L 14: Forslag til lov om indkvartering af ansatte.

Lovforslaget udmønter forslaget om boligtilsyn i aftalen af 23. maj 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet, om en styrket indsats mod social dumping. Med lovforslaget etableres ny hovedlov, der fastsætter krav til de boliger, som arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at kravene til boligen i den nye lov svarer til eksisterende boligkrav, og at der ikke med forslaget indføres en ny standard for boliger i Danmark. Lovforslaget indeholder også bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn med, at arbejdsgivere overholder kravene i loven, samt muligheder for påbud til arbejdsgivere og bødestraf for arbejdsgivere for overtrædelse af påbud eller regler efter loven. Loven gælder ikke for ansatte i staten eller for bl.a. kaserner for værnepligtige eller for chauffører, der skal afholde hvil, og au pair-personer, og finder heller ikke anvendelse, hvis arbejdsgiver er omfattet af kollektiv overenskomst, som indeholder regler om boligforhold. Loven skal træde i kraft den 1. juli 2025.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2024-11-28T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2024-11-26T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2024-11-20T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2024-11-20T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2024-11-19T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2024-11-13T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2024-11-11T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2024-10-31T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2024-10-10T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2024-10-02T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2024-10-02T00:00:00.000Z

Dokumenter