L 211: Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love. (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.).

Det foreslås at ændre en række skatteregler, der på forskellig vis vedrører foreninger, investeringsinstitutter m.v. Herudover foreslår regeringen visse ændringer af gældende skatteregler for at tage højde for de helt særlige forhold, der er opstået som følge af det midlertidige forbud mod minkhold i Danmark m.v. Det foreslås bl.a., at de danske regler for foreningsbeskatning bringes i overensstemmelse med EU-retten, så forskelsbehandling mellem danske og udenlandske foreninger m.v. undgås. Lovforslaget handler også om at bringe de danske regler om beskatning af udbytter af danske aktier, som modtages af investeringsinstitutter, i overensstemmelse med EU-retten. Der foreslås desuden nogle ændringer for investeringsselskaber og investeringsinstitutter. Herudover foreslås det at fjerne den eksisterende forskelsbehandling i beskatningen mellem offentlige plejehjem og selvejende plejehjem og -boliger. Det foreslås også at forhøje det skattefrie bundfradrag for ydelser til personer fra godkendte fonde, der støtter socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Det foreslås, at danske værdipapircentraler pålægges at indberette om udbytter af aktier m.v. registreret i værdipapircentralen. Der foreslås endvidere visse ændringer af gældende skatteregler med henblik på at tage højde for de helt særlige forhold, der er opstået som følge af det midlertidige forbud mod minkhold i Danmark, og den aftale, der den 25. januar 2021 blev indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance om erstatning m.v. til minkavlere og følgeerhverv berørt af covid-19. Lovforslaget indeholder endelig en række konsekvensrettelser, som følge af at selvangivelsesbegrebet er erstattet af et mere tidssvarende begreb og en korrektion af en henvisning i den netop indførte rentekorrektion vedrørende virksomhedsordningen ved forældrekøb. Det foreslås, at de nye regler træder i kraft den 1. juli 2021.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2021-06-01T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2021-05-27T00:00:00.000Z

  • Ændringsforslag nr. 16 af 26.05.2021 uden for betænkningen af skatteministeren (Morten Bødskov)
    2021-05-26T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2021-05-20T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2021-05-20T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2021-05-17T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2021-05-17T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2021-05-12T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2021-04-23T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2021-04-14T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2021-04-14T00:00:00.000Z

Dokumenter

Ældre dokumenter vises muligvis ikke