Fremsat den 29. marts 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)

Fremsat den 29. marts 2023 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi1)
(Udbetaling af støtte og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmølleparker og implementering
af dele af VE II-direktivet)
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, som
senest ændret ved lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
»8) Omgivelsesenergi: Naturligt forekommende termisk
energi og energi akkumuleret i miljøet med indskræn-
kede grænser, som kan lagres i den omgivende luft,
med undtagelse af i afgangsluft, eller i overflade- eller
spildevand.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 9 og 10.
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 9, der bliver nr. 10, som
nyt nummer:
»11) Støtteordning: Enhver form for instrument, ordning
eller mekanisme, som en EU-medlemsstat eller en
gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer
brugen af energi fra vedvarende energikilder ved en-
ten at mindske omkostningerne ved denne energi, at
øge den pris, den kan sælges til, eller gennem indfø-
relse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge
den mængde af denne energiform, der købes, herun-
der, investeringsstøtte, skattefritagelse- eller nedsæt-
telse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forplig-
telser, herunder anvendelse af grønne certifikater, og
direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og varia-
ble eller faste præmieudbetalinger.«
Nr. 10 bliver herefter nr. 12.
3. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 10, der bliver nr. 12, som
nyt nummer:
»13) VE-forpligtelse: En støtteordning, der kræver, at en
bestemt andel af energiproducenternes produktion
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at
en bestemt andel af energileverandørernes leverancer
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller
at en bestemt andel af energiforbrugernes forbrug
stammer fra energi fra vedvarende energikilder, her-
under ordninger, under hvilke der kan udstedes grønne
certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser.«
Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 14 og 15.
4. I § 37, stk. 1, indsættes efter »§ 37 a«. : »og § 37 b, stk.
1«
5. Efter § 37 a indsættes:
Ȥ 37 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
betale støtte til elektricitet produceret på havvindmøllepar-
ker udbudt efter bestemmelserne i § 23.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan op-
kræve betaling for elektricitet produceret på havvindmølle-
parker udbudt efter bestemmelserne i § 23.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
de konkrete støtte- og betalingsmodeller i udbudsmaterialet
for de enkelte havvindmølleparker.«
6. Efter kapitel 6 a indsættes:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme
af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
Lovforslag nr. L 81 Folketinget 2022-23 (2. samling)
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2021-845
DB000671
»Kapitel 6 b
Generelle bestemmelser om VE-støtteordninger
§ 56 b. Denne bestemmelse omhandler generelle bestem-
melser om finansielle støtteordninger til fremme af vedva-
rende energi.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentlig-
gør årligt en plan med den forventede støttetildeling for
lovbundne finansielle støtteordninger til fremme af vedva-
rende energi, og som skal dække som reference i mindst de
næste fem år eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige
begrænsninger, de næste tre år.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes
til mindst hvert femte år at vurdere effektiviteten af støt-
teordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder og
deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskellige
forbrugergrupper og for investeringer.
Stk. 4. Der ydes ingen støtte til vedvarende energi, der
produceres ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne ved-
rørende særskilt indsamling fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) ikke er opfyldt.
Stk. 5. Oprindelsesgarantiers markedsværdi skal tages
i betragtning i finansielle støtteordninger for vedvarende
energikilder. Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. juli 2023.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget vedrører udbetaling af støtte og opkrævning af
betaling for elektricitet produceret på udbudte havvindmøl-
leparker samt gennemførelse af enkelte bestemmelser fra
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2018/2001/EU af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af vedvaren-
de energikilder (omarbejdning), herefter benævnt VE II-di-
rektivet.
Formålet med loven er for det første at sikre hjemmel til, at
der kan udbetales støtte og opkræves betaling for elektricitet
produceret på fremtidigt udbudte havvindmølleparker, samt
at der kan fastsættes betingelser og nærmere vilkår for udbe-
taling af støtte eller opkrævning af betaling for elektricitet
produceret på fremtidigt udbudte havvindmølleparker i de
konkrete udbudsmaterialer.
Der er bred politisk enighed om opstilling af 9 GW hav-
vindmølleparker efter udbud, inklusive Energiø Bornholm,
inden udgangen af 2030 i medfør af flere politiske aftaler,
herunder dele af Energiaftale af 29. juni 2018 mellem den
daværende regering (Venstre, Det Konservative Folkeparti
og Liberal Alliance) og Socialdemokratiet, Dansk Folkepar-
ti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre samt
Socialistisk Folkeparti (herefter ”energiaftalen fra 2018”),
Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 mel-
lem den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance
samt Alternativet (herefter ”klimaaftalen fra 2020”), Klima-
aftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022 mellem
samme partier samt Kristendemokraterne (herefter ”klimaaf-
talen fra 2022”), og dertil Finanslovsaftalen for 2022.
Det er gældende ret, at der efter hvert enkelt udbud af en
havvindmøllepark er blevet tilvejebragt en hjemmel i lovbe-
kendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021 om fremme af
vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven), som giver
mulighed for at udbetale støtte til konkrete parker, jf. VE-lo-
vens § 37, stk. 1. VE-lovens § 37 indeholder således det
konkrete pristillæg til de enkelte parker.
Ved udbuddet af Thor Havvindmøllepark blev der for første
gang udbudt en støttemodel, hvor der også er mulighed for,
at producenten skal betale tillæg til staten, hvis referencepri-
sen pr. produceret kilowatt-time bliver højere end den aftalte
pris. VE-loven giver hverken mulighed for at udbetale støtte
eller for at opkræve betaling for elektricitet produceret på
havvindmølleparker, der udbydes efter udbuddet af Thor
Havvindmøllepark.
Det foreslås derfor med lovforslaget at tilvejebringe hjem-
mel i VE-loven til, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet
produceret på fremtidigt udbudte havvindmølleparker.
Modellerne for udbetaling af støtte og opkrævning af beta-
ling for elektricitet produceret på havvindmølleparker vil
forventeligt, som det hidtil har været kutyme for disse, blive
drøftet med de relevante aftale- eller forligsparter forinden,
at de bliver implementeret i de konkrete udbudsmateria-
ler. Forslaget vil således give mulighed for, at politiske afta-
ler om udbud af havvind efterfølgende vil kunne implemen-
teres direkte i udbudsmaterialet for havvindmølleparken.
Formålet med lovforslaget er for det andet, at gennemføre
og muliggøre gennemførelse af enkelte bestemmelser fra VE
II-direktivet, der ikke blev gennemført i dansk ret inden den
30. juni 2021, da Klima-, Energi- og Forsyningsministeri-
et vurderede, at direktivbestemmelserne var myndighedsfor-
pligtelser rettet mod medlemsstaterne, og at der derfor ikke
var behov for gennemførelse i danske retsregler. Lovforsla-
get indebærer, at flere artikler vedrørende begrebsdefinitio-
ner samt støtteordninger i VE II-direktivet implementeres i
dansk ret. Det gælder bl.a. en forpligtelse for klima-, energi-
og forsyningsministeren til årligt at offentliggøre en langsig-
tet plan med forventede støttetildeling, samt hvert femte år
foretage en vurdering af effektiviteten af støtteordninger til
elektricitet fra vedvarende energikilder.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjemmel til udbetaling af støtte og opkrævning af
betaling for elektricitet produceret på udbudte havvind-
mølleparker
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 1, at der ved udbud
gives tilladelse til udnyttelse af energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, jf. VE-lo-
vens § 22.
VE-loven indeholder bl.a. regler om pristillæg for elektrici-
tet produceret på anlæg, som anvender vedvarende energi-
kilder.
Det fremgår af § 37 i VE-loven, at pristillæg kan gives
til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er ud-
budt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23, jf. dog § 37
a. Dertil indeholder VE-lovens § 37, stk. 2 en liste over hav-
vindmølleparker, som kan modtage støtte og det konkrete
pristillæg. Udbetaling af støtte til udbudte havvindmøllepar-
ker forudsætter således i dag, at der etableres en hjemmel
hertil for den konkrete havvindmøllepark.
Det fremgår af VE-lovens § 37 a, stk. 2, at der kan udbetales
støtte og opkræves betaling for elektricitet produceret på
Thor Havvindmøllepark.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har dermed ikke
3
hjemmel til at udbetale støtte eller opkræve betaling for
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte havvindmølle-
parker.
2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel-
ser og den foreslåede ordning
Udbudte havvindmølleparker, med undtagelse af Thor Hav-
vindmøllepark, kan få udbetalt støtte, f.eks. i form af pristil-
læg, for den producerede elektricitet. VE-loven indeholder
bestemmelser om pristillæg og udbetaling for elektricitet
produceret på anlæg, som anvender vedvarende energikilder.
Regeringen har en ambition om, at den danske udbygning af
vedvarende energi skal accelereres. Samtidig skal markedets
innovative kompetencer aktiveres til fordel for at fastholde
en høj forsyningssikkerhed i en fremtid, hvor energiforsy-
ningen er afhængig af vedvarende energikilder. For at kunne
imødekomme dette foreslås det at tilvejebringe en ny hjem-
mel, således at det bliver muligt at udbetale støtte til og
opkræve betaling for elektricitet produceret på fremtidigt
udbudte havvindmølleparker, samt at sikre hjemmel til, at
de konkrete støtte- og betalingsmodeller kan fastsættes i
de enkelte udbudsmaterialer, herunder for de fremtidige hav-
vindmølleparker opsat ved Energiø Bornholm samt Energiø
Nordsøen. Det er et vilkår bag Aftale om Finanslov for
2022, at 1 GW, som skal opstilles inden udgangen af 2030,
ikke må belaste statens finanser negativt set over projektpe-
rioden. Dertil er det et vilkår for havvindmølleparker aftalt
med klimaaftalen fra 2022, at 4 GW skal opstilles inden
udgangen af 2030 uden at belaste statens finanser negativt,
over projektperioden.
Da der henset til de politiske aftaler forventes en udbyg-
ning af 9 GW havvind til idriftsættelse inden udgangen af
2030, finder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet det
hensigtsmæssigt, at den foreslåede regulering udformes på
en måde, så der ikke fremadrettet vil kræve lovændringer at
etablere hjemmel for de enkelte havvindmølleparker.
Med støttemodellen for Thor Havvindmøllepark blev ud-
buddets vindende tilbudsgiver tildelt et variabelt støttetillæg
pr. produceret kWh beregnet på baggrund af forskellen mel-
lem den tilbudte aftalepris og en såkaldt referencepris. Refe-
renceprisen er fast for en 12-måneders periode og beregnes
som det simple gennemsnit af elpriserne i det foregående
kalenderår. Er referenceprisen lavere end den aftalte pris,
modtager producenten produktionsstøtte. Bliver reference-
prisen omvendt højere end den aftalte pris, skal producenten
betale tillæg til staten. Støtteniveauet reguleres hvert år for
at følge den gennemsnitlige udvikling i markedsprisen for
el. Det skal bevare producentens tilskyndelse til at produce-
re, selv når prisen på elektricitet er høj og på den måde
sikre, at der bliver produceret elektricitet på en måde, der
svarer til markedets behov. Samtidig er producenten beskyt-
tet mod risikoen for en lav gennemsnitlig markedspris for
elektricitet. Dertil begrænses statens udgifter til støtte, og
der gives mulighed for indtjening til staten, hvis elprisen
bliver højere end det forventes på udbudstidspunktet. Det er
forventningen, at støtten vil tildeles mere hensigtsmæssigt
med den nye model.
På baggrund af ovenstående beskrevne model blev der, i
forbindelse med udbuddet af Thor Havvindmøllepark, ud
over en hjemmel til at kunne udbetale støtte, også indført en
hjemmel til at opkræve betaling for elektricitet produceret
på den udbudte havvindmøllepark, jf. VE-lovens § 37 a,
stk. 2. VE-loven giver hverken mulighed for at udbetale
støtte eller for at opkræve betaling for elektricitet produceret
på havvindmølleparker, der udbydes efter udbuddet af Thor
Havvindmøllepark.
Det foreslås derfor med lovforslaget at tilvejebringe hjem-
mel i VE-loven til, at klima-, energi- og forsyningsministe-
ren kan udbetale støtte og opkræve betaling for elektricitet
produceret på fremtidigt udbudte havvindmølleparker, samt
at tilvejebringe hjemmel til at de konkrete støtte- og beta-
lingsmodeller skal fastsættes i de enkelte udbudsmaterialer.
Historisk set er beslutningen om at opkræve betaling og give
støtte til havvind blevet aftalt ved et politisk forlig og på den
baggrund senere blevet implementeret ved lov. Det vil ikke
gælde fremadrettet med den i dette lovforslag foreslåede
model, da behovet for at etablere hjemmel til udbetaling af
støtte og opkrævning af betaling for produceret elektricitet
på hver enkelt fremtidigt udbudt havvindmøllepark ikke vil
eksistere.
Det forventes dog fortsat, at beslutning om at opkræve beta-
ling eller at give støtte til havvindmølleparker samt de kon-
krete modeller vil blive drøftet med de relevante aftale- eller
forligsparter, forinden de bliver implementeret i de konkrete
udbudsmaterialer. Der forventes derfor, som hidtidig, ind-
dragelse af aftaleparterne i forbindelse med fastsættelse af
modeller. Desuden vil der, for så vidt modellerne medfører
udgifter for staten, fortsat skulle opnås bevillingshjemmel på
finansloven eller ved aktstykke.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår skal frem-
gå af det udbudsmateriale, som offentliggøres samtidig med
udbuddet. Visse betingelser angående pris og støtteforhold
kan først endeligt fastsættes, når udbuddet er gennemført. I
medfør af VE-lovens § 70 kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren uddelegere sine kompetencer til Energisty-
relsen. Det er fastsat i § 3, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr.
1366 af 28. september 2022, at Energistyrelsen udøver befø-
jelser i henhold til VE-loven på vegne af ministeren. Energi-
styrelsen har således beføjelser til bl.a. afholdelse af udbud,
herunder evaluering af indkomne tilbud, samt til indgåelse
af kontrakter med de vindende tilbudsgivere. Energistyrel-
sen har desuden hjemmel til at administrere indgåede kon-
trakter, herunder udbetaling af støtte og opkrævning af beta-
ling.
I kraft af at lovforslaget vil give mulighed for udbetaling af
støtte, kan der indgås udbudskontrakter på baggrund af lov-
forslaget, som relaterer sig til reglerne om statsstøtte. Disse
vil skulle behandles efter de til enhver tid gældende EU-reg-
4
ler om statsstøtte, og vil skulle anmeldes til Europa-Kom-
missionen, medmindre støtten er omfattet af Europa-Kom-
missionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014
om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre
marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (herefter
gruppefritagelsesforordningen) eller evt. forordninger som
måtte erstatte denne. Der vil således ikke kunne tildeles støt-
te til havvindmølleparker, før en sådan ordning er godkendt
af Europa-Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af
gruppefritagelsesforordningen.
2.2 Gennemførelse af enkelte bestemmelser fra VE II-di-
rektivet
2.2.1 Gældende ret
VE II-direktivet, som havde implementeringsfrist den 30.
juni 2021, omhandler blandt andet fælles EU-regler om støt-
teordninger.
Der er på nuværende tidspunkt ikke regler i dansk ret, som
gennemfører de direktivbestemmelser, der foreslås gennem-
ført ved dette lovforslag. Bestemmelserne blev ikke imple-
menteret ved lov eller bekendtgørelser inden den 30. juni
2021, da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurdere-
de, at direktivbestemmelserne rettede sig mod medlemssta-
terne, og skulle efterleves i de enkelte støtte- og udbudsbe-
tingelser, samt at der ikke var behov for gennemførelse i
danske retsregler. Danmark har på baggrund af en begrundet
udtalelse fra Europa-Kommissionen fundet anledning til at
gennemføre bestemmelserne i danske retsregler (se afsnit
2.2.2 for uddybning).
Gennemførelsen vedrører nedenstående direktivbestemmel-
ser.
VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt. indeholder et for-
bud mod at yde støtte til vedvarende energi, der produce-
res ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende
særskilt indsamling fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/98 af 19. november 2008 om affald ikke er
opfyldt.
Artikel 6 omhandler den finansielle støttes stabilitet. Det
følger af artikel 6, stk. 3, at medlemsstaterne offentliggør en
langsigtet plan, der forudser den forventede støttetildeling,
og som skal dække som reference mindst de næste fem år
eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige begrænsnin-
ger, de næste tre år. Planen skal indeholde den vejledende
tidsplan, hyppigheden af udbudsprocedurer, hvis det er hen-
sigtsmæssigt, den forventede kapacitet og det forventede
budget eller den maksimale støtte pr. enhed, der forventes
at blive tildelt, samt de forventede støtteberettigede tekno-
logier, hvis det er relevant. Planen ajourføres én gang om
året, eller når det er nødvendigt, for at afspejle den seneste
markedsudvikling eller den forventede støttetildeling.
Det følger af artikel 6, stk. 4, at medlemsstaterne mini-
mum hvert femte år vurderer effektiviteten af deres støt-
teordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder og
deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskellige
forbrugergrupper og for investeringer. I vurderingen skal
der tages hensyn til de virkninger, som mulige ændringer
af støtteordningerne kan have. Den vejledende langsigtede
planlægning om afgørelserne om støtte og udformning af
ny støtte skal tage hensyn til resultaterne af denne vurde-
ring. Medlemsstaterne medtager denne vurdering i de rele-
vante ajourføringer af deres integrerede nationale energi-
og klimaplaner og statusrapporter i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999
af 11. december 2018.
Det følger af artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, at
medlemsstaterne skal sikre, at når en producent modtager
finansiel støtte fra en støtteordning, tages oprindelsesgaran-
tiens markedsværdi for samme produktion i betragtning på
passende vis i den relevante støtteordning. Af direktivbe-
stemmelsen følger det, at det formodes, at oprindelsesgaran-
tiens markedsværdi er blevet taget i betragtning på passende
vis i ethvert af følgende tilfælde: a) hvor finansiel støtte
ydes via en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt cer-
tificeringssystem, b) hvor oprindelsesgarantiernes markeds-
værdi tages administrativt i betragtning i niveauet af finan-
siel støtte, eller c) hvor oprindelsesgarantierne ikke udstedes
direkte til producenten, men til en leverandør eller forbruger,
der køber energien fra vedvarende energikilder enten i et
konkurrencepræget miljø eller i en langsigtet VE-elkøbsafta-
le.
2.2.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Danmark skal implementere VE II-direktivets bestemmelser
om støtteordninger i dansk ret.
Bestemmelserne blev ikke implementeret ved lov eller be-
kendtgørelser inden 30. juni 2021, da Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderede, at direktivbestemmelserne
var myndighedsforpligtelser for medlemsstaten, og at der
ikke var behov for gennemførelse i danske retsregler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede ved im-
plementering af øvrige bestemmelser fra VE II-direktivet,
jf. forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedva-
rende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsyning
og forskellige andre love fremsat den 27. januar 2021, at
kravet om at tage markedsværdien af oprindelsesgarantierne
i betragtning i støtteordninger var rettet mod medlemsstater-
ne, og ville fremadrettet i udformningen af nye støtteordnin-
ger sikre, at markedsværdien af oprindelsesgarantier tages
i betragtning i overensstemmelse med direktivet. Det blev
derfor vurderet, at der ikke var behov for regulering herom i
lov eller bekendtgørelse.
Disse ovenstående vurderinger er revideret, og Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet finder nu, at det er nød-
vendigt at implementere direktivbestemmelserne i danske
retsregler. De nye vurderinger er foretaget på baggrund af
5
en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen, som Dan-
mark modtog den 29. september 2022.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at im-
plementeringen af direktivbestemmelserne vil bidrage til
forudsigelighed, transparens og ensartethed ved såvel nye
støtteordninger som ved revidering af eksisterende støtteord-
ninger.
Artikel 6 omhandler den finansielle støttes stabilitet. Be-
stemmelsen har til formål, at sikre at finansielle støtteord-
ninger til vedvarende energi er forudsigelige og stabile,
samt at undgå hyppige ændringer eller ændringer med til-
bagevirkende kraft. Artikel 6, stk. 3 indebærer en konkret
forpligtelse til at offentliggøre en langsigtet plan, der forud-
ser den forventede støttetildeling, og som skal dække som
reference som minimum de næste fem år eller, i tilfælde
af budgetplanlægningsmæssige begrænsninger, de næste tre
år. Artikel 6, stk. 4 indebærer ligeledes en konkret forplig-
telse til mindst hvert femte år at vurdere effektiviteten af
støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energi.
På nuværende tidspunkt offentliggør Danmark ikke en sådan
samlet plan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3. Dan-
mark offentliggør dog årligt den finansielle støttetildeling i
finansloven, som er det juridiske grundlag for disponeringen
af indtægter og udgifter i staten i det kommende finansår. I
finansloven beskrives tildeling i indeværende år, det kom-
mende budgetår, samt 3 år frem.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår på bag-
grund af ovenstående, at forpligte klima-, energi- og forsy-
ningsministeren til årligt at udarbejde og offentliggøre en
langsigtet plan i overensstemmelse med VE II-direktivets
artikel 6, stk. 3, samt til mindst hvert femte år at foretage
en vurdering af finansielle støtteordninger til elektricitet fra
vedvarende energikilder i overensstemmelse med VE II-di-
rektivets artikel 6, stk. 4.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår yderlige-
re, at VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt., gennemfø-
res ved indsættelse af bestemmelse herom i VE-loven. Di-
rektivbestemmelsen foreskriver, at der ikke ydes støtte
til vedvarende energi, der produceres ved affaldsforbræn-
ding, hvis forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling i
affaldsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 – senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/851 af
30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF), ikke er
opfyldt.
Her bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at
bestemmelsen skaber en sammenhæng mellem de miljøretli-
ge regler for særskilt indsamling af affald og VE II-direkti-
vets regler for støtteordninger. Det bemærkes herudover, at
henvisningen til særskilt indsamling i direktivbestemmelsen
bl.a. refererer til affaldsdirektivets artikel 10, stk. 4, hvor
det fremgår, at affald, som er indsamlet særskilt for at blive
forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt i hen-
hold til artikel 11, stk. 1, og artikel 22, ikke forbrændes,
dog med undtagelse af affald hidrørende fra efterfølgende
behandlinger af det særskilte indsamlede affald, for hvil-
ket forbrænding giver det bedste miljømæssige resultat. I
affaldsrammedirektivets artikel 22 fremgår, at der skal ske
særskilt indsamling af bioaffald med henblik på komposte-
ring og bioforgasning af bioaffald, mens det i artikel 11 bl.a.
fremgår, at der skal ske særskilt indsamling af papir, metal,
plast og glas.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der
på nuværende tidspunkt ikke er finansielle støtteordninger,
hvor der ydes finansiel støtte i strid med VE II-direktivets
artikel 3, stk. 3, 2. pkt. Det bemærkes derudover, at affalds-
direktivets krav til særskilt indsamling allerede er imple-
menteret i dansk lovgivning. I væsentlighed er implemente-
ring sket i lov om miljøbeskyttelse og regler udstedt i med-
før heraf. Regler om særskilt indsamling af bl.a. papiraffald
samt bioaffald i form af bl.a. madaffald og haveaffald er
implementeret i bekendtgørelse nr. 2512 af 10. december
2021 om affald (affaldsbekendtgørelsen) kapitel 6 ”Kommu-
nale affaldsordninger” og kapitel 9 ”Affaldsproducerende
virksomheders affaldshåndtering”.
Når producenter af vedvarende energi modtager finansiel
støtte, tages markedsværdien af oprindelsesgarantierne for
samme produktion i betragtning på passende vis i den re-
levante støtteordning. Det fremgår af VE II-direktivet, at
medlemsstaterne kan vælge, hvilke midler og mekanismer,
der skal anvendes for at tage markedsværdien af oprindel-
sesgarantier i betragtning. VE II-direktivets artikel 19, stk.
2, fjerde afsnit, angiver en formodningsregel for, hvornår det
formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi er blevet
taget i betragtning på passende vis.
Med henblik på at indføre en passende national foranstalt-
ning og formodningsregel for indregning af oprindelsesga-
rantiers markedsværdi i støtteudmøntning foreslås det, at
kravet i artikel 19, stk. 2, tredje afsnit skrives ind i VE-lo-
ven. Kravet omhandler, at når en producent modtager finan-
siel støtte fra en støtteordning, tages oprindelsesgarantiens
markedsværdi for samme produktion i betragtning på pas-
sende vis i den relevante støtteordning. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet vurderer, at ministeren bør fastsætte
de nærmere regler om indregning af oprindelsesgarantiers
markedsværdi i støtteudmøntninger i overensstemmelse med
artikel 19, stk. 2, fjerde afsnit.
I medfør af VE-lovens § 70 kan klima-, energi- og forsy-
ningsministeren uddelegere sine kompetencer til Energisty-
relsen. Det er fastsat i § 3, nr. 4 i bekendtgørelse nr. 1366
af 28. september 2022, at Energistyrelsen udøver beføjelser i
henhold til VE-loven på vegne af ministeren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at oven-
stående direktivbestemmelser gennemføres i en ny bestem-
melse i et nyt kapitel 6 b. Kapitlet vil indeholde generelle
bestemmelser for VE-støtteordninger, og har til hensigt at
6
bidrage til forudsigelighed, transparens og ensartethed ved
støtteordninger.
3. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have positive eller
negative konsekvenser for FN’s verdensmål.
Lovforslaget vil ikke i sig selv medføre igangsættelse af
konkrete initiativer med det formål at reducere Danmarks
udledninger af drivhusgasser. Det skyldes, at lovforslaget
udelukkende vil give mulighed for udbetaling af støtte og
opkrævning af betaling for elektricitet produceret af frem-
tidigt udbudte havvindmølleparker samt tilvejebringe hjem-
mel til, at de konkrete støtte- og betalingsmodeller kan fast-
sættes i de enkelte udbudsmaterialer. Lovforslaget gennem-
fører derudover enkelte bestemmelser fra VE II-direktivet.
Lovforslaget kan bidrage til at fremme vedvarende energi på
havet ved at muliggøre udbetaling af støtte og opkrævning
af betaling for elektricitet produceret fra havvindmøllepar-
kerne, som skal i udbud, til opfyldelsen af flere politiske
aftaler om udbygning af vedvarende energi på havet.
Lovforslaget kan dermed understøtte Danmarks grønne om-
stilling, vejen mod 70 pct. reduktion af drivhusgasudlednin-
ger i 2030, klimalovens mål om klimaneutralitet i senest
2050 og regeringens ambition om klimaneutralitet i 2045.
Lovforslaget kan derfor have indirekte positive konsekven-
ser for opnåelse af FN’s verdensmål, herunder verdensmål
7 om bæredygtig energi og verdensmål 13 om klimaind-
sats. Lovforslaget vurderes tillige at understøtte delmål 13.2
om at tiltag mod klimaforandringer skal integreres i natio-
nale politikker, strategier og planlægning, da lovforslaget er
medvirkende til at danne rammerne for Danmarks udvikling
mod et klimaneutralt samfund.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske konsekven-
ser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes indirekte at kunne medføre udgifter
og indtægter for staten, alt efter hvilke modeller, der frem-
adrettet besluttes for de fremtidigt udbudte havvindmølle-
parker. Omfanget af økonomiske konsekvenser for det of-
fentlige vil afhænge af, hvilke konkrete modeller for de
enkelte udbud, der besluttes. Både udbetaling af støtte og
opkrævning af betaling fra koncessionshavere afhænger af
den langsigtede udvikling i elprisen og den aftalte pris i
henhold til det vindende tilbud.
Det er et vilkår bag Aftale om Finanslov for 2022, at 1 GW,
som skal opstilles inden udgangen af 2030, ikke må belaste
statens finanser negativt set over projektperioden. Dertil er
det et vilkår for havvindmølleparker aftalt med klimaaftalen
fra 2022, at 4 GW skal opstilles inden udgangen af 2030
uden at belaste statens finanser negativt, over projektperio-
den.
Det vil dog være forbundet med en mindre implemente-
ringskonsekvens og udgiftsstigning for det offentlige, at Kli-
ma-, Energi- og Forsyningsministeriet forpligtes til årligt at
offentliggøre en plan for budgetterede støttetildelinger. Det
forventes dog, at stigningen er begrænset, og den forventes
at kunne afholdes inden for Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriets nuværende ramme, da ministeriet i forvejen ud-
arbejder støttefremskrivninger til brug for den årlige finans-
lov samt til administration af støtteordninger. Lovforslagets
øvrige dele omkring gennemførelse af enkelte bestemmelser
fra VE II-direktivet vurderes ikke at ville medføre konse-
kvenser for det offentlige, da ændringerne først og fremmest
bunder i implementering af EU-ret, som der i forvejen er en
forpligtelse til at efterleve.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-
vante for lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget vil ikke i sig selv have økonomiske og admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet.
De indirekte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i
forbindelse med forslagets del vedrørende havvind forventes
samlet at være positive. Således forventes en sidegevinst
ved etableringen af de fremtidige havvindmølleparker i form
af jobskabelse i Danmark, bl.a. fordi anlægsværdien og in-
vesteringen per havvindmøllepark forventes at være ca. 16
mia. kr. Hertil kommer Energiø Bornholm, som med sine 3
GW forventes at have en anlægsværdi på omkring 45 mia.
kr.
Det bemærkes, at det er valgfrit for tilbudsgiverne at afgive
tilbud.
Der vurderes ikke at være væsentlige administrative omstil-
lingsomkostninger eller løbende efterlevelsesomkostninger
i forbindelse med lovforslaget. Det bemærkes dertil, at det
er frivilligt at afgive tilbud, hvorfor koncessionshaverne har
accepteret vilkårene for evt. opkrævning af betaling til sta-
ten.
Lovforslagets del om gennemførelse af enkelte bestemmel-
ser fra VE II-direktivet vurderes ikke at ville medføre kon-
sekvenser for erhvervslivet, da ændringerne først og frem-
mest bunder i implementering af EU-ret, der i forvejen er en
forpligtelse til at efterleve, og i øvrigt vedrører forpligtelser
til myndigheder som støttegiver.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at ville medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
7
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have klimamæssige
konsekvenser.
Lovforslaget tilvejebringer hjemmel til udbetaling af støtte
og opkrævning af betaling for elektricitet produceret på de
fremtidige havvindmølleparker samt tilvejebringer hjemmel
til, at de konkrete støtte- og betalingsmodeller kan fastsættes
i de enkelte udbudsmaterialer.
Lovforslaget bidrager indirekte til en øget anvendelse af
havvind til energiproduktion, der vil reducere udledningen
af drivhusgasser, idet den klimaneutrale energiproduktion
fra anvendelse af havvindmøllerne vil kunne fortrænge fos-
sile energiformer som naturgas, kul og olie. Dette vil også
muliggøre en grøn elektrificering i andre sektorer, der her-
med også bidrager med drivhusgasreduktioner.
Lovforslagets del omkring gennemførelse af generelle be-
stemmelser fra VE II-direktivet vurderes ikke at ville med-
føre klimamæssige konsekvenser, da ændringerne først og
fremmest bunder i implementering af EU-ret, som der i
forvejen er en forpligtelse til at efterleve.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have positive eller
negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.
I forbindelse med opstilling af havvindmøller foretages der
miljøkonsekvensvurderinger efter gældende klima- og mil-
jøretlige regler for at sikre, at havvindmølleparker bliver
bedst muligt tilpasset omgivelserne, og at miljøet ikke påvir-
kes unødvendigt.
Lovforslagets del om gennemførelse af enkelte bestemmel-
ser fra VE II-direktivet vurderes ikke at ville medføre mil-
jø- og naturmæssige konsekvenser, da ændringerne først og
fremmest bunder i implementering af EU-ret, som der i
forvejen er en forpligtelse til at efterleve.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget tilvejebringer bl.a. hjemmel til, at klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren vil kunne udbetale støtte til
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte havvindmølle-
parker. En sådan støtte vil udgøre statsstøtte i henhold til
artikel 107, stk. 1 i traktaten, og vil skulle behandles efter de
til enhver tid gældende EU-regler om statsstøtte, herunder
anmeldes til og godkendes af Europa-Kommissionen efter
retningslinjerne for statsstøtte til klima, miljøbeskyttelse og
energi 2022, medmindre den er omfattet af Europa-Kom-
missionens generelle gruppefritagelsesforordning. Afholdel-
se af udbud, kontrakt med de vindende tilbudsgivere og
udbetaling af støtte m.v. vil skulle overholde EU-regler om
statsstøtte og de betingelser, som vil følge af Europa-Kom-
missionens statsstøttegodkendelse eller af gruppefritagelses-
forordningen. Der tages således bl.a. forbehold for, at Euro-
pa-Kommissionen i en evt. statsstøttegodkendelse kan stille
vilkår i forhold til indretning af støttemodellen og udbuds-
betingelserne. I tilfælde hvor støtten skal anmeldes til og
godkendes af Europa-Kommissionen, vil tildeling af støtte
først kunne gennemføres, når og i det omfang Europa-Kom-
missionens statsstøttegodkendelse foreligger.
Lovforslaget gennemfører eller muliggør gennemførelse af
dele af VE II-direktivets artikel 2 om definitioner, artikel
3, stk. 3, 2. pkt. om støtte til vedvarende energi produceret
ved affaldsforbrænding, artikel 6 om den finansielle støttes
stabilitet og artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, om
at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning på
passende vis i de relevante støtteordninger. Bestemmelserne
blev ikke gennemført ved lov eller bekendtgørelser inden
VE II-direktivets implementeringsfrist den 30. juni 2021, da
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at di-
rektivbestemmelserne var myndighedsforpligtelser for med-
lemsstaten, og at der ikke var behov for gennemførelse i
danske retsregler. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
har på baggrund af en begrundet udtalelse fra Europa-Kom-
missionen, som Danmark modtog den 29. september 2022,
foretaget en revurdering. Klima-, Energi- og Forsyningsmi-
nisteriet vurderer, at de foreslåede bestemmelser ikke har
erhvervsøkonomiske konsekvenser med den virkning, at
reglerne om erhvervsrettet EU-regulering skal iagttages, da
lovforslaget vedrører forpligtelser til myndigheder som støt-
tegiver.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. januar
2023 til den 20. februar 2023 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademikerne, Akade-
misk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus,
Aktiveenergiforbrugere, Aluminium Danmark, Ankenævnet
på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Af-
fald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien,
BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrænd-
selsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbun-
det, Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branchefor-
eningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for
Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have
og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mel-
lemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggerifor-
eningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa
Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartel-
let (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige &
Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 –
Carbon Capture Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy
Fredericia, Center for Electric Power and Energy (DTU),
CEPOS, Cerius, Cevea, Center for Electric Power and Ener-
gy (DTU), CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen
Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, ADB(Asso-
ciation Dansk Biobrændsel), DAKOFA, Dana Petroleum,
DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond),
DANICA RESOURCES APS, Danske halmleverandører,
Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening,
Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforsk-
8
ning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfrednings-
forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit,
Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Univer-
sitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsfor-
ening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek,
Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for
Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk
Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk
Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk
Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Land-
brugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Me-
tal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Ornitologisk Forening , Dansk Producentansvarssystem,
Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovfor-
ening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Stan-
dard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og
Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advoka-
ter, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitek-
tvirksomheder DANSKE ARK, Danske Commodities A/S,
Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne , Dan-
ske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner,
Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og
Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Ener-
gi Naturgas, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elek-
tronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn
omstilling, DI, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen,
Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi, DTU
– Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Dan-
mark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi
Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet,
Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning
A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitje-
nesten, Enyday, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslut-
ning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN CITIES, European
Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Ener-
gie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fagbe-
vægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finans-
forbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkredit-
rådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,
Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL),
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabri-
kanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FA-
BA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranch-
en, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkono-
mi i Danmark (FPD), Foreningen Danske Revisorer, For-
eningen for Slutbrugere af Energi, Fors A/S, Forsikring
& Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsy-
net, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,
Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM,
Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor,
Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark ,
GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen
for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen,
Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR
A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR
el og varme , HORESTA, SMV Danmark, H2 Energy Es-
bjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i Dan-
mark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent
Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen ,
Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes
Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgi-
ver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens
Bekæmpelse, Københavns Kulturcenter, Københavns Uni-
versitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Lands-
foreningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredyg-
tigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøl-
ler, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation,
Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgiven-
de ingeniører, Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballage-
gruppen, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mineralolie Bran-
cheforeningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center –
MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Na-
tionalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF
Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og
Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk
Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables
A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie
Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for
Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokat-
partnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius El-
net A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Dan-
mark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og mil-
jøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredyg-
tig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens
Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranch-
en i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants
ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF
Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd
Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne,
Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII,
Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvaren-
de Energi, Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekni-
ske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS,
VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind
systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Orga-
nisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark,
Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Esta-
te A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfon-
den, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aal-
borg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Univer-
sitet, Aarhus Universitet og 92-Gruppen.
9
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
De økonomiske konsekvenser afhænger af
konkrete politiske aftaler om støtte- eller
betalingsmodeller for de konkrete udbud af
havvindmølleparker.
De økonomiske konsekvenser afhænger af
konkrete politiske aftaler om støtte- eller be-
talingsmodeller for de konkrete udbud af hav-
vindmølleparker.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget har indirekte positive økono-
miske konsekvenser for erhvervslivet, da
udbud af havvindmølleparker sikrer mulig-
hed for omsætning og arbejdspladser.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget har indirekte positive klima-
mæssige konsekvenser.
Opstilling af havvindmølleparker, forven-
tes af bidrage til den reduktion af nationale
drivhusgasser.
Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen. Lovforslaget har ikke i sig selv negative mil-
jø- og naturmæssige konsekvenser.
Lovforslaget indeholder en hjemmel, som ik-
ke i sig selv vil have negative konsekvenser
for miljø og natur. I det omfang at hjemmellen
udnyttes, vil dette medføre, at der meddeles
tilladelse til aktiviteter, som kan have miljø-
og naturmæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget muliggør udbetaling af støtte for elektricitet produceret på havvindmøllepar-
ker, der kan udgøre statsstøtte i henhold artikel 107, stk. 1 i TEUF-traktaten. Eventuel
støtte skal derfor anmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, medmindre støtten er
omfattet af gruppefritagelsesforordningen.
Lovforslaget gennemfører eller muliggør gennemførelse af dele af VE II-direktivets arti-
kel 2 om definitioner, artikel 3, stk. 3, andet punktum om støtte til vedvarende energi pro-
duceret ved affaldsforbrænding, artikel 6 om den finansielle støttes stabilitet og artikel 19,
stk. 2, tredje og fjerde afsnit, om at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning
på passende vis i de relevante støtteordninger. Bestemmelserne blev ikke gennemført ved
lov eller bekendtgørelser inden VE II-direktivets implementeringsfrist den 30. juni 2021,
da Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderede, at direktivbestemmelserne var
myndighedsforpligtelser for medlemsstaten, og at der ikke var behov for gennemførelse
i danske retsregler. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har på baggrund af en
begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen, som Danmark modtog den 29. september
2022, foretaget en revurdering.
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
10
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1-3
Den gældende § 5 definerer i dag 12 centrale begreber i
loven.
Der er på nuværende tidspunkt ikke regler, der implemen-
terer VE II-direktivets definitioner af ”omgivelsesenergi”
og ”VE-forpligtelse” i dansk ret. Definitionen af begrebet
”støtteordning” er implementeret i bekendtgørelse nr. 1216
af 7. juni 2021 om oprindelsesgarantier for elektricitet, gas,
fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder.
Den foreslåede ordning vil medføre, at definitionerne for
omgivelsesenergi, støtteordning og VE-forpligtelse vil frem-
gå af VE-lovens § 5.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 8, at omgivel-
sesenergi defineres, som naturligt forekommende termisk
energi og energi akkumuleret i miljøet med indskrænkede
grænser, som kan lagres i den omgivende luft, med undta-
gelse af i afgangsluft, eller i overflade- eller spildevand.
Begrebsdefinitionen er en gennemførelse af VE II-direkti-
vets artikel 2, nr. 2. Begrebet omgivelsesenergi benyttes i
dansk ret først og fremmest i forbindelse med definitionen
af energi fra vedvarende energikilder i VE-lovens § 2, stk.
2. Det kan dog ikke udelukkes, at begrebet får betydning i
forhold til fremtidige støtteordninger, da begrebet definerer
en vedvarende energikilde.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 11, at en støtte-
ordning defineres som enhver form for instrument, ordning
eller mekanisme, som en EU-medlemsstat eller en gruppe af
medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi
fra vedvarende energikilder ved enten at mindske omkost-
ningerne ved denne energi, at øge den pris, den kan sæl-
ges til, eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller
på anden måde at øge den mængde af denne energiform,
der købes, herunder, investeringsstøtte, skattefritagelse- eller
nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forplig-
telser, herunder anvendelse af grønne certifikater, og direkte
prisstøtte, herunder afregningstariffer og variable eller faste
præmieudbetalinger.
Begrebsdefinitionen er en gennemførelse af VE II-direkti-
vets artikel 2, nr. 5.
Det følger af den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 13, at en VE-for-
pligtelse defineres som en støtteordning, der kræver, at en
bestemt andel af energiproducenternes produktion stammer
fra energi fra vedvarende energikilder, at en bestemt andel
af energileverandørernes leverancer stammer fra energi fra
vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel af ener-
giforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende
energikilder, herunder ordninger, under hvilke der kan ud-
stedes grønne certifikater til opfyldelse af sådanne forplig-
telser.
Begrebsdefinitionen er en gennemførelse af VE II-direkti-
vets artikel 2, nr. 6.
Til nr. 4
Det fremgår af VE-lovens § 37, stk. 1, at bestemmelsen
omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvind-
mølleparker udbudt efter bestemmelserne i VE-lovens § 23,
jf. dog § 37 a.
Det følger af den foreslåede ændring af VE-lovens § 37, stk.
1, at der i bestemmelsen indsættes en henvisning til § 37 b,
stk. 1.
Den foreslåede ændring af § 37, stk. 1, vil medføre, at der i
bestemmelsen henvises til, at der i VE-lovens § 37 b, stk. 1,
også er en bestemmelse, der omhandler støtte til elektricitet
produceret på havvindmølleparker udbudt efter bestemmel-
serne i VE-lovens § 23.
Den foreslåede ændring er således en følge af, at der fore-
slås indsat en ny bestemmelse i § 37 b, stk. 1.
Til nr. 5
Det fremgår af VE-lovens § 23, stk. 1, at der ved udbud
gives tilladelse til udnyttelse af energi fra vand og vind på
søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, jf. VE-lo-
vens § 22.
Det fremgår af VE-lovens § 37, at pristillæg kan gives
til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er
udbudt efter bestemmelserne i § 23. Dertil indeholder VE-
lovens § 37, stk. 2, en udtømmende liste over hvilke hav-
vindmølleparker, som kan modtage støtte og det konkrete
støttebeløb.
Det fremgår af VE-lovens § 37 a, at der kan udbetales støtte
og opkræves betaling for elektricitet produceret på Thor
Havvindmøllepark.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har dermed ikke
hjemmel til at udbetale støtte eller opkræve betaling for
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte havvindmølle-
parker.
Det følger af den foreslåede § 37 b, stk. 1, at der indsæt-
tes en ny bestemmelse, der giver mulighed for, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan udbetale støtte til elek-
tricitet produceret på havvindmølleparker udbudt i medfør af
VE-lovens § 23.
Med den foreslåede bestemmelse får klima-, energi- og for-
syningsministeren hjemmel til at udbetale støtte til elektrici-
tet produceret på fremtidigt udbudte havvindmølleparker.
Det er ikke forventningen, at der i alle fremtidige udbud vil
være behov for at beslutte støttemodeller for etableringen af
udbudte havvindmøller, men den foreslående bestemmelse
vil give muligheden herfor.
11
Med den foreslåede indsættelse af § 37 b, stk. 2, indsættes
en ny bestemmelse, der vil give mulighed for, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan opkræve betaling for
elektricitet produceret på havvindmølleparker udbudt i med-
før af VE-lovens § 23.
Med den foreslåede bestemmelse får klima-, energi- og
forsyningsministeren hjemmel til at opkræve betaling for
elektricitet produceret på fremtidigt udbudte havvindmølle-
parker.
Det følger af den foreslåede § 37 b, stk. 3, at der indsættes
en ny bestemmelse om, at klima-, energi- og forsyningsmi-
nisteren fastsætter de konkrete støtte- og betalingsmodeller i
udbudsmaterialet for de enkelte havvindmølleparker.
Det følger således af den foreslåede bestemmelse, at de
endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., herunder
støtte- og betalingsmodeller, skal fremgå af det udbudsmate-
riale, som offentliggøres samtidig med udbuddet.
Det er ikke på forhånd klarlagt, hvor i de fremtidige udbuds-
materialer, at dette skal fremgå. Det kan potentielt fremgå
af flere dokumenter, eksempelvis koncessionsaftale, udbuds-
bekendtgørelse, udbudsbetingelserne og/eller i et separat bi-
lag. Det vurderes i forbindelse med de enkelte udbud, hvor-
dan dette mest hensigtsmæssigt bør fremgå.
Visse betingelser angående pris og støtteforhold kan først
endeligt fastsættes i koncessionsaftalen, når et udbud er gen-
nemført.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
VE II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt., artikel 6, stk.
3-4 samt artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit foreslås
gennemført i et nyt kapitel 6 b med titlen ”Generelle be-
stemmelser for VE-støtteordninger”.
Den foreslåede § 56 b er en gennemførelse af VE II-direkti-
vets artikel 3, stk. 3, 2. pkt., artikel 6, stk. 3-4 samt artikel
19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 1, at bestemmelsen
indeholder generelle bestemmelser om finansielle støtteord-
ninger til fremme af vedvarende energi.
Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører kravet i
VE II-direktivets artikel 6, stk. 3 om, at medlemsstaten skal
offentliggøre en langsigtet plan, der forudser den forventede
støttetildeling, og som skal dække som reference mindst de
næste fem år eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige
begrænsninger, de næste tre år. Danmark offentliggør dog
årligt den finansielle støttetildeling i finansloven, som er det
juridiske grundlag for disponeringen af indtægter og udgif-
ter i staten i det kommende finansår. I finansloven beskrives
tildeling i indeværende år, det kommende budgetår samt 3 år
frem.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 2, at klima-, energi-
og forsyningsministeren forpligtes til årligt at offentliggøre
en plan med den forventede støttetildeling for lovbundne
finansielle støtteordninger til fremme af vedvarende energi,
og som skal dække som reference i mindst de næste fem år
eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige begrænsnin-
ger, de næste tre år.
Den foreslåede bestemmelse er en gennemførelse af VE
II-direktivets artikel 6, stk. 3.
Da formålet med VE II-direktivets artikel 6 er, at sikre den
finansielle støttes stabilitet, vurderes det, at denne plan kan
begrænses til de lovbundne støtteordninger og dermed ikke
enkeltstående støtteprojekter. Planen skal bidrage til at sik-
re stabilitet, da manglende forudsigelighed og stabilitet af
politikker har en direkte indvirkning på kapitalfinansierings-
omkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på
de samlede omkostninger ved at udbrede vedvarende energi.
Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører kravet
i VE II-direktivets artikel 6, stk. 4 om, at medlemsstaten
mindst hvert femte år vurderer effektiviteten af deres støt-
teordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder og
deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskellige
forbrugergrupper og for investeringer.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 3, at klima-, energi-
og forsyningsministeren forpligtes til mindst hvert femte år
at vurdere effektiviteten af støtteordninger til elektricitet fra
vedvarende energikilder og deres vigtigste fordelingsmæssi-
ge virkninger for forskellige forbrugergrupper og for inve-
steringer.
Den foreslåede bestemmelse er en gennemførelse af VE
II-direktivets artikel 6, stk. 4.
I vurderingen skal der tages hensyn til de virkninger, som
mulige ændringer af støtteordningerne kan have. Den vejle-
dende langsigtede planlægning om afgørelserne om støtte og
udformning af ny støtte skal tage hensyn til resultaterne af
denne vurdering. Vurderingen skal medtages i de relevante
ajourføringer af integrerede nationale energi- og klimapla-
ner og statusrapporter i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. de-
cember 2018. Bestemmelsen har bl.a. til formål at forhindre,
at en revision af en eventuel støtte til projekter for vedvaren-
de energi påvirker projekternes økonomiske levedygtighed
negativt.
Der er ingen regler i gældende ret, som gennemfører VE II-
direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt. om at der ikke ydes støt-
te til vedvarende energi produceret ved affaldsforbrænding,
hvis reglerne om særskilt indsamling i affaldsdirektivet ikke
er opfyldt.
I VE-lovens § 5, stk. 1, nr. 3 defineres den bionedbrydelige
del af affald som biomasse. Biomasse er efter VE-lovens
§ 2, stk. 2 en vedvarende energikilde. Det er således udeluk-
kende afbrænding af bionedbrydeligt affald, der kan anses
12
som en vedvarende energikilde. I VE-lovens § 5, stk. 1,
nr. 3, 2. pkt. og VE-lovens bilag 1 defineres biomasse som
er støtteberettiget efter VE-loven. Det er kun biomassemate-
riale listet i VE-lovens bilag 1, hvilket fortrinsvis er træbi-
omasse, halm mv., som er støtteberettiget efter VE-lovens
støtteordninger til afbrænding af biomasse.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 4, at der ikke ydes
støtte til vedvarende energi, der produceres ved affaldsfor-
brænding, hvis forpligtelserne, vedrørende særskilt indsam-
ling fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
affald (affaldsdirektivet) ikke er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse er en gennemførelse af VE
II-direktivets artikel 3, stk. 3, 2. pkt.
Da det vurderes, at Danmark ikke har eksisterende finan-
sielle støtteordninger i strid med den foreslåede bestemmel-
se, så har den foreslåede bestemmelse ikke til hensigt at
begrænse eller udvide de eksisterende støtteordninger til af-
brænding af biomasse i VE-lovens §§ 45 a-45 b.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det tydeliggøres i
dansk lovgivning, at der ikke kan ydes støtte til vedvarende
energi, der produceres ved affaldsforbrænding, hvis forplig-
telserne vedrørende særskilt indsamling i affaldsdirektivet
ikke er opfyldt. Bestemmelsen har i lighed med de øvrige
bestemmelser i den foreslåede § 56 b til hensigt at skabe for-
udsigelighed og gennemsigtighed. Hensynet bag den fore-
slåede § 56 b, stk. 4 skal ses i lyset af VE II-direktivets
præambelbetragtninger 21 og 29, hvor det bl.a. fremgår, at
politikker til støtte af vedvarende energi bør være forudsige-
lige, samt at medlemsstaterne bør undgå at indføre støtteord-
ninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehand-
ling og ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt
affald.
Der er ingen regler i gældende ret, som eksplicit foreskri-
ver, at når en producent modtager finansiel støtte fra en
støtteordning, tages oprindelsesgarantiens markedsværdi for
samme produktion i betragtning på passende vis i den rele-
vante støtteordning.
Det følger af den foreslåede § 56 b, stk. 5, at oprindelsesga-
rantiers markedsværdi skal tages i betragtning i finansielle
støtteordninger for vedvarende energikilder, samt at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg-
ler herom.
Den foreslåede bestemmelse er en gennemførelse af VE
II-direktivets artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit.
Det formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi bliver
taget i betragtning på passende vis i ethvert af følgende
tilfælde: a) hvor finansiel støtte ydes via en udbudsproced-
ure eller et omsætteligt grønt certificeringssystem, b) hvor
oprindelsesgarantiernes markedsværdi tages administrativt i
betragtning i niveauet af finansiel støtte, eksempelvis ved
overkompensationsvurderinger, eller c) hvor oprindelsesga-
rantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en
leverandør eller forbruger, der køber energien fra vedvaren-
de energikilder enten i et konkurrencepræget miljø eller i en
langsigtet VE-elkøbsaftale.
Den foreslåede ordning vil indebære, at ministeren kan fast-
sætte regler til yderligere gennemførelse af VE II-direktivets
artikel 19, stk. 2, tredje og fjerde afsnit, med henblik på
at indføre en foranstaltning og formodningsregel for indreg-
ning af oprindelsesgarantiers markedsværdi i støtteudmønt-
ninger.
Det forventes, at ministeren vil udmønte bemyndigelsen til
at foretage ændringer i eksisterende bekendtgørelser, som
regulerer relevante finansielle støtteordninger og/eller oprin-
delsesgarantier.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 og 2.2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2023. Lo-
vens § 1, nr. 4 og 5 foreslås at træde i kraft den 1. juli 2023.
Den foreslåede ordning indebærer, at gennemførelsen af be-
stemmelserne fra VE II-direktivet træder i kraft inden de
øvrige bestemmelser. Dette skyldes, at Danmark for de fore-
slåede bestemmelser allerede har overskredet VE II-direkti-
vets implementeringsfrist den 30. juni 2021.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet hovedlo-
ven ikke gælder for Færøerne og Grønland, og ikke kan
sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 77 i VE-loven.
13
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1791 af 2. september 2021, som senest ændret ved
lov nr. 804 af 7. juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I § 5. stk. 1 indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:
» 8) Omgivelsesenergi: Naturligt forekommende termisk
energi og energi akkumuleret i miljøet med indskrænke-
de grænser, som kan lagres i den omgivende luft, med
undtagelse af i afgangsluft, eller i overflade- eller spilde-
vand.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter til nr. 9 og 10.
2. I § 5. stk. 1 indsættes efter nr. 9, der bliver til nr. 10, som
nyt nummer:
11) Støtteordning: Enhver form for instrument, ordning el-
ler mekanisme, som en EU-medlemsstat eller en gruppe
af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af
energi fra vedvarende energikilder ved enten at mindske
omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den
kan sælges til, eller gennem indførelse af en VE-forplig-
telse eller på anden måde at øge den mængde af den-
ne energiform, der købes, herunder, investeringsstøtte,
skattefritagelse- eller nedsættelse, skatterefusion, støtte-
ordninger for VE-forpligtelser, herunder anvendelse af
grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afreg-
ningstariffer og variable eller faste præmieudbetalinger.«
Nr. 10 bliver herefter nr. 12.
3. I § 5. stk. 1 indsættes efter nr. 10, der bliver til nr. 12, som
nyt nummer:
13) VE-forpligtelse: En støtteordning, der kræver, at en be-
stemt andel af energiproducenternes produktion stammer
fra energi fra vedvarende energikilder, at en bestemt
andel af energileverandørernes leverancer stammer fra
energi fra vedvarende energikilder, eller at en bestemt
andel af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi
fra vedvarende energikilder, herunder ordninger, under
hvilke der kan udstedes grønne certifikater til opfyldelse
af sådanne forpligtelser.«
Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 14 og 15.
4. I § 37, stk. 1, indsættes efter »§ 37 a«. : »og § 37 b, stk.
1«.
5. Efter § 37 a indsættes:
Ȥ 37 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ud-
betale støtte til elektricitet produceret på havvindmøllepar-
ker udbudt efter bestemmelserne i § 23.
14
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan op-
kræve betaling for elektricitet produceret på havvindmølle-
parker udbudt efter bestemmelserne i § 23.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
de konkrete støtte- og betalingsmodeller i udbudsmaterialet
for de enkelte havvindmølleparker.«
6. Efter kapitel 6 a indsættes:
»Kapitel 6 b
Generelle bestemmelser om VE-støtteordninger
§ 56 b. Denne bestemmelse omhandler generelle bestem-
melser om finansielle støtteordninger til fremme af vedva-
rende energi.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentlig-
gør årligt en plan med den forventede støttetildeling for
lovbundne finansielle støtteordninger til fremme af vedva-
rende energi, og som skal dække som reference i mindst de
næste fem år eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige
begrænsninger, de næste tre år.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren forpligtes
til mindst hvert femte år at vurdere effektiviteten af støt-
teordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder og
deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskellige
forbrugergrupper og for investeringer.
Stk. 4. Der ydes ingen støtte til vedvarende energi, der
produceres ved affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne ved-
rørende særskilt indsamling fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) ikke er opfyldt.
Stk. 5. Oprindelsesgarantiers markedsværdi skal tages i
betragtning i finansielle støtteordninger for vedvarende ener-
gikilder. Klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fast-
sætte nærmere regler herom.«
15