Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB670

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20222/lovforslag/l81/20222_l81_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (29. marts 2023)
    Klima-, Energi- og Forsyningsministeren (Lars Aagaard):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om fremme af
    vedvarende energi (Udbetaling af støtte og opkrævning
    af betaling for elektricitet produceret på udbudte
    havvindmølleparker og implementering af dele af VE II­
    direktivet).
    (Lovforslag nr. L 81)
    Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om
    fremme af vedvarende energi. Den ene del med henblik på
    at udmønte dele af fire politiske aftaler fra 2018 til 2022
    om udbygning af Danmarks havvindskapacitet, den anden
    del med henblik på at gennemføre og muliggøre gennem-
    førelse af dele af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
    2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anven-
    delsen af vedvarende energikilder (omarbejdning), herefter
    benævnt VE II-direktivet.
    Lovforslaget skal blandt andet ses i lyset af den massive
    udbygning af havvind, der er blevet besluttet i de seneste år
    og de ambitiøse målsætninger, der er sat på området. For at
    muliggøre de politiske ambitioner er der behov for løbende
    at se på, hvordan processerne vedrørende havvindsudbyg-
    ningen kan smidiggøres. Med lovforslaget understøttes en
    hurtigere implementering og afklaring af rammerne for nye
    udbud af havvindmølleparker. Lovforslaget vil ikke i sig
    selv forkorte udbudsprocessen, men vil eliminere risikoen
    for, at et udbud bliver forsinket grundet forsinkelser i lov-
    processen med at sikre hjemmel til støtte- og betalingsmo-
    deller for individuelle havvindmølleparker.
    Lovforslaget vil give de fornødne hjemler til, at der kan
    udbetales støtte og opkræves betaling for elektricitet produ-
    ceret på fremtidige udbudte havvindmølleparker, samt at
    der kan fastsættes betingelser og nærmere vilkår for udbeta-
    ling af støtte eller opkrævning af betaling for elektricitet
    produceret på fremtidige udbudte havvindmølleparker i de
    konkrete udbudsmaterialer. Lovforslaget vil medføre, at kli-
    ma-, energi- og forsyningsministeren bliver bemyndiget til
    at kunne udbetale støtte samt opkræve betaling for fremtidi-
    ge udbudte havvindmølleparker. Der er dog tradition for, at
    der ligger forlig bag beslutningen om nye udbud af havvind-
    mølleparker i Danmark og rammerne herfor. Der forventes,
    som hidtidigt, inddragelse af aftaleparterne i forbindelse
    med fastsættelse af støtte- og betalingsmodeller, ligesom
    udbetaling af evt. støtte kræver bevilling på finansloven.
    Herudover indebærer lovforslaget, at flere artikler ved-
    rørende begrebsdefinitioner samt støtteordninger i VE II-di-
    rektivet implementeres i dansk ret. Herunder en forpligtelse
    for klima-, energi- og forsyningsministeren til årligt at of-
    fentliggøre en langsigtet plan med forventede støttetildeling,
    samt hvert femte år at foretage en vurdering af effektiviteten
    af støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder.
    Lovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske konse-
    kvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentli-
    ge. Lovforslaget vurderes både indirekte at kunne medføre
    udgifter og indtægter for staten alt efter hvilke modeller,
    der fremadrettet besluttes for de fremtidige udbudte hav-
    vindmølleparker. De indirekte økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet i forbindelse med forslagets del vedrørende
    havvind forventes samlet at være positive. Således forventes
    en sidegevinst ved etableringen af de fremtidige havvind-
    mølleparker i form af jobskabelse i Danmark.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft d. 1. juli 2023 med
    undtagelse af enkelte elementer, som implementerer dele af
    VEII-direktivet, som foreslås at træde i kraft 1. juni 2023.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til Folke-
    tingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 81 Folketinget 2022-23 (2. samling)
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2021-845
    DB000670