L 191: Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Styrket indsats for kredsretterne m.v.).

Loven har til formål at gennemføre en række ændringer af retsplejeloven for Grønland med henblik på at nedbringe mængden af ophobede sager ved kredsretterne og at sikre, at sager ved retterne i Grønland på sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstider og med den fornødne kvalitet. De ændringer, som iværksættes, er følgende: - Obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle civile sager bortset fra en række familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager, - øget mulighed for midlertidig beskikkelse af kredsdommere og - udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere. Baggrunden for loven er, at det gennem længere tid har været vanskeligt at rekruttere faste, uddannede kredsdommere til de grønlandske kredsretter. Rekrutteringsproblemerne har bl.a. medvirket til, at der ligger et stort antal verserende sager ved kredsretterne, som afventer domstolsbehandling.

Vedtaget 107 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF) 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget

Aktører

Sagstrin

  • 3. behandling
    2014-06-11T07:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2014-06-11T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2014-06-04T13:00:00.000Z

  • Betænkning
    2014-05-27T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2014-05-20T11:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2014-04-30T13:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2014-04-30T00:00:00.000Z

Dokumenter