Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om fremtidsfuldmagter vedlæg-
ges en kommenteret høringsoversigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pind
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Civilafdelingen
Dato: 26. februar 2016
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Bendtsen
Sagsnr.: 2015-7720-0028
Dok.: 1839757
Retsudvalget 2015-16
L 135 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget 2015-16
L 135 Bilag 1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om fremtidsfuldmagter
I. Høringen
Et udkast til lovforslag om fremtidsfuldmagter har været sendt i høring hos
de myndigheder og organisationer mv., der fremgår af pkt. 11 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Vestre Landsret, Østre Landsret, Byretterne, Advokatrådet, Alzheimerfo-
reningen, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske Arveretsadvoka-
ter, Danske Boligadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Forsikring & Pension, Forbrugerom-
budsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen,
KL, Lægeforeningen, Realkreditankenævnet, Realkreditrådet, Region
Sjælland, Retslægerådet og Udbetaling Danmark.
Det bemærkes, at Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske
Boligadvokater og Danske Familieadvokater har afgivet et fælles hørings-
svar, som i det følgende benævnes ”Danske Advokater m.fl.”
Ud over de hørte myndigheder, organisationer mv. har Jehovas Vidner af-
givet høringssvar.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Dato: 10. december 2014
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Bendtsen
Sagsnr.: 2014-7720-0009
Dok.: 1356634
Retsudvalget 2014-15
(Omtryk - 11-12-2014 - Opdateret høringsoversigt) L 93 Bilag 1
Offentligt
Retsudvalget 2015-16
L 135 Bilag 1
Offentligt
2
II. Høringssvarene
1. Generelt
Vestre Landsret, Østre Landsret, Byretterne, Dansk Kredit Råd, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Grøn-
lands Selvstyre, Region Sjælland og Retslægerådet har ikke bemærk-
ninger til lovforslaget.
Advokatrådet finder det positivt, at der nu tages skridt til at lovgive på
dette vigtige område.
Alzheimersforeningen anfører bl.a., at muligheden for på et tidligt tids-
punkt i et demensforløb at kunne give fuldmagt til en anden person for
mange er en afgørende forudsætning for en rettidig forberedelse og tilrette-
læggelse af hverdagen efter demensdiagnosen. Foreningen hilser derfor
lovforslaget velkommen og kan generelt tilslutte sig lovforslagets formål
og intentioner, herunder især ønsket om at finde et enkelt og privatretligt
alternativ til værgemål.
Danske Advokater m.fl. bifalder, at der fremsættes forslag til en lov om
fremtidsfuldmagter. Det er foreningernes klare opfattelse, at der er behov
for regulering på området, og at fremtidsfuldmagter er et relevant og hen-
sigtsmæssigt alternativ til foranstaltning af et egentligt værgemål.
Danske Regioner anfører, at lovforslaget sikrer, at personer, mens den
fulde evne til at handle fornuftsmæssigt er i behold, kan udnytte selvbe-
stemmelsesretten over eget liv til at vælge en specifik fremtidig repræsen-
tant. Denne understøttelse af borgeres selvbestemmelsesret og indflydelse
hilser danske regioner velkommen. Danske Regioner anfører endvidere, at
det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at forudsige den nærmere be-
tydning af lovforslaget for regionerne, herunder dagligdagen i sundheds-
væsnet. Herudover bemærkes, at for at fremtidsfuldmagten skal få fuld ef-
fekt, er det nødvendigt, at der bliver en nem og lettilgængelig måde at få
oplysninger på om fremtidsfuldmagtens omfang, således at de – f.eks.
sundhedspersoner – der støder på fremtidsfuldmægtige har en mulighed
for at kunne leve op til fuldmagtens indhold.
Finansrådet er positiv over for lovtiltaget. Finansrådet finder, at lovfors-
laget kommer til at dække et område, som er yderst relevant.
3
Forsikring & Pension anerkender, at fremtidsfuldmagter i visse tilfælde
kan være gavnlige for fuldmagtsgivere, der f.eks. bliver ramt af demens el-
ler på anden vis har behov for at få varetaget sine interesser af andre. Det
bør dog overvejes, om der i ordningen skal indføres krav om løbende gen-
tilmelding eller bekræftelse fra fuldmagtsgivers for at sikre, at Statsfor-
valtningens registrering fortsat er udtryk for fuldmagtsgivers ønsker.
Hjernesagen anfører bl.a., at foreningen jævnligt bliver gjort opmærksom
på de vanskeligheder og dilemmaer, som foreningens hjerneskadede med-
lemmer og deres pårørende står i, når evnen til at træffe selvstændige be-
slutninger og forstå konsekvenserne af sine handlinger ikke er til stede.
Indførelsen af fremtidsfuldmagtsordningen vil ifølge foreningen give den
enkelte mulighed for en langt højere grad af selvbestemmelse ved selv at
kunne udpege, hvem der skal varetages ens økonomiske såvel som person-
lige interesser, hvis man ikke længere kan selv.
KL støtter, at borgere, der på et tidspunkt ikke længere har evne til selv at
varetage deres forhold, får mulighed for inden da at afgive fuldmagt til én
eller flere andre personer, der vil kunne varetage borgerens interesser på
dennes vegne, når det bliver relevant, i overensstemmelse med formålet
med lovforslaget.
Lægeforeningen hilser lovforslaget om fremtidsfuldmagter velkommen.
Forslaget vil ifølge foreningen styrke retten til selvbestemmelse og gøre
det muligt under betryggende former at påvirke eget liv og fremtidige for-
hold på trods af sygdom eller andet tab af mental kapacitet.
Realkreditankenævnet finder helt overordnet, at en ordning med frem-
tidsfuldmagter kan anbefales, herunder af de grunde, der er anført i be-
mærkningerne til lovforslaget. Særligt peger nævnet på, at der er taget stil-
ling til fuldmagtsforholdet på et tidspunkt, hvor fuldmagtsgiveren er i
stand til at varetage sine interesser, således at der ikke efterfølgende kan
rejses tvivl om fuldmagtens gyldighed. Realkreditankenævnet skal dog ik-
ke undlade at bemærke, at den uformelle fremgangsmåde og de begrænse-
de retsvirkninger af fuldmagtsforholdet antageligt kan medføre et stigende
antal tvister i relation til fuldmagter mellem privatpersoner, idet det må
forventes, at brugen heraf med den foreslåede ordning vil intensiveres.
4
Datatilsynet, Jehovas Vidner, Realkreditrådet, Udbetaling Danmark
har alene afgivet bemærkninger til visse elementer i lovforslaget.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes positive holdning til den
foreslåede fremtidsfuldmagtsordning. For så vidt angår Danske Regioners
bemærkninger om lettilgængelig adgang til oplysninger om fremtidsfuld-
magtens omfang, Forsikring & Pensions forslag om en gentilmeldingsord-
ning og Realkreditankenævnets bemærkninger om et stigende antal tvister
kommenteres disse forhold under henholdsvis pkt. 2.2, 5 og 11.
2. Oprettelse af fremtidsfuldmagten
2.1. Oprettelse
Advokatrådet finder det positivt, at en fremtidsfuldmagt undtagelsesvis
kan oprettes uden anvendelse af en digital løsning, således at ikke-IT-
parate borgere kan benytte sig af ordningen. Advokatrådet finder dog, at
fremtidsfuldmagter i de pågældende tilfælde mere hensigtsmæssigt bør an-
ses for at være oprettet på underskriftstidspunktet – og ikke registrerings-
tidspunktet – således at der ikke opstår situationer, hvor en person er habil
på underskriftstidspunktet, men ikke efterfølgende på registreringstids-
punktet.
I de undtagelsessituationer, som Advokatrådet henviser til, vil fuldmagts-
giveren efter den foreslåede ordning for Statsforvaltningen skulle under-
skrive fuldmagten, således at Statsforvaltningen kan påse den pågælden-
des identitet, underskrift mv. Herefter vil Statsforvaltningen drage omsorg
for registreringen, og fuldmagten vil være oprettet i lovforslagets forstand
fra og med det tidspunkt, hvor fuldmagten registreres i Fremtidsfuldmagts-
registret. Registreringen vil som udgangspunkt ske umiddelbart i forlæn-
gelse af underskriften, således at der ikke vil forløbe en længere tidsperio-
de mellem underskriften og registreringen og dermed kunne opstå tvivl
om, hvorvidt fuldmagtsgiveren i mellemtiden har mistet evnen til at handle
fornuftsmæssigt.
Justitsministeriet finder således, at der med lovforslaget er taget højde for
den bekymring, som Advokatrådet giver udtryk for.
Danske Advokater m.fl. finder, at oprettelsesprocedurerne vedrørende
fremtidsfuldmagter bør svare til oprettelsesprocedurerne vedrørende tes-
tamenter, således at fremtidsfuldmagter skal oprettes enten for notar eller
5
for to vidner. Foreningerne henviser i den forbindelse til, at foreningerne
ikke deler opfattelsen af, at notaroprettelse vil kunne indebære, at ordnin-
gen fravælges. Foreningerne anfører endvidere, at Statsforvaltningens prø-
velse af fuldmagten på ikraftsættelsestidspunktet som udgangspunkt ikke
vil dreje sig om forholdene ved oprettelsen, f.eks. habilitet, pres og tvang,
og at notaroprettelse kan mindske risikoen for efterfølgende tvivl om
fuldmagtsgiverens habilitet på oprettelsestidspunktet. Foreningerne peger
på, at fremtidsfuldmagter typisk vil have et bredt indhold, og at en digital
oprettelsesprocedure derfor ikke kan sidestilles med digital indberetning af
oplysninger til Skat eller afgivelse af erklæringer over for det offentlige.
Det er efter Justitsministeriets opfattelse afgørende for en velfungerende
fremtidsfuldmagtsordning, at fremtidsfuldmagtens indhold kan fastlægges
med tilstrækkelig sikkerhed, og at det kan fastlægges, at det er fuldmagts-
giveren selv, der har oprettet fuldmagten. Justitsministeriet har derfor
overvejet fordele og ulemper ved flere oprettelsesmodeller, herunder op-
rettelse ved notar og vidner, jf. pkt. 4.1.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
En digital oprettelsesordning, som i øvrigt er valgt ved livstestamenter,
har den fordel, at den er enkel og bredt tilgængelig for alle borgere, her-
under også for borgere, der har en travl hverdag. Samtidig indebærer un-
derskrift med digital signatur en kontrol af, om det er fuldmagtsgiver, der
opretter fuldmagten. Denne kontrol svarer til den kontrol, der foretages i
en lang andre tilfælde f.eks. ved oplysninger og indberetninger til SKAT
eller afgivelse af erklæringer ved modtagelse af visse offentlige ydelser,
ved bankforretninger og meget andet. En digital oprettelsesordning vil
endvidere have den fordel, at der opnås sikkerhed for dokumentets ind-
hold, fordi fuldmagtsgiveren selv kan lagre fremtidsfuldmagten digitalt.
Efter Justitsministeriets opfattelse skal der være en passende balance mel-
lem på den ene side beskyttelse af fuldmagtsgiveren imod misbrug og på
den anden side, at en fremtidsfuldmagtsordning, der er baseret på frivil-
lighed og tilvalg fra fuldmagtsgiverens side, skal være et enkelt og privat-
retligt alternativ til værgemål. Den foreslåede oprettelses- og registre-
ringsordning balancerer efter Justitsministeriets opfattelse disse hensyn og
vurderes samlet set at være mest hensigtsmæssig og tidssvarende, herun-
der set i forhold til den fælles offentlige strategi om digital kommunikation
mellem borgere og det offentlige frem mod 2015.
6
Den omstændighed, at der ikke ved en digital oprettelsesordning er den
samme offentlige kontrol som ved notaroprettelse, opvejes efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse i et vist omfang af Statsforvaltningens prøvelse på
ikraftsættelsestidspunktet. Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger, kan indikationer på, at fuldmagtsgiveren på op-
rettelsestidspunktet må antages ikke at have været i stand til at handle for-
nuftsmæssigt, danne grundlag for, at Statsforvaltningen afslår at sætte en
fremtidsfuldmagt i kraft. Den lægeerklæring, der som altovervejende ud-
gangspunkt indgår i Statsforvaltningens afgørelsesgrundlag, vil bl.a. inde-
holde oplysninger om det forudgående sygdomsforløb med henblik på, at
Statsforvaltningen får mulighed for at vurdere, om fuldmagtsgiveren var
habil på oprettelsestidspunktet. Tilsvarende kan indikationer på, at fuld-
magtsgiveren har været under pres for at meddele fuldmagten ligeledes
betyde, at Statsforvaltningen afslår at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft. I
den forbindelse bemærkes det, at aftalelovens ugyldighedsregler finder
anvendelse i forhold til fremtidsfuldmagter. En fremtidsfuldmagt, der er
falsk, fordi den ikke er oprettet af fuldmagtsgiveren, eller som er fremkaldt
ved tvang, vil som altovervejende hovedregel ikke være bindende for fuld-
magtsgiveren, uanset at den er oprettet i Fremtidsfuldmagtsregistret. Det
samme vil være tilfældet, hvis fuldmagten er ugyldig efter andre såkaldt
stærke ugyldighedsgrunde.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra
Danske Advokater m.fl. om oprettelse for notar eller vidner.
2.2. Adgang til Fremtidsfuldmagtsregistret
Danske Regioner og Finansrådet ønsker det præciseret, hvem der har
adgang til Fremtidsfuldmagtsregistret. Danske Regioner finder det endvi-
dere hensigtsmæssigt at etablere ét samlet register, hvor oplysninger fra
donor-, cpr.-, livstestamente- og fremtidsfuldmagtsregistrene figurerer.
En fremtidsfuldmagt skal for at være gyldig oprettes i Fremtidsfuldmagts-
registret, jf. lovforslagets § 3. Fremtidsfuldmagten bliver imidlertid først
virksom ved Statsforvaltningens afgørelse om at sætte den i kraft, jf. lov-
forslagets § 7, stk. 1, hvorefter fremtidsfuldmagten i dens helhed vil være
tilgængelig i Personbogen for alle, herunder de tredjeparter, som frem-
tidsfuldmægtigen med afgørelsen har fået beføjelse til at repræsentere
fuldmagtsgiveren i forhold til. Tredjeparter vil alene have behov for at gø-
re sig bekendt med indholdet af den ikraftsatte fremtidsfuldmagt. Der vil
derimod ikke være behov for, at tredjeparter har adgang til Fremtidsfuld-
7
magtsregistret, som indeholder de fremtidsfuldmagter, der er ikke sat i
kraft. Det vil derfor som udgangspunkt være fuldmagtsgiveren og Statsfor-
valtningen, som har adgang til registret. Justitsministeriet har i lyset af
høringsparternes bemærkninger præciseret det anførte i bemærkningerne
til lovforslagets § 3, stk. 3.
Indførelse af et samlet offentligt register donor-, cpr.-, livstestamente- og
fremtidsfuldmagtsregistrene, som foreslået af Danske Regioner, ligger ef-
ter Justitsministeriets opfattelse uden for rammen af lovforslaget.
Forsikring & Pension anfører, at det bør overvejes, om der i ordningen
skal indføres krav om løbende gentilmelding eller bekræftelse fra fuld-
magtsgivers side for at sikre, at Statsforvaltningens registrering fortsat er
udtryk for fuldmagtsgivers ønsker.
En fuldmagtsgiver, der har oprettet en fremtidsfuldmagt, vil frit kunne æn-
dre fuldmagten, indtil den træder i kraft, ved hjælp af den digitale løsning,
der stilles til rådighed herfor. En ordning, hvorefter fuldmagtsgiveren med
jævne mellemrum skal bekræfte den allerede oprettede fuldmagt for, at
fuldmagten fortsat er gyldig, vil efter Justitsministeriets opfattelse indebæ-
re en væsentlig risiko for, at fuldmagtsgiveren – f.eks. som følge af begyn-
dende demens – ved en forglemmelse ikke får bekræftet fuldmagten, såle-
des at den ikke kan sættes i kraft, når behovet opstår. Justitsministeriet
finder bl.a. i lyset af heraf ikke behov for at indføre en pligt til løbende
gentilmelding, som foreslået af Forsikring & Pension.
3. Fremtidsfuldmagtens indhold
3.1. Fremtidsfuldmagt i personlige forhold
Danske Regioner anfører med henvisning til sundhedslovens § 17, hvor-
efter patienter over 15 år har mulighed for at give informeret samtykke til
behandling, at patienter over 15 år, der er i stand til at forstå konsekven-
serne af deres stillingtagen, bør kunne oprette en fremtidsfuldmagt.
Justitsministeriet anerkender, at personer under 18 år, som er i stand til at
forstå konsekvenserne af deres stillingtagen, i en række personlige forhold
bør have adgang til at bestemme selv. Fremtidsfuldmagtsordningen tager
dog sigte på personlige og økonomiske forhold generelt og har således et
langt bredere sigte end de forhold, som er reguleret i sundhedslovens § 17.
Det er grundlæggende i ethvert fuldmagtsforhold, herunder i fremtids-
8
fuldmagtsforhold, at fuldmagtsgiveren meddeler fuldmagt til at lade sig
repræsentere med samme forpligtende virkning, som hvis fuldmagtsgiveren
selv handlede. Når det efter lovforslaget således kun er personer, der er
fyldt 18, som kan oprette en fremtidsfuldmagt, har det sammenhæng med,
at mindreårige som udgangspunkt ikke selv kan træffe afgørelse eller for-
pligte sig i personlige og økonomiske forhold, og som følge heraf kan min-
dreårige heller ikke videregive beføjelser dertil. En adgang for mindreåri-
ge til at oprette fremtidsfuldmagter vurderes på denne baggrund ikke at
være forenelig med, at mindreårige som udgangspunkt er umyndige efter
dansk ret, og at det således er forældrene, som handler på deres vegne.
Danske Regioner anfører med henvisning til lovforslagets § 10 om frem-
tidsfuldmagt i personlige forhold bl.a., at en fuldmagtsgiver ikke kan give
fremtidsfuldmagt til at give informeret samtykke til behandling efter sund-
hedsloven, fordi det i sundhedslovens § 18 er fastsat, hvem der på andres
vegne er beføjet hertil, herunder bl.a. en værge. Danske Regioner finder, at
en fremtidsfuldmægtig i personlige forhold bør have de samme beføjelser
som en værge i personlige forhold. Danske Regioner påpeger endvidere, at
indskrænkelsen i fremtidsfuldmægtigens rettigheder vedrørende adgangen
til at give informeret samtykke til behandling efter sundhedsloven kan
skabe forvirring hos sundhedspersoner.
Jehovas Vidner anfører, at lovforslaget ikke giver adgang for fremtids-
fuldmægtige eller andre legale repræsentanter til at samtykke til eller næg-
te lægebehandling på vegne af (midlertidigt) inhabile patienter.
Som det fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er
fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold baseret på de al-
mindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder. I
det omfang der i anden lovgivning er fastsat særlige regler om repræsen-
tation, som begrænser den almindelige adgang til at lade sig repræsentere,
vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser således blive begrænset tilsvarende.
Værger og de nærmeste pårørende er efter sundhedslovens § 18 tillagt be-
føjelse til at give informeret samtykke til behandling af patienter, der va-
rigt mangler evnen til at give informeret samtykke. Fremtidsfuldmægtige –
der først vil få en lovreguleret kompetence efter en eventuel vedtagelse af
lovforslaget – er ikke tillagt en sådan beføjelse. Det falder efter Justitsmi-
nisteriets opfattelse uden for rammen af lovforslaget at ændre specifikke
regler i anden lovgivning om repræsentation i personlige forhold, herun-
der sundhedslovens regler om at meddele samtykke til behandling. Det
samme gælder i øvrigt i forhold til bl.a. servicelovens § 129, stk. 2, hvoref-
9
ter kun en værge – og f.eks. ikke en fremtidsfuldmægtig – kan tiltræde en
indstilling fra kommunalbestyrelsen om, at en f.eks. svært dement fuld-
magtsgiver, som på grund af demensen mangler evnen til at give informe-
ret samtykke, kan flyttes til et bestemt botilbud for at få den nødvendige
hjælp, omsorg og pleje.
3.2. Antallet af fremtidsfuldmægtige
Danske Regioner anfører, at det kan være problematisk at give flere frem-
tidsfuldmægtige samme beføjelser til at handle, fordi de kan have diverge-
rende opfattelser af fuldmagtsgiverens tarv.
Finansrådet anfører, at flere fuldmægtige kan foretage modsatrettede dis-
positioner, og at der af hensyn til tredjemand – hvis adgangen til flere
fuldmægtige fastholdes – bør stilles krav om, at fuldmagtsgiveren angiver
fuldmægtigenes præcise kompetenceområde. Samtidig skal fuldmagtsgive-
ren gøres opmærksom på, at det alene er fuldmagtsgiverens risiko, hvis
fuldmægtigene foretager modsatrettede dispositioner.
Der findes ikke i aftaleloven begrænsninger i forhold til at udpege flere
fuldmægtige. Det er i øvrigt almindeligt forekommende i fuldmagtsforhold,
at der er flere fuldmægtige, herunder med samme kompetenceområde.
Som det fremgår af pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
har Justitsministeriet overvejet fordele og ulemper ved at give fuldmagts-
giveren adgang til at udpege flere fremtidsfuldmægtige. Som det fremgår,
kan det af flere grunde være uhensigtsmæssigt at begrænse ordningen til
én fremtidsfuldmægtig. F.eks. har personer forskellige evner, der kan gøre
det hensigtsmæssigt, at fuldmagtsgiver har mulighed for at vælge en frem-
tidsfuldmægtig til at varetage nogle forhold og en anden fremtidsfuldmæg-
tig til at varetage andre forhold. Flere fuldmægtige vil endvidere kunne af-
laste hinanden, hvilket vil gøre det mindre byrdefuldt at påtage sig hver-
vet. Derudover vil fuldmagtsgiver efter omstændighederne blive sat i en
meget vanskelig situation, hvis den pågældende f.eks. har flere børn og er
nødsaget til at vælge det ene barn frem for det andet barn til at varetage
opgaven. I forlængelse heraf skal det tilføjes, at hvis den omtalte risiko ved
at tillade flere fremtidsfuldmægtige måtte realiseres i det konkrete tilfælde,
vil Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed kunne reagere.
I lyset heraf finder Justitsministeriet ikke, at risikoen ved at tillade flere
fremtidsfuldmægtige kan begrunde en begrænsning af den adgang til at
10
udpege flere fuldmægtige, der i dag følger af de almindelige aftaleretlige
fuldmagtsregler, i en kommende fremtidsfuldmagtsordning.
Som det endvidere fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger er Justitsministeriet er opmærksom på, at det efter omstæn-
dighederne kan være vanskeligt for den enkelte borger at overskue de mu-
ligheder og faldgruber, der ligger i fremtidsfuldmagtsordningen. Justits-
ministeriet vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i samarbejde med
bl.a. de berørte interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vej-
ledning om udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte en ind-
føring i retsvirkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der al-
mindeligvis bør tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter. Ju-
stitsministeriet vil i vejledningen bl.a. adressere de forhold, som fuld-
magtsgiver bør være opmærksom på, hvis vedkommende udpeger flere
fremtidsfuldmægtige.
Som det desuden fremgår af pkt. 4.2.8 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, vil Statsforvaltningens afgørelser om bl.a. ikraftsættelse af frem-
tidsfuldmagter blive tinglyst i Personbogen, således at tredjeparter ved et
enkelt opslag i Personbogen kan gøre sig bekendt med det til enhver tid
gældende fuldmagtsforhold, herunder hvilke beføjelser den enkelte frem-
tidsfuldmægtig har. Den foreslåede ordning indebærer således allerede, at
tredjeparter kan nemt gøre sig bekendt med den enkelte fuldmægtigs kom-
petenceområde.
Justitsministeriet finder således, at der i fornødent omfang er taget højde
for de bekymringer, som Danske Regioner og Finansrådet giver udtryk for.
3.3. Formkrav til fremtidsfuldmagten
Forsikring & Pension ser – af hensyn til tredjemand – et muligt problem
i, at fremtidsfuldmagter kan være generelle og indeholde individuelle for-
muleringer vedrørende fuldmagtens grænser og indhold i øvrigt og finder,
at ordningen bør sikre klarhed herom for bl.a. tredjemand.
Som det fremgår af pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
bør den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning bygge på princippet om afta-
lefrihed. Fuldmagtsgiver vil således – ligesom ved de fuldmagter, der an-
vendes i dag – selv kunne bestemme, hvad der skal stå i fuldmagten, og
derved kunne ”skræddersy” fuldmagten, så den passer til netop den på-
gældendes behov og ønsker.
11
Justitsministeriet er opmærksom på, at det efter omstændighederne kan
være vanskeligt for den enkelte borger at overskue de muligheder og fald-
gruber, der ligger i aftalefriheden. Snarere end at begrænse aftalefriheden
finder Justitsministeriet, at disse spørgsmål bedst adresseres ved oplysning
og vejledning. Justitsministeriet vil derfor – hvis lovforslagets vedtages – i
samarbejde med bl.a. de berørte interesseorganisationer og myndigheder
udarbejde en vejledning om udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a.
vil omfatte retsvirkningerne af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der
almindeligvis bør tages højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter.
Vejledningen vil endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter,
der er udformet med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være
behov for.
På denne baggrund finder Justitsministeriet, at den foreslåede fremtids-
fuldmagtsordning tager højde for Forsikring & Pension bekymringer.
4. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter
4.1. Generelle bemærkninger
Alzheimerforeningen er enig i, at en fremtidsfuldmagt bør sættes i kraft
af en offentlig myndighed og kan tilslutte sig, at Statsforvaltningen vareta-
ger opgaven.
Alzheimerforeningen og Hjernesagen påpeger behovet for en kort sags-
behandlingstid i forhold til anmodninger om ikraftsættelse af fremtids-
fuldmagter og foreslår, at der fastsættes en maksimal sagsbehandlingstid.
Hjernesagen finder det meget væsentligt, at sagsbehandlingen ikke bliver
omfangsrig og tung som i værgemålssager.
Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt alene på grundlag af
ikraftsættelsesanmodningen med bilag kan træffe afgørelse i sagen. Alene i
tilfælde, hvor Statsforvaltningen finder det betænkeligt at træffe afgørelse
på det fremlagte grundlag, lægges der efter lovforslagets § 6 op til, at
Statsforvaltningen kan indhente yderligere oplysninger og således på eget
initiativ oplyse sagen yderligere. Der lægges således op til en enkel og
kortvarig sagsbehandling vedrørende ikraftsættelsesanmodninger.
12
4.2. Indledning af ikraftsættelsesproceduren
Alzheimerforeningen er enig i, at nærmeste pårørende skal underrettes
om ikraftsættelsesanmodningen, men anfører, at der kan forekomme til-
fælde, hvor børn af fuldmagtsgiver ikke kan betragtes som nærmeste pårø-
rende, og hvor underretning om ikrafttræden af en fremtidsfuldmagt med
deraf følgende ret til at gøre indsigelser, ikke vil være hensigtsmæssig,
f.eks. hvis der i en længere årrække ikke har været kontakt mellem fuld-
magtsgiver og dennes børn.
Danske Advokater m.fl. finder behov for en præcisering, hvem der som
”nærmeste pårørende” skal underrettes om indgivelsen af en ikraftsættel-
sesanmodning, herunder hvilke krav der måtte stilles for at blive betragtet
som samlever til en fuldmagtsgiver.
Justitsministeriet kan om afgrænsningen af den personkreds, der udgør en
fuldmagtsgivers nærmeste pårørende, henvise til lovforslagets § 4, stk. 3,
og bemærkningerne hertil. Heraf fremgår det bl.a., at der ved nærmeste
pårørende forstås først og fremmest fuldmagtsgiveren samlevende ægte-
fælle, registrerede partner eller samlever samt myndige børn og adoptiv-
børn. Det fremgår endvidere, at der ved ”samlever” forstås en person,
som fuldmagtsgiveren lever i et ægteskabslignende forhold med, dvs. at de
pågældende har fælles bopæl og husførelse og reelt set kunne indgå ægte-
skab med hinanden. Hvis der ikke er en ægtefælle, samlever eller myndige
børn, betragtes forældre og søskende som nærmeste pårørende i bestem-
melsens forstand.
På baggrund af høringsparternes kommentarer er det i bemærkningerne
til lovforslagets § 4, stk. 3, præciseret, at fremtidsfuldmægtigene kan vælge
at undlade at underrette en eller flere nærmeste pårørende mod at redegø-
re for den manglende underretning over for Statsforvaltningen i tilfælde,
hvor fuldmagtsgiveren ikke har kontakt med de pågældende. Statsforvalt-
ningen vil i sådanne tilfælde vurdere, om de pågældende bør underrettes
og vil i givet fald kunne fastsætte en frist herfor, jf. lovforslagets § 4, stk. 4.
Danske Advokater m.fl. foreslår, at en ikraftsættelsesanmodning kan ind-
gives af en fremtidsfuldmægtig på egen hånd, selv om der er udpeget flere
fremtidsfuldmægtige. Foreningerne foreslår i øvrigt, at det indsættes i be-
mærkningerne til lovforslagets § 4, at subsidiære fremtidsfuldmægtige kan
indgive anmodning om ikraftsættelse, hvis de primære fremtidsfuldmægti-
13
ge ikke ønsker at påtage sig hvervet eller af anden grund ikke tager hånd
om ikraftsættelse.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det en forudsætning for en enkel og
velfungerende fremtidsfuldmagtsordning, at der er et velfungerende sam-
arbejde blandt fremtidsfuldmægtigene. Hvis de pågældende ikke kan opnå
enighed om tidspunktet for indgivelsen af en ikraftsættelsesanmodning, er
der høj grad af risiko for, at de pågældendes handlinger også efterfølgen-
de vil være præget af uenighed og modstrid, hvilket kan være til skade for
fuldmagtsgiveren. Der er derfor lagt op til, at det skal være betingelse, at
fremtidsfuldmægtigene i forening indgiver ikraftsættelsesanmodningen.
På baggrund af høringsparternes kommentar er bemærkningerne til lov-
forslagets § 4 præciseret, således at det nu fremgår direkte, at subsidiære
fremtidsfuldmægtige ikke alene kan indgive en ikraftsættelsesanmodning,
hvis de (primære) fremtidsfuldmægtige er forhindret i at varetage hvervet,
men også hvis de primære fuldmægtige ikke ønsker at påtage sig hvervet.
4.3. Kravene til ikraftsættelsesanmodningen
Danske Advokater m.fl. finder, at det bør overvejes, om Statsforvaltnin-
gen skal indhente den lægeerklæring, som skal indgå i ikraftsættelsessa-
gens behandling, fordi en fremtidsfuldmægtig i økonomiske forhold ved
indhentelse af en lægeerklæring bliver bekendt med fuldmagtsgiverens
personlige forhold. Foreningerne finder endvidere, at det bør overvejes, at
Statsforvaltningen – i lighed med hvad der gælder i værgemålssager – bør
foretage en høring af fuldmagtsgiveren i forbindelse med ikraftsættelse,
frem for, at fremtidsfuldmægtigene afgiver en tro og love-erklæring om
behørig underretning af den pågældende.
Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt alene på grundlag af
ikraftsættelsesanmodningen med bilag kan træffe afgørelse i sagen. Dette
skyldes, at fremtidsfuldmagtsordningen skal være et enkelt og privatretligt
alternativ til værgemål, og at ikraftsættelsesanmodninger i overensstem-
melse hermed bør undergives en enkel – og kortvarig, jf. pkt. 4.1 ovenfor –
sagsbehandling. På den baggrund, og da en anmodning om ikraftsættelse
af en fremtidsfuldmagt normalt vil blive indgivet af fremtidsfuldmægtigene,
lægges der med lovforslaget op til, at fremtidsfuldmægtigene – og ikke
Statsforvaltningen – som udgangspunkt skal indhente lægeerklæringen.
Det skal dog understreges, at finder Statsforvaltningen det betænkeligt at
14
træffe afgørelse på det af fremtidsfuldmægtigene fremlagte grundlag, læg-
ges der efter lovforslagets § 6 op til, at Statsforvaltningen kan indhente
yderligere oplysninger og således på eget initiativ oplyse sagen yderligere.
Fremtidsfuldmagtsordningen er et tilbud til personer, der ønsker at bevare
indflydelse på eget liv i tilfælde af sygdom eller tab af mental kapacitet ved
selv at udpege en eventuel fremtidig repræsentant. Uanset om en person
alene har valgt at oprette en fremtidsfuldmagt i økonomiske forhold, vil
den pågældendes helbredstilstand og deraf følgende mistede evne til at va-
retage sine forhold være afgørende for fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse.
Fremtidsfuldmagtsordningen er baseret på, at fuldmægtigen – uanset om
fuldmagten alene vedrører økonomiske forhold – tager over, når fuld-
magtsgiveren ikke længere har evne til selv at varetage sine forhold, og
uden kendskab til fuldmagtsgiverens helbredstilstand kan fremtidsfuld-
mægtigen ikke vide, hvornår den pågældende kan og bør tage over.
Som det fremgår af pkt. 4.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
må det forventes, at et fremtidsfuldmagtsforhold bygger på en nær relation
og tillid mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen. Det må der-
med forventes, at fremtidsfuldmægtigen er bekendt med og har indvilget i
at påtage sig hvervet, og at den pågældende løbende har kontakt med
fuldmagtsgiveren og derved indsigt i den pågældendes tilstand.
Justitsministeriet finder det på den anførte baggrund ikke problematisk, at
fremtidsfuldmægtigen ved fuldmagter, der er begrænset til økonomiske
forhold, som udgangspunkt skal indhente lægeerklæringen. Justitsministe-
riet kan således ikke tilslutte sig forslaget fra Danske Advokater m.fl. om
begrænsning af fremtidsfuldmægtigens adgang til at indhente lægeerklæ-
ringen.
For så vidt angår forslaget fra Danske Advokater m.fl. om, at Statsforvalt-
ningen skal foretage høringen af fuldmagtsgiveren, henvises der til pkt.
4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvori Justitsministeriet
overvejelser om, hvordan fuldmagtsgiveren skal inddrages i ikraftsættel-
sesprocessen, er nærmere beskrevet. Som det fremgår heraf, indgik det i
overvejelserne at følge den ordning, der gælder i værgemålssager, hvoref-
ter Statsforvaltningen foretager en høring af den berørte person, medmin-
dre den pågældende ikke med nytte kan udtale sig om spørgsmålet, jf. vær-
gemålslovens § 19, stk. 1. Efter Justitsministeriets opfattelse taler hensynet
til, at fremtidsfuldmagtordningen skal være et enkelt og privatretligt alter-
nativ til værgemål – og at det er fuldmagtsgiverens eget valg at benytte
15
ordningen – imod, at Statsforvaltningen skal høre fuldmagtsgiveren som i
værgemålssager.
Justitsministeriet lægger i den forbindelse vægt på, at det formentlig vil
være det naturligste i mange familier, at det er de nære pårørende – og ik-
ke en offentlig myndighed som Statsforvaltningen – der tager den måske
svære samtale med fuldmagtsgiver om, at denne ikke længere har evne til
at varetage sine forhold, hvis den pågældende ikke selv har forståelse her-
for. I modsætning til mange værgemål har den berørte person i fremtids-
fuldmagtsordningen selv valgt, at sagen vil kunne indledes, herunder selv
valgt, hvem der skal varetage vedkommendes forhold, og fastsat rammerne
for, hvordan det skal ske.
Med inspiration fra den model, der peges på i Sverige, lægges der på den
baggrund op til en ordning, hvorefter fremtidsfuldmægtigene får pligt til at
drøfte anmodningens indgivelse med fuldmagtsgiveren. Drøftelsen kan dog
undlades, hvis fuldmagtsgiver ikke er i stand til at forstå betydningen her-
af.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra
Danske Advokater m.fl. om, at Statsforvaltningen skal foretage høringen af
fuldmagtsgiveren
Danske Regioner anfører bl.a., at det bør præciseres, hvilken læge der er
forpligtet til at udarbejde en lægeerklæring til brug for ikraftsættelsesan-
modningen.
Der er i lovforslagets § 8, stk. 1, indsat en bemyndigelse til justitsministe-
ren til at fastsætte nærmere regler om anmodninger om ikraftsættelse af
fremtidsfuldmagter, herunder fremtidsfuldmægtigenes adgang til at ind-
hente lægeerklæringer. Der vil således i forbindelse med fastsættelsen af
disse regler i fornødent omfang blive taget højde for Danske Regioners
bemærkninger.
4.4. Krav til fremtidsfuldmægtigene
Danske Advokater m.fl. foreslår, at fremtidsfuldmægtigene skal opfylde
et egentligt økonomisk habilitetskrav, før en fremtidsfuldmagt kan sættes i
kraft for de pågældende. Forslaget indebærer nærmere, at fremtidsfuld-
mægtige ikke må være taget under konkursbehandling, eller ikke må være
ude af stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder.
16
Foreningerne finder, at et økonomisk habilitetskrav eventuelt bør kunne
fraviges konkret, hvis Statsforvaltningen finder det ubetænkeligt.
Justitsministeriet har overvejet behovet for at indsætte en bestemmelse i
lovforslaget om krav til fremtidsfuldmægtigenes økonomiske habilitet, men
har ikke fundet behov herfor. Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i lovforslagets
almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 7, stk. 3, og bemærknin-
gerne hertil vil tvivl om en eller flere fremtidsfuldmægtiges evner til at va-
retage hvervet eller andre forhold, som kan give anledning til begrundet
tvivl om, hvorvidt fremtidsfuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryg-
gende vis, kunne danne grundlag for, at Statsforvaltningen afslår at sætte
en fremtidsfuldmagt i kraft. Knytter betænkeligheden sig alene til en be-
stemt fremtidsfuldmægtig eller subsidiær fremtidsfuldmægtig, lægges der
med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen kan sætte fremtidsfuldmagten
delvist i kraft, således at denne fuldmægtig bliver undtaget fra ikraftsættel-
sen. Dette vil f.eks. kunne komme på tale, hvis der under behandlingen af
ikraftsættelsesanmodningen fremkommer oplysninger om en fremtidsfuld-
mægtigs økonomiske forhold, som giver anledning til begrundet tvivl om
den pågældendes evne til at varetage fuldmagtsgiverens forhold på be-
tryggende måde.
4.5. Ikraftsættelse i forhold til subsidiære fuldmægtige
Advokatrådet og Danske Advokater m.fl. finder det hensigtsmæssigt, at
subsidiære fremtidsfuldmægtige alene bør træde i funktion efter Statsfor-
valtningens afgørelse på det tidspunkt, hvor der er behov for, at den subsi-
diære fuldmægtig overtager hvervet. Danske Advokater m.fl. henviser i
den forbindelse til, at en subsidiær fremtidsfuldmægtig, der var mindreårig
på ikraftsættelsestidspunktet, efterfølgende kan være blevet myndig.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 2, foretager
Statsforvaltningen på ikraftsættelsestidspunktet en fuld prøvelse af alle
fuldmagtsforholdets elementer, herunder også hvorvidt de subsidiære
fremtidsfuldmægtige opfylder betingelserne for – eventuelt – at kunne ind-
træde i stedet for fremtidsfuldmægtigene.
Af lovforslagets § 2, stk. 2, og bemærkningerne hertil fremgår det, hvornår
subsidiære fremtidsfuldmægtige kan træde i funktion, herunder at der både
kan være behov herfor i tilfælde af midlertidige forhold – f.eks. ved inte-
ressekonflikt mellem primær fuldmægtig og fuldmagtsgiver i forhold til en
konkret disposition – og varigt forhold – f.eks., hvis primær fuldmægtig
17
har frasagt sig hvervet. Hvis der i en konkret situation måtte opstå usik-
kerhed om, hvorvidt en primær fremtidsfuldmægtig er forhindret i at vare-
tage sit hverv på grund af midlertidigt forhold, kan tvivlen nemt afklares
ved en erklæring fra den pågældende herom. Hvis den primære fuldmæg-
tig er forhindret på grund af varige forhold, vil der – når Statsforvaltnin-
gen bliver gjort opmærksom herpå – blive tinglyst en meddelelse herom i
Personbogen, jf. lovforslagets § 27.
I lyset heraf finder Justitsministeriet, at den foreslåede ordning indebærer
en fleksibel og enkel adgang for den subsidiære fremtidsfuldmægtig til at
træde i funktion, og som samtidig yder tredjeparter en betryggende rets-
stilling.
Endelig bemærkes det, at det almindelige forvaltningsretlige princip om,
at en sag kan genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsent-
lig betydning for den pågældende myndigheds sagsbehandling, finder an-
vendelse i sager om fremtidsfuldmagter. Har Statsforvaltningen afslået at
sætte en fremtidsfuldmagt i kraft for en mindreårige fuldmægtig eller sub-
sidiær fuldmægtig, kan den pågældende anmode Statsforvaltningen om at
genoptage sagen, når den pågældende bliver myndig.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget fra Ad-
vokatrådet og Danske Advokater m.fl.
5. Offentliggørelse af fremtidsfuldmagten
Danske Regioner understreger, at det er en forudsætning for en effektiv
fremtidsfuldmagtsordning, at det bliver nemt og let tilgængeligt at få op-
lysninger om fremtidsfuldmagtens omfang.
Finansrådet finder det altafgørende for ordningen, at pengeinstitutter ved
hjælp af et opslag i Personbogen hurtigt og nemt kan identificere det kom-
plette juridiske grundlag for fremtidsfuldmagtsforholdet.
Danske Advokater m.fl. finder, at der alene bør være adgang til oplysnin-
ger om fuldmagtsgivers og fremtidsfuldmægtigenes navn, ikraftsættelses-
dato mv., mens selve fuldmagtsdokumentet ikke bør være frit tilgængeligt.
Foreningerne peger på, at der i forbindelse med ikraftsættelse af en frem-
tidsfuldmagt og overdragelse til en subsidiær fremtidsfuldmægtig bør ud-
stedes en attest, der kan virke som legitimation på samme måde som en
skifteretsattest.
18
Realkreditankenævnet finder det ikke tydeligt, hvad formålet med of-
fentliggørelsen er, og hvilke retsvirkninger der er knyttet hertil.
Som det fremgår af pkt. 4.2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
har Justitsministeriet overvejet, hvorledes ikraftsættelsen af en fremtids-
fuldmagt bør bekendtgøres. I den forbindelse har Justitsministeriet bl.a.
foretaget en afvejning af fordele og ulemper ved at tinglyse ikraftsatte
fremtidsfuldmagter i Personbogen. Hensynet til at sikre fremtidsfuldmæg-
tigens legitimitet til at handle på fuldmagtsgiverens vegne – i overens-
stemmelse med fuldmagtsgiverens ønske herom, således at fremtidsfuld-
magtsordningen bliver effektiv og reelt brugbar – er fundet meget tungtve-
jende. Det er en forudsætning herfor, at tredjeparter ikke alene vil have
adgang til oplysninger, der kan identificere fuldmægtigen, men også op-
lysninger om, hvilke beføjelser fuldmagtsgiveren har meddelt den pågæl-
dende og dermed selve fuldmagtsdokumentet, hvilket også understreges af
Danske Regioners og Finansrådets høringsvar. Når der således lægges op
til, at fremtidsfuldmagter skal være tilgængelige i Personbogen er der ikke
behov for udstedelse af en attest til fremtidsfuldmægtigen.
Realkreditrådet påpeger bl.a., at det ikke ud fra Personbogen vil være
muligt at identificere fremtidsfuldmægtigen entydigt, da Personbogen ikke
indeholder cpr-numre.
Uanset at fremtidsfuldmægtigens fulde cpr-nummer ikke vil fremgå af Per-
sonbogen, vil tredjeparter ved opslag heri kunne få verificeret oplysninger
om fuldmagtsforholdet, herunder oplysninger om fuldmægtigens navn,
fødselsdato og adresse, som herefter vil kunne sammenholdes med de iden-
titetsoplysninger, som fuldmægtigen fremlægger for tredjeparten.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at fremtidsfuldmægtigen med
den foreslåede ordning kan identificeres med den fornødne sikkerhed.
KL anfører med henvisning til, at en stor del af de mennesker, der vil have
en ikraftsat fremtidsfuldmagt, vil have behov for og måske allerede mod-
tager omsorg og social service i deres kommune. Bopælskommunen bør
således efter KLs opfattelse underrettes om ikraftsættelsen af fremtids-
fuldmagten.
19
Udbetaling Danmark finder det hensigtsmæssigt, hvis myndigheder advi-
seres direkte – eksempelvis fra Personbogen via systemintegration – når en
fremtidsfuldmagt sættes i kraft.
Justitsministeriet har bl.a. på baggrund af KL og Udbetaling Danmarks
høringssvar præciseret lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28, stk. 3, hvorefter
der kan fastsættes regler om pligt for Statsforvaltningen til at foretage un-
derretning om fremtidsfuldmagters ikraftsættelse, ændring, tilbagekaldelse
eller ophør. Det fremgår således nu af lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28,
stk. 3, at der kan fastsættes regler om pligt for Statsforvaltningen til at un-
derrette ”parter”, der berøres af fuldmagtsforholdet. Underretningsplig-
ten er dermed gjort bredere. Af bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk.
3, og § 28, stk. 3, fremgår det nærmere, at bemyndigelsesbestemmelsen
bl.a. kan blive udnyttet til at fastsætte regler om Statsforvaltningens over-
førsel af information om fuldmagtsforholdets ikraftsættelse mv. til andre
offentlige IT-systemer. Der vil således i forbindelse med fastsættelsen af
disse regler efter behov kunne tages højde for de anførte kommentarer.
6. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger
6.1. Generelle bemærkninger
Danske Advokater m.fl. foreslår, at fremtidsfuldmagtsordningen bør ud-
vides til at omfatte de yderligere private personlige forhold, som i dag kan
omfattes af et værgemål. Foreningerne peger i den forbindelse på, at en
fremtidsfuldmægtig eksempelvis ikke vil kunne indgå forudgående aftaler
(såkaldte ”sidste vilje”) med bedemanden.
Som det også fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, er en værges beføjelser i private personlige forhold ganske vidtgåen-
de, og udøvelsen heraf kan efter omstændighederne være meget kon-
fliktskabende og dermed vanskelig at forene med en ordning, der skal fun-
gere som et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål. Endvidere er
det i forhold til offentlige myndigheder og private, når disse udfører opga-
ver for det offentlige, at det væsentligste behov for repræsentation i per-
sonlige forhold overordnet set foreligger, og det er således disse tilfælde
ordningen tager sigte på, jf. lovforslagets § 10.
Danske Advokater m.fl. forslag er denne baggrund ikke imødekommet i
lovforslaget.
20
I forhold til det af foreningerne anførte eksempel bemærker Justitsministe-
riet, at aftaler med en bedemand om, hvilke ydelser bedemanden skal leve-
re til en begravelse grundlæggende er et økonomisk forhold – og ikke et
personligt forhold – i forslaget til lov om fremtidsfuldmagters forstand. I
økonomiske forhold kan fremtidsfuldmægtige repræsentere fuldmagtsgive-
ren fuldt ud i forhold til private.
Udbetaling Danmark finder det uklart, om myndigheder af egen drift skal
undersøge i Personbogen, om en borger har meddelt fremtidsfuldmagt,
førend der sendes afgørelser, partshøringer mv. og således vurdere, hvem
henvendelsen skal rettes til.
Som det fremgår af pkt. 4.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt lovforslagets § 10 og bemærkningerne hertil indebærer en fremtids-
fuldmagt i personlige forhold, at fuldmagtsgiveren bliver repræsenteret
inden for fuldmagtens område af fremtidsfuldmægtigen i forhold til offent-
lige myndigheder og private, når disse udfører opgaver for det offentlige.
Fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold er baseret på de al-
lerede gældende regler om repræsentation i forhold til offentlige myndig-
heder. Efter disse regler gælder der i almindelighed ikke en pligt til at un-
dersøge, om borgeren har en repræsentant, som myndigheden ikke er ori-
enteret om. Det er således repræsentanten eller hvervgiveren, der i almin-
delighed har ansvaret for at orientere myndigheden om repræsentations-
forholdet. Lovforslaget tilsigter ikke at ændre herved.
6.2. Forholdet mellem fuldmagtsgiver og fremtidsfuldmægtigen
Hjernesagen finder lovforslagets intention om at give fuldmagtsgiveren
betydelig medindflydelse – også efter ikraftsættelsen – særdeles positiv,
men bemærker, at personer med erhvervet hjerneskade kan være ramt på
selvindsigt og selverkendelse. Det indebærer, at nogle ramte er urealistiske
om egen formåen i en del situationer. Netop denne gruppe borgere er sær-
ligt sårbare og har brug for hjælp og tid, således at man sikrer deres reelle
medindflydelse.
Som det fremgår af pkt. 4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
lægges der op til, at fremtidsfuldmægtigen – så længe fuldmagtsgiveren
kan forstå betydningen heraf – har pligt til at inddrage fuldmagtsgiveren i
vigtigere forhold. Pligten består i at informere og rådføre sig med fuld-
magtsgiveren. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 12,
vil det skulle give mening at inddrage fuldmagtsgiveren i beslutningspro-
21
cessen, og der skal således være tale om forhold, som fuldmagtsgiveren er
i stand til at forholde sig til. Er der f.eks. tale om stillingtagen til et indvik-
let økonomisk spørgsmål, vil det i mange tilfælde ikke være tilfældet, fordi
fuldmagtsgiveren ikke kan forventes at kunne forstå og danne sig overblik
over spørgsmålets detaljer. Medinddragelse af fuldmagtsgiveren vil ofte
være mere aktuelt i personlige forhold, hvor den pågældende kan have en
mere sikker opfattelse af f.eks. ønsker om deltagelse i aktiviteter på et ple-
jehjem. Det vil således være op til fremtidsfuldmægtigen at vurdere, hvor-
vidt det giver mening at inddrage fuldmagtsgiveren i sådanne beslutnin-
ger.
Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der med lovforslaget er ta-
get højde for Hjernesagens bemærkninger.
6.3. Forholdet til tredjeparter
Finansrådet finder det afgørende at pengeinstitutter ved Statsforvaltnin-
gens afgørelse kan støtte ret på ordningen. Finansrådet peger i den forbin-
delse på, at tredjemand altid skal kunne gå ud fra, at en fremtidsfuldmæg-
tigs tilkendegivelser er udtryk for fuldmagtsgiverens vilje og ønsker lov-
forslaget og bemærkningerne præciseret i overensstemmelse hermed. Fi-
nansrådet anfører endvidere, at lovforslagets §§ 12-15 om fremtidsfuld-
mægtigens pligter efter Finansrådets opfattelse alene omhandler forholdet
mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuldmægtigen, hvorved tredjeparter
ikke skal vurdere om forholdene omhandlet i bestemmelserne er overholdt
i forbindelse med aftaleindgåelse. Finansrådet anfører desuden, at lovfor-
slagets overensstemmelse med den finansielle lovgivning bør sikres, her-
under i forhold til et pengeinstituts ret og pligt til at afvise en fremtids-
fuldmagt, hvis pengeinstituttet mener, at der er vægtige grunde til det,
f.eks. usædvanlige dispositioner.
Forsikring & Pension finder, at forholdet til tredjeparter meget mere præ-
cist bør adresseres i loven, herunder de retsvirkninger for tredjeparter, som
lovforslaget vil medføre.
Forholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjeparter bygger i vidt omfang
på de allerede gældende principper fra aftaleloven, som indebærer, at
fuldmagtsgiveren som udgangspunkt bliver forpligtet ved fremtidsfuld-
mægtigens dispositioner inden for fuldmagtens område, uanset om fuld-
mægtigen har tilsidesat forpligtelser, der gælder i det interne forhold mel-
lem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen. Hvis tredjeparten derimod i det
22
konkrete tilfælde er ond tro – f.eks. fordi at det er kendeligt for tredjepar-
ten, der er tale om usædvanlig disposition, som ensidigt er i fuldmægtigens
interesse – vil tredjeparten efter omstændighederne ikke kunne gøre en
eventuel indgået aftale gældende.
Der lægges med lovforslaget ikke op til at indføre en pligt for tredjeparter
til at indgå aftaler med fremtidsfuldmægtigen. Efter lovforslaget vil det så-
ledes fortsat – med forbehold for de forpligtigelser, som påhviler parterne
efter anden lovgivning – være op til parterne, om der skal indgås en aftale
og i givet fald fastlægge, hvilket indhold aftalen skal have.
På baggrund af Finansrådets og Forsikring & Pensions bemærkninger er
det oven for anførte bl.a. præciceret i pkt. 4.3.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og i bemærkningerne til lovforslagets § 9, stk. 1.
6.4. Forholdet til andre fuldmagter
Danske Advokater m.fl. foreslår, at fuldmagter, som fuldmagtsgiveren
tidligere har meddelt, skal bortfalde i forbindelse med fremtidsfuldmagtens
ikrafttræden. Foreningerne finder det endvidere uklart, hvordan retsvirk-
ningerne er af de almindelige fuldmagter, som efter lovforslagets ikraft-
træden måtte blive oprettet. Foreningerne foreslår på den baggrund, at en
fuldmagt, der er underskrevet efter lovens ikrafttræden inden for lovens
anvendelsesområde, alene er gyldig, hvis fuldmagten er oprettet i overens-
stemmelse med loven.
Som det bl.a. fremgår af pkt. 4.3.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, bliver fuldmagtsgiverens retlige handleevne ikke påvirket af, at den
pågældende meddeler en fremtidsfuldmagt. Det svarer i øvrigt til, hvad der
gælder efter de almindelige aftaleretlige fuldmagtsregler. Fratagelse af en
persons retlige handleevne vil således fortsat alene kunne ske i forbindelse
med værgemål og efter domstolsprøvelse. Det indebærer, at en fuldmagts-
giver som udgangspunkt fortsat – sideløbende med en eller flere (frem-
tids)fuldmægtige – selv kan agere med berettigende og forpligtende virk-
ning, herunder eksempelvis meddele fuldmagter til tredjeparter i konkrete
retsforhold. Bl.a. på denne baggrund finder Justitsministeriet det uhen-
sigtsmæssigt at indføre et lovbestemt bortfald af de fuldmagter – f.eks. til
banken med henblik på løbende betaling af regninger – som fuldmagtsgi-
ver tidligere har meddelt. I værste fald kan konsekvensen af en sådan bort-
faldsregel være, at fuldmagtsgiver ikke får betalt sine regninger med deraf
følgende konsekvenser. Det bemærkes i den forbindelse, at almindelige
23
fuldmagter endvidere ikke bortfalder ved fastsættelse af værgemål uden
fratagelse af den retlige handlevne. Justitsministeriet finder, at den fore-
slåede ordning, hvorefter allerede gældende fuldmagter løber videre, og at
fremtidsfuldmægtigen får kompetence til at tilbagekalde sådanne fuldmag-
ter, er udtryk for en passende balance mellem de involverede hensyn.
Som det bl.a. fremgår af pkt. 2.4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, tilsigtes fremtidsfuldmagtsordningen at være et tilbud, som borgerne
kan vælge at benytte sig af. Hvis den berørte person foretrækker en fuld-
magt efter de almindelige aftaleretlige fuldmagtsregler, vil der fortsat væ-
re de samme muligheder for at meddele en sådan fuldmagt med samme
retsvirkninger, som tilfældet er i dag. I sådanne tilfælde vil fuldmagten ik-
ke være omfattet af lovforslaget. Det indebærer, at en almindelig fuldmagt
– som hidtil – ikke er omfattet af den foreslåede oprettelses-, ikraftsættel-
ses- og offentliggørelsesprocedure eller tilsynsordning, og der vil således
være de samme fordele og ulemper forbundet med en sådan fuldmagt, som
tilfældet er i dag.
Justitsministeriet finder på denne baggrund ikke grundlag for at imøde-
komme Danske Advokaters forslag på dette punkt.
Danske Advokater m.fl. finder, at lovforslagets § 20, stk. 2, om fremtids-
fuldmægtigens adgang til at meddele andre fuldmagt til på fuldmagtsgive-
rens vegne at varetage et nærmere afgrænset økonomiske forhold er særde-
les uhensigtsmæssig og tillige stridende mod reglernes formål. Forenin-
gerne foreslår på den baggrund, at fremtidsfuldmægtigen kun bør have be-
føjelse til at meddele sådanne fuldmagter, hvis det er specifikt bestemt i
fremtidsfuldmagten.
Finansrådet er opmærksom på fordelene ved, at fremtidsfuldmægtige kan
meddele fuldmagter, f.eks. til en bank til at betale husleje via betalingsser-
vice. Det er dog Finansrådets opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt at give
fuldmagtsgiveren en lovbestemt ret til at meddele fuldmagt til at agere på
fuldmagtsgiverens vegne, og i øvrigt udtrykkes bekymring for det forhold,
at sådanne fuldmagter ikke vil fremgå af Personbogen.
Som det fremgår af lovforslagets § 20, stk. 2, og bemærkningerne hertil, er
der tale om, at fremtidsfuldmægtigen i økonomiske forhold har beføjelse til
at meddele andre fuldmagter til at varetage et nærmere afgrænset økono-
misk forhold inden for fuldmagtens område, dog ikke i forhold til disposi-
tioner, som fuldmægtigen selv er afskåret fra at foretage. Der er således
24
tale om enkeltstående fuldmagter til varetagelse af specifikke forhold og
ikke meddelelse af nye fremtidsfuldmagter.
Formålet med bestemmelsen er at sikre fremtidsfuldmægtigen de fornødne
beføjelser til at kunne varetage fuldmagtsgiverens forhold i de tilfælde,
hvor det ville have været nødvendigt eller sædvanligt for fuldmagtsgiveren
selv at meddele fuldmagt til andre. Bestemmelsen indebærer således f.eks.,
at fremtidsfuldmægtigen kan meddele fuldmagt til bank med henblik på at
betale fuldmagtsgivers regninger eller til en advokat, der skal berigtige en
handel vedrørende fuldmagtsgivers ejendom.
Det vil ofte være vanskeligt for en fuldmagtsgiver, som opretter en frem-
tidsfuldmagt flere år før ikraftsættelsestidspunktet, at forudse, hvilke nær-
mere forhold, som det vil være relevant for en fremtidsfuldmægtig at kunne
varetage, herunder i hvilket omfang det vil være nødvendigt eller sædvan-
ligt for at kunne varetage disse forhold, at der på fuldmagtsgiverens vegne
meddeles fuldmagt til at foretage specifikke handlinger. Justitsministeriet
har på den baggrund fundet, at adgangen til at meddele andre fuldmagt
bør være lovbestemt således, at det ikke er nødvendigt for fuldmagtsgive-
ren at træffe bestemmelse herom i fremtidsfuldmagten.
Da omhandlede fuldmagtsforhold vil være specifikt rettet mod et bestemt
økonomisk forhold og kan søges bekræftet hos fremtidsfuldmægtigen, er
der efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for at lade dette fuld-
magtsforhold fremgå af Personbogen.
7. Fremtidsfuldmægtigens pligter
7.1. Underretning af fuldmagtsgiver og dennes ægtefælle eller samle-
ver
Danske Advokater m.fl. finder det tankevækkende, at fremtidsfuldmæg-
tigens pligt efter lovforslagets § 12 til at inddrage fuldmagtsgiveren og
dennes ægtefælle eller samlever, før fuldmagten anvendes i vigtigere for-
hold, rækker videre end §§ 18 og 19 i lov om ægteskabets retsvirkninger,
hvorefter en ægtefælle alene skal inddrage den anden ægtefælle, når den
pågældende foretager dispositioner vedrørende visse aktiver, der er omfat-
tet af formuefællesskabet, men ikke vedrørende særeje. Foreningerne un-
drer sig endvidere over, at en samlever efter lovforslaget sidestilles med en
ægtefælle.
25
Justitsministeriet finder ikke, at fremtidsfuldmægtigens pligt til at inddrage
fuldmagtsgiverens ægtefælle skal begrænses til tilfælde, hvor fuldmagtgi-
ver har pligt til at indhente ægtefællens samtykke, jf. §§ 18 og 19 i lov om
ægteskabets retsvirkninger, og at en samlever aldrig vil skulle inddrages. I
et ægteskab eller samlivsforhold vil ægtefællerne eller de samlevende
normalt inddrage hinanden i forhold, som berører dem begge. Når frem-
tidsfuldmagtsforholdet træder i kraft, vil fuldmagtsgiveren imidlertid ofte
ikke være i stand til at inddrage sin ægtefælle eller samlever.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør ægtefæller og samlevere, som vil
blive berørt af fremtidsfuldmægtigens dispositioner på fuldmagtsgivers
vegne, så vidt muligt blive inddraget i vigtigere forhold. Pligten tilsigtes
nærmere at bestå i at informere og rådføre sig med ægtefællen eller sam-
leveren. Denne pligt til medinddragelse vil endvidere efter Justitsministe-
riets opfattelse medvirke til at understøtte ordningens effektivitet og funk-
tionsdygtighed, idet tvister i et vist omfang vil kunne undgås.
Justitsministeriet har på denne baggrund ikke foretaget ændringer i lov-
forslaget i lyset af Danske Advokaters bemærkninger på dette punkt.
Forsikring & Pension ønsker konsekvenserne af, at en fuldmægtig ikke
opfylder sine forpligtelser, nærmere beskrevet, herunder om det vil være
obligatorisk for fremtidsfuldmægtige at tegne en ansvarsforsikring.
Efter lovforslagets § 18 kan en fremtidsfuldmægtig blive erstatningsan-
svarlig over for fuldmagtsgiveren, hvis den pågældende forsætligt eller
uagtsomt tilsidesætter sine forpligtelser. Efter lovforslagets § 9, stk. 2, in-
destår en fremtidsfuldmægtig – ligesom andre fuldmægtige – for at have
fornøden fuldmagt, og vil således efter omstændighederne kunne blive er-
statningsansvarlig over for tredjeparter, hvis fremtidsfuldmægtigen indgår
en aftale, som ikke er bindende for fuldmagtsgiveren. Justitsministeriet
finder ikke behov for at stille krav om, at fremtidsfuldmægtige skal tegne
ansvarsforsikring.
7.2. Selvkontrahering og modstridende interesser
Danske Advokater m.fl. foreslår, at en fremtidsfuldmægtig bør kunne
indgå aftale med sig selv i tilfælde, hvor det konkret er beskrevet i fuld-
magten, og hvis der ikke er forhold, der taler imod det.
26
Efter Justitsministeriets opfattelse taler hensynet til fuldmagtsgiverens
retssikkerhed, herunder risikoen for misbrug af fuldmagten, imod, at frem-
tidsfuldmægtigen skal have adgang til at kunne begunstige sig selv på den
anførte måde. Det bemærkes endvidere, at lovforslagets § 13 om forbuddet
mod selvkontrahering på dette punkt svarer til værgemålslovens § 47 om
beskikkelse af en værge, når der foreligger risiko for modstridende inte-
resser mellem en person og dennes værge.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget frem-
sat af Danske Advokater m.fl.
7.3. Adskillelse af midler
Danske Advokater m.fl. foreslår, at undtagelsen for en fremtidsfuldmæg-
tig, der er fuldmagtsgiverens ægtefælle eller faste samlever, til at holde
fuldmagtsgiverens midler adskilt fra sine egne, kun bør omfatte tilfælde,
hvor parternes økonomi frem til fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse har
været sammenblandet.
Som det fremgår af pkt. 4.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
bør et ægtepars eller et samlevende pars valg af, hvordan deres daglige
økonomi skal forvaltes, efter Justitsministeriets opfattelse ikke blive påvir-
ket af fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse i tilfælde, hvor den ene part er
fuldmagtsgiver, og den anden part er fremtidsfuldmægtig.
Hvis en fuldmagtsgiver måtte ønske, at den pågældendes midler skal hol-
des adskilt fra ægtefællens eller samleverens midler, vil den pågældende i
overensstemmelse med almindelig aftalefrihed i fuldmagten kunne fastsæt-
te betingelser for fuldmægtigens virke, herunder om at fuldmagtsgiverens
f.eks. særejemidler eller specifikke aktiver skal holdes adskilt fra parternes
øvrige formue, eller at den pågældendes sær- eller fællesejemidler skal
anvendes til f.eks. opsparing frem for forbrug. I sådanne tilfælde vil den
ægtefælle eller samlever, der er fremtidsfuldmægtig, efter lovforslagets §
12 have pligt til at efterleve fuldmagtsgivers bestemmelse. I modsat fald vil
der være tale om misbrug af fuldmagtsforholdet med den konsekvens, at
Statsforvaltningen i forbindelse med en tilsynssag har mulighed for at
bringe fuldmagtsforholdet til ophør.
Justitsministeriet kan på den baggrund ikke tilslutte sig Danske Advoka-
ters forslag.
27
7.4. Gavedispositioner
Finansrådet anfører bl.a., at tredjeparter ikke bør være ansvarlige for at
vurdere, om en gaves værdi står i misforhold til fuldmagtsgiverens forhold,
og at pengeinstitutter i praksis afviser at medvirke til gavedispositioner
mellem en fuldmagtsgiver og en fuldmægtig, hvilket bør indskrives i loven
eller bemærkningerne hertil. Det er dog Finansrådets holdning, at § 15, 2.
pkt., om gaver, der er bestemt i fremtidsfuldmagten, også skal være gæl-
dende i forhold til gaver mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtig.
Som det fremgår af lovforslagets § 15 og bemærkningerne hertil, kan frem-
tidsfuldmægtigen ikke på fuldmagtsgivers vegne yde gaver. Dette gælder
dog bl.a. ikke sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i misforhold til fuld-
magtsgiverens kår. Kriteriet ”sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i mis-
forhold til fuldmagtsgiverens kår” svarer til retsvirkningslovens § 30, stk.
1, 2. pkt., om ægtefællers adgang til at forære hinanden gaver uden ægte-
pagt. Der vil således skulle være tale om gaver, der ligger inden for rime-
lige økonomiske rammer i det foreliggende miljø, og som der er tradition
for at forære i årets løb. Gaver i anledning af f.eks. jul, fødselsdag og bryl-
lupsdag er således omfattet heraf. I vurderingen af, om en gave er sædvan-
lig i fremtidsfuldmagtsforhold, vil endvidere kunne indgå, om der er tale
om en videreførelse af fuldmagtsgiverens hidtidige dispositioner. Hvis det
er tilfældet, vil det tale for, at gaven er sædvanlig.
Lovforslagets kapitel 4 om fremtidsfuldmægtigenes pligter, herunder gave-
reglen i § 15, er rettet mod fremtidsfuldmægtigene og det indbyrdes for-
hold mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigene. De pligter, der påhviler
fremtidsfuldmægtige, medfører således ikke, at tredjeparter pålægges et
”tilsyn” med fuldmægtigene. Lovforslaget indebærer derfor ikke, at tred-
jeparter er ansvarlige for at vurdere, om en gave er sædvanlig i forhold til
fuldmagtsgiverens kår. Denne vurdering tilkommer det navnlig Statsfor-
valtningen at foretage. Hvis fremtidsfuldmægtigen yder gaver i strid med
reglen, vil fremtidsfuldmægtigen, jf. lovforslagets § 18, kunne blive erstat-
ningsansvarlig over for fuldmagtsgiveren, ligesom Statsforvaltningen vil
kunne udøve tilsynsbeføjelser over for fremtidsfuldmægtigen – om nødven-
digt sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft i forhold til den pågældende. I
det omfang gavemodtageren f.eks. er i ond tro, fordi det umiddelbart er
kendeligt for den pågældende, at der er tale om en usædvanlig gave, vil
gavemodtageren ikke kunne støtte ret på gaveløftet fra fremtidsfuldmægti-
gen, ligesom en modtaget gave vil kunne kræves tilbagebetalt.
28
Det lægges med lovforslaget ikke op til at forhindre, at pengeinstitutter
kan afvise at medvirke til gavedispositioner mellem fuldmagtsgiveren og
fremtidsfuldmægtigen. Det følger således af lovforslagets § 13, at en frem-
tidsfuldmægtig ikke vil kunne indgå retshandler med sig selv. En fremtids-
fuldmægtig vil således ikke kunne yde en gave til sig selv, heller ikke selv
om gaven er sædvanlig. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-
gets § 15, vil en fremtidsfuldmægtig have beføjelse til at yde gaver, som
fuldmagtsgiveren har truffet udtrykkelig bestemmelse om i fremtidsfuld-
magten. I sådanne tilfælde er fremtidsfuldmægtigen ikke overladt et skøn
med hensyn til gavens indhold, og til hvem gaven ydes. Hvis fuldmagtsgi-
veren har truffet udtrykkelig bestemmelse om, at fremtidsfuldmægtigen
skal ydes en specifik gave, vil der i almindelighed ikke være anledning til
at overveje interessekonflikter mellem fuldmagtsgiveren og fremtidsfuld-
mægtigen, jf. lovforslagets § 13, for så vidt angår denne disposition, og
fremtidsfuldmægtigen vil derfor normalt kunne drage omsorg for gennem-
førsel af gavedispositionen.
Lovforslaget tager på denne baggrund højde for de bekymringer, som Fi-
nansrådet anfører.
8. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen
Danske Regioner og Forsikring & Pension finder det uklart, om tredje-
parter er forpligtede til at indberette misbrug.
Der lægges ikke med lovforslaget op til at indføre en pligt for offentlige
myndigheder eller private til at indberette forhold til Statsforvaltningen.
Om der kan eller skal foretages indberetning til Statsforvaltningen beror
således på lovgivningen i øvrigt, som ikke berøres af lovforslaget. Dette
forhold er på baggrund af høringsparternes bemærkninger præciseret i
bemærkningerne til lovforslagets § 21.
Finansrådet anfører med henvisning til pkt. 4.5.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger, at et privat tilsyn umiddelbart ligger uden for, hvad der
i almindelighed kan betragtes som bankvirksomhed, og anmoder om, at en
bank ikke anføres som eksempel herpå.
På baggrund af Finansrådets kommentar, er ”en bank” udgået som ek-
sempel på, hvem fuldmagtsgiver i fremtidsfuldmagten kan indsætte som
privat tilsyn, jf. pkt. 4.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til § 2. Det skal dog understreges, at der herved ikke til-
29
sigtes begrænsninger i, hvilke fysiske og juridiske personer der kan udpe-
ges til at fungere som privat tilsyn, så længe de pågældende har mulighed
for – og er indforstået med – at påtage sig hvervet.
9. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten
Advokatrådet og Danske Advokater m.fl. foreslår, at et privat tilsyn ik-
ke bør kunne tilbagekalde en fremtidsfuldmagt, men i stedet bør underrette
Statsforvaltningen med henblik på en tilsynssag.
Som det fremgår af pkt. 4.5.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, vil
det private tilsyns omfang bero på, hvad fuldmagtsgiver nærmere bestem-
mer i fremtidsfuldmagten. Efter Justitsministeriets opfattelse bør fuld-
magtsgiver have mulighed for at give det private tilsyn beføjelse til at til-
bagekalde fuldmagten. Denne kompetence vil kunne understøtte tilsynets
autoritet og medvirke til at sikre en effektiv opgaveudøvelse. Hvis fuld-
magtsgiveren ikke træffer bestemmelse herom, vil tilsynet i stedet skulle
rette henvendelse til Statsforvaltningen, der således vil kunne indlede en
tilsynssag og træffe afgørelse om fremtidsfuldmagtens ophør.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget.
Danske Advokater m.fl. foreslår endvidere, at Statsforvaltningen bør ind-
lede en tilsynssag og herefter træffe en afgørelse om ophør, hvis Statsfor-
valtningen bliver opmærksom på, at en fremtidsfuldmagt er ophørt af en af
de i lovforslagets §§ 24 (fuldmagtsgivers forhold) eller 25 (fremtidsfuld-
mægtigens forhold) nævnte grunde.
Lovforslagets §§ 24 og 25 omhandler de situationer, hvor en fremtids-
fuldmagt ophører automatisk, dvs. uden en egentlig afgørelse. Det drejer
sig bl.a. om situationer, hvor fuldmagtsgiveren kommer under værgemål
vedrørende de samme forhold, som fremtidsfuldmagten vedrører, hvis
fuldmagtsgiveren dør, eller hvis fremtidsfuldmægtigen frasiger sig hvervet.
I disse situationer er grundlaget for fremtidsfuldmagten ikke længere til
stede, og efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor ikke behov for at
udsætte fuldmagtsforholdets ophør på en formel afgørelse fra Statsforvalt-
ningen. I stedet vil Statsforvaltningen, jf. lovforslagets § 27, stk. 3, skulle
foranstalte tinglysning af en meddelelse om ophøret, når de bliver op-
mærksom på forholdet.
Justitsministeriet kan på denne baggrund ikke tilslutte sig forslaget.
30
Finansrådet anfører, at tredjeparter automatisk bør underrettes om tilba-
gekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagter.
Det bemærkes, at det til enhver tid gældende fuldmagtsforhold vil fremgå
af Personbogen, hvori afgørelser om ikraftsættelse, tilbagekaldelse, æn-
dring og ophør af fremtidsfuldmagter tinglyses. Afgørelserne har virkning
fra tinglysningstidspunktet, jf. lovforslagets § 27, stk. 1, hvor forholdet så-
ledes vil være tilgængelig for tredjeparter.
Endvidere bemærkes det, at den digitale tinglysning bl.a. har åbnet mulig-
hed for, at tredjeparter kan tilmelde sig en abonnementsfunktion. På denne
måde vil det ikke være nødvendigt for relevante tredjeparter at anvende
ressourcer på selv at overvåge eller løbende slå op i Personbogen for at se
relevante ændringer i fremtidsfuldmagten. De pågældende kan i stedet til-
melde sig abonnementsfunktionen og vil derefter modtage underretning,
når der vedrørende den pågældende fuldmagtsgiver tinglyses ændringer i
Personbogen.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at lovforslaget ta-
ger højde for de bekymring, som Finansrådet rejser.
Realkreditrådet anfører, at det ikke er anført som en ophørsgrund i lov-
forslagets § 26, at Statsforvaltningen kan træffe afgørelse herom, hvis
Statsforvaltningen i løbet af en tilsynssag konstaterer, at fremtidsfuldmæg-
tigen handler i strid med fuldmagtsgiverens interesser.
Det fremgår af lovforslagets § 26, at Statsforvaltningen kan træffe afgørel-
se om en fremtidsfuldmagts ophør, hvis betingelserne for dens ikraftsættel-
se ikke længere er til stede. Som det fremgår af lovforslagets § 7, stk. 3, og
bemærkningerne hertil, kan en fremtidsfuldmagt ikke sættes i kraft, herun-
der i forhold til en bestemt fuldmægtig, hvis det findes betænkeligt. En
fremtidsfuldmagt vil ikke kunne sættes ikraft for en fuldmægtig, hvis der er
begrundet tvivl om, hvorvidt den pågældende vil varetage fuldmagtsgive-
rens interesser. Hvis en fremtidsfuldmægtig handler i strid med fuldmagts-
giverens interesser, er ikraftsættelsesbetingelserne ikke længere opfyldt,
og Statsforvaltningen vil således kunne træffe afgørelse om fuldmagtsfor-
holdets ophør. Der er således i lovforslaget taget højde for den af
Realkreditrådet omtalte situation.
31
10. Påklage
Alzheimerforeningen finder det uklart, at fuldmagtsgiverens børn ikke er
klageberettigede, men kan gøre indsigelse i forbindelse med ikraftsættel-
sessagen.
Finansrådet finder, at kredsen af klageberettigede bør udvides til at gælde
alle private personer og juridiske enheder, der har en retlig interesse i afgø-
relsen. Finansrådet finder tillige, at klageadgang også bør tildeles eventuel-
le testamentsarvinger, som kan blive berørt af ikraftsættelsen af fremtids-
fuldmagten.
Forsikring & Pension mener, at kredsen af klageberettigede bør genover-
vejes, fordi der ud over adgangen til at klage over Statsforvaltningens af-
gørelser til Civilstyrelsen ikke kan sættes spørgsmålstegn ved Statsforvalt-
ningens praksis.
Som det fremgår af pkt. 4.2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
bør der – uanset princippet om enkelhed – som følge af de retsvirkninger,
der er forbundet med en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse, være klagead-
gang til Civilstyrelsen for de personer, der direkte berøres af fuldmagts-
forholdet, dvs. fuldmagtsgiveren, fremtidsfuldmægtigene og eventuelle
subsidiære fuldmægtige samt ligeledes fuldmagtsgiverens ægtefælle eller
samlever, som fuldmagtsforholdet ligeledes vil have stor betydning for.
Personer, som ikke er klageberettigede, men som bliver opmærksomme på
forhold, som kan rejse tvivl om fuldmagtsforholdets hensigtsmæssighed,
kan rette henvendelse til Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed, men de
pågældende vil ikke kunne klage over Statsforvaltningens afgørelse i til-
synssagen.
Justitsministeriet finder ikke, at kredsen af klageberettigede bør udvides til
at omfatte andre personer end de direkte berørte af fremtidsfuldmagtsfor-
holdet.
Når det med lovforslaget er valgt at afgrænse kredsen af klageberettigede
på en anden måde end de personer, der skal underrettes i forbindelse med
fremtidsfuldmagtens ikraftsættelse, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, har det
sammenhæng med, at formålet med denne underretning er at sikre, at
Statsforvaltningen forud for en afgørelse om at sætte fremtidsfuldmagten i
kraft får kendskab til de relevante indsigelser, der måtte være.
32
11. Øvrige bemærkninger
Alzheimerforeningen, Forsikring & Pension og Udbetaling Danmark
finder det i forlængelse af den offentlige digitaliseringsstrategi nødvendigt
af få afklaret, i hvilket omfang en fremtidsfuldmægtig kan bruge digitale
selvbetjeningsløsninger og få læseadgang til fuldmagtsgivers digitale post,
samt hvorledes oplysninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter sam-
tænkes med den fællesoffentlige, digitale fuldmagtsløsning.
Justitsministeriet har efter lovforslagets §§ 8 og 28 mulighed for at fast-
sætte regler om Statsforvaltningens pligt til at underrette berørte parter.
Det er i bemærkningerne til bestemmelsen præciseret, at bemyndigelsen
efter behov kan udnyttes til at fastsætte regler om Statsforvaltningens over-
førsel af information om fuldmagtsforholdet til andre offentlige IT-
systemer. Andre offentlige IT-systemer omfatter bl.a. den fællesoffentlige,
digitale fuldmagtsløsning. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet
i forbindelse med implementeringen af de tekniske løsninger, som skal un-
derstøtte fremtidsfuldmagtsordningen, i dialog med berørte myndigheder
overveje, hvordan bemyndigelsen nærmere vil blive udnyttet.
Datatilsynet anbefaler en række uddybninger af lovforslagets forhold til
persondataloven.
Pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 6 er på den baggrund justeret således, at det nu fremgår
heraf, at behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslagets § 6
skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler. I øvrigt er Da-
tatilsynets sproglige bemærkninger indarbejdet i lovforslaget.
Realkreditankenævnet bemærker, at den foreslåede ordning formentlig
vil medføre øget brug af fuldmagter mellem privatpersoner, og at ordnin-
gens uformelle karakter derfor kan afstedkomme flere tvister i sådanne
fuldmagtsforhold.
Som tilfældet er i dag, vil der – også efter indførelsen af en fremtidsfuld-
magtsordning – kunne opstå tvister blandt pårørende til person, der ikke
har evne til selv at varetage sine forhold. Med lovforslaget klargøres rets-
tilstanden imidlertid, og der indføres et formelt system, hvorefter oprettel-
se og ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter og tilsyn med fremtidsfuldmæg-
tigene er lovreguleret, og hvori Statsforvaltningen af hensyn til fuldmagts-
giverens retssikkerhed er involveret. Efter Justitsministeriets opfattelse vil
33
en formel ordning i højere grad end i dag sikre, at fuldmagtsgiverens be-
slutninger kan føres ud i livet, og at der i mindre grad end hidtil kan opstå
tvivl herom med deraf følgende tvister.
12. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Finansrådet anfører, at Statsforvaltningen bør tilføres ekstra ressourcer
som følge af de opgaver, som lovforslaget vil medføre, således at sagsbe-
handlingstiderne i f.eks. værgemålssager ikke påvirkes negativt.
Det fremgår af lovforslagets § 30, at justitsministeren efter forhandling
med økonomi- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyr for indgivelse af anmodninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmag-
ter. I forhold til det udkast til lovforslag, der blev sendt i høring den 27.
oktober 2014, er de økonomiske og administrative konsekvenser nu be-
skrevet i pkt. 6-8 og 12 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Heraf
fremgår det bl.a., at lovforslaget vil indebære meromkostninger for det of-
fentlige, som foreslås finansieret gennem et omkostningsdækkende gebyr.
Det er således taget højde for den bekymring, som Finansrådet rejser.
III. Lovforslaget i forhold til det lovudkast, der blev sendt i høring den
27. oktober 2014
I forhold til lovudkastet indeholder lovforslaget følgende indholdsmæssige
ændringer:
- Der er i lovforslagets § 8, stk. 2, og § 28, stk. 2, indsat bemyndigelses-
bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation.
- Det er i forhold til lovforslagets § 8, stk. 3, og § 28, stk. 3 (lovudkastets
§ 8, stk. 1, 2. pkt., og § 28, stk. 1, 2. pkt.), foretaget den ændring, at ju-
stitsministeren kan fastsætte regler om Statsforvaltningens underret-
ning af ”berørte parter” – og ikke som i lovudkastet ”berørte personer”
– om fremtidsfuldmagtens ikrafttræden, tilbagekaldelse, ændring og
ophør.
Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og korrek-
turmæssig karakter.
34
I øvrigt er der i bemærkningerne til lovforslaget på en række punkter fore-
taget præciseringer og udbygninger af relevante forhold bl.a. i lyset af hø-
ringssvarerne.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om fremtidsfuldmagter
I. Høringen
Et udkast til lovforslag om fremtidsfuldmagter har været sendt i høring hos
de myndigheder og organisationer mv., der fremgår af pkt. 11 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Alzheimerforeningen, Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater,
Danske Boligadvokater og Danske Familieadvokater, Danske Regioner,
Danske Ældreråd, Datatilsynet, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af
Faste Værger i Danmark, Forsikring & Pension, Grønlands Selvstyre, KL,
Lægeforeningen, Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, Retslægerådet, Statsforvaltningen, Syddansk Universitet,
Udbetaling Danmark og Ældresagen.
Det bemærkes, at Danske Advokater, Danske Arveretsadvokater, Danske
Boligadvokater og Danske Familieadvokater har afgivet et fælles
høringssvar, som i det følgende benævnes ”Danske Advokater m.fl.”.
Ligeledes har Finansrådet og Realkreditforeningen afgivet et fælles
høringssvar.
Ud over de hørte myndigheder, organisationer mv. har
Demenskoordinatorer i Danmark afgivet høringssvar.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Civilafdelingen
Dato: 26. februar 2016
Kontor: Formueretskontoret
Sagsbeh: Helene Bendtsen
Sagsnr.: 2015-7720-0028
Dok.: 1839753
Retsudvalget 2015-16
L 135 Bilag 1
Offentligt
2
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i kursiv.
Høringssvarene vedrørende den del af lovforslaget, der drejer sig om
sundhedsloven, er kommenteret af Sundheds- og Ældreministeriet, under
hvis ressort sundhedslovgivningen hører.
Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger,
der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
Høringssvar, som er en hel eller delvis gentagelse af høringssvar
vedrørende lovforslag nr. L 93 (2014-15 (1. samling)), er heller ikke
kommenteret særskilt. Justitsministeriet skal herom henvise til den
kommenterede høringsoversigt herom, jf. REU 2014-15 (1. samling), L 93,
bilag 1, der er vedlagt som bilag.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Grønlands
Selvstyre, Forbrugerombudsmanden, Realkreditankenævnet,
Retslægerådet og Syddansk Universitet har ikke bemærkninger til
lovforslaget.
Alzheimerforeningen hilser genfremsættelsen af lovforslaget velkommen
og kan tilslutte sig lovforslagets formål og intentioner, herunder især
ønsket om at finde et enkelt og privatretligt alternativ til værgemål.
Foreningen anfører på ny, at mulighed for på et tidligt tidspunkt i et
demensforløb at kunne give fuldmagt til en anden person, når
demenssygdommen er så fremskreden, at demenspatienten ikke længere
selv er i stand til at varetage egne interesser, for mange er en afgørende
forudsætning for rettidig forberedelse og tilrettelæggelse af hverdagen
efter demensdiagnosen.
Danske Ældreråd stiller sig positivt til forslaget om, at det bliver muligt
at oprette en fremtidsfuldmagt.
Demenskoordinatorer i Danmark er altovervejende positive over for
lovforslaget, fordi det adresserer et praktisk behov hos demente og deres
pårørende.
3
Finansrådet og Realkreditforeningen er fortsat positive over for lovfor-
slaget og finder, at det kommer til at dække et yderst relevant område.
Organisationerne har endvidere henvist til dele af Finansrådets høringssvar
vedrørende lovforslag nr. L 93.
Foreningen af Faste Værger i Danmark finder lovforslaget tiltalende og
i overensstemmelse med de principper, som foreningen sætter højt.
Forsikring & Pension har genfremsendt sit høringssvar vedrørende
lovforslag nr. L 93 og bemærker, at de ændringer af lovforslaget, der er
foretaget i forhold til høringen over lovforslag nr. L 93, er klare
forbedringer.
KL støtter indførelsen af en fremtidsfuldmagtsordning og formålet
hermed.
Lægeforeningen takker for invitationen til at deltage i drøftelser om den
nærmere udformning af lægeerklæringer til brug for sager om
ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter.
Ældresagen finder det positivt, at man kan oprette en fremtidsfuldmagt,
mens man er fornuftsmæssigt habil og derfor kan benytte sin
selvbestemmelse til at beslutte, hvem der skal varetage ens personlige og
økonomiske forhold, hvis man pga. sygdom eller tab af mental kapacitet
på et tidspunkt ikke længere selv er i stand hertil. Ældresagen har – med
henvisning til sit høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 og
Justitsministeriets svar på spørgsmål 2 fra Retsudvalget vedrørende
lovforslaget (REU 2014-15 (1. samling), L 93, svar på spørgsmål 2) –
gentaget sine bemærkninger om, at det efter Ældresagens erfaring er de
færreste, der kan overskue så brede områder ude i fremtiden, som er
forudsat i lovforslaget.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes generelt positive
holdning til den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning.
2. Oprettelse af fremtidsfuldmagten
Alzheimerforeningen anfører, at der skal være en passende balance
mellem på den ene side at beskytte af fuldmagtsgiveren imod misbrug, og
på den anden side at en fremtidsfuldmagtsordning, der er baseret på
4
frivillighed og tilvalg fra fuldmagtsgiverens side, skal være et enkelt og
privatretligt alternativ til værgemål. Notarinddragelse i oprettelsesfasen
kan dog være en unødvendig og samtidig begrænsende faktor for
udbredelse og anvendelse af fremtidsfuldmagter.
Finansrådet og Realkreditforeningen finder, at der er stort behov for, at
brugen af fremtidsfuldmagter bliver så udbredt som muligt. Derfor er det
efter organisationernes opfattelse mindre hensigtsmæssigt, at der lægges
op til en mere formel og tung oprettelsesproces, end det var tilfældet i
lovforslag nr. L 93.
Alzheimerforeningen samt Finansrådet og Realkreditforeningen
anfører til støtte for deres synspunkter, at underskrift med digital signatur
indebærer fornøden kontrol med fuldmagtsgiverens identitet, og at der ikke
er behov for at inddrage en notar i processen. Høringsparterne henviser til,
at andre betydende dispositioner, f.eks. oprettelse af livstestamenter,
indberetning til SKAT og foretagelse af bankforretninger, foregår ved brug
af sikre digitale selvbetjeningsløsninger. Ikraftsættelsesprocessen
indebærer endvidere offentlig kontrol med forholdene på
oprettelsestidspunktet, fordi den lægeerklæring, der som altovervejende
udgangspunkt indgår i Statsforvaltningens behandling af
ikraftsættelsessager, vil indeholde oplysninger om det forudgående
sygdomsforløb, således at Statsforvaltningen kan vurdere
fuldmagtsgiverens evne til at handle fornuftsmæssigt på
oprettelsestidspunkt.
Danske Advokater ser positivt på den foreslåede – og i forhold til
lovforslag nr. L 93 justerede – oprettelsesmodel, som efter
organisationernes opfattelse på en hensigtsmæssig måde vil kunne sikre, at
der tages hensyn til sikkerheden i forbindelse med oprettelsen, herunder
med henblik på at kunne få bekræftet, om fuldmagtsgiveren på
oprettelsestidspunktet var i stand til at handle fornuftsmæssigt, og at
fuldmagtsgiveren ikke i forbindelse med oprettelsen var udsat for
utilbørlig påvirkning.
Demenskoordinatorer i Danmark finder det tilfredsstillende af hensyn til
fuldmagtsgiverens retssikkerhed, at fremtidsfuldmagten skal
notarpåtegnes, men foreningen frygter, at såvel udgifter som de praktiske
skridt kan afholde mange fra at benytte ordningen.
5
Som det bl.a. fremgår af pkt. 1.3 og 4.1.6-4.1.8.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, finder Justitsministeriet, at oprettelse ved brug
af en sikker digital selvbetjeningsløsning indebærer fornøden kontrol med,
at det er fuldmagtsgiveren, der opretter fremtidsfuldmagten. Henset til, at
ordningen må forventes at blive særlig udbredt blandt ældre og personer,
der f.eks. har fået stillet en demensdiagnose, finder Justitsministeriet
imidlertid, at der i såvel oprettelses- som ikraftsættelsesfasen af hensyn til
fuldmagtsgiverens retssikkerhed er behov for en vis grad af offentlig
kontrol. Justitsministeriets overvejelser herom er nærmere beskrevet i pkt.
4.1.8.1-4.1.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det bl.a.
fremgår heraf, er der ved valg af oprettelsesmodel foretaget en afvejning
mellem på den ene side hensynet til at gøre ordningen enkel og let
tilgængelig for borgerne og på den anden side hensynet til
fuldmagtsgiverens retssikkerhed og tredjeparters tillid til ordningen. For
at modvirke udnyttelse af svækkede personer og sikre at ordningen
imødekommer de problemer med anerkendelse af almindelige fuldmagter,
som i dag ofte opstår, fordi tredjeparter ikke har tillid til
fuldmagtsforholdets gyldighed, finder Justitsministeriet, at der er behov
for, at en offentlig myndighed ”blåstempler” fuldmagten. Det sker efter
lovforslaget ved, at notaren påser, at fuldmagtsgiveren ved oprettelsen er i
stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke er undergivet et direkte pres, og
ved at det er Statsforvaltningen, der efter anmodning fra
fremtidsfuldmægtigen eller fuldmagtsgiveren, skal sætte
fremtidsfuldmagten i kraft. Notaren vil således – på samme måde som ved
oprettelse af et testamente – påse fuldmagtsgiverens identitet og evne til at
handle fornuftsmæssigt, og at fremtidsfuldmagten er udtryk for
fuldmagtsgiverens eget ønske. Statsforvaltningen vil efterprøve, om
betingelserne for ikraftsættelse er opfyldt.
Efter Justitsministeriets opfattelse stemmer udformningen af den
foreslåede ordning – herunder i forhold til inddragelse af notaren –
overens med lovforslagets formål om at være et enkelt og let tilgængeligt
alternativ til værgemål. Som det fremgår af pkt. 4.1.9 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, lægges der ikke op til, at vedkendelsen for
notaren skal ske i umiddelbar tilknytning til, at fremtidsfuldmagten er
oprettet digitalt af fuldmagtsgiveren i Fremtidsfuldmagtsregistret. En
fuldmagtsgiver vil således kunne oprette fuldmagten og efterfølgende
ændre den en eller flere gange, inden fuldmagten bliver markeret i det
digitale system som klar til vedkendelse for notaren. Eftersom der lægges
op til, at notarens påtegning af fremtidsfuldmagten sker digitalt, skal
fuldmagtsgiveren heller ikke medbringe fremtidsfuldmagten i flere
6
papirkopier, herunder på særligt genpartspapir. Notarialforretningen
vedrørende en fremtidsfuldmagt er således mere enkel at forberede end
vedrørende et testamente. Endelig bemærkes det, at notarialforretning i
dag mange steder kan foretages uden forudgående tidsbestilling.
Finansrådet og Realkreditforeningen foreslår – som et eventuelt
alternativ til en notarbaseret oprettelsesmodel – at det bliver frivilligt for
fuldmagtsgiveren at vælge mellem at vedkende sig fuldmagten for en notar
eller to vidner.
Som det fremgår af pkt. 4.1.8.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
har Justitsministeriet overvejet en ordning, hvor oprettelse af
fremtidsfuldmagter sker under medvirken af vidner. Det er imidlertid
behovet for en kontrolfunktion af hensyn til fuldmagtsgiverens
retssikkerhed, der er baggrund for den foreslåede oprettelsesmodel. I
forhold til vidneoprettelse vil kontrollen med, om fuldmagtsgiver handler
under tvang eller er i stand til at handle fornuftsmæssigt, være begrænset
af, at vidnerne vil være privatpersoner, der ikke nødvendigvis har
forudsætningerne for at vurdere en persons evne til at handle
fornuftsmæssigt. Vidnerne vil endvidere ikke have et dybere kendskab til
fuldmagtsgiverens personlighed, da nærtstående som udgangspunkt ikke
kan fungere som vidner. En vidnebaseret løsning vil endvidere forudsætte,
at begge vidner vil skulle være til stede samtidig med fuldmagtsgiveren og
underskrive fuldmagtsdokumentet digitalt. I modsat fald vil vidnerne ikke
kunne indestå for, at fuldmagtsgiveren på oprettelses- og
registreringstidspunktet var i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke
undergivet et direkte pres.
Som det fremgår af pkt. 4.1.8.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger
har en notarinspireret oprettelsesordning sammenlignet med en
vidneordning den fordel, at notaren – der er en uvildig offentlig
myndighed – har erfaring med at vurdere, hvorvidt personer
fornuftsmæssigt er i stand til at foretage en given disposition. Et personligt
fremmøde for det offentlige vil i formentlig højere grad minimere risikoen
for, at en person under pres meddeler fuldmagt, om end det ikke er muligt
at kontrollere, at den pågældende ikke er underlagt et indirekte pres.
Således sikrer en notarinspireret oprettelsesordning efter
Justitsministeriets opfattelse den mest effektive kontrol af, at
fuldmagtsgiveren er i stand til at handle fornuftsmæssigt og ikke er
undergivet direkte pres på oprettelsestidspunktet. Samtidig kan fordelene
7
ved en digital oprettelsesordning på enkel vis kombineres med denne
kontrolfunktion.
Som det også fremgår, har Justitsministeriet ved udformningen af lovfor-
slaget været opmærksom på, at der ved testamentsoprettelse er valgfrihed i
forhold til at benytte sig af notar eller vidner. Justitsministeriet finder
imidlertid, at der er grundlæggende forskel på et testamente og en
fremtidsfuldmagt. Således vedrører et testamente alene fordelingen af
testators aktiver efter dennes død. En fremtidsfuldmagt skal derimod
anvendes til gavn for fuldmagtsgiveren i dennes levende live og kan både
vedrøre den pågældendes personlige og økonomiske forhold. Hertil
kommer, at den foreslåede ordning bl.a. må forventes at blive benyttet af
personer, der pga. alder eller sygdom er svækkede. Af de nævnte grunde
finder Justitsministeriet, at det offentlige af hensyn til fuldmagtsgiverens
retssikkerhed bør varetage en kontrolfunktion, også på
oprettelsestidspunktet. I tråd hermed lægges der med lovforslaget op til, at
en fremtidsfuldmagt bliver sat i kraft ved Statsforvaltningens afgørelse,
ligesom Statsforvaltningen efter ikraftsættelsen har tilsynsbeføjelser og
kan gribe ind i tilfælde af misbrug.
3. Fremtidsfuldmagtens indhold
3.1. Generelle bemærkninger
Alzheimerforeningen, Demenskoordinatorer i Danmark og
Ældresagen finder det positivt, at fremtidsfuldmagter både kan omfatte
personlige og økonomiske forhold.
Justitsministeriet har noteret sig høringsparternes holdning.
3.2. Antallet af fremtidsfuldmægtige
Danske Regioner, Finansrådet og Realkreditforeningen og
Ældresagen gentager sine høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i
forhold til parternes betænkeligheder ved, at der kan udpeges flere
fremtidsfuldmægtige inden for samme område.
Danske Ældreråd finder, at der alene bør kunne udpeges én
fremtidsfuldmægtig. Rådet frygter, at der med flere fuldmægtige er risiko
for uenigheder, som det – til skade for fuldmagtsgiver – vil tage lang tid at
løse.
8
Demenskoordinatorer i Danmark finder, at det vil være mest
hensigtsmæssigt, hvis der kun kan udpeges én fremtidsfuldmægtig.
Foreningen af Faste Værger i Danmark finder det uklart, hvordan et
samarbejde mellem flere fremtidsfuldmægtige skal fungere, og hvad
konsekvenserne vil være, hvis dette ikke er tilfældet. Foreningen henviser
til, at der ofte i praksis beskikkes en værge for en person pga.
uoverensstemmelser i vedkommendes familie vedrørende varetagelsen af
den pågældendes forhold, og foreningen finder det idealistisk – men i
praksis yderst sjældent – at f.eks. en familie kan administrere i enighed.
Lægeforeningen anfører, at det kan være problematisk at give flere
fremtidsfuldmægtige samme beføjelser til at handle, fordi de kan have
divergerende opfattelser af fuldmagtsgiverens tarv.
Som det fremgår af pkt. 2.4.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
bygger den foreslåede fremtidsfuldmagt på princippet om aftalefrihed, og
hvad der følger af aftalelovens fuldmagtsregler. Der findes ikke i
aftaleloven begrænsninger i forhold til at udpege flere fuldmægtige. Det er
i øvrigt almindeligt forekommende i fuldmagtsforhold at have flere
fuldmægtige, herunder med samme kompetenceområde.
Som det fremgår af pkt. 4.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger
har Justitsministeriet overvejet fordele og ulemper ved at give
fuldmagtsgiveren adgang til at udpege flere fremtidsfuldmægtige.
Fuldmagtsgiverens selvbestemmelsesret og aftalefriheden – og i øvrigt at
fremtidsfuldmagtsordningen kan ses som et tilvalg, som det er frivilligt at
benytte sig af – taler for en adgang til at udpege flere
fremtidsfuldmægtige. Hertil kommer, at det af flere grunde kan være
uhensigtsmæssigt at begrænse ordningen til én fremtidsfuldmægtig. F.eks.
har personer forskellige evner, der kan gøre det hensigtsmæssigt, at
fuldmagtsgiver har mulighed for at vælge en fremtidsfuldmægtig til at
varetage nogle forhold og en anden fremtidsfuldmægtig til at varetage
andre forhold. Flere fuldmægtige vil endvidere kunne aflaste hinanden,
hvilket vil gøre det mindre byrdefuldt at påtage sig hvervet. Herudover vil
fuldmagtsgiver efter omstændighederne blive sat i en meget vanskelig
situation, hvis den pågældende f.eks. har flere børn og er nødsaget til at
vælge et barn frem for et andet til at varetage opgaven. I forlængelse heraf
skal det tilføjes, at hvis den omtalte risiko ved at tillade flere
fremtidsfuldmægtige måtte realiseres i det konkrete tilfælde, vil
9
Statsforvaltningen som tilsynsmyndighed kunne reagere. Om nødvendigt
kan Statsforvaltningen sætte fremtidsfuldmagten ud af kraft og fastsætte et
værgemål i stedet med de udbyggede retsgarantier samt tilsyns- og
kontrolforanstaltninger, som er indeholdt heri.
I lyset heraf finder Justitsministeriet ikke, at risikoen ved at tillade flere
fremtidsfuldmægtige kan begrunde en begrænsning af den adgang til at
udpege flere fuldmægtige, der i dag følger af de almindelige aftaleretlige
fuldmagtsregler, i en kommende fremtidsfuldmagtsordning.
10
3.3. Formkrav til fremtidsfuldmagten
Finansrådet og Realkreditforeningen anfører med henvisning til, at den
foreslåede ordning bygger på princippet om aftalefrihed, og at
fuldmagtsgiveren således selv kan bestemme fuldmagtens indhold, at
fremtidsfuldmagter så vidt muligt bør være standardiserede med henblik
på at sikre, at fuldmagterne kan anvendes i praksis. Organisationerne stiller
sig til rådighed i forbindelse med udarbejdelsen af en vejledning om
udformning af fremtidsfuldmagter.
Som det fremgår af pkt. 4.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil
fuldmagtsgiveren i overensstemmelse med princippet om aftalefrihed –
ligesom ved de fuldmagter, der anvendes i dag – selv kunne bestemme,
hvad der skal stå i fuldmagten, og derved kunne ”skræddersy” fuldmagten,
så den passer til den pågældendes behov og ønsker. Justitsministeriet er
opmærksom på, at det efter omstændighederne kan være vanskeligt for den
enkelte borger at overskue de muligheder og faldgruber, der ligger i
aftalefriheden. Justitsministeriet finder, at disse spørgsmål bedst
adresseres ved oplysning og vejledning. Justitsministeriet vil derfor – hvis
lovforslaget vedtages – i samarbejde med bl.a. de berørte
interesseorganisationer og myndigheder udarbejde en vejledning om
udformning af fremtidsfuldmagter, som bl.a. vil omfatte retsvirkningerne
af fremtidsfuldmagter og de forhold, som der almindeligvis bør tages
højde for ved udformning af fremtidsfuldmagter. Vejledningen vil
endvidere indeholde koncepter for fremtidsfuldmagter, der er udformet
med henblik på at dække, hvad der almindeligvis vil være behov for.
4. Ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter
Alzheimerforeningen og Demenskoordinatorer i Danmark udtrykker
enighed i, at fremtidsfuldmagten skal sættes i kraft af Statsforvaltningen.
Høringsparterne finder dog, at det er nødvendigt at sikre en kort
sagsbehandlingstid i Statsforvaltningen for behandling af anmodninger om
ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter. Alzheimerforeningen foreslår
således en svarfrist på 14 dage for ikke komplicerede sager.
Danske Regioner anfører, at sagsbehandlingstiden i Statsforvaltningen
muligvis kan blive en udfordring i akutte sygdomssituationer.
Som det fremgår af pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilsigtes det, at Statsforvaltningen som udgangspunkt kan træffe afgørelse i
11
sagen alene på grundlag af ikraftsættelsesanmodningen med bilag. Alene i
tilfælde, hvor Statsforvaltningen finder det betænkeligt at træffe afgørelse
på det fremlagte grundlag, lægges der efter lovforslagets § 6 op til, at
Statsforvaltningen kan indhente yderligere oplysninger og således på eget
initiativ oplyse sagen yderligere. Der lægges således op til en enkel og
kortvarig sagsbehandling vedrørende ikraftsættelsesanmodninger.
Justitsministeriet finder herved, at der tages højde for høringsparternes
bekymring.
Danske Regioner gentager sit synspunkt om, at Statsforvaltningen bør
indhente lægeerklæringer til brug for sager om ikraftsættelse af
fremtidsfuldmagter, fordi læger kun har pligt til at udarbejde erklæringer
på anmodning fra offentlige myndigheder, jf. organisationens høringssvar
vedrørende lovforslag nr. L 93.
Justitsministeriets kommentarer hertil fremgår af pkt. 4.3 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
Danske Regioner stiller endvidere spørgsmål til ordningens
anvendelighed i tilfælde, hvor fuldmagtsgiveren f.eks. kommer i koma og
dermed bliver ude af stand til at varetage sine forhold, når
fremtidsfuldmægtigen har pligt til at drøfte ikraftsættelsesanmodningens
indgivelse med fuldmagtsgiveren.
Som det fremgår af pkt. 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2, 1., pkt. har
fremtidsfuldmægtigen pligt til at drøfte ikraftsættelsesanmodningens
indgivelse med fuldmagtsgiver, medmindre denne ikke er i stand til at
forstå betydningen heraf. Drøftelsen vil kunne undlades, hvis
fuldmagtsgiveren er i en tilstand, hvor vedkommende ikke er i stand til at
forstå betydningen af ikraftsættelsesanmodningens indgivelse.
Undtagelsen tilsigter at omfatte de tilfælde, hvor fuldmagtsgiveren ikke er
i stand til at udtrykke sin holdning til anmodningen. Fremtidsfuldmægtigen
vil i disse tilfælde skulle udøve et skøn og kan i den forbindelse støtte sig
til de lægelige oplysninger, som skal indhentes. Statsforvaltningen vil
efterprøve skønnet i forbindelse med ikraftsættelsessagen.
Hvis det bliver aktuelt at sætte fremtidsfuldmagten i kraft, fordi
fuldmagtsgiveren ligger i koma, vil den pågældende ikke være i stand til at
12
forstå betydningen af ikraftsættelsesanmodningens indgivelse eller kunne
udtale sig herom. Ikraftsættelsesanmodningen vil således kunne indgives,
uanset at fremtidsfuldmægtigene ikke forinden har kunnet drøfte sagen
med fuldmagtsgiveren. Statsforvaltningen vil i forbindelse med
behandlingen af ikraftsættelsesanmodningen efterprøve spørgsmålet på
baggrund af de fremlagte lægeerklæringer om fuldmagtsgiverens tilstand.
Danske Regioner finder, at det bør fremgå direkte af bestemmelsen i
lovforslagets § 7, stk. 3, hvilke omstændigheder der kan være så
betænkelige, at en fremtidsfuldmagt ikke kan sættes i kraft.
Foreningen af Faste Værger i Danmark anfører, at når en
fremtidsfuldmagt kan oprettes mange år før, den eventuelt bliver aktuel, er
det ikke sikkert, at fremtidsfuldmægtigen på ikraftsættelsestidspunktet er
den rette til at varetage opgaven.
Som det fremgår af pkt. 4.2.6 i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget samt af bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 3, vil tvivl
om fremtidsfuldmægtigens evner til at varetage hvervet eller andre
forhold, som kan give anledning til begrundet tvivl om, hvorvidt
fremtidsfuldmagtsforholdet vil kunne fungere på betryggende vis, kunne
danne grundlag for afslag på ikraftsættelse af fremtidsfuldmagten.
Betænkeligheden kan knytte sig til fremtidsfuldmægtigens evne til at
varetage hvervet, f.eks. hvis der foreligger oplysninger om
fremtidsfuldmægtigens forhold, som giver anledning til begrundet tvivl
herom. Betænkeligheden kan endvidere knytte sig til karakteren af
fuldmagtsgiverens helbredsmæssige svækkelse i forhold til fuldmagtens
rammer, f.eks. hvis de fremlagte oplysninger om fuldmagtsgiverens
helbredstilstand indikerer, at fuldmagtsgiverens interesser ikke i fornødent
omfang kan varetages af fremtidsfuldmagten. Det kan desuden være
betænkeligt at sætte en fremtidsfuldmagt i kraft, hvis fuldmagtens
bestemmelser ikke kan opfyldes, f.eks. hvis fuldmagtsgiveren har fastsat et
privat tilsyn, som ikke længere kan udføre opgaven. Begrebet
”betænkelighed” er uddybende beskrevet i bemærkningerne til
lovforslagets § 7, stk. 3, hvortil der henvises.
Det vil bero på Statsforvaltningens skøn i hvert konkret tilfælde, om der
foreligger forhold af en sådan karakter, at det vil være betænkeligt at sætte
en fremtidsfuldmagt i kraft. Omstændighederne i hver enkelt sag kan
variere, og efter Justitsministeriets opfattelse bør der derfor være rum for
13
Statsforvaltningens skøn frem for at lovfæste en udtømmende opregning af
forhold, der kan føre til en sådan betænkelighed.
Foreningen af Faste Værger i Danmark finder det ikke naturligt, at en
fremtidsfuldmægtig skal drøfte ikraftsættelsesanmodningens indgivelse
med fuldmagtsgiverens pårørende, hvis fuldmagtsgiveren ikke selv kan
deltage i drøftelserne. Foreningen finder, at kravet kan give anledning til
omfattende diskussioner, og at en sådan drøftelse derfor alene bør
foretages efter fuldmagtsgiverens ønske.
Som det fremgår af pkt. 4.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
finder Justitsministeriet, at fremtidsfuldmægtigen bør have pligt til at
underrette – ud over fuldmagtsgiveren – fuldmagtsgiverens nærmeste
pårørende om indgivelsen af anmodningen. Formålet er at sikre, at
personer, der berøres af fuldmagtsforholdet, f.eks. fuldmagtsgiverens
ægtefælle eller samlever, får underretning om den påtænkte ikraftsættelse
samt lejlighed til at gøre indsigelse herimod over for Statsforvaltningen.
Hertil kommer, at det er en forudsætning for et velfungerende
fremtidsfuldmagtsforhold, at der blandt fuldmagtsgiverens nærmeste er en
høj grad af enighed og samarbejde, fordi ordningen – i modsætning til
værgemålssystemet – udelukkende er baseret på fuldmagtsgiverens
bestemmelse og tillid til, at fremtidsfuldmægtigen er den rette til at
varetage opgaven. Ordningen er således ikke egnet til at fungere i mere
konfliktfyldte relationer, og hvis det allerede viser sig problematisk at
drøfte indgivelsen af ikraftsættelsesanmodningen med de nærmeste
pårørende, er der risiko for, at forholdet heller ikke sidenhen vil kunne
fungere til gavn for fuldmagtsgiveren. I så fald kan det være mest
hensigtsmæssigt i stedet at bringe værgemålssystemet i anvendelse.
5. Offentliggørelse af fremtidsfuldmagten
Danske Regioner, KL og Udbetaling Danmark gentager deres tidligere
høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til etablering af en
nem og let tilgængelig adgang til oplysninger om en fremtidsfuldmagts
omfang samt behovet for direkte advisering af myndigheder når en
fremtidsfuldmagt sættes i kraft.
Realkreditrådet gentager sit tidligere høringssvar vedrørende lovforslag
nr. L 93 i forhold til identificering af en i Personbogen.
14
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 5 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
6. Fremtidsfuldmagtens retsvirkninger
6.1. Generelle bemærkninger
Danske Regioner gentager et synspunkt fra sit høringssvar vedrørende
lovforslag nr. L 93 om, at ordningens betydning for sundhedspersoner vil
afhænge af, om sundhedspersoner vil have pligt til at undersøge i
Personbogen, om en fremtidsfuldmagt er sat i kraft i forhold til en given
patient, eller om det vil være op til fremtidsfuldmægtigen at gøre
opmærksom herpå.
Udbetaling Danmark har – med henvisning til den kommenterede
høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 – noteret sig, at der ikke
med forslaget vil blive indført en pligt for myndighederne til at undersøge,
om borgeren har en partsrepræsentant.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 5 og 6.1
i den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU
2014-15 (1. samling), L 93, bilag 1).
6.2. Forholdet til andre fuldmagter
Danske Advokater m.fl., Finansrådet og Realkreditforeningen samt
Realkreditrådet henviser til høringssvarene vedrørende lovforslag nr. L
93 i forhold til betænkeligheder ved, at en fremtidsfuldmægtig kan
meddele andre fuldmagt inden for fremtidsfuldmagtens område.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 6.4 i
den kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU
2014-15 (1. samling), L 93, bilag 1).
6.3. Forholdet til tredjeparter
Forsikring & Pension ønsker en yderligere adressering af de
retsvirkninger for tredjeparter, som lovforslaget vil medføre, f.eks. hvilken
risiko en tredjepart løber ved at indgå aftale med en fremtidsfuldmægtig,
15
og hvorledes tredjemand skal forholde sig til flere fremtidsfuldmægtige,
der henvender sig om samme problemstilling.
Som det fremgår af pkt. 4.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
bygger forholdet mellem fuldmagtsgiveren og tredjeparter i vidt omfang
på de allerede gældende principper fra aftaleloven, hvorefter
fuldmagtsgiveren som udgangspunkt bliver forpligtet ved
fremtidsfuldmægtigens dis-positioner inden for fuldmagtens område,
uanset om fuldmægtigen har tilsidesat forpligtelser, der gælder i det
interne forhold mellem fuldmagtsgiveren og fuldmægtigen. Hvis
tredjeparten derimod i det konkrete tilfælde er i ond tro – f.eks. fordi det er
kendeligt for tredjeparten, at der er tale om en usædvanlig disposition,
som ensidigt er i fuldmægtigens interesse – vil tredjeparten efter
omstændighederne ikke kunne gøre en eventuel indgået aftale gældende.
Der lægges med lovforslaget ikke op til at indføre en pligt for tredjeparter
til at indgå aftaler med fremtidsfuldmægtigen. Efter lovforslaget vil det
således fortsat – med forbehold for de forpligtigelser, som påhviler
parterne efter anden lovgivning – være op til parterne, om der skal indgås
en aftale og i givet fald fastlægge, hvilket indhold aftalen skal have.
7. Fremtidsfuldmægtigens pligter
7.1. Gavedispositioner
Finansrådet og Realkreditforeningen henviser til Finansrådets
høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93, hvori det bl.a. er anført, at det
ikke bør være tredjeparters ansvar at vurdere, hvornår der er tale om en
”sædvanlig gave”.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvaret fremgår af pkt. 7.4 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
7.2. Vederlag
Foreningen af Faste Værger i Danmark finder det uklart, hvilke
”nødvendige omkostninger” en fremtidsfuldmægtig kan få dækket af
fuldmagtsgiverens midler, og anfører, at adgangen hertil både muliggør
misbrug og konflikter fremtidsfuldmægtigen og f.eks. fuldmagtsgiverens
pårørende imellem til skade for fuldmagtsgiveren.
16
Som det fremgår af pkt. 4.4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
finder Justitsministeriet ikke – henset til, at fremtidsfuldmagtsforholdet
beror på en privat aftale – at der i loven bør fastsættes regler om en
egentlig honorering af fremtidsfuldmægtigen. Hvis fuldmagtsgiver ønsker
at yde et egentligt vederlag til fremtidsfuldmægtigen, kan vedkommende i
overensstemmelse med princippet om aftalefrihed bestemme det i
fremtidsfuldmagten eller på anden bindende måde.
Fremtidsfuldmægtigen bør dog efter Justitsministeriets opfattelse
rimeligvis ikke have direkte udgifter ved hvervet. Hvis ikke andet er
bestemt i fremtidsfuldmagten, kan fremtidsfuldmægtigen derfor få dækket
de nødvendige omkostninger til varetagelse af hvervet af
fuldmagtsgiverens midler, dvs. nødvendige udgifter, som
fremtidsfuldmægtigen har afholdt. Der kan f.eks. være tale om udgifter til
betaling af gebyr for ikraftsættelsesanmodningens indgivelse eller en
lægeerklæring til brug for Statsforvaltningens afgørelse om fuldmagtens
ikraftsættelse eller om nødvendige transportomkostninger i forbindelse
med repræsentation af fuldmagtsgiver.
Det er i lovforslagets § 19 foreslået, at justitsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. vederlag til fremtidsfuldmægtige og
subsidiære fremtidsfuldmægtige. Bemyndigelsen forudsættes bl.a. at kunne
anvendes, hvis der viser sig behov for at præcisere de pligter, der følger af
loven. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler,
der af hensyn til at hindre pression eller misbrug af en svækket
fuldmagtsgivers afhængighed af en fremtidsfuldmægtig begrænser en
fremtidsfuldmægtigs adgang til at aftale sig til vederlag, herunder at sætte
en grænse for hvor højt et sådant vederlag kan være.
Justitsministeriet finder således, at der er taget højde for de
betænkeligheder, som Foreningen af Faste Værger i Danmark giver udtryk
for.
8. Tilsyn med fremtidsfuldmægtigen
Foreningen af Faste Værger i Danmark finder det ikke betryggende, at
der ikke løbende er (aktiv) kontrol med fremtidsfuldmægtigen og henviser
bl.a. til, at Statsforvaltningen fører tilsyn med værger. Foreningen frygter,
at der ikke gribes ind i tide ved eventuelt misbrug af en fremtidsfuldmagt,
17
eller hvis fremtidsfuldmægtigen ikke varetager sit hverv i
overensstemmelse med fuldmagtsgiverens ønske
Ældresagen er – med henvisning til reglerne om værgemål – betænkelig
ved, om Statsforvaltningens ”hvilende” tilsyn vil være tilstrækkeligt i
fremtidsfuldmagtsforhold, bl.a. fordi en fremtidsfuldmagt er udtryk for
fuldmagtsgiverens ønsker måske mange år før ikraftsættelsen. Ældresagen
anfører med henvisning til lovforslagets § 23, at der kan være risiko for, at
usaglige hensyn ligger til grund for et privat tilsyns tilbagekaldelse af
fremtidsfuldmagten.
Som det fremgår af pkt. 2.4.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
tilsigter den foreslåede fremtidsfuldmagtsordning at være et enkelt og
privatretligt alternativ til de offentligt fastsatte værgemål. Det er ikke
hensigten, at ordningen skal have karakter af (mini)værgemål. Når det
offentlige går ind og fastsætter et værgemål for en person uden samtykke
fra den pågældende, må der nødvendigvis være en række retsgarantier, et
tilsyn og andre kontrolforanstaltninger, der beskytter den, som værgemålet
angår. Det er efter Justitsministeriets opfattelse imidlertid anderledes, når
den berørte person selv har besluttet, hvordan den pågældendes forhold
skal varetages, når vedkommende ikke længere selv er i stand hertil,
herunder i forhold til valg af den eller de personer, der skal varetage
opgaven. Derfor afstedkommer en fremtidsfuldmagtsordning ikke det
samme behov for retsgarantier, tilsyn og kontrolforanstaltninger som
værgemål.
I lyset heraf lægges der med lovforslaget op til, at Statsforvaltningen skal
have et ”hvilende” tilsyn med fremtidsfuldmægtigen, således at
Statsforvaltningen først indleder en tilsynssag, hvis Statsforvaltningen
gennem henvendelse eller på anden måde bliver opmærksom på forhold,
som må antages at stride mod fuldmagtsgivers interesser. Tanken bag
dette er, at når fuldmagtsgiver har tillid til, at fremtidsfuldmægtigen kan
varetage opgaven, så bør samfundet også have tillid til fuldmægtigen,
indtil der kommer forhold for dagen, som giver grundlag for andet.
Opstår der imidlertid i det konkrete fuldmagtsforhold behov for, at det
offentlige træder til med tilsyn og kontrolforanstaltninger for at beskytte
fuldmagtsgiver, indebærer den foreslåede ordning, at Statsforvaltningen
vil have mulighed herfor. Om nødvendigt kan Statsforvaltningen sætte
fremtidsfuldmagten ud af kraft og fastsætte et værgemål i stedet, hvis der
18
er behov for de væsentligt mere udbyggede retsgarantier, tilsyns- og
kontrolforanstaltninger, som er indeholdt i værgemålsordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
hvor der er redegjort nærmere for Justitsministeriets overvejelser
vedrørende tilsyn med fremtidsfuldmægtigene.
9. Tilbagekaldelse, ændring og ophør af fremtidsfuldmagten
KL finder bestemmelsen i lovforslagets § 24, stk. 1, om ophør af en
fremtidsfuldmagt som følge af værgemål vanskelig at forstå.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 24, stk. 1, er
udgangspunktet, at en fremtidsfuldmagt ophører, hvis fuldmagtsgiveren
kommer under værgemål. Det skyldes, at en fremtidsfuldmagt og et
værgemål, der vedrører samme område, er alternativer til varetagelse af
fuldmagtsgiverens forhold på det pågældende område.
Værgemål indebærer dog ikke i alle tilfælde ophør af fremtidsfuldmagten.
Fremtidsfuldmagten ophører således ikke, hvis værgemålet angår bestemte
forhold, der ikke er omfattet af fremtidsfuldmagten. Fremtidsfuldmagten
ophører heller ikke, hvis værgemålet vedrører bestemte forhold, som
fremtidsfuldmægtigen er forhindret i at varetage. I sådanne tilfælde vil
fremtidsfuldmægtigens og værgens beføjelser ikke vedrøre det samme
område og kan således eksistere sideordnet. Som eksempler herpå kan
nævnes salg af fast ejendom for en fuldmagtsgiver, der har meddelt
fremtidsfuldmagt i personlige forhold, eller et værgemål, der er iværksat
til varetagelse af en disposition, som fremtidsfuldmægtigen er forhindret i
at varetage grund af risiko for interessekonflikt vedrørende det
pågældende forhold.
10. Påklage
Finansrådet og Realkreditforeningen henviser til Finansrådets
høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til udvidelse af
kredsen af klageberettigede over afgørelser om fremtidsfuldmagter.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene fremgår af pkt. 10 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
19
11. Ændringer af sundhedsloven
Forsikring & Pension bemærker i forhold til ændringerne af
sundhedsloven, at ændringerne alene vedrører bestemmelserne i
sundhedsloven om informeret samtykke til behandling efter §§ 18 og 19
og transplantation efter § 52. Forsikring & Pension påpeger, at en
fremtidsfuldmægtig også bør kunne træde i patientens sted i forhold til
bestemmelserne om aktindsigt og videregivelse af oplysninger efter kapitel
8 og 9 i sundhedsloven. Lægeforeningen savner tilsvarende en nærmere
præcisering af de rettigheder, hvori en fremtidsfuldmægtig kan indtræde.
Lægeforeningen påpeger desuden, at det efter foreningens opfattelse bør
fremgå tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at en
fremtidsfuldmægtig ikke på vegne af patienten kan give afkald på
livsforlængende behandling.
Danske Regioner påpeger, at det fremgår af lovforslaget, at en
fremtidsfuldmægtig ikke kan indtræde i patientens rettigheder efter
sundhedslovens §§ 23-26, og at denne retstilstand ikke længere er
hensigtsmæssig.
Sundheds- og Ældreministeriet kan oplyse, at hensigten med ændringerne
af bestemmelserne i sundhedsloven er at give en fremtidsfuldmægtig de
samme beføjelser, som en værge har efter gældende ret. For en patient,
der ikke selv kan varetage sine interesser, følger det af sundhedslovens §
14, at den eller de personer, som efter lovgivningen er bemyndiget hertil,
indtræder i patientens rettigheder efter §§ 15-51, i det omfang det er
nødvendigt for at varetage patientens interesser i den pågældende
situation. Det er Sundheds- og Ældreministeriets opfattelse, at en værge
efter denne bestemmelse kan træde i patientens sted i forbindelse med
spørgsmål om aktindsigt og videregivelse af oplysninger. Det er
tilsvarende opfattelsen, at en fremtidsfuldmægtig med den foreslåede lov
kan indtræde i patientens sted. Sundheds- og Ældreministeriet skal
endvidere fremhæve, at det med den foreslåede ændring af sundhedslovens
§ 14 præciseres, at en værge og en fremtidsfuldmægtig vil kunne indtræde
i patientens rettigheder for alle rettigheder i sundhedsloven, medmindre
andet følger af de enkelte bestemmelser i sundhedsloven.
I forhold til Lægeforeningens bemærkninger om, at en fremtidsfuldmægtig
ikke på vegne af patienten kan give afkald på livforlængende behandling,
kan Sundheds- og Ældreministeriet oplyse, at en værge efter gældende ret
20
ikke kan give afkald herpå. Dette følger af bemærkningerne til § 5 i lov om
patienters retstilling (nu sundhedslovens § 14). En fremtidsfuldmægtig, der
efter § 14 indtræder i patientens rettigheder, vil således heller ikke kunne
give afkald på livsforlængende behandling.
I forhold til Danske Regioners bemærkninger skal Sundheds- og
Ældreministeriet oplyse, at det følger af gældende ret, at sundhedsloven §§
18 og 19 ikke finder anvendelse for de særlige rettigheder, der følger af
sundhedslovens kapitel 6, jf. § 22 modsætningsvis. Sundheds- og
Ældreministeriet bemærker, at hensigten med lovforslaget er at sidestille
en fremtidsfuldmægtig med en værge, og at en værge efter gældende ret
ikke kan indtræde i patientens sted i forhold til disse rettigheder. Danske
Regioners forslåede ændringer falder derfor uden for rammerne af dette
lovforslag.
12. Øvrige bemærkninger
Danske Ældreråd og Demenskoordinatorer i Danmark finder det
hensigtsmæssigt at samle al lovgivning mv. vedrørende værger og
fuldmægtige for personer, der ikke selv er i stand til at varetage egne
forhold. Demenskoordinatorer i Danmark finder det endvidere
hensigtsmæssigt at etablere ét samlet register, hvor oplysninger fra donor-,
cpr.-, livstestamente- og fremtidsfuldmagtsregistrene figurerer.
Foreningen af Faste Værger i Danmark finder, at der frem for at indføre
en ny ordning om fremtidsfuldmagter som et privat og enkelt alternativ til
værgemål, bør foretages en modernisering af værgemålsloven bl.a. således,
at de strenge regler lempes, men dog med opretholdelse af en nødvendig
kontrol til gavn for de værgerede.
Efter Justitsministeriets opfattelse ligger indførelse af ny lovgivning på de
pågældende områder og sammenlægning af offentlige registre uden for
rammen af lovforslaget, som alene drejer sig om at indføre en
fremtidsfuldmagtsordning.
Forsikring & Pension og Udbetaling Danmark gentager høringssvarene
vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til nødvendigheden af en afklaring
af, i hvilket omfang en fremtidsfuldmægtig kan bruge digitale
selvbetjeningsløsninger og få læseadgang til fuldmagtsgivers digitale post,
samt hvorledes oplysninger om ikraftsættelse af fremtidsfuldmagter
samtænkes med den fællesoffentlige, digitale fuldmagtsløsning.
21
Justitsministeriets kommentarer til høringssvaret fremgår af pkt. 11 i den
kommenterede høringsoversigt vedrørende lovforslag nr. L 93 (REU 2014-
15 (1. samling), L 93, bilag 1).
KL gentager sit høringssvar vedrørende lovforslag nr. L 93 i forhold til en
en fremtidsfuldmægtigs beføjelser efter servicelovens § 129.
Statsforvaltningen og Ældresagen finder, at en fremtidsfuldmægtig i
personlige forhold ikke blot bør kunne give stedfortrædende samtykke på
sundhedsområdet, men også bør have beføjelser til at give stedfortrædende
samtykke til flytning på plejehjem efter servicelovens § 129, stk. 2.
Parterne foreslår derfor, at fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige
forhold udvides således, at en fremtidsfuldmægtig i samme omfang og
under samme betingelser som en værge kan tiltræde flytning af en inhabil
fuldmagtsgiver.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, er
fremtidsfuldmægtigens beføjelser i personlige forhold baseret på de
almindelige regler om repræsentation i forhold til offentlige myndigheder.
I det omfang der i anden lovgivning er fastsat særlige regler om
repræsentation, som begrænser den almindelige adgang til at lade sig
repræsentere, vil fremtidsfuldmægtigens beføjelser således blive begrænset
tilsvarende. Dette gælder bl.a. i forhold til servicelovens § 129, stk. 2,
hvorefter kun en værge kan tiltræde en indstilling fra
kommunalbestyrelsen om, at en f.eks. svært dement fuldmagtsgiver, som på
grund af demensen mangler evnen til at give informeret samtykke, kan
flyttes til et bestemt botilbud for at få den nødvendige hjælp, omsorg og
pleje.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der er behov for at
afdække konsekvenserne af at ligestille en fremtidsfuldmægtig med en
værge i § 129, stk. 2. Ministeriet vil samtidig se på eventuelle
andre steder i serviceloven, hvor det kunne være relevant at ligestille
en fremtidsfuldmægtig med en værge.
Ældresagen udtrykker tilfredshed med, at der vil blive udarbejdet en
rapport om erfaringerne med en fremtidsfuldmagtsordning, som vil blive
sendt til Folketingets Retsudvalg ca. fem år efter lovens ikrafttræden.
Justitsministeriet har noteret sig Ældresagens synspunkt.
22
Datatilsynet anfører, at det forudsættes, at Statsforvaltningen ved
indhentelse af oplysninger om fuldmagtsgiverens forhold for hver enkelt
behandling foretager en konkret vurdering af, om det er i
overensstemmelse med persondataloven at indhente de pågældende
oplysninger.
Pkt. 4.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til
lovforslagets § 6 blev på baggrund af Datatilsynets høringssvar
vedrørende lovforslag nr. L 93 justeret således, at det nu fremgår heraf, at
behandlingen af personoplysninger i medfør af lovforslagets § 6 skal ske i
overensstemmelse med persondatalovens regler.