L 81: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering af dele af VE II-direktivet).

Forslaget har dels til formål at understøtte en hurtigere implementering og afklaring af rammerne for nye udbud af havvindmølleparker, dels at muliggøre gennemførelsen af dele af EU’s direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder (VE II-direktivet) af 11. december 2018. Forslaget indebærer for det første, at der gives hjemmel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet produceret på fremtidige udbudte havvindmølleparker. Desuden kan der fastsættes betingelser og nærmere vilkår i forbindelse med de konkrete udbudsmaterialer. For det andet indebærer forslaget, at flere artikler vedrørende begrebsdefinitioner og støtteordninger i VE II-direktivet implementeres i dansk ret, f.eks. en forpligtelse for klima-, energi og forsyningsministeren til årligt at offentliggøre en langsigtet plan med forventede støttetildeling. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023 med undtagelse af enkelte elementer, som implementerer dele af VE II-direktivet, og som foreslås at træde i kraft den 1. juni 2023.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 109 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, ALT og NB), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2023-05-23T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2023-05-23T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2023-05-16T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2023-05-11T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2023-05-11T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2023-05-08T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2023-05-08T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2023-05-04T00:00:00.000Z

  • Better Energy om L 81 (Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker m.v.)
    2023-04-27T15:45:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2023-04-27T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2023-04-13T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2023-03-29T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2023-03-29T00:00:00.000Z

Dokumenter