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af ar-
bejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, Rådets
direktiv nr. 89/655/EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 13 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse
med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet,
(andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 95/63/EF,
EU-Tidende 1995, L 335 s. 28, Rådets direktiv nr. 89/656/
EØF, EU-Tidende 1989, L 393 s. 18 om minimumsforskrif-
ter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstager-
nes brug af personlige værnemidler under arbejdet, (tredje
særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/
EØF), Rådets direktiv nr. 89/686/EØF, EU-Tidende 1989, L
399 s. 18 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om personlige værnemidler, som ændret ved Rå-
dets direktiv nr. 93/68/EØF, EU-Tidende 1993, L 220 s. 1
og nr. 93/95 EØF, EU-Tidende 1993, 276 s. 11, Rådets di-
rektiv nr. 90/269/EØF, EU-Tidende 1990, L 156 s. 9 om mi-
nimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse
med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko
for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde sær-
direktiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/
EØF), Rådets direktiv nr. 90/394/EØF, EU-Tidende 1990, L
196 s. 1 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for un-
der arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer
(sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF), som ændret ved Rådets direktiv 97/42/EF,
EU-Tidende 1997, L 179 s. 4, Rådets direktiv nr. 91/383/
EØF, EU-Tidende 1991, L 206 s. 19 om supplering af foran-
staltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på
arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset an-
sættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, Rådets di-
rektiv nr. 91/628/EØF, EU-Tidende 1991, L 340 1991 s. 17,
om transport af levende dyr, som ændret ved Rådets direktiv
95/29/EF, EU-Tidende 1995, L 148 s. 52, Rådets direktiv nr.
92/58/EF, EU-Tidende 1992, L 245 s. 23 om minimums-
forskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og
sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til arti-
kel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets direktiv nr.
92/85/EØF, EU-Tidende 1992, L 348 s. 1 om iværksættelse
af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundhe-
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om
havnestatskontrol«: », EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj
2009, side 57-100. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder
en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Loven inde-
holder bestemmelser vedrørende anvendelsen her i landet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1177/2010/EU af 24. november 2010 om passagerers rettig-
heder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om æn-
dring af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010,
nr. L 334, side 1-16.«
25
den under arbejdet for arbejdstagere, der er gravide, som li-
ge har født hjemme eller som ammer (tiende særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets
direktiv nr. 93/103/EF, EU-Tidende 1993, L 307 s. 1 om mi-
nimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet
om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), Rådets direktiv nr.
94/25/EF, EU-Tidende 1994, L 164 s. 15 om indbyrdes til-
nærmelse af medlemsstaternes love og administrative be-
stemmelser om fritidsfartøjer, Rådets direktiv nr. 94/57/EF,
EU-Tidende 1994, L 319 s. 20 om fælles regler og standar-
der for organisationer, der udfører inspektion og syn af ski-
be, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse
dermed, som ændret ved Kommissionens direktiv 97/58/EF,
EU-Tidende 1997, L 274 s. 8, Rådets direktiv nr. 95/21 EF,
EU-Tidende 1995, L 157 s. 1 om håndhævelse over for ski-
be, der anløber Fællesskabets havne og sejler i internationale
farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internatio-
nale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyg-
gelse samt leve- og arbejdsvilkår om bord, som ændret ved
Rådets direktiv 98/25/EF, EU-Tidende 1998, L 157 s. 1 og
Kommissionens direktiv 98/42/EF, EU-Tidende 1998, L 133
s. 19, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/106/EF
af 19. december 2001 om ændring af Rådets direktiv
95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fæl-
lesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstater-
nes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sik-
kerhed, for forureningsforebyggelse og for leve- og arbejds-
vilkår om bord (havnestatskontrol) (EU-Tidende 2002 L 19,
side 17 ff), Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009
om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem Euro-
pean Community Shipowners' Associations (ECSA) og
European Transport Workers' Federation (ETF) om konven-
tionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006 og om ændring
af direktiv 1999/63/EF (EU-Tidende nr. L 124 af 20. maj
2009, side 30-50), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/17/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv
2002/59/EF om oprettelse af et trafikovervågnings- og tra-
fikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet (EU-
Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 101-113), Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april
2009 om opfyldelse af kravene til flagstater (EU-Tidende nr.
L 131 af 28. maj 2009, side 132-135) og Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om hav-
nestatskontrol (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side
57-100).
§ 17. Økonomi- og erhvervsministeren er øverste admini-
strative myndighed i spørgsmål vedrørende denne lov, jf.
dog stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 og § 21, stk. 3. ¬(...)¬ Stk. 4. For-
svarsministeren fører kontrol med navigationssystemer og
afmærkning og kan efter forhandling med økonomi- og er-
hvervsministeren fastsætte nærmere regler herom, herunder
om reglernes anvendelse på udenlandske skibe.
2. § 17, stk. 4, ophæves, og bestemmelsen affattes således:
»Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fører kontrol med na-
vigationssystemer og afmærkning og kan fastsætte nærmere
regler herom.
Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere
regler om kontrollen som nævnt i stk. 4.«
Stk. 5-8 bliver herefter til stk. 6-9.
§ 20 a. Søfartsstyrelsen kan som led i tilsynsvirksomheden
efter denne lov tillige føre tilsyn med overholdelsen af lov
om røgfri miljøer på danske skibe, lov om søfarendes ansæt-
telsesforhold m.v., lov om skibes besætning, lov om skibs-
3. I § 20 a, stk. 1, 1. pkt. ændres »og 471« til: », 471 og
486«.
26
måling, §§ 153 og 168, § 169, stk. 4, og §§ 170, 186, 197,
198, 403 a-403 c, 440 og 471 i søloven og regler udstedt i
medfør heraf og EU-forordninger inden for lovenes anven-
delsesområde. Søfartsstyrelsen kan påbyde, at forhold, der
strider mod de nævnte love eller regler, der er udstedt i med-
før heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angi-
ven frist.
Kap. 9. Betaling og sikkerhedsstillelse i forbindelse med
afholdelse af syn og tilbageholdelser
4. I overskriften til kapitel 9 indsættes efter » tilbageholdel-
ser«: »m.v.«
5. Efter kapitel 11 indsættes:
»Kapitel 11 a
Sikkerhed ved anlægsprojekter
§ 27 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at bygherrer for anlægsprojekter, der foregår helt eller
delvist til søs, skal medvirke til, at aktiviteter, der er forbun-
det med projektet, bliver udført i overensstemmelse med
denne lov og de regler, som er udstedt i medfør heraf.«
§ 3
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014,
som ændret bl.a. ved lov nr. 599 af 24. juni 2005, § 1 i lov
nr. 526 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 249 af 21. marts 2012, §
1 i lov nr. 1384 af 23. december 2012 og senest ved § 3 i lov
nr. 740 af 1. juni 2015, foretages følgende ændringer:
§ 43. Skibsregistrators afgørelser i henhold til denne lov kan
af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes for
landsretten i den landsretskreds, hvor det pågældende skibs
rederi er hjemmehørende, inden for en frist af 14 dage, reg-
net fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende.
Landsretten kan dog, når ansøgning indgives inden 6 måne-
der efter dette tidspunkt, hvis omstændighederne taler for
det, tillade, at skibsregistrators afgørelse indbringes for ret-
ten. Meddeles tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage.
Hvis fagkundskab til søforhold skønnes at være af betyd-
ning, kan retten tilkalde 2 søkyndige dommere, der udtages
blandt de i medfør af retsplejelovens § 92 beskikkede sag-
kyndige. De om kæremål i borgerlige sager gældende regler
finder i øvrigt med de fornødne lempelser tilsvarende anven-
delse på indbringelsen for og behandlingen ved landsretten.
Stk. 2...
1. § 43, stk. 1, ophæves, og bestemmelsen affattes således:
»§ 43. Skibsregistrators afgørelser i henhold til denne lov
kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes,
1) hvis skibets rederi er hjemmehørende i Danmark, for
landsretten i den landsretskreds, hvor rederiet er hjemmehø-
rende, eller
2) hvis skibets rederi er hjemmehørende uden for Danmark,
for Østre Landsret.
Afgørelsen skal indbringes for den pågældende landsret in-
den for en frist af 14 dage, regnet fra den dag, da afgørelsen
er meddelt vedkommende. Landsretten kan dog, når ansøg-
ning indgives inden 6 måneder efter dette tidspunkt, hvis
omstændighederne taler for det, tillade, at skibsregistrators
afgørelse indbringes for retten. Meddeles tilladelse, skal sag
anlægges inden 14 dage. Hvis fagkundskab til søforhold
skønnes at være af betydning, kan retten tilkalde 2 søkyndi-
ge dommere, der udtages blandt de i medfør af retsplejelo-
vens § 92 beskikkede sagkyndige. De om kæremål i borger-
lige sager gældende regler finder i øvrigt med de fornødne
lempelser tilsvarende anvendelse på indbringelsen for og be-
handlingen ved landsretten.«
Ȥ 166. Den registrerede ejer af et skib er uden hensyn til
skyld ansvarlig for omkostninger forbundet med vragets lo-
kalisering, afmærkning og fjernelse, når vraget befinder sig
på dansk territorium eller i dansk eksklusiv økonomisk zone.
Stk. 2. Den registrerede ejer af et skib, som fører dansk flag,
har med de begrænsninger, der følger af vragfjernelseskon-
ventionen, pligt til at sikre, at vraget fjernes,
1)når dette ligger i et konventionsområde uden for dansk ter-
ritorium og dansk eksklusiv økonomiske zone, og
2) når den berørte stat i overensstemmelse med konventio-
nen har bestemt, at vraget udgør en fare.
Stk. 3. Dette kapitel berører ikke retten til ansvarsbegræns-
ning efter kapitel 9.
2. § 166, affattes således:
Ȥ 166. Den registrerede ejer af et skib er uden hensyn til
skyld ansvarlig for omkostninger forbundet med vragets lo-
kalisering, afmærkning og fjernelse, hvis vraget befinder sig
på dansk territorium eller i dansk eksklusiv økonomisk zone.
Stk. 2. Den registrerede ejer af et skib, som fører dansk flag,
har med de begrænsninger, der følger af vragfjernelseskon-
ventionen, pligt til at sikre, at vraget fjernes,
1) når dette ligger i et konventionsområde uden for dansk
territorium og dansk eksklusiv økonomiske zone, og
2) når den berørte stat i overensstemmelse med konventio-
nen har bestemt, at vraget udgør en fare.
27
Stk. 4. Krav mod den registrerede ejer om erstatning af om-
kostninger forbundet med et vrags lokalisering, afmærkning
og fjernelse kan kun rejses i overensstemmelse med reglerne
i dette kapitel, jf. dog § 164, stk. 2-5.
Stk. 5. Er fjernelsen af et vrag en bjærgning i medfør af kapi-
tel 16, ydes der betaling eller kompensation til bjærgerne ef-
ter reglerne i kapitel 16.
Stk. 3. Dette kapitel berører ikke retten til ansvarsbegræns-
ning efter kapitel 9.
Stk. 4. Krav mod den registrerede ejer om erstatning af om-
kostninger forbundet med et vrags lokalisering, afmærkning
og fjernelse kan kun rejses i overensstemmelse med reglerne
i dette kapitel, jf. dog § 164, stk. 2-5.
Stk. 5. Er fjernelsen af et vrag en bjærgning i medfør af kapi-
tel 16, ydes der betaling eller kompensation til bjærgerne ef-
ter reglerne i kapitel 16.«
§ 167. Den registrerede ejer er ikke ansvarlig, såfremt ved-
kommende godtgør, at den søulykke, der forårsagede vraget,
1) var resultat af en krigshandling, fjendtligheder, borger-
krig, opstand eller et naturfænomen af usædvanlig, uundgåe-
lig og uimodståelig karakter,
2) var helt og fuldstændigt forårsaget af en handling eller
undladelse af tredje part med den hensigt at forårsage skade
eller
3) var helt og fuldstændigt forårsaget af forsømmelighed el-
ler anden uretmæssig handling af en regering eller anden
myndighed med ansvar for vedligeholdelse af lanterner eller
andre navigationshjælpemidler under udøvelse af denne
funktion.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på den bugserer,
som er omfattet af § 166, stk. 6.
3. § 167, stk. 2, ophæves.
§ 168. Den registrerede ejer af et skib, som fører dansk flag,
og som har en bruttotonnage på 20 og derover, skal have en
godkendt forsikring eller anden garanti, der dækker ejerens
ansvar i medfør af dette kapitel, og et certifikat, hvis skibet
har en bruttotonnage på 300 og derover, jf. § 170, for at gå i
fart. Forsikringssummen kan begrænses til ansvarsgrænsen i
§ 175.
(Stk. 2 er ikke sat i kraft)
Stk. 3. En forsikring for et skib med en bruttotonnage på 300
eller derover skal for at kunne godkendes opfylde følgende
krav:
1) Forsikringen må kun kunne ophøre
a) ved udløbet af den gyldighedsperiode, som fremgår af
certifikatet, jf. § 169, eller
b) tidligst ved udløbet af 3 måneder fra det tidspunkt, hvor
forsikreren har meddelt Søfartsstyrelsen, at forsikringen vil
ophøre.
2) Ethvert krav om erstatning for omkostninger skal kunne
rettes direkte til forsikreren. Forsikreren skal i disse tilfælde
kunne påberåbe sig de samme indsigelser, som den registre-
rede ejer ville kunne, hvis kravet var blevet rettet mod eje-
ren. Forsikreren må dog ikke kunne påberåbe sig den regi-
strerede ejers konkurs, likvidation eller ophør.
Stk. 4. En forsikring for et skib med en bruttotonnage på 20
eller derover, men mindre end 300, og en forsikring efter
stk. 2 skal opfylde de krav, som er nævnt i stk. 3, nr. 1, litra
b, og nr. 2.
Stk. 5. Søfartsstyrelsen fastsætter de nærmere regler om for-
sikring og garanti, herunder om, hvilke krav forsikringen og
forsikreren skal opfylde, for at forsikringen kan godkendes.
4. § 168 affattes således:
»§ 168. Den registrerede ejer af et skib, som fører dansk
flag, og som har en bruttotonnage på 20 eller derover, skal
for at gå i fart, have en godkendt forsikring eller anden ga-
ranti, der dækker ejerens ansvar i medfør af dette kapitel, og
et certifikat, hvis skibet har en bruttotonnage på 300 eller
derover, jf. § 170. Forsikringssummen kan begrænses til an-
svarsgrænsen i § 175.
Stk. 2. En forsikring for et skib med en bruttotonnage på 300
eller derover skal for at kunne godkendes opfylde følgende
krav:
1) Forsikringen må kun kunne ophøre
a) ved udløbet af den gyldighedsperiode, som fremgår af
certifikatet, jf. § 169, eller
b) tidligst ved udløbet af 3 måneder fra det tidspunkt, hvor
forsikreren har meddelt Søfartsstyrelsen, at forsikringen vil
ophøre.
2) Ethvert krav om erstatning for omkostninger skal kunne
rettes direkte til forsikreren. Forsikreren skal i disse tilfælde
kunne påberåbe sig de samme indsigelser, som den registre-
rede ejer ville kunne, hvis kravet var blevet rettet mod eje-
ren. Forsikreren må dog ikke kunne påberåbe sig den regi-
strerede ejers konkurs, likvidation eller ophør.
Stk. 3. En forsikring for et skib med en bruttotonnage på 20
eller derover, men mindre end 300, skal opfylde de krav,
som er nævnt i stk. 2, nr. 1, litra b, og nr. 2.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om forsik-
ring og garanti som nævnt i stk. 1, herunder om, hvilke krav
forsikringen og forsikreren skal opfylde, for at forsikringen
kan godkendes.«
§ 170. Et dansk skib, som har en bruttotonnage på 300 eller
derover, må ikke gå i fart, medmindre det er i besiddelse af
et certifikat som nævnt i § 169.
28
Stk. 2. Et dansk skib, som har en bruttotonnage på 20 eller
derover, men mindre end 300, må ikke gå i fart, medmindre
der er tegnet forsikring i overensstemmelse med § 168. Til-
svarende krav om forsikring gælder i en situation omfattet af
§ 166, stk. 6.
Stk. 3. Ethvert skib uanset nationalitet, der har en bruttoton-
nage på 300 eller derover, skal være i besiddelse af et certifi-
kat svarende til det i § 169 nævnte certifikat for at anløbe el-
ler afsejle dansk havn eller en offshoreinstallation på dansk
søterritorium. Hvis skibets flagstat har tilsluttet sig vragfjer-
nelseskonventionen, skal certifikatet være udstedt af flagsta-
tens myndighed. Hvis skibets flagstat ikke har tilsluttet sig
vragfjernelseskonventionen, skal certifikatet være udstedt af
myndigheden i en stat, der har tilsluttet sig vragfjernelses-
konventionen.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen og andre myndigheder, der af er-
hvervs- og vækstministeren er bemyndiget dertil, kan nægte
et skib adgang til eller forbyde det at forlade dansk havn el-
ler offshoreinstallation eller andet laste- og lossested i Dan-
mark eller på dansk søterritorium, hvis skibet ikke er i besid-
delse af det certifikat, som er nævnt i stk. 1 eller 3, eller hvis
skibet ikke er forsikret som bestemt i stk. 2.«
5. Efter § 170 indsættes i kapitel 8 a:
»§ 170 a. For skibe eller vrag gælder §§ 164-170 tilsvaren-
de, når skibet eller vraget bugseres.
Stk. 2. Ved bugsering af andre genstande end skibe og vrag,
eller ved bugsering af skibe og vrag mindre end de i §§
164-170 fastsatte grænser, er den, der har bestilt bugserin-
gen, ansvarlig for omkostningerne forbundet med det bugse-
redes lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærgning, når
genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med bugserin-
gen forliser, tabes, strander, synker eller driver til søs eller
lignende på dansk territorium. Den der har bestilt bugserin-
gen, skal tegne en forsikring eller stille anden tilsvarende
økonomisk sikkerhed, der dækker ansvaret for omkostnin-
gerne. Den der har bestilt bugseringen, skal desuden sikre, at
slæbet er sødygtigt.
Stk. 3. Den, der bugserer et skib, et vrag eller en anden gen-
stand på dansk territorium er ansvarlig for omkostningerne
efter stk. 1 og 2, hvis det efter forudgående undersøgelse er
fastslået, at den, der ellers er ansvarlig i medfør af stk. 1 el-
ler 2, ikke kan dække omkostningerne, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Den der udfører bugseringen, skal tegne en godkendt
forsikring eller stille anden tilsvarende finansiel sikkerhed,
der dækker ansvaret i medfør af stk. 3.
Stk. 5. Ansvaret efter stk. 3 kan begrænses til det bugserende
skibs ansvarsgrænse efter kapitel 9.«
§ 202. Den, som i danske havne eller olieterminaler i alt pr.
år modtager mere end 150.000 t råolie, tung brændselsolie
eller tunge destillater som bestemt i 1992-fondskonventio-
nens artikel 1, stk. 3, skal betale bidrag til 1992-fonden og til
den supplerende fond. Afgørelse af, om det modtagne kvan-
tum overstiger 150.000 t olie, træffes i overensstemmelse
med 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 2. Den nævnte
olie omfatter olie, som ad søvejen transporteres til eller in-
den for Danmark. ¬ Stk. 2. Bidragspligten til 1992-fonden
omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden må-
6. I § 202, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »oplysnings- og bi-
dragspligt«: », herunder om forpligtelse til at indsende en re-
visorerklæring om rigtigheden af de indberettede oplysnin-
ger«.
29
de end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad sø-
vejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 1992-fondskonven-
tionen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark
uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har
tilsluttet sig konventionen. ¬ Stk. 3. Bidragspligten til den
supplerende fond omfatter tillige olie, som kommer til Dan-
mark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været
transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig
2003-fondsprotokollen, og derfra er blevet videretransporte-
ret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en an-
den stat, der har tilsluttet sig protokollen. ¬ Stk. 4. Den, som
modtager olie her i landet, er pligtig at give oplysninger om
det modtagne kvantum. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om oplysnings- og bidragspligt.
Såfremt virksomheden drives i selskabsform, påhviler det
medlemmerne af direktionen eller dem, der må sidestilles
hermed, at påse, at oplysningspligten overholdes. Ved man-
glende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan økono-
mi- og erhvervsministeren skønsmæssigt fastsætte og indbe-
rette de formodede importerede mængder.
§ 514. Overtrædelse af § 10, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, § 14, §
16, stk. 1, § 19 eller § 25, stk. 1-2, § 153, stk. 1, 3 eller 4, §
168, stk. 1 og 2, § 197, § 403 b, stk. 1, eller § 403 c straffes
med bøde.
7. Efter kapitel 18 indsættes i afsnit 6:
»Kapitel 18 a
Sikkerhed ved anlægsprojekter
§ 486. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at bygherrer for anlægsprojekter, der foregår helt eller
delvist til søs, skal påse, at der for skibe, der medvirker i
projektet, er tegnet forsikring eller stillet sikkerhed i over-
ensstemmelse med §§ 153, 168, 186, 197, 198 og 403
a-403c.«
8. I § 514, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 168, stk. 1 og 2,« til: »§
168, stk. 1, § 170 a, stk. 2 og 4,«.
§ 515 b. Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 20 a i lov om
sikkerhed til søs føre tilsyn med overholdelsen af §§ 153,
186, 197, 198, 403 a, 403 b, 403 c og 471 i denne lov og de
regler, der udstedes i medfør af heraf.
9. I § 515 b, ændres »§§ 153, 186, 197, 198, 403a, 403 b,
403 c og 471« til: »§ 153, § 170a, stk. 2 og 4, §§ 186, 197,
198, 403a-403 c, 471 og 486«.
§ 4
I lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2014, foretages følgende
ændring:
§ 16. Dykkermateriel, herunder hjælpemateriel, der anven-
des til dykkerarbejde eller til udlejning, skal synes. ¬ Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter regler om afholdelse af syn og
dykkermaterielejerens pligter i forbindelse hermed.
1. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan på nærmere an-
givne vilkår autorisere klassifikationsselskaber, andre virk-
somheder eller enkeltpersoner til på Søfartsstyrelsens vegne,
at foretage syn af dykkermateriel, herunder hjælpemateriel,
som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. De klassifikationsselskaber, andre virksomheder og
enkeltpersoner, som er nævnt i stk. 2, kan kræve betaling for
deres arbejde.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
§ 5
I lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af
17. januar 2014, foretages følgende ændringer:
§ 4. Passagerskibe uanset størrelse, lastskibe med en brutto-
tonnage på 20 og derover samt lastskibe med en bruttoton-
nage under 20 i international fart skal være forsynet med et
1. § 4, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. For skibe med en bruttotonnage under 20 i indenrigs
fart kan Søfartsstyrelsen i stedet for udstedelse af certifikat
30
af Søfartsstyrelsen udstedt certifikat indeholdende besæt-
ningsfastsættelsen. ¬ Stk. 2. For skibe med en bruttotonnage
under 20 i indenrigs fart kan besætningen fastsættes for
grupper af skibe, og i stedet for udstedelse af certifikat som
omhandlet i stk. 1 kan meddelelse om fastsættelsen gives
ved bekendtgørelse i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen.
som nævnt i stk. 1, fastsætte regler om besætningen for
grupper af skibe.«
§ 6. Skibsførere og navigations- og maskinofficerer skal ha-
ve dansk sønæringsbevis. ¬ Stk. 2. Beviserne skal forefindes
om bord i original og have STCW-konventionspåtegning en-
ten i overensstemmelse med STCW-konventionens regle-
ment VII som anført i skibets besætningsfastsættelse eller i
overensstemmelse med nedenstående skemaer:
Skibsførere og navigationsofficerer
Skibe med en bruttotonnage under 500 i kystfart.
(Tabel taget ud)
Øvrige skibe
(Tabel taget ud)
... "Styrmand af 1. grad¬(STCW-regl. III/3 as Chief Ma-
te)" ...
2. I § 6, stk. 2, ændres i skemaet med titlen Øvrige skibe
»Styrmand af 1. grad (STCW-regl. III/3 as Chief Mate)« til:
»Styrmand af 1. grad (STCW-regl. II/2 as Chief Mate)«.
§ 13. De i § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, § 9 og § 10
anførte krav om danske uddannelser og sønæringsbeviser
finder ikke anvendelse på personer, der opfylder betingelser-
ne i De Europæiske Fællesskabers direktiver om indførelse
af generelle ordninger for gensidig anerkendelse af eksa-
mensbeviser for erhvervskompetencegivende uddannelser,
jf. lov nr. 476 af 9. juni 2004 om adgang til udøvelse af visse
erhverv i Danmark. Skibsførere i handels- og fiskeskibe skal
dog have dansk indfødsret.
3. I § 13, stk. 1, 1. pkt. ændres », jf. lov nr. 476 af 9. juni
2004 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark«
til: » i henhold til lov om adgang til udøvelse af visse er-
hverv i Danmark«.
4. Efter kapitel 9 indsættes:
»Kapitel 9 a
Sikkerhed ved anlægsprojekter
§ 26 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler
om, at bygherrer for anlægsprojekter, der foregår helt eller
delvist til søs, skal medvirke til, at aktiviteter, der er forbun-
det med projektet, bliver udført i overensstemmelse med lo-
ven og de regler, som er udstedt i medfør af loven.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2. ¬
Stk. 2. § 1 træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. §§ 1-5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 3 kan helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
1 1Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om visse af flagsta-
tens ansvar for overholdelse og håndhævelse af konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, EU-Tidende 2013, nr. L 329, side 1-4.
31