L 109: Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige andre love. (Ændringer som følge af PEPP-forordningen, ændring af reglerne for outsourcing og præcisering af reglerne om forsikringsmægleres uafhængighed).

Lovforslaget går ud på at gennemføre ændringer af en række love med det formål at sikre efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20 juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-forordningen). Ændringerne indebærer bl.a., at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at påse overholdelsen af PEPP-forordningen, og at overtrædelser af en række af forordningens bestemmelser strafbelægges. Desuden ændres reglerne for finansielle virksomheders outsourcing af aktiviteter på baggrund af sektorens ønske om klarere regulering på outsourcingområdet, som det blev anbefalet i rapporten "Eftersyn af den finansielle regulering" fra april 2018. Ændringerne skal også sikre, at de danske regler om outsourcing bringes i overensstemmelse med nye retningslinjer om outsourcing fra European Banking Authority (EBA), og at reglerne for forsikringsvirksomheders outsourcing ensartes på hele virksomhedsområdet, så de følger Solvens II-reglerne. Derudover præciseres reglerne om forsikringsformidleres uafhængighed i lov om forsikringsformidling med henblik på at styrke klarheden af uafhængighedsprincippet for forsikringsformidlere, der betegner sig som uafhængige. Endelig foretages der en række mindre ændringer i den finansielle lovgivning. Loven skal træde i kraft den 1. jul 2020, idet en række af ændringerne dog skal træde i kraft tidligere.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, Sikandar Siddique (UFG), Susanne Zimmer (UFG) og Uffe Elbæk (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2020-05-12T00:00:00.000Z

    For: 50

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2020-05-12T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2020-05-07T00:00:00.000Z

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2020-05-07T00:00:00.000Z

  • Ændringsforslag nr. 7 af 30.04.2020 uden for betænkningen af erhvervsministeren (Simon Kollerup)
    2020-04-30T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2020-04-23T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2020-03-12T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2020-03-12T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2020-03-09T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2020-03-06T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2020-02-28T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2020-02-18T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2020-02-05T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2020-02-05T00:00:00.000Z

Dokumenter

Ældre dokumenter vises muligvis ikke