Betænkning afgivet den 20. maj 2021

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 20. maj 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre love
(EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra
danske aktier, skattefritagelse af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser
fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført af en
udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 15 ændringsforslag til lovfor‐
slaget, herunder om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon
Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) vil stemme for ændringsfor‐
slag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller de under
A og B nævnte forslag til vedtagelse med de til de under A
og B nævnte forslag stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (V, DF, KF og LA) indstil‐
ler det under A nævnte forslag til vedtagelse med de til det
under A nævnte forslag stillede ændringsforslag. Mindretal‐
let indstiller det under B nævnte forslag til forkastelse ved
3. behandling. Mindretallet vil stemme for de til det under B
nævnte forslag stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil ved 3. behandling
redegøre for sin stilling til de under A og B nævnte for‐
slag. Mindretallet vil stemme for de til de under A og B
nævnte forslag stillede ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
Bille (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling
til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu‐
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok‐
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil‐
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre
stemmer for det under A nævnte forslag, da det er fornuftige
elementer, som Venstre kan støtte. Til gengæld stemmer
Venstre imod det under B nævnte forslag, eftersom regerin‐
gen hæver skatten for helt almindelige danskere, der inve‐
sterer i danske aktier via en investeringsforening. Der vil
ske en dobbeltbeskatning af borgerne, og det vil ramme de
små investorer. Endnu en gang kan man se en skattestigning
fra regeringens side. Regeringens forslag er et skridt i den
forkerte retning. Selvfølgelig skal Danmark rette sig efter
EU-reguleringen, men der findes bedre løsninger, hvor pen‐
gene bliver ført tilbage til borgerne.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐
tagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven og
forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbe‐
skatningen, diverse justeringer af investeringsinstitutters be‐
skatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem og pleje‐
boliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser
Til lovforslag nr. L 211 Folketinget 2020-21
AX026441
Skatteudvalget 2020-21
L 211 - Bilag 17
Offentligt
fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier
m.v. registreret i en dansk værdipapircentral og kontoført
af en udenlandsk kontofører og ændringer som følge af det
midlertidige forbud mod hold af mink m.v.)« omfattende §
1, nr. 3-8, 12-15 og 19-24, §§ 2-4, § 5, nr. 5, 7 og 13, §§ 6
og 7, § 8, nr. 1 og 3-14, §§ 9-11 og § 12, stk. 1-3 og 5-8.
B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, kilde‐
skatteloven og ligningsloven (Justering af reglerne for inve‐
steringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier)«
omfattende § 1, nr. 1, 2, 9-11 og 16-18, § 5, nr. 1-4, 6, 8-12
og 14, § 8, nr. 2, og § 12, stk. 1, 2 og 4.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 5
2) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »er fastsat i medfør af stk. 3
eller følger af stk. 4-6 eller 13 eller 14« til: »følger af stk. 2
eller 4-6, 13 eller 14 eller af regler, der er fastsat i medfør af
stk. 3«.«
[Konsekvens af mellemkommende ændring ved lov nr. 788
af 4. maj 2021]
3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 65, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte regler om nødvendig do‐
kumentation for foreninger m.v., som er berettiget til at
modtage udbytte uden indeholdelse af udbytteskat, jf. sel‐
skabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 9. pkt.««
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om nødvendig doku‐
mentation]
Til § 9
4) I den under nr. 1 foreslåede § 46 c indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Den statslige myndighed, der i henhold til stk. 1
er betalingspligtig for afgift, skal særskilt registreres herfor
hos told- og skatteforvaltningen med henblik på angivelse
og betaling af afgiften. Den statslige myndighed skal opbe‐
vare specifikationer for betalinger foretaget i henhold til stk.
1 og opbevare den bagvedliggende dokumentation for disse
betalinger, herunder registreringsnummeret (cvr-nummer el‐
ler SE-nummer) på den virksomhed, der modtager betaling
ekskl. afgift fra den statslige myndighed.«
[Indsættelse af regler for registrering og opbevaring af doku‐
mentation]
5) Efter § 11 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov nr. 2226 af 29. december 2020 om
ændring af emballageafgiftsloven, lov om afgifter af
spil, virksomhedsskatteloven og forskellige andre love
(Genindførelse af emballageafgift på pvc-folier, forhøjelse
af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino samt
afskaffelse af skattefordele ved forældrekøb i virksomheds-
og kapitalafkastordningerne) foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 2, ændres »§ 5 og § 8, nr. 1, 2, 4 og 9-11« til: »§
5 og § 8, nr. 1, 2, 5 og 10-12«.«
[Ændring af virkningstidspunktet for regler om ny rentekor‐
rektion]
Til § 12
6) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk.
01.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]
7) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. § 5, nr. 5, træder i kraft den 2. juli 2021.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
8) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. § 2, nr. 2-4, og § 8, nr. 3-14, har virkning fra og
med den 1. januar 2022.«
[Ændret virkningstidspunkt for § 5, nr. 5, og konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
9) Stk. 3 affattes således:
»Stk. 3. § 1, nr. 1, 3-7, 12, 14, 16, 18-20, 22 og 23, har
virkning fra og med indkomståret 2023.«
[Ændring af virkningstidspunkt for den EU-retlige tilpas‐
ning af foreningsbeskatningen]
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 1
10) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, nr.
5 c, 2. pkt., udgår »med 15 pct.,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
11) I den under nr. 16 foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr.
19, 2. pkt., udgår »2. pkt., udgår »med 15 pct«, og i«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
12) I den under nr. 18 foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr.
19, 6. pkt., udgår »6. pkt., der bliver 4. pkt., udgår »med den
i § 17, stk. 1, fastsatte sats« og i«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 9]
Til § 12
13) Stk. 1 affattes således:
»Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk.
01.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 14]
14) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 01. Lovens § 5, nr. 14, træder i kraft den 2. juli
2021.«
2
[Konsekvens af mellemkommende ændring ved lov nr. 788
af 4. maj 2021]
15) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. § 1, nr. 1, 2, 11, 17 og 18, § 5, nr. 1, 4, 6, 8, 10-12
og 14, og § 8, nr. 2, har virkning fra og med den 1. januar
2022.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslaget foreslås det at dele lovforslaget i
to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører EU-
retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, skattefritagelse
af selvejende plejehjem og plejeboliger, forhøjelse af det
skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., ind‐
beretning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk
værdipapircentral og kontoført af en udenlandsk kontofører
og ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold
af mink m.v. Det andet lovforslag (B) vedrører justering af
reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra
danske aktier.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., skal selskaber
og foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens §
1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 h, 4 eller 5 a, indeholde udbytteskat
med 27 pct. ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbe‐
taling eller godskrivning af udbytte.
Der gælder dog en række undtagelser hertil, der indebæ‐
rer, at et udbytteudloddende selskab enten slet ikke skal
indeholde udbytteskat eller skal indeholde udbytteskat med
en lavere sats end 27 pct. Der henvises i § 65, stk. 1, 1. pkt.,
til disse undtagelser, der enten er fastsat i medfør af § 65,
stk. 3, eller følger af § 65, stk. 4-6.
En af undtagelserne består i, at der ikke skal indeholdes
udbytteskat i udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende
i udlandet, modtager fra et selskab, der er hjemmehørende
her i landet, når det pågældende udbytte ikke er omfattet
af skattepligten efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c. Denne undtagelse fremgår af kildeskattelovens § 65, stk.
4, og vil f.eks. gælde i tilfælde, hvor der udloddes udbyt‐
te af datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier til et
selskab, der er skattemæssigt hjemmehørende i en EU-med‐
lemsstat.
En anden undtagelse består i, at Skatteforvaltningen kan
fastsætte regler om, at der enten slet ikke skal foretages
indeholdelse, eller at der skal foretages indeholdelse med en
sats, der er lavere end 27 pct., hvis Danmark og den stat,
hvor udbyttemodtageren er hjemmehørende, i en dobbeltbe‐
skatningsoverenskomst har aftalt, at udbyttebetalinger fra
kilder her i landet til modtagere i den pågældende stat ikke
kan beskattes eller kun beskattes med en sats, der er lavere
end 27 pct. Denne undtagelse fremgår af kildeskattelovens §
65, stk. 3, der gør bestemmelsen i § 65 C, stk. 2, anvendelig
på indeholdelse af udbytteskat.
Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 er § 65, stk. 1, 1. pkt.,
ændret, som følge af at der ved loven er indsat nye bestem‐
melser som § 65, stk. 12 og 13, der indebærer en ny undta‐
gelse til udgangspunktet om, at et udbyttegivende selskab
skal indeholde 27 pct. i udbytteskat.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den ændring
af kildeskattelovens § 65, stk. 1, 1. pkt., der følger af lov nr.
788 af 4. maj 2021.
Til nr. 3
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, er selskaber og
foreninger m.v., der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark
efter selskabsskattelovens § 1, skattepligtige til Danmark af
visse nærmere opregnede indkomsttyper. Der foreligger i
disse tilfælde en begrænset skattepligt til Danmark.
Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er selskaber
og foreninger m.v. som udgangspunkt skattepligtige til Dan‐
mark af udbytte, der modtages af danske aktier. Det følger
således af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at forenin‐
ger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, der
har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte omfattet
af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Endvidere følger det af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at skattepligten ikke
omfatter udbytte fra flere forskellige nærmere opregnede
kilder.
Det foreslås med lovforslaget, at den begrænsede skatte‐
pligt på udbytter efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra
c, ikke omfatter udbytte, som oppebæres af foreninger m.v.
som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, der
har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter
el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller
på anden måde almennyttige formål, jf. lovforslagets § 1, nr.
12.
Det foreslås med ændringsforslaget, at der indsættes et
4. pkt. i kildeskattelovens § 65, stk. 3, hvorefter skattemi‐
nisteren kan fastsætte regler om nødvendig dokumentation
for foreninger m.v., som er berettiget til at modtage udbytte
uden indeholdelse af udbytteskat, jf. selskabsskattelovens §
2, stk. 1, litra c, 9. pkt., som foreslået ved lovforslagets § 1,
nr. 12.
Med den ved ændringsforslaget foreslåede ændring be‐
myndiges skatteministeren til at kunne fastsætte regler om
nødvendig dokumentation for, at midler tilhørende uden‐
landske foreninger m.v. ifølge vedtægter el.lign. kun kan an‐
vendes til almenvelgørende eller almennyttige formål. Den
nødvendige dokumentation, som udenlandske foreninger
m.v. kan afkræves efter den foreslåede bestemmelse, vil
være vedtægter el.lign. og regnskaber, men kan også omfatte
anden dokumentation, som vurderes nødvendig for en vur‐
dering af, at midler kun anvendes til almenvelgørende eller
almennyttige formål.
Til nr. 4
Efter normale momsregler er det den virksomhed, der
leverer en momspligtig vare eller ydelse, der skal opkræ‐
ve momsen hos køber og indbetale den til Skatteforvaltnin‐
gen. I lovforslagets § 9 foreslås indsat en ny § 46 c i moms‐
loven, som indfører omvendt betalingspligt. Det vil sige, at
3
der indføres betalingspligt for den statslige myndighed i de
tilfælde, hvor en sådan myndighed modtager momspligtige
leveringer fra minkavlere og virksomheder med minkafhæn‐
gige følgeerhverv som følge af lov om aflivning af og mid‐
lertidigt forbud mod hold af mink og bestemmelser fastsat
som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink. Be‐
talingspligten vil dog ikke gælde for betaling for ydelser i
forbindelse med aflivning, bortskaffelse og destruktion af
mink og rengøring og desinfektion af bedriften.
Når en levering er omfattet af § 46 c, vil det således blive
den statslige myndighed, der har pligt til at indbetale mom‐
sen til Skatteforvaltningen, og den leverende virksomhed vil
derfor kun modtage et beløb ekskl. moms.
For at sikre, at de statslige myndigheder, der skal indbe‐
tale moms efter den nye regel, registreres på en enkel måde,
der samtidig sikrer, at disse indbetalinger holdes adskilt fra
myndighedens eventuelle momspligtige virksomhed, fore‐
slås det, at der sker særlige registreringer til brug for indbe‐
talingerne med omvendt betalingspligt.
Der foreslås derfor ved ændringsforslaget indsat et stk. 2
i § 46 c, hvor det i 1. pkt. fastsættes, at hvis den statslige
myndighed, der skal afregne momsen, i forvejen er momsre‐
gistreret, skal den anmode om delregistrering for moms på
et selvstændigt SE-nummer. Hvis myndigheden ikke i forve‐
jen er momsregistreret, skal den anmode om momsregistre‐
ring på et selvstændigt SE-nummer. Skatteforvaltningen har
oplyst, at der i begge situationer skal anmodes om registre‐
ring ved at udfylde blanket 40.001 på virk.dk, hvorpå det
skal anføres, at registreringsanmodningen sker med henvis‐
ning til momslovens § 46 c.
Det selvstændige SE-nummer vil kun skulle bruges til
indbetalingen af moms efter momslovens § 46 c og ikke til
afregning af anden moms eller andre skatter og afgifter.
For at sikre, at der efterfølgende kan udføres kontrol
med momsbetalingerne, foreslås det endvidere i stk. 2, 2.
pkt., at den statslige myndighed skal opbevare specifikati‐
oner for indbetalingerne og opbevare den bagvedliggende
dokumentation for disse, herunder registreringsnummeret
(cvr-/SE-nummer) på den virksomhed, der modtager beta‐
ling ekskl. moms fra den statslige myndighed. Dokumentati‐
onen skal opbevares i 5 år, jf. momsbekendtgørelsens § 91,
stk. 1.
Til nr. 5
Ved lov nr. 2226 af 29. december 2020 blev der indført
regler i virksomhedsskatteloven vedrørende afskaffelse af
skattefordele ved forældrekøb i virksomheds- og kapitalaf‐
kastordningen.
Med § 8, stk. 2, i lovforslaget til lov nr. 2226 af 29.
december 2020 var det foreslået, at reglerne skulle have
virkning for indkomstår, der blev påbegyndt den 1. januar
2021 eller senere. Under folketingsbehandlingen blev der
imidlertid vedtaget et ændringsforslag til lovforslaget om de
foreslåede ændringer af virksomhedsskatteloven, hvor der
blev indsat et ekstra nummer. Ved en fejl blev der ikke
stillet et ændringsforslag til lovforslagets bestemmelse om
virkningstidspunktet for de foreslåede regler, som tog højde
for indsættelsen af dette ekstra nummer.
Som konsekvens heraf har reglerne om beregning af
rentekorrektion ved forældrekøb i virksomhedsskatteloven
(virksomhedsskattelovens § 11 a), at fast ejendom i form
af et forældrekøb ikke skal indgå i kapitalafkastgrundlaget
ved anvendelse af kapitalafkastordningen, virkning fra og
med den 1. januar 2021. Dette medfører, at skattepligtige
med forskudt indkomstår, som allerede havde påbegyndt
indkomståret 2021 den 31. december 2020, skal anvende de
vedtagne regler for en del af dette igangværende indkomst‐
år. Dette er forbundet med en administrativ byrde, som det
ikke har været intentionen at pålægge denne gruppe af skat‐
tepligtige. Hensigten har således været, at disse skattepligti‐
ge først ville skulle have anvendt reglerne fra og med ind‐
komståret 2022, hvis der var blevet stillet ændringsforslag
til lovforslagets bestemmelse om virkningstidspunktet.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre §
9, stk. 2, i lov nr. 2226 af 29. december 2020, således at
de indførte regler i virksomhedsskatteloven med henblik på
at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds-
og kapitalafkastordningen får virkning for indkomstår, der
påbegyndes den 1. januar 2021 eller senere.
Med ændringsforslaget rettes der således op på det mang‐
lende ændringsforslag under folketingsbehandlingen af lov
nr. 2226 af 29. december 2020.
Omvendt betyder den foreslåede ændring af § 9, stk. 2,
i lov nr. 2226 af 29. december 2020, at nogle tekniske juste‐
ringer i virksomhedsskatteloven får virkning fra og med 1.
januar 2021 i stedet for indkomstår, der påbegyndes den 1.
januar 2021 eller senere. Ændringen af virkningstidspunktet
for disse tekniske justeringer er dog uden indholdsmæssig
betydning, idet der er tale om en justering, hvorved det
klart fremgår, hvad der forstås ved kapitalafkastgrundlaget i
forskellige sammenhænge.
Provenumæssige konsekvenser
Den med ændringsforslaget foreslåede ændring af virk‐
ningstidspunktet for de ved lov nr. 2226 af 29. december
2020 indførte regler i virksomhedsskatteloven med henblik
på at afskaffe skattefordele ved forældrekøb i virksomheds-
og kapitalafkastordningen er forbundet med et ikke nævne‐
værdigt mindreprovenu. Det bemærkes, at de provenumæs‐
sige konsekvenser ved lov nr. 2226 af 29. december 2020
ved ændringsforslaget bliver som forudsat i lovforslaget til
lov nr. 2226 af 29. december 2020.
Til nr. 6 og 7
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 2, der har sammenhæng med den ændring, der ved lov nr.
788 af 4. maj 2021 er foretaget i kildeskattelovens § 65, stk.
1, 1. pkt.
Til nr. 8
Ved ændringsforslaget foreslås det, at virkningstidspunk‐
tet for lovens § 5, nr. 5, ændres, idet det var en fejl, at
denne bestemmelse var medtaget i det fremsatte lovforslags
§ 12, stk. 2. Derudover er ændringsforslaget en konsekvens
af ændringsforslag nr. 1.
4
Til nr. 9
Det er foreslået i lovforslagets § 12, stk. 3, at den fore‐
slåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på
kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger
m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
6, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar
2023 eller senere.
Det følger endvidere af lovforslagets § 12, stk. 1, at
den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17 og den
foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven
omhandlende skattesatser for investeringsforeninger med
minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 5 c, foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens
§ 3, stk. 1, nr. 19, foreslås at skulle træde i kraft den 1.
juli 2021. For så vidt angår investeringsforeninger med mi‐
nimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.
5 c, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens § 3,
stk. 1, nr. 19, er de foreslåede justeringer alene af lovteknisk
karakter.
Uanset at den foreslåede ændring af selskabsskattelovens
§ 17 og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selska‐
bsskatteloven foreslås at skulle træde i kraft den 1. juli
2021 for foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6, har de reelt ikke nogen effekt, før den
foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster
på kontrolleret gæld samt royalties, der modtages af sådanne
foreninger m.v., træder i kraft på det foreslåede tidspunkt
dvs. indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller
senere.
Det foreslås med ændringsforslaget at affatte lovforsla‐
gets § 12, stk. 3, på ny med henblik på at justere virknings‐
tidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede skattepligt
på udbytter, renter af og kursgevinster på kontrolleret gæld
samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er om‐
fattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, således at
den ved lovforslaget foreslåede skattepligt får virkning fra
og med indkomståret 2023. Det foreslås endvidere med
samme ændringsforslag om at affatte lovforslagets § 12,
stk. 3, på ny at justere virkningstidspunktet for den ved
lovforslaget foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17
og den foreslåede indsættelse af en ny § 18 i selskabsskat‐
teloven omhandlende skattesatser for investeringsforeninger
med minimumsbeskatning, jf. selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 5 c, foreninger m.v., jf. selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 6, og investeringsselskaber, jf. selskabsskattelovens §
3, stk. 1, nr. 19, således at skattesatserne får virkning fra og
med indkomståret 2023.
Det foreslåede ændringsforslag indebærer, at den ved
lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter, renter af og
kursgevinster af kontrolleret gæld samt royalties, der mod‐
tages af foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskatte‐
lovens § 1, stk. 1, nr. 6, den foreslåede ændring af selska‐
bsskattelovens § 17 og den foreslåede indsættelse af en
ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser for
sådanne foreninger m.v., får samme virkningstidspunkt. De
ved lovforslaget foreslåede ændringer får således virkning
fra og med indkomståret 2023 og ikke blot for indkomstår,
der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.
For foreninger m.v., hvis indkomstår følger kalenderåret,
vil ændringsforslaget ikke have nogen betydning, da ind‐
komståret 2023 for disse foreninger m.v. begynder den
1. januar 2023. Derimod vil foreninger m.v. med et bag‐
udforskudt indkomstår allerede kunne påbegynde indkomst‐
året 2023 så tidligt som den 2. april 2022, hvorfor de fore‐
slåede regler for disse foreninger først vil have virkning
fra indkomståret 2024. Med ændringsforslaget om ændring
af virkningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede
skattepligt på udbytter, renter af og kursgevinster på kon‐
trolleret gæld samt royalties, der modtages af foreninger
m.v., ændring af selskabsskattelovens § 17 og indsættelse af
en ny § 18 i selskabsskatteloven omhandlende skattesatser
for sådanne foreninger m.v. vil disse foreslåede ændringer
allerede have virkning for indkomståret 2023 for sådanne
foreninger m.v.
Baggrunden for den foreslåede harmonisering af virk‐
ningstidspunktet for den ved lovforslaget foreslåede skatte‐
pligt på udbytter, renter af og kursgevinster af kontrolleret
gæld samt royalties, der modtages af foreninger m.v., der er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, den ved
lovforslaget foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 17
og indsættelse af en ny § 18 i selskabsskatteloven omhand‐
lende skattesatser for sådanne foreninger m.v., er implemen‐
teringsmæssige hensyn for det offentlige, således at der ikke
skal være forskellige oplysningsskemaer for indkomståret
2023 for foreninger m.v., der er omfattet af selskabsskattelo‐
vens § 1, stk. 1, nr. 6.
I øvrigt skal det bemærkes, at der med ændringsforslaget
ikke ændres på de under lovforslagets § 12, stk. 3, angiv‐
ne bemærkninger omkring virkningstidspunktet i forhold
til udenlandske foreningers indkomstår og tidspunktet for,
hvornår udbytte, royalty og renter af og kursgevinster på
kontrolleret gæld skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
I relation til lovforslagets § 1, nr. 14, hvorefter udenland‐
ske foreninger kan anses for transparente, skal det derfor
bemærkes, at det i forhold til virkningstidspunktet er for‐
eningens indkomstår og ikke deltagernes indkomstår, når
foreningen er transparent, der er afgørende. Det er de danske
regler om indkomstår, der er afgørende for vurderingen.
Retserhvervelsesprincippet er afgørende for, hvornår ud‐
bytte og royalty skal medregnes ved opgørelsen af den skat‐
tepligtige indkomst.
Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedre‐
gel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørel‐
sen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til
den.
Udbytte anses for erhvervet, når det er endeligt vedtaget
på generalforsamlingen. Det er uden betydning, at udbyttet
først udbetales senere. Det vil sige, at foreningerne m.v.
skal medregnes udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, hvis generalforsamlingens endelige beslutning om
udlodning af udbytte ligger i indkomståret 2023. Det vil si‐
ge, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på udbytter
kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men at det
5
afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den
enkelte forening m.v.
Hvornår royalty anses for erhvervet, vil i udgangspunktet
afhænge af den kontrakt, der er indgået mellem de pågæl‐
dende parter, og som fastlægger de kontraktlige forpligtel‐
ser, som partnerne skal opfylde. Hvis f.eks. royalty skal
betales af et løbende salg, vil royalty som udgangspunkt
senest kunne anses for at være erhvervet på det tidspunkt,
hvor den aftalepart, der er fået rettighederne til at sælge
f.eks. musik, modtager betaling for salg heraf. Det vil sige,
at sker salg af musik på en dag omfattet af foreningens
indkomstår 2023, vil den royalty, som skal betales, være
omfattet af de foreslåede ændringer. Det forhold, at der først
på et senere tidspunkt udarbejdes en endelig opgørelse og
betaling, har ikke betydning for erhvervserhvervelsen. Det
vil sige, at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på
royalties kan indtræde så tidligt som den 2. april 2022, men
at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023 begynder for
den enkelte forening m.v.
Renteindtægter skal som hovedregel anses for erhvervet
på det tidspunkt, hvor renten forfalder til betaling – det så‐
kaldte forfaldsprincip. Dette gælder, uanset om renteindtæg‐
terne følger af en negativ eller positiv rente. Det vil sige, at
i forhold til renteindtægter af kontrolleret gæld, der forfalder
til betaling på en dag omfattet af indkomståret 2023 for
den enkelte forening, vil renteindtægten skulle medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige,
at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på renter af
kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som den 2. april
2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret 2023
begynder for den enkelte forening m.v.
Der findes dog en række undtagelser til forfaldsprincip‐
pet, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, hvorefter der skal ske
en periodisering af renteindtægter og -udgifter over den
periode, som de vedrører. I disse tilfælde skal foreninger
m.v., der skal periodisere renteindtægter, alene medregne
renteindtægter af kontrolleret gæld til den skattepligtige ind‐
komst, såfremt disse ifølge periodiseringsprincippet skal an‐
ses for erhvervet i indkomståret 2023, hvilket i praksis kan
være så tidligt som den 2. april 2022, men det afhænger
af, hvornår indkomståret 2023 begynder for den enkelte for‐
ening m.v.
Kursgevinster anses for erhvervet på tidspunktet for ind‐
frielse af den underliggende gæld. Det vil sige, at såfremt
indfrielsen er på en dag omfattet af indkomståret 2023 for
den enkelte forening, vil kursgevinsten skulle medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige,
at den ved lovforslaget foreslåede skattepligt på kursgevin‐
ster på kontrolleret gæld kan indtræde så tidligt som den 2.
april 2022, men at det afhænger af, hvornår indkomståret
2023 begynder for den enkelte forening m.v.
Til nr. 10-12
Ændringsforslagene er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 9.
Til nr. 13 og 14
Ændringsforslagene er en konsekvens af, at der ved lov
nr. 788 af 4. maj 2021 er indsat nye bestemmelser som § 65,
stk. 13 og 14, i kildeskatteloven.
Til nr. 15
Ændringsforslaget er en konsekvens af ændringsforslag
nr. 1.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. april 2021 og var til
1. behandling den 23. april 2021. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 13. oktober
2020 og den 24. marts 2021 disse udkast til udvalget, jf.
SAU alm. del – bilag 13 og 184. Den 14. april 2021 sendte
skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval‐
get.
Ekspertmøde
Udvalget har den 20. januar 2021 afholdt et ekspertmøde
om lovforslaget. Materiale fra ekspertmødet er omdelt som
bilag 7 og 9-11.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet
har den 18. maj 2021 foretaget en teknisk gennemgang af
dele af lovforslaget over for udvalget. Materialet er omdelt
som bilag 14.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 16 bilag på lovfor‐
slaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 41 spørgsmål
til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren
har besvaret spørgsmål 1-29, 32, 33, 35, 37 og 39. Udvalget
forventer, at ministeren besvarer de resterende spørgsmål
inden 2. behandling af lovforslaget.
6
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V)
Kenneth Mikkelsen (V) nfmd. Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF)
Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Nye Borgerlige, Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 7
7