Fremsat den 2. oktober 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Fremsat den 2. oktober 2024 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om indkvartering af ansatte
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Loven finder anvendelse på boliger, som arbejdsgive-
re stiller til rådighed for én eller flere ansatte her i landet, jf.
dog stk. 2-5 og § 2.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på skibe og offshore-
anlæg.
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på tjeneste- eller
lejeboliger, som staten stiller til rådighed for ansatte, eller på
øvrige boliger eller indkvartering, som Forsvarsministeriet
eller Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab stiller
til rådighed for ansatte.
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse for chaufførers regu-
lære ugentlige hviletider og ugentlige hviletider på mere end
45 timer, der afholdes som kompensation for tidligere redu-
cerede ugentlige hviletider, der skal afholdes uden for køre-
tøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmo-
nisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport
og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85
og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning
(EØF) nr. 3820/85.
Stk. 5. Loven finder ikke anvendelse på boliger, som
stilles til rådighed for personer, der har opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 9 j (au pair-ordningen).
§ 2. Loven finder ikke anvendelse for en arbejdsgiver, der
er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst,
der indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold,
og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmar-
kedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal dokumentere over for Ar-
bejdstilsynet, at vedkommende er dækket af en kollektiv
overenskomst efter stk. 1, og hvilke ansatte, der er omfattet
af den kollektive overenskomst.
Stk. 3. Uanset stk. 1 påser Arbejdstilsynet overholdelsen
af denne lov, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværk-
sætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser,
som er dækket af kollektiv overenskomst efter stk. 1.
Stk. 4. Uanset stk. 1 påser Arbejdstilsynet overholdelsen
af denne lov i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en
kollektiv overenskomst.
Kapitel 2
Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte
§ 3. En arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én
eller flere ansatte, skal sikre, at indkvarteringen ved dens
beliggenhed, indretning og øvrige forhold ikke er sundheds-
farlig for de ansatte, og at indkvarteringen opfylder følgende
krav:
1) Der skal være tilfredsstillende adgang til wc og godt
og tilstrækkeligt drikkevand, og der skal være behørigt
afløb for spildevand.
2) Der må ikke indkvarteres flere end to personer pr.
beboelsesrum. Dette gælder dog ikke ved forøgelse
af antallet af beboere i indkvarteringsperioden, når
forøgelsen skyldes den indkvarteredes børn eller den
indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller disses
børn. Det samlede antal personer, der bor i boligen,
kan herudover overstige to personer pr. beboelsesrum,
når boligens areal er på 20 m2 eller mere pr. person.
3) Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende be-
skyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.
4) Beboelses- og opholdsrum skal have fyldestgørende
adgang for dagslys samt forsvarlig adgang for luftfor-
nyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direk-
te til det fri.
5) Beboelses- og opholdsrum skal have mulighed for til-
strækkelig opvarmning og have et tilfredsstillende in-
deklima.
Lovforslag nr. L 14 Folketinget 2024-25
Beskæftigelsesmin.,
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024-55387
BE010013
Kapitel 3
Tilsyn
§ 4. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om boliger, som
arbejdsgiver har stillet til rådighed for én eller flere ansatte,
opfylder kravene i § 3.
§ 5. En arbejdsgiver og de ansatte skal efter anmodning
fra Arbejdstilsynet give de oplysninger, der er nødvendige
for udøvelsen af tilsyn efter § 4.
Stk. 2. Arbejdstilsynet har uden retskendelse mod behø-
rig legitimation til enhver tid adgang til den bolig, som en
arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere ansatte i
det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan føre
tilsyn efter § 4. Politiet yder om fornødent bistand hertil.
Stk. 3. Arbejdstilsynet kan som led i udøvelse af tilsyn
efter § 4 uden retskendelse kræve relevant dokumentation
udleveret og foretage fotografiske optagelser. Arbejdstilsy-
net skal oplyse arbejdsgiveren og de indkvarterede ansatte
om, hvilken dokumentation Arbejdstilsynet har indsamlet.
§ 6. Opfylder en arbejdsgiver ikke kravene til indkvarte-
ringen i medfør af § 3, kan Arbejdstilsynet påbyde arbejds-
giveren at forholdene bringes i orden straks eller inden for
en frist. Arbejdstilsynet kan ligeledes give arbejdsgiver på-
bud om overholdelse af oplysningspligten efter § 5, stk. 1.
§ 7. Arbejdsgiveren skal give Arbejdstilsynet skriftlig
meddelelse om, hvorledes påbud efter § 6 er efterkom-
met. Arbejdstilsynet fastsætter en rimelig frist for arbejdsgi-
verens meddelelse.
Stk. 2. Ved meddelelse efter stk. 1 skal arbejdsgiveren
sikre, at de indkvarterede ansatte eller deres repræsentant
inden fristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af
arbejdsgiverens meddelelse.
§ 8. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller
andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller
indberetning om boligforhold.
Kapitel 4
Klageadgang
§ 9. Klage over en afgørelse truffet af Arbejdstilsynet
i henhold til denne lov kan indbringes for Arbejdsmiljø-
klagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Stk. 2. Klagen sendes til Arbejdstilsynet. Fastholder Ar-
bejdstilsynet afgørelsen, videresendes klagen til behandling
i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning, indtil Ar-
bejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger, eller nævnet
bestemmer andet. Klager over forhold ved boligen, som skal
udbedres straks, har ikke opsættende virkning.
Stk. 4. Afgørelser truffet af Arbejdsmiljøklagenævnet kan
ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Straf
§ 10. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning, straffes med bøde arbejdsgivere, som
1) overtræder § 3 eller § 5, stk. 1, eller
2) undlader at efterkomme påbud efter § 6.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en
skærpende omstændighed at
1) der er begået en særlig grov overtrædelse af § 3,
2) den pågældende fysiske eller juridiske person inden
for 4 år tidligere er straffet en eller flere gange for
overtrædelse af loven, eller
3) overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagt-
somhed.
Stk. 3. For overtrædelse af § 3 kan der pålægges arbejds-
giveren bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilreg-
nes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en
betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes
en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virk-
somheden som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen for-
vandlingsstraf.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 11. Loven træder i kraft den 1. juli 2025.
Kapitel 7
Ændringer i anden lovgivning
§ 12. I lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 20. august 2002, foretages
følgende ændring:
1. § 5 ophæves.
§ 13. I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, foretages følgen-
de ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§§ 5 og 6« til: »§ 6«.
2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Lov om indkvartering af ansatte.«
§ 14. I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017, som senest
ændret ved § 2 i lov nr. 89 af 30. januar 2024 foretages
følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, nr. 13, udgår »og«.
2. I § 9, stk. 1, nr. 14, ændres »hvis dette er aftalt mellem
de pågældende overenskomstparter.« til: »hvis dette er aftalt
mellem de pågældende overenskomstparter, og«
3. I § 9, stk. 1, indsættes som nr. 15:
2
»15) hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af eller har til-
trådt en kollektiv overenskomst, der indeholder be-
stemmelser om boligforhold, og som er indgået af de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark
og gælder på hele det danske område, jf. § 2 i lov om
indkvartering af ansatte, som arbejdsgivere stiller til
rådighed for ansatte.«
4. I § 9 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Sager efter stk. 1, nr. 15, kan indbringes for Ar-
bejdsretten af en lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisa-
tion eller arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller arbejdsgi-
verorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den
pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.«
Kapitel 8
Territorialbestemmelse
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Krav til boliger, som arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.3.2. Krav til boligen ved indkvartering
3.2. Tilsyn med boligforhold
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Kommunale tilsyn
3.2.1.2. Retssikkerhedsloven
3.2.1.3. Arbejdstilsynets tilsyn
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3.1. Arbejdstilsynets tilsyn med boligforhold
3.2.3.2. Reaktionsmuligheder ved tilsyn med boligforhold
3.2.3.3. Indberetninger om boligforhold til Arbejdstilsynet
3.2.3.4. Klage
3.2.3.5. Straf
3.3. Ændringer i anden lovgivning
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Medhjælperloven
3.3.1.2. Lov om Arbejdsretten
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
4
3.3.2.1. Medhjælperloven
3.3.2.2. Lov om Arbejdsretten
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.3.1. Medhjælperloven
3.3.3.2. Lov om Arbejdsretten
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale fra den
23. maj 2024, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre
og Moderaterne) har indgået med Danmarksdemokrater-
ne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet, om en styrket indsats mod
social dumping. Formålet med aftalen er, at der skal være
et sikkert og sundt arbejdsmiljø og fair konkurrence som
grundvilkår på det danske arbejdsmarked. Et arbejdsmarked
med ordnede forhold, som kommer alle til gavn – både
lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed.
Aftalepartierne er enige om, at der skal indføres generelle
krav i lovgivningen om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig
til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark, skal sikre,
at boligen lever op til den eksisterende standard for boliger
i Danmark. Kravene til boligen skal følge de gældende kom-
munale regler. Arbejdstilsynet får til opgave at føre tilsyn
med kravene i loven.
Med lovforslaget indføres der et generelt krav om, at en
arbejdsgiver, som stiller bolig til rådighed for én eller flere
ansatte, skal sikre en række krav, som boligen skal leve op
til. Kravene i denne lov svarer til eksisterende krav i andre
gældende regler. Arbejdstilsynet vil få mulighed for at føre
tilsyn med boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for
ansatte, og arbejdsgivere, der ikke overholder sine forplig-
telser efter loven, vil kunne straffes med bøde.
2. Lovforslagets baggrund
Den frie bevægelighed inden for EU har betydet, at uden-
landske arbejdstagere i stigende omfang kommer til Dan-
mark for at arbejde enten som ansatte hos en dansk arbejds-
giver eller som udstationerede ansatte hos en udenlandsk
virksomhed, som midlertidigt leverer en tjenesteydelse i
Danmark.
Dette har samtidig betydet, at der, bl.a. i forbindelse med
en række sager i de senere år, er kommet øget fokus særligt
på udenlandske ansattes indkvarteringsforhold, når de bor
og arbejder i Danmark, enten som vandrende arbejdstage-
re eller som udstationeret arbejdskraft. Der er således set
eksempler, hvor udenlandske arbejdstagere har boet under
uacceptable forhold, hvor forholdene ikke lever op til en
acceptabel og nutidig dansk boligstandard, f.eks. med hen-
syn til toiletforhold, håndvask, varme og boligareal m.v. En
række af sagerne har også været omtalt i medierne, f.eks.
indkvartering af chauffører i containere under kummerlige
forhold, rumænske byggearbejdere indkvarteret i forbindelse
med et større byggeri, og indkvartering af kinesiske kokke i
baglokaler i tilknytning til restauranten. På tværs af sagerne
er der tale om indkvartering i faldefærdige huse, bagloka-
ler eller containere, hvor der ofte er meget lidt plads og
ringe adgang til bl.a. varme, toilet- og køkkenforhold og
håndvask. Sagerne er eksempler på, at udenlandske ansatte
kan stå i en sårbar situation, når de får stillet en bolig til
rådighed af deres arbejdsgiver, som er knyttet op på ansæt-
telsen.
5
Den tværministerielle arbejdsgruppe om sårbare udenland-
ske arbejdstagere, som var forankret i Beskæftigelsesmini-
steriet, havde til opgave at se på initiativer til beskyttelse
af og bistand til sårbare udenlandske arbejdstagere og rets-
forfølgning af bagmændene. Arbejdsgruppen offentliggjorde
sine anbefalinger i september 2021 i ”Afrapportering fra
de tværministerielle arbejdsgrupper om sårbare udenlandske
arbejdstagere og bekæmpelse af menneskehandel” og heri-
blandt var en anbefaling om at indføre krav i lovgivningen
om, at arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for ansat-
te, skal sikre de ansatte tidssvarende og ordentlige boligfor-
hold.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Krav til boliger, som arbejdsgivere stiller bolig til
rådighed for ansatte
3.1.1. Gældende ret
I Danmark er der i dag ikke generelle regler om krav til de
boligforhold, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine
ansatte. Der findes dog særlovgivning i nogle enkelte bran-
cher, som bl.a. lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.
(medhjælperloven), der i § 5 fastsætter, at en lønmodtager,
som skal have logi som en del af lønnen, skal have gode
og tidssvarende boligforhold. Arbejdsgiveren skal sørge for
rent sengelinned og håndklæder.
Der gælder herudover regler om indkvartering for ansatte på
anlæg med offshore olie- og gasaktiviteter i medfør af off-
shoresikkerhedsloven og bekendtgørelse om anlægs, tilslut-
tet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning
og udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
m.v. udstedt med hjemmel i denne lov, samt regler for søfart
i medfør af lov om sikkerhed til søs, som er fastsat under
hensyn til de særlige forhold der gælder for indkvartering på
sådanne anlæg og skibe.
Derudover er der regler om chaufførers indkvartering under
deres regulære ugentlige hviletider og ugentlige hviletider
på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation for
tidligere reducerede ugentlige hviletider, der skal afholdes
uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006
om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for
vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr.
3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets for-
ordning (EØF) nr. 3820/85 (køre- og hviletidsforordningen).
Artikel 8, stk. 8, stiller specifikt krav om, at der i indkvar-
teringen skal stilles passende sovefaciliteter og sanitære
faciliteter til rådighed. Faciliteterne skal give den enkelte
tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets fred.
Kontrol med overholdelse af bestemmelserne på køre- og
hviletidsområdet udføres i dag henholdsvis i forbindelse
med politiets vejkontrol og Færdselsstyrelsens administrati-
ve virksomhedskontrol.
Personer der arbejder som au pair i Danmark har efter
gældende regler ret til vederlagsfrit at få stillet et separat
beboelsesrum til rådighed i værtsfamiliens bolig under hele
deres ophold. Ud over personens beboelsesrum skal værts-
familiens bolig som minimum indeholde et beboelsesrum
pr. to personer, der er registreret på bopælen, og et opholds-
rum. Beboelsesrum og opholdsrum skal være godkendt til
beboelse og fremgå af Bygnings- og Boligregistret, jf. §
6, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1721 af 17. december
2023 om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au
pair-ophold.
Boligers indretning er i dag hovedsageligt reguleret gennem
lov om byfornyelse og udvikling af byer (byfornyelseslo-
ven) og lov om boligforhold. Det bemærkes, at reglerne,
der beskrives nedenfor i lov om boligforhold er rettet mod
udlejer og i byfornyelsesloven er rettet mod boligejer.
Det følger af byfornyelsesloven, at det først og fremmest er
ejerens ansvar, at boligen ikke er sundheds- eller brandfarlig
for personer, der bor i den. Kommunalbestyrelsen har dog
efter gældende regler mulighed for at føre tilsyn med bolig-
forhold, og boligen skal overholde de mindstekrav, der er
fastsat i byfornyelsesloven. Reglerne gælder for alle boliger
og lokaler, som reelt benyttes til beboelse.
Det følger af byfornyelseslovens § 75, stk. 2, at når kom-
muner skønner over, om benyttelsen af boliger og opholds-
rum er forbundet med sundhedsfare, skal der navnlig tages
hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum væ-
sentligt afviger fra et eller flere af nedenstående mindste-
krav. Alle beboelses- og opholdsrum skal, jf. § 75, stk. 3,
1. yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde,
varme og støj,
2. have fyldestgørende adgang for dagslys,
3. have forsvarlig adgang for luftfornyelse i almindelig-
hed gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til
det fri,
4. have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og
5. have et tilfredsstillende indeklima.
Herudover skal enhver lejlighed, jf. § 75, stk. 4,
1. have adgang til godt og tilstrækkeligt drikkevand,
2. have behørigt afløb for spildevand og
3. have tilfredsstillende adgang til wc.
Endvidere følger det af lov om boligforhold § 14, stk. 1,
at et lejemål ikke må udlejes til eller bebos af flere end to
personer pr. beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder
dog ikke ved forøgelse af lejerens husstand i lejeperioden,
hvis husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn eller lejerens
ægtefælle eller samlever eller disses børn, eller hvis kom-
munalbestyrelsen har givet tilladelse efter § 15, stk. 1. Ved
et lejemål forstås såvel en lejlighed som et enkeltværelse.
Kommunalbestyrelsen kan tillade, at det samlede antal per-
soner, der bor i lejemålet, overstiger beboermaksimummet i
de tilfælde, der er nævnt i § 15, stk. 1, hvilket bl.a. omfatter
6
tilfælde, hvor der efter husstandsforøgelsen vil være et areal
på 20 m2 eller mere pr. person.
Reglerne i lov om boligforhold gælder kun for regulerede
kommuner, jf. § 1, stk. 1, men kan sættes i kraft i kom-
muner, der ikke er regulerede, jf. § 1, stk. 2. Regulerede
kommuner er defineret i lejelovens § 4, som de kommuner,
hvor de hidtidige regler om huslejeregulering i kapitel II-V
i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 929 af 4. september 2019 med senere
ændringer, fandt anvendelse. Reglerne om beboermaksimum
i lov om boligforhold kan bringes i anvendelse i kommuner,
hvor kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at reg-
lerne skal gælde, jf. § 13, stk. 1. Og for kommuner, hvor
der er truffet en sådan beslutning, gælder §§ 14 og 15 kun,
når udlejeren skriftligt har meddelt kommunalbestyrelsen, at
reglerne skal gælde i udlejerens ejendomme.
3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Med den politiske aftale fra den 23. maj 2024, som rege-
ringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har ind-
gået med Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alter-
nativet, om en styrket indsats mod social dumping, blev det
aftalt, at indføre krav til de boliger, som arbejdsgivere stiller
til rådighed for ansatte. Det blev også aftalt, at Arbejdstilsy-
net fører tilsyn hermed.
Der gælder i dag visse regler for boligforhold, herunder de
kommunale regler for, hvordan en bolig skal indrettes for ik-
ke at udgøre en sundheds- eller brandfare for beboelse. Dis-
se regler kan således anses for minimumsregler for hvad der
anses for gode og tidssvarende forhold. Reglerne i lov om
boligforhold er dog rettet mod udlejer og gælder ikke fuldt
ud i alle kommuner, ligesom reglerne i byfornyelsesloven er
rettet mod bygningsejeren. Ved at tage udgangspunkt i disse
krav, vil de nye regler for arbejdsgivere i vidt omfang være
udtryk for gældende regler, der allerede finder anvendelse
for bygningsejere efter byfornyelsesloven, og der vil være
tale om minimumskrav, der stilles til boliger i Danmark i
dag. Man kan dermed anse disse regler for at kunne udgøre
gældende minimumskrav for boligforhold i Danmark.
Ved fastsættelse af hvilke krav der skal gælde for at sik-
re gode boligforhold, kan der således tages udgangspunkt
i de sundhedsmæssige krav i byfornyelsesloven, herunder
om adgang til dagslys, opvarmning, indeklima og toiletfor-
hold m.v. Reglerne om hvorvidt indretning af boligen udgør
brandfare medtages ikke. Dette vil fortsat henhøre under
det kommunale tilsyn, jf. pkt. 3.2.1.1, og vil ikke indgå i
Arbejdstilsynets tilsyn.
Der er herudover fastsat visse lofter for, hvor mange der må
bo i et lejemål i lov om boligforhold. Det følger af lov om
boligforholds § 14, stk. 1, at et lejemål som udgangspunkt
ikke må udlejes til eller bebos af flere end to personer pr.
beboelsesrum (beboermaksimum). Dette gælder dog bl.a.
ikke ved forøgelse af lejerens husstand i lejeperioden, hvis
husstandsforøgelsen skyldes lejerens børn eller lejerens æg-
tefælle eller samlever eller disses børn. Det vurderes at være
krav, som understøtter gode og tidssvarende boligforhold.
En arbejdsgiver der stiller bolig til rådighed for sine ansatte,
vil ofte ikke være egentlig udlejer og derfor heller ikke være
omfattet af lov om boligforhold. Dog bør udstationerede
ansatte sikres samme boligforhold, i forhold til hvor mange
der må bo i en bolig, som i øvrigt gælder for lejemål i Dan-
mark. Derfor bør dette krav også gælde for arbejdsgivere,
der stiller bolig til rådighed for sine ansatte, for at sikre ud-
stationerede tilsvarende gode og tidssvarende forhold, som
gælder for øvrige lejere i Danmark.
Det bemærkes, at lov om boligforhold som udgangspunkt
alene gælder for alle kommuner og udlejere. Der er mulig-
hed for, at kommuner kan vælge ikke at være omfattet af
reglerne for, hvor mange beboere der må være pr. beboel-
sesrum, ligesom udlejere kan fravælge at være omfattet af
netop disse krav. Lovforslaget indeholder dog ikke disse
undtagelsesmuligheder for arbejdsgivere, da dette ville un-
derminere hensigten med forslaget om at beskytte sårbare
udenlandske arbejdstagere. Derfor vil forslagets krav herom
i visse tilfælde kunne anses for en skærpelse i forhold til de
gældende kommunale regler.
Endelig bemærkes det, at det forhold, at Arbejdstilsynet har
givet en reaktion over for arbejdsgiver på grund af den ind-
kvartering, som bliver stillet til rådighed, ikke medfører at
Arbejdstilsynet også forholder sig til eventuelle lønspørgs-
mål. Hvis boligen udgør en del af lønnen, og den ansatte er
utilfreds med den samlede pakke, så falder dette ikke ind
under Arbejdstilsynets ansvarsområde, da der i givet fald
er tale om et fagretligt spørgsmål, som reguleres mellem
arbejdsmarkedets parter.
Det følger af den politiske aftale af 23. maj 2024, at krav
til boligforhold ikke vil gælde for bl.a. tjenesteboliger stil-
let til rådighed af staten, da der her allerede er etableret
faste rammer for indkvarteringen af de ansatte, som må
anses for at sikre gode og tidssvarende boligforhold (f.eks.
præsteboliger). Ifølge aftalen vil kravene heller ikke gælde,
hvor arbejdsgiveren er omfattet af eller har tiltrådt en over-
enskomst, som indeholder bestemmelser om boligforhold og
er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark.
Herudover gælder der allerede i dag regulering om krav til
boligforhold for visse faggrupper, jf. nærmere ovenfor.
Der gælder allerede i dag regler om indkvartering for ansatte
på anlæg med offshore olie- og gasaktiviteter i offshoresik-
kerhedsloven og i bekendtgørelse om anlægs, tilsluttet infra-
strukturs og rørledningers konstruktion, indretning og udstyr
i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., der
er fastsat i medfør af denne lov, samt for søfart i medfør
af lov om sikkerhed til søs, som er fastsat under hensyn til
de særlige forhold, der gælder for indkvartering på sådanne
anlæg og skibe. Det vurderes derfor ikke hensigtsmæssigt,
7
hvis dette forslag skulle træde i stedet for denne regulering
eller gælde parallelt hermed, da det kunne risikere at skabe
en dårligere eller uklar retsstilling for disse ansattes indkvar-
teringsforhold.
For så vidt angår chaufførers indkvartering gælder der alle-
rede i dag regler herom i medfør af køre- og hviletidsforord-
ningen, jf. nærmere ovenfor. Såfremt chaufførers indkvarte-
ring skulle omfattes af dette lovforslag, ville det kunne være
en overtrædelse af TEUF artikel 58 om fri udveksling af
tjenesteydelser på transportområdet og artikel 288 om at
forordninger er direkte gældende i national ret.
Der gælder allerede i dag regulering af indkvarteringsfor-
hold for personer omfattet af au pair-ordningen, på udlæn-
dinge- og integrationsministeriets område, hvorfor det ikke
vurderes hensigtsmæssigt, at der skal gælde dobbeltregule-
ring for disse personers indkvarteringsforhold. Der er lige-
ledes allerede andre myndigheder, der fører tilsyn med au
pair-ordningen, hvorfor det ikke vurderes relevant, at også
Arbejdstilsynet skulle føre tilsyn med disse personers ind-
kvarteringsforhold.
For så vidt angår indkvarterede lønmodtagere omfattet af
lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælper-
loven), følger det af lovens § 5, at en lønmodtager, som
skal have logi som en del af lønnen, skal have gode og tids-
svarende boligforhold. Arbejdsgiveren skal sørge for rent
sengelinned og håndklæder. Dog er der i dag ikke regler om
tilsyn med boligforholdene efter reglerne i lov om visse ar-
bejdsforhold i landbruget m.v., når arbejdsgiver stiller bolig
til rådighed for ansatte.
Tjeneste- og lejeboliger, som stilles til rådighed for ansat-
te på Forsvarsministeriets og Ministeriet for Samfundssik-
kerhed og Beredskabs område, er i dag omfattet af regler
på Finansministeriets område, mens Forsvarsministeriets og
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs øvrige
indkvarteringsfaciliteter er reguleret i regler på de respektive
ministerområder.
Det bemærkes herudover, at arbejde, der udføres af militære,
og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste, er delvist
undtaget fra lov om arbejdsmiljø, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, og stk.
3. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at lovforslaget får et
bredere anvendelsesområde end lov om arbejdsmiljø.
Tilsvarende bør lovforslaget ikke omfatte egentlig civilbe-
skyttelse udført af Beredskabsstyrelsens personel, som hø-
rer under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs
ressort, idet de ofte fungerer under lignende operative og
øvelsesmæssige vilkår, som det er tilfældet for forsvarets
ansatte.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Lovens anvendelsesområde
For at sikre, at boligen, som arbejdsgiver stiller til rådighed
for sine ansatte, lever op til almindelig dansk standard, fore-
slås det, at der indføres generelle krav til indkvarteringen,
når danske og udenlandske arbejdsgivere stiller bolig til
rådighed for ansatte i Danmark.
Det foreslås, at loven som udgangspunkt gælder for alle
arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for én eller flere
ansatte, uanset branche, arbejdsområde eller varighed af ind-
kvarteringen.
De nye regler i forslaget vil være rettet mod arbejdsgivere,
og vil gælde parallelt med de regler, der gælder i medfør af
lov om boligforhold og byfornyelsesloven, som indeholder
forpligtelser overfor udlejer og boligejer, som ikke i alle til-
fælde vil være samme person som arbejdsgiver. Herudover
vil loven også omfatte boligforhold, som ikke ellers er an-
set som boliger efter byfornyelsesloven og lov om boligfor-
hold. Det kan være lokaler, som ikke i øvrigt er indrettet
til eller registreret som selvstændige boliger, jf. de ovenfor
beskrevne eksempler om indkvartering af ansatte i bagloka-
ler i tilknytning til en restaurant eller i containere. Der er
således ikke tale om, at lov om boligforhold og byfornyel-
sesloven vil skulle vige for reglerne i dette forslag, da disse
regler fortsat vil gælde overfor udlejere og boligejere.
Det afgørende er, om arbejdsgiveren efter en konkret vur-
dering er den, der reelt har stillet boligen til rådighed for
ansatte i tilknytning til ansættelsesforholdet og dermed også
er nærmest til at sikre de ansattes indkvarteringsforhold. For
at være ansvarlig efter loven skal arbejdsgiveren have en vis
tilknytning til og indflydelse på, hvor de ansatte er indkvar-
teret og dermed også indkvarteringens forhold.
I den situation, hvor arbejdsgiveren ejer den bolig, som stil-
les til rådighed for én eller flere ansatte, eller hvis arbejdsgi-
veren lejer eller på anden måde, f.eks. via en mellemmand,
organiserer en bolig til de ansatte, vil arbejdsgiveren være
omfattet af loven. Er der alene tale om, at arbejdsgiver for-
midler en kontakt med en eller flere udlejere, anses arbejds-
giver ikke for at stille bolig til rådighed. Situationen, hvor de
ansatte reelt selv har sørget for at finde deres bolig, vil heller
ikke være omfattet af loven.
Det har ikke betydning for lovens anvendelsesområde, om
den ansatte betaler husleje, da sådanne økonomiske forhold
anses for en del af lønpakken, som er et privatretligt anlig-
gende mellem parterne. Forslaget forholder sig derfor alene
til, om arbejdsgiveren har stillet bolig til rådighed, uanset
om der betales husleje og hvor meget denne i givet fald
udgør.
Ved ansat forstås i denne lov en lønmodtager efter det ge-
nerelle arbejdsretlige lønmodtagerbegreb. Det vil sige, at
den ansatte er en person, der modtager vederlag for person-
ligt arbejde i et tjenesteforhold. Arbejdsgiveren er således
efter denne lov den, der lader lønnet arbejde udføre. Det
vil altid være en konkret vurdering, hvem der er arbejdsgi-
ver. Ved vurderingen vil der bl.a. kunne lægges vægt på,
hvem lønmodtageren har indgået ansættelseskontrakt med,
samt hvem der står for lønudbetalingen. Begrebet er ikke
8
identisk med det arbejdsgiverbegreb, som gælder i medfør
af arbejdsmiljøloven. Når det arbejdsretlige lønmodtagerbe-
greb benyttes, vil det f.eks. betyde, at i de tilfælde hvor et
vikarbureau stiller bolig til rådighed for de ansatte, vil det
være vikarbureauet, som er omfattet af forpligtelserne efter
denne lov.
Det foreslås herudover, at visse områder undtages fra lovens
anvendelsesområde.
Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse på skibe og
offshoreanlæg. Hermed vil indkvartering på skibe og off-
shoreanlæg undtages fra loven, idet der allerede gælder en
regulering af indkvarteringsforhold fastsat under hensyn til
de særlige forhold på disse skibe og på de offshoreanlæg,
der bruges til offshore olie- og gasaktiviteter, der adskiller
sig væsentligt fra arbejde på landjorden.
Det foreslås desuden, at loven ikke finder anvendelse på
tjeneste- og lejeboliger, som staten stiller til rådighed for
ansatte, eller på øvrige boliger eller indkvartering, som For-
svarsministeriet eller Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskab stiller til rådighed for ansatte.
Det foreslås også, at loven ikke finder anvendelse for chauf-
førers regulære ugentlige hviletider og ugentlige hviletider
på mere end 45 timer, der afholdes som kompensation for
tidligere reducerede ugentlige hviletider, der skal afholdes
uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i forordning (EF)
nr. 561/2006 (køre- og hviletidsforordningen). Chauffører,
der afholder deres regulære ugentlige hvil, er omfattet af
kontrollen med overholdelse af bestemmelserne på køre-
og hviletidsområdet, som udføres af politiet og Færdselssty-
relsen. Lovens bestemmelser om Arbejdstilsynets tilsyn vil
derfor ikke finde anvendelse, idet der ikke er tiltænkt æn-
dring af den eksisterende kontrol med chaufførers ugentlige
hvil.
Det foreslås endvidere, at boliger, som stilles til rådighed
for personer, der har opholdstilladelse i medfør af udlændin-
gelovens § 9 j (au pair-ordningen) undtages fra loven. Det
skyldes, at disse personers ophold i Danmark, herunder kra-
vene til deres boligforhold, følger af eksisterende regulering
på Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse, for en ar-
bejdsgiver, der er omfattet af eller har tiltrådt en kollek-
tiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om boligfor-
hold. Overenskomsten skal være indgået af de mest repræ-
sentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælde på hele
det danske område. Virksomheder, som har indgået uden-
landske overenskomster, vil således ikke have mulighed for
at blive undtaget fra loven.
Det bemærkes, at Arbejdsretten med lovforslaget får kom-
petence til at afgøre, om en arbejdsgiver er omfattet af
eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder
bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder
på hele det danske område. Der tages således med forslaget
ikke stilling til, hvem der på et givet ansættelsesområde kan
anses for at være de mest repræsentative arbejdsmarkedspar-
ter. Det vil bero på en konkret vurdering, hvem der i kon-
krete tilfælde kan anses for at være de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Angående Arbejdsrettens kompetence henvises der til pkt.
3.3.1.2, 3.3.2.2 og 3.3.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at arbejdsmarkedets par-
ter vil kunne fastsætte et passende beskyttelsesniveau for
ansattes boligforhold gennem overenskomster, der er indgå-
et af parter på et vist niveau.
Det foreslås også, at arbejdsgiveren over for Arbejdstilsynet
skal kunne dokumentere, at vedkommende er omfattet af
en kollektiv overenskomst, der indeholder tilsvarende regler
om ansattes boligforhold, som arbejdsgiveren stiller til rå-
dighed.
Endvidere foreslås det, at Arbejdstilsynet får bemyndigelse
til at føre tilsyn med overholdelse af denne lov, i konkrete
tilfælde hvor den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte
fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser i med-
før af loven. Formålet med denne bestemmelse er at sikre
ansatte deres rettigheder efter denne lov i tilfælde hvor det
fagretlige system ikke griber ind. Ligeledes foreslås det, at
Arbejdstilsynet fortsat vil have til opgave at påse overhol-
delsen af denne lov i forhold til ansatte, som ikke er dækket
af en kollektiv overenskomst.
Endelig foreslås det, at § 5 i lov om visse arbejdsforhold i
landbruget m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 20. august
2002, ophæves, og at disse ansattes boligforhold i stedet
fremadrettet omfattes af denne lov.
3.1.3.2. Krav til boligen ved indkvartering
Det foreslås, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rådig-
hed for ansatte, skal sikre, at boligen overholder visse
minimumskrav. Dette vil bl.a. medvirke til at sikre en
større beskyttelse af sårbare udenlandske arbejdstagere i
overensstemmelse med anbefalingerne fra den tværministe-
rielle arbejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstage-
re. Samtidig forpligtes alle arbejdsgivere til at leve op til
de foreslåede krav, hvormed arbejdsgivere ikke længere vil
kunne indkvartere ansatte i billige, utidssvarende boliger,
som er under dansk standard, hvilket vil modvirke social
dumping på det danske arbejdsmarked. Kravene vil dog
gælde for alle ansatte i Danmark, som får stillet bolig til rå-
dighed, uanset om det er danske eller udenlandske arbejds-
tagere.
Det følger af den politiske aftale, at krav til de boliger, som
arbejdsgivere stiller til rådighed for deres ansatte, skal følge
gældende kommunale regler. Beskæftigelsesministeriet vur-
derer på den baggrund, at minimumskravene til boligen som
udgangspunkt skal følge de samme standarder, som boliger
i Danmark generelt skal leve op til efter eksisterende regler,
f.eks. § 14, stk. 1, i lov om boligforhold, nr. 342 af 22. marts
9
2022 og mindstekravene i § 75, stk. 3 og 4, i byfornyelses-
loven, nr. 794 af 27. april 2021. Mindstekravene i byforny-
elsesloven gælder i dag for alle bygninger og opholdsrum
uanset bygningens alder. På den måde vil lovforslaget ikke
indføre nye krav til boliger generelt, men derimod sikre
ansatte visse minimumsstandarder, når arbejdsgivere stiller
bolig til rådighed.
Det foreslås derfor, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til
rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre, at indkvarterin-
gen opfylder følgende krav:
1) Der skal være tilfredsstillende adgang til wc og godt
og tilstrækkeligt drikkevand, og der skal være behørigt
afløb for spildevand.
2) Der må ikke indkvarteres flere end to personer pr.
beboelsesrum. Dette gælder dog ikke ved forøgelse
af antallet af beboere i indkvarteringsperioden, når
forøgelsen skyldes den indkvarteredes børn eller den
indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller disses
børn. Det samlede antal personer, der bor i boligen,
kan herudover overstige to personer pr. beboelsesrum,
når boligens areal er på 20 m2 eller mere pr. person.
3) Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende be-
skyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.
4) Beboelses- og opholdsrum skal have fyldestgørende
adgang for dagslys samt forsvarlig adgang for luftfor-
nyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direk-
te til det fri.
5) Beboelses- og opholdsrum skal have mulighed for til-
strækkelig opvarmning og have et tilfredsstillende in-
deklima.
De foreslåede krav vil gælde for alle boliger, som arbejdsgi-
vere stiller til rådighed for sine ansatte, uanset hvor mange
ansatte der er tale om, og hvor længe indkvarteringen skal
vare. Kravene gælder også for alle boligtyper, herunder bl.a.
lejligheder, parcelhuse, midlertidige beboelsescontainere og
campingvogne m.v., ligesom det er uden betydning, hvornår
bygningen er opført.
Det foreslåede mindstekrav om, at der i boligen skal være
tilfredsstillende adgang til wc og adgang til godt og tilstræk-
keligt drikkevand, og at der skal være behørigt afløb for
spildevand i den foreslåede § 3, nr. 1, svarer til kravet i
byfornyelseslovens § 75, stk. 4, nr. 1-3. Hvorvidt der er
tilfredsstillende adgang til wc kan ikke angives eksakt, men
kræver en konkret vurdering af forholdene ved boligen. Ved
en konkret bedømmelse af forholdene, vil forhold som wc-
rummets tilstand, afstand fra den enkelte bolig til wc’et, og
om flere husstande benytter det samme wc, tages i betragt-
ning. Herudover kan alder, nedslidning, mangler m.v. i visse
tilfælde begrunde, at der er tale om toiletfaciliteter, der ikke
har levet op til det foreslåede krav.
Det foreslåede krav om beboermaksimum, jf. den foreslåede
§ 3, nr. 2, hvor der stilles krav om, at arbejdsgivere ikke
må indkvartere flere end to personer pr. beboelsesrum, er
sammenligneligt med kravet, der følger af § 14, stk. 1, i lov
om boligforhold. Det foreslåede krav om beboermaksimum
vil dog, i modsætning til kravet i lov om boligforholds §
14, stk. 1, gælde for alle boliger, som arbejdsgiver stiller til
rådighed, og således ikke kun gælde for lejemål.
Det foreslåede krav om beboermaksimum vil gælde for alle
arbejdsgivere, uanset om indkvarteringen sker i en kommu-
ne, hvor reglerne i lov om boligforhold om beboermaksi-
mum ikke er sat i kraft. Hermed vil lovforslaget indføre
som noget nyt, at alle boliger, som arbejdsgivere stiller til
rådighed, skal overholde det foreslåede krav om beboermak-
simum uanset hvor i landet, de ansatte bliver indkvarteret.
Det foreslåede beboermaksimum vil ikke gælde, hvis de
ansatte ønsker, at deres børn, ægtefælle, samlever eller dis-
ses børn skal flytte ind i boligen. Dette vil medvirke til at
sikre de ansattes ret til privat- og familieliv, så loven ikke
begrænser disse grundlæggende rettigheder for de ansatte,
der får stillet bolig til rådighed af deres arbejdsgiver. Af-
grænsningen er udtømmende og betyder f.eks., at lejerens
børnebørn samt børns ægtefælle/samlever ikke omfattes af
undtagelsen.
Det foreslås også, at der i konkrete tilfælde kan bo flere end
to personer pr. beboelsesrum, hvis boligen er af en sådan
størrelse, at der er et areal på 20 m2 eller mere pr. person
efter husstandsforøgelsen. Det foreslåede svarer til bestem-
melsen i lov om boligforholds § 15, stk. 1, nr. 3, med den
ændring, at der ikke er krav om, at arbejdsgiveren ansøger
kommunen inden beboelse. Boliger, der er beliggende i en
kommune hvor byfornyelseslovens § 14 er sat i kraft, skal
dog fortsat godkendes af kommunen i medfør af reglerne
i byfornyelsesloven, idet der ikke er tiltænkt ændringer i
gældende ret for de kommunale regler om boligforhold.
Det foreslåede indebærer, at hvis en arbejdsgiver f.eks. har
stillet en lejlighed med to rum til rådighed for sine ansatte
til beboelse, vil lejligheden kunne bebos af flere end fire
personer, hvis lejligheden er så stor, at der vil være mindst
20 m2 eller mere pr. person. Boligen skal dog fortsat over-
holde de resterende krav der følger af loven, hvilket f.eks.
indebærer, at alle personer i beboelsen skal have adgang til
dagslys, tilfredsstillende wc m.v. uanset hvor stor boligen er,
og hvor mange der bor der.
I det omfang en arbejdsgiver indkvarterer mere end én ansat
i samme rum, bør arbejdsgiver tilstræbe, at de ansatte skal
være af samme køn, så kvinder og mænd så vidt muligt ikke
tvinges til at sove sammen.
Det foreslåede mindstekrav i § 3, nr. 3, svarer til mindste-
kravet til boliger i byfornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 1,
og kravet skal fortolkes i overensstemmelse med byfornyel-
sesloven. Det vil dog altid bero på en konkret vurdering,
om boligen yder en tilfredsstillende beskyttelse mod fugt,
kulde, varme og støj. Hvis eventuelt konstaterede mangler
ved boligen skyldes de ansattes brug, f.eks. på grund af
manglende udluftning selvom udluftning har været mulig,
kan arbejdsgiveren ikke straffes for ikke at have stillet en
tilfredsstillende bolig til rådighed.
10
Det foreslåede mindstekrav i § 3, nr. 4, svarer til mindste-
kravet til boliger i byfornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 2
og 3, og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Kravet
betyder, at der i boligen skal være vinduer, som kan åbnes,
så der både er mulighed for luftfornyelse og dagslys.
Det foreslåede mindstekrav i § 3, nr. 5, svarer til mindste-
kravet til boliger i byfornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 4 og
5, og skal også fortolkes i overensstemmelse hermed. Kra-
vet omfatter som udgangspunkt boligens indeklima, som er
vigtigt for at sikre beboernes sundhed. Det er især tilstede-
værelsen af skimmelsvamp, som kan være tegn på et dårligt
indeklima. Kravet om opvarmning vil ikke indebære et krav
om bestemte typer opvarmning, f.eks. fjernvarme, men ale-
ne et krav om, at de ansatte skal have tilstrækkelig mulighed
for opvarmning afhængig af de konkrete forudsætninger ved
boligen.
Med den foreslåede lov skal boligforhold, som arbejdsgive-
re stiller til rådighed for én eller flere ansatte, overholde
kravene i medfør af den foreslåede § 3 under hele indkvarte-
ringsperioden. Det bemærkes dog, at arbejdsgivere ikke har
pligt til at føre løbende tilsyn med de ansattes indkvartering
efter den foreslåede lov.
Dette indebærer, at arbejdsgivere ikke kan ifalde strafansvar
for opståede mangler ved boligen, som arbejdsgiveren ikke
er blevet gjort bekendt med af de indkvarterede ansatte,
eller hvis de opståede mangler alene skyldes de ansattes
brug. Dette kan eksempelvis være, hvis bad eller toilet i
boligen er blevet ødelagt som følge af de indkvarterede an-
sattes brug, herunder på grund af de indkvarterede ansattes
manglende rengøring. Arbejdstilsynet vil dog fortsat kunne
afgive påbud om udbedring af mangler ved boligen, selv-
om arbejdsgiveren ikke er gjort bekendt med de opståede
mangler af de indkvarterede ansatte, eller hvis de opståede
mangler alene skyldes de indkvarterede ansattes brug eller
manglende hygiejniske standarder.
3.2. Tilsyn med boligforhold
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Kommunale tilsyn
Der er i dag ikke et aktivt tilsyn med, om de boligforhold,
som en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere an-
satte, lever op til visse minimumsstandarder. Kommunerne
er dog efter gældende ret tilsynsmyndighed for boliger, der
ligger inden for deres kommunegrænse.
Efter byfornyelsesloven fører kommunerne tilsyn med, at
boliger ikke udgør en sundheds- eller brandfare for beboer-
ne, jf. § 75 i lov om byfornyelse og udvikling af byer (by-
fornyelsesloven). Tilsynet føres, når der ud fra bygningens
beliggenhed, indretning eller andre forhold er mistanke om
sundheds- eller brandfare.
Efter byfornyelseslovens § 75, stk. 2, skal der generelt ved
vurderingen af, om boliger er forbundet med sundhedsfare
særligt tages hensyn til, om boligerne yder tilfredsstillende
beskyttelse mod fugt, kulde, varme og støj, om de har ad-
gang til dagslys, om de har adgang til luftfornyelse, om
de giver mulighed for tilstrækkelig opvarmning, og om de
har et tilfredsstillende indeklima. Derudover ses der på, om
boligerne har adgang til drikkevand, afløb for spildevand og
adgang til toilet. Disse generelle krav, der ikke er nærmere
definerede, er nogle grundlæggende forudsætninger, der skal
være i alle boliger, jf. byfornyelseslovens § 75, stk. 3 og 4.
Hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet finder,
at boligen er sundheds- eller brandfarlig for beboerne, kan
kommunalbestyrelsen kondemnere boligen, hvilket betyder,
at der nedlægges forbud mod beboelse i bygningen, jf. by-
fornyelsesloven § 76. Kommunalbestyrelsen kan i forbin-
delse med kondemneringen udstede påbud til ejeren om
afhjælpende foranstaltninger, der skal afhjælpe de proble-
mer, der gør bygningen kondemnabel, jf. byfornyelsesloven
§ 75 a. Kommunalbestyrelsen har også mulighed for at ud-
stede påbud om nedrivning af hele eller dele af den kondem-
nerede bygning, jf. byfornyelseslovens § 77. Bestemmelser-
ne i byfornyelsesloven anvendes af kommunerne, uanset om
andre myndigheder, f.eks. Arbejdstilsynet, fører tilsyn med
hjemmel i anden lovgivning.
Efter byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-
tember 2016 med senere ændringer, påser kommunalbesty-
relsen, også at denne lov efterkommes. Bliver kommunal-
bestyrelsen opmærksom på et ulovligt forhold i medfør af
byggeloven, skal den søge forholdet lovliggjort, medmindre
det er af ganske underordnet betydning.
3.2.1.2. Retssikkerhedsloven
Retssikkerhedsloven finder blandt andet anvendelse, når en
tilsynsmyndighed skal besigtige boliger. Kommunalbesty-
relsen skal således også ved besigtigelse af boliger i forbin-
delse med tilsyn i boliger efter byfornyelsesloven iagttage
reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anven-
delse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerheds-
loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1, skal parten, forud
for gennemførelsen af en beslutning om iværksættelse af et
tvangsindgreb, underrettes om beslutningen.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, skal underretningen
ske skriftligt senest 14 dage, inden tvangsindgrebet gennem-
føres. Underretningen skal indeholde oplysninger om tid og
sted for indgrebet, retten til at lade sig repræsentere eller bi-
stå af andre efter forvaltningslovens § 8, hovedformålet med
indgrebet og det faktiske og retlige grundlag for indgrebet,
jf. forvaltningslovens § 24.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 3, kan parten inden for
en af myndigheden fastsat frist fremsætte indsigelse mod
den trufne beslutning. Fastholdes beslutningen, skal dette
begrundes skriftligt over for parten, jf. forvaltningslovens §
24. Meddelelsen om fastholdelse af beslutningen skal gives
11
inden eller senest samtidig med gennemførelsen af tvangs-
indgrebet.
Det følger af retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, at reglerne
om underretning af parten i lovens § 5, stk. 1-3, kan fra-
viges helt eller delvist, hvis en række nærmere opregnede
betingelser er opfyldt. Fravigelse vil eksempelvis kunne ske,
hvis øjemedet med tvangsindgrebets gennemførelse ville
forspildes, såfremt forudgående underretning skulle gives,
jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1, eller hvis hensynet
til parten selv taler for det eller partens rettigheder findes
at burde vige for afgørende hensyn til andre private eller of-
fentlige interesser, jf. retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 2.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 5, kan myndigheden
gennemføre det samlede tvangsindgreb uden forudgående
underretning, hvis betingelserne efter § 5, stk. 4, for at
undlade forudgående underretning, er opfyldt for en ikke
uvæsentlig del af tvangsindgrebet.
Det følger desuden af retssikkerhedslovens § 5, stk. 6, at
hvis en beslutning om iværksættelse af tvangsindgreb gen-
nemføres uden forudgående underretning, jf. stk. 4 og 5,
skal beslutningen samtidig med gennemførelsen af indgrebet
meddeles parten skriftligt og indeholde de i § 5, stk. 2,
nr. 1-4, nævnte oplysninger. Beslutningen skal endvidere
indeholde en begrundelse for fravigelsen af § 5, stk. 1-3, jf.
forvaltningslovens § 24.
Efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 7, kan en beslutning
efter stk. 6 meddeles mundtligt, hvis hensynet til parten
selv eller afgørende hensyn til andre private eller offent-
lige interesser taler for, at et tvangsindgreb gennemføres,
inden myndigheden har haft lejlighed til at udarbejde en
skriftlig begrundelse. Den, der har fået beslutningen med-
delt mundtligt, kan forlange efterfølgende at få beslutningen
meddelt skriftligt. En begæring herom skal fremsættes over
for myndigheden inden 14 dage efter, at tvangsindgrebet er
gennemført. Myndigheden skal besvare begæringen snarest
muligt. Er begæringen ikke besvaret inden 14 dage efter, at
myndigheden har modtaget begæringen, skal myndigheden
underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæ-
ringen kan forventes besvaret.
3.2.1.3. Arbejdstilsynets tilsyn
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at arbejdsmiljøloven, og de
regler, der er udstedt i medfør af denne, overholdes, og at
arbejdet til enhver tid udføres sikkerheds- og sundhedsmæs-
sigt fuldt forsvarligt. Tilsynet bliver foretaget på offentlige
og private arbejdspladser i hele landet, og omfatter både det
fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Endvidere fører Arbejds-
tilsynet tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri
miljøer og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v.,
jf. arbejdsmiljølovens § 79 a, stk. 1, og overholdelsen af an-
meldelsespligten til Registret for Udenlandske Tjenesteyde-
re (RUT) efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v.,
jf. § 7 e i lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
Efter arbejdsmiljøloven har Arbejdstilsynet hjemmel til at
træffe en række forskellige afgørelser, når der konstateres
forhold i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsy-
net kan bl.a. afgive påbud med frist og strakspåbud, som
skal efterkommes med det samme. Ved overtrædelse af ar-
bejdsmiljøloven, hvor straf kommer på tale, er sanktionen
som udgangspunkt bøde.
Der er i dag ikke regler, der fastsætter krav til arbejdsgivere
om, at boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for
ansatte, skal opfylde visse standarder. Arbejdstilsynet har
således heller ikke hjemmel til at føre tilsyn med boligfor-
holdene for ansatte, der får stillet bolig til rådighed af deres
arbejdsgiver.
3.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at der er behov for at
udvide Arbejdstilsynets beføjelser som tilsynsmyndighed i
forhold til arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for
deres ansatte, således at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med,
at de ansattes boligforhold overholder minimumskravene
efter lovforslagets § 3. Til trods for de eksisterende regler og
det kommunale tilsyn med om boliger udgør en sundheds-
eller brandfare for beboerne, er der set flere eksempler på, at
særligt udenlandske ansatte er blevet indkvarteret af arbejds-
givere under forhold, som ikke har levet op til en sædvanlig
og nutidig dansk boligstandard, og uden at der har kunnet
gøres et ansvar gældende over for arbejdsgiveren.
Med lovforslaget vil Arbejdstilsynet få hjemmel til at føre
tilsyn med, at de boliger, som arbejdsgiver har stillet til
rådighed for én eller flere ansatte, opfylder de minimums-
krav til indkvarteringen, som følger af lovforslagets § 3. Ar-
bejdstilsynet skal udelukkende føre tilsyn med, om reglerne
i medfør af lovforslaget overholdes, og skal således ikke
tillægges kompetence i forhold til at føre tilsyn med de
eksisterende regler for boligforhold, som kommunerne fører
tilsyn med i dag. Arbejdstilsynet vil heller ikke komme til at
føre tilsyn med de boliger, hvor de ansatte selv har indloge-
ret sig uden arbejdsgivers medvirken.
I de tilfælde, hvor det er uklart, om der består et ansættelses-
forhold og om arbejdsgiveren reelt har stillet bolig til rådig-
hed, vil Arbejdstilsynet have behov for at afklare, om dette
er tilfældet, inden Arbejdstilsynet kan få adgang til boligen
for at føre tilsyn med boligforholdene. Afklaringen heraf
kan ske gennem kontakt til arbejdsgiver eller de indkvarte-
rede ansatte, f.eks. ved at Arbejdstilsynet tager kontakt til
arbejdsgiveren og de ansatte, og får bekræftet, at der er et
ansættelsesforhold, og at boligen er stillet til rådighed af
arbejdsgiver, forinden Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med
boligen.
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.2.3.1. Arbejdstilsynets tilsyn med boligforhold
Arbejdstilsynet får med lovforslaget bemyndigelse til at føre
et tilsyn med boligen, når arbejdsgiver stiller bolig til rådig-
hed for ansatte, og vil få mulighed for at påbyde, at forhold
12
ved boligen, som ikke lever op til kravene, skal udbedres
straks eller inden for en nærmere angivet frist.
Det følger af grundlovens § 72, at boligen er ukrænkelig, og
at bl.a. husundersøgelse, hvor ingen lov hjemler en særegen
undtagelse, alene må ske efter retskendelse.
Med lovforslaget vil der blive fastsat lovhjemmel til, at
Arbejdstilsynet uden retskendelse kan få adgang til private
boliger, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren for én
eller flere ansatte, i det omfang det er påkrævet, for at Ar-
bejdstilsynet kan føre tilsyn efter lovens § 4. Politiet yder
om fornødent bistand hertil.
Adgang til boligen er nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan
føre et effektivt tilsyn med boliger, som en arbejdsgiver
stiller til rådighed for ansatte. Arbejdstilsynets tilsyn med
boliger vil både ske på baggrund af stikprøvekontrol og
oplysninger indsamlet på tilsynsbesøg på arbejdspladser, el-
ler hvis der i øvrigt fremkommer oplysninger, der gør det
nødvendigt for Arbejdstilsynet at tilse boligen, f.eks. på bag-
grund af indberetninger eller klager. Det vurderes på den
baggrund, at Arbejdstilsynet i visse tilfælde har behov for
adgang uden retskendelse til boliger, som en arbejdsgiver
stiller til rådighed for ansatte.
Ved husundersøgelser efter den foreslåede bestemmelse vil
Arbejdstilsynet skulle iagttage reglerne i retssikkerhedslo-
ven. Det forudsættes i den forbindelse, at Arbejdstilsynet
i langt overvejende grad vil have behov for at fravige ud-
gangspunktet i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter
underretning skal ske skriftligt senest 14 dage, inden husun-
dersøgelsen gennemføres, da øjemedet med husundersøgel-
sen ellers forspildes, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk.
4, nr. 1. Det skal ses i lyset af, at formålet med lovforsla-
get er at sikre, at der ikke sker en udnyttelse af sårbare ar-
bejdstagere, der bliver indkvarteret af en arbejdsgiver under
uacceptable forhold, som ikke lever op til dansk minimums-
standard, og at sikre, at myndighederne har mulighed for
hurtigt og effektivt at gribe ind over for arbejdsgivere, som
indkvarterer ansatte under sådanne forhold. Dette formål
vil forspildes, hvis Arbejdstilsynet forudgående skal varsle
arbejdsgivere og de indkvarterede ansatte om kontrolbesø-
get. Arbejdsgivere ville da kunne bringe indkvarteringen
til ophør, inden Arbejdstilsynets varslede besøg, hvormed
arbejdsgiveren ville kunne undgå retsvirkninger (bl.a. påbud
og bøde) som følge af Arbejdstilsynets tilsyn med de ansat-
tes boligforhold.
I tilfælde, hvor forholdene måtte tilsige, at der kan gives for-
udgående skriftlig underretning om tilsynsbesøget, vil Ar-
bejdstilsynet underrette arbejdstageren og arbejdsgiveren i
overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 5, stk. 2. Det-
te vil f.eks. være tilfældet ved stikprøvekontrol.
Arbejdstilsynet vil skulle udvise størst mulig skånsomhed
under gennemførelsen af tvangsindgrebet, jf. retssikkerheds-
lovens § 7. Dette gælder også den tidsmæssige udstrækning
af tilsynet, så retten til privatliv påvirkes mindst muligt.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet vil kunne aftale tilsyn
med boligforholdene med de ansatte, som er indkvarterede
af deres arbejdsgiver. Dette vil ofte være tilfældet, hvis til-
synet sker på baggrund af oplysninger eller klage fra de
indkvarterede ansatte, fordi Arbejdstilsynet vil kunne gen-
nemføre tilsynet til mindst mulig gene for beboerne.
Arbejdstilsynet vil som udgangspunkt underrette både de
indkvarterede ansatte og arbejdsgiveren om tilsynsbesøget. I
visse tilfælde vil Arbejdstilsynet dog kunne undlade at un-
derrette arbejdsgiveren, hvis hensynet til de ansattes ret til
boligforhold tilsiger det.
Med forslaget er der ikke tilsigtet nogen ændringer i kom-
munernes tilsyn med boliger efter anden lovgivning.
3.2.3.2. Reaktionsmuligheder ved tilsyn med boligforhold
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at eventuelt konstaterede
mangler ved boligen skal kunne medføre en reaktion fra
Arbejdstilsynet, så forholdet hurtigst muligt kan udbedres
af arbejdsgiver, således at de ansatte får den boligstandard,
som de har krav på. Samtidig findes det hensigtsmæssigt,
at Arbejdstilsynets reaktionsmuligheder kommer til at ligne
de reaktioner, som Arbejdstilsynet giver i tilfælde af over-
trædelse af arbejdsmiljøloven.
Endvidere findes det hensigtsmæssigt, at det fortsat alene
vil være kommunalbestyrelsen, der kan træffe afgørelse om
at kondemnere, hvilket betyder, at nedlægge forbud mod be-
nyttelse af bygningen eller en del af denne til beboelse eller
ophold for mennesker. Det skyldes, at kondemnering er et
meget indgribende retsskridt, både for beboerne og arbejds-
giveren, og det findes retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at
udvide Arbejdstilsynets kompetencer i forhold til sådanne
reaktionsmuligheder.
Det foreslås, at der fastsættes hjemmel til, at Arbejdstilsy-
net kan give arbejdsgiver et påbud om at få bragt boligfor-
holdene i overensstemmelse med kravene i den foreslåede
§ 3. Arbejdstilsynet vil kunne påbyde arbejdsgivere, at for-
hold bringes i orden straks eller inden for en nærmere angi-
vet frist. Arbejdstilsynet vil i vurderingen af, om der skal
gives et påbud skulle overveje spørgsmålet om proportiona-
litet, indkvarteringens længde og hvordan det bedst muligt
sikres, at de ansatte får stillet en tilfredsstillende bolig til
rådighed.
Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der skal udstedes et påbud
med frist, skal fristen være rimelig i forhold til de påbud-
te tiltag og vurderes ud fra behovet hos de indkvarterede
ansatte og tiltagets omfang. Hvis arbejdsgiver lejer boligen
af en tredjepart, og har stillet boligen til rådighed for sine
ansatte, er det arbejdsgiver, der forpligtes til at efterkomme
Arbejdstilsynets påbud.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at et forhold bringes i orden
straks, når formålet med afgørelsen ellers vil forspildes, eller
når der er mulighed for, at påbuddet kan efterkommes med
det samme eller inden for kort tid. Hvorvidt der skal træffes
13
afgørelse med frist eller ej, må Arbejdstilsynet vurdere efter
de pågældende omstændigheder.
Arbejdsgiver skal give Arbejdstilsynet skriftlig meddelelse
om, hvorledes påbuddet er efterkommet. Arbejdsgiver har
metodefrihed i forhold til at efterkomme påbuddet.
Ligeledes foreslås det, at Arbejdstilsynet kan give påbud om
overholdelse af oplysningspligten efter § 5, stk. 1, hvoraf
følger, at arbejdsgiver efter anmodning fra Arbejdstilsynet
skal give de oplysninger, der er nødvendige for udøvelse af
tilsyn efter loven. Det er en forudsætning for at Arbejdstilsy-
net kan udøve tilsynet i medfør af loven, at Arbejdstilsynet
modtager disse nødvendige oplysninger efter § 5, stk. 1,
hvorfor det foreslås, at der gives hjemmel til at udstede på-
bud herom, hvis arbejdsgiveren ikke umiddelbart udleverer
oplysningerne efter § 5, stk. 1.
Det er f.eks. en forudsætning for Arbejdstilsynets tilsyn med
boliger som arbejdsgiver stiller til rådighed, at Arbejdstilsy-
net kan få oplysning om hvorvidt der foreligger et ansættel-
sesforhold mellem arbejdsgiveren og den pågældende ansat-
te og hvorvidt arbejdsgiveren har stillet en bolig til rådighed
for den ansatte. Herudover kan nødvendige oplysninger for
Arbejdstilsynets tilsyn f.eks. være oplysninger om adressen
på boligen, de indkvarterede ansattes kontaktoplysninger,
antallet af ansatte i boligen, længden for de ansattes ophold
i boligen, og hvilke faciliteter, boligen har. Der henvises
herudover til bemærkningerne til forslagets § 5 om arbejds-
giveres oplysningspligt.
Der gælder samme hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan ud-
stede påbud om overholdelse af oplysningspligten efter ar-
bejdsmiljøloven, jf. denne lovs § 77, stk. 1, om påbud, jf. §
76, stk. 1, om oplysningspligten.
3.2.3.3. Indberetninger om boligforhold til Arbejdstilsynet
Det foreslås, at der fastsættes lovhjemmel til, at Arbejdstil-
synet ikke må oplyse over for arbejdsgiveren eller andre, at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller indberetning om
boligforhold. Den foreslåede bestemmelse svarer til arbejds-
miljølovens § 79, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vurderes at kunne medvirke til
at sikre, at lovens formål opnås, så ansatte, der får stillet
bolig til rådighed af deres arbejdsgiver, sikres visse mini-
mumsstandarder.
Dels vil ansatte, der ønsker at indgive en klage eller indbe-
retning til Arbejdstilsynet om boligforhold, være sikret mod,
at deres identitet videregives, hvilket vurderes at kunne
medføre flere relevante indberetninger. Hermed kan bestem-
melsen medvirke til at sikre et mere effektivt tilsyn. Endvi-
dere vurderes det, at bestemmelsen er med til at skabe et
sikkert rum for indberetninger af forhold, der strider mod
loven og regler udstedt medfør heraf, og at ansatte sikres
mod eventuelle negative konsekvenser ved at indgive klage.
Den foreslåede bestemmelse gælder for alle, der indgiver
klage eller indberetning om boligforhold. Naboer, fagfor-
eninger m.v. vil således også være beskyttet mod at få vide-
regivet deres identitet.
I relation til tilsynsopgaver efter lovforslaget betyder den
foreslåede bestemmelse, at Arbejdstilsynets medarbejdere
ikke må oplyse, om et tilsynsbesøg foretages som følge
af en klage eller indberetning, eller at Arbejdstilsynet har
modtaget en klage eller indberetning. En anmodning om
sådanne oplysninger behandles i givet fald efter reglerne i
forvaltningsloven og offentlighedsloven.
3.2.3.4. Klage over Arbejdstilsynets afgørelse
Beskæftigelsesministeriet foreslår, at Arbejdstilsynets afgø-
relser i medfør af lovforslaget, skal kunne påklages til Ar-
bejdsmiljøklagenævnet.
Arbejdstilsynets påbud er afgørelser i forvaltningsretlig for-
stand, og det findes af hensyn til arbejdsgiveres retssikker-
hed hensigtsmæssigt med klagemulighed til højere instans.
Klagen skal indgives til Arbejdstilsynet inden 4 uger efter,
at afgørelsen er meddelt arbejdsgiver. Dette er for at sikre,
at Arbejdstilsynet får mulighed for remonstration af afgørel-
sen, inden sagen sendes til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det foreslås endvidere, at rettidig klage har opsættende virk-
ning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse foreligger,
eller nævnet bestemmer andet. Det vil betyde, at en arbejds-
giver, så længe den rettidige klage har opsættende virkning,
ikke vil være forpligtet til at efterkomme den påklagede
afgørelse.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3,
således at klageadgangen over Arbejdstilsynets afgørelser i
medfør af den foreslåede lov, behandles på samme måde
som klager over afgørelser truffet i medfør af arbejdsmiljø-
loven.
Således vil klager over afgørelser med frist have opsætten-
de virkning. Klager over afgørelser vedrørende forhold ved
boligen, som skal udbedres straks, vil derimod ikke have
opsættende virkning.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet i særlige tilfælde kan an-
mode Arbejdsmiljøklagenævnet om, at en klage ikke tillæg-
ges opsættende virkning. Dette kan f.eks. være i sager, hvor
der konstateres grove overtrædelser af de materielle krav
til boligen, og hvor hensynet til de indkvarterede ansatte
tilsiger, at klagen ikke tillægges opsættende virkning. Det er
dog alene Arbejdsmiljøklagenævnet, der kan bestemme, om
klagen ikke tillægges opsættende virkning.
Det foreslås desuden, at afgørelser truffet af Arbejdsmiljø-
klagenævnet ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
3.2.3.5. Straf
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at for at sikre
14
ordentlige boligforhold for ansatte, der indkvarteres af en
arbejdsgiver, skal en arbejdsgiver kunne ifalde en bødestraf,
såfremt boligen ikke opfylder lovens krav.
På den baggrund foreslås det, at en arbejdsgiver, der stiller
bolig til rådighed for ansatte, der ikke opfylder lovens krav
til boligen, kan straffes med bøde.
Ligeledes foreslås det, at arbejdsgivere, der efter anmodning
fra Arbejdstilsynet ikke giver de oplysninger, der er nødven-
dige for udøvelsen af tilsynet, kan straffes med bøde.
Derudover foreslås det, at arbejdsgivere, der undlader at ef-
terkomme påbud fra Arbejdstilsynet, kan straffes med bøde.
Det foreslås desuden, at der kan pålægges selskaber og an-
dre juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelo-
vens 5. kapitel.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet som udgangspunkt alene
vil indgive politianmeldelse ved manglende efterkommelse
af påbud. Der kan dog være særligt grove overtrædelser af
lovens krav til boligen, hvor det forudsættes, at Arbejdstil-
synet vil indgive politianmeldelse mod virksomheden uden
forudgående udstedelse af påbud. Det forudsættes, at over-
trædelsen er klar og af en særlig grovhed. Det kan f.eks. væ-
re tilfældet, hvis Arbejdstilsynet har konstateret, at boligen
er åbenbart uegnet til beboelse, f.eks. hvis boligen mangler
sanitære faciliteter, såsom toilet og rindende vand.
Det foreslås, at bødestørrelserne som udgangspunkt skal
svare til de bødestørrelser, der allerede gælder i medfør
af arbejdsmiljøloven. Det følger af forarbejderne til arbejds-
miljøloven, at der ved udmåling af bødestørrelser skelnes
mellem formelle og materielle overtrædelser af arbejdsmil-
jølovgivningen, jf. nærmere bemærkningerne til lov nr. 597
af 14. juni 2011, jf. Folketingstidende, 2010-11, tillæg A,
L 177 som fremsat. Det foreslås derfor, at der skal gælde
tilsvarende sondring mellem formelle og materielle over-
trædelser i medfør af dette forslag.
Det foreslås på denne baggrund, at overtrædelser af lovens
krav til boligen efter forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, som ud-
gangspunkt vil være bøde på 25.000 kr., da overtrædelser af
§ 3 om krav til boligen vil udgøre en materiel overtrædelse
af loven.
Det foreslås herudover, at overtrædelser af lovens oplys-
ningspligtefter forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, som udgangs-
punkt vil være bøde på 10.000 kr., da overtrædelse af § 5,
stk. 1, om arbejdsgivers oplysningspligt overfor Arbejdstil-
synet vil være en formel overtrædelse af loven.
For så vidt angår forslagets § 10, stk. 1, nr. 2, om manglende
efterkommelse af påbud efter § 6, vil udmåling af bødestør-
relsen afhænge af, om påbuddet vedrører forhold omfattet af
§ 3 om krav til boligen, eller § 5, stk. 1, om arbejdsgivers
oplysningspligt.
Manglende efterkommelse af påbud om overholdelse af
krav til boligen efter § 3, vil som udgangspunkt medføre
en bøde på 25.000 kr., da dette vil udgøre en materiel over-
trædelse af loven. Manglende efterkommelse af påbud om
overholdelse af oplysningspligten efter § 5, stk. 1, vil som
udgangspunkt medføre en bøde på 10.000 kr., da dette vil
udgøre en formel overtrædelse af loven.
Det foreslås, at straffen kan forhøjes, når der foreligger
skærpende omstændigheder som beskrevet i de foreslåede
bestemmelser i § 10, stk. 2. Det forudsættes, at straffen
forhøjes med 10.000 kr. pr. strafskærpende omstændighed.
Således vil bøden ved særligt grove overtrædelser vedrø-
rende krav til boligen kunne forhøjes med 10.000 kr. Det
kan f.eks. være i tilfælde af flere væsentlige mangler ved
boligen, eller hvor manglerne har medført sundheds- eller
sikkerhedsmæssig fare, jf. den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 1.
Endvidere vil bøden til arbejdsgivere, både fysiske og juri-
diske personer, der tidligere er straffet for overtrædelse af
loven, kunne forhøjes med 10.000 kr. for hver tidligere over-
trædelse efter den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 2.
Hvis overtrædelsen er begået forsætlig eller ved grov uagt-
somhed, vil bøden til arbejdsgivere endeligt kunne forhøjes
med 10.000 kr., jf. den foreslåede § 10, stk. 2, nr. 3. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor arbejdsgiveren er vidende om,
at boligen lider af klare mangler og ikke lever op til lovens
krav, samtidig med at arbejdsgiveren har fuld råderet over
boligen, således at vedkommende ville have haft mulighed
for at udbedre manglerne, uden at dette er gjort.
Det er tilsigtet, at der skal ske absolut kumulation, når en
virksomhed har flere overtrædelser til samtidig pådømmel-
se, dvs. at der som udgangspunkt sker fuldstændig sammen-
lægning af den for hvert af forholdene udmålte bøde, efter at
bøden er forhøjet som følge af overtrædelsens grovhed. Det-
te er også retspraksis for overtrædelser efter arbejdsmiljølo-
ven, som det findes hensigtsmæssigt at videreføre med den
foreslåede lov.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fravi-
ges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens 10. kapitel.
3.3. Ændringer i anden lovgivning
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Medhjælperloven
Efter den gældende § 5 i lov om visse arbejdsforhold i
landbruget m.v. (medhjælperloven), skal en lønmodtager,
som skal have logi som en del af lønnen, have gode og tids-
svarende boligforhold. Arbejdsgiveren skal sørge for rent
sengelinned og håndklæder.
15
Medhjælperloven indeholder dog ikke regler om tilsyn med
ansattes boligforhold.
Efter den gældende § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. (udstationeringsloven), finder §§ 5 og
6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. anvendelse
under visse betingelser, når en virksomhed udstationerer en
lønmodtager i Danmark, uanset hvilket lands ret der i øvrigt
regulerer ansættelsesforholdet.
Efter de gældende regler har ansatte i landbruget, både her-
boende ansatte og udstationerede ansatte, ret til gode og
tidssvarende boligforhold. Endvidere kan arbejdsmarkedets
parter gennem kollektive overenskomster fastsætte bestem-
melser om boligforhold, som forpligter de omfattede parter.
3.3.1.2. Lov om Arbejdsretten
Den gældende § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og fag-
lige voldgiftsretter, fastlægger Arbejdsrettens saglige kom-
petence og indeholder en oplistning af, hvilke sager der
henhører under Arbejdsretten. Arbejdsrettens kompetence
omfatter bl.a. fortolkning af kollektive overenskomster, men
der er i dag ikke regler om, at Arbejdsretten har kompeten-
ce til at afgøre, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af en
kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om
boligforhold, eller om overenskomsten er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Endvidere fastsætter den gældende § 9 i lov om Arbejds-
retten og de faglige voldgiftsretter, hvilke parter, der er
berettigede til at indbringe sager for Arbejdsretten. Parter-
ne er lønmodtageren, dennes lønmodtagerorganisation eller
arbejdsgiveren eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorga-
nisation, der har en konkret og aktuel interesse i den pågæl-
dende sag, jf. dog § 13, stk. 1.
3.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
3.3.2.1. Medhjælperloven
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er hensigtsmæs-
sigt, at de minimumskrav til boligforhold, som fastsættes
med denne lov, skal gælde for alle arbejdsgivere uanset
branche eller erhverv. Således skal de foreslåede krav til
boligen også omfatte arbejdsgivere, som er omfattet af med-
hjælperloven i dag. Dette er for at sikre, at alle ansatte i
Danmark som udgangspunkt har ret til boliger der lever
op til de foreslåede minimumskrav, når arbejdsgivere stiller
bolig til rådighed.
For at bekæmpe social dumping i Danmark finder Beskæf-
tigelsesministeriet endvidere, at det er formålstjenligt, at den
foreslåede lov og minimumskravene til boliger, som arbejds-
givere stiller til rådighed, også finder anvendelse, når en
virksomhed udstationerer en lønmodtager i Danmark. Dette
vil medvirke til at sikre, at udenlandske tjenesteydere ikke
udstationerer ansatte i Danmark under forhold, som er under
dansk standard, og samtidig sikre alle ansatte i Danmark,
uanset oprindelse, de samme rettigheder. Med forslaget får
Arbejdstilsynet således mulighed for at stille krav til og føre
tilsyn, når en udstationerende virksomhed stiller bolig til
rådighed for udstationerede ansatte i Danmark.
3.3.2.2. Lov om Arbejdsretten
I forhold til Arbejdsrettens kompetence, finder Beskæftigel-
sesministeriet, at Arbejdsretten er mest kompetent til at
afgøre, om en kollektiv overenskomst indeholder bestem-
melser om boligforhold, og om den er landsdækkende og
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark. Det skal endvidere være de samme parter som i
dag, der kan indbringe sager for Arbejdsretten.
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.3.3.1. Medhjælperloven
Det foreslås, at § 5 i lov om visse arbejdsforhold i land-
bruget m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 20. august
2002, ophæves.
Formålet med ophævelsen er, at der ikke skal eksistere flere
love, der fastsætter krav til boligen, som arbejdsgivere stiller
til rådighed. Alle arbejdsgivere skal derimod fremover leve
op til denne lovs minimumskrav til boligen, jf. den foreslåe-
de § 2, og Arbejdstilsynet vil fremadrettet føre tilsyn med
arbejdsgivere, når arbejdsgivere omfattet af medhjælperlo-
ven stiller bolig til rådighed for ansatte.
Det foreslås også, at udstationeringsloven ændres således,
at udstationerende virksomheder også skal leve op til denne
lovs krav til boligen, hvis virksomheden stiller bolig til rå-
dighed for sine ansatte, der er udstationeret i Danmark. Det-
te foreslås opnået ved, at der indsættes et nyt nr. 9 i udstatio-
neringslovens § 5, stk. 1, som henviser til denne lov.
Dermed skal udstationerende virksomheder, som stiller bo-
lig til rådighed for udstationerede lønmodtagere i forbindel-
se med levering af tjenesteydelser i Danmark, også opfylde
de minimumskrav til boligen, som fremgår af denne lov.
3.3.3.2. Lov om Arbejdsretten
Det foreslås, at Arbejdsretten tillægges kompetence til at
afgøre, om en kollektiv overenskomst er landsdækkende og
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark, jf. den foreslåede § 2.
Det vil således være Arbejdsretten, der kan tage stilling til
spørgsmål og uenigheder, der udspringer af overenskomst-
mæssige forhold.
Det foreslås også, at sager om boligforhold som følge
af kollektive overenskomster skal kunne indbringes for Ar-
bejdsretten af en lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisa-
tion eller arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller arbejdsgi-
verorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den
pågældende sag.
16
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er almindeligvis omfattet
af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
De oplysninger, der vil blive behandlet af Arbejdstilsynet
i forbindelse med tilsyn af boliger, er almindelige personop-
lysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel
6. I praksis er der tale om bl.a. navne, adresser og kon-
taktoplysninger, herunder telefonnumre og mailadresser. Det
kan ikke afvises, at det også kan forekomme, at oplysninger,
der vil blive behandlet i forbindelse med tilsyn af boliger,
er følsomme oplysninger omfattet af databeskyttelsesforord-
ningens artikel 9, såsom helbredsoplysninger og oplysninger
om fagforeningsforhold.
Arbejdsgiverne vil skulle videregive relevante oplysninger
om de indkvarterede ansatte til Arbejdstilsynet efter fore-
spørgsel.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e,
kan behandling af almindelige personoplysninger ske, hvis
behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse eller som henhører under of-
fentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har få-
et pålagt. Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, litra c, kan behandling af almindelige personoplysninger
endvidere ske, hvis det er nødvendigt for at overholde en
retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige.
Det følger desuden af databeskyttelsesforordningens artikel
9, stk. 2, litra g, at behandling af følsomme oplysninger
kan ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til væ-
sentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til
det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold
af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grund-
læggende rettigheder og interesser.
Beskæftigelsesministeriet finder, at der – inden for disse
rammer i forordningen – kan fastsættes nærmere, specifik-
ke nationale regler i medfør af lovforslaget, for Arbejdstil-
synets behandling af personoplysninger i forbindelse med
tilsyn af boliger.
Herudover bemærkes det, at de dataansvarlige, dvs. Ar-
bejdstilsynet, skal iagttage de øvrige bestemmelser i databe-
skyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder
de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordnin-
gens artikel 5.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer negative økonomiske konsekvenser
for Arbejdstilsynet i form af udgifter til tilsyn mv. i forhold
til de nye krav. Der er med aftalen afsat 10,7 mio. kr. årligt
i 2025 og 2026, 7,9 mio. kr. i 2027 og 8,4 mio. kr. årligt
fra 2028. Indsatsen forudsætter blandt andet it-udvikling i
Arbejdstilsynet, som finansieres inden for denne ramme.
Forslaget forventes ikke at medføre økonomiske konsekven-
ser for regionerne og kommunerne.
Arbejdstilsynets eksisterende it-system skal udvikles til at
understøtte indsamling og behandling af ny data om ind-
kvartering af ansatte i boliger, så der kan gennemføres bolig-
tilsyn, hvis der er grundlag herfor.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget lever op til princip 1 om enkle og klare regler,
da lovforslaget er udformet med en klar skelnen mellem
hovedregler og undtagelser i forhold til lovens anvendelses-
område, herunder om hvilke arbejdsgivere, som stiller bolig
til rådighed for én eller flere ansatte, der er omfattet af
loven, og hvilke der ikke er omfattet.
I forbindelse med princip 2 om digital kommunikation,
vurderes det, at krav om obligatorisk digital kommunika-
tion ikke er hensigtsmæssigt at indføre, da det forventes,
at Arbejdstilsynet ofte vil skulle kommunikere med uden-
landske ansatte og virksomheder. Denne kommunikation er
som udgangspunkt mundtlig, hvilket både gælder under og
efter tilsynsbesøget, hvis der er behov for indsamling af
yderligere oplysninger. Arbejdstilsynets tilsyn med indkvar-
teringsforhold som følge af lovforslaget vil ske som led i
det nuværende tilsyn med overholdelse af arbejdsmiljølov-
givningen. Arbejdsgange og kommunikation er derfor alle-
rede i videst muligt omfang automatiseret og digital, f.eks.
med autogenerering af breve og skabeloner til afgørelse. Det
skyldes, at Arbejdstilsynets sagsgange i forbindelse med til-
syn og afgørelser efter arbejdsmiljøloven allerede er digita-
le.
I forbindelse med princip 3 om automatisk sagsbehandling,
vurderes det, at tilsyn med boligforhold kræver udøvelse
af et fagligt skøn. Automatisk sagsbehandling anses derfor
ikke for at være relevant for dette lovforslag. Det skal dog
bemærkes, at Arbejdstilsynets sagsbehandling vil blive it-
understøttet som beskrevet ovenfor vedrørende it-udvikling.
I forhold til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering
henvises der til afsnit 4 om forholdet til databeskyttelsesfor-
ordningen og databeskyttelsesloven.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vur-
deres ikke relevante for forslaget.
Forslaget forventes ikke at medføre implementeringskonse-
kvenser for regionerne og kommunerne.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det foreslås med lovforslaget, at en arbejdsgiver, som stiller
bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre at
indkvarteringen ved dens beliggenhed, indretning og øvrige
17
forhold ikke er sundhedsfarlig for de ansatte, og at indkvar-
teringen herunder opfylder en række konkrete krav, jf. lov-
forslagets § 2, stk. 1. De krav der med forslaget stilles til
boligen er krav, der allerede gælder i medfør af byfornyel-
sesloven og lov om boligforhold. Det følger heraf, at der i
vidt omfang er tale om krav, som gælder for ejendomme,
som benyttes til beboelse og ophold. Kravene er fastsat på
et niveau, som må anses for at udgøre de minimumskrav der
kan stilles, for at afspejle et alment accepteret og nutidigt
minimumsniveau for boliger i Danmark.
De nye krav til boliger, vil kunne medføre merudgifter for
erhvervslivet i forhold til de arbejdsgivere, som stiller en
bolig til rådighed for ansatte, der ikke lever op til disse krav
i dag.
Det er dog frivilligt for virksomheder, at stille bolig til
rådighed for sine ansatte, hvorfor forslaget i sig selv ikke
medfører nye krav til virksomhederne. Virksomheder, som
i dag stiller bolig til rådighed for ansatte, og hvor boligen ik-
ke lever op til de nye krav, kan få merudgifter til at opfylde
kravene.
Hvis arbejdsgivere vælger at stille bolig til rådighed for sine
ansatte, kan Arbejdstilsynet føre tilsyn med, om boligerne
overholder kravene i § 3. I den forbindelse skal en arbejds-
giver, efter anmodning fra Arbejdstilsynet, give de oplys-
ninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet jf. den
foreslåede § 5, stk. 1.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Med den foreslåede bestemmelse i § 5 har Arbejdstilsynet
uden retskendelse til enhver tid adgang til den bolig, som
en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere ansatte,
i det omfang, det er påkrævet for, at Arbejdstilsynet kan
føre tilsyn efter lovens § 4. Lovforslaget vil derfor medføre
negative administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekven-
ser.
10. Forholdet til EU-retten
En afgørelse til arbejdsgivere om at opfylde en række krav
til de boligforhold, som de stiller til rådighed for deres an-
satte, som kan være vandrende eller udstationerede arbejds-
tagere, vurderes at være i overensstemmelse med TEUF’s
artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed og TEUF’s
artikel 56 om tjenesteydelsernes fri bevægelighed.
Selvom de krav, der stilles med lovforslaget, gælder uan-
set arbejdsgiverens og de ansattes nationalitet, er der en
formodning for, at udenlandske arbejdstagere i højere grad
end danske arbejdstagere vil få stillet bolig til rådighed
af arbejdsgiveren og dermed vil være omfattet af lovfor-
slaget. Derfor vil tiltag efter lovforslaget i praksis kunne
være indirekte diskriminerende. Indirekte diskriminerende
tiltag er efter EU-retten kun berettiget, hvis tiltaget kan be-
grundes i et lovligt hensyn, er egnet til at varetage hensynet
og ikke går videre end nødvendigt. Foranstaltningen skal
således være saglig og proportional for at være i overens-
stemmelse med EU-retten.
Kravene efter lovforslaget har til formål at sikre, at ansatte,
der indkvarteres af en arbejdsgiver, har ret til at boligen skal
leve op til visse foreslåede minimumskrav, og at myndig-
hederne får mulighed for at gribe ind over for arbejdsgivere,
som indkvarterer ansatte under forhold, som ikke opfylder
en acceptabel boligstandard, f.eks. i forhold til udenlandske
ansatte, hvor der de senere år har været en række eksempler
på, at udenlandske ansatte har været indkvarteret under uac-
ceptable forhold.
Det er vurderingen, at de krav der med lovforslaget stilles til
boliger, som stilles til rådighed af arbejdsgivere, og et myn-
dighedstilsyn med boligens kvalitet, er egnede til at sikre de
ansattes rettigheder. Det er ligeledes vurderingen, at tiltage-
ne ikke går videre end nødvendigt, idet de foreslåede krav
til boligen, som arbejdsgivere stiller til rådighed, er krav
der i forvejen findes i anden lovgivning om boligforhold i
Danmark. De foreslåede krav, som arbejdsgiver forpligtes til
at overholde, er således ikke mere indgribende end de regler,
der allerede findes i dag for boliger i Danmark. På den
baggrund vurderes lovforslaget at være inden for EU-rettens
rammer.
I forhold til udenlandske virksomheder, som udstationerer
ansatte til Danmark, foreslås en ændring af udstationerings-
lovens § 5, hvorefter udenlandske tjenesteydere bliver om-
fattet af ”lov om krav til boliger, som arbejdsgivere stiller
bolig til rådighed for ansatte”. Forslag til ændring af udsta-
tioneringslovens sker med afsæt i udstationeringsdirektivets
artikel 3, stk. 1, litra h, om ”betingelser for arbejdstageres
indkvartering, når den stilles til rådighed af arbejdsgiveren
til arbejdstagere, der ikke er på deres faste arbejdssted”, jf.
direktiv 96/71/EF af 16. december 1996, som ændret ved
direktiv 2018/957/EU. Forslaget til ændring af udstatione-
ringsloven findes derfor at være i overensstemmelse med
EU-retten.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. juni 2024
til den 22. august 2024 (69 dage) været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsmiljørådet, Ar-
bejdsretten, Ankenævnet for ATP, ATP, Beskæftigelsesrådet
(BER), Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartel-
let (BAT), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU),
Danmarks Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Danske Advo-
kater, Danske Havne, Danske Regioner, Den Danske Dom-
18
merforening, Det Faglige Hus, DI Byggeri, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Fagligt Fælles Forbund (3F), Fi-
nansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA),
Forsikring & Pension (F&P), Frie Funktionærer, Forenin-
gen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Gartneri-,
Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Håndværks-
rådet, ITD/ITD Arbejdsgiver, Kommunernes Landsforening
(KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA),
Kristelig Fagbevægelse (Krifa), Landbrug & Fødevarer, Le-
derne, Politi-forbundet Danmark og SMVDanmark.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske kon-
sekvenser for stat,
kommuner og re-
gioner
Merudgifter i Arbejdstilsynet på 10,7 mio.
kr. årligt i 2025 og 2026, 7,9 mio. kr. i
2027 og 8,4 mio. kr. årligt derefter.
Implementerings-
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Der er behov for it-understøttelse af opga-
ven i Arbejdstilsynet. Udgifterne hertil af-
holdes af den samlede ramme, jf. ovenfor.
Økonomiske kon-
sekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Virksomheder, som stiller bolig til rådig-
hed for ansatte, og hvor boligen ikke lever
op til krav, kan få merudgifter. Det er fri-
villigt for virksomheder at stille bolig til
rådighed for ansatte.
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Arbejdstilsynet vil uden retskendelse have
adgang til den bolig, som en arbejdsgiver
stiller til rådighed for ansatte. Lovforslaget
vil derfor medføre negative administrative
konsekvenser for borgerne.
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Miljø- og natur-
mæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslagets krav til boliger, som arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte,
vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Forslaget om at virksomheder, som
udstationerer lønmodtagere til Danmark, vil blive omfattet af lovforslaget, vurderes ligele-
des at være i overensstemmelse med EU-retten.
Er i strid med de
fem principper
for implemente-
ring af erhvervs-
rettet EU-regule-
ring (der i rele-
Ja Nej
(X)
19
vant omfang også
gælder ved imple-
mentering af ik-
ke-erhvervsrettet
EU-regulering)
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes på nuværende tidspunkt ikke generelle regler om
krav til boligen, som arbejdsgivere stiller til rådighed for én
eller flere ansatte. Der findes i dag derfor heller ikke regler
om anvendelsesområdet for sådanne regler.
Det foreslås i § 1, stk. 1, at loven vil finde anvendelse på
boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for én eller
flere ansatte her i landet, jf. dog stk. 2-5 og § 5.
Det vil betyde, at loven som udgangspunkt vil gælde for
alle arbejdsgivere, som stiller bolig til rådighed for én eller
flere ansatte, uanset branche, arbejdsområde og varigheden
af indkvarteringen.
Om en arbejdsgiver må anses for at stille bolig til rådighed
for ansatte, vil bero på en konkret vurdering.
Det afgørende vil være, om arbejdsgiveren efter en konkret
vurdering er den, der reelt har stillet boligen til rådighed for
ansatte i tilknytning til ansættelsesforholdet og dermed også
er nærmest til at sikre de ansattes indkvarteringsforhold. For
at være ansvarlig efter loven, skal arbejdsgiver have en vis
tilknytning til og indflydelse på, hvor de ansatte er indkvar-
teret og dermed også indkvarteringens forhold. Er der alene
tale om, at arbejdsgiver formidler en kontakt med en eller
flere udlejere, anses arbejdsgiver ikke for at stille bolig til
rådighed.
Situationer hvor ansatte reelt selv har sørget for at finde de-
res bolig, vil ikke være omfattet af loven. Loven vil desuden
ikke finde anvendelse ved indkvartering, der finder sted som
led i frivilligt arbejde. Det kan f.eks. være indkvartering, der
finder sted i forbindelse med idrætsbegivenheder, kulturelle
tiltag, herunder arbejde for festivaler og lignende.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at loven ikke finder anvendelse på
skibe og offshoreanlæg.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at indkvartering på
skibe og offshoreanlæg ikke omfattes af loven. Baggrunden
for bestemmelsen er, at der allerede i dag gælder regler om
indkvartering for ansatte på anlæg med offshore olie- og
gasaktiviteter i offshoresikkerhedsloven og i bekendtgørel-
se om anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers kon-
struktion, indretning og udstyr i forbindelse med offshore
olie- og gasaktiviteter m.v., der er fastsat i medfør af denne
lov, samt lov om sikkerhed til søs, som er fastsat under
hensyn til de særlige forhold der gælder for indkvartering på
sådanne skibe og anlæg.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse
på tjeneste- eller lejeboliger, som staten stiller til rådighed
for ansatte, eller på øvrige boliger eller indkvartering, som
Forsvarsministeriet eller Ministeriet for Samfundssikkerhed
og Beredskab stiller til rådighed for ansatte.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at loven ikke vil fin-
de anvendelse på tjeneste- og lejeboliger, som staten stiller
til rådighed for ansatte. Baggrunden for denne undtagelse
er, at der allerede er etableret faste rammer for indkvarte-
ringen af de statsligt ansatte. Herudover undtages øvrige
boliger eller indkvartering, som stilles til rådighed på For-
svarsministeriets eller Ministeriet for Samfundssikkerhed og
Beredskabs område. Forsvarsministeriets og Ministeriet for
Samfundssikkerhed og Beredskabs øvrige indkvarteringsfa-
ciliteter, herunder indkvarteringsværelser, er omfattet af reg-
ler på de respektive ministerområder.
Undtagelsen skal desuden ses i sammenhæng med, at arbej-
de, der udføres af militære, og som kan henregnes til egent-
lig militærtjeneste, er delvist undtaget fra lov om arbejds-
miljø, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, og stk. 3. De samme hensyn gør
sig gældende i forhold til egentlig civilbeskyttelse udført af
Beredskabsstyrelsens personel, som hører under Ministeriet
for Samfundssikkerhed og Beredskabs ressort, idet de ofte
fungerer under lignende operative og øvelsesmæssige vilkår,
som det er tilfældet for forsvarets ansatte, for så vidt angår
indkvarteringsforhold.
Det fremgår af den gældende artikel 8, stk. 8, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15.
marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser
inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning
(EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (køre- og hviletidsfor-
ordningen), at der i indkvarteringen skal stilles passende so-
vefaciliteter og sanitære faciliteter til rådighed. Faciliteterne
skal give den enkelte tilstrækkelig beskyttelse af privatlivets
fred.
Det følger også af EU-Kommissionens fortolkningsbidrag til
de enkelte bestemmelser i køre- og hviletidsforordningens
artikler, at der skal afholdes regulære ugentlige hviletider på
mindst 45 timer i passende kønsvenlig indkvartering med
tilstrækkelige sovefaciliteter og sanitære faciliteter, og at
de regulære ugehvil ikke lovligt kan afholdes i køretøjets
kabine.
20
Det foreslås i § 1, stk. 4, at loven ikke finder anvendelse
for chaufførers regulære ugentlige hviletider og ugentlige
hviletider på mere end 45 timer, der afholdes som kompen-
sation for tidligere reducerede ugentlige hviletider, der skal
afholdes uden for køretøjet, jf. artikel 8, stk. 8, i Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15.
marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser
inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning
(EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af
Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (køre- og hviletidsfor-
ordningen).
Formålet med at undtage arbejdsgivere, som indkvarterer
chauffører, der afholder deres regulære ugentlige hvil, fra
denne lov, er, at der i dag allerede er kontrol med overhol-
delse af bestemmelserne på køre- og hviletidsområdet. Kon-
trol med overholdelse af bestemmelserne på køre- og hvile-
tidsområdet udføres i dag henholdsvis i forbindelse med po-
litiets vejkontrol og Færdselsstyrelsens administrative virk-
somhedskontrol.
Det foreslås i § 1, stk. 5, at loven ikke finder anvendelse
på boliger, som stilles til rådighed for personer, der har
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 j (au
pair-ordningen).
Forslaget vil medføre, at personer, der har opholdstilladelse
i Danmark efter udlændingemyndighedernes regler om au
pair-ordningen, vil blive undtaget fra lovens krav. Baggrun-
den for dette er, at der allerede er regler for boligforhold for
personer omfattet af au pair-ordningen, og der søges ikke
ændringer i denne retsstilling.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Der er ikke regler om, at arbejdsgivere der er omfattet af
eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, kan undtages
fra loven, hvis overenskomsten indeholder bestemmelser om
boligforhold.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven ikke finder anvendelse for
en arbejdsgiver, der er omfattet af eller har tiltrådt en kollek-
tiv overenskomst, der indeholder tilsvarende bestemmelser
om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentati-
ve arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det
danske område.
Det foreslåede vil medføre, at arbejdsmarkedets parter får
beføjelse til at behandle tvister på deres overenskomstom-
råde i det fagretlige system, hvis overenskomsten indeholder
bestemmelser om boligforhold. Loven vil således ikke gæl-
de for arbejdsgivere og ansatte, der er omfattet af en sådan
overenskomst, ligesom arbejdsgivere ikke vil kunne straffes
efter denne lov.
Det foreslåede vil også medføre, at overenskomsten som
minimum skal svare til denne lovs krav til boligen. Der vil
dog ikke være noget til hinder for, at der kan aftales en
højere boligstandard i overenskomster, end det der følger af
denne lov.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at arbejdsgiveren skal dokumentere
over for Arbejdstilsynet, at vedkommende er dækket af en
kollektiv overenskomst efter stk. 1, og hvilke ansatte, der er
omfattet af den kollektive overenskomst.
Det foreslåede vil medføre, at hvis arbejdsgiveren kan doku-
mentere at være dækket af en overenskomst ved tilsynsbe-
søg, vil Arbejdstilsynet ikke føre tilsyn med de boligforhold,
som er dækket af overenskomsten. Arbejdsgiveren skal også
dokumentere, at de konkrete ansatte der har fået stillet bolig
til rådighed, ligeledes er omfattet af overenskomsten.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at uanset stk. 1 påser Arbejdstilsy-
net overholdelsen af denne lov, hvis den faglige aftalepart
ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædel-
se af forpligtelser, som er dækket af kollektiv overenskomst
efter stk. 1.
Det foreslåede vil medføre, at i de tilfælde hvor den faglige
aftalepart ikke agter at rejse sagen i det fagretlige system,
så vil lovens krav til boligens standard og Arbejdstilsynets
tilsyn hermed genindtræde. Dette vil sikre, at den ansatte får
den tilstrækkelige beskyttelse, uanset organisationstilhørs-
forhold.
Som udgangspunkt betragtes en fagretlig sag som rejst, når
den ene part har begæret mæglingsmøde om overenskomst-
forhold.
Hvis organisationen ikke agter at rejse sagen, så vil sagen
skulle behandles af Arbejdstilsynet efter reglerne i denne
lov.
Det foreslås i § 2, stk. 4, at uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet
til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til an-
satte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Her-
med sikres det, at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn med an-
sattes boligforhold, hvis de ikke er omfattet af en overens-
komst.
Til § 3
Efter gældende ret er der ikke krav til de boligforhold, som
en arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte som led i
et ansættelsesforhold. Arbejdsgivere er dermed ikke pålagt
pligter i forhold til kvaliteten og indretningen af den bolig,
som en arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere
ansatte. En arbejdsgiver kan således heller ikke efter de
gældende regler gøres ansvarlig for at stille en bolig til
rådighed, der ikke lever op til en generel mindstestandard.
Det foreslås i § 3, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til rå-
dighed for én eller flere ansatte, skal sikre at indkvarteringen
ved dens beliggenhed, indretning og øvrige forhold ikke er
sundhedsfarlig for de ansatte, og at indkvarteringen opfylder
følgende krav:
21
1) Der skal være tilfredsstillende adgang til wc og godt
og tilstrækkeligt drikkevand, og der skal være behørigt
afløb for spildevand.
2) Der må ikke indkvarteres flere end to personer pr.
beboelsesrum. Dette gælder dog ikke ved forøgelse
af antallet af beboere i indkvarteringsperioden, når
forøgelsen skyldes den indkvarteredes børn eller den
indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller disses
børn. Det samlede antal personer, der bor i boligen,
kan herudover overstige to personer pr. beboelsesrum,
når boligens areal er på 20 m2 eller mere pr. person.
3) Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende be-
skyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.
4) Beboelses- og opholdsrum skal have fyldestgørende
adgang for dagslys samt forsvarlig adgang for luftfor-
nyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direk-
te til det fri.
5) Beboelses- og opholdsrum skal have mulighed for til-
strækkelig opvarmning og have et tilfredsstillende in-
deklima.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en arbejdsgiver,
der stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, vil væ-
re forpligtet til at sikre, at boligen lever op til de foreslåede
mindstekrav. Kravene vil gælde for alle boligtyper, herunder
bl.a. lejligheder, parcelhuse, midlertidige beboelsescontaine-
re og campingvogne m.v., ligesom det er uden betydning,
hvornår bygningen er opført og hvor i landet den er placeret.
Kravene i medfør af den foreslåede § 3 vil gælde i hele ind-
kvarteringsperioden, hvor de ansatte bor i boligen og uanset
om der er tale om kort- eller langvarig beboelse. En ansat
anses for at bo på det sted, hvor personen regelmæssigt
sover og har sine ejendele.
Det foreslås i § 3, nr. 1, at der skal være tilfredsstillende
adgang til wc og godt og tilstrækkeligt drikkevand, og der
skal være behørigt afløb for spildevand.
Forslaget om, at der skal være tilfredsstillende adgang til
wc-faciliteter og godt og tilstrækkeligt drikkevand, og at der
skal være behørigt afløb for spildevand, forudsættes at ville
svare til mindstekravet i byfornyelseslovens § 75, stk. 4, nr.
1-3. Dette krav vil blandt andet indebære, at alle boliger skal
have adgang til sundt og tilstrækkeligt drikkevand. Kravet
vil almindeligvis være opfyldt, hvis der i boliger er tilfreds-
stillende håndvask med rindende vand, både koldt og varmt.
Det foreslåede § 3, nr. 1, vil også medføre krav om, at afløb
skal være velfungerende, tætte og sikre, så spildevand fra
wc/bad og køkkener ikke kan komme i kontakt med drikke-
vandsforsyning, eller at spildevandet i øvrigt kan medføre
forurening.
Kravet om tilfredsstillende adgang til wc efter den foreslåe-
de § 3, nr. 1, vil indebære, at der skal være passende faci-
liteter i forhold til antallet af beboere. Det vil afhænge af
en konkret vurdering af forholdene i øvrigt, om faciliteterne
er passende, hvor der bl.a. kan lægges vægt på toilettets
tilstand, alder og funktionalitet. Det er ikke et eksplicit krav,
at der er wc inde i boligen, men ved en konkret bedømmelse
af forholdene, bør forhold som afstand fra den enkelte bolig,
og om flere husstande skal benytte samme faciliteter, tages i
betragtning.
Det foreslås i § 3, nr. 2, 1. pkt., at der ikke må indkvarteres
flere end to personer pr. beboelsesrum.
Forslaget om, at der ikke må indkvarteres flere end to
personer pr. beboelsesrum, forudsættes at skulle fortolkes
i overensstemmelse med kravet i lov om boligforholds § 14,
stk. 1. Dette vil indebære, at der som udgangspunkt ikke må
indkvarteres flere end 2 personer pr. beboelsesrum, fraset de
undtagelsesmuligheder, der følger af 2. og 3. pkt.
Det foreslås i § 3, nr. 2, 2. pkt., at kravet om højst at
indkvartere to personer pr. beboelsesrum ikke gælder ved
forøgelse af antallet af beboere i indkvarteringsperioden,
når forøgelsen skyldes den indkvarteredes børn eller den
indkvarteredes ægtefælle eller samlever eller disses børn.
Forslaget om, at kravet om beboermaksimum efter den fore-
slåede § 3, nr. 2, 1. pkt., ikke vil gælde ved forøgelse af
antallet af beboere i indkvarteringsperioden, hvis forøgelsen
skyldes den indkvarteredes børn eller den indkvarteredes
ægtefælle eller samlever eller disses børn, vil indebære, at
de ansatte ikke forhindres i at forøge husstanden i indkvar-
teringsperioden med børn, ægtefælle, samlever og disses
børn. Afgrænsningen er udtømmende, og muligheden for
husstandsforøgelse er således forbeholdt den ansattes nære
familie. Det forudsættes, at arbejdsgiver skal underrettes om
ændringer i beboersammensætningen, bl.a. af hensyn til, at
arbejdsgiveren kan sikre sig, at boligen ikke bebos af flere
end 2 uvedkommende personer pr. beboelsesrum.
Det foreslås i § 3, nr. 2, 3. pkt., at det samlede antal person-
er, der bor i boligen, herudover kan overstige to personer pr.
beboelsesrum, når boligens areal er på 20 m2 eller mere pr.
person.
Forslaget om, at der kan bo flere end to personer pr. beboel-
sesrum, når boligens areal er på 20 m2 eller mere pr. person,
vil medføre, at der er mulighed for at indkvartere flere an-
satte i boliger med store rum, hvor de øvrige krav også kan
overholdes.
Det bemærkes, at arbejdsgiver i de kommuner, hvor lov om
boligforholds § 15 er gældende, vil skulle søge kommunen
om dispensation for at udleje en bolig til flere end to per-
soner pr. beboelsesrum, fordi der med den foreslåede lov
ikke ændres på retstilstanden efter de gældende regler for
kommunernes tilsyn med boligforhold efter dansk ret.
Det foreslås i § 3, nr. 3, at beboelses- og opholdsrum skal
yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, var-
me og støj.
Forslaget om, at beboelses- og opholdsrum skal yde tilfreds-
stillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,
22
forudsættes at skulle fortolkes i overensstemmelse med by-
fornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 1. Det vil bero på en kon-
kret vurdering, om boligen yder en tilfredsstillende beskyt-
telse mod fugt, kulde, varme og støj. Hvis eventuelt konsta-
terede mangler ved boligen skyldes de ansattes brug, f.eks.
på grund af manglende udluftning selvom det var muligt el-
ler ved den ansattes manglende hygiejne, kan arbejdsgiveren
ikke straffes for ikke at have stillet en tilfredsstillende bolig
til rådighed.
Det foreslås i § 3, nr. 4, at beboelses- og opholdsrum skal
have fyldestgørende adgang for dagslys samt forsvarlig ad-
gang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige
vinduer direkte til det fri.
Forslaget om, at beboelses- og opholdsrum skal have fyl-
destgørende adgang for dagslys samt forsvarlig adgang for
luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer di-
rekte til det fri, vil skulle fortolkes i overensstemmelse med
kravene i byfornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 2 og 3. For-
slaget vil indebære, at alle boliger skal have oplukkelige
vinduer i de rum, hvor de ansatte bor og opholder sig.
Det foreslås i, § 3, nr. 5, at Beboelses- og opholdsrum skal
have mulighed for tilstrækkelig opvarmning og have et til-
fredsstillende indeklima.
Forslaget om, at beboelses- og opholdsrum skal have mulig-
hed for tilstrækkelig opvarmning og have et tilfredsstillende
indeklima, vil skulle fortolkes i overensstemmelse med by-
fornyelseslovens § 75, stk. 3, nr. 4 og 5. Forslaget vil inde-
bære, at indeklimaet skal være tilfredsstillende, hvilket både
kan omfatte lugt og f.eks. skimmelsvamp. Det bemærkes,
at hvis indeklimaproblemerne skyldes konstruktionsfejl eller
fejl ved byggeriet, og hvor reglerne i bygningsreglementet
ikke er overholdt, vil dette kunne påtales og udbedres af
kommunen og den ansvarlige efter reglerne i byggeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016.
Kravet om tilstrækkelig opvarmning efter den foreslåede
§ 3, nr. 5, vil indebære, at boligen skal kunne varmes op
til en behagelig stuetemperatur, som er mellem 18 og 23
grader. Er lejligheden ikke forsynet med fungerende radiator
eller andet passende opvarmning, skal arbejdsgiveren sørge
for at udbedre forholdet, f.eks. ved at stille elradiator eller
lignende til rådighed.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Arbejdstilsynet fører i dag tilsyn med overholdelse af ar-
bejdsmiljøloven, hvilket sker gennem opsøgende tilsyn på
arbejdssteder i hele landet. Endvidere fører Arbejdstilsynet
tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer
og kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., jf. arbejds-
miljølovens § 79 a, stk. 1, og overholdelsen af anmeldelses-
pligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
efter lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. § 7 e i
lov om udstationering af lønmodtagere m.v.
Det foreslås i § 4, at Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om
boliger, som arbejdsgiver har stillet til rådighed for én eller
flere ansatte, opfylder kravene i § 3.
Med den foreslåede § 4 udvides Arbejdstilsynets tilsyns-
myndighed til at omfatte tilsyn med boliger, som arbejdsgi-
ver stiller til rådighed for ansatte, efter denne lov. Arbejds-
tilsynet har mulighed for at underrette kommunen, hvis
Arbejdstilsynet f.eks. konstaterer brand- eller sundhedsska-
delige forhold ved boligen, som kommunerne selv fører til-
syn med. Det vil således alene være kommunen, der har
mulighed for kondemnering af boligen i medfør af byforny-
elsesloven.
Da Arbejdstilsynets tilsyn med boligen forudsætter, at boli-
gen er stillet til rådighed af arbejdsgiver for én eller flere
ansatte, vil Arbejdstilsynet først kunne foretage et tilsyn
i boligen, efter Arbejdstilsynet har fået viden om boligfor-
holdet. Denne viden kan Arbejdstilsynet få gennem tilsyn
på arbejdssteder, hvor der er mulighed for at spørge de an-
satte og arbejdsgiver om boligforhold under det almindelige
tilsyn i virksomheden med overholdelse af arbejdsmiljølo-
ven. Viden om boligforhold stillet til rådighed af arbejdsgi-
ver for én eller flere ansatte vil også kunne ske gennem
klager til Arbejdstilsynet, omtale i pressen m.v.
Arbejdstilsynet vil alene skulle føre tilsyn med, om boligen
som de ansatte har fået stillet til rådighed, opfylder de fore-
slåede mindstekrav i medfør af § 3.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet som udgangspunkt kun
skal føre tilsyn med boligforholdene, hvis der er viden,
mistanke eller bekymring om, at de ansatte er indkvarteret
i boliger, som ikke lever op til lovens mindstekrav. Der
vil dog også kunne foretages stikprøvekontroller. Dette kan
være i udvalgte risikobrancher, hvor Arbejdstilsynet f.eks.
har erfaring med, at der forekommer social dumping. Oplys-
ninger fra de ansatte skal vægtes højt i vurderingen af, om
der er mistanke om brud på loven.
Arbejdstilsynet vil i nogle tilfælde også kunne få grundlag
for at foretage tilsyn med boligen, hvis Arbejdstilsynet på
anden vis får viden om en arbejdsgiver, der har stillet bolig
til rådighed for de ansatte. Det kan f.eks. være gennem ind-
beretninger eller klager – f.eks. fra naboer, faglige organisa-
tioner, de ansatte selv m.v. Det er således ikke en betingelse
for at gennemføre et tilsyn med boligen, at Arbejdstilsynet
først har ført almindeligt tilsyn med arbejdsstedet. Det beror
på Arbejdstilsynets egen prioritering og vurdering, om Ar-
bejdstilsynet vil reagere på en klage eller indberetning.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet vil gennemføre tilsynet i
boligen med tilstedeværelse af mindst én af de ansatte, som
er indkvarteret. I særlige tilfælde kan tilsynet gennemføres
alene med tilstedeværelse af arbejdsgiveren, hvis de ansatte
er forhindret i at være tilstede i boligen på tidspunktet for
tilsynsbesøget, såfremt de ansatte har givet samtykke hertil,
23
og arbejdsgiveren har mulighed for at give Arbejdstilsynet
adgang til boligen.
Til § 5
Efter gældende ret har en arbejdsgiver ikke en forpligtelse
til at oplyse Arbejdstilsynet om, hvorvidt arbejdsgiveren
stiller bolig til rådighed for sine ansatte.
Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1, skal enhver, der er
pålagt pligter efter loven, efter anmodning give Arbejdstil-
synet alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af
Arbejdstilsynets virksomhed. Arbejdsmiljølovens § 76, stk.
1, finder imidlertid ikke anvendelse i relation til dette lov-
forslag, men alene for arbejdsgivere, der er pålagt pligter
efter arbejdsmiljøloven.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at en arbejdsgiver og de ansatte ef-
ter anmodning fra Arbejdstilsynet skal give de oplysninger,
der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter § 4.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 76, stk. 1.
Der er ikke nogen udtømmende liste over oplysninger, som
Arbejdstilsynet kan anmode om, men det kan f.eks. være op-
lysninger om adressen på boligen, de indkvarterede ansattes
kontaktoplysninger, antallet af ansatte i boligen, længden for
de ansattes ophold i boligen, og hvilke faciliteter, boligen
har m.v. Oplysningerne skal bruges til at afdække, om der
eventuelt er behov for at gennemføre et tilsyn i boligen,
hvilket vil afhænge af en konkret vurdering. Kontaktoplys-
ninger på de ansatte er eksempelvis relevante i tilfælde af
varsling om tilsyn i boligen.
Arbejdstilsynet skal ved anmodning om oplysninger efter
stk. 1 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i retssikker-
hedslovens § 10.
Efter arbejdsmiljølovens § 76, stk. 3, har Arbejdstilsynet
uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid
adgang til offentlige og private arbejdspladser, hvis det er
påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan varetage dets hverv. Po-
litiet yder om fornødent bistand hertil.
Der foreslås i § 5, stk. 2, en tilsvarende bestemmelse, hvor-
efter Arbejdstilsynet uden retskendelse mod behørig legiti-
mation til enhver tid har adgang til den bolig, som en
arbejdsgiver stiller til rådighed for én eller flere ansatte i
det omfang, det er påkrævet, for at Arbejdstilsynet kan føre
tilsyn efter § 4. Politiet yder om fornødent bistand hertil.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at Arbejdstilsynet
uden retskendelse kan få adgang til private boliger, der er
stillet til rådighed for ansatte af deres arbejdsgiver, med hen-
blik på at føre tilsyn med, om boligen opfylder de foreslåede
mindstekrav efter § 3.
Det forudsættes at være afgørende for Arbejdstilsynets ef-
fektive tilsyn med boligforholdene, at Arbejdstilsynet kan
få adgang til de boliger, som arbejdsgiver stiller til rådig-
hed. Arbejdstilsynets tilsyn med boligen vil både ske på
baggrund af stikprøvekontrol eller hvis der i øvrigt er oplys-
ninger, der gør det nødvendigt for Arbejdstilsynet at tilse bo-
ligen, f.eks. på baggrund af indberetninger eller klager. Det
vurderes på den baggrund, at Arbejdstilsynet har behov for
adgang uden retskendelse til boliger, som en arbejdsgiver
stiller til rådighed for ansatte.
Ved husundersøgelser efter den foreslåede bestemmelse vil
Arbejdstilsynet skulle iagttage reglerne i retssikkerhedslo-
ven. Dette indebærer bl.a., at i tilfælde hvor Arbejdstilsynet
har begrundet mistanke om, at der er begået en strafbar lov-
overtrædelse, skal Arbejdstilsynet iagttage retssikkerhedslo-
vens kapitel 3.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet i nogle tilfælde vil have
behov for at fravige udgangspunktet i retssikkerhedslovens
§ 5, stk. 2, hvorefter underretning skal ske skriftligt senest
14 dage, inden husundersøgelsen gennemføres, da øjemedet
med husundersøgelsens gennemførelse ellers ville forspil-
des, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1. Det
skal ses i lyset af, at formålet med lovforslaget er at sik-
re, at der ikke sker en udnyttelse af sårbare arbejdstagere,
der bliver indkvarteret af en arbejdsgiver under utidssvaren-
de og uacceptable forhold og at sikre, at myndighederne
har mulighed for at gribe ind over for arbejdsgivere, som
indkvarterer ansatte under sådanne forhold. Dette formål
vil kunne forspildes, hvis Arbejdstilsynet forudgående skal
varsle arbejdsgivere og de indkvarterede ansatte om kon-
trolbesøget. Arbejdsgivere ville da kunne bringe indkvarte-
ringen til ophør og eventuelt flytte de indkvarterede ansatte
til en anden lokation, inden Arbejdstilsynets varslede besøg,
hvormed arbejdsgiveren ville kunne undgå retsvirkninger
(bl.a. påbud) som følge af Arbejdstilsynets tilsyn med de
ansattes boligforhold.
Endvidere vil det ofte være nødvendigt at gennemføre til-
synet med boligen i tidsmæssig nær tilknytning til virksom-
hedstilsynet, såfremt Arbejdstilsynet ved virksomhedstilsy-
net får oplysninger, der indikerer, at de ansatte er indkvarte-
rede i en bolig, der ikke lever op til danske minimumsstan-
darder.
Inden tilsynet med boligen gennemføres, forudsættes det,
at Arbejdstilsynet vil aftale gennemførelse af boligtilsynet
med de ansatte, således at de ansatte kan være til stede
ved gennemførelse af tilsyn i boligen. Det kan f.eks. ske
i forbindelse med, at Arbejdstilsynet skaffer nøgler til den
eller de boliger, der skal besigtiges.
I tilfælde af, at Arbejdstilsynet får oplysninger om bolig-
forhold for indkvarterede ansatte gennem indberetning og
klager, kan det i nogle tilfælde være uklart, om der består
et ansættelsesforhold, og om arbejdsgiveren reelt har stillet
bolig til rådighed. I de tilfælde vil Arbejdstilsynet have
behov for nærmere at afklare de faktiske omstændigheder,
inden Arbejdstilsynet kan få adgang til boligen for at føre
tilsyn med boligforholdene. Dette kan ske gennem kontakt
til arbejdsgiver eller de ansatte, f.eks. ved at Arbejdstilsynet
tager telefonisk eller fysisk kontakt til arbejdsgiveren og de
24
ansatte og får bekræftet, at der er et ansættelsesforhold, og
at boligen er stillet til rådighed af arbejdsgiver, forinden
Arbejdstilsynet går ind i boligen.
Politiet yder om fornødent bistand til, at Arbejdstilsynet
kan gennemføre sit tilsyn i den private bolig. Dette forud-
sættes anvendt i sjældne tilfælde, hvor Arbejdstilsynet f.eks.
nægtes adgang til boligen. Politiets bistand vil skulle ske ef-
ter reglerne i lov om politiets virksomhed (herefter politilo-
ven). Politiets bistand til andre myndigheder er som politiets
øvrige opgaver underlagt politiets prioritering af ressourcer-
ne. Politiet kan derfor i givet fald afslå en konkret anmod-
ning om bistand til en anden myndighed ud fra hensynet til
at kunne varetage mere presserende opgaver, jf. politilovens
§ 2, stk. 1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det følger af arbejdsmiljølovens § 76, stk. 5, at Arbejdstil-
synets medarbejdere som led i tilsynets udøvelse uden rets-
kendelse kan kræve tilgængelig dokumentation udleveret,
herunder foretage fotografiske optagelser og lignende, og
medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Ar-
bejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23 og § 24, skal
underrettes herom.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at Arbejdstilsynet som led i
udøvelse af tilsyn efter § 4 uden retskendelse kan kræve
relevant dokumentation udleveret og foretage fotografiske
optagelser. Arbejdstilsynet skal oplyse arbejdsgiveren og de
indkvarterede ansatte, hvilken dokumentation Arbejdstilsy-
net har indsamlet.
Den foreslåede bestemmelse giver Arbejdstilsynet hjemmel
til at få udleveret dokumentation under tilsynsbesøg, der
er nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan efterse, at lovens
krav overholdes. Dokumentationen, som Arbejdstilsynet kan
anmode om at få udleveret, skal være relevant i forhold
til boligforholdene. Der kan ikke opstilles en udtømmende
liste over relevant dokumentation, da der konkret kan være
behov for at tilvejebringe forskellige oplysninger til f.eks.
at afklare, om arbejdsgiver konkret har stillet boligen til
rådighed. Eksempelvis kan ansættelses- eller lejekontrakter
konkret være nødvendige for at afklare, om boligen er en del
af ansættelsesforholdet, hvis arbejdsgiver og de ansatte har
afgivet modstridende oplysninger.
Med forslaget får Arbejdstilsynet hjemmel til at indsamle og
foretage fotografiske optagelser til at dokumentere, at kon-
krete forhold ved boligen ikke lever op til lovens regler. Ar-
bejdstilsynet forudsættes således kun at tage fotografiske
optagelser af de forhold i boligen, som ikke er i overens-
stemmelse med loven, så påbud er tilstrækkeligt dokumente-
ret.
I tilfælde af at der er begrundet mistanke om, at der er begå-
et en strafbar lovovertrædelse, skal Arbejdstilsynet iagttage
retssikkerhedslovens kapitel 3.
Til § 6
Efter gældende ret har Arbejdstilsynet ikke hjemmel til at
udstede påbud om overholdelse af arbejdsgivers forpligtel-
ser om krav til boligen.
Det foreslås i § 6, 1. pkt., at opfylder en arbejdsgiver ikke
kravene til indkvarteringen i medfør af § 3 kan Arbejdstil-
synet påbyde arbejdsgiveren, at forholdene bringes i orden
straks eller inden for en nærmere angivet frist.
Der er tale om lignende påbudsform, som Arbejdstilsynet
afgiver efter arbejdsmiljølovens § 77, stk. 1, hvorefter Ar-
bejdstilsynet kan påbyde at bringe forhold i orden straks
eller inden for en frist.
Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdstilsynet få mu-
lighed for at påbyde arbejdsgiver at få bragt boligforholdene
for de ansatte, hvor arbejdsgiver har stillet en bolig til rådig-
hed, i overensstemmelse med kravene fastsat i medfør af
den foreslåede § 3. Påbuddet vil skulle udstedes til arbejds-
giver, der har ansvaret for at sikre overholdelse af kravene.
I påbuddet skal Arbejdstilsynet angive de konkrete forhold,
som arbejdsgiver i medfør af loven har pligt til at bringe i
orden. Arbejdsgiveren har selv ansvaret for og metodefrihed
til at rette op på forholdet. I tilfælde af manglende toilet vil
der f.eks. kunne opstilles en skurvogn med toiletfaciliteter.
Arbejdstilsynet skal fastsætte en rimelig frist for efterkom-
melse af påbuddet. Fristen skal være rimelig i forhold til
de påbudte tiltag, og vurderes ud fra behovet hos de ansatte
og tiltagets omfang, samt indkvarteringens varighed. Hvis
der er konstateret flere mangelfulde forhold, kan fristen for
efterkommelse være forskellig for de enkelte forhold.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at et forhold bringes i orden
straks, når formålet med afgørelsen vil forspildes, eller når
der er mulighed for, at påbuddet kan efterkommes med det
samme eller inden for kort tid. Det kan f.eks. være tilfældet,
hvis Arbejdstilsynet har konstateret, at lejligheden ikke er
tilstrækkeligt opvarmet, og det vil være muligt at opvarme
boligen med elradiator. Mangler ved toilet-faciliteter vil ef-
ter omstændighederne også skulle udbedres straks.
Det foreslås i § 6, 2. pkt., at Arbejdstilsynet ligeledes kan
give påbud om overholdelse af oplysningspligten efter § 5,
stk. 1.
Bestemmelsen medfører, at Arbejdstilsynet vil kunne give
arbejdsgiver påbud om udlevering af oplysninger, hvis den-
ne ikke opfylder sin oplysningspligt efter § 5, stk. 1, hvoraf
følger, at en arbejdsgiver og de ansatte efter anmodning fra
Arbejdstilsynet, skal give de oplysninger, der er nødvendige
for udøvelsen af tilsyn efter § 4. Der henvises til bemærk-
ningerne til § 5, om hvilke type oplysninger der omfattes
af oplysningspligten efter § 5, stk. 1, og dermed påbudsbe-
stemmelsen efter § 6, 2. pkt.
Der gælder samme hjemmel til at Arbejdstilsynet kan ud-
25
stede påbud om overholdelse af oplysningspligten efter ar-
bejdsmiljølovens § 77, stk. 1, om påbud, og § 76, stk. 1, om
oplysningspligten.
Til § 7
Efter arbejdsmiljølovens § 78 c, stk. 1, skal arbejdsgiveren
give skriftlig tilbagemelding på Arbejdstilsynets afgørelser,
når Arbejdstilsynet anmoder om det. Efter § 78 c, stk. 2,
skal arbejdsgiveren sikre, at en arbejdsmiljørepræsentant, el-
ler anden repræsentant for de ansatte, er blevet gjort bekendt
med indholdet af tilbagemeldingen.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at arbejdsgiveren skal give Ar-
bejdstilsynet meddelelse om, hvorledes påbud efter § 6 er
efterkommet. Arbejdstilsynet fastsætter en rimelig frist for
arbejdsgiverens meddelelse.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 78 c, stk. 1.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren i meddelelse til Ar-
bejdstilsynet skal redegøre fyldestgørende for, hvordan på-
buddet er efterkommet, således at Arbejdstilsynet kan vur-
dere, om tiltaget er tilstrækkeligt, eller om der er behov for
et opfølgende tilsynsbesøg eller udbedringer i boligen.
Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke på, at arbejdsgiver
har metodefrihed i forhold til at efterkomme et påbud. For-
målet med bestemmelsen er derimod at sikre, at Arbejds-
tilsynet vil have mulighed for at vurdere, om tiltaget er
tilstrækkeligt.
Det foreslås med § 7, stk. 2, at ved meddelelse efter stk.
1 skal arbejdsgiveren sikre, at de indkvarterede ansatte el-
ler deres repræsentant inden fristens udløb er blevet gjort
bekendt med indholdet af arbejdsgiverens meddelelse.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 78 c, stk. 2.
Forslaget vil medføre, at arbejdsgiver har pligt til at under-
rette de ansatte om eventuelle ændringer i boligen.
Til § 8
Efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, må Arbejdstilsynet
ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejds-
tilsynet har modtaget en klage. Arbejdsmiljølovens § 79,
stk. 2, omfatter klager til Arbejdstilsynet over arbejdsmiljø-
forhold på virksomheder, og bestemmelsen vil derfor ikke
finde anvendelse i relation til klager over indkvarterede an-
sattes boligforhold omfattet af denne lov.
Det foreslås med § 8, at Arbejdstilsynet ikke over for ar-
bejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har
modtaget en klage eller indberetning om boligforhold.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at beskytte an-
satte, som ønsker at indgive anonyme klager eller indberet-
ninger om boligforhold til Arbejdstilsynet. Dette er med til
at sikre mod eventuelle repressalier overfor indkvarterede
ansatte, ligesom det er med til at sikre, at Arbejdstilsynet får
viden om boligforhold, som ikke lever op til lovens krav.
Naboer, fagforeninger eller f.eks. kommunen er også beskyt-
tet mod at få videregivet klagen eller indberetningen, hvor-
med bestemmelsen er med til at skabe et sikkert rum for
indberetninger af boligforhold, der strider mod loven.
Bestemmelsen omfatter oplysninger om indholdet af klagen
eller indberetningen, oplysninger som identificerer klageren
eller indberetteren, oplysninger om at der er klaget eller
indberettet, og oplysninger om at et tilsynsbesøg foretages
som følge af en klage eller indberetning.
I relation til tilsynsopgaver efter denne lov betyder bestem-
melsen, at Arbejdstilsynets medarbejdere ikke må oplyse,
om et tilsynsbesøg foretages som følge af en klage eller
indberetning, eller at Arbejdstilsynet har modtaget en klage
eller indberetning. En anmodning om sådanne oplysninger
behandles i givet fald efter reglerne i forvaltningsloven og
offentlighedsloven. Den foreslåede bestemmelse svarer så-
ledes til arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2.
Bestemmelsen udgør en særlig tavshedspligtsbestemmelse i
offentlighedslovens forstand.
Ved Arbejdstilsynets behandling af anmodninger om
partsaktindsigt efter forvaltningsloven forudsættes det, at
de af bestemmelsen omfattede oplysninger som det klare
udgangspunkt vil kunne undtages i medfør af forvaltningslo-
vens § 15 b, nr. 5, hvorefter retten til partsaktindsigt kan
begrænses af hensyn til private og offentlige interesser,
hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er
påkrævet.
Til § 9
Arbejdsmiljølovens § 81 indeholder bestemmelser om kla-
geadgang til Arbejdsmiljøklagenævnet over afgørelser truf-
fet af Arbejdstilsynet i henhold til arbejdsmiljøloven. Ar-
bejdsmiljølovens § 81 finder ikke anvendelse i relation til
klager over indkvarterede ansattes boligforhold omfattet af
denne lov.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at klage over en afgørelse truffet
af Arbejdstilsynet i henhold til denne lov kan indbringes for
Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende.
Det er afgørelsens parter, der kan klage over afgørel-
sen. Sagens parter er i nærværende lovforslag personer,
herunder juridiske personer, med væsentlig og individuel
interesse i sagens udfald. Dette vil som udgangspunkt altid
være arbejdsgiver, men kan også være de ansatte, som er
indkvarteret i boligen, som afgørelsen vedrører. Dette skyl-
des, at de indkvarterede ansatte rammes direkte af afgørel-
sens retsvirkninger.
Klager over afgørelser vil skulle sendes til Arbejdstilsynet,
26
som vil vurdere, om afgørelsen skal fastholdes eller ophæ-
ves.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at klagen skal sendes til Arbejdstil-
synet. Fastholder Arbejdstilsynet afgørelsen, vil klagen skul-
le videresendes til behandling i Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det forudsættes, at Arbejdstilsynet sammen med klagen
sender en udtalelse indeholdende Arbejdstilsynets bemærk-
ninger til klagens indhold.
Det foreslås i § 9, stk. 3, at rettidig klage har opsættende
virkning, indtil Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse forelig-
ger, eller nævnet bestemmer andet. Klager over afgørelser
om forhold efter § 6 som skal udbedres straks, har ikke
opsættende virkning.
Med forslaget foreslås den samme klageadgang, der følger
af arbejdsmiljølovens § 81, stk. 3, således at klager efter
den foreslåede lov vil skulle behandles på samme måde som
klager over afgørelser truffet af Arbejdstilsynet i medfør af
arbejdsmiljøloven.
Således vil klager over afgørelser med frist have opsættende
virkning.
Endvidere vil klager over forhold vedrørende boligen, som
skal udbedres straks, ikke have opsættende virkning. Disse
afgørelser skal efterkommes, selvom der klages over afgø-
relsen. Det betyder også, at eventuelle foranstaltninger, der
skal træffes for efterkommelse af afgørelsen, skal iværksæt-
tes straks.
Det foreslås med § 9, stk. 4, at afgørelser truffet af Arbejds-
miljøklagenævnet ikke kan indbringes for anden administra-
tiv myndighed.
Klageren vil dog altid have mulighed for at indbringe Ar-
bejdsmiljøklagenævnets afgørelse for domstolene.
Til § 10
Der er i dag ikke regler om, at arbejdsgivere kan straffes
med bøde, hvis de stiller bolig til rådighed for ansatte, selv-
om boligen ikke overholder visse minimumskrav.
Den foreslåede § 10 indeholder hjemmel til at straffe ar-
bejdsgivere, der overtrædelser den foreslåede lovs krav til
indkvarteringen, jf. § 3, oplysningspligten efter § 5, stk. 1,
samt ikke efterkommer påbud efter § 6.
Det foreslås med § 10, stk. 1, nr. 1, at med mindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde arbejdsgivere, som overtræder § 3 eller § 5, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at arbejdsgivere kan
straffes med bøde, hvis de stiller bolig til rådighed for én
eller flere ansatte, der ikke opfylder de krav til boligen, som
følger af § 3.
Det er ikke en betingelse for straf efter den foreslåede be-
stemmelse, at arbejdsgiveren tidligere har modtaget et påbud
om de pågældende forhold.
Det bemærkes dog, at arbejdsgivere ikke har pligt til at
føre løbende tilsyn med de ansattes indkvartering. Arbejds-
givere kan således ikke straffes efter denne lov for opståe-
de mangler ved boligen, som arbejdsgiveren ikke er blevet
gjort bekendt med af de indkvarterede ansatte, eller hvis de
opståede mangler alene skyldes de ansattes brug. Dette kan
eksempelvis være, hvis bad eller toilet i boligen er blevet
ødelagt som følge af de indkvarteredes brug, herunder på
grund af de indkvarterede ansattes manglende rengøring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at arbejds-
givere kan straffes med bøde, hvis de undlader at give de
oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn efter
§ 4, og som Arbejdstilsynet anmoder om, jf. lovforslagets
§ 5, stk. 1.
Det foreslås med § 10, stk. 1, nr. 2, at med mindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med
bøde arbejdsgivere, som undlader at efterkomme påbud efter
§ 6.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at arbejdsgivere kan
straffes med bøde, hvis arbejdsgiveren undlader at efterkom-
me et påbud fra Arbejdstilsynet om at forholdene bringes i
orden straks eller inden for en frist.
Det er således en forudsætning for at ifalde strafansvar ef-
ter den foreslåede bestemmelse, at arbejdsgiveren ikke har
efterkommet et påbud fra Arbejdstilsynet efter § 6.
Det forudsættes, at bødeniveauet ved strafudmåling af den
foreslåede § 10, stk. 1, er 10.000 kr. eller 25.000 kr. alt efter
om der er tale om en formel eller en materiel overtrædelse af
loven. Dette uanset om en straffesag rejses med henvisning
til den foreslåede lovs § 10, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.
Det foreslås således, at bødestørrelserne som udgangspunkt
skal svare til de bødestørrelser, der allerede gælder i medfør
af arbejdsmiljøloven. Det følger af forarbejderne til arbejds-
miljøloven, at der ved udmåling af bødestørrelser skelnes
mellem formelle og materielle overtrædelser af arbejdsmil-
jølovgivningen, jf. nærmere bemærkningerne til lov nr. 597
af 14. juni 2011, jf. Folketingstidende, 2010-11, tillæg A,
L 177 som fremsat. Det foreslås derfor, at der skal gælde
tilsvarende sondring mellem formelle og materielle overtræ-
delser i medfør af dette forslag.
Det foreslås på denne baggrund, at overtrædelser af lovens
krav til boligen efter forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, som ud-
gangspunkt vil være bøde på 25.000 kr., da overtrædelser af
§ 3 om krav til boligen vil udgøre en materiel overtrædelse
af loven.
Det foreslås herudover, at overtrædelser af lovens oplys-
ningspligt efter forslagets § 10, stk. 1, nr. 1, som udgangs-
punkt vil være bøde på 10.000 kr., da overtrædelse af § 5,
27
stk. 1, om arbejdsgivers oplysningspligt overfor Arbejdstil-
synet vil være en formel overtrædelse af loven.
For så vidt angår forslagets § 10, stk. 1, nr. 2, om manglende
efterkommelse af påbud efter § 6, vil udmåling af bødestør-
relsen afhænge af, om påbuddet vedrører forhold omfattet af
§ 3 om krav til boligen, eller § 5, stk. 1, om arbejdsgivers
oplysningspligt.
Manglende efterkommelse af påbud om overholdelse af
krav til boligen efter § 3, vil som udgangspunkt medføre
en bøde på 25.000 kr., da dette vil udgøre en materiel over-
trædelse af loven. Manglende efterkommelse af påbud om
overholdelse af oplysningspligten efter § 5, stk. 1, vil som
udgangspunkt medføre en bøde på 10.000 kr., da dette vil
udgøre en formel overtrædelse af loven.
Den foreslåede § 10, stk. 2, indeholder regler om skærpende
omstændigheder ved straffens udmåling efter stk. 1. Straffen
kan således forhøjes, når der foreligger skærpende omstæn-
digheder som beskrevet i de foreslåede § 10, stk. 2, nr.
1-3. Det forudsættes, at straffen forhøjes med 10.000 kr. pr.
strafskærpende omstændighed.
Det foreslås med § 10, stk. 2, nr. 1, at det ved straffens
udmåling skal betragtes som en skærpende omstændighed,
at der er begået en særlig grov overtrædelse af § 3.
Den foreslåede bestemmelse omfatter bl.a. tilfælde, hvor bo-
ligen, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for ansatte, er
åbenbart uegnet til beboelse, f.eks. hvis boligen helt mangler
sanitære faciliteter, såsom toilet og rindende vand, boligen
lider af flere væsentlige mangler, eller hvor manglerne har
medført sundheds- eller sikkerhedsmæssig fare for de ind-
kvarterede. Dette kan eksempelvis være tydelige tegn på
skimmelsvamp i boligen, som kan konstateres umiddelbart
ved tilsyn. Det må endvidere anses som særlig grov overtræ-
delse, hvis arbejdsgiver har indkvarteret ansatte i bygninger,
som ikke er godkendte til beboelse eller overnatning, f.eks.
hvis der er indkvarteret mere end to personer pr. beboelses-
rum, og boligen tydeligvis ikke er af en sådan størrelse, at
der er et areal på 20 m2 eller mere pr. person, og kommunen
i øvrigt ikke har godkendt, at beboermaksimummet for boli-
gen konkret kan overstiges.
Det foreslås med § 10, stk. 2, nr. 2, at det ved straffens
udmåling skal betragtes som en skærpende omstændighed,
at den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4
år tidligere er straffet en eller flere gange for overtrædelse af
loven.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at straffen for over-
trædelse kan forhøjes, hvis arbejdsgiver tidligere er blevet
straffet for overtrædelse af den foreslåede lov. Således for-
udsættes det, at arbejdsgivere der gentagne gange er straffet
for at have indkvarteret ansatte i boliger, der klart ikke lever
op til lovens krav, straffes hårdere end i førstegangstilfælde.
Det foreslås med § 10, stk. 2, nr. 3, at ved straffens udmåling
skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at over-
trædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil betyde, at straffen kan for-
højes, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft
uagtsomt. Eksempelvis vil en arbejdsgiver kunne tildeles en
højere straf, hvis vedkommende er vidende om, at boligen
der er stillet til rådighed for den eller de ansatte lider af klare
og væsentlige mangler, f.eks. fordi arbejdsgiver er blevet
gjort opmærksom på det af ansatte eller andre, eller hvis
arbejdsgiveren har fuld råderet over boligen. Det er f.eks.
arbejdsgivere, der ejer boligen, som stilles til rådighed for
de ansatte, der har fuld råderet.
Bestemmelsen svarer desuden til arbejdsmiljølovens § 82,
stk. 4, nr. 4.
Det foreslås med § 10, stk. 3, at der for overtrædelse af
§ 3, kan pålægges arbejdsgiveren bødeansvar, selv om over-
trædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig
eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at
overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden
knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bø-
deansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.
Bestemmelsen svarer til arbejdsmiljølovens § 83, stk. 1,
hvorefter arbejdsgivere i mindre personligt ejede virksom-
heder kan pålægges bødeansvar for overtrædelser af ar-
bejdsmiljøloven, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes
arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis overtrædel-
sen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede
personer eller virksomheden som sådan.
Det foreslåede vil medføre, at arbejdsgivere i mindre per-
sonligt ejede virksomheder vil kunne straffes for overtrædel-
se af lovens § 3, hvis overtrædelsen kan henføres til en
person med tilknytning til virksomheden eller virksomheden
som sådan.
Det foreslåede vil altså medføre, at arbejdsgiveren kan straf-
fes, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren
personligt som forsætlig eller uagtsom. Der vil således ikke
være krav om, at arbejdsgiveren personligt skal have haft
tilregnelse til overtrædelse af loven, for at vedkommende
kan ifalde strafansvar. Bestemmelsen har til formål at sikre,
at alle arbejdsgivere – både når arbejdsgiver er en fysisk og
en juridisk person - ved overtrædelse af den foreslåede lov
strafferetligt stilles ens.
Det foreslås med § 10, stk. 4, at der kan pålægges selska-
ber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen svarer til arbejdsmil-
jølovens § 86, og vil skulle fortolkes i overensstemmelse
hermed.
Det foreslåede vil medføre, at bl.a. interessentskaber, for-
eninger, fonde og aktieselskaber vil kunne straffes for over-
trædelser af loven, hvis de som arbejdsgiver har stillet bolig
til rådighed for ansatte, som ikke lever op til lovens mind-
stekrav. Endvidere omfatter bestemmelsen enkeltmandseje-
28
de virksomheder, for så vidt disse under hensyn til deres
størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber,
der er nævnt i straffelovens § 26, stk. 1. Disse er aktie-,
anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger,
fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
Det bemærkes, at fastsættelsen af straffen fortsat vil bero
på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, og at det angivne strafni-
veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formilden-
de omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3.5 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 11
Det foreslås i §11, at loven skal træde i kraft den 1. juli
2025.
Loven vil også finde anvendelse for de boliger, som allerede
er stillet til rådighed for den ansatte før den 1. juli 2025,
men dog sådan at lovens krav til boligen først gælder og vil
blive håndhævet fra den 1. juli 2025.
Til § 12
Til nr. 1
Det følger af den gældende § 5 i lov om visse arbejdsforhold
i landbruget m.v. (medhjælperloven), at en lønmodtager,
som skal have logi som en del af lønnen, skal have gode
og tidssvarende boligforhold. Arbejdsgiveren skal sørge for
rent sengelinned og håndklæder.
Der er i dag ikke regler om tilsyn med boligforholdene efter
reglerne i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., når
arbejdsgiver stiller bolig til rådighed for ansatte.
Det foreslås, at § 5 i lov om visse arbejdsforhold i land-
bruget m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 20. august
2002, ophæves.
Formålet med ophævelsen er, at de mindstekrav for bolig-
forhold, som fastsættes med denne lov, tillige skal omfat-
te arbejdsgivere, som er omfattet af medhjælperloven. Ar-
bejdsgivere, som er omfattet af medhjælperloven, vil frem-
adrettet også blive forpligtet af lov om indkvartering af
ansatte.
Til § 13
Til nr. 1
Efter den gældende § 5, stk. 1, nr. 8, i lov om udstationering
af lønmodtagere m.v. (udstationeringsloven), finder §§ 5 og
6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. anvendelse
under visse betingelser, når en virksomhed udstationerer en
lønmodtager i Danmark, uanset hvilket lands ret der i øvrigt
regulerer ansættelsesforholdet.
Idet § 5 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.
ophæves, skal udstationeringsloven konsekvensrettes.
Det foreslås således, at henvisningen i udstationeringslovens
§ 5, stk. 1, nr. 8, ændres til kun at henvise til § 6 i lov om
visse arbejdsforhold i landbruget m.v.
Der er udelukkende tale om en konsekvensrettelse.
Til nr. 2
Efter den gældende § 5, stk. 1, i udstationeringsloven,
henvises der til en række regler i anden lovgivning, der
finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer en løn-
modtager i Danmark, uanset hvilket lands ret der i øvrigt
regulerer ansættelsesforholdet.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 9 i udstationeringslo-
vens § 5, stk. 1, hvorefter lov om indkvartering af ansatte,
som arbejdsgivere stiller bolig til rådighed for ansatte også
finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer en løn-
modtager i Danmark, uanset hvilket lands ret der i øvrigt
regulerer ansættelsesforholdet.
Dermed skal udstationerende virksomheder, som stiller bo-
lig til rådighed for udstationerede lønmodtagere i forbindel-
se med levering af tjenesteydelser i Danmark, også opfylde
de minimumskrav til boligens indretning, som følger af den-
ne lov.
Herved sikres, at der også kan stilles krav til og føres tilsyn,
når en udstationerende virksomhed stiller bolig til rådighed
for udstationerede lønmodtagere i Danmark.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretters § 9, stk. 1,
vedrører, hvilke sager der kan indbringes for Arbejdsretten. I
de efterfølgende stykker er det anført, hvem der kan rejse en
sag ved Arbejdsretten. De med dette lovforslag foreslåede
tilføjelser af et nyt nummer i stk. 1 og et nyt stykke er
udformet på samme måde som andre af bestemmelserne i
§ 9.
Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 13, at »og« udgår sidst i punktet,
ligesom det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 14, at det afsluttende
punktum i punktet ændres til et »og«.
Forslaget til de to ændringer er konsekvens af, at det i § 14,
nr. 3, foreslås at indføre et nyt nr. 15 til listen i den gældende
§ 9, stk. 1. Der er alene tale om konsekvensændringer, så der
kan indsættes et nyt nr. 15 i § 9, stk. 1.
Til nr. 3
29
Den gældende § 9, stk. 1, i lov om Arbejdsretten og faglige
voldgiftsretter, fastlægger Arbejdsrettens saglige kompeten-
ce og indeholder en oplistning af, hvilke sager der henhører
under Arbejdsretten.
Det foreslås at indsætte et nyt § 9, stk. 1, nr. 15, i lov om
Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, hvorefter Arbejds-
retten får kompetence i sager om, hvorvidt en arbejdsgiver
er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst,
der indeholder bestemmelser om boligforhold, og som er
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i
Danmark og gælder på hele det danske område, jf. § 2, i lov
om indkvartering af ansatte.
Den foreslåede ændring vil indebære, at Arbejdsretten til-
lægges kompetence til at afgøre, om en kollektiv overens-
komst er landsdækkende og indgået af de mest repræsentati-
ve arbejdsmarkedsparter i Danmark, jf. § 2, i den foreslåede
lov om indkvartering af ansatte. Det fastslås dermed, at
Arbejdsretten kan tage stilling til spørgsmålet, såfremt der
skulle opstå uenighed.
Til nr. 4
Den gældende § 9 i lov om Arbejdsretten og de faglige
voldgiftsretter indeholder regler om, hvilke parter der er
berettigede til at indbringe sager for Arbejdsretten.
Det foreslås, at der i § 9 i lov om Arbejdsretten og de faglige
voldgiftsretter tilføjes et nyt stk. 11, som fastsætter, at sager
efter § 9, stk. 1, nr. 15, kan indbringes for Arbejdsretten
af en lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisation eller ar-
bejdsgiver eller en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisa-
tion, der har en konkret og aktuel interesse i den pågældende
sag, jf. dog § 13, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil indebære, at de oplistede parter
bliver berettigede til at indbringe en sag for Arbejdsretten
i sager om, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af eller
har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder be-
stemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest
repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder
på hele det danske område, jf. § 2 i den foreslåede lov om
indkvartering af ansatte.
Til § 15
Det foreslås med § 15, at loven ikke skal gælde for Færøer-
ne og Grønland.
Det bemærkes i denne forbindelse, at de områder, der regu-
leres med dette lovforslag, er overtaget.
30
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 12
I lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 712 af 20. august 2002, foretages følgende
ændring:
§ 5. En lønmodtager, som skal have logi som en del af løn-
nen, skal have gode og tidssvarende boligforhold. Arbejds-
giveren skal sørge for rent sengelinned og håndklæder.
1. § 5 ophæves.
§ 13
I lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 38 af 2. januar 2024, foretages følgende
ændringer:
§ 5. Når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i
Danmark, finder følgende regler anvendelse, uanset hvilket
lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet:
1-7) ---
8) §§ 5 og 6 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.,
for så vidt den pågældende lønmodtager opfylder betingel-
serne i § 1 i lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v.
1. I § 5, stk. 1, nr. 8, ændres »§§ 5 og 6« til: »§ 6«.
§ 5. Når en virksomhed udstationerer en lønmodtager i
Danmark, finder følgende regler anvendelse, uanset hvilket
lands ret der i øvrigt regulerer ansættelsesforholdet:
1-8) ---
2. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 9:
»9) Lov om indkvartering af ansatte.«
§ 14
I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 89 af 30. januar 2024 foretages følgende
ændringer:
§ 9. For Arbejdsretten indbringes sager om
1-12) ---
13) hvorvidt de i § 1, stk. 5, i lov om ansættelsesbeviser og
visse arbejdsvilkår anførte betingelser er opfyldt, jf. lovens §
12, stk. 3, og 1. I § 9, stk. 1, nr. 13, udgår »og«.
§ 9. For Arbejdsretten indbringes sager om
1-13) ---
14) hvorvidt en overenskomst opfylder de betingelser, der
fremgår af § 4 a, stk. 1-5, i lov om gennemførelse af dele af
arbejdstidsdirektivet, idet tvister om, hvorvidt betingelserne
i § 4 a, stk. 2-5, er opfyldt, dog kan være genstand for
fagretlig behandling og eventuelt faglig voldgift, hvis dette
er aftalt mellem de pågældende overenskomstparter.
2. I § 9, stk. 1, nr. 14, ændres »hvis dette er aftalt mellem
de pågældende overenskomstparter.« til »hvis dette er aftalt
mellem de pågældende overenskomstparter, og«
§ 9. For Arbejdsretten indbringes sager om
1-14) ---
3. I § 9, stk. 1, indsættes som nr. 15:
31
»12) hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt
en kollektiv overenskomst, der indeholder bestemmelser om
boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det dan-
ske område, jf. § 2, i lov om indkvartering af ansatte.«
§ 9. ---
Stk. 2-10. ---
4. I § 9 indsættes som stk. 11:
»Stk. 11. Sager efter stk. 1, nr. 15, kan indbringes for Ar-
bejdsretten af en lønmodtager, dennes lønmodtagerorganisa-
tion eller arbejdsgiver eller en lønmodtager- eller arbejdsgi-
verorganisation, der har en konkret og aktuel interesse i den
pågældende sag, jf. dog § 13, stk. 1.«
32