Ændringsforslag fra erhvervs- og vækstministeren

ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
17. marts 2016
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
evm@evm.dk
www.evm.dk
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalget orientering ændringsforslag ad L 116
- Forslag til lov om ændring af lov om søfarendes ansættelsesforhold
m.v., lov om sikkerhed til søs og forskellige andre love (Sikring af søfa-
rendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelsesfor-
holdet, styrket sikkerhed ved større maritime anlægsprojekter, forsikring i
forbindelse med vragfjernelse, effektivisering af synsvirksomheden på
dykkerområdet m.v.).
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 116 Bilag 4
Offentligt


Ændringsforslag stillet den
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om søfa-
rendes ansættelsesforhold m.v., lov om sik-
kerhed til søs og forskellige andre love
(Sikring af søfarendes økonomiske stilling ved rederens misligholdelse af ansættelses-
forholdet, styrket sikkerhed ved større maritime anlægsprojekter, forsikring i forbin-
delse med vragfjernelse, effektivisering af synsvirksomheden på dykkerområdet m.v. )
Af erhvervs- og vækstministeren
Til § 2
1) Nr. 1 affattes således:
»1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af
23. april 2009 om havnestatskontrol (EU-Tidende nr. L 131 af 28. maj 2009, side 57-100).«: »Ifølge
artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Loven indeholder
bestemmelser vedrørende anvendelsen her i landet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
1177/2010/EU af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre
vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 1-
16.«
[Redaktionel ændring]
2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 20 a, stk. 2, ændres »stk. 7 og 8« til: »stk. 8 og 9«.
[Konsekvens ændring]
Til § 3
1) Nr. 1 affattes således:
»1. § 43, affattes således:
»§ 43. Skibsregistrators afgørelser i henhold til denne lov kan af enhver, der har en retlig interesse
heri, indbringes,
1) hvis skibets rederi er hjemmehørende i Danmark, for landsretten i den landsretskreds, hvor
rederiet er hjemmehørende, eller,
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 116 Bilag 4
Offentligt
2) hvis skibets rederi er hjemmehørende uden for Danmark, for Østre Landsret.
Stk. 2. Afgørelsen skal indbringes for den pågældende landsret inden for en frist af 14 dage, regnet
fra den dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Landsretten kan dog, når ansøgning indgives
inden 6 måneder efter dette tidspunkt, hvis omstændighederne taler for det, tillade, at skibsregistra-
tors afgørelse indbringes for retten. Meddeles tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage. Hvis fag-
kundskab til søforhold skønnes at være af betydning, kan retten tilkalde 2 søkyndige dommere, der
udtages blandt de i medfør af retsplejelovens § 92 beskikkede sagkyndige. De om kæremål i borger-
lige sager gældende regler finder i øvrigt med de fornødne lempelser tilsvarende anvendelse på ind-
bringelsen for og behandlingen ved landsretten.
Stk. 3. Landsrettens afgørelser efter stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevil-
lingsnævnet kan dog give tilladelse til kære af de nævnte afgørelser, hvis kæren vedrører spørgsmål
af principiel karakter. Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«
[Redaktionel ændring]
2) Nr. 5 affattes således:
»5. Efter § 170 indsættes i kapitel 8 a:
»§ 170 a. For skibe eller vrag gælder §§ 164-170 tilsvarende, når skibet eller vraget bugseres.
Stk. 2. Ved bugsering af andre genstande end skibe og vrag, eller ved bugsering af skibe og vrag,
for hvilke der ikke i andre regler i dette kapitel er foreskrevet forsikringspligt, er den, der har bestilt
bugseringen, ansvarlig for omkostningerne forbundet med det bugseredes lokalisering, afmærkning,
fjernelse og bjærgning, hvis genstanden, skibet eller vraget i forbindelse med bugseringen forliser,
tabes, strander, synker eller driver til søs eller lignende på dansk territorium. Den, der har bestilt
bugseringen, skal tegne en forsikring eller have anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker
ansvaret for omkostningerne. Den, der har bestilt bugseringen, skal desuden sikre, at slæbet er sø-
dygtigt.
Stk. 3. Den, der bugserer et skib, et vrag eller en anden genstand på dansk territorium, skal påse,
at der er tegnet forsikring eller stillet anden økonomisk sikkerhed.
[Ændring vedrørende ansvar for omkostninger i forbindelse med vragfjernelse ved bugsering på
dansk territorium.]
B e m æ r k n i n g e r
Til § 2
Til nr. 1
Ændringen er af ren redaktionel karakter.
Til nr. 4
Bestemmelsen er en redaktionel konsekvensændring af indførelsen af nyt stk. 5 i § 17.
Til § 3
Til nr. 1
Ændringen, som er af redaktionel karakter, medfører at den nuværende stk. 1, deles op i to styk-
ker, samt at den nuværende stk. 2, bliver til stk. 3.
Til nr. 5
Forslaget om ansvar for vragfjernelse m.v. i forbindelse med bugsering i L 116 indebærer, at den,
der bestiller en bugsering af et skib eller andre genstande, som ikke er dækket af en vragfjernelses-
forsikring i medfør af andre bestemmelser i søloven, uden hensyn til skyld, er ansvarlig for omkost-
ningerne forbundet med det bugseredes lokalisering, afmærkning, fjernelse og bjærgning, hvis gen-
standen, skibet eller vraget i forbindelse med bugseringen forliser, tabes, strander, synker eller dri-
ver til søs eller lignende på dansk territorium. Den, der bestiller en sådan bugsering, er endvidere
ansvarlig for at tegne en forsikring eller have anden tilsvarende økonomisk sikkerhed, der dækker
ansvaret for omkostningerne, hvis en sådan forsikring ikke allerede er tegnet fx af skibets ejer. Be-
stilleren er endvidere forpligtet til at sikre, at slæbet er sødygtigt.
Den, der udfører bugseringen var ifølge lovforslaget tillige subsidiært ansvarlig for omkostninger-
ne ved vragfjernelse m.v., hvis bestilleren fx ikke havde tegnet en forsikring eller ikke selv kunne
betale. Også dette subsidiære objektive ansvar skulle dækkes via forsikring.
Der lægges med ændringsforslaget op til, at man fortsat fastholder forpligtelserne for bestilleren.
Som noget nyt indføres, at bugsereren skal påse, at der er tegnet forsikring eller stillet anden øko-
nomisk sikkerhed.
Såfremt bugsereren ikke opfylder denne pligt, eller i øvrigt udviser en forsømmelse i forbindelse
med bugseringen, som vil kunne lægges den pågældende til last, kan den pågældende efter omstæn-
dighederne efter de almindelige erstatningsregler blive ansvarlig for det offentliges tab, der er en
følge af denne forsømmelse. Tabet kan typisk være de udgifter, som det offentlige måtte have til
afmærkning af vraget og til fjernelsen af vraget. Bugsereren bliver kun ansvarlig, hvis den pågæl-
dende har handlet culpøst. Har den pågældende undersøgt, om der er forsikring, og fx set en kopi af
en police uden særlige vilkår, som undtager vragfjernelsen, vil det ikke kunne lægges den pågæl-
dende bugserer til last, hvis det fx efterfølgende viser sig, at forsikringen er bortfaldet som følge af
manglende præmiebetaling. Tilsvarende vil der ikke kræves yderligere af bugsereren, såfremt be-
stilleren er en offentlig myndighed, som har oplyst at være selvforsikrende. Ligeledes må bugsere-
ren kunne lægge til grund, at et skib i drift er forsikret for vragfjernelse af ejeren, såfremt det i med-
før af andre regler i søloven skal være det.
Herved bevares incitamentet for den, der udfører bugseringen til at udvise almindelig agtpågiven-
hed i forbindelse med sin kontrol af, at bestilleren har tegnet forsikring eller stillet anden økonomisk
sikkerhed for vragfjernelse m.v.
Med denne præcisering af ansvarsgrundlaget lægges der med ændringsforslaget endvidere op til,
at kravet om, at den, der udfører bugseringen, har en forsikring, der dækker vragfjernelse m.v. af
den bugserede genstand., bortfalder og dermed mindskes forsikringsomkostningerne for erhvervet
uden at der sker en væsentlig forøgelse af statens risiko for at skulle dække omkostningerne ved
vragfjernelse m.v.
Hverken det bugserede skibs eller bugsererens ret til ansvarsbegrænsning efter bestemmelserne i
lovens kapitel 9 berøres af forslaget.