Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)
Forslag
til
Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
(Styrket indsats for kredsretterne m.v.)
§ 1
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008,
som ændret ved lov nr. 1388 af 23. december 2012,
foretages følgende ændringer:
1. I § 16 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Som midlertidig kredsdommer kan derudover be-
skikkes en fast dommer eller fuldmægtig ved de almindelige
danske domstole.«
2. I § 17, stk. 3, ændres »5 år« til: »8 år«.
3. I § 18, stk. 2, ændres »2 år« til: »5 år«.
4. I § 20, stk. 3, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-6«.
5. I § 20 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Hjælpedommere kan i særlige tilfælde meddeles
beskikkelse til at foretage hovedforhandling.«
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
6. I § 20, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 7, 3. pkt., ændres »3
år« til: »6 år«.
7. § 55 affattes således:
Ȥ 55. Kredsretterne er 1. instans for kriminalsager, jf.
§ 54, nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om umyndiggø-
relse og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssager, jf. § 54,
nr. 5, ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr.
6, notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søforklaringer, jf.
§ 54, nr. 12, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgiv-
ningen er henlagt til Retten i Grønland som 1. instans.«
8. I § 57 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf.
§ 54, nr. 1, sager om prøvelse af administrativt bestemt fri-
hedsberøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption
uden samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring
ved krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg
og prøvelse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registre-
ringsvirksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse
af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den
ikke kan foretages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13,
optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en verseren-
de sag, jf. § 54, nr. 14, og andre sager, som i medfør af lov-
givningen er henlagt til domstolene, jf. § 54, nr. 15.«
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
9. I § 57, stk. 1, som bliver stk. 2, indsættes efter »behand-
ler«: »derudover«.
10. Kapitel 22 ophæves.
11. I § 292, stk. 3, ændres »kredsretten på det sted, hvor den
pågældende opholder sig« til: »Retten i Grønland«.
12. I § 293, stk. 2, og § 296, stk. 2 og 3, ændres »Kredsdom-
meren« til: »Retten«.
13. I § 295, stk. 3, 2. pkt., og § 297, 1. pkt., ændres »kreds-
dommeren« til: »retten«.
14. I § 747, stk. 1, ændres »hidtil« til: »tidligere«, og »2016«
ændres til: »2018«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 7-13, finder ikke anvendelse på
sager, som er indbragt for kredsretterne inden lovens ikraft-
træden, og som har været undergivet realitetsbehandling ved
kredsretterne. På disse sager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2013-14
Justitsmin., j.nr. 2013-304-0155
AA007869
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
1.2. Lovforslagets indhold
2. Gældende ret
2.1. Den grønlandske retskredsstruktur
2.1.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010
2.1.2. Kommunalreformen fra 2009
2.1.3. Retskredsændringen fra 2013
2.2. Kredsretterne
2.2.1. Kredsdommerordningen
2.2.2. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer eller hjælpedommer
2.2.3. Særligt om behandlingen af visse inkassosager
3. Sagsbehandlingskapaciteten ved kredsretterne
3.1. Rådet for Grønlands Retsvæsens overvejelser
3.2. Midler til oprettelse af en task force
4. Justitsministeriets overvejelser
4.1. Udnævnelse af personer med juridisk bachelor-eksamen som kredsdommer
4.2. Overførelse af en række civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland
4.3. Øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere kredsdommere mv.
4.4. Udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere
4.5. Mulighed for midlertidig beskikkelse af danske domstolsjurister
4.6. Afskaffelse af inkassoprocessen
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder mv.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1. Lovforslagets baggrund
Det har gennem længere tid været meget vanskeligt at re-
kruttere faste, uddannede kredsdommere til de grønlandske
kredsretter, idet kredsen af potentielle kredsdommere er me-
get lille. Rekrutteringsproblemerne har bl.a. medvirket til, at
der i dag ligger et stort antal verserende sager ved kredsret-
terne (sagsbunkerne), som afventer domstolsbehandling.
Med virkning fra den 1. januar 2013 er antallet af retskredse
i Grønland blevet reduceret fra 18 til 4, hvilket har til formål
at skabe bedre rammer for at kunne rekruttere velkvalifice-
rede, fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt
udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og
acceptable sagsbehandlingstider.
Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at der her-
udover er behov for at tage en række initiativer med henblik
på at afhjælpe rekrutteringsproblemerne hos kredsretterne
og få afviklet det store antal verserende sager, der i dag lig-
ger hos kredsretterne (sagsbunkerne).
Det må endvidere lægges til grund, at kredsdommerne reelt
ikke har tid til at behandle ret mange andre civile sager end
familieretlige sager, og at kredsdommerne på den baggrund
generelt kan have vanskeligt ved at opnå de nødvendige for-
udsætninger for at kunne afgøre civile tvister på de mange-
artede lovgivningsområder, som civilretten dækker over, på
et ønskeligt kvalitetsniveau.
Spørgsmålet om forholdene for de grønlandske kredsretter
har – på anmodning fra justitsministeren – været drøftet af
Rådet for Grønlands Retsvæsen i august 2013, der i den for-
bindelse er fremkommet med en række anbefalinger til nye
initiativer, som har dannet grundlag for lovforslaget.
1.2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændrin-
ger af retsplejeloven for Grønland med henblik på at ned-
bringe mængden af ophobede sager ved kredsretterne og
sikre, at sager ved retterne i Grønland på sigt kan behandles
inden for rimelige sagsbehandlingstider og med den fornød-
ne kvalitet.
2
De ændringer, som foreslås gennemført, drejer sig overord-
net om
1) obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle
civile sager, bortset fra navnlig en række familieretlige
sager, faderskabssager og skiftesager,
2) øget mulighed for midlertidig beskikkelse af kredsdom-
mere, herunder indførelse af mulighed for midlertidig
beskikkelse af danske domstolsjurister, og
3) udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedom-
mere.
Justitsministeriet finder, at der er behov for at tage en række
initiativer med henblik på at nedbringe sagspuklen ved de
grønlandske kredsretter. Samtidig tillægger Justitsministeri-
et princippet om nærhed i den grønlandske retspleje central
vægt. Bl.a. på den baggrund vil Justitsministeriet senest in-
den udgangen af 2017 bede Rådet for Grønlands Retsvæsen
om at foretage en vurdering af kredsretternes forhold og er-
faringerne med den foreslåede overførsel af de civile sager
til Retten i Grønland. Justitsministeren vil endvidere bede
rådet om at overveje, om der er grundlag for helt eller del-
vist at føre sagerne tilbage til kredsretterne.
2. Gældende ret
2.1. Den grønlandske retskredsstruktur
2.1.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010
Folketinget vedtog i foråret 2008 en række lovforslag, der
havde til formål at gennemføre en omfattende reform af det
grønlandske retsvæsen, herunder en ny retsplejelov for
Grønland (lov nr. 305 af 30. april 2008), som trådte i kraft
den 1. januar 2010.
Reformen byggede i det væsentlige på anbefalingerne fra
Den Grønlandske Retsvæsenskommission i betænkning
nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen.
Baggrunden for nedsættelsen af kommissionen var navnlig,
at det grønlandske samfund siden tilblivelsen af det hidtidi-
ge lovgrundlag for retsvæsenet havde gennemgået en mark-
ant udvikling. Samfundsforholdene var blevet mere kompli-
cerede bl.a. i takt med, at befolkningen i stigende grad var
blevet koncentreret i byerne, og at der havde været en inten-
siv udvikling af erhvervslivet. Bl.a. disse sociale forandrin-
ger førte til, at forudsætningerne for den hidtidige indretning
af det grønlandske retsvæsen havde ændret sig væsentligt.
Reformen sigtede således mod at gøre den grønlandske rets-
plejeordning mere tidssvarende og i stand til at imødekom-
me kravene fra det moderne grønlandske samfund. Den nye
retsplejeordning blev udformet med udgangspunkt i reglerne
i den danske retsplejelov, dog således at der i væsentlig grad
blev taget hensyn til de grønlandske forhold.
Begrundelsen for, at Grønland i sin tid fik sin egen retspleje-
lov, var et ønske om at få et system, der passede til et særde-
les stort geografisk område med en lille og meget spredt be-
folkning. Ønsket var også, at alle borgere, danske som grøn-
landske, skulle ligestilles, og at alle skulle kunne forstå rets-
handlingerne sprogligt og indholdsmæssigt. Der blev derfor
i alle de daværende kommuner oprettet en kredsret, hvor af-
gørelserne skulle træffes af personer, der tilhørte lokalsam-
fundet, dvs. af lægfolk.
I forbindelse med reformen blev den hidtidige retskreds-
struktur i Grønland bibeholdt, således at den oprindelige op-
deling i 18 retskredse fastlagt med udgangspunkt i de grøn-
landske kommunegrænser blev videreført.
2.1.2. Kommunalreformen fra 2009
Med landstingslov nr. 15 af 5. december 2008 om Grøn-
lands inddeling i landsdele og kommuner blev de hidtidige
18 kommuner i Grønland sammenlagt til 4 nye storkommu-
ner. Kommunesammenlægningen trådte i kraft den 1. januar
2009.
2.1.3. Retskredsændringen fra 2013
I forbindelse med høringen over lovforslaget bag reformen
af det grønlandske retsvæsen i 2010 oplyste Grønlands selv-
styre på baggrund af udtalelser fra landsdommeren i Grøn-
land, Kredsdommerforeningen og Politimesteren i Grøn-
land, at disse myndigheder fandt, at en form for regionalise-
ring af retskredsene ville være hensigtsmæssig.
Justitsministeriet tilkendegav på den baggrund, at ministeri-
et ville anmode Rådet for Grønlands Retsvæsen (etableret
som led i reformen af det grønlandske retsvæsen, jf. § 742 i
den grønlandske retsplejelov) om som sin første opgave at
overveje, om der i lyset af de modsatrettede hensyn, der gør
sig gældende, var anledning til at gennemføre en yderligere
regionalisering, som ville indebære færre retskredse. Der
henvises til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslag nr. L 34 (Folketingsåret 2007-08 (2. samling)).
Rådet for Grønlands Retsvæsen fandt det efter en samlet
vurdering rigtigst, at man som opfølgning på den grønland-
ske kommunalreform med etablering af 4 nye storkommu-
ner tog skridtet fuldt ud og gennemførte en regionalisering
også af de grønlandske kredsretter. Rådet fandt således, at
der burde tages skridt til at ændre den grønlandske retspleje-
lov med henblik på etablering af 4 nye kredsretter svarende
til de 4 grønlandske storkommuner.
Ved lov nr. 1388 af 23. december 2012 om ændring af rets-
plejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland
m.v.) blev de tidligere 18 retskredse i Grønland herefter er-
stattet af 4 nye kredse, som er fastlagt med udgangspunkt i
den nuværende kommuneinddeling i Grønland.
Baggrunden for ændringen var, at en reduktion af antallet af
retskredse fra 18 til 4 fandtes at ville indebære en faglig og
kompetencemæssig styrkelse af kredsretterne og kredsdom-
merne, idet der ved at samle kredsdommerne i storkredse
kunne skabes grundlag for at etablere et stærkt, inspirerende
og udviklende fagligt miljø blandt kredsdommerne. Rets-
kredsreformen indebærer således, at kredsdommerne i stedet
3
for at sidde hver for sig i de enkelte grønlandske byer kan
sidde samlet med mulighed for at udveksle og indsamle vi-
den og erfaring fra hinanden.
Hensigten med regionaliseringen af retskredsene var således
bl.a. at gøre det lettere at rekruttere velkvalificerede, fuld-
tidsansatte kredsdommere og skabe høj kvalitet i sagsbe-
handlingen samt acceptable sagsbehandlingstider.
Den nærmere fastlæggelse af de grønlandske retskredse
fremgår af bekendtgørelse nr. 1428 af 23. december 2012
om Grønlands inddeling i retskredse.
2.2. Kredsretterne
2.2.1. Kredsdommerordningen
2.2.1.1. Efter § 1 i retsplejelov for Grønland er de alminde-
lige domstole kredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands
Landsret og Højesteret.
Domstolenes opgaver og kompetence er ifølge lovens § 54
at behandle
1) civile retssager,
2) kriminalsager,
3) skiftesager,
4) sager om umyndiggørelse og lavværgemål,
5) faderskabssager,
6) ægteskabs- og forældremyndighedssager,
7) sager om prøvelse af administrativt bestemt friheds-
berøvelse,
8) sager om prøvelse af beslutning om adoption uden
samtykke,
9) sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af imma-
terialrettigheder, arrest, tvangssalg og prøvelse af fo-
gedforretninger,
10) registreringsvirksomhed (tinglysning),
11) notarialforretninger,
12) søforklaringer,
13) udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsple-
jen, for så vidt den ikke kan foretages af rigsombuds-
manden,
14) optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en ver-
serende retssag, og
15) andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt
til domstolene.
Kredsretterne er første instans for alle sager, der ikke ved
lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til
Retten i Grønland som første instans, jf. § 55 i retsplejelov
for Grønland.
Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov, lands-
tingslov eller landstingsforordning er henlagt til denne dom-
stol som første instans, jf. lovens § 57, stk. 1. Ifølge § 57,
stk. 2, behandler Retten i Grønland endvidere de sager, som
i medfør af § 56 i retsplejelov for Grønland er henvist fra
kredsretterne. Ifølge § 56 skal kredsdommeren henvise en
sag til behandling ved Retten i Grønland, hvis 1) sagen an-
går særlig vanskelige faktiske eller retlige spørgsmål, 2)
sagen er af principiel karakter, eller 3) sagen har særlig ind-
gribende betydning for en part (gælder dog ikke for krimi-
nalsager).
Det fremgår af § 202 i retsplejelov for Grønland, at parterne
i civile sager kan aftale, at en retssag, som hører under Ret-
ten i Grønland, skal behandles af kredsretten. Kredsretten
kan dog uanset sådan en aftale henvise sagen til Retten i
Grønland efter lovens § 56.
Retten i Grønland har i medfør af § 6, stk. 1, i retsplejelov
for Grønland hovedtingsted i Nuuk. Retten kan dog i nød-
vendigt omfang sættes også på kredsretternes tingsteder.
Retten i Grønland kan efter § 6, stk. 2, beslutte at sætte ret-
ten uden for de sædvanlige tingsteder.
Grønlands Landsret behandler de sager, der er afgjort af en
kredsret eller af Retten i Grønland som første instans, og
som kan indbringes for landsretten som anden instans efter
reglerne i retsplejelov for Grønland. Ligesom Retten i Grøn-
land har Grønlands Landsret hovedtingsted i Nuuk, men og-
så landsretten kan i nødvendigt omfang sættes på kredsret-
ternes tingsteder, jf. § 8, stk. 1, i retsplejelov for Grønland.
Endvidere kan også Grønlands Landsret beslutte at sætte ret-
ten uden for de sædvanlige tingsteder, jf. § 8, stk. 2, jf. § 6,
stk. 2.
Højesteret behandler sager, der er afgjort af Grønlands
Landsret som anden instans, og som med Procesbevillings-
nævnets tilladelse kan indbringes for Højesteret som tredje
instans efter reglerne i retsplejelov for Grønland.
2.2.1.2. Hver kredsret består af en eller flere kredsdomme-
re. Samme person kan udnævnes som kredsdommer for flere
kredsretter ad gangen. Ved afgørelsen heraf skal der ud over
sagsantallet lægges betydelig vægt på, om kredsens egenart
og de trafikale forhold gør en sådan ordning forsvarlig.
Både dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren
ved Grønlands Landsret samt fuldmægtige ved de to dom-
stole skal have bestået juridisk kandidateksamen. Et tilsva-
rende krav gælder ikke for kredsdommerne, og den grøn-
landske retsplejeordning har siden indførelsen været kende-
tegnet ved, at kredsretterne er rene lægmandsdomstole.
2.2.1.3. Forud for reformen af det grønlandske retsvæsen i
2010 blev hvervet som kredsdommer varetaget som deltids-
beskæftigelse og uden krav om særlige uddannelsesmæssige
kvalifikationer.
For at sikre den væsentlige faglige styrkelse af kredsretter-
ne, som der fandtes at være behov for, blev der imidlertid
med reformen indført regler om, at kredsdommerne skal
gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse, og at de her-
efter skal ansættes i faste stillinger.
I overensstemmelse hermed følger det af § 12, stk. 2, i rets-
plejeloven for Grønland, at endelig udnævnelse som kreds-
dommer først kan ske, når vedkommende efter ansættelse
4
som kandidat til en kredsdommerstilling har gennemgået en
særlig kredsdommeruddannelse.
Uddannelseskravet kan i særlige tilfælde fraviges, jf. stk. 3.
Kredsdommerne skal være uberygtede og opfylde betingel-
serne for valgret til kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 12,
stk. 1. Ved ansættelse af kandidater til kredsdommerstillin-
ger og ved udnævnelse af kredsdommere skal der ud over
personlige og faglige kvalifikationer lægges vægt på, om
den pågældende har kendskab til de lokale forhold i rets-
kredsen, jf. § 12, stk. 4.
Som eksempel på tilfælde, hvor der kan være grundlag for at
fritage en person helt eller delvis fra kravet om uddannelse,
er i forarbejderne til § 12 nævnt, at den pågældende har be-
stået juridisk embedseksamen. Det nævnes samtidig, at det i
praksis formentlig vil følge af kravet om lokalkendskab i
stk. 4, at det som udgangspunkt alene kommer på tale at ud-
nævne en grønlandsksproget jurist som kredsdommer.
Kredsdommere udnævnes af Domstolsstyrelsen efter indstil-
ling fra Dommerrådet, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 2.
Udnævnte kredsdommere ansættes i faste stillinger som tje-
nestemænd.
Ansættelsen som tjenestemand i Grønland sker i henhold til
reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lov
nr. 574 af 5. august 1991 som ændret ved lov nr. 51 af 23.
december 2004.
2.2.2. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer eller hjæl-
pedommer
2.2.2.1. Forud for reformen indebar kredsdommerordningen,
at hvervet som kredsdommer var et borgerligt ombud, og de
fleste kredsdommere havde et andet arbejde ved siden af.
Som anført ovenfor under pkt. 2.2.1.3 indebar reformen
bl.a., at kredsdommere nu skal gennemgå en særlig kreds-
dommeruddannelse og herefter ansættes i faste stillinger.
Der forventedes dog ved gennemførelsen af reformen, at der
ville forløbe noget tid efter reformens ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2010, før der var et tilstrækkeligt antal uddannede
kredsdommere til, at samtlige faste kredsdommerstillinger
kunne besættes. Derfor fandtes det nødvendigt at lade hidti-
dige kredsdommere, der ikke ønskede ansættelse i en fast
stilling, fortsætte deres kredsdommergerning i en over-
gangsperiode.
På den baggrund findes der i § 747 i retsplejeloven for
Grønland en overgangsbestemmelse om midlertidig beskik-
kelse af personer, som forud for den 1. januar 2010 virkede
som kredsdommere, og som i øvrigt er uberygtede og opfyl-
der betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen.
En person, der tidligere har virket som kredsdommer, og
som er beskikket som midlertidig kredsdommer efter be-
stemmelsen i § 747, vil kunne virke som kredsdommer, ind-
til en fast kredsdommer udnævnes i stillingen, eller en
kredsdommerkandidat beskikkes som midlertidig kredsdom-
mer, jf. bestemmelsens stk. 2.
I sin oprindelige form indebar bestemmelsen endvidere, at
personer, som forud for ikrafttrædelsen af den nye retspleje-
lov for Grønland den 1. januar 2010 havde virket som kreds-
dommere, kunne beskikkes som midlertidige kredsdommere
i indtil 3 år fra ikrafttrædelsesdatoen.
Samtidig med retskredsændringen i 2013 blev overgangs-
ordningen forlænget, således at den nu løber til den 1. januar
2016. Bestemmelsen giver fortsat kun mulighed for midler-
tidig beskikkelse af personer, der virkede som kredsdomme-
re op til overgangsordningens ikrafttræden den 1. januar
2010.
Baggrunden for forlængelsen var, at det har vist sig meget
vanskeligt at rekruttere faste kredsdommere, som har gen-
nemgået den særlige kredsdommeruddannelse. Herom hen-
vises nærmere til pkt. 3 nedenfor.
2.2.2.2. Ud over denne særlige overgangsordning findes der
i retsplejeloven for Grønland også en række almindelige be-
stemmelser om midlertidig beskikkelse som kredsdommer.
Midlertidig beskikkelse som kredsdommer meddeles af
dommeren ved Retten i Grønland, jf. lovens § 16, stk. 1.
Midlertidig beskikkelse som kredsdommer forudsætter, at
den, der beskikkes, har tilsvarende kvalifikationer som en
udnævnt kredsdommer.
På den baggrund kan udnævnte kredsdommere og fuldmæg-
tige ved Retten i Grønland således i medfør af lovens § 16,
stk. 2, midlertidigt beskikkes som kredsdommere, ligesom
en kandidat til en kredsdommerstilling kan beskikkes som
midlertidig kredsdommer, når den pågældende har gennem-
gået en grundlæggende del af kredsdommeruddannelsen, el-
ler når vedkommende er blevet fritaget for kredsdommerud-
dannelsen, jf. § 16, stk. 3.
Efter § 17, stk. 1, kan der meddeles midlertidig beskikkelse
som kredsdommer, når det er nødvendigt ved ledighed i en
stilling eller ved en fast kredsdommers forfald. Den midler-
tidige beskikkelse bortfalder, når den ledige stilling besæt-
tes, eller forfaldsgrunden ophører med at bestå, jf. § 17, stk.
4, og en stilling som kredsdommer kan i intet tilfælde holdes
midlertidigt besat i mere end 5 år, jf. § 17, stk. 3.
Herudover kan der meddeles beskikkelse som yderligere
kredsdommer ved en kredsret, når kredsrettens forhold tilsi-
ger det, eller når uddannelsesmæssige hensyn taler for det,
jf. § 18, stk. 1. Denne bestemmelse giver således bl.a. mu-
lighed for midlertidigt at beskikke yderligere en kredsdom-
mer, hvis arbejdsmængden ved en kredsret tilsiger det. Mid-
lertidig beskikkelse som yderligere kredsdommer kan i intet
tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år, jf. § 18, stk. 2.
Midlertidig beskikkelse som kredsdommer, herunder af
fuldmægtige ved Retten i Grønland, kan således bl.a. ske
5
med henblik på at nedbringe antallet af verserende sager i en
periode, hvor der er større sagspukler, der skal afvikles, jf.
herved adgangen til at udnævne yderligere kredsdommere i
§ 17.
Herudover findes der også i lovens § 20 en bestemmelse om
midlertidig beskikkelse som hjælpedommer. Det følger af
denne bestemmelse, at der kan ske midlertidig beskikkelse
som hjælpedommer, når det er nødvendigt ved ledighed i en
stilling eller ved en kredsdommers forfald, og det ikke har
været muligt at beskikke en midlertidig kredsdommer.
Mens der for både udnævnte og midlertidige kredsdommere
gælder et uddannelseskrav (som der dog kan dispenseres
fra), gælder der for hjælpedommerne ingen uddannelses-
krav.
Muligheden for at beskikke hjælpedommere hænger sam-
men med de uddannelseskrav, som gælder for kredsdom-
merne. Det fremgår således af forarbejderne til § 20, at det
på grund af uddannelseskravene kan frygtes, at kredsdom-
merstillinger i visse perioder kan være ubesatte, og for at
sikre, at visse mindre sager eller hastende sager i sådanne
tilfælde alligevel kan blive behandlet, giver bestemmelsen
hjemmel til at beskikke hjælpedommere.
Det fremgår af forarbejderne, at en meget væsentlig person-
lig og faglig kvalifikation for en hjælpedommer består i, at
den pågældende både forstår, taler og skriver grønlandsk og
dansk. Det er endvidere forudsat, at der herudover vil blive
lagt vægt på et eventuelt forudgående kendskab til retssyste-
met, eksempelvis som følge af tidligere funktion som kreds-
dommer, domsmand eller retssekretær.
§ 20, stk. 4 og 5, i retsplejelov for Grønland indeholder en
nærmere opregning af de sager, som en hjælpedommer
navnlig kan beskikkes til at behandle. Kendetegnende for de
pågældende sagstyper er, at der er tale om mindre, ukompli-
cerede sager eller sager af hastende karakter.
Ifølge § 20, stk. 4, kan hjælpedommere navnlig meddeles
beskikkelse til at behandle faderskabssager, skiftesager og
notarialforretninger.
Hjælpedommere, der har gennemgået et undervisningsmo-
dul om kriminalprocessuelle tvangsindgreb under kreds-
dommeruddannelsen, kan endvidere ifølge § 20, stk. 5, med-
deles beskikkelse til bl.a. at behandle
– spørgsmål om beskikkelse af en forsvarer, udenretlig
rådgiver eller stedlig medhjælper,
– spørgsmål om beskikkelse af en bisidder til forurettede,
– spørgsmål om tilbageholdelse,
– spørgsmål om tvangsindgreb i meddelelseshemmelighe-
den, observation, legemsindgreb og ransagning, og
– spørgsmål om andre tvangsindgreb under efterforskning.
Beskikkelse som hjælpedommer ved den samme kredsret
kan ifølge § 20, stk. 6, højst ske for 3 år i alt.
2.2.3. Særligt om behandlingen af visse inkassosager
Afsnit VIII i retsplejelov for Grønland indeholder bestem-
melser om tvangsfuldbyrdelse.
Herunder følger det af lovens § 597, stk. 1, at opgaven med
at fuldbyrde civile pengekrav i en lang række tilfælde påhvi-
ler kredsretterne. Det gælder bl.a. tvangsfuldbyrdelse, som
sker på grundlag af domme afsagt af domstolene i Grønland,
jf. § 598, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven for Grønland.
I lovens kapitel 22 om behandling af inkassosager findes be-
stemmelser om en særligt smidig behandling af retssager om
pengekrav, hvor sagsøger med henblik på tvangsfuldbyrdel-
se i stævningen angiver, at det ikke forventes, at sagsøgte
har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende.
Denne særlige inkassoproces omfatter således alle ikke-tvi-
stige sager om inddrivelse af pengekrav, hvor kreditor øn-
sker tvangsfuldbyrdelse i umiddelbart forlængelse af doms-
afsigelsen. Disse sager omfatter altså både en civil retssag
og i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen en fuldbyr-
delse af dommen som beskrevet nedenfor.
Det følger af § 264 i retsplejeloven for Grønland, at sådanne
sager anlægges ved indlevering af stævning til den kredsret,
hvor sagsøgte har værneting.
Efter lovens § 265, stk. 1, forkyndes stævningen for sagsøg-
te. Samtidig med forkyndelsen skal der udleveres en svar-
skriftblanket og en vejledning om, hvad sagsøgte inden for
en angiven frist skal foretage sig for at varetage sine interes-
ser i sagen.
Ved forkyndelsen tilsiges sagsøgte til at møde, i almindelig-
hed personligt, i fogedretten (medmindre fogedforretning
skal afvises efter den såkaldte ”fredningsregel”), og det på-
lægges sagsøgte at indlevere et svarskrift inden en af retten
fastsat frist, jf. § 265, stk. 2.
Hvis sagsøgte ikke inden fristens udløb indleverer svarskrift
til retten, afsiger kredsretten i medfør af § 266, stk. 1, 1.
pkt., udeblivelsesdom i overensstemmelse med sagsøgerens
påstand, i det omfang denne findes begrundet ved det, der er
anført i stævningen. Skønnes sagsøgte ude af stand til på
fyldestgørende måde at formulere sig skriftligt i sagen, ind-
kaldes sagsøgte til et mundtligt forberedende møde, jf.
§ 266, stk. 1, 2. pkt.
Hvis kredsretten afsiger udeblivelsesdom, sender retten en
udskrift af dommen til parterne. Det samme gælder, hvis ret-
ten afsiger erkendelsesdom på et forberedende møde som
nævnt i § 266, stk. 1, 2. pkt.
Sagsøgers krav kan herefter tvangsfuldbyrdes uden særskilt
anmodning herom, og dommen kan fuldbyrdes straks, med-
mindre andet er bestemt i dommen. Dette følger af § 266,
stk. 2.
Hvis kredsretten ikke afsiger udeblivelsesdom eller erken-
delsesdom, sker den videre behandling af sagen ved retten
6
efter de almindelige regler om behandling af civile sager, jf.
§ 266, stk. 3.
En stævning, som fører til dom efter den ovenfor beskrevne
inkassoprocedure, sidestilles i medfør af § 267 med en an-
modning om tvangsfuldbyrdelse ved fastlæggelse af række-
følgen mellem flere udlæg.
Hvor ikke andet følger af reglerne om inkassoprocessen i
kapitel 22, anvendes de almindelige regler om behandling af
civile sager, herunder om tvangsfuldbyrdelse, jf. § 263, 2.
pkt. Kapitel 22 indeholder således en udtømmende regule-
ring af inkassoprocessen, men i det omfang der ikke i disse
bestemmelser er fastsat særlige regler, finder de almindelige
civilprocessuelle og fogedprocessuelle regler i retsplejelo-
ven for Grønland anvendelse.
3. Sagsbehandlingskapaciteten ved kredsretterne
3.1. Rådet for Grønlands Retsvæsens overvejelser
Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.3, blev retskreds-
strukturen i Grønland ændret med virkning fra den 1. januar
2013, således at de tidligere 18 retskredse blev erstattet af 4
nye retskredse, som er fastlagt med udgangspunkt i de nu-
værende grønlandske kommunegrænser.
I et høringssvar vedrørende lovforslaget bag retskredsæn-
dringen anførte Grønlands Landsret og Retten i Grønland
bl.a., at der er betydelige vanskeligheder med at kunne re-
kruttere det nødvendige antal faste kredsdommere, der har
gennemgået den særlige kredsdommeruddannelse, idet kred-
sen af potentielle kredsdommere er meget lille.
På baggrund af høringssvaret anmodede Justitsministeriet
herefter Rådet for Grønlands Retsvæsen om, at det i lyset af
erfaringerne med den nye retskredsstruktur overvejedes, om
de nævnte rekrutteringsproblemer efter rådets opfattelse
måtte give anledning til yderligere initiativer, og hvilke ini-
tiativer der i givet fald kunne peges på.
Rådet for Grønlands Retsvæsen har på den baggrund over-
vejet spørgsmålet nærmere. Rådet har i den forbindelse til-
kendegivet, at problemerne ved kredsretterne i Grønland kan
opdeles i to led:
a) problemer med løbende behandling af sagerne, som de
modtages,
b) problemer med bekæmpelse af sagsbunker.
Rådets overvejelser har baseret sig på oplysninger om, at der
ligger et meget stort antal verserende sager ved kredsretter-
ne, og at kredsdommerne reelt ikke har tid til at behandle ret
mange andre civile sager end familieretlige sager, ligesom
kredsdommerne kan have vanskeligt ved at opnå de nødven-
dige forudsætninger for at kunne afgøre civile tvister på de
mangeartede lovgivningsområder, som civilretten dækker
over, på et ønskeligt kvalitetsniveau.
Rådet har på den baggrund fremsat en række anbefalinger,
som vil kunne medvirke til på kortere eller længere sigt at
stabilisere og nedbringe sagsbunker og sagsbehandlingstider
ved kredsretterne.
Herunder har rådet anbefalet, at det sikres, at personer med
juridisk bachelor-eksamen gennem en dispensation fra ud-
dannelseskravet i § 12, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland
kan udnævnes som kredsdommer, forudsat at den pågælden-
de i øvrigt opfylder betingelserne herfor (pkt. 4.1 nedenfor).
Herudover har rådet fremsat anbefalinger om gennemførel-
sen af fire tiltag, som kræver ændringer af retsplejeloven for
Grønland. Det drejer sig om
1) obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle
civile sager, bortset fra navnlig familieretlige sager, fa-
derskabssager og skiftesager (anbefalet af et flertal)
(pkt. 4.2 nedenfor),
2) øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere
kredsdommere mv. (pkt. 4.3 nedenfor),
3) udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedom-
mere (pkt. 4.4 nedenfor) og
4) oprettelse af en task force bestående af bl.a. danske
domstolsjurister, der skal bistå med at nedbringe sags-
bunkerne ved kredsretterne (pkt. 3.2 og 4.5 nedenfor).
3.2. Midler til oprettelse af en task force
I november 2013 blev det i overensstemmelse med anbefa-
ling nr. 4 besluttet at afsætte 20 mio. kr. til bl.a. oprettelse af
en task force bestående af bl.a. danske domstolsjurister med
henblik på at nedbringe mængden af civile sager og krimi-
nalsager ved kredsretterne i Grønland til et niveau, hvor sag-
erne kan behandles inden for en rimelig frist.
Det findes således nødvendigt at yde kredsretterne bistand i
form af bl.a. hjælp fra medarbejdere og domstolsjurister fra
de danske byretter, og dette vil kunne ske ved oprettelsen af
en task force, der sendes til Grønland for i intensive forløb
målrettet at behandle på forhånd udvalgte sager, der egner
sig til behandling af danske jurister uden forudgående
kendskab til lokale forhold og til det grønlandske sprog.
Der er afsat 5 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i 2015 og 7 mio. kr.
i 2016 til denne ekstraordinære indsats.
En forudsætning for oprettelsen af den pågældende task for-
ce er, at danske domstolsjurister i henhold til retsplejeloven
for Grønland kan beskikkes som midlertidige kredsdommere
(pkt. 4.5 nedenfor).
4. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår ovenfor under pkt. 3, er der et påtrængende
behov for at stabilisere og nedbringe sagsbunker og sagsbe-
handlingstider ved kredsretterne i Grønland.
Justitsministeriet finder det nødvendigt, at der nu iværksæt-
tes en række effektive tiltag med henblik på at nedbringe
mængden af ophobede sager ved kredsretterne og med hen-
blik på at sikre, at sager ved retterne i Grønland på længere
7
sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstider
og med den fornødne kvalitet.
Justitsministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig anbefa-
lingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen. Med lovforsla-
get lægges således op til at foretage de ændringer af retsple-
jeloven for Grønland, som er nødvendige for, at rådets anbe-
falinger kan gennemføres.
4.1. Udnævnelse af personer med juridisk bachelor-eksamen
som kredsdommer
Dommeren ved Retten i Grønland har oplyst, at der i det
grønlandske samfund i vid udstrækning er praksis for at an-
sætte bachelorer og ikke (kun) kandidater i fuldmægtigstil-
linger.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at en juridisk
bachelor-eksamen efter omstændighederne vil kunne træde i
stedet for den særlige kredsdommeruddannelse.
Endelig udnævnelse som kredsdommer kan som udgangs-
punkt først ske, når vedkommende efter ansættelse som kan-
didat til en kredsdommerstilling har gennemgået en særlig
kredsdommeruddannelse, jf. pkt. 2.2.1.3.
Kravet om den særlige kredsdommeruddannelse kan dog i
særlige tilfælde fraviges, eksempelvis hvis den pågældende
har bestået juridisk embedseksamen (cand.jur.).
Der er ikke efter § 12, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland
eller i forarbejderne hertil noget til hinder for, at en person
med en juridisk bachelor-eksamen gennem en dispensation
fra uddannelseskravet udnævnes som kredsdommer. Det af-
gørende er således, om den pågældende gennem sin uddan-
nelse må antages at have opnået juridiske kvalifikationer,
som svarer til uddannelseskravet for en kredsdommer.
Det forudsættes herefter med forslaget, at en person med en
juridisk bachelor-eksamen efter en konkret vurdering vil
kunne udnævnes som kredsdommer, hvis den pågældende er
blevet fritaget for kredsdommeruddannelseskravet, og ved-
kommende i øvrigt opfylder betingelserne for at blive ud-
nævnt som kredsdommer.
Kravet om, at der ved udnævnelse af kredsdommere bl.a.
skal lægges vægt på, om den pågældende har kendskab til
de lokale forhold i retskredsen, vil formentlig føre til, at ale-
ne grønlandsksprogede personer vil kunne komme i betragt-
ning som kredsdommer med en bachelor i jura.
Det bemærkes, at Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbe-
falet, at det skal sikres, at juridiske bachelorer anvendes som
midlertidige kredsdommere.
4.2. Overførelse af en række civile sager fra kredsretterne til
Retten i Grønland
4.2.1. Som anført ovenfor finder Justitsministeriet det nød-
vendigt at sikre, at mængden af ophobede sager ved kreds-
retterne nedbringes, og at sager ved retterne i Grønland på
sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstider
og med den fornødne kvalitet.
Det foreslås på den baggrund, at en række af domstolenes
opgaver og kompetencer, jf. § 54 i retsplejelov for Grøn-
land, som i dag henhører under kredsretterne i 1. instans,
fremover vil skulle varetages af Retten i Grønland i 1. in-
stans.
De sager, som foreslås bibeholdt ved kredsretterne, er
– kriminalsager, jf. § 54, nr. 2,
– skiftesager, jf. § 54, nr. 3,
– sager om umyndiggørelse og værgemål, jf. § 54, nr. 4,
– faderskabssager, jf. § 54, nr. 5,
– ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6,
– notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11,
– søforklaringer, jf. § 54, nr. 12.
De sager, som foreslås overført fra kredsretterne til Retten i
Grønland, er
– civile retssager, jf. § 54, nr. 1,
– sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsber-
øvelse, jf. § 54, nr. 7,
– sager om prøvelse af adoption uden samtykke, jf. § 54,
nr. 8,
– sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af immate-
rialrettigheder, arrest, tvangssalg og prøvelse af foged-
forretninger, jf. § 54, nr. 9,
– registreringsvirksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10,
– udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen,
for så vidt den ikke kan foretages af rigsombudsmanden,
jf. § 54, nr. 13,
– optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en verse-
rende sag, jf. § 54, nr. 14, og
– andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt til
domstolene, jf. § 54, nr. 15.
4.2.2. Forslaget er udtryk for en afvejning mellem flere
modsatrettede hensyn.
Den grønlandske retsplejeordning har traditionelt været ken-
detegnet ved et nærhedsprincip, som sikrer, at borgerne i
Grønland så vidt muligt har en let og tilgængelig adgang til
domstolene. De særlige geografiske forhold indebærer, at
nærhedsprincippet får en særlig betydning med henblik på at
søge at undgå, at borgerne skal rejse uforholdsmæssigt langt
for at få adgang til domstolene. Samtidig er det med de store
afstande mv. ikke muligt fuldt ud at gennemføre et nærheds-
princip overalt i Grønland.
Justitsministeriet finder, at nærhedsprincippet i videst muligt
omfang bør opretholdes med henblik på fortsat at sikre bor-
gerne en let adgang til domstolene. Samtidig oplever rets-
væsenet i Grønland med den nuværende ordning betydelige
rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, når det gælder per-
sonalet i kredsretterne, herunder kredsdommerne. Hertil
kommer, at det grønlandske samfund har været igennem og
fortsat står midt i en rivende udvikling, som har nødvendig-
gjort en mere omfattende og kompliceret lovgivning, hvilket
8
selvsagt stiller større krav til det grønlandske retsvæsen for
fortsat at sikre borgerne en hurtig og kompetent domstolsbe-
handling på et højt fagligt niveau.
Som anført ovenfor under pkt. 3.1 har Rådet for Grønlands
Retsvæsen, anbefalet en række tiltag med henblik på at ned-
bringe det store antal verserende, ubehandlede sager ved
kredsretterne. Som videre anført er der peget på at kreds-
dommerne reelt ikke har tid til at behandle ret mange andre
civile sager end familieretlige sager, ligesom kredsdommer-
ne generelt kan have vanskeligt ved at opnå de nødvendige
forudsætninger for at kunne afgøre civile tvister på de man-
geartede lovgivningsområder, som civilretten dækker over,
på et ønskeligt kvalitetsniveau.
Det bemærkes, at den opgørelse over verserende sager, der
forelå for Rådet for Grønlands Retsvæsen, efterfølgende er
blevet nedjusteret på baggrund af en kontroloptælling. Ju-
stitsministeriet finder imidlertid fortsat, at der er behov for
at iværksætte en række initiativer med henblik på at ned-
bringe sagspuklen ved de grønlandske kredsretter, idet der
samlet set verserer et stort antal sager ved de grønlandske
kredsretter.
Efter en samlet afvejning kan Justitsministeriet herefter til-
slutte sig anbefalingen fra Rådet for Grønlands Retsvæsens
flertal om, at alle civile sager, bortset fra navnlig en række
familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager, frem-
over behandles af Retten i Grønland i 1. instans.
Forslaget indebærer ikke alene, at fremtidige sager vil skulle
anlægges ved Retten i Grønland. Det indebærer også, at de
verserende, ubehandlede sager, som i dag ligger ved kreds-
retterne (sagsbunkerne), og som er omfattet af Retten i
Grønlands fremtidige saglige kompetence, skal overflyttes
til og behandles af Retten i Grønland. Det gælder dog kun
for sager, som ikke har været undergivet nogen form for rea-
litetsbehandling ved kredsretterne. Sager, som ved ikrafttræ-
delsen allerede har været undergivet realitetsbehandling ved
kredsretterne, vil således skulle færdigbehandles her, også
selv om sager af den pågældende karakter i øvrigt vil falde
ind under Retten i Grønlands fremtidige saglige kompeten-
ce.
Justitsministeriet bemærker, at dommeren ved Retten i
Grønland har tilsluttet sig forslaget og tilkendegivet, at Ret-
ten i Grønland har kapacitet til at påtage sig behandlingen af
disse sager, idet der dog i den forbindelse samtidig henvises
til pkt. 4.5 nedenfor.
4.2.3. Kredsretternes opgaver vil herefter først og fremmest
bestå i at behandle kriminalsager, familieretlige sager, fader-
skabssager og skiftesager i 1. instans.
Kredsretterne vil fortsat skulle henvise særligt vanskelige,
principielle eller indgribende sager til Retten i Grønland ef-
ter reglerne i § 56 i retsplejelov for Grønland, som foreslås
opretholdt uændret.
En sådan fordeling af opgaverne mellem kredsretterne og
Retten i Grønland vil efter Justitsministeriets opfattelse
medvirke til på sigt at sikre, at sagerne kan behandles med
den fornødne faglige kvalitet inden for rimelige sagsbehand-
lingstider.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil nærhedsprincippet i
tilstrækkelig grad kunne tilgodeses ved om nødvendigt at
sætte Retten i Grønland på kredsretternes tingsteder, jf. § 6,
stk. 1, i retsplejelov for Grønland, ligesom den forøgede an-
vendelse af fjernkommunikation i form af videokonference-
udstyr mv., som der blev lagt op til i forbindelse med refor-
men af det grønlandske retsvæsen i 2010, også i væsentlig
grad kan bidrage til at sikre en hensigtsmæssig og fleksibel
domstolsbehandling, hvor der tages hensyn til de særlige
geografiske forhold i Grønland som følge af de store afstan-
de, rejsetider mv.
I den forbindelse bemærker Justitsministeriet endvidere, at
Rådet for Grønlands Retsvæsen har oplyst, at hovedparten
af alle civile sager i Grønland anlægges ved den kredsret,
der – ligesom Retten i Grønland – har hovedtingsted i Nuuk.
For hovedparten af de omfattede sager vil forslaget således
ikke have nogen betydning i relation til nærhedsprincippet.
Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen
i § 202 i retsplejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at
en retssag, som hører under Retten i Grønland, skal behand-
les af kredsretten.
4.2.4. Forslaget om overførsel af de civile sager har til for-
mål at styrke kredsretterne. Den foreslåede ordning er ikke
til hinder for, at der ved en senere lovændring helt eller del-
vist sker en tilbageflytning af de civile sager til kredsretter-
ne. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis der om nogle år er sket
en stabilisering af kredsretternes sagsbehandling og sagsbe-
handlingstider, herunder at sagsbunkerne er nedbragt til et
generelt rimeligt niveau, og hvis der i øvrigt er sket en styr-
kelse af rekrutteringen af nye kredsdommere, således at der
et solidt fagligt fundament at bygge på. Derudover kan det
indgå, om mængden af verserende civilretlige sager er af ri-
meligt omfang.
Justitsministeriet tillægger princippet om nærhed i den grøn-
landske retspleje central vægt, og har derfor fundet det hen-
sigtsmæssigt, at Justitsministeriet senest inden udgangen af
2017 at anmode Rådet for Grønlands Retsvæsen om at vur-
dere, om der er grundlag for helt eller delvist at tilbageføre
den kreds af civilretlige sager, som med lovforslaget fore-
slås overført fra kredsretterne til Retten i Grønland, herun-
der om der i lyset af erfaringerne med overførslen i øvrigt er
behov for andre tiltag. Til brug for Rådet for Grønlands
Retsvæsens vurdering af spørgsmålet vil Justitsministeriet
endvidere anmode Domstolsstyrelsen om i perioden op til
udgangen af 2017 – i samarbejde med Grønlands Domstole
– at indsamle oplysninger om erfaringerne med overførslen
af civile sager mv.
9
4.3. Øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere
kredsdommere mv.
4.3.1. Med lovforslaget lægges endvidere op til en vis udvi-
delse af overgangsordningen i § 747 i retsplejeloven for
Grønland, som giver mulighed for midlertidig beskikkelse af
personer, der tidligere har virket som kredsdommere, indtil
den 1. januar 2016.
Som anført ovenfor under pkt. 2.2.2.1 giver bestemmelsen
kun mulighed for midlertidig beskikkelse af personer, der
virkede som kredsdommere op til overgangsordningens
ikrafttræden den 1. januar 2010.
Forslaget indebærer, at der fremover åbnes for midlertidig
beskikkelse af personer, som tidligere har virket som kreds-
dommere, uanset at de pågældende ikke virkede som kreds-
dommere i tiden op til den 1. januar 2010.
Samtidig foreslås overgangsordningen forlænget med yder-
ligere 2 år frem til den 1. januar 2018.
Forslagene er i overensstemmelse med anbefalingerne fra
Rådet for Grønlands Retsvæsen.
Justitsministeriet bemærker, at det som hidtil vil være dom-
meren ved Retten i Grønland, som har kompetencen til at
meddele beskikkelse som midlertidig kredsdommer efter
overgangsordningen. Det forudsættes med den foreslåede
udvidelse af ordningen, at dommeren ved Retten i Grønland
inden en midlertidig beskikkelse af en tidligere kredsdom-
mer påser, at den pågældende har eller gennem den fornød-
ne uddannelse får kvalifikationer svarende til de personer,
der i dag virker som midlertidige kredsdommere i medfør af
ordningen.
Forslaget skal ses i lyset af, at det fortsat er meget vanskeligt
at rekruttere faste kredsdommere, som har gennemgået den
særlige kredsdommeruddannelse, jf. ovenfor under pkt. 3.1.
Beskikkelse som midlertidig kredsdommer efter ordningen
vil som hidtil forudsætte, at den pågældende er uberygtet og
opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen.
4.3.2. Samtidig med udvidelsen af overgangsordningen fore-
slås det at ændre de absolutte frister for, hvor længe en per-
son kan være beskikket som midlertidig kredsdommer. Det
foreslås således, at fristen for, hvor længe en stilling som
kredsdommer kan holdes midlertidigt besat, jf. § 17, stk. 3, i
retsplejelov for Grønland, udvides fra 5 til 8 år.
Det foreslås endvidere, at fristen for, hvor længe en person
kan være midlertidigt beskikket som yderligere kredsdom-
mer ved en kredsret, jf. lovens § 18, stk. 2, udvides fra 2 til
5 år.
Med de foreslåede udvidelser vil en person, som i henhold
til overgangsordningen i § 747 har været beskikket som
midlertidig kredsdommer siden ikrafttrædelsen den 1. januar
2010, kunne fortsætte sit virke som midlertidig kredsdom-
mer frem til den 1. januar 2018.
Endvidere vil en person, som på grund af arbejdsmængden
ved en kredsret er midlertidigt beskikket som yderligere
kredsdommer ved kredsretten, kunne fortsætte sit virke i 5
år (mod i dag 2 år) med henblik på at stabilisere og nedbrin-
ge sagsbunker og sagsbehandlingstider ved kredsretten.
Herved åbnes mulighed for, at kredsretten kan beholde en
(nu) erfaren midlertidig kredsdommer i yderligere 3 år. Ju-
stitsministeriet finder, at denne mulighed i reglen vil være
mere hensigtsmæssig end at beskikke en ny og mindre erfa-
ren midlertidig kredsdommer som erstatning for den erfarne.
Justitsministeriet finder det i lyset af det meget store antal
verserende sager, som i dag ligger ved kredsretterne, nød-
vendigt at udvide de eksisterende muligheder for at anvende
midlertidige kredsdommere. Samtidig fastholdes de nugæl-
dende bestemmelser om, at en midlertidig beskikkelse bl.a.
bortfalder, når der udnævnes en fastansat, uddannet kreds-
dommer, jf. § 17, stk. 4, og § 747, stk. 2, i retsplejeloven for
Grønland.
De foreslåede fristudvidelser er i overensstemmelse med an-
befalingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.
4.4. Udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedom-
mere
Anvendelsen af midlertidige hjælpedommere er navnlig af
stor betydning for de faste kredsdommere, som har behov
for aflastning i perioder, hvor der ved den pågældende
kredsret er ubesatte stillinger, og det ikke har været muligt
at beskikke en midlertidig kredsdommer.
Muligheden for at beskikke midlertidige hjælpedommere
har således til formål at sikre, at visse mindre sager eller
sager af hastende karakter også i sådanne situationer kan bli-
ve behandlet.
Det foreslås, at fristen for, hvor længe en person kan være
beskikket som midlertidig hjælpedommer ved den samme
kredsret, jf. § 20, stk. 6, i retsplejelov for Grønland, udvides
fra 3 til 6 år. Forslaget hænger sammen med de foreslåede
udvidelser af fristerne for, hvor længe en person kan være
beskikket som midlertidig kredsdommer, jf. ovenfor under
pkt. 4.3.
Herved åbnes mulighed for, at kredsretten efter 3 års forløb
kan beholde en (nu) erfaren hjælpedommer i yderligere 3 år.
Justitsministeriet finder, at denne mulighed i reglen vil være
mere hensigtsmæssig end at beskikke en ny og mindre erfa-
ren hjælpedommer som erstatning for den erfarne. Samtidig
fastholdes den nugældende bestemmelse om, at en midlerti-
dig beskikkelse som hjælpedommer bl.a. bortfalder, når der
udnævnes en fastansat, uddannet kredsdommer eller beskik-
kes en midlertidig kredsdommer, jf. § 20, stk. 7 (fremover
stk. 8) i retsplejeloven for Grønland.
Det foreslås endvidere, at hjælpedommere i særlige tilfælde
skal kunne beskikkes til at foretage hovedforhandlinger. Det
forudsættes i den forbindelse, at beskikkelse til at foretage
10
hovedforhandlinger alene vil kunne komme på tale for erfar-
ne hjælpedommere, ligesom det forudsættes, at muligheden
alene vil kunne anvendes i mindre, ukomplicerede sager.
Det vil som hidtil være dommeren ved Retten i Grønland,
som nærmere fastsætter, hvilke sager en hjælpedommer kan
behandle. Det vil fortsat være en meget væsentlig personlig
og faglig kvalifikation for en hjælpedommer, at den pågæl-
dende både forstår, taler og skriver grønlandsk og dansk, li-
gesom der herudover fortsat vil skulle lægges vægt på et
eventuelt forudgående kendskab til retssystemet, eksempel-
vis som følge af tidligere funktion som kredsdommer, doms-
mand eller retssekretær.
Justitsministeriet bemærker, at de foreslåede udvidelser af
mulighederne for at anvende hjælpedommere er i overens-
stemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Grønlands
Retsvæsen.
4.5. Mulighed for midlertidig beskikkelse af danske
domstolsjurister
Som anført ovenfor under pkt. 3.2 er der afsat i alt 20 mio.
kr. til oprettelse af en task force bestående af bl.a. danske
domstolsjurister, som skal beskikkes som midlertidige
kredsdommere og medvirke til at nedbringe sagsbunkerne
ved kredsretterne i Grønland.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.2.2.2, giver de almin-
delige bestemmelser om beskikkelse af midlertidige kreds-
dommere i retsplejeloven for Grønland i dag kun mulighed
for at beskikke en udnævnt kredsdommer eller en fuldmæg-
tig ved retten i Grønland (§ 16, stk. 2) eller en kandidat til
en kredsdommerstilling, når den pågældende har gennemgå-
et en grundlæggende del af kredsdommeruddannelsen, eller
når vedkommende er fritaget for uddannelseskravet (§ 16,
stk. 3).
§ 16, stk. 2 og stk. 3, indeholder således i dag en udtømmen-
de liste over den personkreds, der kan beskikkes som mid-
lertidige kredsdommere. En dansk domstolsjurist, der er an-
sat ved de danske domstole, vil ikke kunne beskikkes som
midlertidig kredsdommer efter § 16, stk. 2, eller § 16, stk. 3.
På den baggrund lægges der med lovforslaget op til en æn-
dring af retsplejeloven for Grønland, som indebærer, at faste
dommere eller fuldmægtige ved de almindelige danske
domstole fremover også vil kunne beskikkes som midlertidi-
ge kredsdommere.
Med den foreslåede ændring vil der bl.a. blive skabt det for-
nødne hjemmelsgrundlag for, at danske domstolsjurister kan
tage til Grønland for i intensive forløb målrettet at behandle
på forhånd udvalgte sager, der egner sig til behandling af
danske jurister uden forudgående kendskab til lokale forhold
og til det grønlandske sprog.
Også dette forslag er i overensstemmelse med anbefalinger-
ne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.
4.6. Afskaffelse af inkassoprocessen
Forslaget om at overføre en række civile sager fra kredsret-
terne til Retten i Grønland, jf. pkt. 4.2 ovenfor, rejser særligt
spørgsmål om grundlaget for at opretholde den særlige in-
kassoproces i kapitel 22 i retsplejelov for Grønland.
Som anført ovenfor under pkt. 2.2.3 omfatter inkassoproces-
sen både en civil retssag og i umiddelbar forlængelse af
domsafsigelsen en fuldbyrdelse af dommen. Inkassoproces-
sen omfatter således alle ikke-tvistige sager om inddrivelse
af pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangsfuldbyrdelse i
umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen.
Denne proces forudsætter, at det er den samme domstol, der
både behandler og afsiger dom i retssagen og herefter fore-
står tvangsfuldbyrdelsen af pengekravet på grundlag af
dommen.
Forslaget om at overføre de civile retssager fra kredsretterne
til Retten i Grønland indebærer imidlertid, at forudsætnin-
gen for den særlige inkassoproces bortfalder, idet det
fremover vil være Retten i Grønland, der skal behandle og
afsige dom i den civile retssag om pengekravet, mens det
fortsat vil være kredsretterne, der herefter skal fuldbyrde
pengekravet på grundlag af dommen.
Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at reglerne om
den særlige inkassoproces i retsplejelovens kapitel 22 ikke
kan opretholdes.
Som en konsekvens af forslaget om at overføre de civile
retssager fra kredsretterne til Retten i Grønland foreslås det
derfor samtidig at ophæve reglerne i kapitel 22.
De sager, som i dag afgøres efter den særlige inkassoproces,
vil således fremover skulle afgøres efter de almindelige reg-
ler om behandlingen af civile sager, herunder om tvangs-
fuldbyrdelse. Dette indebærer, at sagerne vil skulle behand-
les efter reglerne i kapitel 18-19 i retsplejelov for Grønland.
Der vil efterfølgende kunne ske tvangsfuldbyrdelse på
grundlag af en afsagt dom i henhold til reglerne i lovens ka-
pitel 47. I så fald vil der skulle indgives anmodning herom
til fogeden i den kompetente retskreds, jf. § 601, stk. 1.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører merudgifter på 20 mio. kr. bl.a. til
oprettelse af en task force med henblik på at nedbringe sags-
bunkerne ved kredsretterne i Grønland og dermed stabilisere
kredsretternes sagsbehandling.
Der afsattes i alt 5 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i 2015 og 7
mio. kr. i 2016.
Midlerne fordeles således, at der på lov om tillægsbevilling
for finansåret 2014 optages 1,1 mio. kr. på konto 11.23.01.
Politiet og den lokale anklagemyndighed og 3,9 mio. kr. på
konto 11.41.02. Retterne.
11
På finanslovsforslaget for finansåret 2015 optages 2,2 mio.
kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i 2016 på konto 11.23.01. Politiet
og den lokale anklagemyndighed samt 5,8 mio. kr. i 2015 og
5,8 mio. kr. i 2016 på konto 11.41.02. Retterne.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
kvenser for borgerne af betydning. Dog vil afskaffelsen af
inkassoprocessen i kapitel 22 medføre, at der fremover vil
skulle betales særskilte retsafgifter for den civile retssag og
for fogedforretningen, hvor der i dag i sager omfattet af ka-
pitel 22 alene betales en retsafgift.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder, organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har dels i perioden fra den 10. ja-
nuar 2014 til den 7. februar 2014, og dels i perioden fra den
27. februar til den 27. marts 2014 været sendt i høring. Ud-
kastet har været sendt i høring hos følgende myndigheder,
organisationer mv.:
Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske Dommerfor-
ening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grønland, Grøn-
lands Landsret, Grønlands Politiforening, HK Landsklubben
Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,
Kredsdommerforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvo-
kater, Politiforbundet i Danmark, Politimesteren i Grønland,
Vestre Landsret, Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Ret-
ten i Grønland, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
og regioner
Ingen Der afsættes i alt 5 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i
2015 og 7 mio. kr. i 2016.
Administrative konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Lovforslaget skønnes ikke at have administra-
tive konsekvenser for borgerne af betydning.
Dog vil afskaffelsen af inkassoprocessen i ka-
pitel 22 medføre, at der fremover vil skulle be-
tales særskilte retsafgifter for den civile retssag
og for fogedforretningen, hvor der i dag i sager
omfattet af kapitel 22 alene betales en retsaf-
gift.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 (§ 16, stk. 4)
Forslaget til stk. 4 indebærer, at faste dommere eller fuld-
mægtige ved de almindelige danske domstole fremover vil
kunne beskikkes som midlertidige kredsdommere.
Herved vil der bl.a. blive skabt det fornødne hjemmels-
grundlag for, at danske domstolsjurister kan tage til Grøn-
land for i intensive forløb målrettet at behandle på forhånd
udvalgte sager, der egner sig til behandling af danske dom-
stolsjurister uden forudgående kendskab til lokale forhold
og til det grønlandske sprog.
Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke heri ligger en
forudsætning om, at muligheden for midlertidig beskikkelse
af danske domstolsjurister skal være begrænset til sådanne
forløb.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 2 (§ 17, stk. 3)
12
Forslaget indebærer, at fristen for, hvor længe en stilling
som kredsdommer kan holdes midlertidigt besat, udvides fra
5 til 8 år.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 3 (§ 18, stk. 2)
Forslaget indebærer, at fristen for, hvor længe en midlertidig
beskikkelse som yderligere kredsdommer ved en kredsret
kan meddeles, udvides fra 2 til 5 år.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.3 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 4 (§ 20, stk. 3)
Forslaget er en konsekvens, der følger af forslaget om at
indsætte et nyt stykke efter § 20, stk. 5, i retsplejelov for
Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, som indeholder forslag
om, at hjælpedommere i særlige tilfælde skal kunne medde-
les beskikkelse til at foretage hovedforhandling i kriminalsa-
ger. Forslaget indebærer, at det som hidtil vil være domme-
ren ved Retten i Grønland, som nærmere fastsætter, hvilke
sager en hjælpedommer kan behandle.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 5 (§ 20, stk. 6)
Med den foreslåede bestemmelse vil hjælpedommere i sær-
lige tilfælde kunne meddeles beskikkelse til at foretage ho-
vedforhandlinger.
Det forudsættes med forslaget, at beskikkelse til at foretage
hovedforhandlinger alene vil kunne komme på tale for erfar-
ne hjælpedommere, ligesom det forudsættes, at muligheden
alene vil kunne anvendes i mindre, ukomplicerede sager.
Det vil fortsat være en meget væsentlig personlig og faglig
kvalifikation for en hjælpedommer, at den pågældende både
forstår, taler og skriver grønlandsk og dansk, ligesom der
herudover fortsat vil skulle lægges vægt på et eventuelt for-
udgående kendskab til retssystemet, eksempelvis som følge
af tidligere funktion som kredsdommer, domsmand eller
retssekretær.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 6 (§ 20, stk. 7)
Forslaget indebærer, at fristen for, hvor længe midlertidig
beskikkelse som hjælpedommer ved den samme kredsret i
alt kan ske, udvides fra 3 til 6 år.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.4 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 7 (§ 55)
Formålet med forslaget er at gennemføre en ændring af
kredsretternes saglige kompetence. Med den foreslåede æn-
dring vil kredsretterne fremover være 1. instans for krimi-
nalsager, jf. § 54, nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om
umyndiggørelse og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssa-
ger, jf. § 54, nr. 5, ægteskabs- og forældremyndighedssager,
jf. § 54, nr. 6, notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søfor-
klaringer, jf. § 54, nr. 12, i det omfang sagerne ikke i medfør
af lovgivningen er henlagt til Retten i Grønland som 1. in-
stans. Begrebet lovgivningen omfatter i denne forbindelse
lov, landstingslov, landstingsforordning eller inatsisartutlov.
Forslaget skal navnlig ses i sammenhæng med den foreslåe-
de fastlæggelse af Retten i Grønlands fremtidige saglige
kompetence, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Den foreslåede fordeling af opgaverne mellem kredsretterne
og Retten i Grønland vil efter Justitsministeriets opfattelse
medvirke til på sigt at sikre, at sagerne kan behandles med
den fornødne faglige kvalitet inden for rimelige sagsbehand-
lingstider.
Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen
i § 202 i retsplejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at
en retssag, som hører under Retten i Grønland, skal behand-
les af kredsretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 8 (§ 57, stk. 1)
Formålet med forslaget er at gennemføre en ændring af Ret-
ten i Grønlands saglige kompetence. Den foreslåede bestem-
melse indebærer således, at en række af de sager, som i dag
behandles af kredsretterne i 1. instans, overføres til Retten i
Grønland. Med den foreslåede ændring vil Retten i Grøn-
land fremover være 1. instans for civile retssager, jf. § 54,
nr. 1, sager om prøvelse af administrativt bestemt friheds-
berøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption uden
samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring ved
krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg og
prøvelse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registrerings-
virksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse af
syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke
kan foretages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13, opta-
gelse af beviser, som ikke sker til brug for en verserende
sag, jf. § 54, nr. 14, og andre sager, som i medfør af lovgiv-
ningen er henlagt til domstolene, jf. § 54, nr. 15.
Forslaget skal navnlig ses i sammenhæng med den foreslåe-
de fastlæggelse af kredsretternes fremtidige saglige kompe-
tence, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Der henvises i denne for-
bindelse til bemærkningerne ovenfor vedrørende lovforsla-
gets § 1, nr. 7.
Nærhedsprincippet, hvorefter borgerne i Grønland så vidt
muligt skal have en let og tilgængelig adgang til domstole-
ne, vil kunne tilgodeses ved om nødvendigt at sætte Retten i
Grønland på kredsretternes tingsteder, jf. § 6, stk. 1, i rets-
13
plejelov for Grønland, ligesom den forøgede anvendelse af
fjernkommunikation i form af videokonferenceudstyr mv.,
som der blev lagt op til i forbindelse med reformen af det
grønlandske retsvæsen i 2010, også i væsentlig grad kan bi-
drage til at sikre en hensigtsmæssig og fleksibel domstolsbe-
handling, hvor der tages hensyn til de særlige geografiske
forhold i Grønland som følge af de store afstande, rejsetider
mv.
Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen
i § 202 i retsplejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at
en retssag, som hører under Retten i Grønland, skal behand-
les af kredsretten.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 9 (§ 57, stk. 2)
Den foreslåede ændring er en redaktionel konsekvens som
følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke før stk. 1 i
§ 57 i retsplejelov for Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Til nr. 10 (Kapitel 22)
Forslaget indebærer, at kapitel 22 i retsplejelov for Grøn-
land, som indeholder særlige bestemmelser om behandlin-
gen af inkassosager, ophæves. Forslaget skal ses i sammen-
hæng med forslaget om at overføre en række civile sager fra
kredsretterne til Retten i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 7
og 8.
Den særlige inkassoproces, som følger af lovens kapitel 22,
omfatter både en civil retssag og i umiddelbar forlængelse af
domsafsigelsen en fuldbyrdelse af dommen. Inkassoproces-
sen omfatter således alle ikke-tvistige sager om inddrivelse
af pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangsfuldbyrdelse i
umiddelbart forlængelse af domsafsigelsen. Denne proces
forudsætter, at det er den samme domstol, der både behand-
ler og afsiger dom i retssagen og herefter forestår tvangs-
fuldbyrdelsen af pengekravet på grundlag af dommen.
Forslaget om at overføre de civile retssager fra kredsretterne
til Retten i Grønland indebærer imidlertid, at forudsætnin-
gen for den særlige inkassoproces bortfalder, idet det frem-
over vil være Retten i Grønland, der skal behandle og afsige
dom i den civile retssag om pengekravet, mens det fortsat
vil være kredsretterne, der herefter skal fuldbyrde pengekra-
vet på grundlag af dommen.
Som en konsekvens af forslaget om at overføre de civile
retssager fra kredsretterne til Retten i Grønland foreslås det
derfor samtidig at ophæve reglerne i kapitel 22.
De sager, som i dag afgøres efter den særlige inkassoproces,
vil således fremover skulle afgøres efter de almindelige reg-
ler om behandlingen af civile sager, herunder om tvangs-
fuldbyrdelse. Dette indebærer, at sagerne vil skulle behand-
les efter reglerne i kapitel 18-19 i retsplejelov for Grønland.
Der vil efterfølgende kunne ske tvangsfuldbyrdelse på
grundlag af en afsagt dom i henhold til reglerne i lovens ka-
pitel 47. I så fald vil der skulle indgives anmodning herom
til fogeden i den kompetente retskreds, jf. § 601, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 11 (§ 292, stk. 3)
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at
overføre bl.a. sager om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse fra kredsretterne til Retten i Grønland, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.
Til nr. 12 (§ 292, stk. 2, og § 296, stk. 2 og 3)
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at
overføre bl.a. sager om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse fra kredsretterne til Retten i Grønland, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.
Til nr. 13 (§ 295, stk. 3, 2. pkt., og § 297, stk. 1)
De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at
overføre bl.a. sager om prøvelse af administrativt bestemt
frihedsberøvelse fra kredsretterne til Retten i Grønland, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.
Til nr. 14 (§ 747, stk. 1)
Med forslaget lægges op til en vis udvidelse af overgangs-
ordningen i § 747 i retsplejeloven for Grønland, som giver
mulighed for midlertidig beskikkelse af personer, der tidli-
gere har virket som kredsdommere, indtil den 1. januar
2016.
Bestemmelsen giver i dag kun mulighed for midlertidig be-
skikkelse af personer, der virkede som kredsdommere op til
overgangsordningens ikrafttræden den 1. januar 2010.
Forslaget indebærer, at der fremover åbnes for muligheden
for midlertidig beskikkelse af personer, som tidligere har
virket som kredsdommere, uanset at de pågældende ikke
virkede som kredsdommere i tiden op til den 1. januar 2010.
Samtidig foreslås overgangsordningen forlænget med yder-
ligere 2 år frem til den 1. januar 2018.
Det vil som hidtil være dommeren ved Retten i Grønland,
som har kompetencen til at meddele beskikkelse som mid-
lertidig kredsdommer efter overgangsordningen. Det forud-
sættes med den foreslåede udvidelse af ordningen, at dom-
meren ved Retten i Grønland inden en midlertidig beskik-
kelse af en tidligere kredsdommer påser, at den pågældende
har eller gennem den fornødne uddannelse får kvalifikatio-
ner svarende til de personer, der i dag virker som midlertidi-
ge kredsdommere i medfør af ordningen.
Beskikkelse som midlertidig kredsdommer efter ordningen
vil som hidtil forudsætte, at den pågældende er uberygtet og
opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen.
14
Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2014.
De foreslåede udvidelser af fristerne for, hvor længe en mid-
lertidig beskikkelse som kredsdommer kan opretholdes, jf.
lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 12, vil finde anvendelse både
for beskikkelser, som meddeles efter ikrafttrædelsesdatoen,
og for beskikkelser, som er meddelt før denne dato.
Det samme gælder den foreslåede udvidelse af fristen for,
hvor længe en midlertidig beskikkelse som hjælpedommer
kan opretholdes, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Det foreslås endvidere, at lovforslagets § 1, nr. 7-13 ikke
finder anvendelse på sager, som er indbragt for kredsretterne
inden lovens ikrafttræden, og som har været undergivet rea-
litetsbehandling ved kredsretterne. På disse sager finder de
hidtil gældende regler således anvendelse.
Dette indebærer, at alle de verserende, ubehandlede sager,
som i dag ligger ved kredsretterne (sagsbunkerne), og som
fremover vil være omfattet af Retten i Grønlands saglige
kompetence, skal overflyttes til og behandles af Retten i
Grønland. Det gælder dog kun for sager, som ikke har været
undergivet realitetsbehandling ved kredsretterne. Sager, som
ved ikrafttrædelsen allerede har været undergivet realitetsbe-
handling ved kredsretterne, vil således skulle færdigbehand-
les her, også selv om sager af den pågældende karakter med
lovændringen vil falde ind under Retten i Grønlands fremti-
dige saglige kompetence.
En sag har været undergivet realitetsbehandling, hvis der har
været afholdt et retsmøde i sagen, hvor der har været givet
møde af én af parterne, eller hvis sagen er nået så langt, at
der er berammet hovedforhandling i sagen.
Bestemmelsen i den grønlandske retsplejelovs § 56 vil fort-
sat finde anvende for så vidt angår de sager, der har været
undergivet realitetsbehandling hos en kredsret, og som der-
for skal viderebehandles af kredsretten, jf. ovenfor. Det in-
debærer, at den enkelte kredsdommer således skal vurdere,
om sagen skal henvises til Retten i Grønland efter bestem-
melsen i § 56, og at der skal ske henvisning, hvis betingel-
serne herfor er opfyldt.
Sager, der inden lovens ikrafttræden er anlagt efter reglerne
om inkassoprocessen, vil på samme måde skulle overføres
til Retten i Grønland, såfremt de ikke har været undergivet
realitetsbehandling. Disse sager vil blive behandlet efter de
almindelige regler om civile sager i retsplejeloven. I det om-
fang sagsøgte udebliver eller erkender det fremsatte krav, vil
Retten i Grønland afsige udeblivelsesdom eller erkender-
dom. Er der derefter grundlag for en fogedsag, skal domha-
ver indgive en sædvanlig anmodning om tvangsfuldbyrdelse
af dommen til den relevante kredsret. Det forudsættes, at
domhaver/rekvirenten i denne særlige situation ikke skal be-
tale en ny retsafgift for fogedforretningen, idet sagen allere-
de er indbragt og retsafgift betalt på baggrund af de gælden-
de regler om inkassoprocessen.
Er der tale om sager, der er anlagt inden lovens ikrafttræden,
og hvor sagsøgte gør indsigelser over for det fremsatte krav,
og dom afsiges af Retten i Grønland, vil der derimod som
hidtil skulle betales retsafgift til kredsretten, hvis domhaver
ønsker kravet tvangsfuldbyrdet med fogedrettens bistand ef-
ter retsplejelovens § 720.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008,
som ændret ved lov nr. 1388 af 23. december 2012, foretages
følgende ændringer:
§ 16. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer kan med-
deles af dommeren ved Retten i Grønland efter §§ 17-19.
Stk. 2. Som midlertidig kredsdommer kan beskikkes en ud-
nævnt
kredsdommer eller en fuldmægtig ved Retten i Grønland.
Stk. 3. Som midlertidig kredsdommer kan endvidere be-
skikkes en kandidat til en kredsdommerstilling, når den på-
gældende har gennemgået en grundlæggende del af den i §
12, stk. 2, omtalte uddannelse, eller når vedkommende er fri-
taget for denne uddannelse efter § 12, stk. 3. Domstolsstyrel-
sen fastsætter nærmere regler om, fra hvilket tidspunkt under
uddannelsen en kandidat til en kredsdommerstilling kan be-
skikkes som midlertidig kredsdommer.
1. I § 16 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Som midlertidig kredsdommer kan derudover beskik-
kes en fast dommer eller fuldmægtig ved de almindelige dan-
ske domstole.«.
§ 17. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer kan med-
deles, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller
ved en fast kredsdommers forfald.
Stk. 2. Når det skønnes nødvendigt af de grunde, der er
nævnt i stk. 1, er enhver kredsdommer forpligtet til at modta-
ge beskikkelse til midlertidigt at beklæde et andet embede
foruden sit eget.
Stk. 3. En stilling som kredsdommer kan i intet tilfælde hol-
des midlertidigt besat i mere end 5 år.
Stk. 4. Den midlertidige beskikkelse bortfalder, når den le-
dige stilling besættes eller forfaldsgrunden ophører med at
bestå. Dommeren ved Retten i Grønland kan dog tilbagekalde
beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
2. I § 17, stk. 3, ændres »5 år« til: »8 år«.
§ 18. Midlertidig beskikkelse som yderligere kredsdommer
ved en kredsret kan meddeles, når kredsrettens forhold tilsi-
ger det, eller når uddannelsesmæssige hensyn taler for det.
Stk. 2. Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et
tidsrum af 2 år.
Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af domme-
ren ved Retten i Grønland.
3. I § 18, stk. 2, ændres »2 år« til: »5 år«.
§ 20. Midlertidig beskikkelse som hjælpedommer kan med-
deles af dommeren ved Retten i Grønland, når det er nødven-
digt ved ledighed i en stilling eller ved en kredsdommers for-
fald og det ikke har været muligt at beskikke en midlertidig
kredsdommer efter § 16.
16
Stk. 2. Ved beskikkelse som hjælpedommer finder betingel-
serne i § 12, stk. 1 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Dommeren ved Retten i Grønland fastsætter efter
stk. 4 og 5, hvilke sager en hjælpedommer kan behandle.
Stk. 4. Hjælpedommere kan navnlig meddeles beskikkelse
til at behandle følgende sager:
4. I § 20, stk. 3, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-6«.
1) Faderskabssager,
2) skiftesager og
3) notarialforretninger.
Stk. 5. Hjælpedommere, der har gennemgået et undervis-
ningsmodul om kriminalprocessuelle tvangsindgreb under
den i § 12, stk. 2, omtalte kredsdommeruddannelse, kan end-
videre meddeles beskikkelse til bl.a. at behandle følgende
sager:
1) Spørgsmål om beskikkelse af en forsvarer, udenretlig
rådgiver eller stedlig medhjælper efter reglerne i denne
lovs kapitel 32,
2) spørgsmål om bisidderbeskikkelse til forurettede efter §
333,
3) spørgsmål om tilbageholdelse efter reglerne i denne lovs
kapitel 35,
4) spørgsmål om tvangsindgreb i meddelelseshemmelighe-
den, observation, legemsindgreb og ransagning efter reg-
lerne i denne lovs kapitel 36 og
5) spørgsmål om andre tvangsindgreb under efterforskning
efter reglerne i denne lovs kapitel 37.
Stk. 6. Beskikkelse som hjælpedommer kan ske for indtil 1
år ad gangen. Genbeskikkelse kan ske. Ved den samme
kredsret kan beskikkelse dog højst ske for 3 år i alt.
Stk. 7. Beskikkelsen som hjælpedommer bortfalder, når be-
tingelserne for beskikkelse efter stk. 1 eller 2 ikke længere er
til stede. Dommeren ved Retten i Grønland kan dog tilbage-
kalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
5. I § 20 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Hjælpedommere kan i særlige tilfælde meddeles
beskikkelse til at foretage hovedforhandling.«.
Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
6. I § 20, stk. 6, 3. pkt., som bliver stk. 7, 3. pkt., ændres »3
år« til: »6 år«.
§ 55. Kredsretterne er 1. instans for alle sager, der ikke ved
lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til
Retten i Grønland som 1. instans.
7. § 55 affattes således:
»§ 55. Kredsretterne er 1. instans for kriminalsager, jf. §
54, nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om umyndiggørelse
og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssager, jf. § 54, nr. 5,
ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6, nota-
rialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søforklaringer, jf. § 54, nr.
12, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgivningen er
henlagt til Retten i Grønland som 1. instans.«
§ 57. Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov,
landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til denne
domstol som 1. instans.
Stk. 2. Retten i Grønland behandler endvidere de sager,
som i medfør af § 56 er henvist fra kredsretterne til Retten i
Grønland som 1. instans.
8. I § 57 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
»Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf. §
54, nr. 1, sager om prøvelse af administrativt bestemt friheds-
berøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption uden
samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring ved
krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg og prø-
velse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registreringsvirk-
somhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse af syns- og
skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan fore-
tages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13, optagelse af be-
viser, som ikke sker til brug for en verserende sag, jf. § 54,
nr. 14, og andre sager, som i medfør af lovgivningen er hen-
lagt til domstolene, jf. § 54, nr. 15.
17
Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
9. I § 57, stk. 1, som bliver stk. 2, indsættes efter »behand-
ler«: »derudover«.
Kapitel 22 10. Kapitel 22 ophæves.
Behandling af inkassosager
§ 263. Reglerne i dette kapitel anvendes på retssager om
pengekrav, hvor sagsøger med henblik på tvangsfuldbyrdelse
i stævningen angiver, at det ikke forventes, at sagsøgte har
indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende.
Hvor ikke andet følger af disse bestemmelser, anvendes de
almindelige regler om behandling af civile sager, herunder
om tvangsfuldbyrdelse.
§ 264. Sag anlægges ved indlevering af stævning til en
kredsret, hvor sagsøgte har værneting efter § 203, § 204 eller
§ 208, stk. 1 og 2.
§ 265. Stævningen forkyndes for sagsøgte. Samtidig med
forkyndelsen skal der udleveres en svarskriftblanket og en
vejledning om, hvad sagsøgte inden for en angiven frist skal
foretage sig for at varetage sine interesser i sagen.
Stk. 2. Ved forkyndelsen tilsiges sagsøgte til at møde, i al-
mindelighed personligt, i fogedretten, jf. § 604, stk. 3, og det
pålægges sagsøgte at indlevere et svarskrift inden en af retten
fastsat frist.
Stk. 3. Kan en fogedforretning afvises efter § 603, indkal-
des sagsøgte ikke til at møde i fogedretten efter stk. 2, 1. pkt.,
ligesom fuldbyrdelse ikke sker efter § 266, stk. 2.
§ 266. Indleverer sagsøgte ikke inden fristens udløb svar-
skrift til retten, afsiger retten udeblivelsesdom i overensstem-
melse med sagsøgerens påstand, i det omfang denne findes
begrundet ved det, det der er anført i stævningen. Skønnes
sagsøgte ude af stand til på fyldestgørende måde at formulere
sig skriftligt i sagen, indkaldes sagsøgte til et mundtligt for-
beredende møde. § 230 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Afsiger retten udeblivelsesdom efter stk. 1 eller er-
kendelsesdom efter det i stk. 1, 2. pkt., nævnte mundtlige for-
beredende møde, sender retten en udskrift af dommen til par-
terne. Sagsøgers krav tvangsfuldbyrdes uden særskilt anmod-
ning herom. Dommen kan fuldbyrdes straks, medmindre an-
det er bestemt i dommen.
Stk. 3. Afsiges ikke udeblivelses- eller erkendelsesdom,
sker den videre behandling af sagen ved retten efter de almin-
delige regler om behandling af civile sager, og sagsøgtes mø-
depligt efter § 265, stk. 2, bortfalder.
§ 267. Ved fastlæggelse af rækkefølgen mellem flere udlæg
efter § 614, stk. 3-6, sidestilles stævning, som fører til dom
efter § 266, med en anmodning om tvangsfuldbyrdelse.
18
§ 292. Den, der af en administrativ myndighed berøves sin
frihed, eller den, der handler på den pågældendes vegne, kan
kræve spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed eller om
opretholdelsen af en tidligere iværksat frihedsberøvelse ind-
bragt for retten til afgørelse. Dette gælder dog ikke friheds-
berøvelse inden for kriminalretsplejen eller i henhold til lov-
givningen om udlændinge.
Stk. 2. Det påhviler den myndighed, der beslutter frihedsbe-
røvelsen, uden ophold og senest ved frihedsberøvelsens
iværksættelse at vejlede om adgangen til at få sagen indbragt
for retten.
Stk. 3. Fremsættes der anmodning om domstolsprøvelse,
skal den myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller
nægtet at ophæve den, snarest, og så vidt muligt senest 7
dage efter at anmodningen er fremsat, forelægge sagen for
kredsretten på det sted, hvor den pågældende opholder sig.
Stk. 4-6. ---
11. I § 292, stk. 3, ændres »kredsretten på det sted, hvor den
pågældende opholder sig« til: »Retten i Grønland«.
§ 293. Som sagens parter anses den frihedsberøvede, den,
der handler på dennes vegne, og den myndighed, der har truf-
fet afgørelse om frihedsberøvelse.
Stk. 2. Kredsdommeren skal beskikke en rettergangsfuld-
mægtig til at varetage den frihedsberøvedes interesser, med-
mindre den frihedsberøvede ikke ønsker det.
Stk. 3. Er frihedsberøvelsen iværksat, skal den frihedsberø-
vede
bringes til stede i retten, hvis retten ønsker det. Fremsætter
den frihedsberøvede selv ønske om at komme til stede, bør
den pågældende i almindelighed bringes til stede, medmindre
retten skønner, at dennes tilstand er til hinder for det, eller at
det vil være forbundet med sådanne vanskeligheder, at det vil
medføre en væsentlig udsættelse af sagen. I sådanne tilfælde
kan det i dommen bestemmes, at sagen skal behandles på ny,
når det bliver muligt at bringe den frihedsberøvede til stede.
12. I § 293, stk. 2, og § 296, stk. 2 og 3, ændres »Kredsdom-
meren« til: »Retten«.
§ 295. Sagen indbringes for retten på det sted, hvor den, der
har anmodet om domstolsprøvelse af afgørelsen (klageren),
har hjemting. Har klageren ikke hjemting her i riget, indbrin-
ges sagen for retten på det sted, hvor barnet har hjemting. Har
hverken klageren eller barnet hjemting her i riget, indbringes
sagen for den ret, som justitsministeren bestemmer.
Stk. 2. Sagen skal indbringes for retten, senest 3 uger efter
at Rigsombudsmanden har modtaget anmodning om dom-
stolsprøvelse. Rigsombudsmanden sender sagens akter til ret-
ten med oplysning om den beslutning, der forlanges prøvet,
samt en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberå-
bes, og for de beviser, der kan have betydning for sagens af-
gørelse.
Stk. 3. Er anmodning om domstolsprøvelse modtaget efter
udløbet af den i adoptionslovens § 11, stk. 1, nævnte frist, af-
viser retten sagen, medmindre overskridelsen er undskyldelig
eller særlige grunde i øvrigt taler for at behandle sagen. Afgø-
relsen træffes af kredsdommeren ved en beslutning, der skal
begrundes. Der kan ikke gives tilladelse til at indbringe
landsrettens afgørelse for Højesteret.
13. I § 295, stk. 3, 2. pkt., og § 297, 1. pkt., ændres »kreds-
dommeren« til: »retten«.
19
§ 296. Rigsombudsmanden og klageren anses som parter i
sagen. Klageren optræder på egen hånd, selv om denne er
umyndig eller under lavværgemål.
Stk. 2. Kredsdommeren beskikker en rettergangsfuldmæg-
tig for klageren, medmindre denne ikke ønsker det.
Stk. 3. Kredsdommeren kan beskikke en værge for barnet,
der i så fald indtræder som part i sagen.
§ 297. Når særlige omstændigheder taler for det, kan kreds-
dommeren bestemme, at klageren og eventuelt også retter-
gangsfuldmægtigen ikke må overvære bevisførelsen eller en
del af denne. Klageren skal, inden sagen afgøres, gøres be-
kendt med indholdet af bevisførelsen, medmindre det vil stri-
de mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
§ 747. Personer, som hidtil har virket som kredsdommere,
og som opfylder betingelserne i § 12, stk. 1, kan af domme-
ren ved Retten i Grønland beskikkes som midlertidige kreds-
dommere indtil den 16. januar 2016.
Stk. 2. Den midlertidige beskikkelse bortfalder, når en fast
kredsdommer udnævnes i stillingen efter § 12 eller en kreds-
dommerkandidat beskikkes i stillingen efter § 16, stk. 3.
Dommeren ved Retten i Grønland kan dog tilbagekalde be-
skikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
14. I § 747, stk. 1, ændres »hidtil« til: »tidligere«, og »2016«
ændres til: »2018«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 7-13, finder anvendelse på sager,
som indbringes for domstolene efter ikrafttrædelsen, og på al-
le sager, som er indbragt for kredsretterne inden ikrafttrædel-
sen, men som ved ikrafttrædelsen ikke har været undergivet
realitetsbehandling ved kredsretterne.
20