L 80: Forslag til lov om ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet og lov om anvendelse af Danmarks undergrund. (Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til forundersøgelser for visse rørledningsanlæg m.v.).

Forslaget har til formål dels at sikre hjemmel til at foretage ændringer af råolieinfrastrukturen i Nordsøen, dels at sikre bemyndigelse til at fastsætte regler for rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, dels at udvide anvendelsesområdet for kontinentalsokkelloven og dels at sikre ensrettet implementering af bestemmelser og direktiver om naturbeskyttelse på tværs af lovene. Med forslaget foretages der ændringer i tre love: lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat (rørledningsloven) af 13. august 2019, lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet (kontinentalsokkelloven) af 21. september 2018 og lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven) af 16. december 2019. De foreslåede ændringer i rørledningsloven indebærer bl.a., at klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende ændringer af rørledningen, der transporterer råolie fra Nordsøen til Fredericia, og træffe afgørelse om tidspunktet for afviklingen af denne, og at der fastsættes krav om, at ejeren af rørledningen skal sikre, at driften af rørledningen foregår på en effektiv og hensigtsmæssig måde. De foreslåede ændringer i kontinentalsokkelloven indebærer bl.a., at tilladelser til udforskning af naturforekomster også kan meddeles for dansk søterritorium og ikke alene for dansk kontinentalsokkelområde. De foreslåede ændringer i undergrundsloven indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afbrænding af kulbrinter, herunder et forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter. Desuden indebærer forslaget ændringer i klagebestemmelserne i de berørte love og ensretning af reglerne om international naturbeskyttelse og beskyttelse af visse arter. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Forslaget blev vedtaget. For stemte 105 (S, V, M, SF, DD, LA, KF, EL, RV, DF, NB og SP), imod stemte 4 (ALT), hverken for eller imod stemte 0.

Sagstrin

  • 3. behandling
    2023-06-01T00:00:00.000Z

    Resultat: vedtaget

  • Lovforslag som vedtaget
    2023-06-01T00:00:00.000Z

  • Tillægsbetænkning
    2023-05-25T00:00:00.000Z

  • 2. behandling
    2023-05-16T00:00:00.000Z

    Resultat: ikke vedtaget

    Resultat: ikke vedtaget

    Resultat: ikke vedtaget

  • Lovforslaget optrykt efter 2. behandling
    2023-05-16T00:00:00.000Z

  • Ændringsforslag nr. 20 af 15.05.2023 uden for betænkningen af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
    2023-05-15T00:00:00.000Z

  • Politisk drøftelse
    2023-05-11T00:00:00.000Z

  • Betænkning
    2023-05-11T00:00:00.000Z

  • Frist for ændringsforslag
    2023-05-08T00:00:00.000Z

  • Frist for politiske bemærkninger
    2023-05-08T00:00:00.000Z

  • Frist for svar
    2023-05-04T00:00:00.000Z

  • Frist for spørgsmål
    2023-04-27T00:00:00.000Z

  • 1. behandling
    2023-04-13T00:00:00.000Z

  • Fremsættelse
    2023-03-29T00:00:00.000Z

  • Lovforslag som fremsat
    2023-03-29T00:00:00.000Z

Dokumenter

Ældre dokumenter vises muligvis ikke