L 135: Forslag til lov om fremtidsfuldmagter.

Lovforslaget er med visse tilpasninger en genfremsættelse af lovforslag nr. L 93, 2014-15, 1. samling. Med lovforslaget foreslås det at indføre en fremtidsfuldmagtsordning, som giver borgerne mulighed for selv at udpege en eller flere fremtidige repræsentanter (fremtidsfuldmægtige) til at varetage økonomiske og personlige forhold, hvis borgeren på et tidspunkt ikke længere selv har evne hertil som følge af sygdom, svækket mental funktion el.lign. En fremtidsfuldmagt vil være et privatretligt alternativ til værgemål. Lovforslaget indeholder desuden bl.a. regler om fremtidsfuldmagtens retsvirkninger, fremtidsfuldmægtigens pligter og om tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter. Endelig indeholder forslaget ændringer i sundhedsloven, som Folketinget vedtog som et ændringsforslag til L 93 ved 2. behandlingen af L 93, hvorefter fremtidsfuldmægtige sidestilles med værger i forhold til at give stedfortrædende samtykke til behandling af en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke hertil. Det foreslås, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 112 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF, KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2016-05-12T10:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2016-05-11T22:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2016-05-10T11:00:00.000Z

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2016-05-09T22:00:00.000Z

  • Betænkning
    2016-04-21T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2016-04-18T22:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2016-04-14T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2016-04-10T22:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2016-04-05T22:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2016-03-29T22:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2016-03-17T10:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2016-02-24T12:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2016-02-23T23:00:00.000Z

Dokumenter