Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA7869

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L191/20131_L191_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 30. april 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af retsplejelov for Grønland
    (Styrket indsats for kredsretterne m.v.)
    § 1
    I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008,
    som ændret ved lov nr. 1388 af 23. december 2012,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 16 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Som midlertidig kredsdommer kan derudover be-
    skikkes en fast dommer eller fuldmægtig ved de almindelige
    danske domstole.«
    2. I § 17, stk. 3, ændres »5 år« til: »8 år«.
    3. I § 18, stk. 2, ændres »2 år« til: »5 år«.
    4. I § 20, stk. 3, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-6«.
    5. I § 20 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Hjælpedommere kan i særlige tilfælde meddeles
    beskikkelse til at foretage hovedforhandling.«
    Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.
    6. I § 20, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 7, 3. pkt., ændres »3
    år« til: »6 år«.
    7. § 55 affattes således:
    »§ 55. Kredsretterne er 1. instans for kriminalsager, jf.
    § 54, nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om umyndiggø-
    relse og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssager, jf. § 54,
    nr. 5, ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr.
    6, notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søforklaringer, jf.
    § 54, nr. 12, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgiv-
    ningen er henlagt til Retten i Grønland som 1. instans.«
    8. I § 57 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
    »Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf.
    § 54, nr. 1, sager om prøvelse af administrativt bestemt fri-
    hedsberøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption
    uden samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring
    ved krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg
    og prøvelse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registre-
    ringsvirksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse
    af syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den
    ikke kan foretages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13,
    optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en verseren-
    de sag, jf. § 54, nr. 14, og andre sager, som i medfør af lov-
    givningen er henlagt til domstolene, jf. § 54, nr. 15.«
    Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
    9. I § 57, stk. 1, som bliver stk. 2, indsættes efter »behand-
    ler«: »derudover«.
    10. Kapitel 22 ophæves.
    11. I § 292, stk. 3, ændres »kredsretten på det sted, hvor den
    pågældende opholder sig« til: »Retten i Grønland«.
    12. I § 293, stk. 2, og § 296, stk. 2 og 3, ændres »Kredsdom-
    meren« til: »Retten«.
    13. I § 295, stk. 3, 2. pkt., og § 297, 1. pkt., ændres »kreds-
    dommeren« til: »retten«.
    14. I § 747, stk. 1, ændres »hidtil« til: »tidligere«, og »2016«
    ændres til: »2018«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
    Stk. 2. Lovens § 1, nr. 7-13, finder ikke anvendelse på
    sager, som er indbragt for kredsretterne inden lovens ikraft-
    træden, og som har været undergivet realitetsbehandling ved
    kredsretterne. På disse sager finder de hidtil gældende regler
    anvendelse.
    Lovforslag nr. L 191 Folketinget 2013-14
    Justitsmin., j.nr. 2013-304-0155
    AA007869
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    1.1. Lovforslagets baggrund
    1.2. Lovforslagets indhold
    2. Gældende ret
    2.1. Den grønlandske retskredsstruktur
    2.1.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010
    2.1.2. Kommunalreformen fra 2009
    2.1.3. Retskredsændringen fra 2013
    2.2. Kredsretterne
    2.2.1. Kredsdommerordningen
    2.2.2. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer eller hjælpedommer
    2.2.3. Særligt om behandlingen af visse inkassosager
    3. Sagsbehandlingskapaciteten ved kredsretterne
    3.1. Rådet for Grønlands Retsvæsens overvejelser
    3.2. Midler til oprettelse af en task force
    4. Justitsministeriets overvejelser
    4.1. Udnævnelse af personer med juridisk bachelor-eksamen som kredsdommer
    4.2. Overførelse af en række civile sager fra kredsretterne til Retten i Grønland
    4.3. Øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere kredsdommere mv.
    4.4. Udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedommere
    4.5. Mulighed for midlertidig beskikkelse af danske domstolsjurister
    4.6. Afskaffelse af inkassoprocessen
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    8. Miljømæssige konsekvenser
    9. Forholdet til EU-retten
    10. Hørte myndigheder mv.
    11. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    1.1. Lovforslagets baggrund
    Det har gennem længere tid været meget vanskeligt at re-
    kruttere faste, uddannede kredsdommere til de grønlandske
    kredsretter, idet kredsen af potentielle kredsdommere er me-
    get lille. Rekrutteringsproblemerne har bl.a. medvirket til, at
    der i dag ligger et stort antal verserende sager ved kredsret-
    terne (sagsbunkerne), som afventer domstolsbehandling.
    Med virkning fra den 1. januar 2013 er antallet af retskredse
    i Grønland blevet reduceret fra 18 til 4, hvilket har til formål
    at skabe bedre rammer for at kunne rekruttere velkvalifice-
    rede, fuldtidsansatte kredsdommere og for at skabe fagligt
    udviklende miljøer med høj kvalitet i sagsbehandlingen og
    acceptable sagsbehandlingstider.
    Det er imidlertid Justitsministeriets opfattelse, at der her-
    udover er behov for at tage en række initiativer med henblik
    på at afhjælpe rekrutteringsproblemerne hos kredsretterne
    og få afviklet det store antal verserende sager, der i dag lig-
    ger hos kredsretterne (sagsbunkerne).
    Det må endvidere lægges til grund, at kredsdommerne reelt
    ikke har tid til at behandle ret mange andre civile sager end
    familieretlige sager, og at kredsdommerne på den baggrund
    generelt kan have vanskeligt ved at opnå de nødvendige for-
    udsætninger for at kunne afgøre civile tvister på de mange-
    artede lovgivningsområder, som civilretten dækker over, på
    et ønskeligt kvalitetsniveau.
    Spørgsmålet om forholdene for de grønlandske kredsretter
    har – på anmodning fra justitsministeren – været drøftet af
    Rådet for Grønlands Retsvæsen i august 2013, der i den for-
    bindelse er fremkommet med en række anbefalinger til nye
    initiativer, som har dannet grundlag for lovforslaget.
    1.2. Lovforslagets indhold
    Lovforslaget har til formål at gennemføre en række ændrin-
    ger af retsplejeloven for Grønland med henblik på at ned-
    bringe mængden af ophobede sager ved kredsretterne og
    sikre, at sager ved retterne i Grønland på sigt kan behandles
    inden for rimelige sagsbehandlingstider og med den fornød-
    ne kvalitet.
    2
    De ændringer, som foreslås gennemført, drejer sig overord-
    net om
    1) obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle
    civile sager, bortset fra navnlig en række familieretlige
    sager, faderskabssager og skiftesager,
    2) øget mulighed for midlertidig beskikkelse af kredsdom-
    mere, herunder indførelse af mulighed for midlertidig
    beskikkelse af danske domstolsjurister, og
    3) udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedom-
    mere.
    Justitsministeriet finder, at der er behov for at tage en række
    initiativer med henblik på at nedbringe sagspuklen ved de
    grønlandske kredsretter. Samtidig tillægger Justitsministeri-
    et princippet om nærhed i den grønlandske retspleje central
    vægt. Bl.a. på den baggrund vil Justitsministeriet senest in-
    den udgangen af 2017 bede Rådet for Grønlands Retsvæsen
    om at foretage en vurdering af kredsretternes forhold og er-
    faringerne med den foreslåede overførsel af de civile sager
    til Retten i Grønland. Justitsministeren vil endvidere bede
    rådet om at overveje, om der er grundlag for helt eller del-
    vist at føre sagerne tilbage til kredsretterne.
    2. Gældende ret
    2.1. Den grønlandske retskredsstruktur
    2.1.1. Reformen af det grønlandske retsvæsen i 2010
    Folketinget vedtog i foråret 2008 en række lovforslag, der
    havde til formål at gennemføre en omfattende reform af det
    grønlandske retsvæsen, herunder en ny retsplejelov for
    Grønland (lov nr. 305 af 30. april 2008), som trådte i kraft
    den 1. januar 2010.
    Reformen byggede i det væsentlige på anbefalingerne fra
    Den Grønlandske Retsvæsenskommission i betænkning
    nr. 1442/2004 om det grønlandske retsvæsen.
    Baggrunden for nedsættelsen af kommissionen var navnlig,
    at det grønlandske samfund siden tilblivelsen af det hidtidi-
    ge lovgrundlag for retsvæsenet havde gennemgået en mark-
    ant udvikling. Samfundsforholdene var blevet mere kompli-
    cerede bl.a. i takt med, at befolkningen i stigende grad var
    blevet koncentreret i byerne, og at der havde været en inten-
    siv udvikling af erhvervslivet. Bl.a. disse sociale forandrin-
    ger førte til, at forudsætningerne for den hidtidige indretning
    af det grønlandske retsvæsen havde ændret sig væsentligt.
    Reformen sigtede således mod at gøre den grønlandske rets-
    plejeordning mere tidssvarende og i stand til at imødekom-
    me kravene fra det moderne grønlandske samfund. Den nye
    retsplejeordning blev udformet med udgangspunkt i reglerne
    i den danske retsplejelov, dog således at der i væsentlig grad
    blev taget hensyn til de grønlandske forhold.
    Begrundelsen for, at Grønland i sin tid fik sin egen retspleje-
    lov, var et ønske om at få et system, der passede til et særde-
    les stort geografisk område med en lille og meget spredt be-
    folkning. Ønsket var også, at alle borgere, danske som grøn-
    landske, skulle ligestilles, og at alle skulle kunne forstå rets-
    handlingerne sprogligt og indholdsmæssigt. Der blev derfor
    i alle de daværende kommuner oprettet en kredsret, hvor af-
    gørelserne skulle træffes af personer, der tilhørte lokalsam-
    fundet, dvs. af lægfolk.
    I forbindelse med reformen blev den hidtidige retskreds-
    struktur i Grønland bibeholdt, således at den oprindelige op-
    deling i 18 retskredse fastlagt med udgangspunkt i de grøn-
    landske kommunegrænser blev videreført.
    2.1.2. Kommunalreformen fra 2009
    Med landstingslov nr. 15 af 5. december 2008 om Grøn-
    lands inddeling i landsdele og kommuner blev de hidtidige
    18 kommuner i Grønland sammenlagt til 4 nye storkommu-
    ner. Kommunesammenlægningen trådte i kraft den 1. januar
    2009.
    2.1.3. Retskredsændringen fra 2013
    I forbindelse med høringen over lovforslaget bag reformen
    af det grønlandske retsvæsen i 2010 oplyste Grønlands selv-
    styre på baggrund af udtalelser fra landsdommeren i Grøn-
    land, Kredsdommerforeningen og Politimesteren i Grøn-
    land, at disse myndigheder fandt, at en form for regionalise-
    ring af retskredsene ville være hensigtsmæssig.
    Justitsministeriet tilkendegav på den baggrund, at ministeri-
    et ville anmode Rådet for Grønlands Retsvæsen (etableret
    som led i reformen af det grønlandske retsvæsen, jf. § 742 i
    den grønlandske retsplejelov) om som sin første opgave at
    overveje, om der i lyset af de modsatrettede hensyn, der gør
    sig gældende, var anledning til at gennemføre en yderligere
    regionalisering, som ville indebære færre retskredse. Der
    henvises til pkt. 5.3 i de almindelige bemærkninger til lov-
    forslag nr. L 34 (Folketingsåret 2007-08 (2. samling)).
    Rådet for Grønlands Retsvæsen fandt det efter en samlet
    vurdering rigtigst, at man som opfølgning på den grønland-
    ske kommunalreform med etablering af 4 nye storkommu-
    ner tog skridtet fuldt ud og gennemførte en regionalisering
    også af de grønlandske kredsretter. Rådet fandt således, at
    der burde tages skridt til at ændre den grønlandske retspleje-
    lov med henblik på etablering af 4 nye kredsretter svarende
    til de 4 grønlandske storkommuner.
    Ved lov nr. 1388 af 23. december 2012 om ændring af rets-
    plejelov for Grønland (Ændring af retskredsene i Grønland
    m.v.) blev de tidligere 18 retskredse i Grønland herefter er-
    stattet af 4 nye kredse, som er fastlagt med udgangspunkt i
    den nuværende kommuneinddeling i Grønland.
    Baggrunden for ændringen var, at en reduktion af antallet af
    retskredse fra 18 til 4 fandtes at ville indebære en faglig og
    kompetencemæssig styrkelse af kredsretterne og kredsdom-
    merne, idet der ved at samle kredsdommerne i storkredse
    kunne skabes grundlag for at etablere et stærkt, inspirerende
    og udviklende fagligt miljø blandt kredsdommerne. Rets-
    kredsreformen indebærer således, at kredsdommerne i stedet
    3
    for at sidde hver for sig i de enkelte grønlandske byer kan
    sidde samlet med mulighed for at udveksle og indsamle vi-
    den og erfaring fra hinanden.
    Hensigten med regionaliseringen af retskredsene var således
    bl.a. at gøre det lettere at rekruttere velkvalificerede, fuld-
    tidsansatte kredsdommere og skabe høj kvalitet i sagsbe-
    handlingen samt acceptable sagsbehandlingstider.
    Den nærmere fastlæggelse af de grønlandske retskredse
    fremgår af bekendtgørelse nr. 1428 af 23. december 2012
    om Grønlands inddeling i retskredse.
    2.2. Kredsretterne
    2.2.1. Kredsdommerordningen
    2.2.1.1. Efter § 1 i retsplejelov for Grønland er de alminde-
    lige domstole kredsretterne, Retten i Grønland, Grønlands
    Landsret og Højesteret.
    Domstolenes opgaver og kompetence er ifølge lovens § 54
    at behandle
    1) civile retssager,
    2) kriminalsager,
    3) skiftesager,
    4) sager om umyndiggørelse og lavværgemål,
    5) faderskabssager,
    6) ægteskabs- og forældremyndighedssager,
    7) sager om prøvelse af administrativt bestemt friheds-
    berøvelse,
    8) sager om prøvelse af beslutning om adoption uden
    samtykke,
    9) sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af imma-
    terialrettigheder, arrest, tvangssalg og prøvelse af fo-
    gedforretninger,
    10) registreringsvirksomhed (tinglysning),
    11) notarialforretninger,
    12) søforklaringer,
    13) udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsple-
    jen, for så vidt den ikke kan foretages af rigsombuds-
    manden,
    14) optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en ver-
    serende retssag, og
    15) andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt
    til domstolene.
    Kredsretterne er første instans for alle sager, der ikke ved
    lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til
    Retten i Grønland som første instans, jf. § 55 i retsplejelov
    for Grønland.
    Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov, lands-
    tingslov eller landstingsforordning er henlagt til denne dom-
    stol som første instans, jf. lovens § 57, stk. 1. Ifølge § 57,
    stk. 2, behandler Retten i Grønland endvidere de sager, som
    i medfør af § 56 i retsplejelov for Grønland er henvist fra
    kredsretterne. Ifølge § 56 skal kredsdommeren henvise en
    sag til behandling ved Retten i Grønland, hvis 1) sagen an-
    går særlig vanskelige faktiske eller retlige spørgsmål, 2)
    sagen er af principiel karakter, eller 3) sagen har særlig ind-
    gribende betydning for en part (gælder dog ikke for krimi-
    nalsager).
    Det fremgår af § 202 i retsplejelov for Grønland, at parterne
    i civile sager kan aftale, at en retssag, som hører under Ret-
    ten i Grønland, skal behandles af kredsretten. Kredsretten
    kan dog uanset sådan en aftale henvise sagen til Retten i
    Grønland efter lovens § 56.
    Retten i Grønland har i medfør af § 6, stk. 1, i retsplejelov
    for Grønland hovedtingsted i Nuuk. Retten kan dog i nød-
    vendigt omfang sættes også på kredsretternes tingsteder.
    Retten i Grønland kan efter § 6, stk. 2, beslutte at sætte ret-
    ten uden for de sædvanlige tingsteder.
    Grønlands Landsret behandler de sager, der er afgjort af en
    kredsret eller af Retten i Grønland som første instans, og
    som kan indbringes for landsretten som anden instans efter
    reglerne i retsplejelov for Grønland. Ligesom Retten i Grøn-
    land har Grønlands Landsret hovedtingsted i Nuuk, men og-
    så landsretten kan i nødvendigt omfang sættes på kredsret-
    ternes tingsteder, jf. § 8, stk. 1, i retsplejelov for Grønland.
    Endvidere kan også Grønlands Landsret beslutte at sætte ret-
    ten uden for de sædvanlige tingsteder, jf. § 8, stk. 2, jf. § 6,
    stk. 2.
    Højesteret behandler sager, der er afgjort af Grønlands
    Landsret som anden instans, og som med Procesbevillings-
    nævnets tilladelse kan indbringes for Højesteret som tredje
    instans efter reglerne i retsplejelov for Grønland.
    2.2.1.2. Hver kredsret består af en eller flere kredsdomme-
    re. Samme person kan udnævnes som kredsdommer for flere
    kredsretter ad gangen. Ved afgørelsen heraf skal der ud over
    sagsantallet lægges betydelig vægt på, om kredsens egenart
    og de trafikale forhold gør en sådan ordning forsvarlig.
    Både dommeren ved Retten i Grønland og landsdommeren
    ved Grønlands Landsret samt fuldmægtige ved de to dom-
    stole skal have bestået juridisk kandidateksamen. Et tilsva-
    rende krav gælder ikke for kredsdommerne, og den grøn-
    landske retsplejeordning har siden indførelsen været kende-
    tegnet ved, at kredsretterne er rene lægmandsdomstole.
    2.2.1.3. Forud for reformen af det grønlandske retsvæsen i
    2010 blev hvervet som kredsdommer varetaget som deltids-
    beskæftigelse og uden krav om særlige uddannelsesmæssige
    kvalifikationer.
    For at sikre den væsentlige faglige styrkelse af kredsretter-
    ne, som der fandtes at være behov for, blev der imidlertid
    med reformen indført regler om, at kredsdommerne skal
    gennemgå en særlig kredsdommeruddannelse, og at de her-
    efter skal ansættes i faste stillinger.
    I overensstemmelse hermed følger det af § 12, stk. 2, i rets-
    plejeloven for Grønland, at endelig udnævnelse som kreds-
    dommer først kan ske, når vedkommende efter ansættelse
    4
    som kandidat til en kredsdommerstilling har gennemgået en
    særlig kredsdommeruddannelse.
    Uddannelseskravet kan i særlige tilfælde fraviges, jf. stk. 3.
    Kredsdommerne skal være uberygtede og opfylde betingel-
    serne for valgret til kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 12,
    stk. 1. Ved ansættelse af kandidater til kredsdommerstillin-
    ger og ved udnævnelse af kredsdommere skal der ud over
    personlige og faglige kvalifikationer lægges vægt på, om
    den pågældende har kendskab til de lokale forhold i rets-
    kredsen, jf. § 12, stk. 4.
    Som eksempel på tilfælde, hvor der kan være grundlag for at
    fritage en person helt eller delvis fra kravet om uddannelse,
    er i forarbejderne til § 12 nævnt, at den pågældende har be-
    stået juridisk embedseksamen. Det nævnes samtidig, at det i
    praksis formentlig vil følge af kravet om lokalkendskab i
    stk. 4, at det som udgangspunkt alene kommer på tale at ud-
    nævne en grønlandsksproget jurist som kredsdommer.
    Kredsdommere udnævnes af Domstolsstyrelsen efter indstil-
    ling fra Dommerrådet, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 2.
    Udnævnte kredsdommere ansættes i faste stillinger som tje-
    nestemænd.
    Ansættelsen som tjenestemand i Grønland sker i henhold til
    reglerne i lov om statens tjenestemænd i Grønland, jf. lov
    nr. 574 af 5. august 1991 som ændret ved lov nr. 51 af 23.
    december 2004.
    2.2.2. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer eller hjæl-
    pedommer
    2.2.2.1. Forud for reformen indebar kredsdommerordningen,
    at hvervet som kredsdommer var et borgerligt ombud, og de
    fleste kredsdommere havde et andet arbejde ved siden af.
    Som anført ovenfor under pkt. 2.2.1.3 indebar reformen
    bl.a., at kredsdommere nu skal gennemgå en særlig kreds-
    dommeruddannelse og herefter ansættes i faste stillinger.
    Der forventedes dog ved gennemførelsen af reformen, at der
    ville forløbe noget tid efter reformens ikrafttræden den 1. ja-
    nuar 2010, før der var et tilstrækkeligt antal uddannede
    kredsdommere til, at samtlige faste kredsdommerstillinger
    kunne besættes. Derfor fandtes det nødvendigt at lade hidti-
    dige kredsdommere, der ikke ønskede ansættelse i en fast
    stilling, fortsætte deres kredsdommergerning i en over-
    gangsperiode.
    På den baggrund findes der i § 747 i retsplejeloven for
    Grønland en overgangsbestemmelse om midlertidig beskik-
    kelse af personer, som forud for den 1. januar 2010 virkede
    som kredsdommere, og som i øvrigt er uberygtede og opfyl-
    der betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen.
    En person, der tidligere har virket som kredsdommer, og
    som er beskikket som midlertidig kredsdommer efter be-
    stemmelsen i § 747, vil kunne virke som kredsdommer, ind-
    til en fast kredsdommer udnævnes i stillingen, eller en
    kredsdommerkandidat beskikkes som midlertidig kredsdom-
    mer, jf. bestemmelsens stk. 2.
    I sin oprindelige form indebar bestemmelsen endvidere, at
    personer, som forud for ikrafttrædelsen af den nye retspleje-
    lov for Grønland den 1. januar 2010 havde virket som kreds-
    dommere, kunne beskikkes som midlertidige kredsdommere
    i indtil 3 år fra ikrafttrædelsesdatoen.
    Samtidig med retskredsændringen i 2013 blev overgangs-
    ordningen forlænget, således at den nu løber til den 1. januar
    2016. Bestemmelsen giver fortsat kun mulighed for midler-
    tidig beskikkelse af personer, der virkede som kredsdomme-
    re op til overgangsordningens ikrafttræden den 1. januar
    2010.
    Baggrunden for forlængelsen var, at det har vist sig meget
    vanskeligt at rekruttere faste kredsdommere, som har gen-
    nemgået den særlige kredsdommeruddannelse. Herom hen-
    vises nærmere til pkt. 3 nedenfor.
    2.2.2.2. Ud over denne særlige overgangsordning findes der
    i retsplejeloven for Grønland også en række almindelige be-
    stemmelser om midlertidig beskikkelse som kredsdommer.
    Midlertidig beskikkelse som kredsdommer meddeles af
    dommeren ved Retten i Grønland, jf. lovens § 16, stk. 1.
    Midlertidig beskikkelse som kredsdommer forudsætter, at
    den, der beskikkes, har tilsvarende kvalifikationer som en
    udnævnt kredsdommer.
    På den baggrund kan udnævnte kredsdommere og fuldmæg-
    tige ved Retten i Grønland således i medfør af lovens § 16,
    stk. 2, midlertidigt beskikkes som kredsdommere, ligesom
    en kandidat til en kredsdommerstilling kan beskikkes som
    midlertidig kredsdommer, når den pågældende har gennem-
    gået en grundlæggende del af kredsdommeruddannelsen, el-
    ler når vedkommende er blevet fritaget for kredsdommerud-
    dannelsen, jf. § 16, stk. 3.
    Efter § 17, stk. 1, kan der meddeles midlertidig beskikkelse
    som kredsdommer, når det er nødvendigt ved ledighed i en
    stilling eller ved en fast kredsdommers forfald. Den midler-
    tidige beskikkelse bortfalder, når den ledige stilling besæt-
    tes, eller forfaldsgrunden ophører med at bestå, jf. § 17, stk.
    4, og en stilling som kredsdommer kan i intet tilfælde holdes
    midlertidigt besat i mere end 5 år, jf. § 17, stk. 3.
    Herudover kan der meddeles beskikkelse som yderligere
    kredsdommer ved en kredsret, når kredsrettens forhold tilsi-
    ger det, eller når uddannelsesmæssige hensyn taler for det,
    jf. § 18, stk. 1. Denne bestemmelse giver således bl.a. mu-
    lighed for midlertidigt at beskikke yderligere en kredsdom-
    mer, hvis arbejdsmængden ved en kredsret tilsiger det. Mid-
    lertidig beskikkelse som yderligere kredsdommer kan i intet
    tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år, jf. § 18, stk. 2.
    Midlertidig beskikkelse som kredsdommer, herunder af
    fuldmægtige ved Retten i Grønland, kan således bl.a. ske
    5
    med henblik på at nedbringe antallet af verserende sager i en
    periode, hvor der er større sagspukler, der skal afvikles, jf.
    herved adgangen til at udnævne yderligere kredsdommere i
    § 17.
    Herudover findes der også i lovens § 20 en bestemmelse om
    midlertidig beskikkelse som hjælpedommer. Det følger af
    denne bestemmelse, at der kan ske midlertidig beskikkelse
    som hjælpedommer, når det er nødvendigt ved ledighed i en
    stilling eller ved en kredsdommers forfald, og det ikke har
    været muligt at beskikke en midlertidig kredsdommer.
    Mens der for både udnævnte og midlertidige kredsdommere
    gælder et uddannelseskrav (som der dog kan dispenseres
    fra), gælder der for hjælpedommerne ingen uddannelses-
    krav.
    Muligheden for at beskikke hjælpedommere hænger sam-
    men med de uddannelseskrav, som gælder for kredsdom-
    merne. Det fremgår således af forarbejderne til § 20, at det
    på grund af uddannelseskravene kan frygtes, at kredsdom-
    merstillinger i visse perioder kan være ubesatte, og for at
    sikre, at visse mindre sager eller hastende sager i sådanne
    tilfælde alligevel kan blive behandlet, giver bestemmelsen
    hjemmel til at beskikke hjælpedommere.
    Det fremgår af forarbejderne, at en meget væsentlig person-
    lig og faglig kvalifikation for en hjælpedommer består i, at
    den pågældende både forstår, taler og skriver grønlandsk og
    dansk. Det er endvidere forudsat, at der herudover vil blive
    lagt vægt på et eventuelt forudgående kendskab til retssyste-
    met, eksempelvis som følge af tidligere funktion som kreds-
    dommer, domsmand eller retssekretær.
    § 20, stk. 4 og 5, i retsplejelov for Grønland indeholder en
    nærmere opregning af de sager, som en hjælpedommer
    navnlig kan beskikkes til at behandle. Kendetegnende for de
    pågældende sagstyper er, at der er tale om mindre, ukompli-
    cerede sager eller sager af hastende karakter.
    Ifølge § 20, stk. 4, kan hjælpedommere navnlig meddeles
    beskikkelse til at behandle faderskabssager, skiftesager og
    notarialforretninger.
    Hjælpedommere, der har gennemgået et undervisningsmo-
    dul om kriminalprocessuelle tvangsindgreb under kreds-
    dommeruddannelsen, kan endvidere ifølge § 20, stk. 5, med-
    deles beskikkelse til bl.a. at behandle
    – spørgsmål om beskikkelse af en forsvarer, udenretlig
    rådgiver eller stedlig medhjælper,
    – spørgsmål om beskikkelse af en bisidder til forurettede,
    – spørgsmål om tilbageholdelse,
    – spørgsmål om tvangsindgreb i meddelelseshemmelighe-
    den, observation, legemsindgreb og ransagning, og
    – spørgsmål om andre tvangsindgreb under efterforskning.
    Beskikkelse som hjælpedommer ved den samme kredsret
    kan ifølge § 20, stk. 6, højst ske for 3 år i alt.
    2.2.3. Særligt om behandlingen af visse inkassosager
    Afsnit VIII i retsplejelov for Grønland indeholder bestem-
    melser om tvangsfuldbyrdelse.
    Herunder følger det af lovens § 597, stk. 1, at opgaven med
    at fuldbyrde civile pengekrav i en lang række tilfælde påhvi-
    ler kredsretterne. Det gælder bl.a. tvangsfuldbyrdelse, som
    sker på grundlag af domme afsagt af domstolene i Grønland,
    jf. § 598, stk. 1, nr. 1, i retsplejeloven for Grønland.
    I lovens kapitel 22 om behandling af inkassosager findes be-
    stemmelser om en særligt smidig behandling af retssager om
    pengekrav, hvor sagsøger med henblik på tvangsfuldbyrdel-
    se i stævningen angiver, at det ikke forventes, at sagsøgte
    har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende.
    Denne særlige inkassoproces omfatter således alle ikke-tvi-
    stige sager om inddrivelse af pengekrav, hvor kreditor øn-
    sker tvangsfuldbyrdelse i umiddelbart forlængelse af doms-
    afsigelsen. Disse sager omfatter altså både en civil retssag
    og i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen en fuldbyr-
    delse af dommen som beskrevet nedenfor.
    Det følger af § 264 i retsplejeloven for Grønland, at sådanne
    sager anlægges ved indlevering af stævning til den kredsret,
    hvor sagsøgte har værneting.
    Efter lovens § 265, stk. 1, forkyndes stævningen for sagsøg-
    te. Samtidig med forkyndelsen skal der udleveres en svar-
    skriftblanket og en vejledning om, hvad sagsøgte inden for
    en angiven frist skal foretage sig for at varetage sine interes-
    ser i sagen.
    Ved forkyndelsen tilsiges sagsøgte til at møde, i almindelig-
    hed personligt, i fogedretten (medmindre fogedforretning
    skal afvises efter den såkaldte ”fredningsregel”), og det på-
    lægges sagsøgte at indlevere et svarskrift inden en af retten
    fastsat frist, jf. § 265, stk. 2.
    Hvis sagsøgte ikke inden fristens udløb indleverer svarskrift
    til retten, afsiger kredsretten i medfør af § 266, stk. 1, 1.
    pkt., udeblivelsesdom i overensstemmelse med sagsøgerens
    påstand, i det omfang denne findes begrundet ved det, der er
    anført i stævningen. Skønnes sagsøgte ude af stand til på
    fyldestgørende måde at formulere sig skriftligt i sagen, ind-
    kaldes sagsøgte til et mundtligt forberedende møde, jf.
    § 266, stk. 1, 2. pkt.
    Hvis kredsretten afsiger udeblivelsesdom, sender retten en
    udskrift af dommen til parterne. Det samme gælder, hvis ret-
    ten afsiger erkendelsesdom på et forberedende møde som
    nævnt i § 266, stk. 1, 2. pkt.
    Sagsøgers krav kan herefter tvangsfuldbyrdes uden særskilt
    anmodning herom, og dommen kan fuldbyrdes straks, med-
    mindre andet er bestemt i dommen. Dette følger af § 266,
    stk. 2.
    Hvis kredsretten ikke afsiger udeblivelsesdom eller erken-
    delsesdom, sker den videre behandling af sagen ved retten
    6
    efter de almindelige regler om behandling af civile sager, jf.
    § 266, stk. 3.
    En stævning, som fører til dom efter den ovenfor beskrevne
    inkassoprocedure, sidestilles i medfør af § 267 med en an-
    modning om tvangsfuldbyrdelse ved fastlæggelse af række-
    følgen mellem flere udlæg.
    Hvor ikke andet følger af reglerne om inkassoprocessen i
    kapitel 22, anvendes de almindelige regler om behandling af
    civile sager, herunder om tvangsfuldbyrdelse, jf. § 263, 2.
    pkt. Kapitel 22 indeholder således en udtømmende regule-
    ring af inkassoprocessen, men i det omfang der ikke i disse
    bestemmelser er fastsat særlige regler, finder de almindelige
    civilprocessuelle og fogedprocessuelle regler i retsplejelo-
    ven for Grønland anvendelse.
    3. Sagsbehandlingskapaciteten ved kredsretterne
    3.1. Rådet for Grønlands Retsvæsens overvejelser
    Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.1.3, blev retskreds-
    strukturen i Grønland ændret med virkning fra den 1. januar
    2013, således at de tidligere 18 retskredse blev erstattet af 4
    nye retskredse, som er fastlagt med udgangspunkt i de nu-
    værende grønlandske kommunegrænser.
    I et høringssvar vedrørende lovforslaget bag retskredsæn-
    dringen anførte Grønlands Landsret og Retten i Grønland
    bl.a., at der er betydelige vanskeligheder med at kunne re-
    kruttere det nødvendige antal faste kredsdommere, der har
    gennemgået den særlige kredsdommeruddannelse, idet kred-
    sen af potentielle kredsdommere er meget lille.
    På baggrund af høringssvaret anmodede Justitsministeriet
    herefter Rådet for Grønlands Retsvæsen om, at det i lyset af
    erfaringerne med den nye retskredsstruktur overvejedes, om
    de nævnte rekrutteringsproblemer efter rådets opfattelse
    måtte give anledning til yderligere initiativer, og hvilke ini-
    tiativer der i givet fald kunne peges på.
    Rådet for Grønlands Retsvæsen har på den baggrund over-
    vejet spørgsmålet nærmere. Rådet har i den forbindelse til-
    kendegivet, at problemerne ved kredsretterne i Grønland kan
    opdeles i to led:
    a) problemer med løbende behandling af sagerne, som de
    modtages,
    b) problemer med bekæmpelse af sagsbunker.
    Rådets overvejelser har baseret sig på oplysninger om, at der
    ligger et meget stort antal verserende sager ved kredsretter-
    ne, og at kredsdommerne reelt ikke har tid til at behandle ret
    mange andre civile sager end familieretlige sager, ligesom
    kredsdommerne kan have vanskeligt ved at opnå de nødven-
    dige forudsætninger for at kunne afgøre civile tvister på de
    mangeartede lovgivningsområder, som civilretten dækker
    over, på et ønskeligt kvalitetsniveau.
    Rådet har på den baggrund fremsat en række anbefalinger,
    som vil kunne medvirke til på kortere eller længere sigt at
    stabilisere og nedbringe sagsbunker og sagsbehandlingstider
    ved kredsretterne.
    Herunder har rådet anbefalet, at det sikres, at personer med
    juridisk bachelor-eksamen gennem en dispensation fra ud-
    dannelseskravet i § 12, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland
    kan udnævnes som kredsdommer, forudsat at den pågælden-
    de i øvrigt opfylder betingelserne herfor (pkt. 4.1 nedenfor).
    Herudover har rådet fremsat anbefalinger om gennemførel-
    sen af fire tiltag, som kræver ændringer af retsplejeloven for
    Grønland. Det drejer sig om
    1) obligatorisk værneting ved Retten i Grønland for alle
    civile sager, bortset fra navnlig familieretlige sager, fa-
    derskabssager og skiftesager (anbefalet af et flertal)
    (pkt. 4.2 nedenfor),
    2) øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere
    kredsdommere mv. (pkt. 4.3 nedenfor),
    3) udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedom-
    mere (pkt. 4.4 nedenfor) og
    4) oprettelse af en task force bestående af bl.a. danske
    domstolsjurister, der skal bistå med at nedbringe sags-
    bunkerne ved kredsretterne (pkt. 3.2 og 4.5 nedenfor).
    3.2. Midler til oprettelse af en task force
    I november 2013 blev det i overensstemmelse med anbefa-
    ling nr. 4 besluttet at afsætte 20 mio. kr. til bl.a. oprettelse af
    en task force bestående af bl.a. danske domstolsjurister med
    henblik på at nedbringe mængden af civile sager og krimi-
    nalsager ved kredsretterne i Grønland til et niveau, hvor sag-
    erne kan behandles inden for en rimelig frist.
    Det findes således nødvendigt at yde kredsretterne bistand i
    form af bl.a. hjælp fra medarbejdere og domstolsjurister fra
    de danske byretter, og dette vil kunne ske ved oprettelsen af
    en task force, der sendes til Grønland for i intensive forløb
    målrettet at behandle på forhånd udvalgte sager, der egner
    sig til behandling af danske jurister uden forudgående
    kendskab til lokale forhold og til det grønlandske sprog.
    Der er afsat 5 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i 2015 og 7 mio. kr.
    i 2016 til denne ekstraordinære indsats.
    En forudsætning for oprettelsen af den pågældende task for-
    ce er, at danske domstolsjurister i henhold til retsplejeloven
    for Grønland kan beskikkes som midlertidige kredsdommere
    (pkt. 4.5 nedenfor).
    4. Justitsministeriets overvejelser
    Som det fremgår ovenfor under pkt. 3, er der et påtrængende
    behov for at stabilisere og nedbringe sagsbunker og sagsbe-
    handlingstider ved kredsretterne i Grønland.
    Justitsministeriet finder det nødvendigt, at der nu iværksæt-
    tes en række effektive tiltag med henblik på at nedbringe
    mængden af ophobede sager ved kredsretterne og med hen-
    blik på at sikre, at sager ved retterne i Grønland på længere
    7
    sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstider
    og med den fornødne kvalitet.
    Justitsministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig anbefa-
    lingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen. Med lovforsla-
    get lægges således op til at foretage de ændringer af retsple-
    jeloven for Grønland, som er nødvendige for, at rådets anbe-
    falinger kan gennemføres.
    4.1. Udnævnelse af personer med juridisk bachelor-eksamen
    som kredsdommer
    Dommeren ved Retten i Grønland har oplyst, at der i det
    grønlandske samfund i vid udstrækning er praksis for at an-
    sætte bachelorer og ikke (kun) kandidater i fuldmægtigstil-
    linger.
    Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at en juridisk
    bachelor-eksamen efter omstændighederne vil kunne træde i
    stedet for den særlige kredsdommeruddannelse.
    Endelig udnævnelse som kredsdommer kan som udgangs-
    punkt først ske, når vedkommende efter ansættelse som kan-
    didat til en kredsdommerstilling har gennemgået en særlig
    kredsdommeruddannelse, jf. pkt. 2.2.1.3.
    Kravet om den særlige kredsdommeruddannelse kan dog i
    særlige tilfælde fraviges, eksempelvis hvis den pågældende
    har bestået juridisk embedseksamen (cand.jur.).
    Der er ikke efter § 12, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland
    eller i forarbejderne hertil noget til hinder for, at en person
    med en juridisk bachelor-eksamen gennem en dispensation
    fra uddannelseskravet udnævnes som kredsdommer. Det af-
    gørende er således, om den pågældende gennem sin uddan-
    nelse må antages at have opnået juridiske kvalifikationer,
    som svarer til uddannelseskravet for en kredsdommer.
    Det forudsættes herefter med forslaget, at en person med en
    juridisk bachelor-eksamen efter en konkret vurdering vil
    kunne udnævnes som kredsdommer, hvis den pågældende er
    blevet fritaget for kredsdommeruddannelseskravet, og ved-
    kommende i øvrigt opfylder betingelserne for at blive ud-
    nævnt som kredsdommer.
    Kravet om, at der ved udnævnelse af kredsdommere bl.a.
    skal lægges vægt på, om den pågældende har kendskab til
    de lokale forhold i retskredsen, vil formentlig føre til, at ale-
    ne grønlandsksprogede personer vil kunne komme i betragt-
    ning som kredsdommer med en bachelor i jura.
    Det bemærkes, at Rådet for Grønlands Retsvæsen har anbe-
    falet, at det skal sikres, at juridiske bachelorer anvendes som
    midlertidige kredsdommere.
    4.2. Overførelse af en række civile sager fra kredsretterne til
    Retten i Grønland
    4.2.1. Som anført ovenfor finder Justitsministeriet det nød-
    vendigt at sikre, at mængden af ophobede sager ved kreds-
    retterne nedbringes, og at sager ved retterne i Grønland på
    sigt kan behandles inden for rimelige sagsbehandlingstider
    og med den fornødne kvalitet.
    Det foreslås på den baggrund, at en række af domstolenes
    opgaver og kompetencer, jf. § 54 i retsplejelov for Grøn-
    land, som i dag henhører under kredsretterne i 1. instans,
    fremover vil skulle varetages af Retten i Grønland i 1. in-
    stans.
    De sager, som foreslås bibeholdt ved kredsretterne, er
    – kriminalsager, jf. § 54, nr. 2,
    – skiftesager, jf. § 54, nr. 3,
    – sager om umyndiggørelse og værgemål, jf. § 54, nr. 4,
    – faderskabssager, jf. § 54, nr. 5,
    – ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6,
    – notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11,
    – søforklaringer, jf. § 54, nr. 12.
    De sager, som foreslås overført fra kredsretterne til Retten i
    Grønland, er
    – civile retssager, jf. § 54, nr. 1,
    – sager om prøvelse af administrativt bestemt frihedsber-
    øvelse, jf. § 54, nr. 7,
    – sager om prøvelse af adoption uden samtykke, jf. § 54,
    nr. 8,
    – sager om forbud, bevissikring ved krænkelse af immate-
    rialrettigheder, arrest, tvangssalg og prøvelse af foged-
    forretninger, jf. § 54, nr. 9,
    – registreringsvirksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10,
    – udmeldelse af syns- og skønsmænd uden for retsplejen,
    for så vidt den ikke kan foretages af rigsombudsmanden,
    jf. § 54, nr. 13,
    – optagelse af beviser, som ikke sker til brug for en verse-
    rende sag, jf. § 54, nr. 14, og
    – andre sager, som i medfør af lovgivningen er henlagt til
    domstolene, jf. § 54, nr. 15.
    4.2.2. Forslaget er udtryk for en afvejning mellem flere
    modsatrettede hensyn.
    Den grønlandske retsplejeordning har traditionelt været ken-
    detegnet ved et nærhedsprincip, som sikrer, at borgerne i
    Grønland så vidt muligt har en let og tilgængelig adgang til
    domstolene. De særlige geografiske forhold indebærer, at
    nærhedsprincippet får en særlig betydning med henblik på at
    søge at undgå, at borgerne skal rejse uforholdsmæssigt langt
    for at få adgang til domstolene. Samtidig er det med de store
    afstande mv. ikke muligt fuldt ud at gennemføre et nærheds-
    princip overalt i Grønland.
    Justitsministeriet finder, at nærhedsprincippet i videst muligt
    omfang bør opretholdes med henblik på fortsat at sikre bor-
    gerne en let adgang til domstolene. Samtidig oplever rets-
    væsenet i Grønland med den nuværende ordning betydelige
    rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, når det gælder per-
    sonalet i kredsretterne, herunder kredsdommerne. Hertil
    kommer, at det grønlandske samfund har været igennem og
    fortsat står midt i en rivende udvikling, som har nødvendig-
    gjort en mere omfattende og kompliceret lovgivning, hvilket
    8
    selvsagt stiller større krav til det grønlandske retsvæsen for
    fortsat at sikre borgerne en hurtig og kompetent domstolsbe-
    handling på et højt fagligt niveau.
    Som anført ovenfor under pkt. 3.1 har Rådet for Grønlands
    Retsvæsen, anbefalet en række tiltag med henblik på at ned-
    bringe det store antal verserende, ubehandlede sager ved
    kredsretterne. Som videre anført er der peget på at kreds-
    dommerne reelt ikke har tid til at behandle ret mange andre
    civile sager end familieretlige sager, ligesom kredsdommer-
    ne generelt kan have vanskeligt ved at opnå de nødvendige
    forudsætninger for at kunne afgøre civile tvister på de man-
    geartede lovgivningsområder, som civilretten dækker over,
    på et ønskeligt kvalitetsniveau.
    Det bemærkes, at den opgørelse over verserende sager, der
    forelå for Rådet for Grønlands Retsvæsen, efterfølgende er
    blevet nedjusteret på baggrund af en kontroloptælling. Ju-
    stitsministeriet finder imidlertid fortsat, at der er behov for
    at iværksætte en række initiativer med henblik på at ned-
    bringe sagspuklen ved de grønlandske kredsretter, idet der
    samlet set verserer et stort antal sager ved de grønlandske
    kredsretter.
    Efter en samlet afvejning kan Justitsministeriet herefter til-
    slutte sig anbefalingen fra Rådet for Grønlands Retsvæsens
    flertal om, at alle civile sager, bortset fra navnlig en række
    familieretlige sager, faderskabssager og skiftesager, frem-
    over behandles af Retten i Grønland i 1. instans.
    Forslaget indebærer ikke alene, at fremtidige sager vil skulle
    anlægges ved Retten i Grønland. Det indebærer også, at de
    verserende, ubehandlede sager, som i dag ligger ved kreds-
    retterne (sagsbunkerne), og som er omfattet af Retten i
    Grønlands fremtidige saglige kompetence, skal overflyttes
    til og behandles af Retten i Grønland. Det gælder dog kun
    for sager, som ikke har været undergivet nogen form for rea-
    litetsbehandling ved kredsretterne. Sager, som ved ikrafttræ-
    delsen allerede har været undergivet realitetsbehandling ved
    kredsretterne, vil således skulle færdigbehandles her, også
    selv om sager af den pågældende karakter i øvrigt vil falde
    ind under Retten i Grønlands fremtidige saglige kompeten-
    ce.
    Justitsministeriet bemærker, at dommeren ved Retten i
    Grønland har tilsluttet sig forslaget og tilkendegivet, at Ret-
    ten i Grønland har kapacitet til at påtage sig behandlingen af
    disse sager, idet der dog i den forbindelse samtidig henvises
    til pkt. 4.5 nedenfor.
    4.2.3. Kredsretternes opgaver vil herefter først og fremmest
    bestå i at behandle kriminalsager, familieretlige sager, fader-
    skabssager og skiftesager i 1. instans.
    Kredsretterne vil fortsat skulle henvise særligt vanskelige,
    principielle eller indgribende sager til Retten i Grønland ef-
    ter reglerne i § 56 i retsplejelov for Grønland, som foreslås
    opretholdt uændret.
    En sådan fordeling af opgaverne mellem kredsretterne og
    Retten i Grønland vil efter Justitsministeriets opfattelse
    medvirke til på sigt at sikre, at sagerne kan behandles med
    den fornødne faglige kvalitet inden for rimelige sagsbehand-
    lingstider.
    Efter Justitsministeriets opfattelse vil nærhedsprincippet i
    tilstrækkelig grad kunne tilgodeses ved om nødvendigt at
    sætte Retten i Grønland på kredsretternes tingsteder, jf. § 6,
    stk. 1, i retsplejelov for Grønland, ligesom den forøgede an-
    vendelse af fjernkommunikation i form af videokonference-
    udstyr mv., som der blev lagt op til i forbindelse med refor-
    men af det grønlandske retsvæsen i 2010, også i væsentlig
    grad kan bidrage til at sikre en hensigtsmæssig og fleksibel
    domstolsbehandling, hvor der tages hensyn til de særlige
    geografiske forhold i Grønland som følge af de store afstan-
    de, rejsetider mv.
    I den forbindelse bemærker Justitsministeriet endvidere, at
    Rådet for Grønlands Retsvæsen har oplyst, at hovedparten
    af alle civile sager i Grønland anlægges ved den kredsret,
    der – ligesom Retten i Grønland – har hovedtingsted i Nuuk.
    For hovedparten af de omfattede sager vil forslaget således
    ikke have nogen betydning i relation til nærhedsprincippet.
    Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen
    i § 202 i retsplejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at
    en retssag, som hører under Retten i Grønland, skal behand-
    les af kredsretten.
    4.2.4. Forslaget om overførsel af de civile sager har til for-
    mål at styrke kredsretterne. Den foreslåede ordning er ikke
    til hinder for, at der ved en senere lovændring helt eller del-
    vist sker en tilbageflytning af de civile sager til kredsretter-
    ne. Det kan f.eks. være aktuelt, hvis der om nogle år er sket
    en stabilisering af kredsretternes sagsbehandling og sagsbe-
    handlingstider, herunder at sagsbunkerne er nedbragt til et
    generelt rimeligt niveau, og hvis der i øvrigt er sket en styr-
    kelse af rekrutteringen af nye kredsdommere, således at der
    et solidt fagligt fundament at bygge på. Derudover kan det
    indgå, om mængden af verserende civilretlige sager er af ri-
    meligt omfang.
    Justitsministeriet tillægger princippet om nærhed i den grøn-
    landske retspleje central vægt, og har derfor fundet det hen-
    sigtsmæssigt, at Justitsministeriet senest inden udgangen af
    2017 at anmode Rådet for Grønlands Retsvæsen om at vur-
    dere, om der er grundlag for helt eller delvist at tilbageføre
    den kreds af civilretlige sager, som med lovforslaget fore-
    slås overført fra kredsretterne til Retten i Grønland, herun-
    der om der i lyset af erfaringerne med overførslen i øvrigt er
    behov for andre tiltag. Til brug for Rådet for Grønlands
    Retsvæsens vurdering af spørgsmålet vil Justitsministeriet
    endvidere anmode Domstolsstyrelsen om i perioden op til
    udgangen af 2017 – i samarbejde med Grønlands Domstole
    – at indsamle oplysninger om erfaringerne med overførslen
    af civile sager mv.
    9
    4.3. Øget mulighed for midlertidig beskikkelse af tidligere
    kredsdommere mv.
    4.3.1. Med lovforslaget lægges endvidere op til en vis udvi-
    delse af overgangsordningen i § 747 i retsplejeloven for
    Grønland, som giver mulighed for midlertidig beskikkelse af
    personer, der tidligere har virket som kredsdommere, indtil
    den 1. januar 2016.
    Som anført ovenfor under pkt. 2.2.2.1 giver bestemmelsen
    kun mulighed for midlertidig beskikkelse af personer, der
    virkede som kredsdommere op til overgangsordningens
    ikrafttræden den 1. januar 2010.
    Forslaget indebærer, at der fremover åbnes for midlertidig
    beskikkelse af personer, som tidligere har virket som kreds-
    dommere, uanset at de pågældende ikke virkede som kreds-
    dommere i tiden op til den 1. januar 2010.
    Samtidig foreslås overgangsordningen forlænget med yder-
    ligere 2 år frem til den 1. januar 2018.
    Forslagene er i overensstemmelse med anbefalingerne fra
    Rådet for Grønlands Retsvæsen.
    Justitsministeriet bemærker, at det som hidtil vil være dom-
    meren ved Retten i Grønland, som har kompetencen til at
    meddele beskikkelse som midlertidig kredsdommer efter
    overgangsordningen. Det forudsættes med den foreslåede
    udvidelse af ordningen, at dommeren ved Retten i Grønland
    inden en midlertidig beskikkelse af en tidligere kredsdom-
    mer påser, at den pågældende har eller gennem den fornød-
    ne uddannelse får kvalifikationer svarende til de personer,
    der i dag virker som midlertidige kredsdommere i medfør af
    ordningen.
    Forslaget skal ses i lyset af, at det fortsat er meget vanskeligt
    at rekruttere faste kredsdommere, som har gennemgået den
    særlige kredsdommeruddannelse, jf. ovenfor under pkt. 3.1.
    Beskikkelse som midlertidig kredsdommer efter ordningen
    vil som hidtil forudsætte, at den pågældende er uberygtet og
    opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen.
    4.3.2. Samtidig med udvidelsen af overgangsordningen fore-
    slås det at ændre de absolutte frister for, hvor længe en per-
    son kan være beskikket som midlertidig kredsdommer. Det
    foreslås således, at fristen for, hvor længe en stilling som
    kredsdommer kan holdes midlertidigt besat, jf. § 17, stk. 3, i
    retsplejelov for Grønland, udvides fra 5 til 8 år.
    Det foreslås endvidere, at fristen for, hvor længe en person
    kan være midlertidigt beskikket som yderligere kredsdom-
    mer ved en kredsret, jf. lovens § 18, stk. 2, udvides fra 2 til
    5 år.
    Med de foreslåede udvidelser vil en person, som i henhold
    til overgangsordningen i § 747 har været beskikket som
    midlertidig kredsdommer siden ikrafttrædelsen den 1. januar
    2010, kunne fortsætte sit virke som midlertidig kredsdom-
    mer frem til den 1. januar 2018.
    Endvidere vil en person, som på grund af arbejdsmængden
    ved en kredsret er midlertidigt beskikket som yderligere
    kredsdommer ved kredsretten, kunne fortsætte sit virke i 5
    år (mod i dag 2 år) med henblik på at stabilisere og nedbrin-
    ge sagsbunker og sagsbehandlingstider ved kredsretten.
    Herved åbnes mulighed for, at kredsretten kan beholde en
    (nu) erfaren midlertidig kredsdommer i yderligere 3 år. Ju-
    stitsministeriet finder, at denne mulighed i reglen vil være
    mere hensigtsmæssig end at beskikke en ny og mindre erfa-
    ren midlertidig kredsdommer som erstatning for den erfarne.
    Justitsministeriet finder det i lyset af det meget store antal
    verserende sager, som i dag ligger ved kredsretterne, nød-
    vendigt at udvide de eksisterende muligheder for at anvende
    midlertidige kredsdommere. Samtidig fastholdes de nugæl-
    dende bestemmelser om, at en midlertidig beskikkelse bl.a.
    bortfalder, når der udnævnes en fastansat, uddannet kreds-
    dommer, jf. § 17, stk. 4, og § 747, stk. 2, i retsplejeloven for
    Grønland.
    De foreslåede fristudvidelser er i overensstemmelse med an-
    befalingerne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.
    4.4. Udvidelse af mulighederne for at anvende hjælpedom-
    mere
    Anvendelsen af midlertidige hjælpedommere er navnlig af
    stor betydning for de faste kredsdommere, som har behov
    for aflastning i perioder, hvor der ved den pågældende
    kredsret er ubesatte stillinger, og det ikke har været muligt
    at beskikke en midlertidig kredsdommer.
    Muligheden for at beskikke midlertidige hjælpedommere
    har således til formål at sikre, at visse mindre sager eller
    sager af hastende karakter også i sådanne situationer kan bli-
    ve behandlet.
    Det foreslås, at fristen for, hvor længe en person kan være
    beskikket som midlertidig hjælpedommer ved den samme
    kredsret, jf. § 20, stk. 6, i retsplejelov for Grønland, udvides
    fra 3 til 6 år. Forslaget hænger sammen med de foreslåede
    udvidelser af fristerne for, hvor længe en person kan være
    beskikket som midlertidig kredsdommer, jf. ovenfor under
    pkt. 4.3.
    Herved åbnes mulighed for, at kredsretten efter 3 års forløb
    kan beholde en (nu) erfaren hjælpedommer i yderligere 3 år.
    Justitsministeriet finder, at denne mulighed i reglen vil være
    mere hensigtsmæssig end at beskikke en ny og mindre erfa-
    ren hjælpedommer som erstatning for den erfarne. Samtidig
    fastholdes den nugældende bestemmelse om, at en midlerti-
    dig beskikkelse som hjælpedommer bl.a. bortfalder, når der
    udnævnes en fastansat, uddannet kredsdommer eller beskik-
    kes en midlertidig kredsdommer, jf. § 20, stk. 7 (fremover
    stk. 8) i retsplejeloven for Grønland.
    Det foreslås endvidere, at hjælpedommere i særlige tilfælde
    skal kunne beskikkes til at foretage hovedforhandlinger. Det
    forudsættes i den forbindelse, at beskikkelse til at foretage
    10
    hovedforhandlinger alene vil kunne komme på tale for erfar-
    ne hjælpedommere, ligesom det forudsættes, at muligheden
    alene vil kunne anvendes i mindre, ukomplicerede sager.
    Det vil som hidtil være dommeren ved Retten i Grønland,
    som nærmere fastsætter, hvilke sager en hjælpedommer kan
    behandle. Det vil fortsat være en meget væsentlig personlig
    og faglig kvalifikation for en hjælpedommer, at den pågæl-
    dende både forstår, taler og skriver grønlandsk og dansk, li-
    gesom der herudover fortsat vil skulle lægges vægt på et
    eventuelt forudgående kendskab til retssystemet, eksempel-
    vis som følge af tidligere funktion som kredsdommer, doms-
    mand eller retssekretær.
    Justitsministeriet bemærker, at de foreslåede udvidelser af
    mulighederne for at anvende hjælpedommere er i overens-
    stemmelse med anbefalingerne fra Rådet for Grønlands
    Retsvæsen.
    4.5. Mulighed for midlertidig beskikkelse af danske
    domstolsjurister
    Som anført ovenfor under pkt. 3.2 er der afsat i alt 20 mio.
    kr. til oprettelse af en task force bestående af bl.a. danske
    domstolsjurister, som skal beskikkes som midlertidige
    kredsdommere og medvirke til at nedbringe sagsbunkerne
    ved kredsretterne i Grønland.
    Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.2.2.2, giver de almin-
    delige bestemmelser om beskikkelse af midlertidige kreds-
    dommere i retsplejeloven for Grønland i dag kun mulighed
    for at beskikke en udnævnt kredsdommer eller en fuldmæg-
    tig ved retten i Grønland (§ 16, stk. 2) eller en kandidat til
    en kredsdommerstilling, når den pågældende har gennemgå-
    et en grundlæggende del af kredsdommeruddannelsen, eller
    når vedkommende er fritaget for uddannelseskravet (§ 16,
    stk. 3).
    § 16, stk. 2 og stk. 3, indeholder således i dag en udtømmen-
    de liste over den personkreds, der kan beskikkes som mid-
    lertidige kredsdommere. En dansk domstolsjurist, der er an-
    sat ved de danske domstole, vil ikke kunne beskikkes som
    midlertidig kredsdommer efter § 16, stk. 2, eller § 16, stk. 3.
    På den baggrund lægges der med lovforslaget op til en æn-
    dring af retsplejeloven for Grønland, som indebærer, at faste
    dommere eller fuldmægtige ved de almindelige danske
    domstole fremover også vil kunne beskikkes som midlertidi-
    ge kredsdommere.
    Med den foreslåede ændring vil der bl.a. blive skabt det for-
    nødne hjemmelsgrundlag for, at danske domstolsjurister kan
    tage til Grønland for i intensive forløb målrettet at behandle
    på forhånd udvalgte sager, der egner sig til behandling af
    danske jurister uden forudgående kendskab til lokale forhold
    og til det grønlandske sprog.
    Også dette forslag er i overensstemmelse med anbefalinger-
    ne fra Rådet for Grønlands Retsvæsen.
    4.6. Afskaffelse af inkassoprocessen
    Forslaget om at overføre en række civile sager fra kredsret-
    terne til Retten i Grønland, jf. pkt. 4.2 ovenfor, rejser særligt
    spørgsmål om grundlaget for at opretholde den særlige in-
    kassoproces i kapitel 22 i retsplejelov for Grønland.
    Som anført ovenfor under pkt. 2.2.3 omfatter inkassoproces-
    sen både en civil retssag og i umiddelbar forlængelse af
    domsafsigelsen en fuldbyrdelse af dommen. Inkassoproces-
    sen omfatter således alle ikke-tvistige sager om inddrivelse
    af pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangsfuldbyrdelse i
    umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen.
    Denne proces forudsætter, at det er den samme domstol, der
    både behandler og afsiger dom i retssagen og herefter fore-
    står tvangsfuldbyrdelsen af pengekravet på grundlag af
    dommen.
    Forslaget om at overføre de civile retssager fra kredsretterne
    til Retten i Grønland indebærer imidlertid, at forudsætnin-
    gen for den særlige inkassoproces bortfalder, idet det
    fremover vil være Retten i Grønland, der skal behandle og
    afsige dom i den civile retssag om pengekravet, mens det
    fortsat vil være kredsretterne, der herefter skal fuldbyrde
    pengekravet på grundlag af dommen.
    Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at reglerne om
    den særlige inkassoproces i retsplejelovens kapitel 22 ikke
    kan opretholdes.
    Som en konsekvens af forslaget om at overføre de civile
    retssager fra kredsretterne til Retten i Grønland foreslås det
    derfor samtidig at ophæve reglerne i kapitel 22.
    De sager, som i dag afgøres efter den særlige inkassoproces,
    vil således fremover skulle afgøres efter de almindelige reg-
    ler om behandlingen af civile sager, herunder om tvangs-
    fuldbyrdelse. Dette indebærer, at sagerne vil skulle behand-
    les efter reglerne i kapitel 18-19 i retsplejelov for Grønland.
    Der vil efterfølgende kunne ske tvangsfuldbyrdelse på
    grundlag af en afsagt dom i henhold til reglerne i lovens ka-
    pitel 47. I så fald vil der skulle indgives anmodning herom
    til fogeden i den kompetente retskreds, jf. § 601, stk. 1.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Lovforslaget medfører merudgifter på 20 mio. kr. bl.a. til
    oprettelse af en task force med henblik på at nedbringe sags-
    bunkerne ved kredsretterne i Grønland og dermed stabilisere
    kredsretternes sagsbehandling.
    Der afsattes i alt 5 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i 2015 og 7
    mio. kr. i 2016.
    Midlerne fordeles således, at der på lov om tillægsbevilling
    for finansåret 2014 optages 1,1 mio. kr. på konto 11.23.01.
    Politiet og den lokale anklagemyndighed og 3,9 mio. kr. på
    konto 11.41.02. Retterne.
    11
    På finanslovsforslaget for finansåret 2015 optages 2,2 mio.
    kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i 2016 på konto 11.23.01. Politiet
    og den lokale anklagemyndighed samt 5,8 mio. kr. i 2015 og
    5,8 mio. kr. i 2016 på konto 11.41.02. Retterne.
    6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.
    7. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konse-
    kvenser for borgerne af betydning. Dog vil afskaffelsen af
    inkassoprocessen i kapitel 22 medføre, at der fremover vil
    skulle betales særskilte retsafgifter for den civile retssag og
    for fogedforretningen, hvor der i dag i sager omfattet af ka-
    pitel 22 alene betales en retsafgift.
    8. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    9. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    10. Hørte myndigheder, organisationer mv.
    Et udkast til lovforslaget har dels i perioden fra den 10. ja-
    nuar 2014 til den 7. februar 2014, og dels i perioden fra den
    27. februar til den 27. marts 2014 været sendt i høring. Ud-
    kastet har været sendt i høring hos følgende myndigheder,
    organisationer mv.:
    Advokatrådet, Danske Advokater, Den Danske Dommerfor-
    ening, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuld-
    mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-
    fentlige Anklagere, Forsvarerforeningen i Grønland, Grøn-
    lands Landsret, Grønlands Politiforening, HK Landsklubben
    Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,
    Kredsdommerforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvo-
    kater, Politiforbundet i Danmark, Politimesteren i Grønland,
    Vestre Landsret, Østre Landsret, Retspolitisk Forening, Ret-
    ten i Grønland, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
    11. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner
    og regioner
    Ingen Der afsættes i alt 5 mio. kr. i 2014, 8 mio. kr. i
    2015 og 7 mio. kr. i 2016.
    Administrative konsekvenser for stat, kommu-
    ner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning
    Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning
    Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Lovforslaget skønnes ikke at have administra-
    tive konsekvenser for borgerne af betydning.
    Dog vil afskaffelsen af inkassoprocessen i ka-
    pitel 22 medføre, at der fremover vil skulle be-
    tales særskilte retsafgifter for den civile retssag
    og for fogedforretningen, hvor der i dag i sager
    omfattet af kapitel 22 alene betales en retsaf-
    gift.
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1 (§ 16, stk. 4)
    Forslaget til stk. 4 indebærer, at faste dommere eller fuld-
    mægtige ved de almindelige danske domstole fremover vil
    kunne beskikkes som midlertidige kredsdommere.
    Herved vil der bl.a. blive skabt det fornødne hjemmels-
    grundlag for, at danske domstolsjurister kan tage til Grøn-
    land for i intensive forløb målrettet at behandle på forhånd
    udvalgte sager, der egner sig til behandling af danske dom-
    stolsjurister uden forudgående kendskab til lokale forhold
    og til det grønlandske sprog.
    Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke heri ligger en
    forudsætning om, at muligheden for midlertidig beskikkelse
    af danske domstolsjurister skal være begrænset til sådanne
    forløb.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 2 (§ 17, stk. 3)
    12
    Forslaget indebærer, at fristen for, hvor længe en stilling
    som kredsdommer kan holdes midlertidigt besat, udvides fra
    5 til 8 år.
    Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.3 i de almindelige
    bemærkninger til lovforslaget.
    Til nr. 3 (§ 18, stk. 2)
    Forslaget indebærer, at fristen for, hvor længe en midlertidig
    beskikkelse som yderligere kredsdommer ved en kredsret
    kan meddeles, udvides fra 2 til 5 år.
    Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.3 i de almindelige
    bemærkninger til lovforslaget.
    Til nr. 4 (§ 20, stk. 3)
    Forslaget er en konsekvens, der følger af forslaget om at
    indsætte et nyt stykke efter § 20, stk. 5, i retsplejelov for
    Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, som indeholder forslag
    om, at hjælpedommere i særlige tilfælde skal kunne medde-
    les beskikkelse til at foretage hovedforhandling i kriminalsa-
    ger. Forslaget indebærer, at det som hidtil vil være domme-
    ren ved Retten i Grønland, som nærmere fastsætter, hvilke
    sager en hjælpedommer kan behandle.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 5 (§ 20, stk. 6)
    Med den foreslåede bestemmelse vil hjælpedommere i sær-
    lige tilfælde kunne meddeles beskikkelse til at foretage ho-
    vedforhandlinger.
    Det forudsættes med forslaget, at beskikkelse til at foretage
    hovedforhandlinger alene vil kunne komme på tale for erfar-
    ne hjælpedommere, ligesom det forudsættes, at muligheden
    alene vil kunne anvendes i mindre, ukomplicerede sager.
    Det vil fortsat være en meget væsentlig personlig og faglig
    kvalifikation for en hjælpedommer, at den pågældende både
    forstår, taler og skriver grønlandsk og dansk, ligesom der
    herudover fortsat vil skulle lægges vægt på et eventuelt for-
    udgående kendskab til retssystemet, eksempelvis som følge
    af tidligere funktion som kredsdommer, domsmand eller
    retssekretær.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 6 (§ 20, stk. 7)
    Forslaget indebærer, at fristen for, hvor længe midlertidig
    beskikkelse som hjælpedommer ved den samme kredsret i
    alt kan ske, udvides fra 3 til 6 år.
    Der henvises i den forbindelse til pkt. 4.4 i de almindelige
    bemærkninger til lovforslaget.
    Til nr. 7 (§ 55)
    Formålet med forslaget er at gennemføre en ændring af
    kredsretternes saglige kompetence. Med den foreslåede æn-
    dring vil kredsretterne fremover være 1. instans for krimi-
    nalsager, jf. § 54, nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om
    umyndiggørelse og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssa-
    ger, jf. § 54, nr. 5, ægteskabs- og forældremyndighedssager,
    jf. § 54, nr. 6, notarialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søfor-
    klaringer, jf. § 54, nr. 12, i det omfang sagerne ikke i medfør
    af lovgivningen er henlagt til Retten i Grønland som 1. in-
    stans. Begrebet lovgivningen omfatter i denne forbindelse
    lov, landstingslov, landstingsforordning eller inatsisartutlov.
    Forslaget skal navnlig ses i sammenhæng med den foreslåe-
    de fastlæggelse af Retten i Grønlands fremtidige saglige
    kompetence, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
    Den foreslåede fordeling af opgaverne mellem kredsretterne
    og Retten i Grønland vil efter Justitsministeriets opfattelse
    medvirke til på sigt at sikre, at sagerne kan behandles med
    den fornødne faglige kvalitet inden for rimelige sagsbehand-
    lingstider.
    Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen
    i § 202 i retsplejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at
    en retssag, som hører under Retten i Grønland, skal behand-
    les af kredsretten.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 8 (§ 57, stk. 1)
    Formålet med forslaget er at gennemføre en ændring af Ret-
    ten i Grønlands saglige kompetence. Den foreslåede bestem-
    melse indebærer således, at en række af de sager, som i dag
    behandles af kredsretterne i 1. instans, overføres til Retten i
    Grønland. Med den foreslåede ændring vil Retten i Grøn-
    land fremover være 1. instans for civile retssager, jf. § 54,
    nr. 1, sager om prøvelse af administrativt bestemt friheds-
    berøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption uden
    samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring ved
    krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg og
    prøvelse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registrerings-
    virksomhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse af
    syns- og skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke
    kan foretages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13, opta-
    gelse af beviser, som ikke sker til brug for en verserende
    sag, jf. § 54, nr. 14, og andre sager, som i medfør af lovgiv-
    ningen er henlagt til domstolene, jf. § 54, nr. 15.
    Forslaget skal navnlig ses i sammenhæng med den foreslåe-
    de fastlæggelse af kredsretternes fremtidige saglige kompe-
    tence, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Der henvises i denne for-
    bindelse til bemærkningerne ovenfor vedrørende lovforsla-
    gets § 1, nr. 7.
    Nærhedsprincippet, hvorefter borgerne i Grønland så vidt
    muligt skal have en let og tilgængelig adgang til domstole-
    ne, vil kunne tilgodeses ved om nødvendigt at sætte Retten i
    Grønland på kredsretternes tingsteder, jf. § 6, stk. 1, i rets-
    13
    plejelov for Grønland, ligesom den forøgede anvendelse af
    fjernkommunikation i form af videokonferenceudstyr mv.,
    som der blev lagt op til i forbindelse med reformen af det
    grønlandske retsvæsen i 2010, også i væsentlig grad kan bi-
    drage til at sikre en hensigtsmæssig og fleksibel domstolsbe-
    handling, hvor der tages hensyn til de særlige geografiske
    forhold i Grønland som følge af de store afstande, rejsetider
    mv.
    Det bemærkes i øvrigt, at parterne i civile sager efter reglen
    i § 202 i retsplejelov for Grønland fortsat vil kunne aftale, at
    en retssag, som hører under Retten i Grønland, skal behand-
    les af kredsretten.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 9 (§ 57, stk. 2)
    Den foreslåede ændring er en redaktionel konsekvens som
    følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke før stk. 1 i
    § 57 i retsplejelov for Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
    Til nr. 10 (Kapitel 22)
    Forslaget indebærer, at kapitel 22 i retsplejelov for Grøn-
    land, som indeholder særlige bestemmelser om behandlin-
    gen af inkassosager, ophæves. Forslaget skal ses i sammen-
    hæng med forslaget om at overføre en række civile sager fra
    kredsretterne til Retten i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 7
    og 8.
    Den særlige inkassoproces, som følger af lovens kapitel 22,
    omfatter både en civil retssag og i umiddelbar forlængelse af
    domsafsigelsen en fuldbyrdelse af dommen. Inkassoproces-
    sen omfatter således alle ikke-tvistige sager om inddrivelse
    af pengekrav, hvor kreditor ønsker tvangsfuldbyrdelse i
    umiddelbart forlængelse af domsafsigelsen. Denne proces
    forudsætter, at det er den samme domstol, der både behand-
    ler og afsiger dom i retssagen og herefter forestår tvangs-
    fuldbyrdelsen af pengekravet på grundlag af dommen.
    Forslaget om at overføre de civile retssager fra kredsretterne
    til Retten i Grønland indebærer imidlertid, at forudsætnin-
    gen for den særlige inkassoproces bortfalder, idet det frem-
    over vil være Retten i Grønland, der skal behandle og afsige
    dom i den civile retssag om pengekravet, mens det fortsat
    vil være kredsretterne, der herefter skal fuldbyrde pengekra-
    vet på grundlag af dommen.
    Som en konsekvens af forslaget om at overføre de civile
    retssager fra kredsretterne til Retten i Grønland foreslås det
    derfor samtidig at ophæve reglerne i kapitel 22.
    De sager, som i dag afgøres efter den særlige inkassoproces,
    vil således fremover skulle afgøres efter de almindelige reg-
    ler om behandlingen af civile sager, herunder om tvangs-
    fuldbyrdelse. Dette indebærer, at sagerne vil skulle behand-
    les efter reglerne i kapitel 18-19 i retsplejelov for Grønland.
    Der vil efterfølgende kunne ske tvangsfuldbyrdelse på
    grundlag af en afsagt dom i henhold til reglerne i lovens ka-
    pitel 47. I så fald vil der skulle indgives anmodning herom
    til fogeden i den kompetente retskreds, jf. § 601, stk. 1.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 11 (§ 292, stk. 3)
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om at
    overføre bl.a. sager om prøvelse af administrativt bestemt
    frihedsberøvelse fra kredsretterne til Retten i Grønland, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.
    Til nr. 12 (§ 292, stk. 2, og § 296, stk. 2 og 3)
    De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at
    overføre bl.a. sager om prøvelse af administrativt bestemt
    frihedsberøvelse fra kredsretterne til Retten i Grønland, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.
    Til nr. 13 (§ 295, stk. 3, 2. pkt., og § 297, stk. 1)
    De foreslåede ændringer er en konsekvens af forslaget om at
    overføre bl.a. sager om prøvelse af administrativt bestemt
    frihedsberøvelse fra kredsretterne til Retten i Grønland, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 7 og 8.
    Til nr. 14 (§ 747, stk. 1)
    Med forslaget lægges op til en vis udvidelse af overgangs-
    ordningen i § 747 i retsplejeloven for Grønland, som giver
    mulighed for midlertidig beskikkelse af personer, der tidli-
    gere har virket som kredsdommere, indtil den 1. januar
    2016.
    Bestemmelsen giver i dag kun mulighed for midlertidig be-
    skikkelse af personer, der virkede som kredsdommere op til
    overgangsordningens ikrafttræden den 1. januar 2010.
    Forslaget indebærer, at der fremover åbnes for muligheden
    for midlertidig beskikkelse af personer, som tidligere har
    virket som kredsdommere, uanset at de pågældende ikke
    virkede som kredsdommere i tiden op til den 1. januar 2010.
    Samtidig foreslås overgangsordningen forlænget med yder-
    ligere 2 år frem til den 1. januar 2018.
    Det vil som hidtil være dommeren ved Retten i Grønland,
    som har kompetencen til at meddele beskikkelse som mid-
    lertidig kredsdommer efter overgangsordningen. Det forud-
    sættes med den foreslåede udvidelse af ordningen, at dom-
    meren ved Retten i Grønland inden en midlertidig beskik-
    kelse af en tidligere kredsdommer påser, at den pågældende
    har eller gennem den fornødne uddannelse får kvalifikatio-
    ner svarende til de personer, der i dag virker som midlertidi-
    ge kredsdommere i medfør af ordningen.
    Beskikkelse som midlertidig kredsdommer efter ordningen
    vil som hidtil forudsætte, at den pågældende er uberygtet og
    opfylder betingelserne for valgret til kommunalbestyrelsen.
    14
    Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til § 2
    Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2014.
    De foreslåede udvidelser af fristerne for, hvor længe en mid-
    lertidig beskikkelse som kredsdommer kan opretholdes, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 2, 3 og 12, vil finde anvendelse både
    for beskikkelser, som meddeles efter ikrafttrædelsesdatoen,
    og for beskikkelser, som er meddelt før denne dato.
    Det samme gælder den foreslåede udvidelse af fristen for,
    hvor længe en midlertidig beskikkelse som hjælpedommer
    kan opretholdes, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
    Det foreslås endvidere, at lovforslagets § 1, nr. 7-13 ikke
    finder anvendelse på sager, som er indbragt for kredsretterne
    inden lovens ikrafttræden, og som har været undergivet rea-
    litetsbehandling ved kredsretterne. På disse sager finder de
    hidtil gældende regler således anvendelse.
    Dette indebærer, at alle de verserende, ubehandlede sager,
    som i dag ligger ved kredsretterne (sagsbunkerne), og som
    fremover vil være omfattet af Retten i Grønlands saglige
    kompetence, skal overflyttes til og behandles af Retten i
    Grønland. Det gælder dog kun for sager, som ikke har været
    undergivet realitetsbehandling ved kredsretterne. Sager, som
    ved ikrafttrædelsen allerede har været undergivet realitetsbe-
    handling ved kredsretterne, vil således skulle færdigbehand-
    les her, også selv om sager af den pågældende karakter med
    lovændringen vil falde ind under Retten i Grønlands fremti-
    dige saglige kompetence.
    En sag har været undergivet realitetsbehandling, hvis der har
    været afholdt et retsmøde i sagen, hvor der har været givet
    møde af én af parterne, eller hvis sagen er nået så langt, at
    der er berammet hovedforhandling i sagen.
    Bestemmelsen i den grønlandske retsplejelovs § 56 vil fort-
    sat finde anvende for så vidt angår de sager, der har været
    undergivet realitetsbehandling hos en kredsret, og som der-
    for skal viderebehandles af kredsretten, jf. ovenfor. Det in-
    debærer, at den enkelte kredsdommer således skal vurdere,
    om sagen skal henvises til Retten i Grønland efter bestem-
    melsen i § 56, og at der skal ske henvisning, hvis betingel-
    serne herfor er opfyldt.
    Sager, der inden lovens ikrafttræden er anlagt efter reglerne
    om inkassoprocessen, vil på samme måde skulle overføres
    til Retten i Grønland, såfremt de ikke har været undergivet
    realitetsbehandling. Disse sager vil blive behandlet efter de
    almindelige regler om civile sager i retsplejeloven. I det om-
    fang sagsøgte udebliver eller erkender det fremsatte krav, vil
    Retten i Grønland afsige udeblivelsesdom eller erkender-
    dom. Er der derefter grundlag for en fogedsag, skal domha-
    ver indgive en sædvanlig anmodning om tvangsfuldbyrdelse
    af dommen til den relevante kredsret. Det forudsættes, at
    domhaver/rekvirenten i denne særlige situation ikke skal be-
    tale en ny retsafgift for fogedforretningen, idet sagen allere-
    de er indbragt og retsafgift betalt på baggrund af de gælden-
    de regler om inkassoprocessen.
    Er der tale om sager, der er anlagt inden lovens ikrafttræden,
    og hvor sagsøgte gør indsigelser over for det fremsatte krav,
    og dom afsiges af Retten i Grønland, vil der derimod som
    hidtil skulle betales retsafgift til kredsretten, hvis domhaver
    ønsker kravet tvangsfuldbyrdet med fogedrettens bistand ef-
    ter retsplejelovens § 720.
    15
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I retsplejelov for Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008,
    som ændret ved lov nr. 1388 af 23. december 2012, foretages
    følgende ændringer:
    § 16. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer kan med-
    deles af dommeren ved Retten i Grønland efter §§ 17-19.
    Stk. 2. Som midlertidig kredsdommer kan beskikkes en ud-
    nævnt
    kredsdommer eller en fuldmægtig ved Retten i Grønland.
    Stk. 3. Som midlertidig kredsdommer kan endvidere be-
    skikkes en kandidat til en kredsdommerstilling, når den på-
    gældende har gennemgået en grundlæggende del af den i §
    12, stk. 2, omtalte uddannelse, eller når vedkommende er fri-
    taget for denne uddannelse efter § 12, stk. 3. Domstolsstyrel-
    sen fastsætter nærmere regler om, fra hvilket tidspunkt under
    uddannelsen en kandidat til en kredsdommerstilling kan be-
    skikkes som midlertidig kredsdommer.
    1. I § 16 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Som midlertidig kredsdommer kan derudover beskik-
    kes en fast dommer eller fuldmægtig ved de almindelige dan-
    ske domstole.«.
    § 17. Midlertidig beskikkelse som kredsdommer kan med-
    deles, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller
    ved en fast kredsdommers forfald.
    Stk. 2. Når det skønnes nødvendigt af de grunde, der er
    nævnt i stk. 1, er enhver kredsdommer forpligtet til at modta-
    ge beskikkelse til midlertidigt at beklæde et andet embede
    foruden sit eget.
    Stk. 3. En stilling som kredsdommer kan i intet tilfælde hol-
    des midlertidigt besat i mere end 5 år.
    Stk. 4. Den midlertidige beskikkelse bortfalder, når den le-
    dige stilling besættes eller forfaldsgrunden ophører med at
    bestå. Dommeren ved Retten i Grønland kan dog tilbagekalde
    beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
    2. I § 17, stk. 3, ændres »5 år« til: »8 år«.
    § 18. Midlertidig beskikkelse som yderligere kredsdommer
    ved en kredsret kan meddeles, når kredsrettens forhold tilsi-
    ger det, eller når uddannelsesmæssige hensyn taler for det.
    Stk. 2. Beskikkelsen kan i intet tilfælde meddeles ud over et
    tidsrum af 2 år.
    Stk. 3. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af domme-
    ren ved Retten i Grønland.
    3. I § 18, stk. 2, ændres »2 år« til: »5 år«.
    § 20. Midlertidig beskikkelse som hjælpedommer kan med-
    deles af dommeren ved Retten i Grønland, når det er nødven-
    digt ved ledighed i en stilling eller ved en kredsdommers for-
    fald og det ikke har været muligt at beskikke en midlertidig
    kredsdommer efter § 16.
    16
    Stk. 2. Ved beskikkelse som hjælpedommer finder betingel-
    serne i § 12, stk. 1 og 4, tilsvarende anvendelse.
    Stk. 3. Dommeren ved Retten i Grønland fastsætter efter
    stk. 4 og 5, hvilke sager en hjælpedommer kan behandle.
    Stk. 4. Hjælpedommere kan navnlig meddeles beskikkelse
    til at behandle følgende sager:
    4. I § 20, stk. 3, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 4-6«.
    1) Faderskabssager,
    2) skiftesager og
    3) notarialforretninger.
    Stk. 5. Hjælpedommere, der har gennemgået et undervis-
    ningsmodul om kriminalprocessuelle tvangsindgreb under
    den i § 12, stk. 2, omtalte kredsdommeruddannelse, kan end-
    videre meddeles beskikkelse til bl.a. at behandle følgende
    sager:
    1) Spørgsmål om beskikkelse af en forsvarer, udenretlig
    rådgiver eller stedlig medhjælper efter reglerne i denne
    lovs kapitel 32,
    2) spørgsmål om bisidderbeskikkelse til forurettede efter §
    333,
    3) spørgsmål om tilbageholdelse efter reglerne i denne lovs
    kapitel 35,
    4) spørgsmål om tvangsindgreb i meddelelseshemmelighe-
    den, observation, legemsindgreb og ransagning efter reg-
    lerne i denne lovs kapitel 36 og
    5) spørgsmål om andre tvangsindgreb under efterforskning
    efter reglerne i denne lovs kapitel 37.
    Stk. 6. Beskikkelse som hjælpedommer kan ske for indtil 1
    år ad gangen. Genbeskikkelse kan ske. Ved den samme
    kredsret kan beskikkelse dog højst ske for 3 år i alt.
    Stk. 7. Beskikkelsen som hjælpedommer bortfalder, når be-
    tingelserne for beskikkelse efter stk. 1 eller 2 ikke længere er
    til stede. Dommeren ved Retten i Grønland kan dog tilbage-
    kalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
    5. I § 20 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. Hjælpedommere kan i særlige tilfælde meddeles
    beskikkelse til at foretage hovedforhandling.«.
    Stk. 6-7 bliver herefter stk. 7-8.
    6. I § 20, stk. 6, 3. pkt., som bliver stk. 7, 3. pkt., ændres »3
    år« til: »6 år«.
    § 55. Kredsretterne er 1. instans for alle sager, der ikke ved
    lov, landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til
    Retten i Grønland som 1. instans.
    7. § 55 affattes således:
    »§ 55. Kredsretterne er 1. instans for kriminalsager, jf. §
    54, nr. 2, skiftesager, jf. § 54, nr. 3, sager om umyndiggørelse
    og værgemål, jf. § 54, nr. 4, faderskabssager, jf. § 54, nr. 5,
    ægteskabs- og forældremyndighedssager, jf. § 54, nr. 6, nota-
    rialforretninger, jf. § 54, nr. 11, og søforklaringer, jf. § 54, nr.
    12, i det omfang sagerne ikke i medfør af lovgivningen er
    henlagt til Retten i Grønland som 1. instans.«
    § 57. Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov,
    landstingslov eller landstingsforordning er henlagt til denne
    domstol som 1. instans.
    Stk. 2. Retten i Grønland behandler endvidere de sager,
    som i medfør af § 56 er henvist fra kredsretterne til Retten i
    Grønland som 1. instans.
    8. I § 57 indsættes før stk. 1 som nyt stykke:
    »Retten i Grønland er 1. instans for civile retssager, jf. §
    54, nr. 1, sager om prøvelse af administrativt bestemt friheds-
    berøvelse, jf. § 54, nr. 7, sager om prøvelse af adoption uden
    samtykke, jf. § 54, nr. 8, sager om forbud, bevissikring ved
    krænkelse af immaterialrettigheder, arrest, tvangssalg og prø-
    velse af fogedforretninger, jf. § 54, nr. 9, registreringsvirk-
    somhed (tinglysning), jf. § 54, nr. 10, udmeldelse af syns- og
    skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan fore-
    tages af rigsombudsmanden, jf. § 54, nr. 13, optagelse af be-
    viser, som ikke sker til brug for en verserende sag, jf. § 54,
    nr. 14, og andre sager, som i medfør af lovgivningen er hen-
    lagt til domstolene, jf. § 54, nr. 15.
    17
    Stk. 1 og 2 bliver herefter stk. 2 og 3.
    9. I § 57, stk. 1, som bliver stk. 2, indsættes efter »behand-
    ler«: »derudover«.
    Kapitel 22 10. Kapitel 22 ophæves.
    Behandling af inkassosager
    § 263. Reglerne i dette kapitel anvendes på retssager om
    pengekrav, hvor sagsøger med henblik på tvangsfuldbyrdelse
    i stævningen angiver, at det ikke forventes, at sagsøgte har
    indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende.
    Hvor ikke andet følger af disse bestemmelser, anvendes de
    almindelige regler om behandling af civile sager, herunder
    om tvangsfuldbyrdelse.
    § 264. Sag anlægges ved indlevering af stævning til en
    kredsret, hvor sagsøgte har værneting efter § 203, § 204 eller
    § 208, stk. 1 og 2.
    § 265. Stævningen forkyndes for sagsøgte. Samtidig med
    forkyndelsen skal der udleveres en svarskriftblanket og en
    vejledning om, hvad sagsøgte inden for en angiven frist skal
    foretage sig for at varetage sine interesser i sagen.
    Stk. 2. Ved forkyndelsen tilsiges sagsøgte til at møde, i al-
    mindelighed personligt, i fogedretten, jf. § 604, stk. 3, og det
    pålægges sagsøgte at indlevere et svarskrift inden en af retten
    fastsat frist.
    Stk. 3. Kan en fogedforretning afvises efter § 603, indkal-
    des sagsøgte ikke til at møde i fogedretten efter stk. 2, 1. pkt.,
    ligesom fuldbyrdelse ikke sker efter § 266, stk. 2.
    § 266. Indleverer sagsøgte ikke inden fristens udløb svar-
    skrift til retten, afsiger retten udeblivelsesdom i overensstem-
    melse med sagsøgerens påstand, i det omfang denne findes
    begrundet ved det, det der er anført i stævningen. Skønnes
    sagsøgte ude af stand til på fyldestgørende måde at formulere
    sig skriftligt i sagen, indkaldes sagsøgte til et mundtligt for-
    beredende møde. § 230 finder tilsvarende anvendelse.
    Stk. 2. Afsiger retten udeblivelsesdom efter stk. 1 eller er-
    kendelsesdom efter det i stk. 1, 2. pkt., nævnte mundtlige for-
    beredende møde, sender retten en udskrift af dommen til par-
    terne. Sagsøgers krav tvangsfuldbyrdes uden særskilt anmod-
    ning herom. Dommen kan fuldbyrdes straks, medmindre an-
    det er bestemt i dommen.
    Stk. 3. Afsiges ikke udeblivelses- eller erkendelsesdom,
    sker den videre behandling af sagen ved retten efter de almin-
    delige regler om behandling af civile sager, og sagsøgtes mø-
    depligt efter § 265, stk. 2, bortfalder.
    § 267. Ved fastlæggelse af rækkefølgen mellem flere udlæg
    efter § 614, stk. 3-6, sidestilles stævning, som fører til dom
    efter § 266, med en anmodning om tvangsfuldbyrdelse.
    18
    § 292. Den, der af en administrativ myndighed berøves sin
    frihed, eller den, der handler på den pågældendes vegne, kan
    kræve spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed eller om
    opretholdelsen af en tidligere iværksat frihedsberøvelse ind-
    bragt for retten til afgørelse. Dette gælder dog ikke friheds-
    berøvelse inden for kriminalretsplejen eller i henhold til lov-
    givningen om udlændinge.
    Stk. 2. Det påhviler den myndighed, der beslutter frihedsbe-
    røvelsen, uden ophold og senest ved frihedsberøvelsens
    iværksættelse at vejlede om adgangen til at få sagen indbragt
    for retten.
    Stk. 3. Fremsættes der anmodning om domstolsprøvelse,
    skal den myndighed, som har besluttet frihedsberøvelsen eller
    nægtet at ophæve den, snarest, og så vidt muligt senest 7
    dage efter at anmodningen er fremsat, forelægge sagen for
    kredsretten på det sted, hvor den pågældende opholder sig.
    Stk. 4-6. ---
    11. I § 292, stk. 3, ændres »kredsretten på det sted, hvor den
    pågældende opholder sig« til: »Retten i Grønland«.
    § 293. Som sagens parter anses den frihedsberøvede, den,
    der handler på dennes vegne, og den myndighed, der har truf-
    fet afgørelse om frihedsberøvelse.
    Stk. 2. Kredsdommeren skal beskikke en rettergangsfuld-
    mægtig til at varetage den frihedsberøvedes interesser, med-
    mindre den frihedsberøvede ikke ønsker det.
    Stk. 3. Er frihedsberøvelsen iværksat, skal den frihedsberø-
    vede
    bringes til stede i retten, hvis retten ønsker det. Fremsætter
    den frihedsberøvede selv ønske om at komme til stede, bør
    den pågældende i almindelighed bringes til stede, medmindre
    retten skønner, at dennes tilstand er til hinder for det, eller at
    det vil være forbundet med sådanne vanskeligheder, at det vil
    medføre en væsentlig udsættelse af sagen. I sådanne tilfælde
    kan det i dommen bestemmes, at sagen skal behandles på ny,
    når det bliver muligt at bringe den frihedsberøvede til stede.
    12. I § 293, stk. 2, og § 296, stk. 2 og 3, ændres »Kredsdom-
    meren« til: »Retten«.
    § 295. Sagen indbringes for retten på det sted, hvor den, der
    har anmodet om domstolsprøvelse af afgørelsen (klageren),
    har hjemting. Har klageren ikke hjemting her i riget, indbrin-
    ges sagen for retten på det sted, hvor barnet har hjemting. Har
    hverken klageren eller barnet hjemting her i riget, indbringes
    sagen for den ret, som justitsministeren bestemmer.
    Stk. 2. Sagen skal indbringes for retten, senest 3 uger efter
    at Rigsombudsmanden har modtaget anmodning om dom-
    stolsprøvelse. Rigsombudsmanden sender sagens akter til ret-
    ten med oplysning om den beslutning, der forlanges prøvet,
    samt en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberå-
    bes, og for de beviser, der kan have betydning for sagens af-
    gørelse.
    Stk. 3. Er anmodning om domstolsprøvelse modtaget efter
    udløbet af den i adoptionslovens § 11, stk. 1, nævnte frist, af-
    viser retten sagen, medmindre overskridelsen er undskyldelig
    eller særlige grunde i øvrigt taler for at behandle sagen. Afgø-
    relsen træffes af kredsdommeren ved en beslutning, der skal
    begrundes. Der kan ikke gives tilladelse til at indbringe
    landsrettens afgørelse for Højesteret.
    13. I § 295, stk. 3, 2. pkt., og § 297, 1. pkt., ændres »kreds-
    dommeren« til: »retten«.
    19
    § 296. Rigsombudsmanden og klageren anses som parter i
    sagen. Klageren optræder på egen hånd, selv om denne er
    umyndig eller under lavværgemål.
    Stk. 2. Kredsdommeren beskikker en rettergangsfuldmæg-
    tig for klageren, medmindre denne ikke ønsker det.
    Stk. 3. Kredsdommeren kan beskikke en værge for barnet,
    der i så fald indtræder som part i sagen.
    § 297. Når særlige omstændigheder taler for det, kan kreds-
    dommeren bestemme, at klageren og eventuelt også retter-
    gangsfuldmægtigen ikke må overvære bevisførelsen eller en
    del af denne. Klageren skal, inden sagen afgøres, gøres be-
    kendt med indholdet af bevisførelsen, medmindre det vil stri-
    de mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
    § 747. Personer, som hidtil har virket som kredsdommere,
    og som opfylder betingelserne i § 12, stk. 1, kan af domme-
    ren ved Retten i Grønland beskikkes som midlertidige kreds-
    dommere indtil den 16. januar 2016.
    Stk. 2. Den midlertidige beskikkelse bortfalder, når en fast
    kredsdommer udnævnes i stillingen efter § 12 eller en kreds-
    dommerkandidat beskikkes i stillingen efter § 16, stk. 3.
    Dommeren ved Retten i Grønland kan dog tilbagekalde be-
    skikkelsen fra et tidligere tidspunkt.
    14. I § 747, stk. 1, ændres »hidtil« til: »tidligere«, og »2016«
    ændres til: »2018«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
    Stk. 2. Lovens § 1, nr. 7-13, finder anvendelse på sager,
    som indbringes for domstolene efter ikrafttrædelsen, og på al-
    le sager, som er indbragt for kredsretterne inden ikrafttrædel-
    sen, men som ved ikrafttrædelsen ikke har været undergivet
    realitetsbehandling ved kredsretterne.
    20