L 109 - svar på spm. 11 om efter hvilken anden lovgivning investeringsforvaltningsselskaber i forvejen er undergivet regulering i forhold til outsourcing, fra erhvervsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
ERU L 109 - svar på spm. 11.docx
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l109/spm/11/svar/1640346/2159338.pdf
ERHVERVSMINISTEREN 6. marts 2020 ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax. 33 12 37 78 CVR-nr. 10092485 EAN nr. 5798000026001 em@em.dk www.em.dk Folketingets Erhvervsudvalg Besvarelse af spørgsmål 11 ad L 109 stillet af udvalget den 28. februar 2020 efter ønske fra Mona Juul (K). Spørgsmål: Ministeren bedes redegøre for, efter hvilken anden lovgivning investe- ringsforvaltningsselskaber i forvejen er undergivet regulering i forhold til outsourcing, og begrunde hvorfor ministeren finder det nødvendig også at omfatte disse selskaber af de i lovforslaget foreslåede regler om outsour- cing med den konsekvens, at investeringsforvaltningsselskaber herefter skal efterleve op til tre forskellige regelsæt i forhold til outsourcing. Her- under bedes oplyst, om der er tale om en overimplementering af PEPP- forordningen. Svar: Outsourcing af forskellige aktiviteter i et investeringsforvaltningsselskab vil være underlagt forskellige regelsæt afhængigt af, hvilke aktiviteter, in- vesteringsforvaltningsselskabet har valgt at udøve. Det afspejler strukturen i den bagvedliggende EU-regulering. Den enkelte aktivitet, der outsources, vil imidlertid kun være underlagt ét regelsæt. For eksempel vil et investeringsforvaltningsselskab, der outsour- cer en aktivitet i sin administration af en investeringsforening, være under- lagt reglerne i lov om investeringsforeninger m.v. Investeringsforvaltningsselskaber kan administrere danske UCITS (Under- takings for Collective Investment in Transferable Securities). Danske UCITS er investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber for investering med kapital, der er variabel) og værdipapirfonde. Herudover kan et inve- steringsforvaltningsselskab også vælge at få tilladelse som forvalter af al- ternative investeringsfonde (FAIF). Investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), vil være omfattet af de regler om out- sourcing (delegation), der følger af UCITS-direktivet, og som er implemen- teret i §§ 48 og 64-66 i lov om investeringsforeninger m.v., og §§ 102-105 i lov om finansiel virksomhed. Erhvervsudvalget 2019-20 L 109 endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt 2/2 Investeringsforvaltningsselskaber, der har valgt også at få tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde (FAIF), er omfattet af de gene- relle regler om delegation (outsourcing) i §§ 38-44 i FAIF-loven, hvis det delegerede forhold vedrører de forvaltede alternative investeringsfonde. Investeringsforvaltningsselskaber vil herudover blive omfattet af reglerne om outsourcing i den foreslåede § 72 a i lov om finansiel virksomhed. Hovedindholdet i § 72 a i lov om finansiel virksomhed vil, som det også allerede er tilfældet i dag, blive udmøntet i en bekendtgørelse. Regulerin- gen i bekendtgørelsen forventes at regulere den outsourcing for de omfat- tede virksomheder, der ikke er reguleret af andre regler på det finansielle område. Jeg mener, det er hensigtsmæssigt at fastholde det nuværende beskyttelses- niveau for investorer m.v. Derfor foreslås det med lovforslaget at videre- føre den gældende retstilstand, således at investeringsforvaltningsselska- bers outsourcing, der ikke er reguleret andetsteds, fortsat reguleres efter de samme regler for outsourcing, som gælder for de fleste andre finansielle virksomheder. Det er i øvrigt vurderingen, at investeringsforvaltningsselskaber kun i be- grænset omfang outsourcer opgaver, der vil falde ind under den bekendt- gørelse, der vil udstedt med hjemmel i § 72 a. Byrderne for selskaberne ved at fastholde det nuværende beskyttelsesniveau vurderes derfor at være me- get beskedne. Den foreslåede regulering af outsourcing er ikke relateret til PEPP-forord- ningen, men er afledt af retningslinjer for outsourcing, der er udstedt af EBA (European Banking Authority). Med venlig hilsen Simon Kollerup