L 191 - svar på spm. 6 om, hvor stor en sagspukkel er acceptabel for ministeren på længere sigt, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kredsretterne
m.v.) (L 191), som Folketingets Grønlandsudvalg har stillet til justitsmini-
steren den 21. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Doris Jakob-
sen (SIU).
Karen Hækkerup
/
Frederik Gammeltoft
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 23. maj 2014
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Eva Katrine Barnholdt
Sagsnr.: 2014-0037-0079
Dok.: 1179012
Grønlandsudvalget 2013-14
L 191 endeligt svar på spørgsmål 6
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 6 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af retsplejelov for Grønland (Styrket indsats for kreds-
retterne m.v.) (L 191):
”Hvilket niveau forventer ministeren, at sagspuklen har, når de
ekstra ressourcer er brugt om tre år? Hvor stor en sagspukkel
er acceptabel for ministeren på længere sigt?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmål 6 indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, som bl.a. har anført følgende:
”Retten i Grønland har i samarbejde med kredsretterne og Domstols-
styrelsen som led i forberedelserne til den ekstraordinære indsats ved
kredsretterne foretaget beregninger af, hvad der må anses for at være
en rimelig sagsbehandlingstid inden for en række forskellige sagsty-
per.
På baggrund af disse beregninger er der opstillet mål for, hvad der
må anses for at udgøre en normalbeholdning inden for de forskellige
sagstyper, det vil sige, hvad sagsbeholdningen skal nedbringes til,
for at det er realistisk at overholde de beregnede sagsbehandlingsti-
der.
Når normalbeholdningerne for de forskellige sagstyper lægges sam-
men, giver det en normalbeholdning på omkring 3.000 sager. Dette
skøn er baseret på, at der ikke sker en stigning eller et fald i antallet
af modtagne sager. Modtages der et væsentligt større sagsantal, som
øger antallet af verserende sager, vil det – selvom sagsbehandlingsti-
derne holdes på et rimeligt niveau – føre til en stigning i antallet af
verserende sager.
Pr. 1. januar 2014 var der 6.347 verserende sager ved kredsretterne i
Grønland.
Arbejdsgruppens foreløbige skøn er, at task forcen vil kunne afslutte
omkring 1.300 sager under den ekstraordinære indsats.
Skønnet er forbundet med betydelig usikkerhed, idet faktorer såsom
eksempelvis sproglige vanskeligheder, behov for tolk, fraværet af
egentlige IT-sagsbehandlingssystemer, vejrlig og mødekultur kan få
betydning for sagsafviklingen. Hertil kommer, at det er en forudsæt-
ning, at domsmænd samt bisiddere og forsvarere kan møde i øget
omfang. Det faktiske antal afsluttede sager kan derfor blive lavere el-
ler højere.
Hvis der tages udgangspunkt i sagsbeholdningen pr. 1. januar 2014,
vil den ekstraordinære indsats ved kredsretterne – alt andet lige -
3
nedbringe kredsretternes sagsbeholdning til ca. 5.000 sager i 2016.
Det svarer til ca. 2.000 sager mere end den beregnede normalbe-
holdning.
Task forcens indsats er dog blot en af flere faktorer af betydning for,
hvordan sagsbeholdningen – og dermed sagspuklen – forventes at
være i 2016. Det er af afgørende betydning, at der bliver et stabilt
sagsflow ved kredsretterne, der sikrer en løbende balance mellem an-
tallet af modtagne og afsluttede sager, idet sagsbeholdningen stiger,
hvis denne balance ikke er til stede.
Der pågår en indsats om uddannelse af yderligere kredsdommere,
som er afgørende i forhold til at sikre stabil drift. Herudover forven-
tes der i de kommende år at indkomme et ekstra antal sager ved
kredsretterne afledt af de såkaldt juridisk faderløse børn. Endvidere
er det endnu uvist, hvordan den såkaldte storskalalov vil påvirke
sagstilgangen ved Grønlands Domstole. Disse forhold er ligeledes en
årsag til, at det er forbundet med betydelige vanskeligheder at skøn-
ne over, hvordan sagspuklen vil være om to år.
Domstolsstyrelsen og dommeren ved Retten i Grønland følger lø-
bende udviklingen i sagsbunkerne og vil overveje behovet for yder-
ligere tiltag, der kan medvirke til at bringe sagsbunkerne ned, hvis de
initiativer, der allerede er taget eller planlagt, ikke har den nødvendi-
ge effekt.”