L 14 - svar på spm. 4 om hvilke konkrete og tungtvejende grunde retfærdiggør, at Arbejdstilsynet får adgang til private hjem uden retskendelse

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. 4.docx

https://www.ft.dk/samling/20241/lovforslag/l14/bilag/0/2934559.pdf

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Dina Raabjerg (KF)
Dina.Raabjerg@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024-55387
11. november 2024
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 31. oktober 2024 stillet følgende spørgsmål
nr. 4 (L 14), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dina Raa-
bjerg (KF).
Spørgsmål nr. 4:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete og tungtvejende grunde retfærdiggør,
at Arbejdstilsynet får adgang til private hjem uden retskendelse?”
Svar:
Med lovforslaget vil vi sikre, at der ikke sker en udnyttelse af sårbare arbejdsta-
gere, der bliver indkvarteret af en arbejdsgiver under uacceptable forhold, som ikke
lever op til dansk minimumsstandard. Derfor giver vi myndighederne mulighed for
hurtigt og effektivt at gribe ind over for arbejdsgivere, som indkvarterer ansatte un-
der sådanne forhold.
Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at Arbejdstilsynet i forbindelse med
tilsynet vil skulle iagttage reglerne i retssikkerhedsloven. Det forudsættes i den for-
bindelse, at Arbejdstilsynet i langt overvejende grad vil have behov for at fravige
udgangspunktet i retssikkerhedslovens § 5, stk. 2, hvorefter underretning skal ske
skriftligt senest 14 dage, inden husundersøgelsen gennemføres, da øjemedet med
husundersøgelsen ellers forspildes, jf. herved retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, nr. 1.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at der har været eksempler, hvor uden-
landske arbejdstagere har boet under uacceptable forhold, hvor forholdene ikke le-
ver op til en acceptabel og nutidig dansk boligstandard, f.eks. med hensyn til toilet-
forhold, håndvask, mulighed for opvarmning og boligareal mv. Der har også været
en række sager omtalt i medierne, om f.eks. indkvartering af medarbejdere i contai-
nere under kummerlige forhold, og indkvartering af kinesiske kokke i baglokaler i
tilknytning til restauranten.
Der vil i sådanne sager være risiko for, at formålet med Arbejdstilsynets tilsyn for-
spildes, hvis Arbejdstilsynet skal varsle arbejdsgivere og de indkvarterede ansatte
om kontrolbesøget. Arbejdsgivere ville da kunne bringe indkvarteringen til ophør,
inden Arbejdstilsynets varslede besøg, hvormed arbejdsgiveren ville kunne undgå
retsvirkninger (bl.a. påbud og bøde) som følge af Arbejdstilsynets tilsyn med de
ansattes boligforhold.
Offentligt
L 14 - endeligt svar på spørgsmål 4
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Det vurderes i denne sammenhæng ikke muligt med mindre indgribende midler at
kunne føre et effektivt tilsyn med ansattes indkvarteringsforhold, som stillet til rå-
dighed af arbejdsgiver. Der vil ellers være risiko for, at formålet med tilsynet for-
spildes, eller at Arbejdstilsynet ikke vil opdage, at indkvarteringsforhold ikke op-
fylder lovens betingelser. Ligeledes vil Arbejdstilsynet ikke kunne vurdere bolig-
forholdene, i situationer, hvor der kommer modsatrettede oplysninger om indkvar-
teringen fra arbejdsgiver og de ansatte, hvis Arbejdstilsynet ikke har adgang til bo-
ligen.
Det følger desuden af lovbemærkningerne, at Arbejdstilsynet vil skulle udvise
størst mulig skånsomhed under gennemførelsen af tvangsindgrebet. Dette gælder
også den tidsmæssige udstrækning af tilsynet, så retten til privatliv påvirkes mindst
muligt.
Det vurderes på denne baggrund nødvendigt og proportionalt, at Arbejdstilsynet får
adgang til boliger og indkvarteringsforhold, som arbejdsgivere stiller til rådighed
for sine ansatte uden retskendelse.
Afsluttende kan jeg bemærke, at kommunerne allerede i dag fører tilsyn med, at
boliger ikke udgør en sundheds- eller brandfare for beboerne. I den forbindelse har
kommunerne mulighed for at få adgang til fast ejendom uden retskendelse og mod
behørig legitimation, såfremt det f.eks. skønnes nødvendigt for, at kommunalbesty-
relsen kan træffe beslutning om kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger
eller opholdsrum.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Beskæftigelsesminister