L 204: Forslag til lov om ændring af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, lov om tobaksvarer m.v., lov om elektroniske cigaretter m.v. og forskellige andre love. (Ændring af journalføringsreglerne, reaktionsmulighed ved manglende betaling af registreringsgebyr på tatoveringsområdet og supplerende bestemmelser i tilknytning til markedsovervågningsforordningen samt lovtekniske ændringer i psykiatriloven og strålebeskyttelsesloven).

Formålet med lovforslaget er at foretage en række ændringer på flere områder inden for sundhedslovgivningen. Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om følgende: Ændring af journalføringsreglerne, som skal understøtte korrekt og rettidig journalføring i sundhedsvæsenet, mere fleksible rammer for overtagelse af patientjournaler på tværs af faggrupper inden for tandbehandlingsområdet samt muligheden for at få adgang til patientjournaler, når klinikker m.v. lukker og journalerne ikke efter reglerne overdrages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Oprettelse af en ordning, der gør det muligt at fratage en tatovørs ret til at tatovere i erhvervsmæssigt øjemed, hvis den pågældende tatovør ikke opretholder sin registrering eller betaler gebyr i henhold til registrerings- og tilsynsordningen i tatoveringsloven. Beføjelser til kontrol af produkter omfattet af lov om tobaksvarer m.v. og lov om elektroniske cigaretter m.v., der giver Sikkerhedsstyrelsen hjemmel til kontrol under skjult identitet og til at få blokeret adgang til onlinegrænseflader, der sælger farlige og ulovlige produkter. Tilsynshjemmel hos Sikkerhedsstyrelsen i forhold til markedsføringsforbuddet af elektroniske cigaretter, genopfyldningsbeholdere og smagsstoffer til brug i elektroniske cigaretter. Lovtekniske ændringer i psykiatriloven og strålebeskyttelsesloven. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 97 (S, V, DF, SF, RV, EL, KF, NB, LA, KD, Inger Støjberg (UFG), Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2021-06-01T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2021-06-01T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2021-05-25T13:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

    Resultat: ikke vedtaget

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2021-05-25T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2021-05-18T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2021-05-18T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2021-05-13T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2021-05-11T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2021-05-07T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2021-04-23T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2021-04-16T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2021-03-26T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2021-03-26T00:00:00.000Z

Dokumenter

Ældre dokumenter vises muligvis ikke