Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren

LI GES TI LLINGSV U R DE RI NG
AF LO V FO R SLAG
Forslag til lov om indkvartering af ansatte
5. september 2024
J.nr. 2024-3030
JF
CABR
Baggrund
Lovforslaget udmønter dele af Aftale om en styrket indsats mod social dumping,
som blev indgået den 23. maj 2024, mellem regeringen (Socialdemokratiet, Ven-
stre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.
Ifølge aftalen skal lovgivningen indeholde generelle krav om, at en arbejdsgiver,
som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark, skal sikre, at boli-
gen lever op til den eksisterende standard for boliger i Danmark. Kravene til boli-
gen skal følge de gældende kommunale regler. Arbejdstilsynet får til opgave at føre
tilsyn med kravene i loven.
Formål
Lovforslaget indeholder et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig til
rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre en række krav, som boligen skal leve
op til. Kravene i denne lov svarer til eksisterende krav i andre gældende regler, dvs.
dele af lov om boligforhold og byfornyelsesloven.
Arbejdstilsynet får kompetence til at føre tilsyn med, om kravene til boligforhold er
overholdt og vil uden retskendelse kunne føre tilsyn med de boliger, som ansatte
får stillet til rådighed.
Lovforslaget finder ikke anvendelse, hvis arbejdsgiveren er omfattet af eller har til-
trådt en overenskomst, som indeholder bestemmelser om boligforhold, og som er
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Den primære målgruppe
• Danske og udenlandske arbejdsgivere.
• Ansatte der indkvarteres i boliger stillet til rådighed af deres arbejdsgiver.
De sekundære målgrupper
Arbejdstilsynet
Offentligt
L 14 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Samlet vurdering
Det krav, som stilles med lovforslaget, gælder uanset arbejdsgiverens og de ansat-
tes nationalitet. Men der er en formodning for, at udenlandske arbejdstagere i hø-
jere grad end danske arbejdstagere får stillet bolig til rådighed af arbejdsgiveren og
dermed vil være omfattet af lovforslaget.
På baggrund af data fra Jobindsats.dk kan det oplyses, at der i juni 2024 var
398.533 beskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark. Kvinder udgør 42 pct.
og mænd udgår 58 pct. Der vil således være flere mænd, som omfattes af lovforsla-
get, end der vil være kvinder.
På trods heraf vurderes lovforslaget ikke at have negative ligestillingsmæssige kon-
sekvenser, idet der ikke er forskel på lovforslagets konsekvenser for henholdsvis en
mand eller en kvinde – hverken direkte eller indirekte. Lovforslaget vurderes såle-
des ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.


Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2024 - 3030
2. oktober 2024
Kære medlemmer af Beskæftigelsesudvalget
Onsdag den 2. oktober 2024 fremsætter jeg forslag til lov om indkvartering af an-
satte.
Lovforslaget udmønter forslaget om boligtilsyn fra Aftale om en styrket indsats
mod social dumping fra maj 2024.
Som jeg tidligere har orienteret om, har udkastet været i høring i perioden fra 16.
juni til 22. august. Høringen har givet anledning til enkelte præciseringer i lov-
forslaget.
Det er blevet præciseret i lovforslaget, at såfremt der er indgået en kollektiv over-
enskomst inden for et givent område, så fører Arbejdstilsynet tilsyn efter loven for
ansatte, som ikke er dækket af denne kollektiv overenskomst. Der er ligeledes ind-
sat hjemmel til påbud og straf hvis arbejdsgiver ikke opfylder sin oplysningspligt.
På baggrund af høringssvar fra Forsvarsministeriet er der lavet en undtagelse, hvor-
efter bl.a. kaserner, som indkvarterer værnepligtige, undtages fra forslaget. Ændrin-
gerne svarer til reglerne i arbejdsmiljøloven.
Jeg vedlægger til jeres orientering høringsnotat, høringssvar og ligestillingsvurde-
ring.
Venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Offentligt
L 14 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25


HØ RI NGS N O TAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om indkvartering af
ansatte
5. september 2024
J.nr. 20245000735 – 2024-3030
JF
CABR
Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. juni til den 22. august 2024 været
sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder:
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Arbejdsmiljørådet, Arbejdsretten, Ankenævnet
for ATP, ATP, Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Bygge-, Anlægs-
og Trækartellet (BAT), Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Danmarks
Frie Fagforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Indu-
stri (DI), Danske Advokater, Danske Havne, Danske Regioner, Den Danske Dom-
merforening, Det Faglige Hus, DI Byggeri, Fagbevægelsens Hovedorganisation
(FH), Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgi-
verforening (FA), Forsikring & Pension (F&P), Frie Funktionærer, Foreningen
Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Ar-
bejdsgivere (GLS-A), Håndværksrådet, ITD/ITD Arbejdsgiver, Kommunernes
Landsforening (KL), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kriste-
lig Fagbevægelse (Krifa), Landbrug & Fødevarer, Lederne, Politiforbundet Dan-
mark og SMVDanmark.
Der er modtaget høringssvar fra:
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Landbrug & Fødevarer (L&F), Byggefagenes Samvirke og FH Hovedstaden,
Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds-
givere (GLS-A), Danske Advokater, International Transport Danmark (ITD), Kri-
stelig Fagbevægelse (Krifa), Det Faglige Hus, Centralorganisationernes Fællesud-
valg (CFU) og Arbejdsmiljøklagenævnet.
Følgende har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget:
Arbejdsmiljørådet, Forhandlingsfællesskabet, Danske Regioner, ATP, KL, Politi-
forbundet og Arbejdsretten.
Offentligt
L 14 - Bilag 1
Beskæftigelsesudvalget 2024-25
2
Kommentarerne fra høringssvarene er grupperet efter hovedelementerne i lov-
forslaget.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
FH er overordnet set positive over for lovforslagets formål og ramme, der kan be-
tragtes som en naturlig udvidelse og styrkelse af de velfærdsforanstaltninger, vi i
dag kender fra Arbejdsmiljøloven for lønmodtagere i Danmark.
Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden hilser den nye aftale
indgået maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping velkommen, da ar-
bejdsmarkedet i Danmark i høj grad er præget af social dumping og arbejdskrimi-
nalitet. Derfor er flere værktøjer til arbejdstilsynet, offentlige myndigheder og nye
lovindgreb på området i den grad noget, der er behov for på det danske arbejdsmar-
ked. Den nyligt indgåede aftale om en styrket indsats mod social dumping kan dog
stadig styrkes væsentligt på en række områder.
BAT-kartellet sætter stor pris på den hurtige opfølgning af den politiske Aftale om
en styrket indsats mod social dumping af 23. maj 2024. BAT-kartellet sætter særlig
pris på 1) at der bliver lavet lovgivning om boligforhold, så Arbejdstilsynet får mu-
lighed at føre tilsyn med boligforholdene, får adgang til boliger uden retskendelse
og kan føre tilsyn med forhold, hvor ansatte er indkvarteret, 2) at Arbejdstilsynet
får adgang til boligforhold omfattet af kollektiv overenskomst, hvis overenskomst-
parterne ikke iværksætter fagretlig behandling for at håndhæve gode forhold, 3) at
Arbejdstilsynet kan give påbud for dårlige boligforhold, 4) at Arbejdstilsynet re-
spekterer kollektive aftaler om, at boligforhold kan håndhæves af overenskomst-
parterne, samt 5) at krav om boligforhold og tilsyn også gælder for ikke-organise-
rede arbejdsgivere.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), er enig i, at indkvartering af ansatte, når ar-
bejdsgiveren stiller boligen til rådighed, skal ske under ordnede forhold. Dog vur-
derer DA den nuværende indsats og de eksisterende værn mod social dumping alle-
rede er meget omfattende. Derfor bør initiativer, der skal imødegå social dumping
efter DA’s opfattelse underkastes en omfattende proportionalitets- og rimeligheds-
vurdering i forhold til de udfordringer, de søger af løse. Dette er så meget desto
mere nødvendigt i den nuværende situation, hvor der er mangel på arbejdskraft i
både den private og i den offentlige sektor.
Landbrug & Fødevarer (L&F) bemærker indledningsvis, at de er helt enige i, at
indkvartering af ansatte, hvor arbejdsgiver stiller boligen til rådighed for de ansatte,
skal ske under ordnede forhold. L&F mener dog, at der allerede eksisterende lov-
givning, som omhandler og regulerer dette forhold.
Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) er grundlæggende
enige i behovet for sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmar-
ked for danske såvel som internationale ansatte. GLS-A kvitterer for, at lovforsla-
gets § 2 lægger op til, at de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter får mulighed
for at indgå kollektiv overenskomst, som regulerer boligforholdene for ansatte om-
3
fattet af overenskomsten. GLS-A er dog skeptiske overfor en regulering af arbejds-
markedets boligforhold, hvor Arbejdstilsynet tillægges vidtgående beføjelser til at
kontrollere boligforhold i de situationer, hvor arbejdsgiver stiller bolig til rådighed
for én eller flere medarbejdere.
Krifa støtter, at lovforslaget indeholder et generelt krav om, at en arbejdsgiver,
som stiller bolig til rådighed for én eller flere ansatte, skal sikre en række krav, som
boligen skal leve op til, og at kravene i forslaget svarer til eksisterende krav i andre
gældende regler. Krifa støtter herudover, at Arbejdstilsynet vil få mulighed for at
føre tilsyn med boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte, og ar-
bejdsgivere der ikke overholder sine forpligtelser efter loven, vil kunne straffes
med bøde.
ITD kan generelt støtte, at der sikres visse minimumskrav til boligforhold, og at så-
vel ansatte i Danmark samt medarbejdere, der er udstationeret til Danmark, er sik-
ret ordentlige forhold.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at arbejdsmarkedet parter og øvrige organi-
sationer generelt bakker op om lovforslaget, som udmønter dele af den politiske af-
tale om en styrket indsats mod social dumping for så vidt angår krav til boliger,
som arbejdsgivere stiller til rådighed for sine ansatte.
Lovforslaget respekterer den balance, som den politiske aftale er udtryk for. Det
gælder hensynet til at sikre ordnede forhold for både lønmodtagere, arbejdsgivere
og samfundet som helhed.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele
1. Lovforslaget ikke nødvendigt
DA anfører, at der mangler begrundelse for lovforslaget. De anfører, at forslaget er
begrundet i, at der har været nogle ganske få mediemæssigt højt profilerede sager,
hvor ansatte ikke har boet under ordnede forhold i en bolig stillet til rådighed af de-
res arbejdsgiver, som efter DA’s klare opfattelse har været enkeltstående sager,
som ikke kendetegner det danske arbejdsmarked.
L&F er ligeledes bekendt med enkeltstående sager, hvor boliger, som arbejdsgi-
vere har stillet til rådighed for ansatte, ikke lever op til de rimelige krav, der kan
stilles til en sådan bolig, hvilket der tages klar afstand fra. Men det er ikke L&F’s
opfattelse, at danske landmænd eller fødevarevirksomheder generelt ikke sørger for
ordentlige boligforhold for deres ansatte.
L&F anfører, at det i dag er kommunerne, som skal påse, om boliger lever op til de
gældende beboelseskrav efter byfornyelsesloven, lov om boligforhold og bygnings-
reglements krav. Der er således reelt tale om, at ansvaret for lovgivningens over-
holdelse, flyttes fra kommunerne til arbejdsgiverne, hvilket er en administrativ me-
get stor byrde for arbejdsgiverne. L&F anfører, at man i stedet fra myndighedernes
side kunne prioritere, at der fra kommunernes side føres et ordentligt tilsyn med
4
lovgivningens overholdelse, hvormed man kunne opnå samme formål, som lov-
forslaget tilsigter.
1.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at arbejdstageres boligforhold er en del af
den politiske aftale af 23. maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping, som
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) har indgået med Dan-
marksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre,
Dansk Folkeparti og Alternativet.
Beskæftigelsesministeriet bemærker herudover, at der med den politiske aftale bag
lovforslaget følges op på en række af anbefalingerne fra den tværministerielle ar-
bejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere, bl.a. ved at der udarbejdes
lovgivning, der indeholder et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig
til rådighed for sine ansatte, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold, og at
myndighederne fører tilsyn hermed.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de nye regler i lovforslaget vil være rettet
mod arbejdsgivere og vil gælde parallelt med de regler, der gælder i medfør af lov
om boligforhold og byfornyelsesloven, som indeholder forpligtelser over for udle-
jer og boligejer, som ikke i alle tilfælde vil være samme person som arbejdsgiver.
Der er således ikke tale om at flytte en opgave fra kommunerne til Arbejdstilsynet,
da kommunerne fortsat vil være ansvarlige for at administrere og føre tilsyn med
boliger efter byfornyelsesloven og lov om boligforhold. Lovforslaget omfatter her-
udover også kun en lille del af den regulering, som kommunerne efter disse regler
er ansvarlige for.
Lovforslaget omfatter herudover også boligforhold, som ikke ellers er anset som
boliger efter byfornyelsesloven og lov om boligforhold. Det kan være lokaler, som
ikke i øvrigt er indrettet til eller registreret som selvstændige boliger, jf. de eksem-
pler der har været fremme i offentligheden om indkvartering af ansatte i baglokaler
i tilknytning til en restaurant eller i containere. Her vil lovforslaget sikre arbejds-
tagere visse minimumskrav, svarende til de regler som gælder i medfør af de kom-
munale regler.
2. Lovens anvendelsesområde og undtagelsesbestemmelser
DA anfører, at de anser lovforslagets anvendelsesområde for vidtgående, idet loven
vil omfatte alle boliger, en arbejdsgiver stiller til rådighed for medarbejdere, og
omfatte alle ansatte – herunder ansatte, der overnatter uden for deres egen faste bo-
lig i Danmark som led i arbejdets udførelse, samt gælde uanset indkvarteringens
varighed. Derudover fremgår der ikke en reel begrundelse for, hvorfor staten som
arbejdsgiver undtages fra loven og de krav, som vil blive stillet til private arbejds-
giver. Efter DA’s opfattelse er der grund til at overveje yderligere undtagelser fra
loven for at undgå en ulige behandling mellem statslige og private arbejdsgivere.
5
GLS-A anfører, at Lovforslaget ikke skelner mellem i) tjenestebolig, hvor boligen
indgår som en del af lønnen, ii) lejebolig tilknyttet ansættelsesforholdet, hvor med-
arbejderen er forpligtet til at fraflytte lejemålet ved ansættelsesophør, og iii) lejebo-
lig udlejet af arbejdsgiver på almindelige lejevilkår. Det er GLS-A’s opfattelse, at
når der udlejes på almindelige lejevilkår, bør det ikke være omfattet af lovforslaget,
da dette kan være konkurrenceforvridende i forhold til andre udlejere.
CFU mener ikke, at der er grundlag for, at staten som det eneste nationale ansæt-
telsesområde (bortset fra au pair-personer) undtages bestemmelserne i loven.
International Transport Danmark (ITD) er tilfreds med, at politiet og Færdsels-
styrelsen forsat kan foretage kontrol af hviletider efter køre- og hviletidsforordnin-
gens artikel 8(8). Disse myndigheder bør have fokus på, at hvilene sker under ord-
nede forhold. ITD bemærker dog, at art. 8(8) omfatter både regulære ugentlige hvi-
letider, men også (andre) ugentlige hviletider på mere end 45 timer, der afholdes
som kompensation for tidligere reducerede ugentlige hviletider. ITD anbefaler, at §
1, stk. 4 tilpasses i overensstemmelse med ordlyden i artikel 8(8), så begge hvil er
nævnt, således at misforståelser undgås.
2.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet kan bekræfte, at lovforslaget gælder alle typer boligfor-
hold, som arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte, med de undtagelser der
følger af lovforslaget.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det følger af den politiske aftale af 23. maj
2024, at krav til boligforhold ikke vil skulle gælde for tjenesteboliger stillet til rå-
dighed af staten, da der her allerede er etableret faste rammer for indkvarteringen
af de ansatte, som må anses for at sikre gode og tidssvarende boligforhold. Undta-
gelsen følger således af den politiske aftale.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at det ikke har betydning for lovens anvendel-
sesområde, om den ansatte betaler husleje, da sådanne økonomiske forhold anses
for en del af lønpakken, som er et privatretligt anliggende mellem parterne. Forsla-
get forholder sig derfor alene til boligens standard, når arbejdsgiveren har stillet
bolig til rådighed for ansatte, uanset om der betales husleje, og hvor meget denne i
givet fald udgør.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til ITD’s høringssvar om anvendel-
sesområdet for artikel 8, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF)nr. 561/2006 med senere ændringer (køre- og hviletidsforordningen) at undta-
gelsesbestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 4, er tilpasset i overensstemmelse her-
med. Det betyder, at undtagelsesbestemmelsens rækkevidde i forhold til kørehvile-
tidsforordningens artikel 8, stk. 8, er fuldt ud undtaget, da forordningens regler i
stedet finder anvendelse.
6
3. Overenskomstområdet/Brud på aftalemodel
DA anfører, at de anser forslaget for et brud på den danske aftalemodel, da der med
lovforslaget er lagt op til, at arbejdsgivere, der er dækket af en kollektiv overens-
komst, som indeholder bestemmelser om boligforhold, ikke omfattes af loven, hvis
overenskomsten er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-
mark. Denne undtagelsesmulighed bør efter DA’s opfattelse formuleres bredere, så
der ikke opstår risiko for dobbeltregulering af boligforhold. Lovforslaget stiller do-
kumentationskrav til overenskomsternes indhold, og det vil være op til Arbejdstil-
synet at vurdere, om en overenskomst er god nok til at undtage en arbejdsgiver fra
lovens krav, hvilket efter DA’s opfattelse er et brud med principperne i den danske
aftalemodel.
FH kvitterer for, at det følger af § 2, at loven viger for overenskomstfastsatte be-
stemmelser om indkvartering. FH vurderer det samtidig centralt, at loven ikke hin-
drer de kollektive overenskomster i at have eller fastsætte mere attraktive vilkår for
indkvarteringen af arbejdstagere end, hvad loven stiller minimumskrav til.
Både FH og BAT-Kartellet foreslår, at der indføres samme beføjelser om tilsyn til
de faglige organisationer, når bestemmelserne er dækket af en overenskomst. Det
gælder bl.a. uhindret adgang til beboelsesfaciliteterne – og om nødvendigt med po-
litiets bistand. Såfremt de faglige organisationer ikke retligt sikres denne adgang,
vurderer både FH og BAT-Kartellet det ualmindeligt vanskeligt at løfte bevisbyr-
den i en eventuel fagretlig sag.
Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden foreslår endelig, at
Arbejdstilsynet også får kompetence til at føre tilsyn med overenskomstbestemte
krav, så Arbejdstilsynet ikke kun skal føre tilsyn med det absolutte minimum.
Krifa støtter ikke forslaget til § 2, om at loven ikke finder anvendelse, hvis en ar-
bejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder
tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsen-
tative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på hele det danske område. Krifa
vurderer, at forslaget til § 2 skaber unødige regler i form af et tostrenget system,
hvor nogle overenskomstparter har deres eget kontrolsystem og resten dækkes af
lovens minimumskrav og håndteres af Arbejdstilsynet. Krifa udtrykker bekymring
for, at ikke-medlemmer af den overenskomstbærende organisation bringes i en rin-
gere retstilstand ved at afskære Arbejdstilsynet for tilsynet i de tilfælde, hvor en ar-
bejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, der indeholder
tilsvarende bestemmelser om boligforhold.
Krifa anfører herudover, at forslaget til § 2 skader Krifa’s rolle som overenskomst-
part. Krifa anfører videre, at det er konkurrenceforvridende når lovgiver lader
nogle fagforeninger regulere lovgivning i overenskomsten mens andre ikke kan,
alene med henvisning til hvem man er og ikke hvilken regulering man laver. Det er
bevidst diskriminering.
7
Det Faglige Hus foreslår, at der tilføjes en bestemmelse i § 2, som sikrer, at Ar-
bejdstilsynet påser overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dæk-
ket af en overenskomst, ligesom det er tilfældet i arbejdsmiljøloven.
3.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovens bestemmelse om, at loven ikke finder
anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv over-
enskomst, der indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som er
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på
hele det danske område, er en bestemmelse som findes flere steder i lovgivningen.
Der er således tale om en anvendt og velkendt norm og afgrænsning fra andre
love, fx i arbejdsmiljølovens § 72 b, ferielovens § 3, stk. 3 og lov om ansættelsesbe-
viser og visse arbejdsvilkår (ansættelsesbevisloven) § 1, stk. 5.
Det bemærkes, at det vil være Arbejdsretten, og ikke Arbejdstilsynet, der med lov-
forslaget får kompetence til at afgøre, om en arbejdsgiver er omfattet af eller har
tiltrådt en kollektiv overenskomst, der opfylder disse betingelser Det følger også af
lovforslagets § 14, at lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, får denne nye
opgave.
Arbejdsgiveren skal på dette grundlag alene dokumentere over for Arbejdstilsynet,
at vedkommende er dækket af en sådan overenskomst. Det er ikke Arbejdstilsynets
opgave at vurdere, om en given overenskomst kan anses for at være indgået af de
mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark.
Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at det vil være muligt for overenskomstpar-
terne at aftale mere attraktive vilkår for indkvarteringen, end hvad loven stiller af
minimumskrav.
Beskæftigelsesministeren bemærker herudover, at Arbejdstilsynet alene har ansvar
for at føre tilsyn med reglerne efter denne lov og ikke kan føre tilsyn med overhol-
delsen af aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endelig i forhold til forslaget om, at der i lov-
forslaget også bør hjemles en adgang til boligen for de faglige organisationer, at
dette ligger uden for formålet med lovforslaget og den politiske aftale. Forslaget
imødekommes derfor ikke.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til Krifas bemærkninger om, at for-
slaget er konkurrenceforvridende for visse overenskomstparter, at det er blevet
præciseret i lovbemærkningerne, at der med forslaget ikke er taget stilling til, hvem
der på et givet ansættelsesområde kan anses for at være de mest repræsentative ar-
bejdsmarkedsparter. Det vil bero på en konkret vurdering, hvem der i konkrete til-
fælde kan anses for at være de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Dan-
mark, og denne vurdering tilkommer Arbejdsretten, ikke Arbejdstilsynet.
Beskæftigelsesministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre be-
stemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1.
8
Beskæftigelsesministeriet har taget bemærkningerne om sikring af ikke-medlemmer
af en overenskomstbærende organisation til efterretning og har foreslået tilføjelse
af et nyt § 2, stk. 4, hvoraf det fremgår, at ”Uanset stk. 1 har Arbejdstilsynet til op-
gave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af
en kollektiv overenskomst.” Hermed sikres det, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre
tilsyn med overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, som ikke er dækket af en
overenskomst. Dette svarer også til reguleringen i arbejdsmiljøloven, hvorefter der
er symmetri i de to reguleringer, som Arbejdstilsynet skal føre tilsyn efter.
4. Lovens krav og den administrative byrde
DA anfører, at forslaget vil medfører betydelige administrative byrder, da de anser
forslaget for at have alt for bureaukratiske og uklare regler, som vil være svære for
en arbejdsgiver at opfylde tilstrækkeligt. De materielle krav til boligen, som en ar-
bejdsgiver skal opfylde for at overholde loven, er ikke særlig præcist beskrevet.
Kravene til boligen er taget direkte fra byfornyelsesloven, men da arbejdsgiverne
ikke har været forpligtet efter denne lov før, er disse krav og de bagvedliggende
vurderinger noget helt nyt, som de skal forholde sig til. Der er derfor behov for, at
kravene til boligen, og hvordan man opfylder disse bliver beskrevet meget mere
præcist og fyldestgørende.
GLS-A anfører, at kravene til boligen ikke yder den fornødne vejledning i, hvornår
minimumskravene i lovens § 3 er opfyldt, og til dels er baseret på et skøn, som Ar-
bejdstilsynet skal foretage. GLS-A opfordrer derfor til, at der udarbejdes en vejled-
ning til loven, så arbejdsgivere kan sikre opfyldelse af lovens krav. Der bør fore-
ligge klar vejledning om kravene til midlertidige beboelsescontainere, camping-
vogne og lignende, som ikke hidtil har været reguleret, herunder om hvad der anses
for at være et beboelsesrum, i forhold til opgørelse af beboermaksimum.
L&F og GLS-A anfører, at det er uklart, hvornår arbejdsgiveren har stillet en bolig
til rådighed og at sondringen mellem at organisere en bolig for ansatte via en mel-
lemmand kontra at formidle en kontakt til en udlejer ligeledes fremstår uklar og
upræcis. Lovforslaget vil således indebære mange uklare grænsetilfælde, og vil
gøre det vanskeligt for arbejdsgivere at forudberegne deres retsstilling, hvilket er
meget problematisk. L&F anbefaler derfor, at loven alene finder anvendelse, hvis
arbejdsgiver enten ejer boligen, eller er udlejer af den bolig, som stilles til rådighed
for ansatte.
L&F anfører, at der med lovforslaget pålægges alle danske arbejdsgivere en stor
administrativ byrde som følge af enkeltsager, som ikke står mål med de generelle
forhold, der gør sig gældende for de ansattes boligforhold, hvor arbejdsgiver stiller
en bolig til rådighed for ansatte. Lovforslaget kan medføre, at mange arbejdsgivere
fremover ikke tør hjælpe deres ansatte med at skaffe boliger, hvilket særligt er
uhensigtsmæssigt for udenlandske ansatte, som oftest vil have behov for hjælp til at
finde en bolig. Dette gavner ikke de udenlandske ansatte, som i stedet selv henvises
til at skaffe en bolig. Dette vil ikke varetage den udenlandske ansattes tarv.
9
Antal beboere pr beboelsesrum og øvrige krav til boligforholdene
FH og BAT-Kartellet anfører, at kravet om, at der kan være 2 personer pr sove-
rum er utidssvarende.
Derfor mener FH og BAT-Kartellet, at loftet over, hvor mange indkvarterede, der
må være per soverum, bør nedsættes til én person. Kravet vil være på linje med
kravene i andre lande, som vi typisk sammenligner os med, fx Norge.
FH anfører, at det loftet om maksimalt 2 personer per sovelokale, ligger under det
niveau, der i dag er i praksis på en lang række arbejdspladser, fx på Femern-bælt
byggeriet, hvor der er enkeltværelser. Niveauet er også betydeligt under hvad der
blev aftalt i bygningsoverenskomsterne for snart et kvart århundrede siden.
FH anfører, at det skal være muligt at have hvile, fritid og privatliv i den bolig, der
stilles til rådighed. Privatliv er en vigtig del af restitutionen, ikke mindst når der er
tale om indkvartering over flere døgn. Hvile som følge af god indkvartering har be-
tydning for arbejdsmiljøet, herunder risikoen for at blive udsat for en arbejds-
ulykke.
BAT-Kartellet anfører, at hvis lovforslaget skal leve op til forholdene i det om-
kringliggende samfund, samt Arbejdsmiljølovens § 1 om, at et sikkert og sundt fy-
sisk og psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tek-
niske og sociale udvikling i samfundet, så må og skal det ændres til, at der højst må
indkvarteres 1 person pr. rum, medmindre der er tale om nær familie.
FH foreslår, at såfremt det tillades at indkvartere to personer i samme rum, bør ”af
samme køn” tilføjes, så kvinder og mænd ikke kan tvinges til at skulle sove sam-
men, jf. respekt for retten til privatliv (beskyttelse af privatlivets fred). Retten til
privatliv/privatlivets fred bør ifølge FH ligeledes understreges i bemærkningerne.
FH er herudover bekymret for bestemmelsen i § 3, nr. 2 om, at man kan indkvar-
tere mere end 2 personer per rum, når rummet er over 20 m2
, da reglen kan blive
brugt til at indkvartere folk i lader og fabrikshaller, som der tidligere er set eksem-
pler på. FH mener derfor, at der skal sættes et loft på maksimalt én person per so-
verum og der bør, som minimum, ikke være mulighed for at indkvartere i store so-
vesale.
Samtidig foreslår FH, at der udarbejdes supplerende regler for adgang til bad, toilet
og køkken. Fsva. køkken bør der indskrives adgang til køkken med køleskab og
komfur/ovn som en rettighed. Fsva. toilet/bad mener FH, at der bør sættes et loft
over hvor mange, der må deles om faciliteterne, fx maksimalt 4 personer.
BAT-Kartellet foreslår, at indretningen af boliger, som arbejdsgiver stiller til rå-
dighed for ansatte, som minimum følger reglerne for almene boliger i Danmark,
herunder at der er mulighed for lave og opbevare mad i eget køkken, mulighed for
hvile, fritid og privatliv.
10
Både FH og BAT-Kartellet foreslår, at der indføres opsigelsesvarsler for boli-
gerne som arbejdsgiver stiller til rådighed, som følger opsigelsesvarslerne i den en-
kelte overenskomst. FH foreslår, at hvis der ikke er angivet opsigelsesregler i over-
enskomsterne følges i stedet lejelovens bestemmelser.
Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden foreslår, at reglerne
bør skærpes i forhold til de almene regler, særligt med hensyn til usunde boligfor-
hold (såsom skimmelsvamp, PCB el.lign.), når boligen stilles til rådighed af ar-
bejdsgiver. Forslaget skal ses i lyset af, at udenlandsk arbejdskraft med al sandsyn-
lighed vil have dårligere indsigt i, hvad de har krav på, og hvad usunde boligfor-
hold er i en dansk kontekst.
4.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at de krav som stilles til indkvartering følger
af den politiske aftale af 23. maj 2024 om en styrket indsats mod social dumping,
hvor det fremgår at krav til de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for
deres ansatte skal følge gældende kommunale regler, og at der udføres tilsyn med
disse krav.
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der i de specielle bemærkninger til lov-
forslaget allerede indgår en vis beskrivelse af disse krav, som kan danne en vis vej-
ledning i, hvordan Arbejdstilsynet vil forventes at fortolke disse krav.
For så vidt angår netop ovenstående krav, følger det af bemærkningerne til be-
stemmelsen, at det forudsættes at disse krav ville svare til mindstekravet i byforny-
elseslovens § 75, stk. 4, nr. 1-3. Dette krav vil indebære, at alle boliger skal have
adgang til sundt og tilstrækkeligt drikkevand. Kravet vil almindeligvis være opfyldt,
hvis der i boliger er tilfredsstillende håndvask med rindende vand, både koldt og
varmt. Det foreslåede vil også medføre krav om, at afløb skal være velfungerende,
tætte og sikre, med henblik på at spildevand fra wc/bad og køkkener ikke kan
komme i kontakt med drikkevandsforsyning, eller at spildevandet i øvrigt kan med-
føre forurening.
Det følger ligeledes af bemærkningerne, at kravet om tilfredsstillende adgang til
wc efter den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der skal være passende facili-
teter i forhold til antallet af beboere. Det vil afhænge af en konkret vurdering af
forholdene i øvrigt, om faciliteterne er passende, hvor der bl.a. kan lægges vægt på
toilettets tilstand, alder og funktionalitet. Det er ikke et eksplicit krav, at toilet er
inde i boligen, men ved en konkret bedømmelse af forholdene bør forhold som af-
stand fra den enkelte bolig, og om flere husstande skal benytte samme faciliteter,
tages i betragtning.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der således allerede i lovbemærk-
ningerne er ydet en vis vejledning i forståelsen af de nye krav.
Arbejdstilsynet vil herudover i forbindelse med forberedelsen af det nye tilsynsom-
råde informere relevante brancher om de nye krav i medfør af dette lovforslag.
11
Beskæftigelsesministeriet bemærker endelig, at det følger af den politiske aftale, at
aftalepartierne er enige om, at følge op på de aftalte initiativer senest i 2026.
Antal beboere pr beboelsesrum og øvrige krav til boligforholdene
Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til spørgsmålet om antal personer på
beboelsesrum, at loftet på 2 personer pr. beboelsesrum følger af lov om boligfor-
hold, og at det følger af den politiske aftale om en styrket indsats mod social dum-
ping, at der skal gælde samme krav til de boliger, som arbejdsgivere stiller til rå-
dighed for deres ansatte, som følger af de gældende kommunale regler.
Dette skal dog også ses i sammenhæng med lovforslagets § 2, hvorefter loven ikke
vil finde anvendelse, hvis en arbejdsgiver er omfattet af eller har tiltrådt en over-
enskomst, der indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som er
indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark og gælder på
hele det danske område.
Der vil derfor være mulighed for at opretholde bedre boligforhold i medfør af byg-
ningsoverenskomsterne, som allerede er aftalt.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til forslaget om, at arbejdsgiver kun
må indkvartere ansatte af samme køn i samme beboelsesrum, at det er blevet tilfø-
jet i lovbemærkningerne, at i det omfang en arbejdsgiver indkvarterer mere end én
ansat i samme rum, bør arbejdsgiver tilstræbe, at de ansatte skal være af samme
køn, så kvinder og mænd ikke tvinges til at sove sammen.
Beskæftigelsesministeriet bemærker herudover, at der i høringssvarene også fore-
slås en række andre minimumskrav til boliger, som arbejdsgiver stiller til rådig-
hed. Der foreslås krav om køkken og bad, hvor mange personer, som må deles om
sådanne faciliteter, svarende til kravene i Norge, hvor der fx højst må være 4 per-
soner om hvert køkken og bad. Ligeledes er der i høringen indkommet forslag om
opsigelsesvarsler for disse boliger, så arbejdstagere ikke kan miste deres bolig med
dags varsel.
Disse forslag er dog ikke krav som gælder efter byfornyelsesloven eller lov om bo-
ligforhold, hvorfor det ligeledes er krav, som går længere, end hvad der følger af
den politiske aftale.
Det bemærkes også her, at der vil være mulighed for at indgå overenskomstaftaler
om bedre forhold efter lovens § 2.
Beskæftigelsesministeriet bemærker ligeledes, at aftaleparterne bag den politiske
aftale har aftalt at følge op på initiativerne i 2026.
5. Arbejdstilsynets kompetencer til ny opgave
12
DA anfører, at lovforslaget indebærer et markant brud med Arbejdstilsynets myn-
dighedsudøvelse, rolle og opgaver. Lovforslaget handler ikke om arbejdsmiljø,
men om hvorvidt den bolig, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for sine ansatte
har ”gode og tidssvarende boligforhold”. Arbejdstilsynet mangler de grundlæg-
gende faglige kompetencer til at vurdere boligforhold, som ikke er den samme vur-
dering, som den der foretages på en arbejdsplads.
L&F savner en forklaring på, hvorfor tilsynet med boliger, skal flyttes fra kommu-
nerne, som har den faglige kompetence, til Arbejdstilsynet. Der tages i bemærknin-
gerne ikke stilling til, om Arbejdstilsynet har den faglige kompetence til at foretage
vurderinger på dette område, som hidtil har ligget hos kommunerne.
FH finder det positivt, at Arbejdstilsynet bliver tilsynsmyndighed for kontrol med
boligforhold, da Arbejdstilsynet har dokumenteret erfaring med kontrol af arbejds-
miljøet og social dumping i Danmark, herunder den fælles myndighedsindsats i
samarbejde med politiet og skattestyrelsen.
5.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med forslaget ikke flyttes opgaver fra
det kommunale tilsyn til Arbejdstilsynet, jf. nærmere oven for om, hvorvidt lov-
forslaget er nødvendigt. Der er derimod tale om, at Arbejdstilsynet får til opgave at
føre tilsyn med boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte. Der vil i
visse tilfælde være overlap i kravene med den kommunale lovgivning, men pligt-
subjektet efter dette lovforslag vil være arbejdsgiveren og ikke udlejer eller byg-
ningsejer, som er tilfældet med lov om boligforhold og byfornyelsesloven. Reglerne
der føres tilsyn med efter dette lovforslag vil være færre end de regler, som kom-
munerne skal føre tilsyn efter, og endelig vil dette lovforslag også dække en række
boligforhold, som ikke er omfattet af de kommunale regler
Det vil ligge i naturlig forlængelse af Arbejdstilsynets tilsyn med arbejdsforhold,
også at føre tilsyn med de ansattes boligforhold, hvis det fx på et tilsyn kommer
frem, at en arbejdsgiver har stillet bolig til rådighed for sine ansatte.
Arbejdstilsynet vil inden lovforslagets ikrafttrædelse uddanne tilsynsførende til
denne nye opgave, hvor det indgår, at Arbejdstilsynet både skal kunne vejlede i
reglerne og føre tilsyn hermed.
6. Oplysningspligt, påbud og straf
DA savner en forklaring på, hvorfor Arbejdstilsynet skal kunne udstede et strakspå-
bud, da afgivelsen af et strakspåbud sker ud fra en konkret risikovurdering, hvor
der er tale om betydelig fare (men hvor faren ikke er overhængende), eller hvor der
ikke foreligger en betydelig fare, men hvor formålet med afgørelsen vil forspildes,
eller hvis afgørelsen kan efterkommes straks. Derudover finder DA, at det er helt
13
disproportionalt at sanktionere en formel overtrædelse med en bøde med et startni-
veau på 10.000 kr. Det vil være mere relevant at udstede et udbedringspåbud, hvis
der overhovedet skal være en sanktion ved førstegangsovertrædelser.
L&F anfører, at i tilfælde af påbud om udbedring af mangler ved boligen, som
skyldes de ansattes brug eller manglende vedligeholdelse af boligen, bør påbuddet i
stedet udstedes direkte til lejeren - dvs. til den ansatte.
DA har ligeledes påpeget, at lovforslaget mangler en afgrænsning af, hvad der er
arbejdsgivers ansvar, og hvad de ansatte selv er ansvarlige for.
GLS-A er kritisk overfor, at arbejdsgiver kan pålægges bødeansvar, selvom over-
trædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, f.eks. hvis
en medarbejder lader en ven flytte ind uden et adresseskifte.
Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden mener ikke at en bø-
destraf på 10.000 kr. er tilstrækkelig. Det vil i flere tilfælde stadig være en relativ
billig løsning for arbejdsgivere, der ønsker at udnytte udenlandsk arbejdskraft, og
det vil på ingen måde være tilsvarende problemets omfang på arbejdsmarkedet og
de sundhedsrisici, der kan være ifm. boligforhold.
Herudover anfører Byggefagenes Samvirke i København og FH Hovedstaden, at
straffen bør være hårdere ved forsætlig eller grov uagtsomhed. Det bør overvejes,
om arbejdsgiveren skal fratages retten til at stille boliger til rådighed eller generelt
udleje. Det kan også overvejes, om arbejdsgiver fremadrettet må benytte sig af
udenlandsk arbejdskraft, f.eks. via beløbsgrænsen.
Det Faglige Hus bemærker, at det vil være afgørende for Arbejdstilsynets effektive
tilsyn med boligforholdene, at Arbejdstilsynet kan få adgang til de boliger, som ar-
bejdsgiver stiller til rådighed, og at myndighederne har mulighed for hurtigt og ef-
fektivt at gribe ind overfor arbejdsgivere. Derfor bemærker Det faglige Hus også,
at der vil være behov for en hurtig afklaring af, hvorvidt der er tale om et ansættel-
sesforhold, og om arbejdsgiver stiller bolig til rådighed, hvorfor der er behov for, at
arbejdsgivers responstid på Arbejdstilsynets henvendelser herom bør være under-
lagt en kort frist og sanktion, hvis arbejdsgiver ikke overholder fristen eller helt
undlader at reagere.
6.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at udgangspunktet er, at Arbejdstilsynet ved
konstatering af overtrædelser af loven vil udstede påbud og ikke indgive politian-
meldelse. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det forudsættes, at
Arbejdstilsynet som udgangspunkt alene vil indgive politianmeldelse ved mang-
lende efterkommelse af påbud. Der kan dog være særligt grove overtrædelser af lo-
vens krav til boligen, hvor det forudsættes, at Arbejdstilsynet vil indgive politian-
meldelse mod virksomheden uden forudgående udstedelse af påbud. Det forudsæt-
tes, at overtrædelsen i givet fald er klar og af en særlig grovhed. Det kan fx være
14
tilfældet, hvis Arbejdstilsynet har konstateret, at boligen er åbenbart uegnet til be-
boelse, fx hvis boligen mangler sanitære faciliteter, såsom toilet og rindende vand.
Beskæftigelsesministeriet bemærker herudover, at hensynet til at sikre beskyttelse
af sårbare arbejdstagere også er årsagen til, at førstegangsovertrædelser vil blive
håndhævet.
Beskæftigelsesministeriet bemærker i forhold til hjemlen til at kunne udstede
strakspåbud, at udgangspunktet er, at Arbejdstilsynet skal fastsætte en rimelig frist
for efterkommelse af et påbud. Fristen skal være rimelig i forhold til de påbudte til-
tag, og vurderes ud fra behovet hos de ansatte og tiltagets omfang, samt indkvarte-
ringens varighed. Hvis der er konstateret flere mangelfulde forhold, kan fristen for
efterkommelse være forskellig for de enkelte forhold. Arbejdstilsynet kan dog på-
byde, at et forhold bringes i orden straks. Det kan fx være tilfældet, hvis Arbejdstil-
synet har konstateret, at boligen ikke er tilstrækkeligt opvarmet, og det fx vil være
muligt at opvarme boligen med et elpanel, ligesom mangler ved toiletfaciliteter ef-
ter omstændighederne også vil skulle udbedres straks.
Beskæftigelsesministeriet bemærker følgende i forhold til bemærkningerne om, at
lovforslaget mangler en afgrænsning af, hvad der er arbejdsgivers ansvar, og hvad
de ansatte selv er ansvarlige for: Det følger af lovforslaget, at boligforhold skal
overholde kravene i medfør af den foreslåede § 3 under hele indkvarteringsperio-
den. Det bemærkes dog, at arbejdsgivere ikke har pligt til at føre løbende tilsyn
med de ansattes indkvartering efter den foreslåede lov.
Dette indebærer, at arbejdsgivere ikke kan ifalde strafansvar for opståede mangler
ved boligen, som arbejdsgiveren ikke er blevet gjort bekendt med af de indkvarte-
rede ansatte, eller hvis de opståede mangler alene skyldes de ansattes brug. Dette
kan eksempelvis være, hvis bad eller toilet i boligen er blevet ødelagt som følge af
de indkvarterede ansattes brug, herunder på grund af de indkvarterede ansattes
manglende rengøring. Arbejdstilsynet vil dog fortsat kunne afgive påbud om ud-
bedring af mangler ved boligen, selvom arbejdsgiveren ikke er gjort bekendt med
de opståede mangler af de indkvarterede ansatte, eller hvis de opståede mangler
alene skyldes de indkvarterede ansattes brug eller manglende hygiejniske standar-
der.
I forhold til bemærkningerne om lovforslagets bødeniveauer bemærker Beskæfti-
gelsesministeriet, at det med lovforslaget forudsatte bødeniveau følger Arbejdstil-
synets øvrige bødeniveauer. Beskæftigelsesministeriet skal i den forbindelse nævne,
at bøden for manglende efterkommelse af påbud ved formelle overtrædelser af lo-
ven (fx manglende efterkommelse af påbud om oplysningspligten) forudsættes at
være på 10.000 kr., mens bødeniveauet ved materielle overtrædelser (fx manglende
velfærdsforanstaltninger) forudsættes at starte på 25.000 kr.
I forhold til arbejdsgiverens oplysningspligt bemærker Beskæftigelsesministeriet,
at det følger af lovforslagets § 5, stk. 1, at en arbejdsgiver og de ansatte efter an-
modning fra Arbejdstilsynet skal give de oplysninger, der er nødvendige for udø-
velsen af tilsynet med om boliger, som arbejdsgiver har stillet til rådighed for an-
satte, overholder kravene i loven.
15
Beskæftigelsesministeriet har desuden imødekommet Det Faglige Hus, og indarbej-
det en strafbestemmelse for manglende overholdelse af lovforslagets oplysnings-
pligt i § 5, stk. 1, svarende til den tilsvarende straffebestemmelse i arbejdsmiljølo-
ven. Dette kan være med til at understøtte, at Arbejdstilsynet får udleveret oplys-
ninger til at afgøre, om der foreligger et ansættelsesforhold, eller om der er stillet
bolig til rådighed af arbejdsgiveren, hvilket er en forudsætning for at kunne føre
tilsyn efter loven. I arbejdsmiljøloven er den tilsvarende bestemmelse om oplys-
ningspligt i lovens § 76, stk. 1, strafsanktioneret efter lovens § 82, stk. 1.
7. Retssikkerhed
DA finder foslaget retssikkerhedsmæssigt særdeles problematisk, da Arbejdstilsy-
net uden retskendelse får adgang til den bolig, som arbejdsgiver stiller til rådighed
for én eller flere ansatte. Boligens ukrænkelighed er sikret i grundlovens § 72. Der
skal være tungtvejende grunde til at give myndigheder adgang til private boliger,
hvilke der efter DA’s opfattelse ikke er stede i forbindelse med dette lovforslag.
Det er DA’s klare opfattelse, at det bør fremgå direkte af lovtekst eller i det mind-
ste af lovbemærkningerne, hvilke tungtvejende grunde, der taler for, at udgangs-
punktet om boligens ukrænkelighed fraviges.
Danske Advokater anfører betænkelighed ved, at de ansattes grundlovssikrede ret-
tigheder bliver sat ud af spillet med henvisning til det offentliges kontrol. Boligen
er ukrænkelig, og myndighederne må ikke uden retskendelse foretage husundersø-
gelser uden særegen lovhjemmel. Det følger direkte af grundlovens § 72. Det for-
ringer retssikkerheden og boligens ukrænkelighed, hver gang der indføres ny hjem-
mel til indtrængen uden retskendelse. Danske Advokater er derfor imod og ser det
som meget indgribende, at der lægges op til en generel ret for Arbejdstilsynet til
adgang til de indkvarteredes private boliger, herunder for at kræve dokumentation
og foretage fotografiske optagelser i private hjem.
Danske Advokater bemærker dog også, at Arbejdstilsynet i henhold til bemærk-
ningerne skal tage mest muligt hensyn til den ansatte og dennes privatliv. Danske
Advokater foreslår, at der indføres en evaluering af tilsynsordningen, hvor det bl.a.
undersøges i hvilket omfang bestemmelserne har været anvendt, om der har været
udvist den anførte skånsomhed, og om der har været proportionalitet mellem ind-
grebene og privatlivets fred for den ansatte. Under alle omstændigheder bør det på-
lægges Arbejdstilsynet med passende mellemrum at redegøre for anvendelsen af
det tvangsindgreb, der med lovforslaget er lagt op til.
7.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at formålet med lovforslaget er at sikre, at der
ikke sker en udnyttelse af sårbare arbejdstagere, der bliver indkvarteret af en ar-
bejdsgiver under utidssvarende og uacceptable forhold, og at sikre, at myndighe-
derne har mulighed for at gribe ind over for arbejdsgivere, som indkvarterer an-
satte under sådanne forhold. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at ministe-
16
riet finder, at adgang til boligen er nødvendig for, at Arbejdstilsynet kan føre et ef-
fektivt tilsyn med boliger, som en arbejdsgiver stiller til rådighed for ansatte. Ar-
bejdstilsynets tilsyn med boliger vil både ske på baggrund af stikprøvekontrol, hvis
der konstateres mangler ved indkvarteringsplanen, eller hvis der i øvrigt er oplys-
ninger, der gør det nødvendigt for Arbejdstilsynet at tilse boligen, fx på baggrund
af indberetninger eller klager. Det vurderes på den baggrund, at Arbejdstilsynet
har behov for adgang uden retskendelse til boliger, som en arbejdsgiver stiller til
rådighed for ansatte. Danske Advokater og DA’s forslag om, at tilsyn alene kan ske
ved retskendelse imødekommes derfor ikke.
Beskæftigelsesministeriet bemærker endvidere, at Arbejdstilsynets gennemførelse
af tilsyn med boligforhold vil være omfattet af retssikkerhedslovens bestemmelser
om gennemførelse af tvangsindgreb. Som det fremgår af bemærkningerne til lov-
forslaget, vil Arbejdstilsynet i henhold til retssikkerhedslovens § 7 skulle udvise
størst mulig skånsomhed under gennemførelsen af tvangsindgrebet, hvilket også vil
gælde den tidsmæssige udstrækning af tilsynet, så retten til privatliv påvirkes
mindst muligt. Arbejdstilsynet skal derfor i den konkrete situation vurdere, hvordan
tilsynet skal udføres. Det er på den baggrund Beskæftigelsesministeriets opfattelse,
at Arbejdstilsynets tilsyn med boligforhold ikke vil udgøre et uproportionalt ind-
greb i de ansattes ret til privatliv. Høringssvarene om, at der i lovbemærkningerne
bør indføres en proportionalitetsafvejning, har derfor ikke givet anledning til at fo-
retage ændringer.
8. Forholdet til EU-retten
Endelig anfører DA, at de ikke er enige i Beskæftigelsesministeriets konklusion
om, at forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, nærmere TEUF artikel 45
om arbejdskraftens fri bevægelighed og artikel 56 om tjenesteydelsernes fribevæ-
gelighed. DA savner begrundelser for sådanne restriktioner i den fri bevægelighed,
og at hensynet til ”gode og tidssvarende boligforhold” ikke er et hensyn som følger
af hverken traktaten eller af EU-Domstolens praksis.
Det er DA’s vurdering, at lovforslaget udgør en hindring og vil betyde, at virksom-
heder eller tjenesteydere bosat i udlandet vil afholde sig fra at udbyde deres tjene-
steydelser i Danmark, og at danske virksomheder vil afholde sig fra at ansætte en
arbejdstager bosat i en anden medlemsstat.
8.2 Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet noterer sig, at DA ikke er enig i ministeriets EU-retlige
vurdering og noterer sig desuden DA’s synspunkt om, at det vil være vanskeligere
at ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis der stilles krav til indkvarteringsforhold.
Som anført i pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger om forholdet til EU-
retten er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at de krav, der med lovforslaget
gælder for både danske og udenlandske arbejdsgivere, er inden for EU-rettens
rammer.
17
Kravene til boligforhold vil tage udgangspunkt i de regler, som gælder for bolig-
ejere og udlejere efter byfornyelsesloven og lov om boligforhold. Disse krav vil
bl.a. omfatte loft over, hvor mange personer der må indkvarteres pr. beboelsesrum,
adgang til wc, drikkevand, afløb for spildevand, adgang for dagslys og tilstrække-
lig opvarmning.
Der er i dag ikke generelle krav i lovgivningen til de boligforhold, som en arbejds-
giver stiller til rådighed for sine ansatte, eller regler om et myndighedstilsyn her-
med. Som det fremgår af pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der i
de seneste år kommet øget fokus på den manglende regulering særligt i forbindelse
med indkvartering af udenlandske ansatte, som indkvarteres i Danmark i forbin-
delse med ansættelse enten hos en dansk arbejdsgiver eller ved udstationering til
Danmark. Beskæftigelsesministeriet bemærker, at der med den politiske aftale bag
lovforslaget følges op på en række af anbefalingerne fra den tværministerielle ar-
bejdsgruppe om sårbare udenlandske arbejdstagere, bl.a. ved at der udarbejdes
lovgivning, der indeholder et generelt krav om, at en arbejdsgiver, som stiller bolig
til rådighed for sine ansatte, skal sikre gode og tidssvarende boligforhold, og at
myndighederne fører tilsyn hermed. Beskæftigelsesministeriet bemærker hertil, at
det bl.a. kan ses som et vigtigt hensyn i forhold til rekruttering af den udenlandske
arbejdskraft, at der er fokus på og krav om, at de indkvarteres under gode og tids-
svarende forhold.
Øvrige emner
Anonyme indberetninger
Det Faglige Hus bemærker, at Arbejdstilsynet i medfør af lovforslaget ikke må op-
lyse over for arbejdsgiveren eller andre, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage
eller indberetning om boligforhold. Dette foreslår Det Faglige Hus skærpet, så for-
slaget også omfatter ansattes beskyttelse mod negative konsekvenser ved at indgive
en klage, fx i de tilfælde hvor der alene bor én medarbejder i arbejdsgivers bolig.
Det faglige Hus foreslår, at bestemmelsen således suppleres med en ret for løn-
modtageren om at kunne få en begrundelse for en eventuel afskedigelse eller anden
foranstaltning fra arbejdsgiveren. Ligeledes foreslås det, at lønmodtageren kan til-
kendes en godtgørelse, hvis denne udsættes for ugunstig behandling, fordi denne
har udøvet sine rettigheder efter denne lov eller har fremsat klage til arbejdsgiveren
over manglende overholdelse af loven.
Ikrafttræden
GLS-A opfordrer til, at lovforslaget tidligst træder i kraft den 1. november 2025 og
ikke den 1. juli 2025, under hensyn til, at arbejdsgivere på nuværende tidspunkt
kan have indgået aftaler om leje af beboelsesvogne og lignende til næste sæson in-
den for de brancher, som GLS-A repræsenterer.
18
GLS-A bemærker herudover, at der kan være behov for midlertidig indkvartering
af internationale ansatte, når de rejser til landet for at arbejde, f.eks. pga. mang-
lende udbud af lejeboliger eller lignende i arbejdsgiverens nærområde. GLS-A fo-
reslår på denne baggrund, at der fastsættes en karensperiode, inden lovens krav skal
opfyldes fuldt ud.
Behandling af sager ved Arbejdsmiljøklagenævnet
Arbejdsmiljøklagenævnet estimerer, at den foreslåede lovændring skønsmæssigt
vil føre til en sagstilgang på omkring 10 sager årligt, hvilket klagenævnet vurderer at
medføre en varig årlig meromkostning på 0,1 mio. kr.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Anonyme indberetninger
Det følger af lovforslaget, at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller an-
dre må oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller indberetning om bo-
ligforhold.
Formålet er at beskytte ansatte, som ønsker at indgive anonyme klager eller indbe-
retninger om boligforhold til Arbejdstilsynet. Dette er med til at sikre mod eventu-
elle repressalier over for indkvarterede ansatte, ligesom det er med til at sikre, at
Arbejdstilsynet får viden om boligforhold, som ikke lever op til lovens krav.
Naboer, fagforeninger eller fx kommunen er også beskyttet mod at få videregivet
klagen eller indberetningen, hvormed bestemmelsen er med til at skabe et sikkert
rum for indberetninger af boligforhold, der strider mod loven.
Forslaget om at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse,
at Arbejdstilsynet har modtaget en klage eller indberetning om boligforhold, er
enslydende med en tilsvarende bestemmelse i arbejdsmiljøloven, hvorefter Arbejds-
tilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at Arbejdstilsynet har
modtaget en klage. Formålet med bestemmelsen er således at sikre den samme be-
skyttelse af de ansatte, som gælder i medfør af arbejdsmiljøloven.
Beskæftigelsesministeriet vurderer, at den udvidede tavshedspligt for Arbejdstilsy-
net i medfør af arbejdsmiljøloven yder de ansatte en tilstrækkelig beskyttelse i for-
bindelse med klager over forhold dækket af arbejdsmiljøloven.
Beskæftigelsesministeriet har i den forbindelse ikke fundet noget grundlag for, at
ansatte skal have en yderligere beskyttelse, end hvad der gælder i medfør af ar-
bejdsmiljøloven.
19
Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at der ikke er behov for yderligere reg-
ler til beskyttelse af den ansatte i tilfælde af, at den ansatte har lavet en klage til el-
ler indberetning til Arbejdstilsynet om boligforhold i medfør af lovforslaget.
Ikrafttræden
Beskæftigelsesministeriet bemærker, i forhold til spørgsmålet om tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden, at det følger af den politiske aftale, at forslaget skal træde i kraft
den 1. juli 2025. Det følger ligeledes af den politiske aftale, at der ikke er lagt op til
nogen karensperiode, inden loven skal opfyldes fuldt ud.
Behandling af sager ved Arbejdsmiljøklagenævnet
Beskæftigelsesministeriet bemærker, at lovforslaget medfører begrænset merar-
bejde for Arbejdsmiljøklagenævnet. Der pågår dialog herom mellem Arbejdstilsy-
net og Arbejdsmiljøklagenævnet.


Offentligt
L
14
-
Bilag
1
Beskæftigelsesudvalget
2024-25